Klubben for F.T. Spaniels

Transkript

1 Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglement revideret i oktober 2011 Markprøvereglement brochure.indd 1 13/10/11 9:16:06

2 Klubben for F.T. Spaniels Markprøvereglementet (revideret august 2011) 1 Formål Markprøverne skal være avlsvejledende med det overordnede formål at fastholde og udvikle den høje jagtlige standard hos Field Trial Spaniels til gavn for jægerne. Prøverne er klubbens eneste aktivitet, der stambogsføres. Markprøverne afvikles som jagt uden brug af kunstige momenter. Formålet er at finde de hunde, der ikke alene besidder de bedste jagtlige egenskaber, men som også har nerver og dressurbarhed til at fungere under jagtligt pressede situationer. Markprøverne skal altid relatere sig til jagt, forstået på den måde, at både afvikling og bedømmelse er tilrettelagt så markprøverne er jagt med trænede hunde, men stadig jagt. 2 Organisation Anerkendte markprøver arrangeres af Klubben for Field Trial Spaniels markprøveudvalg. Markprøveudvalget udpeger en prøveleder, der er ansvarlig for prøvens afvikling, herunder at prøvereglerne overholdes. Prøvelederens afgørelser kan ikke diskuteres på dagen. Det er en god ide såfremt prøvelederen, på dagen, sørger for at have mindst en hjælpeapportør til rådighed. Rent jagtetisk bruges denne hjælpeapportør på fugle som prøvehundene ikke kan finde, eller på fugle, som dommeren/dommerne ikke anser for at være anvendelige i prøvebedømmelsen. Verbal truende adfærd eller fysisk afstraffelse af hunde må hverken før, under eller efter afprøvning finde sted på det terræn, hvor markprøven afholdes. Det er ikke tilladt nogen deltager at bære hundesnor, kæp eller andre genstande i hænderne under hele markprøvens afvikling. Prøvelederen kan bortvise deltagere og publikum, der overtræder gældende etiske regler, eller som modarbejder Klubben for Field Trial Spaniels eller Dansk Jagthunde Registrerings (D.J.R. s) interesser. Ligeledes kan hundeførere, som opfører sig fornærmende eller truende overfor prøveledelse, dommere, skytter, terrænværter og øvrige deltagere, bortvises. Bortvisningen skal af prøvelederen skriftligt indberettes til markprøveudvalget/diplinærudvalget indenfor 3 dage. Eventuelle klager over en prøves afvikling skal mundtligt rettes til prøvelederen på dagen. Klager skal opfølges skriftligt til markprøveudvalget/diciplinærudvalget og være udvalget i hænde senest 8 dage efter prøvens afholdelse. Overskridelse af denne tidsfrist medfører, at klagen uden forbehold afvises. Eventuelle indberetninger og klagesager kan efter nærmere behandling i markprøveudvalg/ diciplinærudvalget og bestyrelse medføre advarsel eller udelukkelse fra deltagelse i mark- Markprøvereglement brochure.indd 2 13/10/11 9:16:06

3 prøver af en indklaget for en nærmere fastsat periode, afhængigt af forseelsens omfang. Alle overtrædelser, som beskrevet, kan betyde, at hundeføreren udelukkes fra at starte på klubbens markprøver i minimum 1 år, maximum 5 år. Dette afgøres af klubbens disciplinærudvalg, som er bestående af et medlem fra følgende 3 udvalg Markprøveudvalget, Dommerudvalget og Bestyrelsen. Diciplinærudvalgets beslutning er definitiv. 3 Dommere Markprøveudvalget inviterer det fornødne antal dommere. Dommerne skal være autoriserede markprøvedommere for Spaniels. Autorisation tildeles af Klubben for Field Trial Spaniels bestyrelse. Dommerne dømmer efter markprøveregler fastsat af Klubben for Field Trial Spaniels. Dommernes bedømmelser og præmieringer er endelige og kan ikke appelleres. Dommerne har pligt til at modtage en af markprøveudvalget tildelt dommerelev/-aspirant. Normal procedure ved en parsøgsprøve er, at en inviteret gæstedommer (udenlandsk) altid går til højre og har de ulige numre i første runde. Hvis 2 danske eller udenlandske dommere dømmer, et det altid seniordommeren (den med længst anciennitet) som går til højre. 4 Skytterne Ifølge reglerne skal der være 2-4 skytter på hver markprøve. Disse skyttepladser kan udbydes af markprøveudvalget til salg, til en pris fastsat af markprøveudvalget. Betaling sker forud til markprøveudvalget. På enkelte prøver kan bestyrelsen for Klubben for Field Trial Spaniels forbeholde sig ret til at invitere en eller flere gæster på skyttepladserne. Dommeren har pligt til at instruere skytterne inden prøvestart Skytterne skal følge dommernes anvisninger og i øvrigt afholde sig fra at kommentere på prøvens afvikling og bedømmelse, herunder at fortælle hundeførerne hvor det skudte vildt ligger. 5 Ret til at deltage på markprøver arrangeret af Klubben for Field Trial Spaniels Alle spaniels, der inden tilmelding er optaget i Dansk Jagthunde Registrerings (D.J.R. s) stambogsregister eller anden af D.J.R. anerkendt stambogsregistrering. Hunde der ved ejerskifte skal omregistreres fra en udenlandsk stambogsregistrering til en DJR stambogs registrering kan deltage på markprøver med betegnelsen under om registrering. Det forudsætter dog, at nødvendig dokumentation er DJR s sekretariat i hænde, inden hunden tilmeldes prøve. Der kræves gyldigt medlemskab af Klubben for Field Trial Spaniels. Hunden skal være vaccineret i henhold til gældende bestemmelser. 6 Følgende hunde kan ikke deltage Løbske tæver. Hanhunde, der mangler én eller begge testikler. Hunde, der tilhører en i den tilmeldte klasse fungerende prøveleder, skytte, dommer eller dommeraspirant. Hunde der føres på markprøver skal opfylde betingelserne for deltagelse i arrangementer Markprøvereglement brochure.indd 3 13/10/11 9:16:06

4 jvf. Dyreværnslovens 11 stk. 3, og må således ikke være halekuperet 7 Tilmelding og gebyr Markprøveudvalget/bestyrelsen fastsætter tilmeldingsfrist og gebyr. Prøverne annonceres rettidigt i medlemsbladet eller på klubbens hjemmeside. Anmeldelse til kvalificerende markprøver foretages over klubbens hjemmeside, ligesom det til enhver gældende anmeldelsesgebyr betales over klubbens hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis prøven aflyses, eller hvis der meldes afbud p.g.a. løbetid eller dyrlægeattesteret sygdom. Dog vil der, såfremt hunden er kommet med i startrækkefølgen efter lodtrækningen, blive opkrævet et administrationsgebyr på kr. 100,-. Afbud senere end 24 timer før prøvens start, betyder, at det fulde beløb bliver opkrævet. Prøvelederen har ikke pligt til at ringe rundt til evt. reservedeltagere, men de enkelte må selv orientere sig om evt. afbud på klubbens hjemmeside eller møde op på dagen for at se om der evt. skulle være afbud. Den reserve med laveste katalognummer, som er mødt op på prøven, vil få tildelt startpladsen. Den ejer/ fører der er anført i programmet betragtes som værende fører på prøven, såfremt intet andet er oplyst til prøvelederen inden prøvens start. Hvor der under ejer / fører er angivet 2 navne betragtes sidst nævnte som fører. Før tilmelding til en markprøve, skal ejer/fører acceptere følgende betingelser: Jeg erklærer hermed, at min hund, som jeg tilmelder på markprøve, mig bekendt, lever op til betingelserne for deltagelse i arrangementer jvf. Dyreværnsloven 11 stk. 3 og er således ikke halekuperet. Endvidere er jeg bekendt med de øvrige regler i markprøvereglementet. 8 Aflysning flytning nyoprettelse af prøver. Markprøveudvalget forbeholdes ret til at aflyse en markprøve eller en klasse, hvis der som minimum ikke er følgende antal deltagende hunde: Åben klasse markprøve (Cocker eller A.V.): 6 deltagende hunde Cocker vinder klasse markprøve: 8 deltagende hunde A.V. vinder klasse markprøve: 10 deltagende hunde Aflyses en markprøve og der ikke afholdes en ny samme dag, suspenderes lodtrækningen og prøven falder væk. Aflyses en markprøve og det lykkedes at finde egnet terræn til afholdelse af en prøve samme dag, betragtes prøven som flyttet, og lodtrækningen fra den aflyste prøve er gældende. Skulle der opstå mulighed for at oprette og afholde prøver efter det officielle markprøveprogram er offentliggjort, vil disse blive annonceret på hjemmesiden og der bliver fastsat et tilmeldingstidspunkt, som nødvendigvis ikke er normalt gældende, men måske med meget kortere frist. Det er medlemmernes egen opgave, at følge med på hjemmesiden. MU er ikke forpligtet til at informere direkte til nogen som helst!! 9 Startrækkefølge Startrækkefølgen afgøres ved lodtrækning mellem de rettidigt modtagne tilmeldinger. Deltagere som ikke er udtrukne får gebyret tilbage. Markprøvereglement brochure.indd 4 13/10/11 9:16:07

5 Markprøveregler for Spaniels 10 Afprøvning Prøven afvikles som jagt i relevant spanielterræn. Åbenklasse hunde afprøves enkeltvis. Vinderklasse hunde afprøves enkeltvis eller i parsøg, hvor terrænet tillader det. I begge klasser skal hunde afprøves i 2 slip. Dommeren kan efter eget skøn afprøve hunden i flere slip, dog kan hunden kun kaldes ind i et 3. slip, såfremt den mangler situationer (flush, apport) eller 3. slip er en matchning. Hvis flere hunde kaldes ind til et 3. slip skal dette foregå i katalog-nummerorden. Hvis hunden begår diskvalificerende fejl jævnfør 12, kobles hunden og afprøves ikke yderligere. Hunde, som ikke er under afprøvning, skal altid føres koblet. Når det i programmet anførte start tidspunkt er overskredet kan der ikke skiftes fører 11 Bedømmelsesgrundlag/Dommervejledning En Spaniels første opgave er at finde vildt og rejse dette indenfor skudhold. Det er meget vigtigt, at søget (førskudsarbejdet), i dommerbedømmelsen, vægtes væsentlig højere end efterskudarbejdet (apportering). Det er dog klart, at apporteringerne skal hjem. En hund som viser fremragende førskudsarbejde, og mindre overbevisende efterskudsarbejde, skal altid placeres højere end en hund med mindre overbevisende førskudsarbejde og fremragende efterskudsarbejde. Gå forbi vildt : Generelt skal man være forsigtig omkring disse situationer. Definationen kan tit være hårfin, især i de situationen hvor vildtet rejses lige i kanten af hvor hundens område/søg har/burde have været. Tvivl skal altid komme hunden til gode ligesom det er meget vigtigt at tage hensyn til vindretningen, når man skal vurdere om hunden er gået forbi vildt. Eksempelvis under et medvindssøg, hvor hunden som oftest arbejder udefra og ind mod føreren, her kan vildt rejse mellem hund og fører, og kan derfor ikke bedømmes som forbigåelse af vildt. Anden sted i dette markprøvereglement defineres mellem diskvalificerende fejl (går forbi vildt i god vind) og væsentlige fejl (finder ikke vildt, revierer dårligt, dårlig udnyttelse af terrænet). Flere væsentlige fejl ved samme hund kan være diskvalificerende. Forstået på den måde, at rejses der vildt bag hunden fordi den revierer dårligt og udnytter terrænet dårligt, er det diskvalificerende, fordi det omhandler flere væsentlige fejl. Dommeren skal være meget opmærksom på situationen, hvor en hund trækkes frem til en apportering, og hvor man efter endt apportering går tilbage til udgangspunktet, hvorefter søget forsætter. I denne situationen kan man ved at gå frem og tilbage, presse evt. fugle bagud, hvorefter disse kan lette, når hunden igen starter sit søg. I disse situationen skal hunden selvfølgelig ikke belastes. Søget Vindretningen har betydelig indflydelse på hundens måde at afsøge terrænet på. Ved modvindssøg bør hunden reviere fra side til side og tilgodese de partier, der giver chance for vildt. Et medvindssøg vil være ganske anderledes. Hunden vil her ofte gå frem for så at arbejde op imod føreren. En hund kan blive belastet for at have forbigået vildt, mens kæden i virkeligheden er gået for hurtigt frem. For at dække terrænet skal løbere og fodfært i vist mål ignoreres. Vedvarende trækken frem Markprøvereglement brochure.indd 5 13/10/11 9:16:07

6 på fod er generende og ikke givtigt, og resultatet er, at vildt bliver forbigået. Under afprøvningen kan dommeren vurdere vildtfinderevne, hundens næse, fart, stil, dækning af terrænet og eventuelt mod. Rejsning af vildt/markering. Hvis en hund bevidst tager levende vildt, og dommeren er overbevist om, at vildtet ikke er skadet/anskudt, skal hunden udgå. Hvis hunden markerer for eller forsøger at rejse vildt uden effekt, må hundeføreren stoppe hunden og anmode dommeren om tilladelse til at rejse vildtet selv. Hvis en hund tager stand eller tøver let, før den støder, er dette en ekstra finesse, men hunden skal rejse på kommando. Hunden skal stoppe spontant for vildt og skud; men hvis den flytter sig lidt for at kunne markere nedslaget, viser dette intelligens og skal bedømmes positivt, f.eks. i tæt skrub/krat, hvor hunden presser vildtet ud i det åbne og så respekterer. Markeringsevnen skal anerkendes og dømmes positivt. Dårlig markering skal trække fra i bedømmelsen. Hunde der arbejder selvstændigt og med et naturligt anlæg for at jage skal tilgodeses, i modsætning til hunde som konstant guides rundt af føreren. Bevidst fangning af uskadt vildt (pegging game) Denne situation står beskrevet under diskvalificerende fejl, og skal bedømmes som sådan, dog er det meget vigtigt, at der overhovedet ikke kan være tvivl om, at det stykke vildt som hunden har bragt er uskadt, d.v.s. ikke tidligere er anskudt eller på anden måde sygt. Enhver tvivl skal komme hunden til gode. Ved enkeltsøgsprøver er det den enkelte dommer som afgør om vildtet er uskadt eller skadet, men det er en god ide, at vise hundeføreren hvorfor dommeren har besluttet som han har. Ved parsøgsprøver skal vildtet fremvises til anden dommer, så begge dommere er enige om bedømmelsen uskadt eller skadet. Af rent jagtetiske årsager skal alt vildt, som hunden fanger i søget, bringes til fører, så dommeren kan undersøge om vildtet er skadet/uskadt. Hvis en hund tydeligt fanger et stykke vildt i søget, og slipper det igen, efter det har været løftet op fra jorden, enten frivilligt eller på ordre fra føreren (fløjt eller kommando), vil dette blive betragtet som diskvalificerende fejl, og hunden vil udgå. Apportering Hvis en hund viser evner ved god markering af en anskudt fugl, der løber, og arbejder seriøst på sporet, skal den ikke automatisk udgå, hvis den ikke finder fuglen, forudsat, at fuglen ikke findes af en anden hund (eller dommer og dommerelev), som dommeren prøver på apporteringen. Markprøvereglement brochure.indd 6 13/10/11 9:16:07

7 En Spaniel skal apportere spontant, returnere hurtigt og aflevere til hånd. Sådan en apportering er ønskelig, men for megen vægt skal ikke lægges på et grebsskifte, særligt i skrub/krat, eller hvor hunden kan have haft et langt og udmattende søg op til det tidspunkt, hvor den støder vildtet og derved muliggør skud og apportering. Dette skal der tages hensyn til. En hund, som under grebsskifte eller når den kommer ud til fuglen, forlader apporteringen har diskvalificeret sig selv. En hund som under grebsskifte skal opfordres til at tage apporteringen igen (uden at forlade den) har begået en belastende fejl, som dog umiddelbart ikke er diskvalificerende. Opstår der situationer med lange eller svære apporteringer, er det vigtigt, at dommeren viser forståelse og mod nok til, at en hund/fører flyttes tættere på fuglens nedfaldssted. Dog skal man være opmærksom på hvornår og hvordan man flytter hund/fører tættere på fuglens nedfaldssted. Hvis hunden har markeret fuglen, sendes hunden fra det sted hvor den har markeret, hvorefter føreren flyttes tættere på. Har hunden ikke markeret fuglen, kan hunden kaldes ind, og bringes tættere på nedfaldsstedet før den sendes. Det er vigtigt at give hund/fører optimale betingelser for at bringe fuglen. En hundefører må ikke gå frem i terrænet uden tilladelse fra dommer under apportering Normalt er det uklogt at prøve mere end to hunde på en apportering. Hvis en hund støder vildt, som fældes, og hunden ikke klarer apporteringen, vil dommeren typisk lade den anden hund i kæden forsøge. Såfremt man afprøver hund nr. 2 på sådan en fugl, sendes den fra samme udgangspunkt som hund nr. 1, dog kan fører af hund nr. 2 bringes tættere på fuglens nedfaldssted, når hunden er sendt. Den anden hund der prøves skal, for parsøgsprøver altid være den hund der er under afprøvning hos anden dommer. For enkeltsøgsprøver altid den næste hund i startrækkefølgen. Hvis fuglen ikke bliver fundet af hundene skal dommeren/dommerne/dommeraspiranten altid selv gå ud i terrænet og lede. Hvis der på en parsøgsprøve kun er hunde tilbage hos den ene dommer, må der ikke kaldes en ny hund ind fra kæden i tilfælde af, at første hund ikke finder apporteringen, men her skal dommeren/dommeraspiranten gå direkte ud i terrænet for selv at lede. Findes vildtet af den anden hund, udgår den første hund. Finder dommer/dommerne/dommeraspiranten vildtet udgår begge de afprøvede hunde. Findes vildtet ikke, fortsætter begge. Situationen og dommerens skøn afgør, om den første hund belastes af situationen. Hvis en hund under apportering rejser vildt, frarådes det, at der skydes. Kan de 2 hunde eller dommeren/dommeraspiranten ikke finde fuglen, vil en af de 2 hunde skulle fortsætte i søg i samme terræn. Dette kan betyde, at fuglen bliver fundet under søget, og derved eyewipes begge de 2 hunde. For at undgå tvivlsomme situationer, er det en god ide, såfremt dommeren på forhånd, inden en hund sendes i søg, meddeler de 2 hunde- Markprøvereglement brochure.indd 7 13/10/11 9:16:07

8 førere, hvor langt fremme i terrænet han anser evt. fundet fugl for at gælde som diskvalifikation. Under sådanne situationer skal dommeren dog være opmærksom på, at den hund/ fører som forsætter søget, gennemgår terrænet grundigt, hvori den evt. diskvalificerende fugl kan sidde. Noten First dog down defineres som følgende: Vildt skydes ned, hvor hunden har chancen for at markere. Hunden sendes hurtigt uden forsinkelser. Vildtet bringes ikke af hunden, og heller ikke af efterfølgende hund eller dommer. Viser hunden førsteklasses arbejde på at finde fuglen, uden det dog lykkes, og fuglen selvfølgelig ikke findes af anden hund eller dommer, er noten first dog down ikke diskvalificerende på en Spanielmarkprøve. Får en hund noten first dog down, og er hundens øvrige arbejde af høj kvalitet gælder følgende: Åben klasse: Hunden kan blive 1. vinder. såfremt dens øvrige arbejde er helt i top. Vinder klasse: Hunden kan ikke blive 1. vinder, men kan i øvrigt vinderplaceres såfremt dens øvrige arbejde har været helt i top. Det anbefales endvidere, kun at skyde til det vildt som rejses af hunden. I vildtfattige terræner, kan det dog være en fordel, at skytterne skyder til alt vildt der rejses, men dette skal dommeren afgøre, alt efter forhold. Vildtbehandling Alt vildt skal undersøges for tegn på hårdmundethed. En hårdmundet hund vil sjældent vise synlige tegn på hårdhed. Den vil simpelthen trykke den ene eller begge sider af fuglen. Undersøgelse af fjer og skind vil ikke afsløre skaden. Fuglen placeres i hånden med brystet opad, og der mærkes, om ribbenene er runde og faste. Begge dommere bør undersøge vildtet i tvivlstilfælde. En levende fugl leveret med hovedet oppe og klare øjne er et tegn på god vildtbehandling. Ydre skader på en sådan fugl skal ignoreres. Skader i bagparten af en vingeskudt fasan, som har vist sig at være en stærk løber, viser sandsynligvis, at fuglen har været svær at få fat på, eller at der er tale om en ung hunds manglende erfaring i at håndtere denne situation. Tvivl skal altid komme hunden til gode. Helhedsindtryk/generelt Hunden skal vise pågåenhed og mod og samtidig være livlig og letført kort sagt være en fornøjelse at se på. Dommeren skal under afprøvningen afholde sig fra at føre samtale med nogen, og han skal hele tiden sørge for at kunne se hunden. I tilfælde af apportering skal han placere sig så han kan observere hele forløbet. Det er vigtigt, at dommerne kun dømmer hvad de ser, og ikke lader sig påvirke af observationer fra tilskuere, prøveleder og/eller andre tilstedeværende. Det er vigtigt, at dommeren dømmer efter reglerne, og ikke efter sin personlige smag. Fortolkning af reglerne må aldrig ske i et omfang så reglerne ikke længere overholdes. Markprøvereglement brochure.indd 8 13/10/11 9:16:08

9 Det er vigtigt, at dommeren ikke er fejlfinder, men vægter hundens positive egenskaber. Eksempel på fejlfinding er, hvis hunden starter med maximum og dommeren herefter trækker ned alt efter de fejl hunden begår. Det er positiv bedømmelse, hvis hunden starter på 0 og herefter skal vise sine positive egenskaber, som beskrevet under 14 - fortrin. Det er dog vigtigt at forstå, at begår hunden diskvalificerende fejl eller flere væsentlige fejl, som beskrevet under 12 og 13, skal disse bedømmes som sådan. Se i øvrigt under Karaktergivning på markprøver. 12 Diskvalificerende fejl Går forbi vildt i god vind, hårdmundethed, piben og halsgivning, knaldapportering, prelning, refusering af vand og bevidst fangning af uskadt vildt. Anden hund eller dommer finder vildt efter afprøvet hund (eyewipe). 13 Væsentlige fejl Finder ikke vildt, revierer dårligt, dårlig udnyttelse af terrænet, stopper ikke for skud og vildt, støjende føring, dårlig kontrol. 14 Fortrin Naturlig vildtfinderevne, næse, pågåenhed, markeringsevne, stil, kontrol, let og stille føring, apportering og aflevering. 15 Klasseinddeling Åben klasse: Deltage kan alle hunde, som ikke har opnået 2 vinderplaceringer i klassen, eller som har været ført i vinderklasse uanset resultat. Her stilles der krav om den for jagt nødvendige effektivitet og lydighed. Vinderklasse: Deltage kan hunde, der som minimum er præmieret i åben klasse. Adgangskravet administreres af markprøveudvalget/bestyrelsen, og kan skærpes, men skal i så tilfælde være oplyst i medlemsbladet og på klubbens hjemmeside inden sæsonstart. I vinderklasse stilles der skærpede krav til den gennemtrænede hund om format, rutine, effektivitet og lydighed. Åben klasse skal netop adskille sig fra vinder klasse ved, at der dømmes efter den passus i reglerne der siger, at der kræves den, for praktisk jagt, nødvendige effektivitet og lydighed. Dette hensyn skal afspejle sig i bedømmelsen og i antallet af vildt der fældes over hunden samt i apporteringernes sværhedsgrad. 16 Antal hunde Der kan deltage max. 16 hunde pr. klasse. Parsøgsprøver dog max 32 hunde. Undtaget herfor er Markprøvemesterskabet, hvor antallet af hunde kan være større. Der skal mindst være 6 hunde i Cocker åben klasse, 6 hunde i A.V. åben klasse, 8 hunde i Cocker vinderklasse, 10 hunde i A.V. vinderklasse, for at den kan afvikles. Normalt kan en føre kun deltage/føre hund i en klasse på dagen. Skulle der dog samme dag, på samme terræn afholdes prøver i flere klasser, er det muligt at føre hund i flere klasser. Eksempelvis hvis der er både åben klasse og vinderklasse eller A.V. og Cockere på samme dag, på samme terræn. Det betinges dog, at prøverne afholdes i forlængelse af hinanden og ikke på samme tidspunkt. Dog kan der på mesterskabet ikke føres Cockere i A.V. mesterskabet, hvis de har deltaget i cockermesterskabet Markprøvereglement brochure.indd 9 13/10/11 9:16:08

10 17 Raceinddeling Alle varianter (A.V.): Åben/vinder klasse for alle spanielvarianter. Cocker: Åben/vinder klasse. 18 Mesterskabsprøve Afholdes som vinderklasse sidst på markprøvesæsonen. Der skal minimum være 8 hunde i Cocker vinderklasse og minimum 10 hunde i A.V. vinderklasse. Ved tilstrækkelig tilmelding kan der afholdes mesterskabsprøve for alle varianter (A.V.) såvel som for Cockere. Deltage kan alle spaniels, der opfylder bestyrelsens/markprøveudvalgets krav til kvalifikation det pågældende år, som offentliggjort i medlemsbladet og på klubbens hjemmeside. Hundene skal være stambogsført i D.J.R. eller i en af D.J.R. anerkendt organisation. Mesterskabsprøven afvikles altid efter internationalt mønster med to-dommer-system, hvor der afprøves to hunde ad gangen. De to hunde er i kæden samtidig under bedømmelse af hver sin dommer. Laveste startnummer til højre. Alle hunde, der ikke diskvalificeres, prøves under begge dommere. 19 Fortrinsret ved tilmelding til mesterskabsprøven Hunde med vinderplaceringer på markprøver arrangeret af Klubben for Field Trial Spaniels har fortrinsret ved tilmelding. Højeste placering først. Udenlandsk ejede eller i udlandet indkøbte hunde kan kvalificere sig på Klubben for Field Trial Spaniels arrangerede markprøver på lige fod med dansk ejede hunde. Kvalifikation gennem udenlandske markprøver kan kun ske ved godkendelse af Klubben for Field Trial Spaniels bestyrelse. Der kræves dokumentation for opnåede resultater. 20 Præmiering Hunde, der viser tilstrækkelig kvalitet, kan placeres som eller 4. vinder. Hunde, der viser tilstrækkelig kvalitet, men som ikke har opnået vinderplacering, kan præmieres med bestået. Hunde, for hvilke der ikke har været fældet vildt, kan ikke præmieres. Hunde der ikke har været afprøvet i 2 slip, kan ikke præmieres. Alle hunde, der opnår præmiering, tildeles diplom/prøvebevis. Den bedste hund på dagen, behøver nødvendigvis ikke at blive 1. vinder, men kan blive 2. vinder. Det må aldrig blive en selvfølge, at man udnævner en 1. vinder. Det er vigtigt, at dommeren i sine præmieringer tager hensyn til om der er tale om åbeneller vinderklasse. Som nævnt under 15 klasseinddeling, skal der i åben klasse først og fremmest stilles krav om den, for jagt, nødvendige effektivitet og lydighed. Hvor imod der i vinderklassen stilles skærpede krav til den gennemtrænede hund om format, rutine, effektivitet og lydighed. Udnævner man en 1. vinder i vinderklassen, skal hunden vise championatskvalitet. Markprøvereglement brochure.indd 10 13/10/11 9:16:08

11 Især med avl for øje, er det vigtigt, at 1. vinderen i vinderklasse udviser arbejde af meget høj kvalitet. Der må aldrig herske tvivl om, at udnævnes der en 1. vinder, har den høj kvalitet og er værdig til at blive champion, og derved måske blive benyttet kraftigt i avlen. Det er vigtigt, at dommeren orienterer sig om, hvad ordet høj kvalitet betyder. Når man udnævner en 1. vinder, må der ikke være tale om prøvens kvalitet, men en generel høj kvalitet blandt Spaniels i det hele taget. Dommerne kan enten placere hundene ud fra deres præstation i den ordinære afprøvning eller foretage en matchning, hvor hundene afprøves to ad gangen under begge dommeres fælles bedømmelse. Der skydes ikke under matchningen. Matchning (run-off) bruges kun hvis 2 eller flere hunde står fuldstændig ens. Dette betyder, at det udelukkende er run off som afgør hundenes indbyrdes placering. Se i øvrigt under: Karaktergivning på markprøver. 21 Stambogsføring Alle markprøveresultater stambogsføres i Dansk Jagthunde Registrering (D.J.R.) 22 Titler En hund, der har opnået to gange 1. vinder i vinderklasse eller vinder mesterskabsprøven én gang, tildeles titlen Dansk Field Trial Champion (DK.F.T.Ch.) 23 Dommere Dommere uddannes/autoriseres efter regler udarbejdet af dommerudvalg/bestyrelse. Dommerne opdeles i to grupper: Panel B-dommere: Med ret til at dømme Træningsmarkprøver samt Working Tests i begynder- og åben klasse. Panel A-dommere: Med ret til at dømme Træningsmarkprøver, Working Tests samt Markprøver i åben- og vinderklasse. Udenlandske dommere godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra markprøveudvalget. Undermenu Appendix C. Markprøver 1) Karaktergivning på markprøver. Dette notat skal ses som en støtte for dommerne på en markprøve med hensyn til klassificering af de enkelte hundes slip, jf. markprøvereglementets 11, 12, 13 og 14. Karaktergivningen for de enkelte slip bør altid ledsages af en kort note om hundens arbejde. Til karaktergivning anvendes i praksis A+, A, A og B. Hver karaktergivning dækker som følger: A+) Gives for den helt ekstraordinære præstation. F. eks. efter et perfekt slip, hvor hunden afslutter med at apportere en løber, den har taget fod op af. Hvis en hund får denne karakter, skal den have vist exceptionelt arbejde på de punkter, der betegnes som godt spanielarbejde. Se især markprøvereglementets 11 og 14. Markprøvereglement brochure.indd 11 13/10/11 9:16:08

12 A) Gives for det rene slip uden komplikationer. Hundens arbejde har til fulde levet op til, hvad der betegnes som godt spanielarbejde (se markprøvereglementets 11), og levet op til den standard, som prøven i øvrigt har, i godt samarbejde med føreren. A-) Hundens arbejde har levet op til prøvens standard, og hvad der kan betegnes som godt spanielarbejde, men der har været enkelte ting, som kunne være bedre. Små fejl, som belaster helhedsindtrykket, men ikke fejl, som kan betegnes som væsentlige, idet der så skal gives et B. B) Rimeligt godt spanielarbejde, som dog ikke helt lever op til prøvens standard. Arbejdet kan være belastet af enkelte væsentlige fejl, som ikke er diskvalificerende fejl. Dog skal det bemærkes, at flere væsentlige fejl sammenlagt kan være diskvalificerende. Hvis en hund får karakteren B i to eller flere slip, vil det normalt betyde, at hunden ikke kan vinderplaceres, men stadig har mulighed for et bestået. Når der i ovenstående bruges ordene væsentlige fejl og diskvalificerende fejl, henvises til markprøvereglementets 12 og 13. Det anbefales alle panel-dommere at benytte ovenstående karaktergivning på markprøver arrangeret af Klubben for Field Trial Spaniels. Karaktergivningen vil lette forståelsen dommerne imellem og give et lang bedre grundlag, når hundene skal præmieres og placeres. Markprøvereglement brochure.indd 12 13/10/11 9:16:09