Kommunernes planlægning for turisme

Transkript

1 Jane Kragh Andersen Kommunernes planlægning for turisme Landets kommuner har en central rolle i planlægningen for turismen. Dialogforum har drøftet den konkrete planlægning i kommunerne og har ønsket at sætte fokus på i hvilket omfang, kommunerne allerede i dag løser en række centrale opgaver på området. I mange kommuner har turismen betydning for erhvervsliv og økonomi. KL har som følge heraf med publikationen Turismen i kommunerne overblik og nye turismepolitiske anbefalinger fra august 2010 sat fokus på kommunernes rolle i turismen og fremlagt en række anbefalinger til, hvordan kommunerne kan styrke den turismepolitiske indsats bl.a. gennem deres planarbejde. En god destinationsudvikling tager også højde for at integrere kommunens politikker og strategier i udviklingen af en stærk destination. Især kommunens planstrategier og planlægningsværktøjer kan være med til at understøtte udviklingen af stærke turistdestinationer. Kommunerne varetager en række turismerelaterede opgaver inden for områder som byudvikling, miljø-, natur-, og kulturområdet, og har en række beføjelser og redskaber inden for planlægningsområdet, som medvirker til at udvikle rammebetingelserne for udviklingen af turismeerhvervet. I 2009 havde de 98 kommuner tilsammen udgifter på 261 mio. kr. til direkte turismefremme. Kommunerne investerer derud over betydelige beløb i indirekte turismefremme. Det vil sige tilskud til drift af lokale kultur- og naturhistoriske museer, kunstmuseer, bymuseer samt udgifter til finansiering af turismens basisprodukt. Som eksempler kan nævnes anlæg af cykel- og vandrestier, udgifter til naturpleje og renholdelse af strande og skove mv. Arbejdet med indirekte turismefremme løses i kommunernes fagforvaltninger og indgår ofte som en del af kommunens borgerrettede service- og anlægsopgaver. Planlovgivningen giver kommunerne gode muligheder for at arbejde strategisk og målrettet for at udvikle turismen. Dialogforum om turismeplanlægning 21

2 Turisme som et tema i kommuneplanstrategien Planstrategien er beslutningsgrundlaget for den videre kommuneplanlægning. En velgennemført proces kan give politisk ejerskab til planlægningen, sikre inddragelse af forskellige aktører og skabe forståelse af målene for den videre udvikling i kommunen. Skov og Landskab gennemførte i 2009 en evaluering af kommuneplanstrategier, herunder en vurdering af det tematiske indhold i 85 kommunale planstrategier. Af gennemgangen fremgår det, at Turisme som tema nævnes af små 34%. Det forholdsvis store antal kommuner, der inddrager dette område i strategien, er et udtryk for den opmærksomhed på det potentiale, som denne sektor enten allerede har, eller som den kan få igennem en yderligere udvikling. Arbejdsrapport nr. 62/2009 fra Skov og Landskab. Kommunale turismestrategier Det er en forudsætning for placering af nye turistanlæg inden for kystnærhedszonen, at kommunerne udarbejder sammenhængende turistpolitiske overvejelser, for eksempel i form af en turismestrategi, som udmøntes i den fysiske planlægning. En række kommuner har udarbejdet turismestrategier og politikker. De kan enten være formuleret som selvstændige turismepolitikker eller som en del af en anden kommunal politik, for eksempel erhvervspolitikken. Med sammenhængende turistpolitiske overvejelser skabes et politisk godkendt grundlag for beslutninger og planer, som omhandler eller har konsekvens for turismen i kommunen og grundlag for kommunens stillingtagen til konkrete enkeltprojekter, for eksempel udvidelse af en eksisterende campingplads eller etablering og byggeri af et nyt feriecenter. Det er på sigt med til at skabe grundlaget for en investeringssikkerhed i området. Kommunalbestyrelsen kan på denne baggrund sammenfatte og vurdere, hvordan kommunen kan støtte det lokale turisterhverv. I bilag 4 henvises til tre eksempler på strategier udarbejdet af kommuner. Samarbejde er en vigtig forudsætning I kommunerne er der et ønske om at opnå et godt og dynamisk samarbejde med turismeerhvervet for at sikre en afvejning af interesserne i planlægningen. Der er i mange kommuner nedsat et turistråd eller lignende dialogforum, hvor kommunen mødes med repræsentanter fra de lokale turistaktører, organisationer m.m. Kommunernes arbejde for at opnå samlet turismefremme medfører behov for samarbejde på tværs af fagforvaltninger. Destinationsudvikling kan gå på tværs af kommunegrænser og stiller derfor krav til tværkommunal tænkning og strategiudvikling med henblik på at styrke den samlede attraktionskraft i et område. Et forstærket samarbejde mellem aktører i destinationer og kommuner vil styrke det samlede strategiske arbejde med fremme af turismen, herunder at turismen tænkes ind i en værdikædesammenhæng. Det vil sige, at en kæde af offentlige og private aktører og ydelser inden for bl.a. oplevelser, overnatning, transport ses i sammenhæng. Redskaber i den konkrete planlægningsproces I forbindelse med den fysiske planlægning for turisme vil kommunen kunne drage stor fordel af at benytte en række forskellige planlægningsredskaber. I Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen. Eksempelsamling fra Miljøministeriet 2010 findes en eksempelsamling med en række bud på, hvordan kommuner har grebet turismefremmeindsatsen an i praksis. Landskabskaraktermetoden kan give overblik over, hvilke landskabsområder der kræver bevaring og beskyttelse, og hvilke landskabstræk der kan anvendes i samspil med udviklingen af turismen. Landskabskaraktermetoden kan udbygges med en oplevelsesværdikortlægning af det rekreative potentiale i kommunen. Tilsvarende er udviklet en metode til naturkvalitetsplanlægning baseret på kortlægning af naturområder og fastlæggelse af deres kvalitet og potentialer. Denne metode kan bidrage til at styrke arbejdet med at sikre naturværdierne - også i kystzonen - hvor der findes store naturværdier på både nationalt, regionalt og lokalt niveau. For yderligere oplysninger om planlægning i kystnærhedszonen, landskabskaraktermetoden, oplevelsesværdikortlægning og naturkvalitetsplanlægning, se henvisninger i bilag 4. Kommuneplanrammer Kommunale turiststrategier og sammenhængende turistpolitiske overvejelser skal følges op af konkret planlægning med retningslinjer, udlæg af arealer og lokalplaner til rekreative formål, herunder ferie- og fritidsanlæg med feriehoteller, feriecentre, campingpladser og sommerhusområder. 22 Dialogforum om turismeplanlægning

3 100% Andel af kommuneplanrammer med rekrestiv anvendelse placeret i kystnærhedszonen Rekreativt grønt område Rekreativt område Idrætsanlæg Kolonihaver Campingplads Ferie-centre Forlystelseanlæg Golfbaner Lystbådehavn Støjende fritids-anlæg Kystnærhedszonen Ikke kystnærhedszonen Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen Med den endeligt vedtagne kommuneplan lægger kommunalbestyrelsen rammerne for den fremtidige arealanvendelse. En gennemgang af kommunernes planlægning i årene viser, i hvilket omfang kommunerne har gennemført og vedtaget planlægning med rekreativt formål. Figuren viser de endeligt vedtagne kommuneplanrammer i årene , hvor den specifikke arealanvendelse, efter kommunernes indrapportering til plansystemdk, er rekreativ arealanvendelse. En væsentlig del af den danske turisme uden for de større byer er i dag centreret i de kystnære områder. Figuren viser, at der vedtages kommuneplanrammer for udviklingen af rekreative anlæg både inden for og uden for kystnærhedszonen i kommunerne. Lokalplanlægning Kommuneplanens politiske strategi og målsætningerne virkeliggøres gennem lokalplanlægning. Med lokalplanen fastlægger kommunalbestyrelsen regler for bebyggelse og anvendelse af arealer inden for planens område. Landets kommuner har i årene vedtaget 235 lokalplaner, hvor formålet er rekreativ anvendelse for eksempel golfbaner, feriecentre og grønne områder. Af disse er 123 beliggende inden for kystnærhedszonen. Specifik arealanvendelse Samlet antal Heraf Inden for kystnærhedszonen Antal vedtagne lokalplaner med rekreativ anvendelse Campingpladser Feriecentre Forlystelsesanlæg 14 7 Golfbaner 30 9 Idrætsanlæg 19 9 Kolonihaver 20 8 Kontor- og serviceerhverv 1 0 Lystbådehavne 14 5 Naturområder 1 1 Områder til offentligt formål 1 0 Rekreative grønne områder 25 9 Rekreative områder Støjende fritidsanlæg 7 7 Andet 2 2 Total Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen Dialogforum om turismeplanlægning 23

4 Den geografiske fordeling af de vedtagne lokalplaner for henholdsvis feriecentre og campingpladser vises. På det første kort ses placeringen af de lokalplaner for feriecentre, som kommunerne har endeligt vedtaget i perioden På det andet kort ses placeringen af de lokalplaner for campingpladser, som kommunerne har endeligt vedtaget i perioden Samlet set viser kortene, at kommunerne i perioden har udarbejdet og vedtaget en række lokalplaner og dermed muliggjort realiseringen af projekter inden for ferie- og fritidsområdet; det kan dreje sig om udvidelse af eksisterende feriehoteller, opførelse af nye feriehoteller, om udvidelse eller anlæg af nye større aktiviteter på eksisterende campingpladser. Der er således allerede i dag mulighed for planlægning for konkrete ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen. Med vedtagelse af lov 424 har kommunerne i landets yderområder fået nye muligheder for planlægning af ferie- og fritidsanlæg. Sommerhuse Der er i dag i alt ca sommerhuse i Danmark, hvoraf knap ligger inden for kystnærhedszonen. Feriecentre i Danmark, planlagt i perioden Copyright Baggrundskort KMS Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen I kystnærhedszonen må kommunerne ikke i dag udlægge nye sommerhusområder, og de eksisterende områder skal fastholdes til ferieformål, jf. planlovens kapitel 2a. I 2004 blev planloven ændret, og der blev givet mulighed for udlæg af op til nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen på betingelse af, at en række krav blev opfyldt. De sommerhusgrunde er blevet udlagt ved en række landsplandirektiver. Den gennemsnitlige bebyggelsestæthed for sommerhusområder i vedtagne kommuneplanrammer er 4%. Der er i årene opført i alt sommerhuse med en gennemsnitlig størrelse på 98 m 2. Den gennemsnitlige størrelse for alle sommerhuse er 76 m 2. Kortene viser beliggenheden af landets sommerhusområder og bebyggelsestætheden af disse. Endvidere vises den geografiske fordeling af de nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, som er udlagt ved landsplandirektiv efter vedtagelse af lovgivning. Copyright Baggrundskort KMS Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen Campingpladser i Danmark, planlagt i perioden Dialogforum om turismeplanlægning

5 Kommunernes planlægning for turisme Kommunerne arbejder strategisk med udviklingen af turismen i kommuneplanstrategierne, der udarbejdes sammenhængende turistpolitiske overvejelser som en del af kommuneplanen, og der planlægges for ferie- og fritidsanlæg også inden for kystnærhedszonen. Kommuneplanprocessen er central for turismeudviklingen fordi: Der fastlægges en strategi. Interessenter og offentligheden inddrages i planlægningsprocessen på et tidligt tidspunkt. De forskellige arealinteresser, herunder turismeinteresserne, afvejes indbyrdes. De forskellige sektorinteresser koordineres, hvilket kan støtte turismeudviklingen. Kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Der inden for kystområderne er krav om revurdering af eksisterende uudnyttede reservationer og ophævelse af uaktuelle, At eksisterende sommerhusområder i kommuneplanlægningen vurderes mht. muligheden for modernisering og kvalitetsforbedring og med henblik på øget attraktivitet. En helhedsorienteret tilgang giver mulighed for at understøtte turismeudviklingen med tiltag, som sigter bredere end specifikt på turismeudvikling, f.eks. forbedret miljø, trafikforhold, adgang til den omgivende natur, modernisering af kystturistområder, attraktive bymiljøer og besøgsområder i naturen. Copyright Baggrundskort KMS Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen Bebyggelsestæthed af sommerhusområder (metode: standardafvigelse) Dialogforum finder, at der i den gældende lovgivning om fysisk planlægning er gode muligheder for, at kommunerne kan arbejde strategisk og målrettet for at udvikle turismen i kommunen og for at lade de overordnede principper være grundlag for behandling af konkrete projekter. Det kræver samarbejde mellem turismens forskellige aktører, mellem kommunerne i et område og mellem forvaltninger internt i kommunen. Det er Dialogforums opfattelse, at flere kommuner med fordel kan arbejde med en målrettet strategisk tilgang til spørgsmålet om udvikling af turismen. Dialogforum ønsker på baggrund af drøftelser om en række konkrete sager at tilkendegive, at behandlingen af konkrete sager kan tage lang tid. Enkelte projekter om udvidelse af eksisterende anlæg eller nye anlæg skal gennemgås i forhold til en række forskellige love, som alle kan medføre forsinkelse eller umuliggøre projektet. Det er Dialogforums opfattelse, at sagsbehandlingen af konkrete projekter må kunne effektiviseres og smidiggøres hos de involverede myndigheder. Nye sommerhusområder Copyright Baggrundskort KMS Kilde: Plansystem (udtræk feb. 2011), Naturstyrelsen Dialogforum om turismeplanlægning 25

6 Kilde: Inspiration til planlægning i kystnærhedszonen Eksempelsamling Miljøministeriet, By- Landskabsstyrelsen Planlovens bestemmelser om planlægning for ferieog fritidsanlæg Dialogforum finder, at planlovgivningen er vanskeligt tilgængelig. Det kan være svært for investorer, bygherrer og andre turismeaktører at få overblik over planprocessen og de bestemmelser, som er relevante i forhold til realisering af et konkret projekt. Dialogforum har derfor ønsket en kort gennemgang af de bestemmelser, som umiddelbart er relevante for planlægningen for ferie- og fritidsanlæg inden for kystnærhedszonen. Planlovens formål Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Derud over skal planloven sikre, at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource. Kommuneplanstrategien Det er kommunalbestyrelsens opgave at formulere de overordnede politiske mål og visioner for udviklingen i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, som giver kommunalpolitikerne mulighed for at tilrettelægge en planlægning, som skuer fremad samtidig med, at den tager afsæt i aktuelle problemstillinger og muligheder i kommunen. Det er en politisk proces og beslutning at afveje de forskellige interesser i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens turismestrategi. Turismestrategien sætter rammerne for turismeudviklingen i kommu- Kystnærhedszonen er en 3 km bred planlægningszone. 26 Dialogforum om turismeplanlægning

7 nen. I planstrategien har kommunalbestyrelsen mulighed for at sætte fokus på udviklingen af turismeerhvervet. Tankerne i planstrategien om turismeudviklingen kan indarbejdes i kommuneplanlægningen og dermed sætte rammerne for den måde, kommunen behandler konkrete ønsker om etablering af ferie- og fritidsanlæg og i øvrigt arbejder med turismeudvikling. Kommuneplanen Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen. I kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen politikken for udviklingen af f.eks. byer, turisme, infrastruktur og samspillet mellem de forskellige sektorer og geografiske områder. Kommuneplanen er den bærende oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer m.fl. kan orientere sig om planerne for kommunens udvikling. Kommuneplanen opdeler kommunens areal i byzone, sommerhusområder og landzone. Områderne har hver deres formål, derfor er kravene til planlægningen i zonerne forskellige. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen for en række emner og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen fastlægger arealanvendelsen i kommunen baseret på afvejning af forskellige hensyn og interesser inden for kommunegrænsen. Men kommunens planlægning er afhængig af nabokommunens. Samarbejde på tværs af kommunegrænser kan skabe bedre sammenhæng og funktion af turistområder og ferie- og fritidsanlæg, idet turismen ikke er begrænset af kommunegrænser. Samarbejde mellem nabokommuner kan både være med til at udvikle turismen i kommunen selv og i større sammenhængende turistområder ud over kommunegrænsen. Både forslag til planstrategi og til kommuneplan sendes i høring i mindst 8 uger, hvor organisationer, erhvervslivet, borgere og andre aktører har mulighed for at komme med forslag og bemærkninger. I forbindelse med disse høringer kan turismens aktører bidrage med viden om nye tendenser i turismen, med forslag, ideer m.m. Turismen er i dele af Danmark en væsentlig sektor. Derfor er det vigtigt, at turismens generelle interesser og konkrete investorinteresser spilles ind i kommuneplanprocessen, så de indgår i kommuneplanlægningens arealplanlægning og ses i sammenhæng med eksisterende ferie- og fritidsanlæg, kulturmiljøer, oplevelsesmuligheder, adgang til naturen mv. På den måde vil der kunne udvikles mere oplevelsesrige sammenhængende turistområder og skabes synergi mellem forskellige aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan med vedtagelse af en kommuneplan, og sammenhængende turistpolitiske overvejelser medvirke til at skabe sikkerhed for investorer og gennem den foretagne interesseafvejning, sikre at turismen kan udvikles samtidig med, at der tages hensyn til de åbne kyster og det øvrige naturgrundlag. De særlige bestemmelser om kystnærhedszonen Et af formålene i planloven, er at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource. Det er derfor en national planlægningsopgave at bevare kysterne, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi, og at sikre en kvalitetsbetonet udvikling hvor udviklingen er velbegrundet. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred planlægningszone. Kystnærhedszonen omfatter landzone og sommerhusområder. Byzone er ikke omfattet, da der ikke er knyttet samme beskyttelsesmæssige interesser til de allerede bebyggede og udlagte byzoner. Der er fortsat pres på for at udnytte kysterne til forskellige formål. Derfor er det nødvendigt at begrænse bebyggelse og anlæg, specielt på de åbne kyststrækninger, så kysterne friholdes for anlæg, der ikke Planprocessen 1 Forudgående debat hvert 4. år Oplysning om hidtidig planlægning Strategi for kommuneplanlægningen Debatperiode på minimum 8 uger 2 Forslag til plan Udarbejdelse i samarbejde med andre myndigheder, borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer m.fl. 3 Offentliggørelse af planforslag Debatperiode minimum 8 uger Sendes til myndigheder Miljøministeren har pligt til at gøre indsigelse på regeringens vegne mod forslag, der er i strid med overordnede interesser 4 Vedtagelse af planen Behandling af indsigelser, forhandling af ændringsforslag 5 Offentliggørelse 6 Administration af planen Kommunalbestyrelser skal virke for planens gennemførelse Dialogforum om turismeplanlægning 27

8 har behov for kystnær placering. Anlæg, der har behov for kystnær placering, kan placeres og indpasses i kystområderne, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. For at sikre at de åbne kyster friholdes for unødvendig bebyggelse og anlæg, stiller planloven krav om godtgørelse af behov for beliggenhed i kystnærhedszonen. Det kræver derfor en særlig begrundelse for planlægning for nye anlæg og bebyggelse. For ferieog fritidsanlæg kræver det sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Formålet er, at kommunen ud fra kommunens turismestrategi vurderer, hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg kan finde sted i kystnærhedszonen. De sammenhængende turistpolitiske overvejelser kan bygge på kommunens strategiske mål for turismeudviklingen. Overvejelserne skal vedtages af kommunalbestyrelsen, idet de (på linje med en funktionel og planlægningsmæssig begrundelse) er en nødvendig forudsætning for planlægning for nye ferie- og fritidsanlæg. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres ud fra planlovens hovedprincipper for planlægning i kystnærhedszonen. Hovedprincipperne er for ferie- og fritidsanlæg, at de skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse, og at de skal indpasses i kystlandskabet - som hovedprincip bag eksisterende bebyggelse. Kravene tilsigter, at de åbne kyster påvirkes mindst muligt, og at nye anlæg kan bidrage til områdets attraktionsværdi og støtte lokalsamfundet. Derud over er det et krav, at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende områder skal fastholdes til ferieformål. Reglerne skal sikre, at boliger i sommerhusområder som udgangspunkt kun anvendes i sommerhalvåret og til kortere ferieophold i vinterhalvåret, så sommerhusområderne bevarer det rekreative præg, og der ikke opstår et pres for at udlægge nye sommerhusområder. I forbindelse med de 4-årige revisioner af kommuneplanen skal kommunen gennemgå allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer, og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Ligeledes skal kommunen vurdere muligheden for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder, så den ressource, der ligger i sommerhusområder udvikles og kvalitetsforbedres, så sommerhusområderne fortsat kan fungere som attraktive ferieog fritidsområder til gavn for både turismen og friluftslivet. Kommuneplanrevisionen giver således kommunen mulighed for at tilpasse kommuneplanen til nye tendenser, modernisere eksisterende områder og revurdere og ophæve uudnyttede reservationer, der kan spærre for nye reservationer. Danmark i balance Regeringen udsendte i september 2010 udspillet Danmark i balance i en global verden, som indeholder en række initiativer, som skal bidrage til at styrke yderområderne og understøtte et Danmark balance. Et af initiativerne er flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker. Dette initiativ er konkretiseret og gennemført gennem vedtagelsen den 3. maj 2011 af ændringer i planloven, som træder i kraft den 1. september Med virkning fra den 1. september 2011 kan 29 kommuner i yderområder og ikkebrofaste øer ansøge miljøministeren om tilladelse til at fravige kravet om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Der skal dog fortsat udarbejdes turistpolitiske overvejelser som grundlag for den konkrete planlægning af større ferie- og Planlovens væsentligste bestemmelser for kystnærhedszonen 5 a. Landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, at der bortset fra trafikhavneanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2, at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges. 5 v. Miljøministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til en planlægning i en kommune eller på en ø, der er opført i bilag 2, selv om betingelsen i 5 b, stk. 1, nr. 1 ikke er opfyldt, medmindre væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser tilsidesættes. Stk. 2. Miljøministeren kan ved tilladelse efter stk. 1, fravige den regionale udviklingsplan. Miljøministeren foretager en høring af regionen, inden der gives tilladelse til fravigelsen. Stk. 3. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning og meddelelse af tilladelse. 28 Dialogforum om turismeplanlægning

9 fritidsanlæg. Bilag 3 viser en liste over de 29 kommuner og ikkebrofaste øer. Med virkning fra den 1. september 2011 kan miljøministeren i alle kommuner, hvor ingen by har mere end indbyggere, i et landsplandirektiv fastsætte regler, der udlægger arealer i et område til udvalgsvarebutikker uden for bymidten. Bestemmelsen er kun tænkt anvendt i få tilfælde efter en konkret vurdering og ansøgning fra kommunen og kun inden for bestemte kategorier, herunder turistmål, som har mindst besøgende pr. år, og som tiltrækker international turisme. Med turistmål er der taget udgangspunkt i VisitDenmarks liste over turistmål i Danmark og de dertil knyttede besøgstal. Det forudsættes, at turistmålet skal være fysisk etableret i det pågældende område forud for ansøgningen om udlæg af et areal til udvalgsvarebutikker i et landsplandirektiv. Samtidig kræves det, at etablering af udvalgsvarebutikker sker i umiddelbar fysisk tilknytning til turistmålets hovedaktivitet. Planlægning for konkrete turismeaktiviteter Planlægning for et koncentreret turistområde, ressort, en destination eller helårsturisme adskiller sig principielt ikke fra den anden planlægning, men må følge den skitserede planproces med udarbejdelse af forslag, offentliggørelse, behandling af indsigelser, endelig vedtagelse m.m., som det er bestemt i planloven. I forbindelse med realisering af konkrete projekter vil første skridt ofte være kontakt mellem bygherre og kommune, hvor det afklares om det pågældende projekt vil kunne realiseres inden for rammerne af allerede vedtagne planer, og om projektet er i tråd med kommunens ønsker til en fremtidig udvikling af turismen i kommunen. Anden lovgivning Dialogforum har drøftet sammenhængen mellem planloven og anden lovgivning, som har til formål at beskytte kysterne, naturen og regulere arealanvendelsen i kystområderne. Kystområderne er omfattet af mange forskellige beskyttelsesinteresser. Den yderste del af kysten (indtil 300 m fra kysten) er som regel omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse i henhold til naturbeskyttelseslovens 8 og 15. Disse er forbudszoner, hvor tilstandsændringer herunder placering af byggeri eller andre anlæg ikke er tilladt, medmindre der undtagelsesvis meddeles dispensation. Herud over kan der være generelt beskyttede naturtyper ( 3 i naturbeskyttelsesloven), naturfredning, Natura 2000-områder og vildtreservater, fastlagt efter anden lovgivning. En række af disse beskyttelsesbestemmelser er særdeles restriktive både i lovgivning og i administrativ praksis. Bestemmelserne medvirker til at fastholde og bevare kystområdernes naturmæssige og landskabelige kvaliteter. I forbindelse med turismeplanlægningen kan det være relevant at inddrage oversvømmelsesrisiko som følge af klimaændringer, jf. lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer. Lovgivning om sommerhuse og camping eller lovene om særlige beskyttelsesinteresser kan gøre det vanskeligt at udvikle aktiviteter og erhvervsmæssige initiativer i konkrete områder. Planlægningsprocessen vil kunne medvirke til at afklare de interesser, der er knyttet til et bestemt område. Der er situationer, hvor planlægningen ikke kan gennemføres på grund af sommerhuslov eller love om naturbeskyttelse. Planlovgivningen vil ofte kunne medvirke til at afveje de forskellige interesser i arealanvendelsen gennem krav til planlægningsproces, inddragelse af borgere og erhvervsliv samt krav om offentliggørelse af forslag og endeligt vedtagne planer. Dialogforum finder, at der i sommerhuslovgivning og lovgivning om naturbeskyttelse m.m. er pålagt turismeerhvervet en del begrænsninger i forhold til realisering af konkrete projekter. Ofte giver kravene i lovgivningen adgang til dialog og raffinering af projektet, men det kan opleves vanskeligt og give en oplevelse af lang sagsbehandlingstid. Dialogforum finder, at der med fordel i forbindelse med konkrete ferie- og fritidsprojekter tidligt i planlægningsprocessen kan sættes fokus på anden lovgivning, som projektet skal behandles i forhold til. Det gælder både ved nyanlæg og ved udvidelser af eksisterende ferie- og fritidsanlæg. Dialogforum har på baggrund af drøftelserne medtaget to bilag i afrapporteringen: Et om sommerhusloven og campingreglementet samt planlovens helårsforbud og et om naturbeskyttelsesinteresser med særlig betydning for planlægningen for turisme. Dialogforum om turismeplanlægning 29