NORDVIND. Vindkraft i Norden. Vilkår for udbygning med vindkraft i de nordiske lande

Transkript

1 NORDVIND Vindkraft i Norden Vilkår for udbygning med vindkraft i de nordiske lande Nordvind

2 Vilkår for udbygning med vindkraft i de nordiske lande Projektgruppen Nordvind har udarbejdet nærværende notat omkring vilkårene for vindkraftudbygning i de fire nordiske lande. I notatet udredes forhold omkring politiske målsætninger på vindkraftområdet, planlægning, myndighedsbehandling, økonomiske vilkår, miljøforhold, folkelig opbakning, forskning og udvikling mm. Notatet giver gennem denne udredning et billede af hvilke muligheder og barrierer, der er for udbygning med vindkraft i henholdsvis Sverige, Norge, Finland og Danmark. Notatet er sammensat af de enkelte landes bidrag. Notatet skal betragtes som en levende organisme, der ændres og opdateres gennem hele projektgruppen Nordvinds arbejdsforløb i takt med særligt den politiske udvikling i landene, og er derfor ikke et endeligt dokument. 2

3 Indhold 1. Sverige Installeret og planlagt effekt Politiske målsætninger Planlægning og myndighedsbehandling Økonomiske vilkår Miljøforhold og Public Acceptance Forskning, udvikling, demonstration Relevant litteratur Norge Installeret og planlagt effekt Politiske målsætninger Planlægning og myndighedsbehandling Økonomiske vilkår Miljøforhold og Public Acceptance Forskning, udvikling, demonstration Relevant litteratur Finland Installeret og planlagt effekt Politiske målsætninger Planlægning og myndighedsbehandling Økonomiske vilkår Miljøforhold og Public Acceptance Forskning, udvikling, demonstration Relevant litteratur

4 4. Danmark Installeret og planlagt kapacitet Politiske målsætninger Planlægning og myndighedsbehandling Økonomiske vilkår Miljøforhold og Public Acceptance Forskning, udvikling, demonstration Relevant litteratur

5 1. Sverige 1.1 Installeret og planlagt effekt Den nuværende installerede vind-kapacitet i Sverige er ca. 544 MW, fordelt på 522 MW landmøller og 22 MW havvindmøller. Der er derudover givet tilladelse til etableringen af i alt 1152 MW vindkraft. MW 2005 Besluttet I alt Land , Hav 22, I alt (land + hav) Politiske målsætninger I forbindelse med det svenske elcertificeringssystemets indførelse i 2003 blev der vedtaget en målsætning om at øge anvendelsen af fornybar energi med 10 TWh fra 2002-niveau frem mod I juni 2006 blev dette mål forhøjet til 17 TWh fra 2002-niveau frem mod Sverige har i den forbindelse vedtaget en nationalt planlægningsmål for vindkraft på 10 TWh i Regeringen har givet Energimyndigheten i opdrag senest den 1. december 2007 at foreslå et nyt planlægningsmål for Planlægning og myndighedsbehandling Planlægningsprocedurer Sveriges nationale mål for vindkraft på 10 TWh i 2015 er nedbrudt til regionale planlægningsmål af Energimyndigheten, som også har angivet 49 områder af rigsinteresse for vindkraften. Länsstyrelserne har i forlængelse heraf fremlagt regionale planlægningsmaterialer for vindkraftudbygning, men de fleste har dog ikke præciseret hvilke områder, der samlet set egner sig godt til vindkraft. De områder, Länsstyrelserne har udpeget i kommunerne er dernæst ofte ikke anvendelige, fordi der allerede er opført anlæg, eller fordi de er sammenfaldende med de områder, Energimyndigheten allerede har udpeget som rigsinteresse for vindkraft. Länsstyrelserne afventer nu at kommunerne går videre med selve den fysiske planlægning. Kommunerne har i dag ikke forberedt sig på en eventuel vindkraftudbygning og har ikke taget stilling til, hvilke områder der er egnede til at opføre vindmøller. Planlægningsgrundlaget mangler således, når projektmagere søger om tilladelse til at opføre møller. Få kommuner har indtil nu planlagt for vindkraft. Derfor er det vigtigt, at kommunerne i fremtiden vil planlægge for vindkraft og udnytte de muligheder, der er i hver enkelt kommune. 5

6 Der vil blive givet en national økonomisk støtte til vindkraftplanlægning i kommuner med små ressourcer på 60 mio. svenske kr. i 2007 og Til havs i svensk økonomisk zone (SEEZ) bliver der ikke planlagt for vindkraft, og der findes ingen ansvarlig planlægningsmyndighed for disse zoner. En problemstilling er, at det er dyrt at støbe havmøllefundamenter på dybe havbunde. Udviklingen af flydende havmøllefundamenter kan derfor være interessant at følge. Denne udvikling bør følges i sammenhæng med udviklingen af flydende bølgekraftanlæg. Godkendelsesprocedurer Vindkraftanlæg skal i Sverige gennemgå en dobbelt miljøgodkendelse i henhold til hhv. miljöbalken og plan- og byggeloven, hvilket medfører forsinkelser og ineffektivitet. Det er uklart, hvordan den nye prøvningsordning for vindkraftanlæg på land, som trådte i kraft 1. december 2006, skal fungere. Reglerne indebærer at værker på 25 MW og mindre skal prøves i kommunerne gennem byggelov og detailplanlægning i forhold til plan- og byggeloven og at de bliver anmeldelsespligtige i forhold til Miljöbalken. Dermed får planlægningsspørgsmålene nu en øget betydning for små anlæg på under 25 MW, og miljøgodkendelser af disse foretages i detailplaner ud fra krav i plan- og byggeloven. Dermed får kommunerne et større ansvar for lokalisering og planlægning af anlæg. Før lå kompetencer indenfor håndtering af godkendelser af vindkraftanlæg hos Länsstyrelserne, og det er uklar hvordan denne kompetence skal overdrages til kommunerne. Bestemmelserne om detailplanlægning, som findes i plan- og byggeloven, mener flere kommuner ikke passer til vindkraft. Vindkraft findes ofte i områder uden bebyggelse hvor der er mindre behov for en sådan detailregulering som loven kræver. Vindmøller på >1 MW til havs prøves i Miljødomstolen (MD) hvis ikke de strider mod beslutninger i Länsstyrelserne. Store værker på land (> 25 MW) prøves i Länstyrelserne. Tilslutningsforhold Der er i Sverige behov for at fremskaffe viden om kapaciteten i elnettet i sammenhæng med planlægningen af egnede vindkraftarealer. Länsstyrelser har haft vanskeligt ved at fremskaffe sådan et videngrundlag. Dermed har man svært ved at bedømme hvor stor en mængde vindkraft, der kan tilsluttes indenfor et større område. Dette gælder også for kommunerne. I Sverige har forskellige kraftbolag ansvar for det regionale og det lokale elnet mens det statslige Svenska Kraftnät har ansvar for det overordnede transmissionsnet, det vil sige ledningsnet med spænding på 220 og 400 kv. Kompetence- og ressourcemangel Der mangler kompetencer hos prøvningsinstanser, miljødomstole, kommuner og länsstyrelser angående planlægning af vindkraft og vurdering af forskellige interesser. Der er i disse organer ingen energieksperter. Særligt er der i kommunerne behov for oplysning, uddannelse og vejledning i forbindelse med deres større rolle efter 1. december Ressourcer mangles både i form af penge og personale, hvilket leder til lange forsinkelsesperioder. Ligeledes findes der brister i kompetencer og helhedssyn hos alle prøvningsinstanser og miljødomstole. 6

7 Der mangler ligeledes tid og kompetencer hos kommuner og länsstyrelser til planlægning og afvejning af interesser. Vindkraft er en rigsinteresse, men bliver oftest prioriteret sidst i forhold til forsvars-, søfarts-, kultur-, natur- og friluftslivsinteresser. Dette varierer dog meget på tværs af landet. Vindkraft Samordnere Den svenske regering udpegede i 2006 fire vindkraftsamordnere. Samordnerne skal understøtte samspillet mellem vindkraftprojektører, myndigheder og andre aktører på regionalt og lokalt niveau. Udgangspunktet er at skabe forudsætninger for en storskala udbygning af vindkraften, således at de politisk opstillede mål kan opnås. Samordnerne skal kunne agere som drivkraft i pågående processer og bringe vindkraften på banen i forskellige sammenhænge. Vindkraftsamordnernes opgave er først og fremmest at understøtte etableringen av store vindkraftprojekter. Sverige er opdelt i fire regioner med en vindkraftsamordner for hver region, Ewa Hedkvist Petersen (Nord), Olof Johansson (Midt), Lennart Värmby (Sydvest), Agne Hansson (Sydøst). Alle vindkraftsamordnere har en baggrund fra arbejde i rigsdagen, regeringen eller indenfor EU. Formen på arbejdet kan variere mellem regionerne, men samordnerne skal altid fungere som en katalysator for vindkraft. Samordneren rapporterer direkte til Næringsdepartementet om hvordan arbejdet går og hvilke problemer som behøver at blive håndteret. 1.4 Økonomiske vilkår Støtte til fornybar energiproduktion har i Sverige tidligere været baseret på investeringstilskud til elproduktion fra biomasse, vindkraft og småskala vandkraft samt den såkaldte miljøbonus, som er et driftstilskud til el, som produceres på vindkraft.1. maj 2003 indførtes et nyt støttesystem for fornybar elproduktion baseret på elcertifikater. Elcertifikatsystemet ledsages af overgangsregler for vindkraften i form af en bibeholdelse af miljøbonusen. Miljøbonusen var i 2007 på 4 øre/kwh for landbaseret vindkraft og 16 øre/kwh for havbaseret vindkraft. I 2004 indledte man en aftrapning af miljøbonusen, som skal ophøre i I 2009 forventes miljøbonusen at være 0 øre/kwh for landbaseret vindkraft og 12 øre/kwh for havbaseret vindkraft. Elcertifikatsystemet er et markedsbaseret støttesystem for fornybar elproduktion, som sigter mod at øge den fornybare elproduktionen i Sverige med 17 TWh fra 2002 til Systemet bygger på, at elproducenterne tilldeles et elcertifikat fra staten for hver MWh fornybar el, de producerer. Efterspørgsel på elcertifikater er opstået ved at elleverandørerne og visse elanvendere ifølge loven er forpligtede til at købe og annulere elcertifikater udfra mængden af leveret/anvendt el samt den langsigtede kvote for det aktuelle år. For 2006 var kvoten 12,6 % og for 2007 er den 15,1 %. Annuleringen af elcertifikatet betyder, at det forbruges og således ikke kan sælges eller anvendes igen. Kvoterne i systemet er vedtaget frem til 2030 og er udformede så de skal fremme en stigning i den fornybare elproduktion, der svarer overens med regeringens målsætninger. I 2006 blev der produceret ca. 12,157 TWh fornybar elektricitet og el fra tørv i kraftvarmeværker i elcertifikatsystemet. Nedenstående tabel viser, hvordan elproduktionen fordelte sig på energikilderne: 7

8 Vand Vind Biobrændsler Tørv Sol total El-produktion i 2006 (MWh) Sammenlignet med 2002 er den fornybare elproduktion således vokset med 5,1 TWh ved udgangen af 2006, hvilket er i overensstemmelse med målsætningen for systemet. Prisen for elcertifiketer opgøres for de respektive handler mellem køberen og sælgeren af elcertifikatet. Gennemsnitsprisen på elcertifikater i 2006 var 191 Sv.Kr./elcertifikat. Set over hele systemets levetid (maj 2003 til og med december 2006) har gennemsnitsprisen for elcertifikater været 211 Sv.Kr./elcertifikat. 1.5 Miljøforhold og Public Acceptance Miljøeffekterne ved vindkraft er ikke tilstrækkeligt undersøgt og dokumenteret i Sverige. Usikkerhed om miljøeffekter er en barriere for udbygning med vindkraft særligt til havs. Den hidtidige forskning dækker ikke tilstrækkeligt spørgsmål som påvirkning på rovfugle, fisk, flagermus, vildt, marinelivet osv. Der er for få generaliserbare erfaringer, der kan anvendes til at bedømme nye anlæg i fx Østersøen. Det samme gælder lydpåvirkningen, hvor der er i Sverige er flere forskellige opfattelser, metoder og resultater indenfor området. Det kræver en ny metode, at vurdere miljøkonsekvenser af vindkraft, som også inkluderer de positive effekter i forhold til forbrænding (fx manglende udslip, forsuring, overgødning, luftforurening, skader på skov, søer, hav samt klimapåvirkninger). Befolkningens holdning til vindkraft varierer i Sverige. Nogle steder opfattes vindkraften som noget der kan skade naturen. Denne opfattelse gælder ikke kun befolkningen men også lokale, regionale og nationale myndigheder. Traditionelt har myndighederne fokuseret på bevaring men ikke på bæredygtig udvikling eller energiomstilling. Der er behov for større fokus på den almene opfattelse og accept af vindkraft blandt befolkningen. Der er i befolkningen i dag mange fejlagtige opfattelser af vindkraft, ligesom der i massemedierne kommer mange negative betragtninger frem. Der er desuden store mangler i mediernes viden om koblingen mellem vindkraft og miljø. Det er vigtigt, at befolkningen i nærområderne får tidlig information om udbygning med vindkraft og føler sig delagtiggjorte. Det er også vigtigt gennem medierne at forsyne befolkningen med saglig information om helheden, dvs. hvordan vindkraften skal ses i forhold til elproduktion og klimapåvirkninger. 1.6 Forskning, udvikling, demonstration Programmer Vindforsk II (45 mio. SEK) 8

9 Vindval : Miljøpåirkninger og public acceptance. Seks projekter igangsat i 2005 om fugle, flagermus, fisk og strukturer. Vindval II Miljöpåverkan och public acceptance (350 milj. SEK). 1.7 Relevant litteratur Statens Energimyndighet, 2006: Energiläget 2006 Statens Energimyndighet, 2007: Vindkraft Tillståndsprocessen och kunskapsläget 9

10 2. Norge 2.1 Installeret og planlagt effekt Den nuværende installerede vind-kapacitet i Norge er 322 MW, som alt sammen er placeret på landjord. Der er derudover givet koncession til etableringen af i alt 1407 MW vindkraft (april 2007). Ca. 100 MW vil blive bygget i Såfremt disse projekter alle bliver gennemført, vil det svare til en vindkraftproduktion på ca. 5 TWh/år. Den nuværende installerede effekt på 322 MW udgør ca. 0,7 % af den norske elproduktion. Mw 2006 Konsessionsgivet I alt Land Hav Nedenståede kort viser fordelingen af nuværende og planlagte vindmølleparker i Norge: 10

11 Figur 1: Kort over vindmølleparker i Norge: Nuværende, koncessionsgivne, ansøgt og afslåede. NVE, marts Politiske målsætninger Den norske regering har fastsat et mål for fornybar energi og energieffektivisering på 30 TWh inden Andelen vindkraft er ikke specificeret, men det antages at vindkraft kommer til at udgøre en stor andel, hvis målet skal nås. Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE) regner i dag med at en udbygning på MW repræsenterer den mængde vindkraft, som kan etableres indenfor den nuværende netstruktur og den netudbygning, der kan forventes de nærmeste år. En sådan udbygning vil, (ifølge NVE) reflektere en skånsom udbygning, hvor også andre vigtige interesser som rendrift, rejseliv og miljø i vid forstand kan varetages på en fornuftig måde. En udbygning på 4000 MW vil kunne dække 10 % af det norske elforbrug. 11

12 2.3 Planlægning og myndighedsbehandling Planlægningsprocedurer Regeringen opfordrer gennem nye retningslinjer til at tage plan- og bygningsloven i brug og lave lokale (kommune) og regionale (fylke) planer for, hvor det er hensigtsmæssigt at placere vindkraft-anlæg. De nye retningslinjer har tre formål: Kommuner og fylker skal stimuleres til aktivt at vurdere egnede områder for vindkraft i overordnede planer. Der skal redegøres for, hvilke hensyn, der skal lægges til grund for vurdering af nye lokaliteter for vindkraft. Der skal redegøres for, hvordan man aktivt kan samordne behandlingen af vindkraftsager efter energiloven og plan- og bygningsloven. Nogle fylker har vedtaget at lave sådanne planer. Miljøverndepartementets forslag til retningslinjer for vindkraft siger, at ansøgningsbehandling af igangsatte projekter ikke behøver at afvente færdiggørelse af regionale planer. Såfremt dette bliver vedtaget, vil nødvendig fremdrift på tilladelsesprocesser for vindkraft være varetaget. Regeringens retningslinjer vil blive vedtaget i foråret Godkendelsesprocedurer Der er to centrale tilladelseslove i Norge, når det gælder vindkraft. For at bygge vindkraftværk skal indhentes både en koncession i medfør af energiloven (koncession = tilladelse) og en arealmæssig tilladelse/afklaring i medfør af plan- og bygningsloven (udarbejdelse af reguleringsplan eller dispensation). Norges Vassdrags- og Energidirektorat (NVE) er myndighed for behandling efter energiloven, mens kommunerne er myndighed for behandling af reguleringsplaner. Dette er en dobbeltbehandling, som kan medføre tidsmæssige forsinkelser og øget usikkerhed blandt aktørerne, hvis ikke processerne koordineres godt. De nye retningslinjer lægger op til koordinering af kommunale og statslige godkendelsesprocedurer. Alle større vindparker (samlet installation på over 10 MW) kræver, at projekthaveren laver en konsekvensudredning for vindmølleparken samt tilhørende nettilslutning, veje osv. NVE er ansvarlig myndighed for behandling af konsekvensudredninger for vindkraftværker og fastsætter de udredningsprogrammer som projekthaveren må følge. Til havs gælder den samme lovgivning ud til en grundlinje. Der kræves desuden ansøgning og godkendelse efter Havne- og farvandsloven. Denne lov forvaltes af Kystverket. Uden for grundlinjen gælder energiloven og plan- og bygningsloven ikke. Der bør derfor ses på ændringer i lovgivningen, således at man sikrer ens behandling af offshore vindkraft indenfor og udenfor grundlinjen. NVE behandler i dag ansøgninger om 1500 MW offshore vindkraft ud for kysten af Møre og Romsdal fylke. NVEs erfaring i dag er, at næsten alle vindkraftkoncessioner indklages for Olje- og energidepartementet. Det betyder, at alle vindkraftsager vil blive afgjort politisk. Der er flere sager til politisk afklaring i departementet, som vil påvirke fremtidige sager indenfor vigtige temaer som forsvar og landskab. 12

13 Tilslutningsforhold Flere regioner i Norge har et svagt udbygget overførselsnet. Dette falder gerne sammen med områder, som er særligt aktuelle for vindkraft. Der er derfor flere steder konkurrence om ledig kapacitet. Endvidere er det nødvendigt med store netforstærkninger (centralnet) såfremt enkelte områder af Norge skal have omfattende vindkraftudbygning (Nord-Norge og Fosen i Trøndelag). De regionale netselskaber er pålagt at stille ledig kapacitet til disposition for ny elproduktion, men kan stille tekniske krav til vindmøllers udrustning og tilslutning. Det er i øvrigt projekthaverens ansvar at planlægge og bygge nødvendigt net frem til tilslutningspunktet i eksisterende distributions-, regional- eller centralnet. Enkelte vindkraftselskaber mener, at reglerne for tilslutning til nettet (de tekniske specifikationer udarbejdet af Statnett) er for strenge og omkostningsfulde. 2.4 Økonomiske vilkår Der har de sidste 9 år været forskellige støtteordninger for fornybar energi i Norge, herunder vindkraft. I Norge er den økonomiske støtte til vindkraft baseret på et pristillæg til markedsprisen med en afkortning justeret i forhold til systempriser på NordPool. Der gives 8 øre pr kwh, med et fratræk på 0,6 øre pr kwh for hver øre den gennemsnitlige systempris på NordPool overstiger 45 øre/kwh. Støtten gives for 15 år, med start i Der gives støtte til anlæg, der er bygget efter Pengene skal hentes fra afkastet fra en fond, der i 2009 skal indeholde 20 mia. kroner. Da det tilgængelige støttebeløb er baseret på årlig fondsafkast og ikke automatisk koordineret med givne koncessioner, kan der opstå situationer hvor udbyggere må stå i kø for at få støtte. Der er i dag en usikkerhed blandt de norske vindkraftaktører om, hvordan de skal forholde sig til ordningen. Det hævdes blandt mange aktører, at ordningen er for dårlig. Der er i dag koncessionsgivet betydeligt mere vindkraft end det, der er realiseret, dvs. at mange godkendte anlæg ikke er bygget fordi økonomien i projekterne er for svag. Indtil 2007 vil der i form af en overgangsordning blive givet op til 25 % investeringsstøtte. Vindkraftprojekter konkurrerer da om en samlet pulje baseret på tilgængelige midler over energifonden. Den norske støtteordning ligger på et lavt niveau i europæisk sammenhæng. Flere vindkraftaktører påpeger, at øgede priser de seneste par år (grundet øget efterspørgsel internationalt, øgede stålpriser og lav produktionskapacitet) udgør en væsentlig udfordring når det gælder at træffe en investeringsbeslutning. 2.5 Miljøforhold og Public Acceptance Uberørte naturområder I Norge planlægges relativt store vindkraftværker, som ligger i områder med få/ingen tekniske indgreb (urørte områder). Dette vil derfor være i konflikt med et nationalt mål om at bevare urørte/vildmarksprægede naturområder. 13

14 Fugleliv I Norge er der offentligt og mediemæssigt kommet fokus på fuglekoalitioner i forbindelse med, at der det sidste år er fundet 10 kollisionsdræbte havørne på Smøla, som er Norges største vindkraftværk (150 MW). Rendrift I Norge drives der tamrendrift på ca. halvdelen af landets areal (fra Midt-Norge/Trøndelag og nordover). Dette er et særdeles arealkrævende erhverv - akkurat som vindkraft er en arealkrævende energiproduktion. Rendriftserhvervet og de samiske interesser udtrykker generelt bekymring for, hvilke konsekvenser en stor vindkraftudbygning vil få for rendrift og dermed også for samisk kultur. Public Acceptance Der er i Norge et kraftigt øget engagement omkring vindkraft primært med negativt fortegn. De negative attituder fordeler sig på forskellige grupperinger, som arbejder imod en etablering af vindkraft i Norge. Argumenterne er primært, at vindkraft vil medføre store negative landskabsmæssige indgreb som i næste omgang vil påvirke befolkningens oplevelse af kystområderne negativt. Desuden udtrykker enkelte grupper bekymring for negative effekter i forhold til Norge som rejsedestination hvis vindkraften bliver udbredt. Der er også i enkelte sager debat om støj og sundhedspåvirkninger fra støj, eksempelvis lavfrekvens støj. Forsvaret Forsvaret er bekymret for, hvilke konsekvenser vindkraft vil kunne få for deres elektroniske infrastruktur (radar, radiolinje og efterretning). Det er igangsat forskning indenfor dette område. I øjeblikket er to vindkraftværker til klagebehandling i Olje- og energidepartementet, hvor Forsvarets interesser er centrale i klagebehandlingen. Klima Kraftige vindstyrker og barskt klima har i nogle tilfælde ført til at enkelte komponenter i "dansk hyldevare" må skiftes og forstærkes. Endvidere er is er en udfordring og flere selskaber har egne programmer for at finde løsninger på tilisning. 2.6 Forskning, udvikling, demonstration Programmer Der drives forsknings- og udviklingsarbejde både indenfor teknologiudvikling og miljøeffekter af vindkraftproduktion. Meget af F&U aktiviteten finansieres gennem bevillinger fra Norges Forskningsråd, men nogen aktivitet finansieres helt eller delvist gennem støtte fra offentlige myndigheder eller energiselskaber. Det norske selskab ScanWind udvikler i samarbejde med det norske energiselskab NTE en vindturbinetype, der er specielt tilpasset nordiske vejrforhold. Det er igangsat større forskningsprojekter, som blandt andet skal se nærmere på effekter af vindkraft og rendrift og vindkraft og fugleliv. RENERGI statsligt støtteprogram for fornybar energi budget i 2005 var 8,9 mio. NOK 14

15 2.7 Relevant litteratur Olje- og enerigidepartementet St.prp støtteordningen Miljøverndepartementet 2007 Retningslinjer NVE 1998 Vindkraft en introduksjon Statens Forurensningstilsyn 200x Støy 15

16 3. Finland 3.1 Installeret og planlagt effekt Den nuværende installerede vind-kapacitet i Finland er ca. 86 MW, som alt sammen er placeret på landjord. MW 2005 I alt Land Hav 0 0 I alt (land + hav) Politiske målsætninger I den nationale klimastrategi fra 2001 sigtes der på at opfylde EU s direktiv om fornybar energi, hvilket vil sige, at Finland skal nå op på 31 % fornybar energi af den samlede elproduktion i Målet for vindkraft er sat til at være 500 MW i 2010, og der er desuden udtryk en vision om 2000 MW vindkraft i Finland i Planlægning og myndighedsbehandling Planlægningsprocedurer I Finland findes de bedste vindforhold ved kysten, i havområder samt i fjeldområder i Lappland. Af disse er kyst- og havområderne de vigtigste. Vindkraftproduktion kræver arealer med tilstrækkelig vindstyrke, som ligger relativt tæt på nettet, og hvor andre tekniske, økonomiske og miljømæsige omstændigheder er til stede. Egnede områder kan findes ved fx kysten og i skärgården, men de er et særsyn: Øer og holme sænker middelvindhastigheden og derudover konkurrerer vindkraften i disse områder med øvrig arealanvendelse såsom: bosætning og bebyggede områder, forsvarets områder, naturens mangfoldighed og kulturarv. De potentielle markområders areal er ofte også for små til opførsel af store vindkraftparker. Det betyder, at hvis man ønsker at udnytte vindenergi i større skala, må anlæggene placeres til havs og anvende offshore- områderne. Godkendelsesprocedurer Udgangspunktet er, at et områdes egnethed til lokalisering af vindmøller skal afgøres gennem en plan, som afhængigt af områdets karakter og projektets størrelse kan være en landskabs-, general-, eller detailplan. Vindkraftprojekter skal godkendes i forhold til markanvendelses- og byggeloven. I praksis ligestilles behandlingen af vindkraftprojekter ofte med bygninger, som kræver byggetilladelse. Behandlingstiden er gennemsnitlig to måneder. Godkendelsesansvaret ligger hos kommunerne med undtagelse af strandområderne, som hører til de regionale miljøcentraler. 16

17 Som følge af miljøbeskyttelsesloven kan etablering af vindkraftprojekter forudsætte en miljøgodkendelse, såfremt der er permanent eller fritidsbeboelse i området. Tilslutningsforhold Vindkraft er på lige fod med andre elproduktionsanlæg garanteret tilslutning til nettet. 3.4 Økonomiske vilkår Der gives et investeringstilskud til vindkraft på op til 40 % afhængig af nyhedsværdien i projektet. Endvidere er fornybar energi fritaget fra den energiskat, forbrugerne betaler. 3.5 Miljøforhold og Public Acceptance Effekterne af vindkraftetablering bedømmes i samarbejde mellem planlægnings- og godkendelsesmyndigheden. Derudover bedømmes miljøkonsekvenserne af betydelige vindkraftprojekter i samråd med förfarandet såvel som miljøbeskyttelsesloven. Det er vigtigt at indføje arealplanlægningen i den øvrige planlægning af projektet i så tidligt et stade som muligt. Foruden tekniske og økonomiske faktorer er det vigtigt under projektplanlægningen at udrede beslutninger, som gælder arealanvendelsen og dennes betydning for projektet. Der er i Finland forskellige meninger om vindkraftens konsekvenser og betydningen af disse konsekvenser (fx koalitionsrisiko for fugle). Diskussionen om konsekvenser ved vindkraft baserer sig ofte ikke på fakta. I skärgården er der meget bosættelse og på fjeldet er visuelle påvirkninger fra vindkraftanlæg vidtrækkende yderligere kan der opstå konflikter med lokalerhverv. Den almene accept af vindkraft varierer fra område til område. Modstanden er mindre i områder, hvor man allerede har opført vindmøller. Ofte retter de mest betydningsfulde konsekvenser sig mod landskabet. Betydningen af vindkraftværkets påvirkning af landskabet beror på hvor synlige de er samt landskabets egenskaber. Med tanke på omkostninger findes de bedst egnede og største områder i Finland i havområderne (offshore), hvor det tilsvarende er dyrere end på land at etablere vindmøller 3.6 Forskning, udvikling, demonstration Programmer 3.7 Relevant litteratur Tillämpning av miljölagstiftningen på byggandet av vindkraftverk. Arbetsgruppsbetänkande Miljön i Finland 584. Miljöministeriet Områden i Kvarken och Bottenviken som lämpar sig för vindkraftsproduktion Miljöministeriet, Mellersta Österbottens förbund, Österbottens förbund, Norra Österbottens förbund, Lapplands förbund. Miljön i Finland 666sv. Miljöministeriet Vinkraftverkens verkningar på fågelfaunan. Miljön i Finland 721. Miljöministeriet

18 Vindkraftverk och landskap. Natur Miljön i Finland 5/2006. Miljöministeriet Uppstående och spridning av buller från vindkraftverk. Miljön i Finland 4/2007. Miljöministeriet RP 181/2006 RD 18

19 4. Danmark 4.1 Installeret og planlagt kapacitet Danmark havde i udgangen af 2007 en installeret kapacitet på ca MW vindkraft, fordelt på 2701 MW på land og 423 MW offshore. Vindmøller udgør ca. 23 % af den samlede installerede elkapacitet og produktionen af strøm fra vindmøller bidrager med ca. 20 % af elforbruget. Endvidere er besluttet etablering af ny vindkraft i forbindelse med de politiske energiaftaler af 29. marts og 21. februar For landvind drejer det sig om ca. 175 MW vindkraft i forbindelse med udskiftningsordningen for gamle vindmøller samt 150 MW i årene 2010 og For havvind drejer det sig om 400 MW offshore i forbindelse med to udbud på baggrund af aftalerne i 2004 samt yderligere 400 MW som følge af aftalen i Det vil sige, at Danmark samlet set når 4260 MW vindkraft i 2012 med den nuværende og den i skrivende stund planlagte mængde installeret kapacitet. MW 2006 Besluttet I alt (2011/2012) Land Hav I alt (land + hav) Langt den største andel af den installerede vindkapacitet i det danske energisystem blev etableret fra midten af 1990 erne og frem til På nedenstående figur ses udviklingen i den installerede vindkapacitet i Danmark samt vindkraftens andel af den samlede elforsyning. 1 De energipolitiske aftaler af 29. marts 2004 medførte en skrotningsordning for gamle landbaserede vindmøller, der blandt andet indebar skrotning af omkring 900 gamle landvindmøller med en størrelse på op til 450 kw og samtidig sigtede mod en etablering af ny kapacitet på op til 350 MW inden udgangen af Aftalerne indeholdt også en beslutning om etablering af to nye offshore vindmølleparker med en kapacitet på hver 200 MW. Det er siden besluttet at placere de to parker ved hhv. Horns Rev (Horns Rev 2) og ved Nysted/Rødsand (Rødsand 2). De to nye havmølleparker forventes at være driftsklare i hhv og Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 indeholder blandt andet en aftale med Kommunernes Landsforening om reservering af plads til 75 MW onshore vind i 2010 og 75 MW i Desuden etableres udbud af to nye offshore vindmølleparker på hver 200 MW, som skal være i drift i Se senere omtale af aftalen. 19

20 Vindkapacitet og andel af elforsyning 10 MW '85 '90 '95 '00 '06 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Vindkapacitet [MW] Vindkraft i pct. af elforsyning Figur 1: Vindkapacitet og andel af energiforsyning. Energistyrelsens Energistatistik Figuren skal ses i lyset af en politisk beslutning om at understøtte yderligere 800 MW på havet og 325 MW på land. Der kan peges på flere årsager til den tilsyneladende stagnation i den danske vindkraftudbygning, som kan aflæses af figur 1: Der har de seneste år kunnet konstateres højere møllepriser hos fabrikanterne som blandt andet kan skyldes en kraftigt stigende efterspørgsel på verdensmarkedet. Reduktion i pristillægget til vindmøller på land siden 2004, hvor overgangsordningerne for ny vindmøller ophørte. Manglende udpegning eller forsinkelse i udpegningen af nye vindmølleområder. Danmark har en høj andel vindkraft i forhold til den samlede mængde installeret elkapacitet (23 %). Udviklingen på landjord går i retning af at udskifte den eksisterende pakke med nye mere effektive vindmøller. Man kan sige, at Danmark er nået til at etablere 2. generation af vindmøller på land. 4.2 Politiske målsætninger Den danske regering offentliggjorde den 19. januar 2007 et udspil til en ny energiplan under titlen En visionær dansk energipolitik. Planen sigter blandt andet mod en reduktion af anvendelsen af fossile brændsler med 15 % inden 2025, hvilket blandt andet skal nås gennem en fordobling andelen af vedvarende energi fra de i dag 15 % til i 2025 at udgøre 30 % af energiforsyningen. Som et middel til at nå målsætningerne nævnes muligheden for at fordoble vindmøllekapaciteten fra de i dag ca MW til ca MW, således at 50 % af det danske elforbrug dækkes af vindmøller. 21. februar 2008 indgik regeringen på baggrund af sit energiudspil et bredt energiforlig med de øvrige partier i Folketinget på nær Enhedslisten. Aftalen dækker perioden

21 2011 og sigter blandt andet imod at fornybar energi skal udgøre 20 % af bruttoenergiforbruget i For vindkraft betyder aftalen at følgende tiltag indføres: Støtten til nye landmøller forhøjes. Placering af 75 MW onshore vind i hvert af årene 2010 og Grøn fond til styrkelse af landskabsværdier i lokalområder. Fonden finansieres af PSO indtægter. Garantifond på 10 mio. kr. til støtte til finansiering af lokale vindmøllelaugs forundersøgelser mv. Fonden finansieres af vindmølleejerne. Erstatningsordning for tabt ejendomsværdi til naboer til nye vindmøller. Udbud af 2 x 200 MW offshore vindmølleparker til idriftsættelse i Den konkrete udformning af flere af de nye tiltag i aftalen er endnu uklare men forventes præciseret i en ny lov om fornybar energi, som skal fokusere og samle al hidtidig lovgivning. Udkast til den nye lov om fornybar energi ventes at blive sendt i høring i sommeren 2008 og træde i kraft 1. januar Flere nye studier har beskæftiget sig med muligheden for indpasning af større mængder vindkraft. Det gælder blandt andet Teknologirådet og Vindmølleindustrien, som har offentliggjort et analysearbejde for med fokus på at kvantificere fordele og ulemper ved at udbygge vindkraftproduktionen i Danmark, så den udgør 50 pct. af det danske elforbrug i Planlægning og myndighedsbehandling Planlægningsprocedurer Land Efter den nye danske strukturreform er det de lokale enheder, kommunerne, der skal udpege arealer til opstilling af vindmøller på land. Der er vedtaget en udskiftningsordning, som skal erstatte gamle, mindre effektive vindmøller (175 MW) med større, mere effektfulde vindmøller (350 MW) inden udgangen af Et udvalg har arbejdet med at få udskiftningsordningen for gamle vindmøller til at fungere og fremlagde sit arbejde i februar 2007 med en række anbefalinger vedrørende den langsigtede vindmølleplanlægning på land med en møllehøjde på op til 150 m. Udvalget anbefaler blandt andet, at kommunerne i forbindelse med kommuneplanrevisionen i 2009 indarbejder en samlet plan for den langsigtede udbygning med vindmøller med udpegning af arealer til at opstille møller på m i højden og vurderer den samlede anslåede kapacitet i de udpegede områder. Hertil kommer en lang række anbefalinger til de 3 Teknologirådets scenariearbejde findes omtalt på Vindmølleindustriens analyse er udført af Ea Energianalyse og rapporten kan findes på 21

22 landskabsmæssige aspekter ved vindkraftudbygning, herunder en koncentration af møllerne i grupper, hvor det er muligt. På udvalgets anbefaling har miljøministeriet sammen med transport- og energiministeriet initieret en workshop for kommuner, politikere og embedsmænd i maj 2007 om planlægning af vindkraft på land. Workshoppen blev afviklet i samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening og med deltagelse fra Vindmølleindustrien samt 28 kommuner. Endvidere har en tværministeriel arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land afsluttet sit arbejde i marts Gruppen har udpeget 8 områder til opstilling af forsøgsmøller på over 150 m. Opstillingen af forsøgsmøller i disse områder er nu under planlægning i samarbejde mellem Miljøministeriet og kommunerne. Foruden udskiftningsordningen er der i forbindelse med energiaftalen af 21. Februar 2008 besluttet at indgå aftale med Kommunernes Landsforening om placering af yderligere 75 MW vindmøller i hvert af årene 2010 og Havvindmøller Staten har højhedsret over søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Der er hidtil opført otte havvindmølleparker i de danske farvande. På Miljø- og Energiministeriets foranledning blev i 1997 udarbejdet en Havmøllehandlingsplan for de danske farvande. Rapporten sandsynliggjorde et potentiale for en storskalaudbygning med 4000 MW havvindmøller og udpegede en række egnede hovedområder til første etape demonstrationsprojekter. Regeringen pålagde i 1998 på baggrund af anbefalingerne i Havmøllehandlingsplanen de daværende elselskaber at opføre 5 storskala demonstrationsprojekter på havet på i alt 750 MW. I 2002/2003 blev to demonstrationsparker sat i drift, ved hhv. Horns Rev og Nysted-Rødsand. I forlængelse af liberaliseringen af elsektoren og opsplitningen af de gamle elselskaber i separate produktions- og transmissionsenheder, ophævede Regeringen i 2002 de sidste tre af de fem administrative pålæg om udbygning med havvindmøller. Det drejer sig om havmølleudbygningen ved Læsø, Gedser og Omø i alt 450 MW. Regeringen fremmer i stedet havvindmøller baseret på markedsorienterede vilkår gennem udbud. De energipolitiske aftaler i 2004 medførte udbuddet af to nye havvindmølleparker på hver 200 MW ved hhv. Horns Rev (Horns Rev II) og Rødsand (Rødsand II). Hornsrev II forventes driftsklar i 2009 mens Rødsand II efter forsinkelse ventes driftsklar i Et udvalg under regeringen har opdateret Havvindmøllehandlingsplanen fra I april 2007 offentliggjorde udvalget sin rapport Fremtidens havmølleplaceringer Udvalget har vurderet de samfundsmæssige interesser indenfor nettransmissionsforhold, sejlads, natur, landskab, råstofindvinding m.v. Herudover har udvalget belyst tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige muligheder for at føre elproduktionen i land og beskrevet scenarier for vindmøllernes teknologiske udvikling. Det har skabt et fagligt grundlag for at planlægge udbygningen med vindkraft på havet, så den kan koordineres med udbygningen af transmissionsnettet. Efter at have vægtet disse hensyn har udvalget i enighed peget på syv hovedområder med et samlet areal på godt 1000 km 2. Her kan der placeres op til 23 havmølleparker hver med en installeret effekt på 200 MW. 22

23 Nedenstående kort viser placeringen af nuværende havvindmølleparker i de danske farvande samt udvalgets forslag til fremtidige placeringer: Figur 2: Nuværende havvindmølleparker og mulige placeringer af nye parker i danske farvande. Energistyrelsen 2007: Fremtidens Havmølleplaceringer 2025 Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 indeholder en beslutning om opførelsen af to nye havvindmølleparker på hver 200 MW til idriftsættelse i Godkendelsesprocedurer Ansøgninger om opførelse af vindmøller skal godkendes af enten de lokale, regionale eller statslige myndigheder, jf. nedenstående beskrivelse. Bygherren skal udarbejde en VVMredegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet) som på baggrund af specifikke krav skal vurdere anlæggets miljøkonsekvenser. Derudover skal den vise, hvordan eventuelle negative miljøkonsekvenser kan mindskes samt angive alternative placeringsmuligheder. VVM-redegørelsen efterfølges af en offentlig høringsproces som omfatter offentligheden, myndighederne og relevante organisationer før den evt. godkendes af den pågældende myndighed. Land 23

24 VVM-redegørelser for vindmøller over 150 m skal godkendes i de nye statslige miljøcentre, som er delt op på 5 regioner. For mindre vindmøller, der er mellem 80 og 150 m. høje eller mindre møller, der optræder i klynger på mere end 3, er det kommunerne, der er godkendelsesmyndighed. VVM-redegørelser for vindmøller på land skal indeholde forhold som arealanvendelsesbehov, landskabelige forhold, kulturhistorie, arkæologi, fugle, planter, grundvand mm. Ved godkendelse af vindmøller på land tillægges visuelle forhold og kulturhistoriske hensyn stor vægt. Havet Tilladelse til at opføre vindmøller på havet gives af Energistyrelsen, som således også skal godkende VVM-redegørelsen. Denne omfatter blandt andet vindforhold, havstrømme, bundforhold, og påvirkning af det marine miljø. Den skal indeholde en beskrivelse af miljøkonsekvenserne for fauna og flora, havbund, vand, luft, klimaforhold, arkæologiske forhold, effekter på landskabet og kystsikkerhed. Der kræves tilladelse fra Energistyrelsen til såvel forundersøgelser og selve etableringen. Proceduren gælder også ved statsligt udbud af havvindmølleparker. Tilslutningsforhold For alle vindmøller gælder, at det er netvirksomheden eller transmissionsvirksomheden, som fastsætter spændingsniveauet. De nærmere, tekniske krav til vindmøllers tilslutning til nettet findes på systemansvaret hjemmeside: Der findes tekniske forskrifter for vindmølleparker, der tilsluttes net med spændinger over 100 kv, og tekniske forskrifter for vindmøller, der tilsluttes net med spændinger under 100 kv. Havvindmøller De to største danske havvindmølleparker er Horns Rev (160 MW) og Nysted (165 MW) begge parker er sluttet direkte til transmissionssystemet. Parkerne skal blandt andet opfylde krav om uafbrudt drift i tilfælde af kortslutningsfejl i transmissionssystemet ( ridethrough ). Dette har blandt andet medvirket til udvikling af vindmøllers evne til at levere systemtjenester. Endvidere har vindmølleudviklingen igangsat udviklingen af modeller, der kan simulere vindmøllernes vekselvirkning med elsystemet. Som nævnt under afsnittet om planlægningsprocedurer har et udvalgt under regeringen belyst tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige muligheder for at føre elproduktionen i land som grundlag for at planlægge udbygningen med vindkraft på havet, så den kan koordineres med udbygningen af transmissionsnettet. Det danske systemansvar, Energinet.dk, anser det for vigtigt, at en udbygning med store havmølleparker sker prioriteret efter en langsigtet lokaliseringsplan af hensyn til etablering af de nødvendige ilandføringsanlæg og netforstærkninger. Energinet.dk gør ligeledes opmærksom på, at realisering af de energipolitiske målsætninger om øget udbygning med vindkraft forudsætter udbygning af transmissionsnettet, og at klare politiske retningslinjer er en forudsætning for at kunne gennemføre en udbygning til tiden. 4 Et udvalg med deltagelse fra blandt andre Energinet.dk, Klima- og Energiministeriet, Finansministeriet, Miljøministeriet, 4 Planlægningsdirektør Peter Jørgensen, Energinet.dk, på Vindmølleindustriens seminar om 50 pct. vindkraft i 2025, 23. Maj

25 Kommunernes Landsforening og Dansk Energi har i april 2008 færdiggjort en teknisk redegørelse for den fremtidige udbygning og kabellægning i det danske elsystem. Rapporten vil danne grundlag for politiske drøftelser og beslutninger om elsystemets udbygning. Redegørelsen afdækker de blandt andet de miljø- og landskabsmæssige konsekvenser af forskellige udbygningsprincipper og fremlægger konsekvenserne for forsyningssikkerhed, elmarkedets funktion og samfundsøkonomien. 4.4 Økonomiske vilkår I Danmark er den økonomiske støtte til vindkraft baseret på pristillæg til markedsprisen med delvist loft over det maksimale tillæg. Derudover er der i forbindelse med etableringen af nye havvindmølleparker lavet et udbud med særlige tariffer herfor. Afregningsvilkårene for vindkraft afhænger af, hvornår møllen er købt og opstillet. Groft skitseret kan det siges, at nyere møller afregnes på markedsvilkår mens ældre møller er omfattet af en overgangsordning, hvor de gamle pristillæg stadig er gældende. Da denne opgave har en fremadskuende tidshorisont frem til 2025 og sigter på ny udbygning tages der udgangspunkt i afregningsvilkår for møller opført efter 1. januar Vindmøllestrøm fra møller opstillet efter 1. januar 2005 afregnes på markedsvilkår med et pristillæg på 10 øre/kwh i møllens første 20 leveår. Hertil kommer et tillæg på 12 øre /kwh i de første fuldlasttimer, hvis der er brugt skrotningsbeviser i forbindelses med udskiftningsordningen 5. Dette skrotningstillæg aftrappes ligeledes, såfremt den månedlige afregning overstiger 48 øre/kwh hvilket i praksis vil sige ved markedspriser på 38 øre/kwh. Den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 medførte en forhøjelse af støtten til nye vindmøller til 25 øre/kwh i fuldlasttimer + 2,3 øre/kwh i balanceringsomkostninger + 0,4 øre/kwh til grøn fond. Det vil sige i alt 27,7 øre/kwh. Hertil kommer et ekstra tillæg på 8 øre/kwh i fuldlasttimer for møller, der er omfattet af skrotningsordningen. De nye afregningspriser ventes at gennemføres ved en lovændring i foråret De to nye havvindmølleparkerne, der opføres ved hhv. Horns Rev og Nysted/Rødsand, har gennemgået en udbudsrunde og har særlige afregningsregler. Parkerne vil have en fast afregningspris på 51,8 øre/kwh for Horns Rev B og 49,9 øre/kwh for Rødsand II for de første fuldlasttimer, efterfulgt af rene markedsvilkår. 4.5 Miljøforhold og Public Acceptance Den almindelige folkelige accept af vindmøller i Danmark er stor. I en undersøgelse blandt befolkningen fra marts 2008 lavet af Greens Analyseinstitut 6, erklærer 91 % af de adspurgtesig som tilhængere af en fortsat udbygning med vindkraft. Der er dog en tendens til en fornyet lokal modstand mod opstilling af nye, større vindmøller og særligt 5 Møller tilsluttet i årene 1. januar 2005 til 31. december 2009 kan omfattes af udskiftningsordningen. Skrotningsbeviser (som er 2 x den nedtagne effekt) udstedes til møller på op til 450 kw, der er nedtaget i perioden 15. december 2004 til 15. december Kilde: 25

26 mod højspændingsledninger i forbindelse med tilslutning af nye havvindmølleparker. Dette kan ses som et udtryk for tendensen Not-In-My-Back-Yard (NIMBY), som er et udtryk for velvilje mod vindmøller generelt men modstand mod at de skal placeres i min baghave. På havvindmølleområdet har erfaringer fra det netop afsluttede miljøovervågningsprogram ved Nysted og Horns Rev havmølleparker vist sig mere positive end forventede mht. påvirkning på flora og fauna. Undersøgelserne har omfattet bundflora- og fauna, fisk, havpattedyr, fugle og public acceptance. Her viser det sig bl.a. at den folkelige accept af havvindmøller er over 80 %. Nedenstående skema viser de vigtigste resultater fra programmet: Figur 3: Erfaringer fra havvindmølleparkerne Horns Rev og Nysted. Energistyrelsen 2006: Havmølleparker og miljøet erfaringer fra Horns Rev og Nysted Der er endvidere gennemført fire fugletællinger i foråret 2007, hvor der er konstateret sortænder mellem møllerne i Horns Rev havmøllepark. Der blev observeret en dramatisk forandring i sortændernes fordeling indenfor det undersøgte område i perioden fra 1999 til 2007, idet sortænderne nogle år efter etableringen af havmølleparken er vendt tilbage 26

27 til området. Det konkluderes i rapporten, at sortænder kan forekomme i nyligt etablerede havvindmølleparker. 4.6 Forskning, udvikling, demonstration Den danske vindenergiforskning har hidtil været tilrettelagt og gennemført i dialog mellem offentlige myndigheder, forskningsverdenen og industrien. Blandt specielle styrkeområder inden for dansk vindenergiforskning kan nævnes vindmølleaerodynamik, aerolastisk dynamik, vindressourcer og vindatlas, last og sikkerhed, vindenergiøkonomi osv. De seneste mange års forskning og udvikling har ført til en betydelig omkostningsreduktion og forbedret vindkraftens konkurrenceevne i forhold til konventionelle teknologier. Det skyldes især designoptimering, bedre viden om vindforhold og serieproduktion af mange møller af samme type. Det har blandt andet vist sig, at de hurtigste omkostningsreduktioner opnås ved at gøre møllerne større. Nyere undersøgelser viser, at vindkraftens konkurrenceevne nærmer sig i dag konventionelle elproduktionsomkostninger. Indsatsområderne for den offentlige støtte til fremtidens danske vindenergiforskning har bevæget sig længere væk fra egentlig teknologiudvikling, da vindkraftteknologien betegnes som kommerciel. I stedet lægges i stigende grad vægt på emner, der vedrører vindenergiens samspil med elsystemet og omkostningsreduktion. Der lægges desuden særlig vægt på offshore relaterede problemstillinger. Der er flere forskellige, offentlige støtteprogrammer til forskning, udvikling og demonstration af fornybare energiteknologier i Danmark. De vigtigste er: Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) (ca. 210 mio. kr. i 2008) administreres af Energistyrelsen. EUDP yder tilskud til projekter, der kan bidrage til at realisere de energipolitiske målsætninger om forsyningssikkerhed, det globale klima og miljø samt omkostningseffektivitet og samtidig fremme de erhvervsmæssige potentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP skal i højere grad end foregående programmer lægge vægt på støtte til demonstrationsprojekter og dermed mindske kløften mellem forskning og demonstration. PSO-ordningen for miljøvenlige elproduktionsteknologier (130 mio. kr. i 2008) administreres af det systemansvarlige elselskab Energinet.dk. Ordningen yder tilskud til forskning, udvikling og demonstration vedrørende miljøvenlige elproduktionsteknologier. Det Strategiske Forskningsråds pulje for energi og miljø (78 mio. kr. i 2008) administreres af Programkomiteen for energi og miljø, som har sekretariat i Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Der ydes tilskud til forskning i vedvarende energi og bæredygtig energiproduktion Læs mere om forskningsprogrammerne på Energistyrelsens hjemmeside I 2006 blev partnerskabet Megavind dannet på baggrund af en redegørelse fra regeringen om fremme af miljøeffektiv teknologi. Megavind skal agere som katalysator for en styrket afprøvnings, demonstrations og forskningsstrategi for vindkraft i Danmark. Partnerskabet består af repræsentanter fra industrien, forskningsinstitutioner samt myndigheder og det 27

28 overordnede formål er at styrke det dansk innovation inden for vindkraft ved at skabe en sammenhængende strategi for innovation og forskning. Megavinds anbefalinger vil fungere som reference for de kommende års strategiske forskning inden for vindkraft, og bliver således den gældende forskningsstrategi for vindkraft i Danmark. Læs mere om Megavind på Vindmølleindustriens hjemmeside Relevant litteratur DONG Energy, Vattenfall, Energisyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2006: Danish Offshore Wind Key Environmental issues : Ea Energianalyse A/S, 2007: 50 pct. Vind I Danmark I 2025, maj Rapporten kan hentes på Elinfrastrukturudvalget, 2008: Teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet, April Energistyrelsen, 2006: Havmølleparker og miljøet erfaringer fra Horns Rev og Nysted Energistyrelsen, 2005: Havvindmøller Danske erfaringer og løsninger Energistyrelsen, 2007: Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land Energistyrelsen, 2007: Fremtidens Havmølleplaceringer 2025, Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer, april 2007 Energistyrelsen, 2007: Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land, februar 2007 Energinet.dk, Energistyrelsen, Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, 2007: Energi 2007 Forskning, Udvikling, Demonstration, juni 2007 Klima- og Energiministeriet, 2008: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene februar Megavind, 2007: "Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft". Kan hentes på Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 2007: Planloven i Praksis Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007: Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de landskabelige konsekvenser. januar RECaBS: Renewable Energy Costs and Benefits for Society: Regeringen 2007: En visionær dansk energipolitik 28