Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne?

Transkript

1 Det vesteuropæiske produktivitetsproblem: Hvorfor er vi mindre effektive end amerikanerne? Indlæg på Norges Handelshøyskoles Høstkonferanse i Oslo d. 19. oktober 2012 Af Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitet og formand for den danske regerings Produktivitetskommission

2 PROBLEMET: HVORFOR ER PRODUKTIVITETEN I VESTEUROPA BEGYNDT AT UDVIKLE SIG DÅRLIGERE END I USA? Note: Nordvesteuropa omfatter Sverige, Danmark, Finland, UK, Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig, og Irland. Kilde: Total Economy Database.

3 VESTEUROPAS VEJ FRA HØJ TIL LAV PRODUKTIVITETSVÆKST Årlig vækst i realt BNP per arbejdstime (%) Vesteuropa USA ,3 2, ,4 1, ,5 2,3 Note: Vesteuropa omfatter her landene i EU-15. Kilde: Van Ark m.fl. (2008, tabel 1).

4 HVAD ER BAGGRUNDEN FOR SVÆKKELSEN AF PRODUKTIVITETSVÆKSTEN I VESTEUROPA I DE SENESTE ÅRTIER? For at forstå dette må vi se nærmere på forskellige produktivitetsbegreber og forskellige kilder til produktivitetsvækst

5 PRODUKTIVITETSBEGREBER Arbejdsproduktivitet = produktion per arbejdstime Totalfaktorproduktivitet (TFP) = indeks for den effektivitet, hvormed vi udnytter det samlede input af arbejdskraft og kapital TFP afhænger af teknologi, organisation og ledelse, infrastruktur, offentlig regulering samt andre institutionelle forhold, der påvirker effektiviteten i produktionen (TFP = mål for vores uvidenhed )

6 KILDER TIL VÆKST I ARBEJDSPRODUKTIVITETEN Stigning i arbejdskraftens kvalitet (stigning i humankapital) Stigning i indsatsen af realkapital pr. arbejdstime Stigning i TFP

7 KILDER TIL VÆKST I TOTALFAKTORPRODUKTIVITETEN Indenlandske kilder: Egen udvikling af nye teknologier og organisationsformer mm., effektivitetsfremmende institutionelle reformer Internationale kilder: Import af mere avancerede teknologier, know-how og organisationsformer fra udlandet (konvergens mod de teknologisk førende lande)

8 VIGTIGE VESTEUROPÆISKE VÆKSTKILDER I GULDALDERPERIODEN Teknologisk catch-up med USA Højt investeringsniveau med udgangspunkt i en relativt lille initial kapitalbeholdning Handelsliberalisering (specialiseringsgevinster) Vandring fra land til by (reallokering mod mere produktive sektorer)

9 SVÆKKELSEN AF PRODUKTIVITETSVÆKSTEN EFTER 1973 Efterkrigstidens lette kilder til produktivitetsvækst begyndte at tørre ud Arbejdsudbuddet i de fleste vesteuropæiske lande faldt mærkbart fra midten af 1970 erne Som følge heraf steg kapitalintensiteten i produktionen. Derfor halede timeproduktiviteten i Vesteuropa fortsat ind på timeproduktiviteten i USA frem til midten af 1990 erne Men siden da er produktivitetsvæksten i USA accellereret, hvorimod den er faldet i Vesteuropa

10 BNP pr. indbygger og timeproduktivitet i EU målt i forhold til USA Kilde: Van Ark m.fl. (2008, fig.1).

11 HVOR ER VÆKSTEN I ARBEJDSPRODUKTIVITETEN KOMMET FRA I DE SENERE ÅR? VÆKSTBIDRAG FRA PRODUKTIONSFAKTORER Gennemsnit for den private sektor i perioden EU USA Årlig stigning i arbejdsproduktivitet (%) 1,5 3,0 Vækstbidrag fra: Humankapital 0,2 0,3 IT kapital 0,5 0,8 Anden kapital 0,5 0,4 TFP 0,3 1,4 Kilde: Van Ark m.fl. (2008, tabel 3).

12 HVOR ER VÆKSTEN I ARBEJDSPRODUKTIVITETEN KOMMET FRA I DE SENERE ÅR? VÆKSTBIDRAG FRA SEKTORER Gennemsnit for den private sektor i perioden EU USA Årlig stigning i arbejdsproduktivitet (%) 1,5 3,0 Vækstbidrag fra: Vareproduktion 0,8 0,7 IT produktion 0,5 0,9 Tjenester 0,5 1,8 - Distribution 0,3 0,9 - Finans og business 0,1 0,7 - Personlige -0,1 0,1 - Reallokering 0,1 0,1 Reallokering -0,2-0,3 Kilde: Van Ark m.fl. (2008, tabel 5) og EU KLEMS databasen.

13 PRODUKTIVITETSUDVIKLINGEN I VESTEUROPA CONTRA USA SIDEN 1995: FORELØBIG OPSUMMERING Det stigende produktivitetsgab mellem USA og Vesteuropa skyldes primært, at USA har haft en langt større stigning i TFP Den højere produktivitetsvækst i USA er koncentreret i IT produktion og især i servicesektoren Det er især servicebrancher med intensivt brug af IT, der har haft højere produktivitetsvækst i USA

14 PÅ SPORET AF EN FORKLARING PÅ DET VESTEUROPÆISKE PRODUKTIVITETSEFTERSLÆB Er amerikanerne bedre til at omsætte IT til produktivitetsfremskridt end europæerne? I givet fald: Hvorfor? Svar fra Bloom, Sadun og Van Reenen (2012): Amerikanske ledelsesmetoder er bedre egnet til at sikre udnyttelse af gevinsterne ved IT

15 HVORDAN KAN VI MÅLE FORSKELLE I LEDELSESMETODER? Bloom og Van Reenen (2010) har organiseret en omfattende interviewundersøgelse af ledelsesmetoder i industrivirksomheder i et stort antal lande. Spørgsmålene vedrørte ledelsespraksis inden for tre hovedområder: Monitoring (overvågning af produktionsprocessen med henblik på løbende effektivisering) Targets (fastsættelse af relevante præstationsmål og løbende opfølgning herpå) Incentives (rekruttering, fastholdelse, belønning og forfremmelse af de bedste medarbejdere) Hver virksomheds ledelsespræstation blev tildelt en score på en skala fra 1 (dårligste praksis) til 5 (bedste praksis)

16 LEDELSESPRÆSTATIONER I FORSKELLIGE LANDE Kilde: Bloom og Van Reenen (2010, fig. 1).

17 LEDELSESPRÆSTATION OG PRODUKTIVITET Bloom og Van Reenen (2010) påviser en robust og statistisk stærkt signifikant sammenhæng mellem deres indikator for ledelsespræstation og forskellige mål for virksomhedens performance såsom: Omsætning per medarbejder Afkast af samlet kapitalindsats Vækst i omsætning Aktiemarkedsværdi i forhold til indre værdi Virksomhedens evne til overlevelse

18 OPDAGELSEN ER IKKE NY! Citat fra The Marshall Plan Productivity Mission of 1947: Efficient management is the single most significant factor in the American productivity advantage.

19 AMERIKANSK EJERSKAB OG PRODUKTIVITET Bloom og Van Reenen (2012) finder, at Amerikansk-ejede selskaber i Europa har opnået større produktivitetsgevinster ved investering i IT end andre selskaber i samme branche, herunder andre udenlandsk ejede selskaber. Det gælder især for brancher med intensivt brug af IT De amerikansk-ejede selskabers ekstra gevinst ved IT-investering skyldes, at amerikanske selskaber har en bedre ledelsespræstation, når det gælder HR management ( incentive management )

20 ET INTERESSANT REGNESTYKKE I perioden voksede arbejdsproduktiviteten i USA i gennemsnit med 2,3 procent om året, hvorimod den kun voksede med 1,5 procent i Vesteuropa. Resultaterne i Bloom og Van Reenen (2012) implicerer, at ca. halvdelen af denne forskel i produktivitetsvækst på 0,8 procent om året kan forklares ved, at amerikanske virksomheder i ITintensive brancher har opnået større produktivitetsgevinster ved deres IT-investeringer end europæiske virksomheder i de samme brancher.

21 DEN AMERIKANSKE TILGANG TIL HUMAN RESOURCE MANAGEMENT Bloom s og Van Reenen s undersøgelser tyder på, at amerikanske virksomheders HR management er karakteriseret ved Stor vægt på belønning af god performance via aflønning og forfremmelse Ringe tålmodighed med dårlig performance: Stagnation i løn, krav om opkvalificering, nedgradering eller fyring Store anstrengelser for tiltrækning og fastholdelse af talentfulde medarbejdere

22 HVORFOR ER DER FORSKEL PÅ LEDELSESMETODER PÅ TVÆRS AF LANDE? Forskellene er utvivlsomt i høj grad bestemt af historiske og kulturelle faktorer, men forskningen peger også på følgende forhold: Mere intensiv konkurrence fremtvinger mere effektive ledelsesmetoder (og generelt er der større konkurrencepres i amerikansk end i europæisk økonomi) Familieejede virksomheder har i gennemsnit dårligere ledelsespræstationer (og der er relativt færre af den type virksomheder i USA) Et mere reguleret arbejdsmarked gør det vanskeligere at praktisere incentive management ved at hyre og fyre medarbejdere og at ændre løn og arbejdstid (og det amerikanske arbejdsmarked er langt mindre reguleret end de europæiske)

23 ARBEJDSMARKEDSREGULERING OG PRÆSTATION I INCENTIVE MANAGEMENT Kilde: Bloom og Van Reenen (2010, fig. 3).

24 ANDRE MULIGE ÅRSAGER TIL LAVERE PRODUKTIVITETSVÆKST I EUROPA VS. USA Svagere konkurrence på produktmarkederne mindsker incitamentet til at innovere Uhensigtsmæssig regulering gør det omkostningsfyldt at starte virksomheder, og omkostningsfyldt for nystartede virksomheder at ansætte og vokse (og gå konkurs) Markedet for venturekapital er underudviklet i Europa Lavere andel af højtuddannede i den europæiske arbejdsstyrke

25 SAMMENFATNING Vesteuropa er inde i en vanskelig omstillingsproces, hvor produktivitetsvæksten i højere grad skal drives af vore egne innovationer Det vesteuropæiske produktivitetsefterslæb i de senere år kan henføres til servicesektoren, især de ITintensive servicebrancher Amerikanerne har indtil nu været bedre til at omsætte IT-revolutionen til produktivitetsforbedringer Det skyldes tilsyneladende i høj grad, at de amerikanske metoder til HR management er bedre egnede til at indhøste de potentielle gevinster fra IT

26 SAMMENFATNING (fortsat) Skærpet konkurrence på de europæiske produktmarkeder kan fremtvinge en mere effektiv ledelsespraksis og mere innovation Uhensigtsmæssig regulering, manglende venturekapital og en lav andel af højtuddannede bidrager formentlig til at forklare den lave produktivitetsvækst i mange vesteuropæiske lande

27 UDFORDRINGEN FOR VESTEUROPA Vesteuropa har brug for strukturreformer, der kan frigøre det uforløste potentiale for produktivitetsvækst Udfordringen for Vesteuropa er at gennemføre reformer, der øger væksten, men samtidigt forebygger den markante stigning i uligheden, vi har set i USA

28 Supplerende slides

29 DET ER IKKE NYT, AT VESTEUROPA HALTER BAGEFTER AMERIKA Gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP pr. indbygger Vesteuropa USA Realt BNP pr. indbygger i Vesteuropa i procent af realt BNP pr. indbygger i USA ,98 1, : ,33 1, : ,78 1, : ,06 2, : ,86 1, : : 67 Kilde: Crafts og Toniolo (2008, tabel 1).

30 EJERFORMER OG LEDELSESPRÆSTATIONER Kilde: Bloom og Van Reenen (2010, fig. 4).

31 LEDELSESPRÆSTATIONER I MULTINATIONALE VERSUS INDENLANDSKE VIRKSOMHEDER Kilde: Bloom og Van Reenen (2010, fig. 5).

32 LITTERATURHENVISNINGER Bart van Ark, Mary O Mahoney, and Marcel Timmer (2008). The Productivity Gap between Europe and the United States: Trends and Causes. Journal of Economic Perspectives, vol. 22, Number 1, Winter 2008, pp Nicholas Bloom and John Van Reenen (2010). Why Do Management Practices Differ across Firms and Countries? Journal of Economic Perspectives, vol. 24, Number 1, Winter 2010, pp Nicholas Bloom, Raffaella Sadun, and John Van Reenen (2012). Americans Do IT Better: US Multinationals and the Productivity Miracle. American Economic Review, vol. 102, pp Nicholas Crafts and Gianni Toniolo (2008). European Economic Growth : An Overview. Centre for Economic Policy Research Discussion Paper No