samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation 178» maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation 178» maj 2010"

Transkript

1 178» maj 2010 samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 179: Redaktion: Marie-Louise Bach, Susan Pauli Petersen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Marie-Louise Bach Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 Debat Fiktion som empiri 6 Fiktion og empiri et svar til Line Enevoldsen og Per Bregengaard 7 Artikler MUN 8 Moderate islamister og ordentlige kvinder 11 Større skriftlig opgave 2009/10 16 SamfundsCup 28 Anmeldelser 31 Bestyrelsen 41 Øvrige adresser 42 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forside: Foto fra Egå Gym nasium arbejde med SamfundsCup. 2

3 Nyt fra bestyrelsen Af Marie-Louise Bach, ansv. redaktør af Samfundsfagsnyt Foråret er endeligt kommet efter lang tid venten og dermed rykker dette års eksamenstermin også hastigt nærmere. I år skal flere elever fra forsøgskolerne, som omtalt i sidste nummer af Samfundsfagsnyt, prøve kræfter med den digitale eksamensform til den skriftlige prøve i samfundsfag i slutningen af maj. I FALS følger vi denne udvikling på nærmeste hold og håber at kunne bringe en eksemplarisk besvarelse af den digitale prøve i næste nummer af Samfundsfagsnyt. Udviklingsprojekter FALS arbejder i skrivende stund aktivt med to udvilklingsprojekter, et tværfagligt og et særfagligt. Det tværfaglige udviklingsprojekt omhandler Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, hvor læreplansændringerne, som træder i kraft efter sommerferien, bl.a. medfører at eksamensprojektet integreres i KS. Arbejdsgruppen består af bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen samt FALS, der har planlagt et udviklingsseminar primo oktober 2010, som sandsynligvis vil blive efterfulgt af regionale kurser i foråret Det særfaglige udviklingsprojekt omhandler skriftlig samfundsfag, nærmere bestemt at udvikle konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny skriftlighed i samfundsfag efter reformen. Værktøjernes sigte er at hjælpe lærerne i den didaktiske planlægning og udvikling af elevernes skriftlige kompetencer. Arbejdsgruppen vil præsentere resultatet af deres anstrengelser på generalforsamlingskurset i november. Kommende kurser D november 2010 afholdes generalforsamlingskursus i Nyborg - se nærmere info inde i bladet. Derudover arrangerer FALS også et kursus i diskursanalyse i oktober 2010, idet den nye læreplan på A-niveau omfatter det faglige mål undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse, som kan udmønte sig i diskursanalyse få flere informationer om kurset inde i bladet. Hertil kommer at FALS også er i kontakt med Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika, som planlægger at afholde 3 temadage i efteråret 2010 om Mellemøsten. Endnu er datoerne ikke fastlagt, men temadagene vil blive annonceret på hvor man også kan finde flere oplysningen om de ovennævnte kursusaktiviteter. I ønskes alle en god eksamensperiode og sommerferie, når den tid kommer. På bestyrelsens vegne Marie-Louise Bach samfundsfagsnyt maj

4 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Nyt på Fagkonsulentens side på emu y Nyhedsbrev man kan tilmelde sig y Udkast til nye vejledninger Gå ind via > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev På ovennævnte side på emu en kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev. Det vil indeholde nogle af de samme typer meddelelser som Nyt fra fagkonsulenten her i bladet, men det vil komme oftere og vil derfor være mere aktuelt. Mundtlig prøve 2010 Den kommende eksamensperiode er forkortet for at eleverne kan få undervisning i en større del af skoleåret. Det vil give et mere koncentreret eksamensforløb, men jeg håber af hensyn til eleverne, at det vil lykkes lige så godt som tidligere. Når man er censor, skal man ifølge Eksamensbekendtgørelsen medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. Det anbefales, at alle involverede har læst vejledningerne om mundtlig prøve, så man har et fælles udgangspunkt for, hvordan det skal foregå. Læreplan for samfundsfag A På baggrund af høringssvar fra Fals om udvidelse af kravene (se Samfundsfagsnyt 177 marts 2010) er der sket følgende ændringer forslag til ny læreplan for samfundsfag A: y Effektivitetshindringer fjernes. y Betydningen af retssystemer ændres til betydningen af retssystemet. y Typer af goder fjernes. I vejledningen nævnes, at typer af goder kan inddrages i forbindelse med markedsstyring/politisk styring. y Korrelation/regression ændres til lineær regression. De foreslåede ændringer vil sikre, at der samlet set ikke sker en udvidelse af kravene til samfundsfag A. Fals er enig i denne vurdering. Jeg siger mange tak til Fals bestyrelse og alle andre kolleger, der har bidraget konstruktivt i diskussionen af læreplanerne: Fagligt Forum, opgavekommissionerne og de mange deltagere på en række regionalmøder og på generalforsamlingskursus. Justering af vejledninger Næste skridt er justering af vejledningerne i forlængelse af de justerede læreplaner. Blandt vigtige ændringer og forklaringer i vejledningen for samfundsfag A, som den ser ud i skrivende stund, kan nævnes: Det nye faglige mål om at undersøge magt og meningsdannelse: Det kan fx ske gennem diskursanalyse eller gennem at undersøge kampen om den politiske dagsorden. Betydningen af det nye faglige mål (i alle niveauer i alle fag) om at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metode. 4 samfundsfagsnyt maj 2010

5 nyt fra fagkonsulenten Sociologiske, politiske, økonomiske og international politik teorier, som eleverne forventes at kunne anvende. Justeringer mht. hvilke begreber, der er centrale. Anvendelsen af matematik i forbindelse med beregninger, multiplikatorvirkning, lineær regression, chi-i-anden test og it. Komparativ og kvalitativ metode. Da de nye vejledninger skal være kortere end de eksisterende, er afsnit om didaktiske principper, arbejdsformer, it, progression og løbende evaluering afkortet væsentligt. Eksempler er overført til emu. Afsnit om mundtlig prøve og udarbejdelse af synopsis med problemformulering er ændret. Vejledning for samfundsfag B vil komme til at indeholde et afsnit om, at sociologiske, politiske og økonomiske begreber og teorier med fordel kan anvendes både på danske og udenlandske samfundsforhold. Komparativ metode kan anvendes fx til at sammenligne normer eller magtforhold i Danmark, USA og Afghanistan. Vejledningen for KS vil forklare, at undervisningen består i mindst 4 fællesfaglige forløb, hvor der tages udgangspunkt i en fællesfaglig problemformulering. Det anbefales, at afslutte hvert forløb med en træning i udarbejdelse af en synopsis med en fællesfaglig problemformulering. Reglerne om den nye eksamensform i KS er forklaret nærmere. I løbet af maj måned vil udkast til nye vejledninger blive lagt på min side på emu. Du kan dels brug disse udkast til at se, hvad der er på vej, og du kan skrive en kommentar på bloggen. Men gør det hurtigt, for de bliver færdige i løbet af juni måned. Justering af vejledningerne vil forinden blive drøftet med Fals bestyrelse, Fagligt forum og opgavekommissionen. Senest 1. juli færdiggør jeg vejledningerne, således at de ligger på i starten af august og er klar til, når man forbereder undervisningen af de kommende 1.g ere og 1.hf er. Kurser og konferencer efterår september. Regionalmøde i Frederikssund november. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a. om de nye læreplaner og vejledninger og om skriftlighed. 1-2 kurser om samfundsfag og matematik. Undervisningsministeriet vil holde en række konferencer bl.a. regionale konferencer om AT 16.9, 23.9, 28.9 og Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt maj

6 debat Fiktion som empiri af Line Enevoldsen (3.e) og Per Bregengaard (samfundsfagslærer), Køge Gymnasium Tak for at Samfundsfagsnyt bringer elevartiklen: Grænser for samfundsfag? (nr. 117, marts 2010), og for at fagkonsulenten svarer. Artiklens indledende spørgsmål til samfundsfag er: Hvor går grænsen for, hvornår litteratur kan bruges i samfundsfag? Eller kan litteratur overhovedet bruges, uden at det går ud over normerne, der er sat for, hvad samfundsfag kan indeholde og omhandle? I artiklen gives det tilkende, at samfundsfag bør være åben over for at bruge romaner som empiri. Svaret er, at det er glimrende at inddrage en roman i et studieretningsprojekt, hvor samfundsfag indgår. Endvidere konstaterer Bent Fischer-Nielsen, at en roman er fiktion og ikke en videnskabelig undersøgelse, og at romanen ikke kan erstatte en sådan. Disse svar er ikke overraskende, og vi tror ikke, at nogen vil anfægte dem. Det uldne i besvarelsen opstår, når det centrale i samfundsfag defineres som et samspil mellem teori og empiri. Empiri kan så være kvantitative og kvalitative data. Vi opfatter her data som informationer om samfundet. Det er vores opfattelse, at fiktion er skabt i eller af et samfund. Og fiktion derfor er eller kan være relevant data, der kan indgå i en videnskabelig undersøgelse af samfundet parallelt med politiske udtalelser, tilkendegivelser i interviews og andet. Deler fagkonsulenten vores opfattelse? Det tror vi, for Bent Fischer-Nielsen skriver, at artiklen har fine metodiske overvejelser om brugen af romanen i en samfundsfaglig sammenhæng, - Konkret drejer det sig om en undersøgelse af identitet og racisme i USA s sydstater i slutningen af 1950 erne. - Det synspunkt kan man ikke have, uden at betragte romanen som information om samfundet, altså data. Men et klart svar er at foretrække. Det savner vi i svaret. 6 samfundsfagsnyt maj 2010

7 Fiktion og empiri et svar til Line Enevoldsen og Per Bregengaard debat af Bent Fischer-Nielsen Som jeg skrev i sidste nummer af Samfundsfagsnyt: Når en forfatter vælger at udgive sit værk som fiktion og ikke som en videnskabelig undersøgelse, en rapport om sine iagttagelser eller som interviews, så er forfatteren i sin gode ret til at pynte på virkeligheden, fx gøre den mere dramatisk eller bruge andre litterære virkemidler. Vi forventer faktisk, at dette sker. Fiktion opfylder ikke de krav om pålidelighed, vi med rette kan stille til forskeren eller journalisten om at referere sine kilder korrekt. Derfor lever fiktion ikke op til de krav vi stiller til kvantitative og kvalitative data om virkeligheden i en samfundsvidenskabelig undersøgelse. Fiktion er skabt i et samfund, men det kræver analyse og fortolkning at kunne afkode forfatterens hensigt med sin fiktion. Denne metode lærer man i humanistiske fag, men ikke i samfundsfag. Analyse og fortolkning af fiktion er ikke en samfundsvidenskabelig metode. Vi skal være professionelle og anvende de metoder vi har lært og kan lære eleverne. Samtidig kan vi være glade for, at man i fagligt samspil i SRP, AT mm kan bringe flere metoder i anvendelse i analyse af en kompleks problemstilling. Eleven kan i den forbindelse undersøge om samfundsforhold, som de er fremstillet i fiktion, kan understøttes af kvantitative og kvalitative data. samfundsfagsnyt maj

8 MUN af Anders Wase Hansen, Nyborg Gymnasium og HF - Order! Order, please! beder ordstyreren lettere fortvivlet og banker hidsigt kuglepennen ned i den lyseblå dug for at mane til ro. - USA er den virkelige synder i hele denne konflikt, det er deres skyld, for det er deres våben, der bliver kæmpet med, fortsætter Libyens unge ambassadør ufortrødent, mens han med en dirrende pegefinger holder de amerikanske diplomater spiddet under hele sin tale. Det er ikke en helt almindelig torsdag morgen for de 3 IB- og Pre-IB klasser fra Nyborg Gymnasium. Dagen er for de omkring halvtreds deltagende elever sat af til at være mini FN. Og eleverne fra Nyborg Gymnasiums 1B har ikke svært ved at leve sig ind i rollerne. - Libya is way out of line! Quiet, please, lyder det utålmodigt fra ordstyreren, og hendes skarpe tonefald runger i salen. Libyens ene minut til at tale er for længst overskredet. Så med en afsluttende bemærkning om, at generalsekretær Bang Ki Moon er en forbandet socialist, holder Libyen endelig inde. Ambassadøren retter en gang på sit slips. Så sætter han sig veltilfreds ned og lader debatten om en mulig løsning på konflikten i Mellemøsten fortsætte. De fleste af de omkring halvtreds mennesker havde startet dagen lettere uroligt og uvidende om dagens forløb. 5 minutter inden dagens program starter er der lettere panik blandt to drenge der kæmper en kamp for at få deres slips til at nogenlunde præsentabelt ud, jakkesættene sidder lettere uvant på flere af de yngste elever. De udsendte fra skoletjenesten går i gang med deres præsentation, den lige nu ubegribelige skabning, som FN er, er svær at forstå, så da vejlederen spørger om FN s sikkerhedsråd skal udvides med nye permanente medlemmer så kigger de uerfarne elever lettere forvirret på hinanden. To af de meget erfarne MUN deltagere rækker hånden i vejret, giver deres svar selvsikkert, de er enige; FN burde udvide sikkerhedsrådet, men ingen af de permanente medlemmer vil gå med til det. Det er første gang, at rollespillet, som er meget kendt i udlandet, har fundet vej til fynsk grund. Og kun en meget lille procentdel af eleverne på 8 samfundsfagsnyt maj 2010

9 MUn Nyborg Gymnasium havde tidligere stiftet bekendtskab med fænomenet. For alle de nye giver dette tydelig ikke megen mening, men dette ændres snart da de er på vej på en rejse, en rejse der for dem starter i mere vante omgivelser end min egen begyndelse i Model United Nations regi. Hvad er mun? Model United Nations er en FN simulation mest af alt beregnet for unge. Der findes MUN s tilegnet henholdsvis universitetsstuderende og gymnasieelever, dertil bør det nævnes at FNforbundets skoletjeneste tilbyder enkel dags topmøder for folkeskole elever. En hver MUN-gruppe har tilknyttet en såkaldt MUNdirector der står for kontakten i mellem gruppen og den organisation der afholder konferencen. Man bliver tildelt et land og så fordeler man de forskellige komitéer i mellem eleverne, der nu selv står for arbejdet. Forberedelsen er essentiel for ens præstation til konferencen. Første skridt er research processen, man arbejder ud fra ens lands synspunkt, ergo er det nødvendigt at finde nye velegnede kilder, aviser, officielle regerings- og diplomatiske kilder. Det kræver at den enkelte elev er i stand til at sætte sig ind i en anden kultur. Denne research skulle gerne munde ud i et politisk papir, der indeholder hvad det enkelte land synes om emnet, deres løsninger og hvad de aktuelt gør ved det. Ud over at sikre, at alle formelle regler under mødet overholdes, har FN Forbundet også sørget for alle de nødvendige rekvisitter i form af flag, bannere, papirer, skilte og oplæg, hvor konflikten og spillereglerne står beskrevet. Da jeg deltog i mit første MUN var dette en enorm støtte at have med som ballast sammen med den resolution, der også forberedes inden konferencen. Grøn og forvirret. For at vende tilbage til starten på min rejse. For et år siden stod jeg som en førstegangs deltager, i en lejlighed i Tyskland, nærmere bestemt Lübeck, kun sønnen i huset kunne tale engelsk. Den sædvanlige gestikuleren fandt sted, aftensmad og så ud af huset igen. Networking finder sted konstant under en sådan konference. Ved aften arrangementerne mødes mennesker, nye venskaber opstår, historier udveksles. En ting især tyskere undrer sig over, er den danske festtradition på gymnasierne. Næste morgen mødes alle i salen tilegnet generalforsamlingen, talerne med ekstrem tysk accent har deres charme, men den samlede mængde er søvndyssende. Man venter blot på at komme ud i sin komite. Her starter det som FN mest består af lobbyismen. Det, at man ofte beslutter tingene før de kommer op til debat overrasker mange. Debatterne kan selvfølgelig medføre nogle ændringsforslag, men en god lobbyist kan sikre mange stemmer. For at drage paralleller til den virkelige verden, kan man bare kigge på COP15, det meste blev aftalt af embedsmænd i lukkede kontorer. Efter 5 dage med lobbyarbejde, debat og afstemninger, er man en helt anden person. Man er blevet ramt af MUN-ånden, et begreb flittigt brugt af samfundsfagsnyt maj

10 Mun gengangere, åbenhed, flittighed og sjov, er tre værdier der er værdsat af alle MUNere. Man kommer hjem og tager sig i at tale i tredjeperson til sine lærere og står op når man taler. Erfaren genganger Tre måneder senere, på en bar i omegnen af Hamborg sidder jeg udenfor. Jeg kigger op, og der står selveste DR Congo, en diplomat fra Bayern, en rigtig god diplomat jeg talte meget med i Lübeck. Et godt eksempel på det netværk man skaber. Når man til næste MUN møder en masse gengangere, og man stadig taler sammen, så ved man at man har skabt en masse gode kontakter, på tværs af landegrænser og kulturer. FN er en meget kompleks størrelse, men med MUN har jeg fået en enorm indsigt i FNsystemet, ligesom mange nye venskaber. MUN giver et stort forspring med hensyn til indsigt i FN s arbejdsområder og begrænsninger, dette er noget der ikke kan lærers, det skal føles, og det er ånden bag MUN. 10 samfundsfagsnyt maj 2010

11 Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Forlagsredaktør: Per Henriksen På vej: Bog og site til c-niveau Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet. Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne. Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund. y Samfundet og samfundsfagets fagområder y Danmark i verden y Verden i Danmark y Identitet i forandring y Samfundet og individet y Forskellige liv i Danmark y Menneskerettigheder og demokrati y Ideologier og politiske partier i udvikling y Medier og politisk kommunikation y Økonomi og behovsopfyldelse y Velfærdsstatens fremtid I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder, hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode på arbejde. De metodiske overvejelser ledsages desuden af How-to forklaringer, således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer. Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge sig helt ud i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

12 Moderate islamister og ordentlige kvinder Af Lene Kofoed Rasmussen, kultursociolog Et muslimsk eller islamistisk engagement kan give en platform for den enkelte kvinde til at gøre sig gældende i samfundet, men det kollektive islamiseringsprojekt i Egypten synes i stigende grad at handle om, at kvinder skal opføre sig pænt. Muslimske kvinders position i samfundet er et godt vindue til udviklingen generelt og de krav om at være moderat, som har præget Egypten i 00 erne. Ser man på udviklingen de sidste 10 år, må man stille spørgsmålet, om det er lykkedes styret at tæmme den moderate islamistiske opposition? Det sidste årti har skabt særlig opmærksomhed om radikale islamistiske grupperinger og deres terroraktioner. Den islamistiske grundtanke, at Islam ikke blot er en religion, men også en samfundsform 1, har imidlertid bredere tilslutning og brede moderate islamistiske grupperinger har i flere mellemøstlige lande større betydning for samfundsudviklingen end de radikale. Det er tilfældet i Egypten. Her er en af grundtankerne hos de moderate islamister, at der skal ske en islamisering nedefra i den forstand, at den muslimske befolkning skal blive sande muslimer og praktisere islam i hverdagen. Først når det er sket, kan der indføres et islamisk styre. Mange af de aktiviteter, som udspringer af den tankegang, står kvinder for; det gælder først og fremmest undervisning og velgørenhed. Undervisning i moskeen anno 2010 På taget af en stor og velbesøgt moske i et af Cairos middelklassekvarter er der indrettet flere sale til at give forelæsninger og lektioner. Hver søndag residerer dr. Mona i en af salene fra En søndag i april 2010 på slaget 17 træder hun ind og overtager katederet fra en anden underviser, der har været i gang med at undervise i recitation af koranen. Dr. Mona underviser også i koranen, men i hendes undervisning er der fokus på at få tilhørerne til at forstå budskabet i dagens tekst og især at give anvisninger på, hvordan man implementerer islam i hverdagen. Til det sidste trækker hun også på hadith, overleverede beretninger om profeten og hans nærmeste, og på tafsir, anerkendte lærdes koranfortolkninger. Dr. Mona taler uafbrudt i næsten en time. Heldigvis er hun meget levende at lytte til, hun fortæller små anekdoter for at understrege sine pointer, der bliver grinet en del. Hun giver ind i mellem forskellige bud på udlægninger og understreger, at man selv skal forholde sig til, hvad der er rigtigt. Dr. Monas undervisning hviler på mange års erfaring som underviser og på 5 års religiøse studier blandt andet fra al-azhar universitetet, den gamle hæderkronede islamiske lærdomsinstitution. Alligevel forelæser hun på egyptisk dialekt; korancitaterne bliver selvfølgelig læst på formfuldendt klassisk arabisk, men udlægningerne bliver givet på helt almindeligt hverdags- 12 samfundsfagsnyt maj 2010

13 moderate islamister og ordentlige kvinder sprog uden forsøg på at højtideliggøre eller raffinere sproget i retning af klassisk arabisk, koranens sprog. Under sidste del af lektionen bliver der sendt små sedler med spørgsmål op til dr. Mona, som hun så besvarer. Hun vil helst have, at spørgsmålene bliver stillet på den måde, både fordi det giver hende ro til at overveje spørgsmålene, før hun svarer og fordi det betyder, at man kan stille spørgsmål, selvom man ikke vil stå frem foran de andre tilhørere. I praksis bliver seancen dog ikke så velordnet som hun ønsker sig. Flere sidder på spring med tilføjelser og indvendinger og der bliver bedt om uddybninger, så diskussionen går livligt med dr. Mona og mellem tilhørerne indbyrdes. Spørgsmålene på denne søndag handler om påklædning. Er det anbefalelsesværdigt at bære niqab, den form for klædedragt, hvor ansigtet er dækket 3? Er det uislamisk at blive gift i en hvid brudekjole? Der er også et spørgsmål om, hvorvidt en bøn lige inden sengetid udover de 5 påbudte er anbefalelsesværdig. Det er den. Derimod er niqab ifølge dr. Mona bestemt ikke en pligt og heller ikke specielt anbefalelsesværdigt. Det er en mulighed for dem, der måtte ønske det. Spørgsmålet om brudekjolen giver anledning til mest disput. Dr. Mona giver udtryk for, at den hvide brudekjole måske nok kommer fra Vesten, men for længst er blevet almindelig i hele verden og selvfølgelig også kan bruges af muslimer, hvis de ønsker det. Flere af tilhørerne argumenterer ivrigt imod den hvide brudekjole pga. dens vestlige oprindelse. Dr. Monas underviste også tilbage i 1990 erne 4. Stemningen var mere alvorsfuld dengang, der blev doceret mere fra katederet. Nogle spørgsmål gik også dengang på påklædning og bøn, men der var også mange spørgsmål, som forekom at være grænsesøgende i forhold til kvinders position. For eksempel spørgsmål om tvister mellem mand og kone, om kvinder skal adlyde manden også selvom han vil noget uislamisk det skulle hun ikke og om kvinder kan have udearbejde samtidig med, at hun har små børn det måtte hun gerne, når blot der ikke var tvivl om, at pligten til at tage sig af sine børn kom før arbejdet. De fleste af tilhørerne var omkring de 30 år. I dag er tilhørerne i fyrrene og halvtredserne. Dengang var mange klædt i afdæmpede farver og matchende kåbe og tørklæde. Dem er der ingen af i dag. Der er til gengæld spraglede og mønstrede tørklæder og nederdele og også enkelte bukser. Og der er store solbriller med glimtende similipynt og smarte tasker ala Louis Vuitton. Lektionen slutter med en fællesbøn; der rulles måtter ud og ryddes stole til side og dr. Mona leder bønnen. Efter bønnen kører kvinderne væk i store biler nogle af dem selv bag rattet, andre bliver hentet af familiens chauffør. I 00 erne er det det bedre borgerskabs kvinder, der går til koran her. Den sande muslimske kvinde Dr. Monas undervisning startede i I 1990 erne var mange moskeer ramme for den form for undervisning og andre aktiviteter. Nogle steder formede kvinder små studiekredse, hvor fælles anstrengelser og refleksion var afgørende. Islamiske lærde, traditionelt set mænd, men der blev flere og flere kvinder imellem, underviste kvinder i den rette udlægning af teksten med fokus på, hvordan man praktiserer islam i hverdagen. For deltagerne var det store spørgsmål, hvordan bliver man en sand muslimsk kvinde. Der var stort fokus på, at kvinder selv skulle forholde sig til islams bud, selv trænge ind til meningen og på den måde blive i stand til at gøre religionen til en rettesnor i hverdagen. Måske antog de lærde, som underviste kvinder, at den mening, som deres tilhørere ville nå frem til, var den, som de selv anså for den rette, men det var ikke altid tilfældet. Kvinderne tilegnede sig legitime måder at læse og fortolke koranen og de øvrige tekster på, og kom nogle gange frem til andre udlægninger end underviseren. samfundsfagsnyt maj

14 moderate islamister og ordentlige kvinder Selve forestillingen om, at det alene er islamisk uddannede mænd, der kan udlægge teksten, blev brudt ned. Der blev åbnet for diskussion af, hvad der er det rigtige, og kvinder som tidligere havde været meget langt fra at kunne farve udlægningen af islam, var nu fuldgyldige deltagere i diskussionen om, hvordan den sande muslimske kvinde skulle være. Der var ikke tale om en total frisættelse af diskussionen og langt fra frit slag for enhver udlægning; legitimiteten beroede fortsat på, at man baserede sig på islams tekster. Men at kvinder nu også kunne give deres bud på, hvordan teksterne skulle forstås, betød, at kvinder nu også kunne kræve anerkendelse som intellektuelle og moralske individer. Effekten var en generel opvurdering af det kvindelige og, for de kvinder der deltog, var der skabt en platform for at gøre sig gældende i andre dele af samfundet. Islamisk aktivisme Ideerne om, at man selv skal forholde sig til islam, går hånd i hånd med forestillingen om at islam skal omsættes i praksis. For mange betyder det islamisk aktivisme i form af velgørenhed og sociale projekter, hvor fattige tilbydes undervisning, folkekøkkener, sundhedstilbud eller hjælp til selvhjælp i form af oplæring i produktion og salg. Frivillig arbejdskraft og zakat, de obligatoriske religiøse donationer, gør sådanne projekter mulige. I dr. Monas forenings regi er der en ugentlig seance for skolebørn, hvor frivillige kvinder underviser i koran, god opførsel og bøn. Der er ca. 70 børn, der deltager i undervisningen hver torsdag og godt 20 kvinder er engageret som frivillige. Foreningen står også for et børnehjem for forældreløse og for workshops, hvor fattige familier lærer at producere og afsætte mad og tøj. Det var det muslimske broderskab som først praktiserede den form for islamisk aktivisme. Broderskabet blev etableret i 1928 og udsprang på mange måder af en tankegang som reformivrige islamiske tænkere lancerede i den fremvoksende mellemøstlige offentlighed i årtierne omkring århundredeskiftet 5. Ifølge disse tænkere var den muslimske tradition degenereret og islam skulle renses for tradition, hvis den muslimske verden skulle hæve sig op fra sit daværende tilbagestående stade. Tanken om, at den enkelte skal sætte sig ind i islam og reflektere over, hvordan islam skal praktiseres i hverdagen, stammer også herfra. Med broderskabets opståen blev disse tanker til mere end en intellektuel strømning for eliten og ideerne blev udbredt til videre kredse. Der kom fokus på dawa, et begreb der i koranisk forstand er guds og profeternes invitation til menneskene til troen på den sande religion. Begrebet bliver ofte oversat med mission og i den sociale bevægelse i 1930 erne og 40 erne blev det til en pligt for den enkelte om at være aktiv for at udbrede islam ved at retlede muslimer, der ureflekteret læner sig op ad traditionen 6. Dawa kunne også praktiseres gennem socialt arbejde og undervisning blandt fattige. Allerede i broderskabets første årtier førte kvinder an i denne form for aktiviteter 7. Både ideerne og aktivismen fik yderligere udbredelse senere i århundredet. I 1950 erne og 60erne gjorde gennemgribende reformer uddannelsessystemet tilgængelig for langt bredere samfundslag end tidligere. Grundskolen blev obligatorisk og alle niveauer inklusiv universitetsuddannelse blev gratis. Fra 1970 erne og frem til i dag danner det baggrund for fremvæksten af en ny middelklasse og antallet af uddannede med forhåbninger om ikke bare arbejde men også indflydelse, er resultatet. Med højere uddannelse er flere og flere samfundsborgere i stand til at leve op til kravet om selv at sætte sig ind i islam. I sidste del af det 20. århundrede følte mange i den opkommende middelklasse sig i tråd med det muslimske broderskab og støttede oppositionsgruppens mål om en islamisering af samfundet og en afvisning af 14 samfundsfagsnyt maj 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

NYHEDER FRA MINISTERIET

NYHEDER FRA MINISTERIET 6.OKTOBER 2015 NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLOGI NYHEDER FRA MINISTERIET Siden sidst har Danmark fået ny regering og ny minister Ellen Trane Nørby. Vores ministerium har også fået nyt navn. Det hedder

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten

Nyt fra fagkonsulenten Nyt fra fagkonsulenten Kære kolleger Siden det meget beskedne nyt jeg udsendte i august-nummeret af Noter, er der sket lidt, der gør det relevant med et opfølgende nyhedsbrev, der ikke kan vente til at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Samfundsfag B Iben Helqvist

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie

KS konference 17. marts 2011. Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie KS konference 17. marts 2011 Lene Jeppesen Fagkonsulent i historie Disposition Faggruppens identitet Faglighed og fagligt samspil Lærerplansændringerne: Slankning af fællesfagligt indhold og kernestof

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Hf enkeltfag i samfundsfag,

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta

Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015

Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Referat af generalforsamlingen 26. februar 2015 Mødet foregik i Ingeniørhuset i København med 31 fremmødte. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Årsberetning og fremtidigt arbejde i selskabet

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause

10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause Program 10.00: Fagkonsulenternes bud på problematikker i KS 10.35: Workshop 1 hvilke problematikker har I hos jer? 11.20: Pause 11.30: Lektieintegration, lærersamarbejde og faglighed på en ny måde 12.30:

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Nyhedsbrev Oktober 2013. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag og debatmøde om voksenmobning Arrangeret af Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Nyhedsbrev Oktober 2013 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Heri kan du læse seneste nyt fra satspuljeprojektet, og hvad der ellers rører sig. Til Kalenderen ;-) Offentligt foredrag

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere