samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation 178» maj 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation 178» maj 2010"

Transkript

1 178» maj 2010 samfundsfagsnyt Model United Nations i Nyborg Moderate islamister og ordentlige kvinder SamfundsCup en invitation foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 179: Redaktion: Marie-Louise Bach, Susan Pauli Petersen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Ekspedition: Enkelteksemplarer, annoncer mv.: Henvendelse til Marie-Louise Bach Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 Debat Fiktion som empiri 6 Fiktion og empiri et svar til Line Enevoldsen og Per Bregengaard 7 Artikler MUN 8 Moderate islamister og ordentlige kvinder 11 Større skriftlig opgave 2009/10 16 SamfundsCup 28 Anmeldelser 31 Bestyrelsen 41 Øvrige adresser 42 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forside: Foto fra Egå Gym nasium arbejde med SamfundsCup. 2

3 Nyt fra bestyrelsen Af Marie-Louise Bach, ansv. redaktør af Samfundsfagsnyt Foråret er endeligt kommet efter lang tid venten og dermed rykker dette års eksamenstermin også hastigt nærmere. I år skal flere elever fra forsøgskolerne, som omtalt i sidste nummer af Samfundsfagsnyt, prøve kræfter med den digitale eksamensform til den skriftlige prøve i samfundsfag i slutningen af maj. I FALS følger vi denne udvikling på nærmeste hold og håber at kunne bringe en eksemplarisk besvarelse af den digitale prøve i næste nummer af Samfundsfagsnyt. Udviklingsprojekter FALS arbejder i skrivende stund aktivt med to udvilklingsprojekter, et tværfagligt og et særfagligt. Det tværfaglige udviklingsprojekt omhandler Kultur- og samfundsfagsgruppen på HF, hvor læreplansændringerne, som træder i kraft efter sommerferien, bl.a. medfører at eksamensprojektet integreres i KS. Arbejdsgruppen består af bestyrelsesmedlemmer fra hhv. Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen samt FALS, der har planlagt et udviklingsseminar primo oktober 2010, som sandsynligvis vil blive efterfulgt af regionale kurser i foråret Det særfaglige udviklingsprojekt omhandler skriftlig samfundsfag, nærmere bestemt at udvikle konkrete værktøjer, der styrker arbejdet med ny skriftlighed i samfundsfag efter reformen. Værktøjernes sigte er at hjælpe lærerne i den didaktiske planlægning og udvikling af elevernes skriftlige kompetencer. Arbejdsgruppen vil præsentere resultatet af deres anstrengelser på generalforsamlingskurset i november. Kommende kurser D november 2010 afholdes generalforsamlingskursus i Nyborg - se nærmere info inde i bladet. Derudover arrangerer FALS også et kursus i diskursanalyse i oktober 2010, idet den nye læreplan på A-niveau omfatter det faglige mål undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse, som kan udmønte sig i diskursanalyse få flere informationer om kurset inde i bladet. Hertil kommer at FALS også er i kontakt med Udenrigsministeriets kontor for Mellemøsten og Nordafrika, som planlægger at afholde 3 temadage i efteråret 2010 om Mellemøsten. Endnu er datoerne ikke fastlagt, men temadagene vil blive annonceret på hvor man også kan finde flere oplysningen om de ovennævnte kursusaktiviteter. I ønskes alle en god eksamensperiode og sommerferie, når den tid kommer. På bestyrelsens vegne Marie-Louise Bach samfundsfagsnyt maj

4 Nyt fra fagkonsulenten Af Bent Fischer-Nielsen Nyt på Fagkonsulentens side på emu y Nyhedsbrev man kan tilmelde sig y Udkast til nye vejledninger Gå ind via > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev På ovennævnte side på emu en kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev. Det vil indeholde nogle af de samme typer meddelelser som Nyt fra fagkonsulenten her i bladet, men det vil komme oftere og vil derfor være mere aktuelt. Mundtlig prøve 2010 Den kommende eksamensperiode er forkortet for at eleverne kan få undervisning i en større del af skoleåret. Det vil give et mere koncentreret eksamensforløb, men jeg håber af hensyn til eleverne, at det vil lykkes lige så godt som tidligere. Når man er censor, skal man ifølge Eksamensbekendtgørelsen medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler. Det anbefales, at alle involverede har læst vejledningerne om mundtlig prøve, så man har et fælles udgangspunkt for, hvordan det skal foregå. Læreplan for samfundsfag A På baggrund af høringssvar fra Fals om udvidelse af kravene (se Samfundsfagsnyt 177 marts 2010) er der sket følgende ændringer forslag til ny læreplan for samfundsfag A: y Effektivitetshindringer fjernes. y Betydningen af retssystemer ændres til betydningen af retssystemet. y Typer af goder fjernes. I vejledningen nævnes, at typer af goder kan inddrages i forbindelse med markedsstyring/politisk styring. y Korrelation/regression ændres til lineær regression. De foreslåede ændringer vil sikre, at der samlet set ikke sker en udvidelse af kravene til samfundsfag A. Fals er enig i denne vurdering. Jeg siger mange tak til Fals bestyrelse og alle andre kolleger, der har bidraget konstruktivt i diskussionen af læreplanerne: Fagligt Forum, opgavekommissionerne og de mange deltagere på en række regionalmøder og på generalforsamlingskursus. Justering af vejledninger Næste skridt er justering af vejledningerne i forlængelse af de justerede læreplaner. Blandt vigtige ændringer og forklaringer i vejledningen for samfundsfag A, som den ser ud i skrivende stund, kan nævnes: Det nye faglige mål om at undersøge magt og meningsdannelse: Det kan fx ske gennem diskursanalyse eller gennem at undersøge kampen om den politiske dagsorden. Betydningen af det nye faglige mål (i alle niveauer i alle fag) om at kunne demonstrere viden om fagets identitet og metode. 4 samfundsfagsnyt maj 2010

5 nyt fra fagkonsulenten Sociologiske, politiske, økonomiske og international politik teorier, som eleverne forventes at kunne anvende. Justeringer mht. hvilke begreber, der er centrale. Anvendelsen af matematik i forbindelse med beregninger, multiplikatorvirkning, lineær regression, chi-i-anden test og it. Komparativ og kvalitativ metode. Da de nye vejledninger skal være kortere end de eksisterende, er afsnit om didaktiske principper, arbejdsformer, it, progression og løbende evaluering afkortet væsentligt. Eksempler er overført til emu. Afsnit om mundtlig prøve og udarbejdelse af synopsis med problemformulering er ændret. Vejledning for samfundsfag B vil komme til at indeholde et afsnit om, at sociologiske, politiske og økonomiske begreber og teorier med fordel kan anvendes både på danske og udenlandske samfundsforhold. Komparativ metode kan anvendes fx til at sammenligne normer eller magtforhold i Danmark, USA og Afghanistan. Vejledningen for KS vil forklare, at undervisningen består i mindst 4 fællesfaglige forløb, hvor der tages udgangspunkt i en fællesfaglig problemformulering. Det anbefales, at afslutte hvert forløb med en træning i udarbejdelse af en synopsis med en fællesfaglig problemformulering. Reglerne om den nye eksamensform i KS er forklaret nærmere. I løbet af maj måned vil udkast til nye vejledninger blive lagt på min side på emu. Du kan dels brug disse udkast til at se, hvad der er på vej, og du kan skrive en kommentar på bloggen. Men gør det hurtigt, for de bliver færdige i løbet af juni måned. Justering af vejledningerne vil forinden blive drøftet med Fals bestyrelse, Fagligt forum og opgavekommissionen. Senest 1. juli færdiggør jeg vejledningerne, således at de ligger på i starten af august og er klar til, når man forbereder undervisningen af de kommende 1.g ere og 1.hf er. Kurser og konferencer efterår september. Regionalmøde i Frederikssund november. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a. om de nye læreplaner og vejledninger og om skriftlighed. 1-2 kurser om samfundsfag og matematik. Undervisningsministeriet vil holde en række konferencer bl.a. regionale konferencer om AT 16.9, 23.9, 28.9 og Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt maj

6 debat Fiktion som empiri af Line Enevoldsen (3.e) og Per Bregengaard (samfundsfagslærer), Køge Gymnasium Tak for at Samfundsfagsnyt bringer elevartiklen: Grænser for samfundsfag? (nr. 117, marts 2010), og for at fagkonsulenten svarer. Artiklens indledende spørgsmål til samfundsfag er: Hvor går grænsen for, hvornår litteratur kan bruges i samfundsfag? Eller kan litteratur overhovedet bruges, uden at det går ud over normerne, der er sat for, hvad samfundsfag kan indeholde og omhandle? I artiklen gives det tilkende, at samfundsfag bør være åben over for at bruge romaner som empiri. Svaret er, at det er glimrende at inddrage en roman i et studieretningsprojekt, hvor samfundsfag indgår. Endvidere konstaterer Bent Fischer-Nielsen, at en roman er fiktion og ikke en videnskabelig undersøgelse, og at romanen ikke kan erstatte en sådan. Disse svar er ikke overraskende, og vi tror ikke, at nogen vil anfægte dem. Det uldne i besvarelsen opstår, når det centrale i samfundsfag defineres som et samspil mellem teori og empiri. Empiri kan så være kvantitative og kvalitative data. Vi opfatter her data som informationer om samfundet. Det er vores opfattelse, at fiktion er skabt i eller af et samfund. Og fiktion derfor er eller kan være relevant data, der kan indgå i en videnskabelig undersøgelse af samfundet parallelt med politiske udtalelser, tilkendegivelser i interviews og andet. Deler fagkonsulenten vores opfattelse? Det tror vi, for Bent Fischer-Nielsen skriver, at artiklen har fine metodiske overvejelser om brugen af romanen i en samfundsfaglig sammenhæng, - Konkret drejer det sig om en undersøgelse af identitet og racisme i USA s sydstater i slutningen af 1950 erne. - Det synspunkt kan man ikke have, uden at betragte romanen som information om samfundet, altså data. Men et klart svar er at foretrække. Det savner vi i svaret. 6 samfundsfagsnyt maj 2010

7 Fiktion og empiri et svar til Line Enevoldsen og Per Bregengaard debat af Bent Fischer-Nielsen Som jeg skrev i sidste nummer af Samfundsfagsnyt: Når en forfatter vælger at udgive sit værk som fiktion og ikke som en videnskabelig undersøgelse, en rapport om sine iagttagelser eller som interviews, så er forfatteren i sin gode ret til at pynte på virkeligheden, fx gøre den mere dramatisk eller bruge andre litterære virkemidler. Vi forventer faktisk, at dette sker. Fiktion opfylder ikke de krav om pålidelighed, vi med rette kan stille til forskeren eller journalisten om at referere sine kilder korrekt. Derfor lever fiktion ikke op til de krav vi stiller til kvantitative og kvalitative data om virkeligheden i en samfundsvidenskabelig undersøgelse. Fiktion er skabt i et samfund, men det kræver analyse og fortolkning at kunne afkode forfatterens hensigt med sin fiktion. Denne metode lærer man i humanistiske fag, men ikke i samfundsfag. Analyse og fortolkning af fiktion er ikke en samfundsvidenskabelig metode. Vi skal være professionelle og anvende de metoder vi har lært og kan lære eleverne. Samtidig kan vi være glade for, at man i fagligt samspil i SRP, AT mm kan bringe flere metoder i anvendelse i analyse af en kompleks problemstilling. Eleven kan i den forbindelse undersøge om samfundsforhold, som de er fremstillet i fiktion, kan understøttes af kvantitative og kvalitative data. samfundsfagsnyt maj

8 MUN af Anders Wase Hansen, Nyborg Gymnasium og HF - Order! Order, please! beder ordstyreren lettere fortvivlet og banker hidsigt kuglepennen ned i den lyseblå dug for at mane til ro. - USA er den virkelige synder i hele denne konflikt, det er deres skyld, for det er deres våben, der bliver kæmpet med, fortsætter Libyens unge ambassadør ufortrødent, mens han med en dirrende pegefinger holder de amerikanske diplomater spiddet under hele sin tale. Det er ikke en helt almindelig torsdag morgen for de 3 IB- og Pre-IB klasser fra Nyborg Gymnasium. Dagen er for de omkring halvtreds deltagende elever sat af til at være mini FN. Og eleverne fra Nyborg Gymnasiums 1B har ikke svært ved at leve sig ind i rollerne. - Libya is way out of line! Quiet, please, lyder det utålmodigt fra ordstyreren, og hendes skarpe tonefald runger i salen. Libyens ene minut til at tale er for længst overskredet. Så med en afsluttende bemærkning om, at generalsekretær Bang Ki Moon er en forbandet socialist, holder Libyen endelig inde. Ambassadøren retter en gang på sit slips. Så sætter han sig veltilfreds ned og lader debatten om en mulig løsning på konflikten i Mellemøsten fortsætte. De fleste af de omkring halvtreds mennesker havde startet dagen lettere uroligt og uvidende om dagens forløb. 5 minutter inden dagens program starter er der lettere panik blandt to drenge der kæmper en kamp for at få deres slips til at nogenlunde præsentabelt ud, jakkesættene sidder lettere uvant på flere af de yngste elever. De udsendte fra skoletjenesten går i gang med deres præsentation, den lige nu ubegribelige skabning, som FN er, er svær at forstå, så da vejlederen spørger om FN s sikkerhedsråd skal udvides med nye permanente medlemmer så kigger de uerfarne elever lettere forvirret på hinanden. To af de meget erfarne MUN deltagere rækker hånden i vejret, giver deres svar selvsikkert, de er enige; FN burde udvide sikkerhedsrådet, men ingen af de permanente medlemmer vil gå med til det. Det er første gang, at rollespillet, som er meget kendt i udlandet, har fundet vej til fynsk grund. Og kun en meget lille procentdel af eleverne på 8 samfundsfagsnyt maj 2010

9 MUn Nyborg Gymnasium havde tidligere stiftet bekendtskab med fænomenet. For alle de nye giver dette tydelig ikke megen mening, men dette ændres snart da de er på vej på en rejse, en rejse der for dem starter i mere vante omgivelser end min egen begyndelse i Model United Nations regi. Hvad er mun? Model United Nations er en FN simulation mest af alt beregnet for unge. Der findes MUN s tilegnet henholdsvis universitetsstuderende og gymnasieelever, dertil bør det nævnes at FNforbundets skoletjeneste tilbyder enkel dags topmøder for folkeskole elever. En hver MUN-gruppe har tilknyttet en såkaldt MUNdirector der står for kontakten i mellem gruppen og den organisation der afholder konferencen. Man bliver tildelt et land og så fordeler man de forskellige komitéer i mellem eleverne, der nu selv står for arbejdet. Forberedelsen er essentiel for ens præstation til konferencen. Første skridt er research processen, man arbejder ud fra ens lands synspunkt, ergo er det nødvendigt at finde nye velegnede kilder, aviser, officielle regerings- og diplomatiske kilder. Det kræver at den enkelte elev er i stand til at sætte sig ind i en anden kultur. Denne research skulle gerne munde ud i et politisk papir, der indeholder hvad det enkelte land synes om emnet, deres løsninger og hvad de aktuelt gør ved det. Ud over at sikre, at alle formelle regler under mødet overholdes, har FN Forbundet også sørget for alle de nødvendige rekvisitter i form af flag, bannere, papirer, skilte og oplæg, hvor konflikten og spillereglerne står beskrevet. Da jeg deltog i mit første MUN var dette en enorm støtte at have med som ballast sammen med den resolution, der også forberedes inden konferencen. Grøn og forvirret. For at vende tilbage til starten på min rejse. For et år siden stod jeg som en førstegangs deltager, i en lejlighed i Tyskland, nærmere bestemt Lübeck, kun sønnen i huset kunne tale engelsk. Den sædvanlige gestikuleren fandt sted, aftensmad og så ud af huset igen. Networking finder sted konstant under en sådan konference. Ved aften arrangementerne mødes mennesker, nye venskaber opstår, historier udveksles. En ting især tyskere undrer sig over, er den danske festtradition på gymnasierne. Næste morgen mødes alle i salen tilegnet generalforsamlingen, talerne med ekstrem tysk accent har deres charme, men den samlede mængde er søvndyssende. Man venter blot på at komme ud i sin komite. Her starter det som FN mest består af lobbyismen. Det, at man ofte beslutter tingene før de kommer op til debat overrasker mange. Debatterne kan selvfølgelig medføre nogle ændringsforslag, men en god lobbyist kan sikre mange stemmer. For at drage paralleller til den virkelige verden, kan man bare kigge på COP15, det meste blev aftalt af embedsmænd i lukkede kontorer. Efter 5 dage med lobbyarbejde, debat og afstemninger, er man en helt anden person. Man er blevet ramt af MUN-ånden, et begreb flittigt brugt af samfundsfagsnyt maj

10 Mun gengangere, åbenhed, flittighed og sjov, er tre værdier der er værdsat af alle MUNere. Man kommer hjem og tager sig i at tale i tredjeperson til sine lærere og står op når man taler. Erfaren genganger Tre måneder senere, på en bar i omegnen af Hamborg sidder jeg udenfor. Jeg kigger op, og der står selveste DR Congo, en diplomat fra Bayern, en rigtig god diplomat jeg talte meget med i Lübeck. Et godt eksempel på det netværk man skaber. Når man til næste MUN møder en masse gengangere, og man stadig taler sammen, så ved man at man har skabt en masse gode kontakter, på tværs af landegrænser og kulturer. FN er en meget kompleks størrelse, men med MUN har jeg fået en enorm indsigt i FNsystemet, ligesom mange nye venskaber. MUN giver et stort forspring med hensyn til indsigt i FN s arbejdsområder og begrænsninger, dette er noget der ikke kan lærers, det skal føles, og det er ånden bag MUN. 10 samfundsfagsnyt maj 2010

11 Luk samfundet op! af Peter Brøndum og Thor Banke Forlagsredaktør: Per Henriksen På vej: Bog og site til c-niveau Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet. Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne. Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund. y Samfundet og samfundsfagets fagområder y Danmark i verden y Verden i Danmark y Identitet i forandring y Samfundet og individet y Forskellige liv i Danmark y Menneskerettigheder og demokrati y Ideologier og politiske partier i udvikling y Medier og politisk kommunikation y Økonomi og behovsopfyldelse y Velfærdsstatens fremtid I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder, hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode på arbejde. De metodiske overvejelser ledsages desuden af How-to forklaringer, således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer. Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge sig helt ud i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet. forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag

12 Moderate islamister og ordentlige kvinder Af Lene Kofoed Rasmussen, kultursociolog Et muslimsk eller islamistisk engagement kan give en platform for den enkelte kvinde til at gøre sig gældende i samfundet, men det kollektive islamiseringsprojekt i Egypten synes i stigende grad at handle om, at kvinder skal opføre sig pænt. Muslimske kvinders position i samfundet er et godt vindue til udviklingen generelt og de krav om at være moderat, som har præget Egypten i 00 erne. Ser man på udviklingen de sidste 10 år, må man stille spørgsmålet, om det er lykkedes styret at tæmme den moderate islamistiske opposition? Det sidste årti har skabt særlig opmærksomhed om radikale islamistiske grupperinger og deres terroraktioner. Den islamistiske grundtanke, at Islam ikke blot er en religion, men også en samfundsform 1, har imidlertid bredere tilslutning og brede moderate islamistiske grupperinger har i flere mellemøstlige lande større betydning for samfundsudviklingen end de radikale. Det er tilfældet i Egypten. Her er en af grundtankerne hos de moderate islamister, at der skal ske en islamisering nedefra i den forstand, at den muslimske befolkning skal blive sande muslimer og praktisere islam i hverdagen. Først når det er sket, kan der indføres et islamisk styre. Mange af de aktiviteter, som udspringer af den tankegang, står kvinder for; det gælder først og fremmest undervisning og velgørenhed. Undervisning i moskeen anno 2010 På taget af en stor og velbesøgt moske i et af Cairos middelklassekvarter er der indrettet flere sale til at give forelæsninger og lektioner. Hver søndag residerer dr. Mona i en af salene fra En søndag i april 2010 på slaget 17 træder hun ind og overtager katederet fra en anden underviser, der har været i gang med at undervise i recitation af koranen. Dr. Mona underviser også i koranen, men i hendes undervisning er der fokus på at få tilhørerne til at forstå budskabet i dagens tekst og især at give anvisninger på, hvordan man implementerer islam i hverdagen. Til det sidste trækker hun også på hadith, overleverede beretninger om profeten og hans nærmeste, og på tafsir, anerkendte lærdes koranfortolkninger. Dr. Mona taler uafbrudt i næsten en time. Heldigvis er hun meget levende at lytte til, hun fortæller små anekdoter for at understrege sine pointer, der bliver grinet en del. Hun giver ind i mellem forskellige bud på udlægninger og understreger, at man selv skal forholde sig til, hvad der er rigtigt. Dr. Monas undervisning hviler på mange års erfaring som underviser og på 5 års religiøse studier blandt andet fra al-azhar universitetet, den gamle hæderkronede islamiske lærdomsinstitution. Alligevel forelæser hun på egyptisk dialekt; korancitaterne bliver selvfølgelig læst på formfuldendt klassisk arabisk, men udlægningerne bliver givet på helt almindeligt hverdags- 12 samfundsfagsnyt maj 2010

13 moderate islamister og ordentlige kvinder sprog uden forsøg på at højtideliggøre eller raffinere sproget i retning af klassisk arabisk, koranens sprog. Under sidste del af lektionen bliver der sendt små sedler med spørgsmål op til dr. Mona, som hun så besvarer. Hun vil helst have, at spørgsmålene bliver stillet på den måde, både fordi det giver hende ro til at overveje spørgsmålene, før hun svarer og fordi det betyder, at man kan stille spørgsmål, selvom man ikke vil stå frem foran de andre tilhørere. I praksis bliver seancen dog ikke så velordnet som hun ønsker sig. Flere sidder på spring med tilføjelser og indvendinger og der bliver bedt om uddybninger, så diskussionen går livligt med dr. Mona og mellem tilhørerne indbyrdes. Spørgsmålene på denne søndag handler om påklædning. Er det anbefalelsesværdigt at bære niqab, den form for klædedragt, hvor ansigtet er dækket 3? Er det uislamisk at blive gift i en hvid brudekjole? Der er også et spørgsmål om, hvorvidt en bøn lige inden sengetid udover de 5 påbudte er anbefalelsesværdig. Det er den. Derimod er niqab ifølge dr. Mona bestemt ikke en pligt og heller ikke specielt anbefalelsesværdigt. Det er en mulighed for dem, der måtte ønske det. Spørgsmålet om brudekjolen giver anledning til mest disput. Dr. Mona giver udtryk for, at den hvide brudekjole måske nok kommer fra Vesten, men for længst er blevet almindelig i hele verden og selvfølgelig også kan bruges af muslimer, hvis de ønsker det. Flere af tilhørerne argumenterer ivrigt imod den hvide brudekjole pga. dens vestlige oprindelse. Dr. Monas underviste også tilbage i 1990 erne 4. Stemningen var mere alvorsfuld dengang, der blev doceret mere fra katederet. Nogle spørgsmål gik også dengang på påklædning og bøn, men der var også mange spørgsmål, som forekom at være grænsesøgende i forhold til kvinders position. For eksempel spørgsmål om tvister mellem mand og kone, om kvinder skal adlyde manden også selvom han vil noget uislamisk det skulle hun ikke og om kvinder kan have udearbejde samtidig med, at hun har små børn det måtte hun gerne, når blot der ikke var tvivl om, at pligten til at tage sig af sine børn kom før arbejdet. De fleste af tilhørerne var omkring de 30 år. I dag er tilhørerne i fyrrene og halvtredserne. Dengang var mange klædt i afdæmpede farver og matchende kåbe og tørklæde. Dem er der ingen af i dag. Der er til gengæld spraglede og mønstrede tørklæder og nederdele og også enkelte bukser. Og der er store solbriller med glimtende similipynt og smarte tasker ala Louis Vuitton. Lektionen slutter med en fællesbøn; der rulles måtter ud og ryddes stole til side og dr. Mona leder bønnen. Efter bønnen kører kvinderne væk i store biler nogle af dem selv bag rattet, andre bliver hentet af familiens chauffør. I 00 erne er det det bedre borgerskabs kvinder, der går til koran her. Den sande muslimske kvinde Dr. Monas undervisning startede i I 1990 erne var mange moskeer ramme for den form for undervisning og andre aktiviteter. Nogle steder formede kvinder små studiekredse, hvor fælles anstrengelser og refleksion var afgørende. Islamiske lærde, traditionelt set mænd, men der blev flere og flere kvinder imellem, underviste kvinder i den rette udlægning af teksten med fokus på, hvordan man praktiserer islam i hverdagen. For deltagerne var det store spørgsmål, hvordan bliver man en sand muslimsk kvinde. Der var stort fokus på, at kvinder selv skulle forholde sig til islams bud, selv trænge ind til meningen og på den måde blive i stand til at gøre religionen til en rettesnor i hverdagen. Måske antog de lærde, som underviste kvinder, at den mening, som deres tilhørere ville nå frem til, var den, som de selv anså for den rette, men det var ikke altid tilfældet. Kvinderne tilegnede sig legitime måder at læse og fortolke koranen og de øvrige tekster på, og kom nogle gange frem til andre udlægninger end underviseren. samfundsfagsnyt maj

14 moderate islamister og ordentlige kvinder Selve forestillingen om, at det alene er islamisk uddannede mænd, der kan udlægge teksten, blev brudt ned. Der blev åbnet for diskussion af, hvad der er det rigtige, og kvinder som tidligere havde været meget langt fra at kunne farve udlægningen af islam, var nu fuldgyldige deltagere i diskussionen om, hvordan den sande muslimske kvinde skulle være. Der var ikke tale om en total frisættelse af diskussionen og langt fra frit slag for enhver udlægning; legitimiteten beroede fortsat på, at man baserede sig på islams tekster. Men at kvinder nu også kunne give deres bud på, hvordan teksterne skulle forstås, betød, at kvinder nu også kunne kræve anerkendelse som intellektuelle og moralske individer. Effekten var en generel opvurdering af det kvindelige og, for de kvinder der deltog, var der skabt en platform for at gøre sig gældende i andre dele af samfundet. Islamisk aktivisme Ideerne om, at man selv skal forholde sig til islam, går hånd i hånd med forestillingen om at islam skal omsættes i praksis. For mange betyder det islamisk aktivisme i form af velgørenhed og sociale projekter, hvor fattige tilbydes undervisning, folkekøkkener, sundhedstilbud eller hjælp til selvhjælp i form af oplæring i produktion og salg. Frivillig arbejdskraft og zakat, de obligatoriske religiøse donationer, gør sådanne projekter mulige. I dr. Monas forenings regi er der en ugentlig seance for skolebørn, hvor frivillige kvinder underviser i koran, god opførsel og bøn. Der er ca. 70 børn, der deltager i undervisningen hver torsdag og godt 20 kvinder er engageret som frivillige. Foreningen står også for et børnehjem for forældreløse og for workshops, hvor fattige familier lærer at producere og afsætte mad og tøj. Det var det muslimske broderskab som først praktiserede den form for islamisk aktivisme. Broderskabet blev etableret i 1928 og udsprang på mange måder af en tankegang som reformivrige islamiske tænkere lancerede i den fremvoksende mellemøstlige offentlighed i årtierne omkring århundredeskiftet 5. Ifølge disse tænkere var den muslimske tradition degenereret og islam skulle renses for tradition, hvis den muslimske verden skulle hæve sig op fra sit daværende tilbagestående stade. Tanken om, at den enkelte skal sætte sig ind i islam og reflektere over, hvordan islam skal praktiseres i hverdagen, stammer også herfra. Med broderskabets opståen blev disse tanker til mere end en intellektuel strømning for eliten og ideerne blev udbredt til videre kredse. Der kom fokus på dawa, et begreb der i koranisk forstand er guds og profeternes invitation til menneskene til troen på den sande religion. Begrebet bliver ofte oversat med mission og i den sociale bevægelse i 1930 erne og 40 erne blev det til en pligt for den enkelte om at være aktiv for at udbrede islam ved at retlede muslimer, der ureflekteret læner sig op ad traditionen 6. Dawa kunne også praktiseres gennem socialt arbejde og undervisning blandt fattige. Allerede i broderskabets første årtier førte kvinder an i denne form for aktiviteter 7. Både ideerne og aktivismen fik yderligere udbredelse senere i århundredet. I 1950 erne og 60erne gjorde gennemgribende reformer uddannelsessystemet tilgængelig for langt bredere samfundslag end tidligere. Grundskolen blev obligatorisk og alle niveauer inklusiv universitetsuddannelse blev gratis. Fra 1970 erne og frem til i dag danner det baggrund for fremvæksten af en ny middelklasse og antallet af uddannede med forhåbninger om ikke bare arbejde men også indflydelse, er resultatet. Med højere uddannelse er flere og flere samfundsborgere i stand til at leve op til kravet om selv at sætte sig ind i islam. I sidste del af det 20. århundrede følte mange i den opkommende middelklasse sig i tråd med det muslimske broderskab og støttede oppositionsgruppens mål om en islamisering af samfundet og en afvisning af 14 samfundsfagsnyt maj 2010

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2011 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag C Lærer(e) Peter Hansen-Damm/

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014

Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 Til punkt 3 Orientering om strategiarbejdet i FN-forbundet i perioden 2008-2014 -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 Indhold 1) Indledning... 2 2) Indledende analyse: overblik over

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring

Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Dansk udenrigspolitik i en verden i stadig forandring Kursus arrangeret af Foreningen Af Lærere i Samfundsfag & Historielærerforeningen, Nordjylland i samarbejde med RÆSON Onsdag d. 16. december 2015 Hasseris

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere