Trafikuheld på Frederiksberg 2016
|
|
- Erling Asmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikuheld på Frederiksberg
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Sammenfatning... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper... 7 Uheldsbelastede lokaliteter... 9 Unge...11 Cyklister...12 Fodgængere...14 Spiritus, narkotika og medicin...1 Kryds...16 Hastighed...17 Sele og hjelmbrug...18 Temaanalyse fodgængere...19 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne fodgængere...26 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne...28 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister...3 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere...32 Bilag 4: Uheld i...34 Bilag : Uheld i perioden -...3
3 Sammenfatning Flere kommer til skade end forventet Denne rapport giver en status på uheldsudviklingen i Frederiksberg Kommune i set i forhold til fem indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, der er vedtaget den 6. maj. I handlingsplanen er beskrevet indsatsområder, hvor alle ikke er lige relevante for en udpræget bykommune, som Frederiksberg. Frederiksberg har i sin trafiksikkerhedsplan besluttet at arbejde videre med følgende indsatsområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Den nationale handlingsplan foreskriver, at antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal være reduceret med % inden udgangen af 22 i forhold til 2. For Frederiksberg Kommune betyder den nye målsætning, at der i 22 højst må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne I har politiet optaget rapport på 14 uheld i Frederiksberg Kommune fordelt på 46 personskadeuheld og 94 materielskadeuheld. I har politiet optaget rapport på 173 uheld i Frederiksberg Kommune, fordelt på 8 personskadeuheld og 11 materielskadeuheld. I forhold til antallet af uheld i er der tale om et fald på 19 %. Andelen af ekstrauheld, dvs. uheld hvor der ikke optages rapport er steget med 4 % fra til. Frederiksberg Kommune holder udviklingen i uheldene under observation. Der er i registreret 46 tilskadekomne, hvilket er 12 færre end i. 3 er blevet dræbt i trafikken på Frederiksberg i og alle var lette trafikanter over 6 år. I blev ingen dræbt i trafikken. I forhold til, hvor 8 er kommet til skade i trafikken, er der sket et fald på 19 %. Andelen af alvorligt tilskadekomne er faldet 27 % fra til, og andelen af lettere tilskadekomne er faldet med 18 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne steget med 1 % i forhold til. Det er antallet af dræbte, der er steget mest. Der er registreret brug af narkotika i 2 uheld med dræbte i, mens antallet af uheld med for høj hastighed er det højeste siden 2. Selv om der sker få uheld med for høj hastighed, så skal den negative udvikling holdes under observation. Antallet af tilskadekomne cyklister er faldet med 3 % i forhold til mens antallet af fodgængere som kommer til skade i trafikken er steget med %. Antallet af personskadeuheld i kryds er faldet fra 26 i til 21 i. I 3 kryds sker der mere end uheld over år, hvor der er en tendens i uheldsbilledet. Krydsene er: Roskildevej / Pile Allé / Vesterbrogade Nordre Fasanvej / Borups Allé Roskildevej / Søndre Fasanvej På Frederiksberg kommer de unge primært til skade som cyklister, hvorimod billedet på landsplan viser, at de unge primært kommer til skade i bil eller som cyklister. Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre trafiksikkerheden ved en kombination af vejombygninger og kampagner. Politiet supplerer dette ved at være synlige i trafikken og ved at gennemføre politikontrol. På landsplan har antallet af personskadeuheld været stigende i svarende til en stigning på 1 % i forhold til. På Frederiksberg er antallet af personskadeuheld faldet med 12 fra til, hvilket svarer til et fald på 21 %. 3
4 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en revideret handlingsplan for -22, hvor det er valgt at sætte nye overordnede mål for 22. Handlingsplanen indeholder forslag til indsatser tilknyttet de forskellige fokusområder for at kunne nå målet: Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal inden udgangen af 22 være reduceret med % i forhold til 2. Visionen for handlingsplanen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på de danske veje, og at transportsystemet i videst muligt omfang skal tilgive dem, der begår fejl: Hver ulykke er én for meget. Kommissionen har udpeget fokusområder, som omfatter næsten alle uheld med dræbte og tilskadekomne på de danske veje: 1. For høj hastighed 2. Spiritus, narkotika og medicin 3. Uopmærksomhed 4. Manglende sele- og hjelmbrug. Fodgængere 6. Cyklister og knallertførere 7. Unge bilister op til 24 år 8. Mødeulykker 9. Eneulykker. Ulykker i kryds i åbent land For Frederiksberg betyder den nationale målsætning følgende delmål for det maksimale antal dræbte og tilskadekomne: Basisår Status Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Delmål Dræbte 1 3 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 < 1 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Sum Kommunerne er vigtige aktører for at forebygge ulykker og reducere skader. Kommunerne er ansvarlige for størstedelen af det danske vejnet og spiller også en vigtig rolle i forhold til vejtekniske tiltag samt kampagner og information, da de er tæt på borgerne, specielt skoleeleverne. Stort set alle kommuner arbejder målrettet med at forbedre trafiksikkerheden. Kommunerne udarbejder trafiksikkerhedshandlingsplaner, som for størstedelens vedkommende bygger på Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplaner. 4
5 I Frederiksberg Kommunes Trafiksikkerhedsplan er det besluttet at arbejde videre med følgende fokusområder: Systematisk uheldsbekæmpelse Cyklister Fodgængere Trafikanternes adfærd Trafiksikkerhed i hverdagen Overføres målsætningen fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan til Frederiksberg betyder det, at der i 22 maksimalt må være: dræbte 14 alvorligt tilskadekomne 11 lettere tilskadekomne Desuden følges udviklingen inden for følgende indsatsområder, idet de indgår som uheldsfaktorer i ovenstående: Krydsuheld De unge trafikanter Spiritus, narkotika og medicin Hastighed Overkørsel i krydset Niels Ebbesens Vej / Carl Plougs Vej / Forhåbningsholms Allé.
6 Uheldssituation generelt Københavns Politikreds har i optaget rapport på 14 uheld, heraf 46 med personskade. Udviklingen i uheld fremgår af figur 1. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld I er det samlede antal uheld faldet 19 % i forhold til det samlede antal uheld i, hvor politiet har optaget rapport på 173 uheld. 12 Ses alene på antallet af personskadeuheld er der generelt i Danmark sket en stigning på 1 %, mens der på Frederiksberg er et fald i personskadeuheld svarende til 21 % Der er i sket 94 materielskadeuheld, hvilket er et fald på 18 % siden, hvor der blev registreret 11 materielskadeuheld. 2 I er der sket en stigning i antallet af ekstrauheld fra 7 til 11 uheld. Et ekstrauheld er et uheld med kun ubetydelig materiel skade under. kr. for hvert køretøj og ingen grove overtrædelser af færdselsloven, hvor politiet ikke har optaget en egentlig rapport, men dog har registreret uheldet. Der er i registreret 48 tilskadekomne, hvilket er 11 færre end i svarende til et fald på 19 %. På landsplan er antallet af dræbte og tilskadekomne steget med 1 %. Figur 1. Udvikling i uheld på Frederiksberg. 6 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Som det ses af figur 2 er udviklingen i uheld positiv i forhold til den negative udvikling, der var i og, men følger ikke målsætningen for Frederiksberg Kommune som det ses af figur I burde der samlet set være reduceret til dræbte, 2 alvorligt og 16 lettere tilskadekomne for at følge målsætningskurven. Det er de dræbte og alvorligt tilskadekomne, som afviger mest fra målsætningen. I er der 3 dræbte i trafikken på Frederiksberg. Antallet af alvorligt tilskadekomne er 27 i, hvor der i er 37. Det er et fald på 27 %. Antallet af lettere tilskadekomne er faldet fra 22 til 18, hvilket svarer til et fald på 18 % i forhold til året før Figur 2. Udvikling i dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg i forhold til målsætningen. 22 De dræbte er alle lette trafikanter og fordeler sig på 2 fodgængere og en cyklist. De dræbte er alle over 6 år. Modparterne har været bilister eller førere af knallert 3, hvor af 2 har været påvirket af narkotika og/eller spiritus. Et køretøj er ført med en hastighed lagt over hastighedsbegrænsningen. Den geografiske placering af de registrerede uheld i kan ses på bilag 4. 6
7 Personskader og trafikanttyper Der kan være flere trafikanter impliceret i det enkelte trafikuheld. I er 297 trafikanter og 11 genstande (f.eks. lysmaster, skilte, husmur, vejtræer mv.) på eller uden for vejen impliceret i de i alt 14 uheld, hvor politiet har optaget rapport. Figur 3 viser den procentvise fordeling af implicerede i trafikuheld fordelt på trafikanttypen. Af figuren ses, at 6 % af de implicerede er bilister. De bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) udgør derimod kun 31 % af de implicerede. Figur 4 viser fordelingen af hvem der kommer til skade. Bil - 6% / 192 MC 1% / 4 Cykel 2% / 7 Fodgængere 6% / 17 Der er 48 tilskadekomne i. I forhold til er andelen af tilskadekomne bilister steget fra 8 % til 1 %. På trods af, at cyklisterne kun udgør 24 % af de involverede trafikanter i uheld, så udgør de mere end halvdelen (4 %) af de tilskadekomne. Der er tale om et fald i andelen af tilskadekomne cyklister, i forhold til, hvor de udgjorde 63 % af de tilskadekomne. Når man ser på antallet af tilskadekomne cyklister er det faldet med 11 personer, idet der er 37 i og 26 i. Knallert 3% / 8 Andet % / 1 Figur 3. Implicerede i uheld i fordelt på trafikanttyper. 23 % af de tilskadekomne i trafikuheld er fodgængere, hvilket er en stigning i forhold til, hvor andelen af de tilskadekomne fodgængere udgjorde 17 %. Andelen af tilskadekomne motorcyklister er steget fra 3 % til 4 %, mens knallertførernes andel af tilskadekomne er faldet fra % til 4 %. I er ingen førere af knallert 4 kommet til skade i trafikken. Bil - 1% / 7 Cyklister - 4% / 26 MC - 4% / 2 Fodgængere - 23% / 11 Knallert - 4% / 2 Figur 4. Tilskadekomne i uheld i fordelt på trafikanttyper. 7
8 Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanter fremgår af figur. I forhold til er der i sket en stigning i antallet af bilister og fodgængere, der er kommet til skade i trafikken, mens der for knallertførere, knallert 4 førere og cyklister er sket et fald. For motorcykelfører og andet er der ikke sket ændringer i antallet af tilskadekomne. Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne ses af figur 6. Af figuren ses, at det primært er personer i alderen 2-29 år, der kommer til skade i trafikken. I udgør kvinder 4 % af de dræbte og tilskadekomne, hvilket er en ændring i forhold til, hvor kvinder udgjorde 47 % af de dræbte og tilskadekomne Antallet af personer på 7 år og derover udgør 21 % af de dræbte og tilskadekomne i, hvor de i udgjorde 7 %. Personer over 7 år kommer hovedsageligt til skade som fodgængere eller cyklister. Bilister MC fører Knallert 4 fører Knallerter fører Cyklister Fodgængere Andet De 2-29-årige kommer oftest til skade, når de kører på cykel. 9 ud af 16 tilskadekomne i denne aldersgruppe er cyklister. Figur. Dræbte og tilskadekomne fordelt på trafikanttyper. Et uheld skal registreres som ét skolevejsuheld, hvis børn og unge er mellem 7-17 år og er fodgænger, cyklist eller knallertfører. Desuden skal uheldet ske mandag-fredag i tidsrummet kl I er der registreret 2 skolevejsuheld, hvor ovenstående definition er overholdt. Bilag 1 viser hvilke hovedsituationer de tilskadekomne er impliceret i. De hyppigste uheldssituationer er: 2 1 Dræbte og tilskadekomne Uheld med fodgængere (hovedsituation 8) Uheld mellem ligeud kørende på samme vej og med samme kurs (hovedsituation 1) Påkørsel af parkeret køretøj (hovedsituation 7) Uheld mellem kørende på samme vej med samme kurs med svingning (hovedsituation 3) Uheld med kørende på samme vej med modsat kurs og svingning (hovedsituation 4) -9 år -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år 7-79 år 8-89 år 9-99 Figur 6. Dræbte og tilskadekomne i fordelt på alder. -9 8
9 Uheldsbelastede lokaliteter Personskadeuheld Materielskadeuheld Allégade Dalgas Boulevard Falkoner Allé Finsensvej Gammel Kongevej Godthåbsvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej Roskildevej Søndre Fasanvej Figur 7 illustrerer de strækninger, hvor der er sket mindst personskadeuheld fra -. Antallet af uheld gælder for hele strækningen og forholder sig ikke til strækningens samlede længde. Det ses, at det primært er på trafikvejene uheldene sker. Det er også disse veje, der afvikler de største trafikmængder. Figur 7. Strækninger med mindst personskadeuheld fra -. Nye cykelstier på C. F. Richs Vej sikrer cyklisternes sikkerhed 9
10 Figur 8 viser de kryds, hvor der er sket mindst 3 personskadeuheld. Det er primært i de større kryds mellem trafikvejene, at uheldene sker, ligesom det er de kryds, der afvikler store trafikmængder. 2 Personskadeuheld Materielskadeuheld Billedet af de mest uheldsbelastede kryds på Frederiksberg kan let svinge fra år til år, da der generelt sker få uheld i de enkelte kryds. Frederiksberg Kommune har gennem en årrække arbejdet med uheldsbekæmpelse i kryds og på strækninger. Sammenholdt med etablering af cykelbaner og -stier samt andre anlægsarbejder er det efterhånden vanskeligt at udpege kryds med mange uheld, som ikke har været ombygget eller er påvirket af anlægsarbejder i de senere år. Krydset Roskildevej/Pile Allé/Vesterbrogade Krydset har fortsat en høj koncentration af personskadeuheld i -årsperioden - og har været udpeget i tidligere uheldsrapporter i Frederiksberg. Krydset er i øjeblikket under udbedring. Effekterne heraf afventes. Nordre Fasanvej/Borups Allé Krydset er forholdsvis uheldsbelastet med 3 personskadeuheld og 8 materielskadeuheld. Uheldene er fordelt på 4 uheld af typen 4 (venstresving ind foran modkørende), 3 uheld af 312 (højresving ind foran medkørende) og 3 uheld af (krydsende køretøjer uden svingning), samt 1 uheld af typen 16 (trængning mellem ligeudkørende i samme retning). Personskadeuheldene sker primært med cyklister fra Nordre Fasanvej sydgående. 4-uheld sker i det sydøstlige hjørne ad Nordre Fasanvej mod Borups Allé sydøstgående, 4 uheld sker i forbindelse med en rundkørsel. Uheld med venstresvingende biler og ligeudkørende cyklister kan forebygges ved etablering af et blåt cykelfelt på tværs af Borups Allé. Desuden bør signalanlægget kontrolleres for evt. at forebygge rødkørsel. 1 Nordre Fasanvej / Borups Allé Dalgas Boulevard / Finsensvej Falkoner Allé / Nyelandsvej Hillerødgade / Nordre Fasanvej Rosenørns Allé / H.C Ørsteds Vej Roskildevej / Pile Allé / Vesterbrogade Figur 8. Kryds med mindst 2 personskadeuheld eller 7 person- eller materielskader fra -. Roskildevej/Søndre Fasanvej Krydset er uheldsbelastet med 2 personskadeuheld og 9 materielskadeuheld. Uheldene er fordelt på 6 uheld af typen 4 (venstresving ind foran modkørende) og 4 uheld af typen 312 (højresving ind foran medkørende), samt 1 uheld af typen 12 (vognbaneskift eller udfletning til højre). De to personskadeuheld er sket med vestgående cyklister fra Roskildevej. 312-uheldene kan forebygges ved etablering af afkortet cykelsti på Roskildevej øst, hvor vejen falder mod krydset. Afkortet grøntid fra Roskildevej øst eller øget mellem tid kan forebygge 4-uheldene. Figur 9. Koallisionsdiagram af uheld fra - i krydset mellem Borups Allé og Nordre Fasanvej. Figur. Koallisionsdiagram af uheld fra - i krydset mellem Roskildevej og Søndre Fasanvej.
11 Unge 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Unge er overrepræsenteret i trafikuheld og aldersgruppen 1-24 år udgør i Danmark 24 % af de dræbte og tilskadekomne på trods af, at denne gruppe kun udgør 13 % af befolkningen. Dette har medført, at uheld med unge indgår som et særligt fokusområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i antallet af tilskadekomne unge trafikanter på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur Figur 9. Udviklingen i antallet af dræbte og tilskadekomne unge 1-24 år. På Frederiksberg udgør unge 1-24 årige 1 % af de tilskadekomne i, hvilket er lidt mere end den andel de udgør af befolkningen i kommunen som er 13 %. Både i og er det primært unge cyklister, der kommer til skade i trafikken. I udgør cyklister 38 % af de tilskadekomne unge 1-24 årige og de øvrige tilskadekomne i denne aldersgruppe fordeler sig på fodgængere, bilister, motorcykel og knallert 3-førere. Ingen af de tilskadekomne unge cyklister havde cykelhjelm på ved uheldet. I 4 personskadeuheld hvor unge er kommet til skade er hastigheden skønnet højere end hastighedsgrænsen. 7 unge har kørt for stærkt i personskadeuheld i. Antallet af tilskadekomne unge er steget fra 7 i til 13 i, hvilket er det højeste antal siden 2. Det betyder, at den positive udvikling fra desværre er vendt og vi nu har flere tilskadekomne unge i trafikken. På landsplan gælder det for de 1-24-årige, at de overvejende kommer til skade i bil, på cykel og knallert. OLD Nyt støttepunkt til fodgængere på Vesterbrogade / Frydendalsvej / Halls Allé 11
12 Cyklister Reduktion i antallet af uheld med cyklister er et område som Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan ser som en hovedudfordring. På landsplan er 16 % af personskaderne relateret til cyklister. Cyklens andel af korte ture mellem 2 og km på landsplan udgør 2 %. På Frederiksberg udgør cyklen 37 % af ture under km. (Kilde: DTF s TU-data -) I er i alt 26 cyklister kommet til skade. Cyklisterne udgør 4 % af de tilskadekomne på Frederiksberg i (figur 4). I forhold til er det samlede antal dræbte og tilskadekomne cyklister faldet med 11 svarende til 3 %. Af figur fremgår udviklingen af dræbte og tilskadekomne cyklister på Frederiksberg i forhold til Færdselssikkerheds kommissionens målsætning. Antallet af lettere tilskadekomne cyklister er faldet fra 14 i til i. Ligeledes er antallet af alvorligt tilskadekomne faldet fra 23 i til 1 i. I blev 1 person dræbt, mens der ingen dræbte cyklister var på Frederiksberg i Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne cyklister af de tilskadekomne cyklister er mænd og 1 er kvinder. I forhold til er antallet af tilskadekomne kvindelige cyklister faldet fra 17 til 1 og antallet af tilskadekomne mænd faldet fra 2 til 11. Der er 2 hovedskader blandt de tilskadekomne cyklister, hvoraf 1 anvendte cykelhjelm. Bilister er den hyppigste modpart ved tilskadekomne cyklister. 7 % af alle implicerede ved uheld med tilskadekomne cyklister er cyklister. 87 % af de implicerede cyklister kommer til skade. Af figur 11 fremgår det, hvordan fordelingen mellem de implicerede trafiktyper fordeler sig, når der er mindst en tilskadekommen cyklist i uheldet. Bil - 38% / 2 Cyklister - 7% / 3 MC - 2% / 1 Lastbiler/Busser - 2% / 1 Knallert - 2% / 1 Figur 11. Implicerede i trafikuheld med tilskadekomne cyklister i. 12
13 2 1 Dræbte og tilskadekomne cyklister Aldersfordelingen blandt de dræbte og tilskadekomne cyklister ses af figur 12. Af figuren ses, at personer i alderen 2-29 år udgør den største gruppe, der kommer til skade i trafikken. Uheldene sker primært på hverdage, hvor 77 % er registeret. -9 år -19 år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6-69 år Figur 12. Antal tilskadekomne cyklister i fordelt på alder. Trygheds- og sikkerhedsfremmende cykelprojekter i : 7- år De to hyppigste uheldssituationer med tilskadekomne cyklister i er påkørsel af parkeret/holdende køretøj, hvor dør åbnes (74-uheld) og højresving ind foran medkørende (312-uheld). Ses der over den årige periode er det i uheldssituationerne 74 (dør åbnes), 4 (venstresving ind foran modkørende), 312 (højresving ind foran medkørende) og 111 (overhaling venstre om), hvor der hyppigst er tilskadekomne cyklister. Frederiksberg Kommune udbygger løbende cykelstinettet. I henhold til Kommuneplan skal der på sigt etableres cykelstier og -baner langs kommunens trafikveje. I er der etableret cykelbaner på Grundtvigsvej og cykelstier på C. F. Richs Vej. Desuden er der gennemført cykelkampagner og et undervisningsforløb om trafik i børnehøjde på skolerne. Grundtvigsvej - Etablering af cykelbaner C. F. Richs vej - Etablering af cykelstier Trafikpolitik på 11 skoler i Frederiksberg Trafik i børnehøjde - Undervisningsforløb Alle Børn Cykler, Vi Cykler Til Arbejde og Store Cykeldag Krydset Vesterbrogade / Hals Allé / Frydendalsvej - Udvidede cykelstier og cyklistsignaler. Cykelvenstresving fra cykelsti med cyklistsignal på Vesterbrogade/Frydendalsvej/Halls Allé 13
14 Fodgængere Fodgængere udgør 23 % af alle tilskadekomne på Frederiksberg (figur 4 side 7). Frederiksberg er en tæt by med korte gangafstande til diverse turmål, og derfor er der mange fodgængere. Tilsammen udgør cyklister og fodgængere 76 % af ture, der er under km. På landsplan udgør ture til fods mellem 2 og km 17 % og cykelture mellem 2 og km udgør 2 % (kilde: DTF s TU-data -). I er 11 fodgængere kommet til skade i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne fodgængere er steget fra til 11 i forhold til, hvilket svarer til en stigning på %. Der er 2 dræbte fodgængere i, hvor ingen blev dræbt i, mens alvorligt tilskadekomne fodgængere er reduceret med 1 i forhold til. Antallet af lettere tilskadekomne fodgængere er på niveau med, hvor der var Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fremgår af figur 13. I udgør fodgængere over 6 år % af de tilskadekomne fodgængere, mens aldersgruppen i udgør 4 % af de tilskadekomne fodgængere. Tre ud af fire af de tilskadekomne fodgængere er kvinder. 4 % af fodgængerne kommer til skade i kryds i, som det fremgår af bilag 3 (Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere). Det ses, at fodgængere oftest kommer til skade, når fodgængere kommer fra højre i krydset efter venstresving (878), fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds (874) og fodgængere i kryds i øvrigt (879). Frederiksberg Kommune arbejder løbende på at forbedre forholdene for fodgænger. I er der etableret et stoppested på Søndre Fasanvej, etableret nye overkørsler på Roskildevej/ Camilla Nielsens Vej og Nordre Fasanvej syd for Mariendalsvej. Desuden er der etableret en markering af retningsskifter på Nordre Fasanvej ved Kong Georgs Vej Figur 13. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne fodgængere. Tryghed- og sikkerhedsfremmende tiltag for fodgængere i : Søndre Fasanvej Stoppested Roskildevej/Camilla Nielsens Vej - Overkørsel Nordre Fasanvej syd for Mariendalsvej - Overkørsel og busstop Nordre Fasanvej/Kong Georgs Vej - Markering af retningsskifter Niels Ebbesens Vej / Carl Plougs Vej / Forhåbningsholms Allé - Indsnævring af kryds og overkørsler ved Skolen ved Søerne Dr. Priemes Vej / Holændervej - Overkørsel ved Ny Hollænderskolen Nyt bump ved fodgængerovergang i rundkørsel ved Femte Juni Plads. 14
15 2 1 Personskadeuheld Materielskadeuheld Spiritus, narkotika og medicin På figur 14 ses udviklingen i uheld med spirituspåvirket førere fordelt over de sidste år. Generelt sker der flere materielskadeuheld end personskadeuheld, men der er ikke en entydig udvikling. I er der 1 alvorligt tilskadekommen og 1 dræbt, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret i uheldet. Dette er en fordobling i forhold til, hvor 1 person kom til skade i trafikken med en spiritus påvirket førere impliceret. Uheld med spiritus indgår som et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan og udviklingen kan ses af figur 1. Figur 14. Udviklingen i uheld med spirituspåvirket fører impliceret. I Frederiksberg Kommune sker der få uheld med spirituspåvirkede trafikanter. Det kan derfor være vanskeligt at opnå en reduktion i antallet af uheld med spiritus. 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning I perioden - er det primært mænd, som er spirituspåvirket og kommer til skade i trafikken. Det samme gør sig gældende i. Uheldene på Frederiksberg i perioden - sker i efterårs- og vintermånederne, hvilket også er gældende for, mens spiritusuheld på landsplan primært sker i forårs- og sommermånederne. De spirituspåvirkede kørte i bil eller på cykel Figur 1. Udviklingen i personskader, hvor der har været en spirituspåvirket fører impliceret. Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld. En analyse af dødsheld i 2 og 211 viste, at indtagelse af alkolhol var en medvirkende uheldsfaktor i over 2 % af uheldene og fokus på spiritusuheld indgår derfor fortsat i den nationale handlingsplan, hvor målsætningen for Frederiksberg fremgår af figur 1. Der er i registreret 7 materielskadeuheld, hvor føreren har været påvirket af narkotika eller medicin. 1
16 Kryds Der skete i alt 77 krydsuheld i, hvilket er uforandret i forhold til. Ud af de 77 uheld i er 22 uheld med personskade. I de 22 personskadeuheld er 1 dræbt, 12 er kommet alvorligt til skade og 9 lettere til skade - det vil sige én tilskadekommen i hvert personskadeuheld i kryds. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Af de 22 tilskadekomne i krydsuheld er 1 cyklister, fodgængere og 2 bilister. Uheld i kryds udgør % af alle uheld, hvor politiet har optaget rapport. Ses alene på personskadeuheldene sker ligeledes 48 % i kryds. Uheld med højresving ind foran medkørende (312-uheld) og krydsende køretøj uden svingning (2-uheld) er de hyppigste uheldssituationer i kryds og udgør 28 % af uheld med tilskadekomne i kryds Som det fremgår af figur 16 er andelen af personskader, som sker i kryds faldet med 4 i men ligger stadig over målsætningen. Figur 16. Udviklingen i tilskadekomne i uheld, som sker i kryds. Der er gennemført trafiksikkerhedstiltag i krydset Vesterbrogade/Halls Allé/Frydendalsvej og rundkørslen ved. juni Plads/ Dalgas Boulevard/Nyelandsvej. Krydset Vesterbrogade/Halls Allé/Frydendalsvej 16
17 Hastighed Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Målsætning Figur 17. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne i uheld med for høj hastighed. Udvikling i Danmark 22 Det er vanskeligt at sammenligne med udviklingen på landsplan, idet hastighedsgrænserne på det samlede danske vejnet ikke umiddelbart kendes og derfor ikke kan sammenholdes med de skønnede hastighedsgrænser i uheldsrapporterne. Etablering af et digitalt hastighedskort for Danmark er fremsat som et ønske i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Et digitalt hastighedskort er en forudsætning for indførelse af tekniske løsninger med intelligent farttilpasning. Det er veldokumenteret, at der er en direkte sammenhæng mellem hastighedsniveauet og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jo højere farten er, jo højere er uheldsrisikoen og desto alvorligere er konsekvenserne. Selv små hastighedsoverskridelser har betydning for trafiksikkerheden. F.eks. har en fodgænger, som bliver ramt med 3 km/t, % risiko for at blive dræbt. Er farten derimod km/t stiger risikoen for at blive dræbt til 4 %. Som det fremgår af figur 17 er der 1 dræbt, 6 alvorligt tilskadekomne og 1 lettere tilskadekommen på Frederiksberg i uheld med for høj hastighed. I er 2 personer kommet alvorligt til skade i et hastighedsuheld. Med de relativt få registrerede personskader i uheld, som følge af for høj hastighed, er det svært at konkludere på udviklingen, og om det ændrede antal tilskadekomne i skyldes en statistisk tilfældighed. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 6 ud af 7 som kører for stærkt er mellem 18 og 24 år og den negative udvikling bør holdes under observation. Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og udvikling på Frederiksberg fremgår af figur 17. I myldretiden regulerer trafikken generelt hastighedsniveauet på Frederiksberg. Indsnævring af kørespor i forbindelse med etablering af cykelstier på C. F. Richs Vej i, medvirker til, at vejens visuelle udtryk stemmer overens med hastighedsbegrænsningen. Frederiksberg Kommune gennemfører løbende trafiktællinger og hastighedsmålinger for at følge udviklingen i trafik- og hastighedsniveauet primært på det overordnede vejnet. Statens indkøb af ekstra fotovogne til automatisk hastighedskontrol kan bidrage til øget risiko for straf ved hastighedsoverskridelser og derved sænke hastighedsniveauet på vejene. Trygheds- og sikkerhedsfremmende hastighedsdæmpende projekter i : Cykelstier på C. F Richs Vej Niels Ebbesens Vej / Carl Plougs Vej / Forhåbningsholms Allé - Indsnævring af kryds og overkørsler ved skolen ved Søerne 17
18 Sele og hjelmbrug Uheld med manglende selebrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Der er ikke fastsat et egentligt mål, bortset fra at flere skal bruge sele. Øget selebrug er den mest enkle, effektive og billige måde at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne biler og vurderes at reducere ens risiko for at blive dræbt eller komme tilskade hvis uheldet sker, med %. Airbags bliver mere udbredt i bilerne, hvilket ligeledes gør øget brug af sele nødvendigt, idet en udløst airbag kan give livsfarlige nakkeskader for personer, som ikke anvender selen. Figur 18 viser udviklingen i selebrug. I brugte alle 4 tilskadekomne bilister sele. 2 1 Uoplyst Uden sele Med sele Data vedrørende selebrug må regnes for mindre pålidelige, da personer, som er involveret i uheld, ofte er stået ud af bilen, når politiet ankommer til uheldsstedet. Registreringen baserer sig derfor på de impliceredes egne udsagn med mindre der er tale om dødsuheld, hvor der har været en bilinspektør og undersøge køretøjet i forbindelse med den udvidede dødsuheldsundersøgelse, som ophørte med udgangen af. Figur 18. Selebrug blandt dræbte og tilskadekomne. Målrettet kampagneindsats og færdselsundervisningstilbud kan medvirke til at reducere antallet af uheld med manglende selebrug. Uoplyst Uden hjelm Desuden kan lovgivning og sanktioner herunder politikontrol samt f.eks. selehuskere i bilen medvirke til øget selebrug. Uheld med manglende hjelmbrug er et indsatsområde i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Udviklingen i hjelmbrug blandt cyklister, knallertførere og motorcyklister fremgår af figur 19. I bruger 3 % af de personskadede cyklister cykelhjelm, 61 % anvender ikke cykelhjelm og for 4 % af de tilskadekomne cyklister er det uoplyst Med hjelm Fortsat generel information og kampagner kan medvirke til at øge hjelmbrugen. Figur 19. Hjelmbrug blandt dræbte og tilskadekomne. Selebrug for: førere af personbil: 96 % - 94 % i voksne bagsædepassagerer: 8 % - 81 % i førere af varebiler: 88 % - 83 % i førere af taxaer: 86 % - 69 % i Kilde: Rådet for Sikker Trafik Brug af sikkerhedssele. 18
19 Temaanalyse fodgængere 2 1 Personskadeuheld Figur 2. Personskadeuheld med tilskadekomne fodgængere i perioden -. Antallet af uheld med fodgængere på Frederiksberg som kommer til skade i trafikken, er på samme niveau i som, mens antallet af tilskadekomne er steget. På figur 2 ses udviklingen i uheld med tilskadekomne fodgængere gennem de sidste år. Der er i løbet af de sidste år sket 1 uheld med i alt 3 tilskadekomne fodgængere. Selvom fodgængere kun er impliceret i 6 % af alle uheld i, så udgør fodgængere hele 23 % af de tilskadekomne trafikanter i trafikken på Frederiksberg. Der er derfor gennemført en udvidet analyse af uheld med tilskadekomne fodgængere for at finde generelle tiltag, der skal fremme trafiksikkerheden for fodgængere og reducere antallet af tilskadekomne fodgængere på Frederiksberg. Gang er den basale bevægelsesform. Vi bevæger os alle som fodgængere på turene i byen - nogle gange på hele turen og andre gange på en del af turen - fra hjemmet til stoppestedet, fra parkeringspladsen til bestemmelsesmålet eller fra cykelparkeringen til hjemmet. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at gøre forholdene for fodgængere fremkommelige, trafiksikre og trygge og har derfor også skrevet under på International Traktat for Fodgængere, hvor kommunen blandt andet forpligter sig til at mindske de fysiske, sociale og institutionelle barrierer, der hæmmer færdsel til fods. Fodgængeruheld er underrepræsenteret i uheldsstatistikken på landsplan. Det er typisk de mest alvorlige uheld, der skrives rapport af. Skadestueregistreringer bør således understøtte de politirapporterede uheld. Overkørsel ved Doctor Priemes Vej. 19
20 For at undgå statistiske tilfældigheder er temaanalysen baseret på tilskadekomne fodgængere over en -årig periode fra år -. Figur 21 viser tilskadekomne fodgængere for de seneste år. Antal af tilskadekomne fodgængere over år varierer mellem 8 og 13 tilskadekomne fodgængere i perioden fra til. Færrest fodgængere er kommet til skade i år, hvor der er 8 tilskadekomne. I kommer 13 fodgængere til skade, hvilket er det højeste antal i perioden. I, og er der henholdsvis 9, og 11, der kommer til skade i trafikken. Samlet over perioden er der registreret 1 uheld, hvor fodgængere kommer til skade. I et enkelt uheld er der to fodgængere, der kommer alvorligt til skade. Det betyder, at der er 3 tilskadekomne fodgængere i perioden fordelt på 3 dræbte, 34 alvorligt tilskadekomne og 14 lettere tilskadekomne. I de sidste år er der 6 dræbte i trafikken på Frederiksberg og 3 har været fodgængere. 2 1 Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 21. Udviklingen i dræbte og tilskadekomne fodgængere fordelt over år. På figur 22 er placering af uheld med tilskadekomne fodgængere vist. Uheldene sker primært på trafikvejene. Figur 22. Tilskadekomne fodgængere i perioden -. 2
21 Hovedskade Personbil Brystskade Varebil Rygsøjle Armbrud Knallert Figur 23. Modpart ved uheld med tilskadekomne fodgængere. Benbrud Flere alvorlige skader Cykel Lettere skade Figur 24. Tilskadekomne fodgængeres fordeling på typer af skader. Figur 23 viser modparter i uheld med tilskadekomne fodgængere. I 78 % af uheldene med tilskadekomne fodgængere er modparten en personbil. Cyklister er modpart ved 12 % af uheldene, hvor fodgængere kommer til skade. De øvrige modparter ved uheld med tilskadekomne fodgængere er varebiler og knallert 3. Figur 24 viser de tilskadekomne fodgængeres fordeling på type af skade. 62 % af de alvorligt tilskadekomne fodgængere får brud på arme eller ben. Ses der igen isoleret på de alvorligt tilskadekomne fodgængere, får næsten hver fjerde fodgænger en hovedskade ved uheldet. De tilskadekomne fodgængere er fordelt ud over året med flest tilskadekomne i januar efterfulgt af februar, maj og november. Færrest fodgængere kommer til skade i oktober og december. Der er registreret flest tilskadekomne fodgængere på fredage efterfulgt af mandage. Færrest fodgængere kommer til skade om lørdagen og søndagen. Over døgnet er det primært i tidsrummene kl. -11 og kl , at der er registreret tilskadekomne fodgængere. Det er typisk på lige vej i tørt vejr og dagslys, når fodgængere kommer til skade. 37 % af de tilskadekomne fodgængere tilhører gruppen af udsatte trafikanter, som dækker børn under 1 år og ældre over 67 år der ikke har tilstrækkelige mentale og/eller motoriske egenskaber til at navigere optimalt i trafikken. Tilskadekomnes alder - 14 år 1-17 år år 2-66 år år Dræbte 3 Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Figur 2. Aldersfordeling af tilskadekomne fodgængere i forhold til skadesgraden. 21
22 Figur 26 viser de uheldssituationer, hvor mindst 4 fodgængere er kommet til skade de seneste år: 2 Fodgænger fra højre fortov på lige vej (811) Fodgænger fra venstre fortov på lige vej (812) Fodgænger fra højre efter køretøjs passage af kryds (874) Fodgænger fra venstre efter venstresving (877) 1 Fodgænger fra højre efter venstresving (878) Fodgænger påkørt ved bakning (88) % af de tilskadekomne fodgængere kommer til skade ved en af de seks ovennævnte uheldssituationer. En målrettet indsat for at nedbringe disse uheldstyper, vil derfor kunne nedbringe antallet af tilskadekomne fodgængere på Frederiksberg betydeligt. Figur 26. Uheldssituationer, hvor mindst fodgængere er kommet til skade inden for de sidste år. 44 % af de tilskadekomne fodgængere kommer til skade ved at krydse lige vej, hvor fodgængere enten kommer fra højre eller venstre fortov (811 og 812). En mere dybdegående gennemgang af de seks uheldssituationer skal være med til at målrette indsatsen mod tilskadekomne fodgængere i disse uheldssituationer. Fodgængerfelt ved skole/institution i krydset Niels Ebbesens Vej / Carl Plougs Vej / Forhåbningsholms Allé 22
23 Fodgængere fra højre hhv. venstre fortov (Uheldssituation 811 og 812) 14 uheld ud af i alt 1 uheld med tilskadekomne fodgængere er sket, hvor en fodgænger har krydset vej eller cykelsti fra højre eller venstre side på en strækning. Der er 14 tilskadekomne fodgængere ved uheldene. 3 fodgængere er kommet lettere til skade og 9 fodgængere er kommet alvorligt til skade, heraf 4 med hovedbrud, 2 med benbrud, 1 med armbrud, 1 med rygskade og 1 der har flere skader. 2 fodgængere er blevet dræbt i ulykkerne med flere skader. børn mellem 2 og 13 år var fodgængere i ulykker, hvor 4 kom alvorligt til skade mens 1 kom lettere til skade. 7 tilskadekomne fodgængere er over 67 år, og fordeler sig med 2 dræbte, 4 alvorligt og 1 lettere tilskadekomne. 811-uheld Fodgænger fra højre fortov 812-uheld Fodgænger fra venstre fortov Ved 4 af de 14 uheld er modparten en cykel (eller knallert 3), hvor fodgængeren er trådt ud på cykelstien uden at se sig for. 3 tilskadekomne fodgængere har krydset vejen i nærheden af krydsningsfaciliteter. Der er en overvægt af tilskadekomne fodgængere i september og november. Uheldene sker typisk i perioden kl Flest er kommet til skade på mandage og torsdage. Figur 27. Tilskadekomne fodgængere ved uheld med fodgængere fra højre hhv. venstre fortov på lige vej (811-uheld og 812-uheld). 23
24 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds (Uheldssituation 874) Der er sket 4 uheld med tilskadekomne fodgængere i kryds uden svingning. Ved alle uheld er fodgængerne kommet alvorligt til skade. 3 af uheldene er sket om eftermiddagen i dagslys og tørt vejr. Det ene uheld er sket i weekenden om natten. 874-uheld Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds I 2 af uheldene har modparten været en personbil, imens modparten i de to andre uheld var en cykel. Alle 4 fodgængere er kommet alvorligt til skade og heriblandt var 2 benbrud, en hoved skade og et armbrud. Uheldene er primært koncentreret om trafikvejene og 3 er sket i signalregulerede kryds, hvor en af parterne har kørt over for gult eller rødt lys. 3 af de tilskadekomne indgår i gruppen af udsatte fodgængere. Figur 28. Tilskadekomne fodgængere i uheld uden sving i kryds (874-uheld). 24
25 Uheld med svingning i forbindelse med signalregulerede kryds (Uheldssituation 877 og 878) Der er sket 9 uheld tilskadekomne fodgængere i signalregulerede kryds med svingning, hvoraf uheld er 877-uheld og 4 uheld er 878-uheld. Uheldene er koncentreret til januar, februar og marts måned, hvor 33 % af uheldene finder sted mellem kl på hverdage på nær et uheld der fandt sted på en lørdag. 877-uheld Fodgængere fra venstre efter venstresving I alle 9 uheld var modparten en personbil. fodgængere er kommet alvorligt til skade, hvoraf 2 har fået benbrud og resten har fået henholdsvist hovedskade, armbrud og bryst skader. Derudover ses 4 uheld med lettere tilskadekomne fodgængere. 878-uheld Fodgængere fra højre efter venstresving 3 uheld er sket ved vådt føre og de resterende er sket ved tørt føre. Uheldene er primært koncentreret om trafikvejene, og er alle sket i signalregulerede kryds. 3 uheld involverer udsatte fodgængere. Figur 29. Tilskadekomne fodgængere i uheld med sving i kryds (877-uheld og 878-uheld). 2
26 Fodgænger påkørt ved bakning (Uheldssituation 88) Der er sket uheld, hvor en fodgænger blev påkørt ved bakning. Der er ikke spiritus involveret i nogle af uheldene. De uheld er alle sket i dagstimerne fra mandag-fredag, spredt over året. Alle uheld er sket i tørt vejr og kun ét i mørke. Uheldene er spredt over hele kommunen. 88-uheld Fodgænger påkørt ved bakning 4 uheld sker på strækninger med længdeparkering og 2 uheld er sket hvor der var krydsningsfaciliteter i nærheden. Gennemsnitsalderen af de tilskadekomne fodgængere er 69 år og 2 fodgængere tilhører gruppen af udsatte trafikanter.. 2 er kommet alvorligt til skade med benbrud ved uheldet, mens 3 er kommet lettere til skade. I de uheld har modparten været en personbil. Figur 3. Tilskadekomne fodgængere påkørt ved bakning (88-uheld). 26
27 Anbefalinger for reduktion i antallet af tilskadekomne fodgængere 1 personskadeuheld med 3 tilskadekomne fodgængere på år er for mange! Dette tal kan nedbringes med en fortsat målrettet indsats omkring trafiksikkerheden, så der stadig er færre, der kommer til skade i trafikken på Frederiksberg. Nedenfor er angivet en række tiltag, der er rettet mod de seks typer uheld, hvor flest fodgængere kommer til skade. Fodgængere fra højre hhv. venstre fortov (811-uheld og 812-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med tilskadekomne fodgængere på frie strækninger. 811-uheld Fodgænger fra højre fortov 812-uheld Fodgænger fra venstre fortov Desuden kan en kommunikationsindsats, som skal lære bilisterne at tage hensyn til særligt udsatte fodgængere samt en opfordring til fodgængere om at benytte fodgængerfaciliterne, hvor det er oplagt, bidrage til at nedbringe antallet af uheld med fodgængere på frie strækninger. Uheld med cyklister, der ikke holder tilbage ved fodgængerfelter, kan påvirkes med en adfærdskampagne rettet mod cyklister - en opfordring til at køre mere hensynsfuldt og give plads til sine medtrafikanter. Fortsættelse af kommunikations- og undervisningsindsatsen i forhold til forældre og børn så det er fokus på, at børn under 7 år skal holdes under opsyn i trafikken, hvor efter de lidt større børn skal lære at færdes sikkert alene og sammen med kammerater. Etablering af krydsningsheller tæt på de naturlige ruter fodgængerne benytter, kan bidrage til at nedbringe antallet af uheld med fodgængere på strækninger. Vejene kan hastighedsdæmpes og et automatisk nødbremsesystem med fodgængerdetektor kan udbredes via afgiftslempelse og senere i EU-krav. 874-uheld Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds Uheld uden svingning i kryds (874-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken samt information til bilisterne om at tage hensyn til særligt udsatte fodgængere, kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld i både signalregulerede kryds samt ved overkørsler og stikryds. Desuden kan en generel adfærdskampagne rettet mod cyklister med opfordring om at køre mere hensynsfyldt og give plads til sine medtrafikanter være med til at reducere antallet af cyklister/bilister, der kører over for rødt og dermed reducere uheld mellem cyklister og fodgængere. Bredere fortove og længere afstand til parkerede biler kan forbedre oversigt ved kørsel til og fra sideveje eller ejendom. 27
28 Uheld med svingning i kryds (877-uheld og 878-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken og brug af refleks eller reflekterende tøj samt information til bilister om at tage hensyn til særligt udsatte fodgængere, kan være med til at reducere antallet af uheld. 877-uheld Fodgængere fra venstre efter venstresving 878-uheld Fodgængere fra højre efter venstresving Fodgænger påkørt ved bakning (88-uheld) En indsats omkring opmærksomhed i trafikken herunder manglende orientering fra bilisten eller henvisning til at krydse vejen i kryds eller ved sideheller, kan være medvirkende til at reducere antallet af uheld med fodgængere, der påkøres ved bakning. Det virker umiddelbart som om, at kampagnen skal rettes mod kommunens ældre borgere, og den kunne eventuelt udarbejdes og gennemføres i samarbejde med Ældre Sagen og koordineres med Frederiksberg Kommunes Ældreråd. 88-uheld Fodgænger påkørt ved bakning Ved indretning af parkeringspladser kan det sikres at byudstyr og meget smalle parkeringspladser ikke vanskeliggør bakkemanøvren, så fokus fjernes. Et tiltag kunne også være at gøre det lovpligtigt for biler at være udstyret med baksensor eller bakkameraer. Biler og varevogne kunne også pålægges at være udstyret med en bakke-lyd. Derudover kan sideheller gøre, at fodgængere kan placere sig sikkert og ikke rammes af bakkende biler. 28
29 Bilag 1: Hovedsituationer med tilskadekomne Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Figur
30 Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 3
31 Bilag 2: Hovedsituationer med tilskadekomne cyklister Hovedsituation Eneuheld. Figur Hovedsituation 1 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med samme kurs og uden svingning. Figur Hovedsituation 2 Uheld mellem ligeudkørende på samme vej med modsat kurs uden svingning. Figur Hovedsituation 3 Uheld med kørende på samme vej med samme kurs og med svingning. Figur Hovedsituation 4 Uheld mellem kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning. Figur
32 Figur Hovedsituation Uheld mellem kørende på hver sin vej uden svingning. Figur Hovedsituation 6 Uheld mellem kørende på hver sin vej og med svingning. Figur Hovedsituation 7 Uheld med parkeret køretøj. Figur Hovedsituation 8 Uheld med fodgængere. Figur. 1 Hovedsituation 9 Uheld med dyr og genstande på eller over kørebanen. 32
33 Bilag 3: Uheldssituationer med tilskadekomne fodgængere Situation 811 Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 832 Fodgængere trådt frem foran/ mellem holdende køretøjer. Situation 871 Fodgængere fra højre før køretøjs passage af kryds. Situation 874 Fodgængere fra højre efter køretøjets passage af kryds. Situation 876 Fodgængere fra højre efter højresving. Situation 878 Fodgængere fra højre efter venstresving. Figur 1. Figur 2. Figur 3. Figur 4. Figur. Figur
34 Figur 7. Figur 8. Figur 9. Figur 6. Figur Situation 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt. Situation 831 Fodgængere trådt frem bagved holdende køretøj. Situation 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds. Situation 87 Fodgængere fra venstre efter højresving. Situation 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving. 34
35 Situation 82 Passagerer til eller fra busstoppested. Figur Situation 83 Fodgængere der opholder sig på kørebanen. Situation 86 Fodgængere på fortov, helle eller lignende. Situation 88 Fodgænger påkørt ved bakning. Situation 879 Fodgænger i kryds i øvrigt. Figur 63. Figur 64. Figur 6. Figur
36 Bilag 4: Uheld i Figur 67. Registrerede uheld i fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 36
37 Bilag : Uheld i perioden - Figur 68. Registrerede uheld i perioden - fordelt på personskade-, materielskadeuheld og ekstrauheld. 37
38 Udgivet af: Frederiksberg Kommune By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus 2 Frederiksberg Redaktion: MOE A/S Udgave: 1. udgave - juni 217
Trafikuheld på Frederiksberg 2015
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2007
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan... 3 Uheldssituation generelt... 5 Personskader og trafikanttyper... 6
Læs mereUheldsstatistik
Uheldsstatistik 12 1 Herunder ses en uddybende uheldsstatistik for de politiregistrerede uheld i Ikast-Brande Kommune i perioden fra 1-1-12 til 31-12-1. Der er medtaget uheld på alle offentlige veje, både
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereUheldsrapport Rebild Kommune
Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg 2010
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister
Læs mereThisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon
Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR
Læs mere/Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 55360
Udgivet af Frederiksberg Kommune Teknisk Direktorat Frederiksberg Rådhus 000 Frederiksberg Redaktion: Vej- og Parkafdelingen Grafisk design/tryk: FB Communication /Frederiksberg Bogtrykkeri A/S 5560 Trafikuheld
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereStatistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland
Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 04 Uheldsanalyse 04 Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet for at minimere
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Statusrapport
Trafiksikkerhedsplan 2013 Statusrapport INDHOLD 1 INTRO.....................5 1.1 Indledning..................... 6 2 UHELDSANALYSE.................9 2.1 Uheldsgrundlag................... 10 2.2 Uheldsudvikling...................
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2015 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-04-23 Til Fra Peter Sandell Brian Jeppesen og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mere1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...
NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane
Læs mereUDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR
UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mereGlostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO
NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter... 6 3.1 Analyse... 10
Læs mereUheld. Uheldsanalyse
Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem
Læs mereI budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.
Notat 1. marts 2017 Sagsbeh.: PR J.nr.: 05.13.00-P20-4-15 Vej, Park og Miljø Anvendelse af trafiksikkerhedspuljen for 2017 I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed,
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereTrafiksikkerhedsplan
Uheldsanalyse Bornholms Regionskommune Udarbejdet af: Kontrolleret af: Magnus Duus Hedengran Elena Perez-Rebollo Godkendt af: Lene Hansen Dato: 14.8.217 Version: 2 Projekt nr.: 1633-1 MOE A/S Buddingevej
Læs mereGlostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO
NOTAT 30. okt. 2018 Rev. 3. dec. 2018 HDA/MLJ/TVO Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Uheldsudvikling... 3 2.1 Generel udvikling... 3 2.2 Status på målsætning... 5 3 Uheldsbelastede lokaliteter...
Læs mereTrafikuheld i det åbne land
Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet
Læs mereSTATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-
Læs mereUlykkestal 2012 fordelt på politikredse
Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel
Læs mereTrafikuheld. Året 2008
Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret
Læs mereAjourføring af Trafiksikkerhedsplan
Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16
Læs mereUheldsrapport 2012 Uheldsperiode
Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB
UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...
Læs mereUheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse
Uheld 11-13 Uheldsanalyse Kortlægning og analyse Indledning Hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Rudersdal Kommune arbejder derfor målrettet
Læs mereDybdeanalyse af uheld med cyklister
Uheld 2010-2014 Dybdeanalyse af uheld med cyklister 2010-2014 Indledning I Rudersdal Kommunes uheldsanalyse for 2011-2013 og for 2014 dominerer cyklisterne som den trafikantgruppe med flest personskader.
Læs mereSortpletanalyse
Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...
Læs mereUheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan
Uheldsrapport 13-17 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 776 Hurup Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012
1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 4 Forslag til målsætninger 5 Eksisterende vejnet og trafik 6 Forslag til hastighedsgrænser 7 Skoleveje
Læs mereTRAFIK SIKKERHEDSPLAN Baggrundsrapport. idèhøring
TRAFIK SIKKERHEDSPLAN 2013-2016 Baggrundsrapport idèhøring Vejen Kommune Områdekontor Holsted Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejenkom.dk Telefon: 7996 5000 Baggrundsrapport Trafiksikkerhedsplan
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereForord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH).
TRAFIKSIKKERHED I ODENSE STATUS 217 Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH). I modsætning til de
Læs meretemaanalyse Ulykker om natten
temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker
Læs mereTrafikuheld på Frederiksberg
Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 4 Uheldssituation generelt 6 Personskader og trafikanttyper 7 Unge
Læs mereFærre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?
Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat
Læs mereTRAFIKUHELD I KØBENHAVN 2001
TRAFIKUHELD I KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN VEJ OG PARK DECEMBER 22 INDHOLD 1 FORORD... 3 2 SAMMENFATNING... 4 3 UHELD og TILSKADEKOMNE... 6 4 TRAFIKANTER... 7 ALDER, KØN OG
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2013
Trafiksikkerhedsplan 2013 INDHOLD 1 INTRO 5 1.1 Forord 6 1.2 Indledning 8 2 VISION OG MÅL 11 2.1 Vores vision 12 3 MÅLSÆTNING 15 3.1 Vores målsætning 16 3.2 Trafik- og Mobilitetsplan 2018 20 3.3 Kommunen
Læs mereHalvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?
Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:
Læs mereNVF-seminar Færøerne maj 2009
NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?
Læs mereBilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse
Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereUheldsrapport
Thisted Kommune Uheldsrapport 27-211 Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan Marts 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i
Læs mereINDHOLD. 7. Bilagsoversigt Vej & Park Trafikkontoret Sektion for trafikovervågning Njalsgade København S Tlf.
INDHOLD Side 1. Forord...1 2. Sammenfatning...2 3. Uheld og tilskadekomne...4 4. Trafikanter.... Alder, køn og trafikant...7.1. Børn og ældre...8 6. Trafiksikkerhedsplan for København... 1 6.1. Hastighed...
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereInspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED
Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend
Læs mere1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik
1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:
Læs mereTil Gribskov Kommune. Dokumenttype Rapport. Dato Januar Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Gribskov Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 Foreløbig rapport TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR GRIB- SKOV KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2013-01-10 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af HHW
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Baggrundsrapport
Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport 1 2 Trafiksikkerhedsplan 2018-2022 Baggrundsrapport er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd xxxxxxxxx 2017 For henvendelse
Læs mereLastbilulykker
24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015
Læs mereBorups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning
29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14
Læs mereProjekter for bedre trafiksikkerhed
Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger
Læs mereNæstved Kommune. NOTAT 11. oktober 2018 NHW/JKD/TVO. Uheldsanalyse. Bilag til Trafiksikkerhedsplan
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 18 NHW/JKD/TVO Bilag til Trafiksikkerhedsplan Indhold 1 Indledning... 3... 3 Datagrundlag... 3 Uheldsudvikling i kommunen... 4..1 Generel udvikling... 4.. Mål for trafiksikkerheden...
Læs mereIndstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020
Læs mereTeknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan 2012-2015
Teknisk Forvaltning Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 2 Trafiksikkerhedsplan 2012-2015 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og mål... 5 Kommunens indsats fra 2011 til 2015... 7 Trafikuheld på kommunens
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereSagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé
14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS
Læs mereUheldsanalyse
Uheldsanalyse 2008-2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Generel udvikling over den seneste årrække...5 Baggrund...5 Trafikuheld på vejnettet i hele kommunen...5 Trafikuheld på kommunevejnettet
Læs mereFodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.
Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereTrafiksikkerhedsplan for København
Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs meretemaanalyse fodgængerulykker
temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om
Læs mereUDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolevejsprojekt Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo
UDKAST Skolevejsprojekt 2017-2020 Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 4 2 UHELDSANALYSE... 5 2.1 DATAGRUNDLAG... 5 2.2 UHELDSUDVIKLING I KOMMUNEN... 6 2.3
Læs mereCykeluheld i vigepligtsregulerede kryds. Vurdering af oversigt i kryds i relation til parkering
Cykeluheld i vigepligtsregulerede kryds Vurdering af oversigt i kryds i relation til parkering 2014 Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Henriette Kjær Godkendt af: Lene Hansen Dato: 05.03.2014
Læs mereUndersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune
Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereFærdselssikkerhedskommissionen
Færdselssikkerhedskommissionen Alle politiske partier i folketinget Danske Kørelærer Union DTL 3F FDM Cyklistforbundet KL MC touring Club Dansk Fodgænger Forbund Transport- Bygnings og Boligministeriet
Læs mereSmalle cykelbaner ved lyskryds
Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7
Læs mereIndhold Indledning 3 Nationale målsætninger og strategi 4 Uheldsdata 5 Registrerede uheld Tilskadekomne 7 Kortlægning af uheld
Uheldsanalyse 06 Indhold Indledning Nationale målsætninger og strategi Uheldsdata Registrerede uheld 6 Tilskadekomne 7 Kortlægning af uheld 8 Uheldssituationer 0 Indsatsområder Øvrige tiltag Foreløbige
Læs mereTRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4
SKANDERBORG KOMMUNE TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Eksisterende forhold
Læs mereNational Strategisk Analyse i politiet
TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereSYSTEMATISK UHELDS- BEKÆMPELSE
Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Rapport SYSTEMATISK UHELDS- BEKÆMPELSE -EVALUERING, ANALYSE OG KORT- LÆGNING SYSTEMATISK UHELDSBEKÆMPELSE -EVALUERING, ANALYSE OG KORTLÆGNING Revision Dato Januar 6 Udarbejdet
Læs mere