RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATER AF BEHANDLINGEN. Del 1. Del 6. Del 2. Hovedrapport. Del 5. Del 3. Del 4 09:18 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN"

Transkript

1 Den sociale stofmisbrugsbehandling RESULTATER AF BEHANDLINGEN Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:18 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN

2

3 09:18 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING RESULTATER AF BEHANDLINGEN DEL 6 MAREN SØRENSEN KATRINE BUCHHOLT PEDERSEN KØBENHAVN 2009 SFI -- DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING. RESULTATER AF BEHANDLINGEN Afdelingsleder: Lars Pico Geerdsen Afdelingen for socialpolitik og velfærdsydelser Undersøgelsens følgegruppe: Rafai Al-Atia, Kommunernes Landsforening Preben Brandt, Rådet for Socialt udsatte Klaus Debel-Hansen, Servicestyrelsen Peter Ege, Socialforvaltningen, Københavns Kommune Ib Hansen, Centerlederforeningen Mette Kronbæk, Servicestyrelsen Ingelis Langgaard, KABS, Socialpædagogernes Landsforbund Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning Helle Petersen, Sundhedsstyrelsen Anette Poulsen, Velfærdsministeriet Nina Suenson, Danske Regioner ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Netpublikation 2009 SFI -- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI -- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI s publikationer, bedes sendt til centret.

5 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 1 INDLEDNING 13 Undersøgelsens formål 13 Rapportens opbygning 15 2 METODE OG DATA 17 Spørgeskemaundersøgelsen 17 Registeroplysninger 19 Repræsentativitetsanalyse 22 Metoder 29 3 BRUGERNES KARAKTERISTIKA 31 3

6 4 BEHANDLING FOR STOFMISBRUG 41 Formål med behandlingen 41 Behandlingsintensiteten 47 Indhold af behandlingen 56 Opsummering 80 5 ØVRIGE INDSATSER 83 Psykiske problemer 83 Fysiske problemer 87 Boligproblemer 88 Arbejde, uddannelse og forsørgelse 91 Børn 93 Kriminalitet og prostitution 94 Sociale relationer 96 Anden hjælp 97 Væresteder, netværk, støttepersoner og inddragelse af pårørende 98 Udslusning fra behandlingen 101 Opsummering STOFFRIHED OG BRUG AF ILLEGALE STOFFER 107 Brugernes stofmisbrug på interviewtidspunktet 108 Hvilke brugere bliver helt stoffri? 111 Brug af illegale stoffer 123 Opsummering BRUGERNES LIVSSITUATION I DAG 141 Uddannelse og beskæftigelsessituation 142 Økonomisk situation 151 Sociale relationer 161 Fysiske helbred 168 Psykiske helbred 174 Boligsituation 181 4

7 Generel livskvalitet -- største problem lige nu 183 Opsummering SAMMENFATNING 205 Stofmisbrug og livssituation nu 205 Forskelle Vedrørende stofmisbrug 207 Forskelle Vedrørende Brugernes livssituation LITTERATUR 219 APPENDIKS 221 Modeller i kapitel Modeller i kapitel SPØRGESKEMA 231 5

8

9 FORORD Denne rapport er den sjette delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI har gennemført for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Undersøgelsen bygger på et omfattende empirisk datamateriale, hvor både brugere, pårørende, behandlingsleder, kommunale medarbejdere og repræsentanter for de frivillige sociale organisationer er blevet interviewet. SFI retter i den forbindelse en tak til alle de personer, der har medvirket i undersøgelsen. Denne delrapport afdækker, hvilken situation brugere af behandlingssystemet i 2006 befinder sig i 2-3 år efter i 2008/2009, og om der kan observeres nogle sammenhænge mellem behandlingstilbuddenes karakter og brugernes senere livssituation Delrapport 1 belyser de frivillige organisationers syn på den sociale stofmisbrugsbehandling og opfattelse af deres rolle i den sammenhæng. 7

10 Delrapport 2 omhandler henholdsvis brugernes og de pårørendes erfaringer, ønsker og holdninger til den sociale stofmisbrugsbehandling. Delrapport 3 kortlægger behandlingstilbud og metoder i den sociale behandling. Delrapport 4 beskriver kommunale myndigheders arbejde med at kvalitetsudvikle den sociale stofmisbrugsbehandling Delrapport 5 belyser sagsbehandlingsprocessen, herunder udredning og visitation samt brugerinddragelse. Undersøgelsens hovedrapport sammenfatter resultaterne af de seks delrapporter i en samlet analyse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent, cand.scient.pol. Maren Sørensen og forskningsassistent, cand.scient.soc. Katrine Buchholt Pedersen. Forsker Lars Benjaminsen har været projektleder på undersøgelsen, mens Finn Kenneth Hansen, CASA, fungeret som referee på samtlige rapporter i serien. Undersøgelsen har desuden været fulgt af en følgegruppe (se kolofonen). Både referee og følgegruppe takkes for deres kommentarer. København, august 2009 JØRGEN SØNDERGAARD 8

11 RESUMÉ Denne rapport udgør den sjette delrapport i en undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark, som SFI gennemfører for Servicestyrelsen i perioden december 2007 til maj Undersøgelsen omhandler den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i serviceloven. Rapporten beskriver, hvordan livet i 2008/2009 ser ud for en række brugere, som var indskrevet i stofmisbrugsbehandling i 2006, herunder i hvilket omfang de bruger illegale stoffer samt deres fysiske og psykiske helbred og deres økonomiske, sociale og boligmæssige situation. Rapporten undersøger desuden, om brugernes livssituation er forskellig, alt efter hvilken behandling, de har fået for deres misbrug og øvrige problemer inden for de seneste tre år. Analyserne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere, som var i stofmisbrugsbehandling i 2006, samt registeroplysninger. Af disse er 56 pct. stadig i stofmisbrugsbehandling. 28 PROCENT ER STOFFRI Analyserne viser, at 28 pct. af brugerne, hverken har taget illegale stoffer eller substitutionsmedicin, som fx metadonbehandling, den seneste måned op til interviewet. Derudover er der 20 pct. af brugerne, som ikke har taget illegale stoffer, men som har taget substitutionsmedicin den seneste måned. 9

12 Det er især brugere, som har været i døgnbehandling inden for de seneste 3 år, som er stoffri, og som ikke har taget illegale stoffer, mens der er færre brugere, som har modtaget lavere behandlingsintensiteter, der er blevet stoffri. 25 pct. af brugerne har været i døgnbehandling inden for de seneste 3 år. Der er desuden færre, som er stoffri blandt brugere, som har modtaget substitutionsbehandling med fx metadon inden for de seneste 3 år. 85 pct. af disse brugere er stadig i substitutionsbehandling. Derudover er der en tendens til, at brugere, hvis behandling har fokuseret på årsagerne til misbruget, i højere grad er stoffri. Dette tyder på, en positiv sammenhæng mellem stofmisbrugsbehandling og stoffrihed. 24 PROCENT ER I ARBEJDE Formålet med den sociale stofmisbrugsbehandling er ikke alene at begrænse eller helt afhjælpe brugen af illegale stoffer blandt brugere i behandling. Behandlingen skal også hjælpe brugerne til at skabe et mere værdigt liv ved at hjælpe brugerne på øvrige områder i deres liv, hvor de har problemer. Det kan fx være økonomiske eller psykiske problemer. Analyserne viser, at 24 pct. af brugerne er i arbejde, 6 pct. lever af SU eller revalideringsydelse, 40 pct. er førtidspensionister, og 28 pct. lever af kontanthjælp eller lignende. Blandt helt stoffri brugere er det 55 pct., som er i arbejde eller under uddannelse, mens tallet er noget lavere for brugere, som tager illegale stoffer (21 pct.) og/eller substitutionsmedicin (16 pct.). 65 pct. af brugerne har lidt et eller flere økonomiske afsavn såsom ikke at have haft råd til at købe almindelige dagligvarer, invitere gæster, deltage i sociale aktiviteter eller købe medicin inden for den seneste måned eller ikke have kunnet betale regninger til tiden, købe sko, besøge venner eller gå til tandlæge inden for det seneste år. Væsentlig flere brugere, som stadig tager illegale stoffer, lider økonomiske afsavn, hvilket må formodes, at skyldes omkostningerne ved et sådant stofmisbrug. 26 PROCENT FØLER SIG OFTE ENSOMME Det fremgår af undersøgelsen, at 60 pct. af brugerne bor alene, og at 26 pct. af brugerne føler sig ofte ensomme. 11 pct. af brugerne bor ikke i egen bolig, men det er dog kun 1 pct., som bor på gaden eller på herberg. 10

13 Der er færre helt stoffri brugere, som ofte føler sig ensomme end brugere, som tager illegale stoffer, og flere enlige med børn føler sig oftere ensomme end samlevende og enlige uden børn. Der er samtidig en sammenhæng mellem, i hvor høj grad brugerne har fået hjælp til et bedre socialt netværk og stoffrihed. Brugere, som i meget høj grad har fået hjælp til at få et bedre socialt netværk, er således også i højere grad stoffri. Dette indikerer, at en indsats for at afhjælpe brugernes ensomhed og hjælpe dem til at skabe et bedre netværk kan have betydning for brugernes muligheder for at blive stoffri. MANGE MED PSYKISKE PROBLEMER Brugerne er blevet spurgt, om de inden for den seneste måned har oplevet henholdsvis depression, svær angst eller koncentrationsproblemer af flere dages varighed, eller om de har haft hallucinationer eller mistet kontrollen over egen aggressiv/ voldelig adfærd i denne periode. 64 pct. af brugerne har oplevet et eller flere af disse psykiske problemer den seneste måned, og det er især depression (49 pct.) og koncentrationsbesvær (45 pct.), som mange brugere har oplevet. Færre helt stoffri brugere har haft et eller flere af ovennævnte psykiske problemer inden for den seneste måned end brugere, som tager substitutionsmedicin og/eller illegale stoffer. Jo højere grad brugerne har oplevet at have fået hjælp til deres psykiske problemer inden for de seneste 3 år, jo mindre er sandsynligheden for, at brugerne har psykiske problemer på interviewtidspunktet. Dette peger på vigtigheden af en tilstrækkelig psykologisk indsats. Analyserne viser desuden en klar tendens til, at brugere, som i høj grad har fået hjælp til deres psykiske problemer, har større sandsynlighed for at være stoffri. 62 pct. af brugerne svarer, at de har haft psykiske problemer inden for de seneste tre år. Det er imidlertid langt fra alle brugere, som har fået tilstrækkelig hjælp til deres psykiske problemer. 37 pct. af de brugere, som har haft psykiske problemer inden for de seneste tre år, svarer, at de slet ikke har fået tilstrækkelig hjælp til deres psykiske problemer. 11

14

15 KAPITEL 1 INDLEDNING UNDERSØGELSENS FORMÅL Denne undersøgelse har til formål at belyse, hvilke resultater af den sociale stofmisbrugsbehandling der kan identificeres 2-3 år efter behandlingen for brugere, der var indskrevet i behandlingssystemet i Undersøgelsen omhandler således den sociale stofmisbrugsbehandling efter 101 i serviceloven, mens undersøgelsen i udgangspunktet ikke belyser den medicinske stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens 142. Stofmisbrugsbehandlingen i Danmark har ikke alene fokus på at gøre stofmisbrugere stoffri, men også på at give stofmisbrugerne mulighed for at skabe et værdigt liv socialt og arbejdsmæssigt 1. Rapporten beskriver således både brugernes stofbrug og øvrige livssituation i 2008/2009, afhængigt af formålet, indholdet og intensiteten af den sociale stofmisbrugsbehandling brugeren modtog, samt den hjælp brugeren modtog i forbindelse med problemer ud over stofmisbrug og brugerens oprindelige livssituation. Udgangspunktet for denne delundersøgelse har været et ønske om at kunne afdække, hvilke effekter behandlingen har for brugernes situation. Det har dog inden for undersøgelsens rammer ikke været mu- 1. Jf. Vejledning 4 til serviceloven. 13

16 ligt at gennemføre et egentligt effektstudie, hvor der trækkes lod mellem en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe, der modtager en forskellig behandlingsindsats. Ved sådanne lodtrækningsforsøg kan det undersøges, om det har en positiv effekt fx at give en højere behandlingsintensitet (som hyppigere ambulante samtaler) eller at anvende bestemte behandlingsmetoder. I stedet for et egentligt effektstudie har vi udvalgt en gruppe af brugere, der var indskrevet i behandlingssystemet i 2006, og undersøger ved hjælp af et spørgeskema, hvad der kendetegner disse brugeres stofsituation og øvrige livssituation på interviewtidspunktet i 2008/2009. Ved at sammenholde brugernes stofmisbrug og livssituation i 2008/2009 med den behandling de tidligere har modtaget, får vi nogle indikationer på virkningen af de forskellige behandlingstyper og intensiteter. Her skal det dog tages i betragtning, at der kan være såkaldte selektionseffekter, der kan virke ind på de sammenhænge vi kan observere mellem behandlingsindsatser og nuværende livssituation. Fx kan det være, at bestemte brugergrupper i højere grad har modtaget bestemte behandlingstyper, fx at nogle behandlingstyper i højere grad gives til enten de mere ressourcestærke eller mere ressourcesvage brugere, eller til brugere som vurderes at have særligt vanskeligt ved at komme ud af misbruget. Vi har forsøgt at tage højde for en del af sådanne selektionseffekter ved i analyserne at inddrage en række baggrundsvariabler, som fx om personen har været anbragt som barn, har en ubetinget dom mv. Der vil dog formentlig stadig kunne gøre sig selektionseffekter gældende, hvilket skal tages i betragtning i forbindelse med fortolkningen af parametrene i de statistiske modeller i rapporten. Analyserne i rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1279 brugere, som var indskrevet i stofmisbrugsbehandling i 2006, samt registeroplysninger om disse brugeres livssituation frem til Registeroplysningerne er baseret på Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling samt registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. brugerens fysiske og psykiske helbredstilstand, ubetingede fængselsdomme, uddannelse samt økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation. Rapporten udgør den sjette delrapport i undersøgelsens afrapportering. 14

17 Delrapport 1 belyser de frivillige organisationers syn på den sociale stofmisbrugsbehandling og opfattelse af deres rolle i den sammenhæng. Delrapport 2 omhandler henholdsvis brugernes og de pårørendes erfaringer, ønsker og holdninger til den sociale stofmisbrugsbehandling. Delrapport 3 kortlægger behandlingstilbud og metoder i den sociale behandling Delrapport 4 belyser arbejdet med at kvalitetsudvikle den sociale stofmisbrugsbehandling Delrapport 5 omhandler sagsbehandlingsprocessen, herunder udredning og visitation samt brugerinddragelse Undersøgelsens hovedrapport sammenfatter resultaterne af de seks delrapporter i en samlet analyse af den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark. RAPPORTENS OPBYGNING I kapitel 2 beskriver vi indsamlingen af data til undersøgelsen, hvorefter vi foretager en repræsentativitetsanalyse af stikprøven og diskuterer, i hvilken grad stikprøven afviger fra populationen. I kapitel 3 opridser vi brugernes livssituation frem til I kapitel 4 gennemgår vi, hvilken behandling brugerne i undersøgelsen har fået for deres stofmisbrug de seneste tre år. I kapitel 5 beskriver vi den hjælp, brugerne har fået til at løse problemer ud over stofmisbrug de seneste 3 år. I kapitel 6 gennemgår vi de konkrete resultater af forskellige typer stofmisbrugsbehandling, idet vi ser på sammenhængen mellem de forskellige typer af stofmisbrugsbehandling, brugerne har modtaget de seneste tre år, og brugernes brug af stoffer i 2008/2009. I kapitel 7 beskriver vi resultaterne af stofmisbrugsbehandlingen i forhold til brugernes øvrige livssituation i 2008/2009. I kapitel 8 opsummerer vi resultaterne. 15

18

19 KAPITEL 2 METODE OG DATA I dette kapitel beskriver vi undersøgelsens empiriske grundlag og metode. Undersøgelsen af resultaterne af de tidligere brugeres behandling er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt personer, som var indskrevet i stofmisbrugsbehandling i Spørgeskemaundersøgelsen kombineres med registerdata om brugernes generelle livssituation fra Danmarks Statistik og registerdata om brugernes behandling og stofindtag fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling. Ud fra disse datakilder beskriver vi, hvilken social misbrugsbehandling og øvrig hjælp brugerne har fået siden 2006, samt hvordan deres livssituation er i 2008/2009. I det følgende gør vi rede for spørgeskemaundersøgelsens design og beskriver de anvendte registerdata. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden medio 2008 til februar Den tager udgangspunkt i en stikprøve på personer fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling fra 2006, hvor der er brugere registreret. I stikprøven på de

20 brugere indgår ikke personer med forskerbeskyttelse og personer uden oplyst adresse. De brugere i stikprøven har alle fået tilsendt et informationsbrev om undersøgelsen til deres folkeregisteradresse. Et lignende informationsbrev er desuden sendt til alle behandlingssteder i Danmark. Brugerne er efterfølgende forsøgt kontaktet telefonisk og på bopælsadressen med henblik på at spørge, om vedkommende ønsker at deltage i undersøgelsen. Brugere, som har afslået at deltage, er ikke blevet kontaktet yderligere. Brugere, som har et telefonnummer registreret, er først blevet forsøgt kontaktet på dette et antal gange typisk tre gange. Hvis intervieweren ikke har kunnet komme i kontakt med brugeren telefonisk, er vedkommende efterfølgende forsøgt kontaktet tre gange på sin bopæl. Brugere, som ikke har et telefonnummer registreret, er forsøgt kontaktet tre gange på bopælen, før brugeren registreres som frafald i undersøgelsen. Brugere, som er kontaktet telefonisk, har både haft mulighed for at blive interviewet telefonisk og ved besøg, alt efter brugerens ønske. Den skriftlige kontakt er søgt gjort så diskret som muligt, og alle interviewere er blevet instrueret i ikke at beskrive undersøgelsens indhold til andre end personen i stikprøven. Af de brugere i stikprøven har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 43 pct. Af disse har 16 dog ikke gennemført en besvarelse af hele spørgeskemaet. Af de er 51 pct. blevet interviewet over telefonen, og 49 pct. er blevet interviewet ved besøg eller besøg kombineret med telefonopkald. Ud over de 43 pct. af stikprøven på brugere, som har besvaret spørgeskemaet, har det ikke været muligt at komme i kontakt med 28 pct., og 18 pct. har nægtet at deltage. De resterende 11 pct. har ikke kunnet deltage, fordi respondenten er flyttet til udlandet (1 pct.), er død (1 pct.), har for store sproglige vanskeligheder (1 pct.), er syg (2 pct.), er bortrejst (2 pct.), fordi respondenten ikke har kunnet træffes tilstrækkeligt upåvirket til, at interviewet kunne gennemføres (1 pct.), eller fordi respondenten nægter at have modtaget stofmisbrugsbehandling (3 pct.). Det er således kun en forholdsvis lille del af brugerne udtrukket i stikprøven, som har nægtet at deltage. Derimod skyldes en forholdsvis stor del af frafaldet, at brugerne ikke har kunnet træffes hverken telefonisk eller på deres adresse. Senere i kapitlet undersøger vi, om de brugere, der valgte at deltage, adskiller sig fra den samlede population af stofmisbrugere i behand- 18

21 ling i 2006 på en række baggrundsvariable, for dermed at vurdere betydningen af frafaldet. REGISTEROPLYSNINGER OPLYSNINGER FRA SUNDHEDSSTYRELSENS REGISTER OVER STOFMISBRUGERE I BEHANDLING Et udtræk af cpr-numre fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB) for 2006 har dannet baggrund for spørgeskemaundersøgelsen. Registret indeholder desuden en række oplysninger om brugerens misbrug og behandling, som benyttes i analyserne. Disse er kort beskrevet i tabel 2.1. TABEL 2.1 Variable på baggrund af oplysninger fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling. Variabel: Hovedmisbrugsstof Behandlingstid Konstrueret på baggrund af: Hovedmisbrugsstof, som var registreret ved seneste indskrivning i behandling. Tid fra den første indskrivning i behandling til sidste udskrivning i 2006 eller for brugere, som ikke blev udskrevet i Tidligere behandling Om brugerne har været indskrevet i behandling før den sidste registrerede indskrivning i Behandlingsstatus ultimo 2006 Om brugerne stadig var i behandling ved udgangen af 2006 og baggrunden for udskrivningen, hvis brugeren ikke var i stofmisbrugsbehandling ultimo Risikoadfærd Behandlingsomfang Behandlingstype Om brugeren har injiceret og delt værktøj nogensinde inden seneste behandlingsforløb før Om seneste behandlingsforløb, brugeren har været indskrevet i i 2006 var ambulant, dag- eller døgnbehandling. Om brugeren i det seneste behandlingsforløb, brugeren har været indskrevet i i 2006, har modtaget substitutionsmedicin. Alle oplysninger fra SIB er fra 2006 eller før. Indrapporteringen til SIB overgik til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen i 2007, 19

22 og på grund af manglende indregistreringer i den forbindelse var data på udtrækningstidspunktet ikke fuldstændige for Ved indskrivning i stofmisbrugsbehandling registreres, hvilket stof brugeren opfatter som sit hovedproblem, samt hvor hyppigt brugeren har indtaget dette stof den seneste måned, inden vedkommende startede i behandling. Disse oplysninger om brugerens hovedmisbrugsstof fra den seneste indskrivning før 2007 anvendes i undersøgelsen. Ved indskrivning i behandling registreres desuden, om brugeren har taget en række stoffer den seneste måned inden indskrivning, og hvor hyppigt brugeren har taget disse stoffer. I analysen anvendes disse registreringer for den seneste indskrivning af brugeren i stofmisbrugsbehandling før Som indikator for, hvor længe brugeren har haft kontakt til behandlingssystemet, konstrueres en variabel for, hvor lang tid der er gået fra brugerens første indskrivning i behandling til 31. december 2006 eller udskrivningsdatoen i 2006, hvis brugeren ikke var i behandling ved udgangen af Brugerne har dog ikke nødvendigvis været i stofmisbrugsbehandling i hele denne periode, men kan have haft mellemliggende perioder, hvor de ikke har modtaget behandling. Fra SIB bruges desuden oplysninger for, om brugeren har været i behandling før den seneste indskrivning i 2006, og hvad brugerens behandlingsstatus var ved udgangen af Derudover anvendes en indikator for brugernes risikoadfærd inden seneste indskrivning i behandling før Denne variabel beskriver, om brugerne har injiceret nogensinde, og om brugeren i den forbindelse har delt værktøj, fx sprøjter eller kanyler, mindst én gang. I frafaldsanalysen anvendes desuden indikatorer for, om den seneste behandling, brugeren var indskrevet i før 2007, var ambulant, dag- eller døgnbehandling, og om brugeren har fået substitutionsmedicin i denne behandling. OPLYSNINGER FRA DANMARKS STATISTIK Foruden ovenstående er der indhentet registerdata fra Danmarks Statistik. Formålet med disse er at konstruere en række kontrolvariable, som skal bidrage til at tage højde for selektion, dvs. tendensen til, at brugere med bestemte karakteristika kommer i bestemte behandlingstyper. 20

23 TABEL 2.2 Definition af variable baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik. Variabel Anbringelser Ubetinget straf Psykisk helbred Definition Om brugeren har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang som barn. Registeroplysninger herfor haves fra 1980 til Om brugeren har modtaget mindst én ubetinget straf i perioden Om brugeren har været indlagt med en psykisk diagnose i perioden Fysisk helbred Antal somatisk betingede indlæggelser i perioden Familietype Uddannelsesniveau Indkomsttype Om brugeren er enlig, enlig med hjemmeboende børn, bosat med sin partner, eller bosat med sin partner samt hjemmeboende børn i Om brugerens højeste uddannelsesniveau er højst 10. klasse, en gymnasial uddannelse, en faglig uddannelse eller en videregående uddannelse i Om brugeren er i arbejde/under uddannelse, modtager kontanthjælp mv., modtager førtidspension mv. eller andet i Alder Brugerens alder i Køn Etnicitet Bytype Mand/kvinde. Om brugeren har dansk baggrund eller etnisk minoritetsbaggrund. Etnisk minoritetsbaggrund dækker her over både indvandrere (født i udlandet af forældre med udenlandsk statsborgerskab) og efterkommere (født i Danmark af forældre, hvoraf ingen har dansk statsborgerskab.) Bytype, som brugeren er bosat i i 2006 opdelt i følgende kategorier: Københavns Kommune Københavns omegn Århus, Odense, Aalborg. Esbjerg Hovedby med indbyggere Hovedby med mindre end indbyggere Som det fremgår af tabel 2.2, er der indhentet oplysninger om brugernes køn, alder, etnicitet, bytype, familietype, indkomsttype og uddannelsessituation i 2006 samt informationer om antallet af anbringelser, brugernes kriminalitetshistorie og diagnoser i en årrække før Anbringelsesvariablen er baseret på årlige indberetninger fra kommunerne, hvori det angives, efter hvilken foranstaltningsparagraf barnet har modtaget hjælp i sagsforløbet. Registeroplysningerne herfor rækker kun tilbage til 1980, hvorfor vi altså ikke har anbringelsesinforma- 21

24 tioner for de ældste brugere i spørgeskemaundersøgelsen. De ældste brugere indgår således som ikke-anbragte/uoplyste. Ved anbringelser forstås anbringelser med og uden samtykke, foreløbige anbringelser og henstillinger om døgnpleje. Brugernes kriminalitetshistorie belyses med afsæt i Danmarks Statistiks data fra Rigspolitiets centrale kriminalitetsregister om strafferetslige afgørelser. Vi skelner her mellem brugere, der har modtaget mindst én ubetinget straf fra 1994 til 2005, og brugere, som ikke har modtaget en ubetinget straf i perioden. Til ubetingede strafafgørelser tælles også domme, som er delvist betingede, afgørelser, hvor personen foruden den ubetingede dom har modtaget bøde eller samfundstjeneste, domme, som er udstået ved varetægt, og forvaringsdomme. Psykisk og fysisk helbred belyses ud fra statistik om sygehusbenyttelse fra Landspatientregistret. Det psykiske helbred vurderes ud fra, om brugeren i perioden har været indlagt med en psykisk sygdom, idet oplysninger fra psykiatriregistret ikke indgår her. Det fysiske helbred vurderes ud fra, om brugeren har været indlagt med en somatisk diagnose mindst én gang fra 2001 til En somatisk diagnose omfatter her ikke indlæggelser, som skyldes forgiftninger, eller som er relateret til graviditet eller fødsel. REPRÆSENTATIVITETSANALYSE I dette afsnit sammenligner vi brugere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, med alle brugere, som var indskrevet i stofmisbrugsbehandling i Derved undersøger vi, om og i hvor høj grad de to grupper adskiller sig fra hinanden og dermed, i hvor høj grad resultaterne i denne rapport repræsenterer brugere i stofmisbrugsbehandling generelt. Brugerne sammenlignes ud fra de tidligere beskrevne oplysninger i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling og oplysninger indberettet til Danmarks Statistik. I tabel 2.3 vises fordelingen af brugernes hovedmisbrugsstoftyper for brugerne i stikprøven og alle brugere i populationen, som var indskrevet i stofmisbrugsbehandling i Fordelingerne i denne tabel og den følgende er baseret på data fra Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling fra Tabellen viser, at der kun er meget små forskelle i fordelingen på hovedmisbrugsstoftype mellem de to 22

25 grupper, og at disse forskelle ikke er signifikante. Der er heller ikke nogen signifikant forskel på, hvor hyppigt de to grupper har taget deres hovedmisbrugsstof, inden de startede i behandling. TABEL 2.3 Brugerne fordelt efter hovedmisbrugsstof i henholdsvis stikprøven og populationen. Procent. Variabel Stikprøve Population Forskel Hovedmisbrugsstof Heroin Morfin Ordineret metadon Illegal metadon Illegal buprenorphin (temg, subutex osv.) Kokain Amfetamin Ecstacy LSD og lign Opløsningsmidler Benzodiazepiner Hash Andet Uoplyst Hyppighed af indtagelse af hovedmisbrugsstof 1 gang om ugen eller mindre gange om ugen Dagligt Andet Uoplyst Anm.: Tabellen er baseret på personer i stikprøven og i populationen. * P < 0,050, ** P < 0,010, *** P < 0,001. Af tabel 2.4 fremgår det, at der heller ikke er nogen signifikant forskel på intensiteten eller typen af den behandling, brugerne i de to grupper senest var indskrevet i. Der er dog en lille og signifikant forskel i brugernes behandlingsstatus ved udgangen af Stikprøven indeholder således 4 procentpoint flere brugere, som stadig var indskrevet i stofmisbrugsbehandling ved udgangen af 2006, end den samlede population. Stikprøven indeholder derimod lidt færre brugere, som var færdigbehandlet (1 procentpoint), udskrevet på grund af udeblivelse (1 procentpoint) eller døde 23

26 (1 procentpoint). Forskellen er dog så lille, at den ikke vurderes at have nogen væsentlig indflydelse på analyserne i rapporten. TABEL 2.4 Brugerne fordelt efter stofmisbrugsbehandlingens karakter i henholdsvis stikprøven og populationen. Procent. Variabel Andel i stikprøve Andel i population Forskel Behandlingsintensitet ved seneste behandling - Ambulant Dagbehandling Døgnbehandling Uoplyst Behandlingstype ved seneste behandling - Substitutionsbehandling Ikke substitutionsbehandling Uoplyst Behandlingsstatus ultimo 2006 *** - Indskrevet i behandling Færdigbehandlet Udskrevet mod givet råd Udeblevet Bortvist Udskrevet til fængsel Fraflyttet Død Andet Uoplyst Behandlingstid ** - 1 år år år > 5 år Tidligere behandling * - Har været i behandlingsforløb før det seneste i Risikoadfærd - Har aldrig injiceret Har delt værktøj Har ikke delt værktøj Uoplyst Anm.: Tabellen er baseret på personer i stikprøven og i populationen. * P<0,050, ** P<0,010, *** P< 0,001. Behandlingstid = tid siden første indskrivning i registret til sidste udskrivning i 2006 eller , hvis personen er indskrevet i behandling ultimo

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen

Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen Printvenligt skema og oversigt over spørgsmål til indberetning til Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter og Sundhedsfaglig i Myndighed SIB VBGS Anmodning Afslut (Sundhedsstyrelsens & Statens Serum Institut)

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21

ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 ELEKTRONISK INDBERETNING SIB 5/5 2010 VERSION 1.21 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 SIB XML Schema... 4 SIB Beskrivelse... 6 SIB_Grundoplysninger... 6 SIB_Behandlingsforlob... 14 SIB_MedfolgendeBorn...

Læs mere

Den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling BEHANDLINGSTILBUD OG METODER Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:15 Del 5 Del 4 Del 3 DITTE ANDERSEN 09:15 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING BEHANDLINGSTILBUD OG METODER

Læs mere

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU)

DanRIS. Indskrivning Ydelser Udskrivning (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Printvenlig skema og oversigt over spørgsmål til indberetning i Stofmisbrugsdatabasen for Indberetter i Tilbud DanRIS Ydelser (eksklusiv ASI) (Center for Rusmiddelforskning, AU) Oktober 2013 1 Indledning

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004

STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling BRUGERNES OG DE PÅRØRENDES PERSPEKTIV Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:14 Del 5 Del 4 Del 3 MAREN SØRENSEN DORTHE SKOV CHRISTOPH HOUMANN ELLERSGAARD ANTON GRAU LARSEN

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i behandling 2003 2004:7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING

FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING FÆLLESINDHOLD FOR REGISTRERING AF STOFMISBRUGERE I BEHANDLING 2010 Fællesindhold for registrering af stofmisbrugere i behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S sst@sst.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Den sociale stofmisbrugsbehandling

Den sociale stofmisbrugsbehandling Den sociale stofmisbrugsbehandling VISITATION OG SAGSBEHANDLING Del 6 Del 1 Del 2 Hovedrapport 09:17 Del 5 Del 4 Del 3 DITTE ANDERSEN DORTHE SKOV 09:17 DEN SOCIALE STOFMISBRUGSBEHANDLING VISITATION OG

Læs mere

Stofmisbrugere i behandling 2000

Stofmisbrugere i behandling 2000 Stofmisbrugere i behandling 2000 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Dette er en opgørelse over stofmisbrugere, der var i behandling i løbet af 2000. Opgørelsen kan sammenlignes

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3

SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 INDHOLDSFORTEGNELSE: SAUL-3 SAUL 3 Interview ved afslutning af efterbehandling...3 Generelt om gennemførelse af SAUL 3... 3 1. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER... 4 Institutionsnummer... 4 Journalnummer... 4

Læs mere

Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS. Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print

Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS. Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print Stofmisbrugsdatabasen: SIB VBGS Oversigt over spørgsmål - skema til brug for print 20. marts 2012 1 Indledning Dette dokument indeholder en oversigt over de spørgsmål, der skal besvares af den kommunale

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI)

IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning til Sundhedsstyrelsens database for injicerbar heroin og metadon 2010 IHM-databasen Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem (SEI) Fællesindhold for indberetning

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

DanRIS Ambulant behandling 2011

DanRIS Ambulant behandling 2011 DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner

NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul 2 NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner NATIONALT ALKOHOLBEHANDLINGSREGISTER (NAB), modul NB! frivilligt og kun for døgninstitutioner Indskrivning af klienter i alkoholbehandling fra og med. januar 006 skal indberettes elektronisk til Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE P AR A S O L L E N O G T R O I A Juni 2014 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige borgere som benytter og har været inviteret

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & SUCCESKRITERIER AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder og hovedstof så ud for de deltagere, der blev udskrevet

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD

SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 349 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SOCIALE INDSATSER TIL MENNESKER MED ADHD EN KORTLÆGNING WINNIE ALIM HENRIETTE HOLMSKOV ANDREAS LUND

Læs mere

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter

Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter Årsrapport for Rusmiddelcentrets aktiviteter 213 Indhold Indhold... 1 Rusmiddelcentret... 2 Lægekonsulenten og medicinsk rusmiddelbehandling... 3 Familieorienteret alkoholbehandling... 3 Alkoholbehandling

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere