Et hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere. Årgang 13. Nr. 6/10. Canis vi forandrer hundeverden!
|
|
- Ivar Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et hundefagligt tidsskrift for aktive hundeejere Nr. 6/10 Årgang 13 Canis vi forandrer hundeverden!
2 Adfærd & læring DRIFTER ET ANVENDELIGT BEGREB? Foto: Ann-Olaug Toftesund Tekst: Dina Doctermann Ingen som træder ind i brugshundesporten vil undgå at høre tale om»drifter«. Ordet bruges i uendelig mange sammenhænge både om noget racer, linjer og individer besidder i større eller mindre grad, og ikke mindst som en del af en teori for træningen i brugshundediscpliner - måske allermest i forsvarsarbejdet. Men hvad menes der med begrebet drift? Hvor kommer det fra? Er det et videnskabeligt faktum at hunde (og andre levende væsner) besidder drifter? Det er tilsyneladende vigtige sager det her hvis man vil lykkes med sin hund siden det bringes på bane af næsten alle instruktører inden for især brugshundesporten. Men spørgsmålet er om driftsteorien egentlig hjælper hundeføreren nærmere målet i træningen? Bliver det enklere at tilrettelægge træningen effektivt? 5
3 MEN FØRST: HVAD ER»DRIFT«OG HVOR KOMMER DET FRA? Rigtig godt spørgsmål! Men så vidt jeg kan se må vi helt tilbage til Freud, Darwin o.a. omkring 1850 og frem. I den tidlige psykologi og neurofysiologi fremkom en række teorier og forklaringsmodeller i forsøg på at forklare motivation videnskabeligt. Nogle indrømmede vanskelighederne ved dette mens»en mindre gruppe, der uden empirisk verifikation supplerede neurofysiologien med hypotetisk konstruerede modeller over motivationen. Hos disse optræder termer som instinkt, behov, drift, affekt, emotion og følelse.«(andkjær Olsen & Køppe, 1986). Forskningen i dette var i sin begyndelse og viden om processer i hjernen, reflekser m.m. meget lille.»da lokaliseringen af såvel refleksbanerne som deres pirringskilder i organismen voldte uoverstigelige vanskeligheder, er det ikke uforståeligt, at der hos mange andre forfattere nærmest gik inflation i instinkter og drifter. Man opfandt simpelt hen alle de typer, der var brug for til forklaring af den synlige adfærd, og resultatet var at de teoretiske hypoteser mistede deres forklaringsevne«(andkjær Olsen & Køppe, 1986). Dette fører os derfor frem til den klare definition af begrebet drift som vi får af Svartdal (Begreber i læringspsykologi, 1997): «Generelt: Hypotetisk motivationstilstand«. Svartdal henviser videre til Clark Hull (1943,1952) som»postulerte en indre»drive«, en psykologisk motivativasjonstilstand, som varierte i styrke og som lå mellom (medierte) stimulus og respons.«(svartdal og Flaten, 1998). Hulls teori gik ud på at forklare hvorfor forstærkere øger sandsynligheden for at adfærd gentages. Hvis et dyr eller menneske afskæres fra et gode (deprivation), f.eks. mad eller vand, vil dyret dermed drives til at opnå dette gode. Forstærkeren er det som reducerer driften. Men denne model er heller ikke rigtigt dækkende fordi der findes forstærkere som hverken reducerer en drift eller er parret med en anden primærforstærker. Det er for eksempel påvist at det at få et billede i fokus, vil forstærke et spædbarns adfærd (Egtvedt & Køste, 2008). Hvad den moderne forskning hælder til i dag, kommer vi tilbage til. DRIFTBEGREBER I HUNDESPORTEN Via etologer som Lorenz og Trumler, bringer Helmut Raiser i»forsvarshunden«(udgivet på dansk i 1984) driftbegrebet ind i teorien for forsvarstræningen. Her finder man en række drifter beskrevet: byttedrift, forsvarsdrift, aggressionsdrift og kampdrift. Raiser beskriver byttedriften som»instinkthandlinger som udløses ved byttets adfærd«, men samtidig siger han også at»byttedriften hører til de instinkter der kan læres«!!! Raiser er allerede her på lidt tynd is set ud fra et videnskabeligt synspunkt. For hvad er et instinkt? Jo:» Den mest enkle definition på instinkt er adfærd, som er ens hos alle individer af en art og ikke tillært af det enkelte individ.«(www. videnskab.dk artiklen»hvad er instinkter?«) Så at tale om byttedrift som et instinkt der kan læres, er vældig forvirrende (og fejlagtigt). (Og desuden er denne type adfærd jo slet ikke ensartet hos arten hund). Han indrømmer også at der er problemer med at definere f.eks. aggressionsdriften»for meningerne om hvorvidt der findes en selvstændig aggressionsdrift eller ej, er delvis modstridende.«og om kampdrift siges der ligeledes:»spørgsmålet, om der findes en selvstændig kampdrift, er endnu ikke afklaret.«det afholder dog ikke Raiser fra at postulere store komplicerede teorier om disse drifter. Gottfried Dildei og Sheila Booth går i deres»schutzhund obedience. Training in drive«skridtet videre og skriver ærligt:»we work with five basic drives. (These definitions are for our purposes in training, not from academic ethology)«. (1992). Vi har altså ikke at gøre med videnskabelige faktuelle betegnelser, men med hypotetiske størrelser i et forsøg på at beskrive både noget der foregår inde i hundens hoved og dens synlige adfærd. Hvorvidt dette er brugbart i hundetræningen, vil jeg vende tilbage til, men Anders Hallgren peger på en del problemer ved dette:» For det første kan vi ikke se en drivkraft, vi antager blot at den er der. For det andet kan antagelsen om en drivkraft ikke bruges som bevis, eftersom det kun netop er en hypotetisk konstruktion, en antagelse. For det tredje forenkler det måske løsningen på et problem for meget og»skygger«for andre løsninger. Man skyder skylden på hundens drivkraft 6
4 (drive), hvis den mislykkes og derigennem hindres vi i at søge efter andre forklaringer.«(drivkraft og motivation, 2004). Men man finder alligevel i f.eks. Kurt Verup Runefelts meget roste bog»hund kend dine evner en moderne hundetræningsbog«(årstal ikke angivet) et udbredt og omfattende brug af især begrebet byttedrift. Verup Runefelt skriver:»byttedriften er knyttet til fødetilegnelsens funktionskreds, og som sådan en basal drift som hunden genetisk har indkodet.» (s.132).derefter beskrives faserne i byttedriften: Stand, jagt, forfølgelse, springet, bid, trækken til jorden, rusken, bære byttet. Men hvor kommer disse faser fra? Ikke godt at vide for Verup Runefelt har ingen kilde- eller referenceliste i bogen overhovedet og nævner ingen steder hvor dette kommer fra. Men flere formuleringer ligger meget tæt op af Helmut Raisers. Slår man op i et nutidigt etologisk opslagsværk som Barbara Handelmans :»Hundens språk og atferd«(2009) kan man finde noget der minder lidt om dette under opslaget»jaktens atferdsmønster (predatory motor patterns)«.»her hedder kæden:«speide og avsøke, orientere, fryse, smyge med eye, utfall/musehopp eller forfølgelse, gripe, drabsbitt, kaste, dissekere, ete eller hamstre«. Handelman skriver også at dette er et adfærdsmønster som drejer sig om fødetilegnelse og fortæring. Videre skriver hun at dette mønster er ændret væsentligt gennem avl og jo optræder i yderst forskellige variationer hos vores racer netop med henblik på specialiserede opgaver i menneskets tjeneste (jagthunde og hyrdehunde eksempelvis). Sjovt nok bruger Handelman ikke begrebet drive (drift) nogen steder i bogen. Når Verup Runefelt (og andre i daglig hundetræning) bruger disse betegnelser (faserne i byttedriften), anvendes de næsten metaforisk. At hunden sidder, ligger, står, afventer eller giver hals betegnes fælles som»stand«(første fase i driften) og på samme måde lægges en masse forskellige adfærd ind kategoriseret i de enkelte faser i byttedriften. Dette bliver vældig tydeligt på s.136 hvor øvelserne lineføring/fri ved fod og gå på plads beskrives:»hvad består øvelserne lineføring og fri ved fod af? Stand (sidde på plads) og jagt (hunden går). Hvis man bare»japper«lineføring af med typisk klassisk betingning ja så laver hunden hele øvelsen i jagt. En hund kan nemlig sagtens sidde ned og samtidig være i jagt rent mentalt«(fremhævet af DD). Tilsyneladende tales der altså om en TILSTAND i hundens hoved som afføder adfærd. Når Handelman taler om jagtens adfærdsmønster, beskriver hun konkret jagtadfærd. Ikke hundetræning. At overføre jagtadfærdsmønstret fra rigtig jagt til almindelig hundetræning er at skabe en hypotese om at det 7
5 Foto: Marthe Groven følge af træning. (Dette gælder både Raiser, Verup Rundefelt og mange andre). Nogle skribenter taler om hundens jagtadfærd som om den var et såkaldt fast adfærdsmønster (FAM). FAM er»medfødte og kan i liten grad modificeres av hendelser i miljøet.«(svartdal og Flaten, 1998). Og nogle typer FAM er reflekslignende og fælles kan man sige om dem at de»kan ikke læres eller avlæres eller forandres i særlig grad«. (Svartdal og Flaten,1998). Desuden findes der en række andre krav eller fælles træk som klassificerer FAM. Disse er: De er stereotype, er universelle (vises af alle medlemmer af arten), er uafhængig af individuel erfaring, er balistiske (dvs. adfærden kan ikke ændres når den er udløst), har kun én funktion og en udløser (tegnstimulus). (Svartdal og Flaten,1998). Kan man sige at alle disse punkter opfyldes for jagtadfærden hos hunden? Nej, bestemt ikke. Så vi har altså ikke at gøre med en refleksagtig type adfærd som udløses af en stimulus. Men hvad er det så? Der er ganske vist tale om noget genetisk, men om noget som varierer inden for art, race og ja sågar linjer i racen. Dette kaldes for arvelige adfærdstræk og er noget som påvirkes af miljøet. Køste og Egtvedt siger det meget enkelt og tydeligt: er sådan hunden ser eller oplever træningssituationen og at hunden er i samme mentale tilstand som var den på jagt. Hvordan kan vi vide om hunden oplever det sådan? Det kan vi overhovedet ikke vide noget om, for vi kan ikke læse dens tanker. Dette er fiktion. EN GOD OG PRAKTISK TEORI OMEND IKKE VIDENSKABELIG? Jamen er det ikke ok at tale om hundetræning ud fra en forestilling om drifter? Vi vil jo bare gerne beskrive adfærden og lave en forklaringsmodel. Jo det er absolut helt fint hvis man kan bruge forklaringsmodellen i praksis og dermed gøre hundetræningen mere effektiv for at opnå det ønskede resultat. Ligeledes er det også en rigtig god ide hvis man kan bruge det til at undervise nye i sporten og dermed gøre tingene logiske og forståelige så de selv kan anvende teorien i praktisk hundetræning. Men er det tilfældet her?»alle hunde kommer til os med en»bagage«af arvelige egenskaber eller prædispositioner for adfærd. De raceegenskaber hunde fødes med, for eksempel de ekstreme egenskaber som hyrdehundens»eye«og tendens til hyrdning, fuglehundens stand, eller retrievernes forkærlighed for vand og det at bære, er alle egenskaber som er medfødt. Men selv om de er medfødt kan de ændres, det vil sige at de kan fremelskes eller dæmpes under opvæksten. Egenskaberne er bare tendenser, men de gør det utroligt meget lettere at træne de forskellige racer til det de er avlet til. Hyrdehundens tendens til hyrdning gør det lettere at få den til at vogte får, mens retrieverens forkærlighed for vand og det at bære gør det lettere at få den til at apportere vildt i vand. Alle ved at hyrdning og vandapportering kræver træning, det er ikke færdige øvelser fra fødselen, men racens medfødte egenskaber gør træningen lettere. Skulle man bytte job og få retrieveren til at hyrde og border collien til at apportere vildt i vand, ville det ikke være en umulig opgave, men man havde givet sig selv mere arbejde, og slutresultatet var blevet dårligere end hvis den hund som var avlet til opgaven, havde fået lige så meget træning.«(lydighetstrening i teori og praksis, 2008). For at afgøre dette mener jeg det er en god ide at gå videre med at få afklaret hvad for en type adfærd (eller mentale tilstande?) vi taler om når der tales om drifter. Og det er fordi læringslovene virker i alle træningssituationer (hele tiden faktisk) uanset om vi er bevidste om det eller ej. Og skal man vide hvilke slags læringsprocesser som foregår, må man se på hvad slags adfærd der er tale om. FOKUS PÅ RETTE TYPE ADFÆRD? Det som ikke er særlig logisk her, er at der på den ene side tales om instinktiv ikke-lært adfærd som udløses og i næsten samme sætning at driften kan fremmes altså forandres som Foto: bigstockphoto 8
6 Og hvad fortæller det os? Jo, at medfødte adfærdstræk er operante adfærd (er i meget upræcis daglig tale viljestyret eller intentionel adfærd, men operant adfærd er mere end det. Det er al adfærd som lader sig påvirke af straf eller belønning). Det er derfor meget vigtigt at have fokus på konsekvenserne af den adfærd hunden tilbyder i træningen hvis vi vil have fremgang i træningen. Så hvis vi arbejder med en adfærd med hovedfokus på hvad man tror UDLØSER adfærden altså arbejder med den som om det er refleksadfærd så mener jeg man har fokus det forkerte sted fordi man så let kommer til at overlade forstærkningsbetingelserne til tilfældighederne, og hvis det er forstærkning eller manglende forstærkning der afgør om vi ser adfærden igen eller ikke, ja så har man skudt sig selv i foden. Og det er lige præcis denne fokus som driftsteorien tilslører. HVAD SIGER VIDENSKABEN I DAG? Nu er det fuldstændig korrekt at videnskaben i dag ved meget mere om hjerneprocesser, reflekser og andre ting som foregår INDE i hundens hoved. Men vi kan stadig ikke bruge denne viden til særligt meget i den konkrete træningssituation. Vi kan jo ikke stå og måle på hunden hvad der foregår inde i den her og nu, og vi har stadig problemer med at fortolke den viden. Imidlertid kan vi forholde os til det vi kan se hunden faktisk gør her og nu. Og vi har stor gavn af viden om hvad der forstærker adfærd. Som tidligere nævnt blev også Hulls driftsteori tilbagevist fordi den heller ikke var dækkende. Men hvilke teorier har så afløst den? I dag er det mere Premacks princip som bruges for at forklare forstærkning. Her blander man ikke fysiologiske processer ind i billedet og skelner ikke videre mellem forstærkere og adfærd. Hvad var det Premack formulerede? Jo, det var princippet»om differentiel sandsynlighed som gik ud på at en lidet sandsynlig adfærd ville forstærkes af en efterfølgende mulighed for at udføre en mere sandsynlig adfærd (Chance, 1994). Det vil sige at hvis en hund ikke har spist i et stykke tid, vil spisning være sandsynlig, mens gøen er mindre sandsynlig. Efter Premacks princip om differentiel sandsynlighed vil vi kunne forstærke gøen (mindre sandsynlig adfærd) med mad (dvs. spisning som er en mere sandsynlig adfærd). Et barns lektielæsning kan forstærkes med muligheden for at se TV, eller det at hunden går fri ved fod kan forstærkes med muligheden for at lege med tennisbolden.«. (Egtvedt& Køste, 2008).»At diskutere instinkt minder om det som foregik i psykologien for år siden. Der er ingen, der gør det længere.«(sakset fra Videnskab.dk»Hvad er instinkter?«) Så videnskabelig basis er der ikke for at tale om drifter. Det har jo altså så ikke afholdt skribenter og instruktører i hundeverdenen fra at bruge en driftsteori som forklaringsmodel, og man kan så spørge sig selv om den er anvendelig eller ikke. Som ovenfor påpeget er jeg helt enig med Hallgren når han skriver at det» forenkler.. måske løsningen på et problem for meget og»skygger«for andre løsninger.«. Men her er flere vanskeligheder: 1. Hvis man bruger det til at sige at hunden har for lidt»drift«, lægger man skylden på hunden i stedet for at se på træningssituationen. 2. Hvis man bruger driftsbegrebet som en metafor for hvordan man tror hundens tilstand er inde i hovedet, er man fuldstændigt på glat is. Hvad der foregår inde i hundens hoved, er noget man fortolker sig til og her bevæger man sig ud i fiktionen. Desuden bliver det uendelig svært at ændre på øvelsen hvis det indebærer at man skal ændre hundens tanker!? 3. Hvis man arbejder med»drift«i træningssituationen med overvejende fokus på»nøglestimuli«som UDLØSER adfærd, arbejder man med adfærd som om det er refleksadfærd. At gø, bide i et ærme, løbe ud til en figurant eller forfølge et spor er ikke refleksadfærd, og det er jo ikke særligt smart at behandle dem som sådan når der egentlig er tale om operante adfærd i træningssituationen. Dertil er jo knyttet en helt anden læringsproces, operant betingning. Og dermed er det langt mere effektivt at have fokus på det som følger EFTER adfærden, nemlig konsekvensen. Straffes eller belønnes adfærden? Belønnes den Det betyder at en forstærker kan være meget mere end mad, vand, sex osv. Det kan være al adfærd som hunden ser ud til at foretrække. Det kan være at løbe stærkt, jage harer, snuse i jorden, lege trækkeleg etc. Det betyder at mulighederne for at forstærke mindre sandsynlig adfærd er langt større end umiddelbart antaget. Vi behøver derfor bare at observere hunden for at lære hvad den foretrækker mest og kan bygge mindre sandsynlige adfærd op til mere sandsynlige adfærd ved at forstærke dem med adfærd som hunden foretrækker i mange sammenhænge. KONKLUSION Driftbegrebet er altså ikke noget videnskaben bruger mere det er som med instinktbegrebet: 9
7 godt nok etc.?(nu står operant betingning ikke alene i en træningssituation. Til en træningssituation knyttets også klassisk betingning situationen vil med tiden associere bestemte følelser og et stressniveau hos hunden.) 4. Og sidst men ikke mindst: Hvordan fungerer det rent pædagogisk? Jeg synes jo det er utroligt kompliceret at skulle stå og fortolke (digte?) om vi tror hunden er i den rigtige drift. For hvad skal man sige konkret til hundeføreren som instruktør når man skal hjælpe i træningssituationen?»du må få din hund over i byttedrift!»,»din hund er i jagthals, den skal over i standhals!«...jamen hvordan? Og hvordan lærer man hundeføreren at se hvilken drift hunden er i? Er det ikke meget mere enkelt at formulere konkret hvad der er den korrekte adfærd i denne øvelse, se på hvad hunden FAKTISK GØR, og på hvordan og hvornår du belønner bedst? Er det ikke enklere for en ny en hundefører at håndtere? Jeg har selv skrinlagt driftsteorien. Jeg har haft enorm stor gavn af at have fokus på situation, adfærd og konsekvens i træningen. Holde øje med om jeg træner i en fornuftig sværhedsgrad, om jeg belønner den adfærd jeg ØNSKER at belønne (timing), om jeg belønner ofte nok og godt nok. Referenceliste Frode Svartdal & Magne Arve Flaten: «Læringspsykologi» Frode Svartdal: «Begreber i læringspsykologi».1997 Barbara Handelman: «Hundens språk og atferd en illustrert håndbok».2009 Kurt Verup Runefelt: «Hund kend dine evner...en moderne hundetræningsbog». Årstal ikke angivet Helmut Raiser: «Forsvarshunden. Uddannelsen af brugshunde til forsvarsarbejde.» 1984 dansk udgave Anders Hallgren: «Drivkraft og motivation» Gottfried Dildei og Sheila Booth: «Schutzhund obedience training in drive» Cecilie Køste & Morten Egtvedt: Lydighetstrening i teori og praksis.» 2008 Dina Doctermann er uddannet Canisinstruktør og driver Canis Hundeskole afdeling Holbæk i Danmark. Hun træner til daglig PH og IPO med sine to riesen - schnauzere Det kan være RIGELIGT vanskeligt at observere en træningssituation når man nøjes med at forholde sig til det man kan se. Hvorfor så komplicere det med teorier om det man ikke kan se? Q 10
Impulskontrol for fuglehunde
Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund
Læs mereAktivering af hyrdehunde
1 Karina Mahnke Aktivering af hyrdehunde Racerelevant aktivering af border collie, australian shepherd, m. fl. Atelier 2 Hyrdehunde som lidenskab Hvis du søger aktivering af din hyrdehund, så den overhovedet
Læs mereuniversitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.
Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet
Læs mereAntecedent - A i adfærdens A-B-C
Læringsteori Antecedent - A i adfærdens A-B-C Adfærd er fantastisk spændende! Og jo mere man lærer om hvordan adfærd fungerer, desto mere interessant bliver det. Men for at kunne beskrive og diskutere
Læs mereSocialisering, tilvænning eller træning?
Tilvænning Socialisering Socialisering, tilvænning eller træning? Træning Dorte Bratbo Sørensen Associate Professor, DVM, PhD Section of Experimental Animal Models Dorte Bratbo Sørensen/ Dyreforsøgstilsynets
Læs mereEfteruddannelse for trænere i kreds 3
Efteruddannelse for trænere i kreds 3 21. og 22. november 2015 Viborg Vandrerhjem,Vinkelvej 36, 8800 Viborg August 2015 Det populære Viborg-kursus med masser af læring og inspiration. Vi har forsøgt at
Læs mereOperant indlæring 2017
Operant indlæring 2017 Operant betingning 1 Operant indlæring - grundprincipper Under klassisk indlæring er responsen udløst i hunden (refleks), forbinder to handlinger Under operant indlæring er responsen
Læs mereCanis - vi forandrer hundeverdenen! E T H U N D E F A G L I G T T I D S S K R I F T F O R A K T I V E H U N D E E J E R E. www.canis.
E T H U N D E F A G L I G T T I D S S K R I F T F O R A K T I V E H U N D E E J E R E Nr. 1/11 Årgang 14 Canis - vi forandrer hundeverdenen! www.canis.dk Signalsvaekkelseseffekten - eller Kunsten ikke
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs meretil rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne.
DKKs MENTALBESKRIVELSE Specialklubben opfordres til at arbejde med og evaluere de indkomne resultater. Flere specialklubber arbejder målrettet med avlsstrategier for racens mentalitet og følger udviklingen
Læs mereRacespecifikke forskelle 2016
Racespecifikke forskelle 2016 Spaniels Cocker spaniel Springer spaniel Jagt hunderacer Stående (kontinentale) Ruhåret hønsehund Langhåret hønsehund Korthåret hønsehund Gammel dansk hønsehund Kleiner münsterländer
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereFlatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk
TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereAdfærdsbiologi - Læring 2019
Adfærdsbiologi - Læring 2019 1 Freddy Worm Christiansen Hunde og ulves adfærd Som inspiration til ferien 2 1 Kan man overhovedet sammenligne? Genetisk er hunden en ulverace (99,96% lighed) Fysiologisk
Læs mereKokain ændrer din hjerne
Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereIrene Jarnved - DRK trænerseminar februar 2014
Indlæringsmekanismer Irene Jarnved - DRK trænerseminar februar 2014 Positiv forstærkning: At tilføre hunden noget behageligt for at øge sandsynligheden for gentagelse af adfærd. Kan være belønning eller
Læs mereModerne uddannelse af jagthunde Det videnskabelige grundlag 2019
Moderne uddannelse af jagthunde Det videnskabelige grundlag 2019 Formål At give hundeførere et teoretisk kendskab til, hvordan hunden lærer, til hundehjernens opbygning og til hvilke læringsformer, der
Læs merePositiv psykologi og lederskab
Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,
Læs mereFor nybegyndere 1. del
For nybegyndere 1. del E-bogen er skrevet af hundetræner Brith Skovmøller Må ikke kopieres eller anvendes andre steder uden skriftlig tilladelse fra Loppetjansen.dk. Ophavsretten til denne bog tilhøre
Læs mereFlatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk
BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at
Læs mereStraffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?
Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere
Læs mereKlassisk indlæring 2017
Klassisk indlæring 2017 Pavlov s hunde 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk betingning bruges normalt ikke som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs mereDKKs MENTALBESKRIVELSE
DKKs MENTALBESKRIVELSE Afbalanceret og velfungerende En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med
Læs mereNutidens lederskabsbegreb
Nutidens lederskabsbegreb Myte 1: Lad ikke hunden spise, før alle i familien har spist færdig, fordi den højst rangerende manifesterer sit lederskab ved at spise først... Studier af ulve i naturen har
Læs mereKommunikation mellem dig og din hest
Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.
Læs mereKlassisk indlæring 2019
Klassisk indlæring 2019 1 Pavlov s hunde 2 1 Klassisk betingning (indlæring) Klassisk indlæring bruges sjældent som en bevist indlæring. MEN så alligevel Operant betingning Klassisk betingning (tillært
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereDanmarks civile Hundeførerforening. Helle Troelsen 2014 DcH 1
1 Indlæring, principper og metoder Det er kæmpe område, og dog er det meget simpelt og ligetil, når man har lært at: observerer sætte kriterierne, og handle ud fra dette. Alle individer er modtagelige
Læs mereØvelsen udføres ved at hundeføreren på dommerens kommando fører hunden i line.
Hvalpekonkurrence Øvelse 1, lineføring Øvelsen udføres ved at hundeføreren på dommerens kommando fører hunden i line. Dommeren kan kommandere: fremad gå venstre om højre om omkring, 3 skridt fremad og
Læs mereModerne uddannelse af jagthunde Det videnskabelige grundlag 2019
Moderne uddannelse af jagthunde Det videnskabelige grundlag 2019 1 Formål At give hundeførere et teoretisk kendskab til, hvordan hunden lærer, til hundehjernens opbygning og til hvilke læringsformer, der
Læs mereGruppe C HF-kursus. Ved Per Svoldgaard Nielsen
Gruppe C HF-kursus Ved Per Svoldgaard Nielsen Vanskeligheden ved Gr.Cuddannelsen? Som minimum er der 3 faktorer der skal spille optimalt sammen for at en Gr.C-uddannelse skal lykkes: God figurant (tekniske,
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereFå den jagtkammerat du fortjener
Få den jagtkammerat du fortjener ROLF ANDERSEN 1 forlaget INDBLIK FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER FÅ DEN JAGTKAMMERAT DU FORTJENER Copyright 2012 Rolf Andersen All rights reserved Udgivet 2012 af forlaget
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mereGrunduddannelse af trænere i DcH Uddannelsens opbygning og indhold Udarbejdet af Landsuddannelsesudvalget Opdateret og gældende fra 2014
1 Danmarks civile Hundeførerforening KREDS 3 Uddannelsesudvalget Grunduddannelse af trænere i DcH Uddannelsens opbygning og indhold Udarbejdet af Landsuddannelsesudvalget Opdateret og gældende fra 2014
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereGuide. motivationen. Beløn dig selv når. halter. Styrk dit liv med Chris MacDonald. Januar Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Beløn dig selv når motivationen halter Styrk dit liv med Chris MacDonald Beløn dig selv, når motivationen halter Af Line Felholt
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereFjernspraytræningsenheden Træningsanvisning
Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Tak fordi du valgte PetSafe. Når du bruger vores produkter konsekvent, får du en artigere hund på kortere tid end med andet træningsværktøj. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereSporteori 01-08-2014- Klaus Buddig
Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved
Læs mereRuhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1
Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,
Læs mereBilag 4: Elevinterview 3
Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.
Læs mereEt godt værktøj til målrettet hundeavl
Et godt værktøj til målrettet hundeavl Den nye mentalbeskrivelse og den tilhørende raceprofil giver specialklubberne nye og bedre muligheder for at sikre avl på mentalt racetypiske hunde Tekst og fotos:
Læs mereEgenskaber ved Krydsproduktet
Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 23. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereIdékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse
Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret
Læs mereHelena Louise Olsen Vedholm. ABC for brugshunde. Træningsøvelser til programtræning. Atelier
Helena Louise Olsen Vedholm ABC for brugshunde Træningsøvelser til programtræning Atelier 2006 For la get Ate li er, www.atelier.dk ISBN 978-87-7857-758-0 2006 Tekst og billeder Helena Louise Olsen Vedholm
Læs mereMange af vore hunde savner at kunne udnytte deres medfødte instinkter for at arbejde med mentale aktiviteter.
Stimuler din hund Din hund har brug for at blive aktiveret Mange af vore hunde savner at kunne udnytte deres medfødte instinkter for at arbejde med mentale aktiviteter. Ved at give vore hunde mental stimulans
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereCoaching og beskrivende kommentarer
Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereRunderingsteori Klaus Buddig
Introduktion til rundering. Indledning Runderingsøvelsen i PH, består i at hunden i samarbejde med hundeføreren, skal finde og bevogte såvel personer som større genstande, indtil hundeføreren kommer frem.
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereIntroduktion til Shaping og brugen af klikker.
Introduktion til Shaping og brugen af klikker. Af Klikkerinstruktør Sussan Svane Jensen Efter at jeg har taget hul på serien om træning af tricks, har jeg fået flere opfordringer om at lave en artikel
Læs mereE-klassen. A-klassen. Jette Nybo Andersen
E-klassen E1 For den ny oprykkede E-hund der endnu ikke har deltaget i E-konkurrence. Målet er at gøre hund og fører konkurrenceklar med god forståelse for øvelserne. Præcision fra start. Fokus på træningen
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs merenr.1 å rgang: 16 Undgå frygt hos hvalpen TEMA Superkræfter Klikpunkt LEG Forebyggelse og behandling Når du behøver det!
nr.1 å rgang: 16 Et fag- og aktivitetsmagasin for hundeejere Undgå frygt hos hvalpen Forebyggelse og behandling Superkræfter Når du behøver det! Klikpunkt Et nyt begreb TEMA LEG Kom i gang med legen! Vi
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereHypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0
Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt
Læs mereUddannelsesplanlægning 2019
Uddannelsesplanlægning 2019 1 Overordnet stiller vi to store krav til undervisningen Undervisningen skal planlægges, tilrettelægges og gennemføres, så hunden lærer præcis den ønskede adfærd. Og undervisningen
Læs mereTræningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM
Træningsvejledning WWW.SPORTDOG.COM Tak fordi du valgte SportDOG. Dette produkt kan hjælpe med at træne din hund effektivt og sikkert, når det er anvendt korrekt. For at sikre din fulde tilfredshed med
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereBliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med
Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for
Læs mereEgenskaber ved Krydsproduktet
Egenskaber ved Krydsproduktet Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereStraf og forstærkning (belønning) deles op i positive og negative. Negativ betyder, at noget forsvinder - positiv betyder, at der kommer noget.
Om basis indlæring Copyright 2011 Rikke Marstrup Mollerup Ting skrevet med Ting kursiv, skrevet er der med ingen kursiv, kilde på! findes der ingen kilde på Intro om overordnede begreber Indlæring hos
Læs merePositiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger
Læs mereTIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset
Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...
Læs mereJagten på nydelse styrer alt hvad vi laver
Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget
Læs mereTue Tjur: Hvad er tilfældighed?
Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereGrunduddannelse Redningshund
i redningsberedskabet 5. del, afsnit 14, side 1 Grunduddannelse Redningshund Formål Formålet med uddannelsen er, at sætte fører og hund i stand til at færdes sikkert i et indsatsområde samt finde og påvise
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereDansk Retriever klub Region Østjylland
Dansk Retriever klub Region Østjylland Grundlæggende regler ved træning af hund Hunden lærer bedst ved succes og det er førerens ansvar at tilrettelægge træningen, så den bliver en succes! Ting tager tid,
Læs mereNydelse og afhængighed i hjernen
ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,
Læs mereGRUNDLÆGGENDE INSTRUKTØRUDDANNELSE OMRÅDE 6
GRUNDLÆGGENDE INSTRUKTØRUDDANNELSE OMRÅDE 6 Version 1.2 September 2014 Klaus Buddig side 1 af 9 Indhold FUNKTIONSBESKRIVELSE.... 3 FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR OMRÅDEINSTRUKTØRERNE UNDER DANSK POLITIHUNDEFORENING....
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereLEKTIONSPLAN Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted
Bilag 35 Indlæring Feltet Genstande Ros og godbid Kommando Synsretning mindskes Størrelse og alder Nedgravede Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted En stor del af indlæringen har oftest allerede fundet
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereDet du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9
Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.
Læs mere100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ
Find ud af præcis, hvad din hund tænker med denne letlæselige bog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos hunde Hjælper dig til at forstå, hvordan din hund reagerer på dig og dine signaler
Læs mereMindDog kursus katalog 2016. Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det!
MindDog kursus katalog 2016 Tag et kursus hos MindDog Din hund vil elske dig for det! Du sidder nu med første udgave af vores kursuskatalog for 2016. Kataloget skal gerne give dig en fornuftig oversigt
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereProjekt - min bare! Revideret april 2012
Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereBrug og Misbrug af logiske tegn
Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereRonderingsøvelsen i PH, består i at hunden i samarbejde med hundeføreren, skal finde og bevogte såvel personer som større genstande.
Introduktion til rondering. Indledning Ronderingsøvelsen i PH, består i at hunden i samarbejde med hundeføreren, skal finde og bevogte såvel personer som større genstande. Oplæring af en hund i denne disciplin
Læs mereWeekenden den 21. 23. august 2015 afholdes der TRÆNINGSWEEKEND, arrangeret af Brughunderådet i samarbejde med Fyns Rottweilerklub.
Weekenden den 21. 23. august 2015 afholdes der TRÆNINGSWEEKEND, arrangeret af Brughunderådet i samarbejde med Fyns Rottweilerklub. I år har BHR valgt temaet Træningsweekend for alle, hvilket betyder at
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs merer aceportr æt - Nova scotia duck tolling retriever
Nova scotia duck tolling retriever er en moderne jagt- og familiehunderace. Hundene er fulde af personlighed, charme, sjov og ballade og så er de eminente som jægerens højre hånd ved jagt på ænder og gæs
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mere