Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København"

Transkript

1 Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse i København Kofoeds Skole November 2011 Af: Louise Christensen og Marketa Kubickova Projektet er finansieret med midler fra Villum Fonden

2 Evalueringsrapport om østeuropæiske hjemløse: 1. Forord 3 2. Sammenfatning 4 3. Indledning Baggrund Juridiske rammer Metode Kontakt Afklaring Omfang -antal og kontakt Antal Første kontakt Demografiske profiler Køn Alder Nationalitet Problematikker Misbrug Psykiske problemer Sprogbarrierer Overnatningssteder Ophold i Danmark Rejse til Danmark Ankomst til Danmark Kontakter i Danmark og hjemlandet/oprindelseslandet Årsager til at rejse til Danmark Arbejde i Danmark De der gerne ville tilbage De der er rejst videre Overlevelsesmåder i Danmark Indsatser. Projektets indsatser i forhold til østeuropæiske hjemløse Hygieine Hjælp med helbredsproblemer Hjælp med misbrugsproblemer Vejledning Juridisk bistand Undervisning 40 1

3 10. Evaluering af projektet Reintegrering i Polen Politik på nogle polske herberger Identitet som hjemløs Hjemløse uden hjemland og hjælp i Danmark Forbedring af beskæftigelses- og boligsituation i Danmark Antal med arbejde og bolig v. projektets afslutning Konklusion Viden om gruppen Resultater af hjælpen til de polske hjemløse i København Hjælpen til beskæftigelse og bolig i Danmark Hjælpen med reintegrering i Polen Perspektivering Mangfoldig gruppe Internationalt samarbejde 50 2

4 1. Forord Denne rapport er blevet til på baggrund af Kofoeds Skoles ønske om at støtte de polske hjemløse, der opholder sig på gaden i København samt et ønske om at opnå mere viden om gruppen, for at forbedre deres situation. Projektet var delt i to mål og praksisser: at støtte de hjemløse til bolig og beskæftigelse i Danmark eller til reintegration i Polen gennem Kofoeds Skole Barka i Poznan, Polen. En tredje praksis kom dog til at dominere, idet det ikke var muligt at motivere de polske hjemløse til at vende tilbage og ej heller at få beskæftigelse og bolig i Danmark. Det daglige arbejde bestod derfor i at støtte dem i deres nuværende situation: som hjemløse i København, uden arbejde og ofte med forskellige fysiske-, psykiske og sociale problemer. Kort inde i projektforløbet blev målgruppen udvidet fra et fokus på polske hjemløse til også at omfatte hjemløse fra andre central- og østeuropæiske lande. Det 2 årige sociale arbejde er udført af pædagog Marketa Kubickova og Kim Clemen, leder af Kofoeds Kælder. Dataindsamling er udført af Marketa Kubickova. Dataanalyse og skrivning af rapport er foretaget af antropolog Louise Christensen og Marketa Kubickova. Projektet er finansieret med midler fra Villum Fonden. Tak til jurist Dorthe Bruun og lektor ved Københavns Universitet Catherine Jacqueson for henvisninger og oplysninger om lovgivningen på dette område. Tak til økonom Jesper Christensen for rådgivning om det kvantitative materiale. Og selvfølgelig tak til alle de østeuropæiske hjemløse, der svarede på spørgsmål om deres sårbare situation, i håbet om at den må blive forbedret. Marketa Kubickova og Louise Christensen 3

5 2. Sammenfatning Denne rapport omhandler en række oplysninger om de østeuropæiske hjemløse, som var i kontakt med Kofoeds Kælder i København i projektperioden fra 1. november 2009 til 31. oktober Formålet med projektet var at hjælpe de polske hjemløse i København til en bedre tilværelse ved enten at hjælpe dem til bolig og beskæftigelse i Danmark eller komme tilbage gennem en reintegrationsindsats fra Barka, Kofoeds Skole i Polen. Fra oprindeligt at omhandle polske hjemløse, blev gruppen udvidet til også at omfatte andre central- og østeuropæiske hjemløse og til også at omfatte EU arbejdstagere og udvekslingsstuderende i nød eller med problemer. Rapporten her omhandler dog kun de central- og østeuropæiske hjemløse. Rapporten samler både noget af den viden, der er skabt igennem arbejdet med de østeuropæiske hjemløse og er en evaluering af projektets formål. Det var let at etablere kontakt med de hjemløse (jvf. afsnit 5.2), men sværere at etablere en mere personlig kontakt hvor fortrolighed og tillid kunne skabes, og oplysningerne er derved måske farvet. Det langvarige forløb har lettet fortroligheden (jvf. afsnit 4.2). De 187 personer fra Central- og Østeuropa, som der var kontakt med i projektet, kunne inddeles i 5 ressourcegrupper i et kontinuum af hvor svært det var at støtte dem til beskæftigelse og bolig i Danmark (jvf. afsnit 5.1). De fleste hjemløse var mænd (jvf. Tabel 6.1) i den erhvervsaktive alder mellem år (jvf. afsnit 6.2). De fleste kom fra Polen, Bulgarien og Rumænien, men også en del fra de baltiske lande og enkelte fra lande udenfor den Europæiske Union som f.eks. Hvide Rusland og Ukraine (jvf. afsnit 6.3). Den primære årsag til at de var taget af sted fra deres hjemland var for at arbejde (jvf. afsnit 8.3 ). Der var en række hindringer i at opnå et arbejde: de fleste havde manglende dansk og engelsk sprogkundskaber (jvf. afsnit 7.3), nogle havde et omfattende forbrug af alkohol og/eller stoffer (jvf. afsnit 7.1) og psykiske problemer (jvf. Afsnit 7.2), der gjorde at de til tider havde svært ved at finde og holde en bolig og arbejde. De fleste kom til Danmark siden EUs udvidelse mod øst i 2004 og 2007 (jvf. afsnit 8.2). Det var svært at bestemme opholdslængden i Danmark, da nogle havde glemt hvornår de kom, da en del rejste frem og tilbage mellem Danmark, andre EU lande og deres hjemland og da der generelt var få oplysninger om de, der ikke kom ofte i Kofoeds Kælder. Næsten alle nævnte arbejde, som den primære årsag til at tage til Danmark (jvf. afsnit 8.3). Nogle fandt arbejde, men ofte for kortere perioder og ved projektets afslutning var der kun 6 i permanent legalt arbejde (jvf. afsnit 9.8). Nogle hjemløse fortalte, at de arbejdede sort, da nogle arbejdsgivere ikke ville lave en arbejdskontrakt med dem (jvf. afsnit 8.5). Herved kunne de ikke bevise at de arbejdede og kunne ikke få cpr-nummer eller kildeskat-nummer til at betale skat af deres indkomst og derved arbejde lovligt og optjene rettigheder i Danmark. 4

6 Nogle arbejdede under ringe arbejdsvilkår men fortalte, at de følte sig presset til det, grundet udsigten til forbedringen af deres sårbare situation uden penge og bolig. De hjemløse fortalte ikke ofte om deres forbindelse til familie og venner i hjemlandet, men nogle nævnte en kontakt med familie og venner i deres hjemland og kontakter med venner og evt. familie i Danmark (jvf. afsnit 8.3). Nogle hjemløse (ca. 20%) rejste videre fra Danmark (Jvf. afsnit 8.7). Langt størstedelen af de hjemløse (46%) ønskede ikke at rejse tilbage til deres hjemland (jvf. afsnit 8.6) og da de også havde svært ved at finde arbejde i Danmark, forsøgte de at overleve på diverse måder (jvf. afsnit 8.8): ved at sove på gaden, benytte de muligheder der var for at få gratis mad, overnatning og tøjvask osv., ved at samle flasker, rode i skraldespande og containere efter mad, tage det arbejde der var, få hjælp af andre hjemløse i Danmark og venner og bekendte i hjemlandet, og småkriminalitet som at stjæle mad og drikkevarer fra butikker. Af de 64 polske hjemløse lykkedes det at motivere 5 til at tage tilbage til Polen (den ene blev kørt tilbage til Polen to gange) (jvf. afsnit ). De blev motiveret til at tage hjem, for at få hospitalsbehandling, som det danske sundhedsvæsen ikke kunne tilbyde dem, eller misbrugsbehandling i hjemlandet. Til trods for det lave antal, der er i permanent bolig og arbejde ved afslutningen af projektforløbet og det lille antal, der var motiveret til at tage tilbage til hjemlandet, indikerer de hjemløses brug af Kofoeds Kælders indsatser, at der var en række tiltag, der var vigtige i forhold til at støtte de hjemløse. De hjemløse blev hjulpet i deres dagligdag i Kofoeds Kælder gennem forskellige indsatser: De fik mulighed for at opretholde god hygieine gennem bad og vaskefaciliteter i Kofoeds Kælder, til at bytte snavset tøj til nyt osv. (jvf. afsnit 9.1). De fik oplysninger og vejledning om danske arbejdsmarkeds- og boligforhold (Jvf. afsnit 9.4). De fik hjælp til deres misbrug ved samtaler med projektmedarbejderen, evt. samtaler med en psykolog, der kunne polsk, og der var mulighed for antabus-udlevering fra midt i projektperioden (jvf. afsnit 9.3). De blev hjulpet med sværere juridiske problemer af Kofoeds Kælders jurist (Jvf. afsnit 9.5) og havde mulighed for at deltage i dansk- og engelskundervisning i Kofoeds Kælder (Jvf. afsnit 9.6). Selvom hovedformålet ikke har båret frugt for en stor del af de hjemløse, indikerer deres brug af Kofoeds Kælders indsatser altså et behov for støtte heriblandt støtte i nogle alvorlige og livstruende situationer. De dårligst stillede østeuropæiske hjemløses problematikker lignede til dels nogle af de dårligst stillede danske hjemløses problematikker. For dem kan overordnede mål som f.eks. arbejde og bolig være svært opnåeligt, men hvor en række delmål som f.eks. at overleve på gaden eller komme væk fra gaden i midlertidige boligløsninger, at nedbringe sit 5

7 misbrug, at få akut behandling i livstruende situationer, evt. at lære dansk, kan være skridt på vejen til de overordnede mål om arbejde og bolig (jvf. skadesreduktion tankegang og De Små Skridts Metode (LVS 2009)). 6

8 3. Indledning Formålet med projektet var at hjælpe de polske hjemløse, der opholder sig i København, væk fra en usikker tilværelse på gaden ved enten at hjælpe dem tilbage til Polen eller ved at hjælpe dem til en mere ordnet tilværelse i Danmark med beskæftigelse og bolig. Gennem samarbejde mellem Kofoeds Skoles søsterskole Barka i Poznan, Polen og Kofoeds Skole i København blev de polske hjemløse, der var motiveret til at tage tilbage til Polen, støttet til en mere ordnet tilværelse i Polen. Samarbejde med et vikarbureau i Danmark skulle hjælpe de hjemløse med at finde beskæftigelse i Danmark. Målgruppen kan således deles i to: de der kan hjælpes til en bolig og beskæftigelse i Danmark, og de der, gennem samarbejde med Barka i Polen, kan støttes til en tilværelse uden hjemløshed dér. Af disse målsætninger var det dog en tredje, der kom til at dominere: at støtte de der i løbet af projektperioden hverken kunne finde bolig og arbejde i Danmark eller kunne reintegreres gennem Barka i Polen. Dette skyldtes de polske hjemløses modvilje mod at tage tilbage til Polen samt den forværrede beskæftigelsessituation i Danmark og det svært tilgængelige boligmarked i København. Det daglige arbejde bestod derfor ofte i at støtte den tredje målgruppe, som i løbet af projektperioden ikke kunne hjælpes til beskæftigelse eller bolig i Danmark og som heller ikke kunne motiveres til at tage tilbage til Polen. Projektet er en videreførelse af et tre måneders pilotprojekt (fra september til november 2008), hvor socialarbejdere fra Barka i Poznan i Polen, opsøgte og etablerede kontakt til hjemløse polakker i København. Socialarbejderne fik viden om deres situation i Danmark og baggrund i Polen. De hjemløse polakker blev tilbudt et reintegrationsforløb i Polen via Barka i Poznan (jvf. Bilag 2 for resultaterne af Barka-projektet). På trods af den store modvilje blandt de polske hjemløse, socialarbejderne mødte, lykkedes det at motivere 9 polske hjemløse til at tage tilbage til Polen via Barka s program af reintegrering. I løbet af dette projekt har der dog været kendskab til nogle (3), der efterfølgende er vendt tilbage til Danmark og Kofoeds Kælder. En tredjedel af de der blev hjulpet tilbage gennem Barka har altså valgt at rejse tilbage til Danmark. I løbet af dette projekts 2-årige forløb blev målgruppen udvidet til også at omfatte central- og østeuropæiske hjemløse generelt, da disse også opsøgte Kofoeds Kælder for at få hjælp. Disse blev dog ikke søgt reintegreret i deres hjemlande, da samarbejdet var oprettet med Kofoeds Skole i Polen. Værelser i Kofoeds skoles akutherberger i København kunne benyttes inden afrejse til Polen, sådan at vedkommende havde mulighed for at få en pause fra gaden inden afrejse til Polen. Et samarbejde med et vikarbureaue skulle hjælpe de polske hjemløse, der ønskede arbejde i Danmark. Vikarbureauet var dog under konkursbegæring og gik konkurs 1. juni Efterfølgende blev andre vikarbureauer kontaktet, dog uden held (jvf. afsnit 4). Projektet løb fra 1. november 2009 til 31. oktober 2011 og blev gennemført af projektmedarbejder Marketa Kubickova med hjælp fra daglig leder Kim Clemen. Oplysninger til 7

9 brug for denne rapport er indhentet i denne periode. Oplysningerne er indhentet igennem det daglige arbejde med de hjemløse og ud fra en evaluering, hvor fem hjemløse fortalte om deres syn på deres situation og de mulige løsningsforslag. Oplysningerne der ligger til grund for tabeloversigterne er afsluttet d. 15. oktober Analyse og sammenfatning af data samt endelig rapportskrivning er foretaget af Louise Christensen og Marketa Kubickova. Alle hjemløse er anonymiseret. I selve beskrivelserne af de hjemløse, er brugt konstruerede navne og visse fakta er yderligere sløret ved at ændre enkelte fakta som f.eks. køn, alder og overnatningssted grundet det forholdsvis snævre miljø af østeuropæiske hjemløse i København. Det har ikke været muligt at opnå informeret samtykke fra alle deltagende i rapporten, da en del var engangsbrugere, der enten kun kom enkelte gange eller ikke ønskede en dybere kontakt med projektmedarbejderen. I denne rapport benyttes en række definitioner, der ikke kan forstås entydigt, og som det derfor er nødvendigt at redegøre for. Betegnelsen Østeuropa og østeuropæere benyttes til trods for den omstridte og her i rapporten misvisende betegnelse 1 og til trods for modvilje mod betegnelsen. Den benyttes dog, da det er den, der er almenkendt i Danmark. I rapporten knytter betegnelsen sig til a 12 landene (dvs. de 12 nyligt optagede medlemmer af den Europæiske Union siden 2004 og : Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Malta og Cypern og fra 2007: Rumænien og Bulgarien) samt Serbien, Hvide Rusland, Ukraine og vestlige Rusland. Østeuropa forstås altså i denne rapport, som det der geografisk betegnes Central- og Østeuropa. Betegnelsen hjemløs og hjemløshed er også omstridt (Järvinen 1993, Stax 2000) og benyttes ikke entydigt i de forskellige europæiske lande. I denne rapport benyttes FEANTSAs ETHOS definition (jvf. bilag 1) som også benyttes i de 2 tællinger af danske hjemløse, der er lavet 3. Overordnet henviser hjemløse til de, der ikke har en passende bolig eller rum, som personen har eneret over (et fysisk domæne), ikke har mulighed for at opretholde en privatsfære (et socialt domæne) og/eller ikke har den juridiske råderet til at bebo boligen (retsligt domæne). Operationelt henviser dette til personer der er: uden opholdssted (f.eks. sover i det offentlige rum, på natcaféer og natherberger), boligløse (f.eks. personer der sover på krisecenter og botilbud), usikker bolig (f.eks. de der bor uden lejekontrakt, bor hos familie og venner) og utilstrækkelig bolig (f.eks. personer der bor i campingvogn, skur, i boliger, der overskrider den nationale norm for hvor mange, der bor i samme rum). 1 Geografisk strækker det europæiske kontinent sig til Uralbjergene i øst. I denne rapport er lande, der geografisk betegnes som centraleuropæiske lande sammenfattet i betegnelsen Østeuropa og østeuropæere. 2 Betegnelsen udenlandske hjemløse er udeladt, da den også knytter sig til omfanget af migranter fra resten af verdens lande, som ikke har helt samme juridiske, sociale og socioøkonomiske rammer som de østeuropæiske hjemløse. 3 Dog med enkelte undtagelser (jvf. Benjaminsen 2009). 8

10 Den korrekte betegnelse bør dog være: østeuropæere der er hjemløse i København, da der i de fleste tilfælde ikke var vished om de var hjemløse i hjemlandet. Grænsen mellem hvornår en person er hjemløs i Danmark eller er turist, der bare sover diverse steder, der normalt ikke betegnes som ordentlige sovesteder og i følge ETHOS definitionen derfor er karakteriseret som hjemløs, er hårfin. Nogle sover måske hos venner og bekendte i dette fremmede land, andre på gaden for at undgå de, for nogle østeuropæere, relativt dyre vandrehjemspriser. Der var kendskab til enkelte hjemløse, der havde bolig i hjemlandet. I denne rapport fokuseres der på østeuropæere, der lever som hjemløse i København. De ressourcestærke østeuropæere (jvf. afsnit 5.1), der henvendte sig er sorteret fra i det følgende tabelmateriale. Alle procentsatser er angivet uden decimaler og er altså afrundet i tabellerne, hvorfor enkelte kan have sum over 100. Betegnelsen oprindelsesland har en klang af genetisk forbundethed til et land og betegnelsen hjemland er lidt problematisk, da nogle hjemløse ikke længere opfattede dette land som deres hjem, men begge betegnelser er her bevaret i mangel af bedre betegnelser. 3.1 Baggrund Fænomenet migration findes beskrevet i divers litteratur og forklares i adskillige teorier. Det er f.eks. teorier om, hvordan migration kan være velfærdsstyrkende (Ghatak & Sassoon 2001) og teorier om udligning af uligheder (ibid.), om at rejse ud for at forsørge sin familie hjemme gennem remitter (Rasmussen 2011) og om at rejse til kulturelt anderledes miljøer (Ghatak & Sassoon 2001). Der er beskrivelser af migration, der viser hvordan nogle migranter søger at undslippe begrænsninger og fattigdom (Vigh 2003) og teori om styrken af det imaginære i forhold til migration dvs. forestillingen om livet i andre lande (Appadurai 2005 [1996]) osv. Migration kan yderligere kategoriseres i diverse former: Migration fra land til by, migration fra et land til et andet og former for mere permanent migration, det vil sige nomadeliv, hvor man konstant bevæger sig fra et land til et andet. En form for mobilitet (Burrell 2009). Migration er omfattende teoretiseret og eksemplificeret, men kan mest grundlæggende betegnes som menneskelig bevægelse og evt. bosættelse andre steder. De mange teorier, der forsøger at forklare og finde årsager og løsninger på migration, indikerer at migration opfattes som en exceptionel, og ofte problematisk handling (Sutcliffe 2001). Hjemløse migranter er exceptionelle i dobbelt forstand: de er også hjemløse. De rejser ikke bare ud af deres hjemlande, men bor også uden et hjem i de nye hjemlande. Det er dem som denne rapport omhandler. Opgørelser over befolkningstal og antallet af migranter i verden, er meget usikker, men i 2010 vurderede FN, at der var ca. 7 milliarder mennesker og at en forholdsvis lille del, ca. 214 millioner (3.1%) var migranter, dvs. levede udenfor deres hjemland/oprindelsesland (IOM 9

11 2011). Antallet af indvandrere 4 i Danmark er i 3. kvartal af 2011 opgjort til personer (dst 2011b). Af disse var polske (dst 2011c) og i 2010 var det en af de største grupper af de ca. 7,5 % indvandrere i Danmark (ibid.). Langt fra alle indvandrere bliver i Danmark permanent. I 2010 var over halvdelen af de der indvandrede i 2001 udvandret igen (dst 2010). Indvandrere med polsk oprindelse skiller sig aldersmæssigt ud fra indvandrere fra andre vestlige lande som f.eks. Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland, idet de fleste er under 60 år (dst 2010). Dette skyldes, at de fleste først er kommet til Danmark efter Polens medlemskab af EU og den lavere gennemsnitsalder alder tyder på, at de er kommet for at arbejde. Efter EU udvidelsen mod øst i 2004 og 2007 er muligheden for at arbejde i de såkaldte gamle EU lande lettet for de nye medlemslande i Central- og Østeuropa. Siden da er mange polakker kommet til Danmark, måske særlig ansporet af den høje beskæftigelse og efterspørgsel på arbejdskraft. Omvendt er de socioøkonomiske strukturer i Polen med lave lønninger, fyringer og herved kortvarige og dårligt betalte jobs samt begrænsede sociale ydelser, og den store forskel i lønniveau i de gamle og nye EU lande, en åbenbar årsag til migration til vest. Disse forskelle udgør de socioøkonomiske rammer for individuelle beslutninger om at søge lykken i et andet land. Men nogle ender med ikke at kunne finde arbejde og bolig og lever som hjemløse i de nye lande og kan måske ikke eller svært forsørge sig selv og samtidig ikke benytte de danske offentligt støttede herberger og væresteder. Antallet af udenlandske hjemløse i Danmark vurderes af diverse hjemløseorganisationer til at være ca (a4 2009, Politiken 2010). Hvis dette tal passer, har Kofoeds Kælder haft kontakt til ca. en tredjedel af dem. 3.2 De juridiske rammer De juridiske rammer for ophold i Danmark har betydning for de østeuropæiske hjemløses muligheder og begrænsninger bl.a. i forhold til at få bolig og beskæftigelse i Danmark. Disse regler defineres både ud fra tolkninger af EU lovgivning og den danske lovgivning. Der er divergerende holdninger til, hvordan de skal tolkes 5. Østeuropæere fra de såkaldte a 12 lande (dvs. østeuropæere der er EU statsborgere) har ret til at opholde sig i et andet EU medlemdsland i op til 3 måneder som turister og 6 måneder eller mere som arbejdssøgende (EU-opholdsbekendtgørelsen 3, stk4). EU-statsborgere har ret til ophold i mere end 3 måneder, såfremt de ud fra en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Det vil sige, at de råder over midler eller indtægter til egen forsørgelse (EU-opholdsbekendtgørelse 6 stk. 1). Der kan derfor argumenteres for, at 4 Indvandrer er her defineret som: personer der er født i udlandet og hvor ingen af forældrene er danske statsborgere. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet opfattes den pågældende som indvandrer (Danmarks statistik 2011a). 5 Juraprofessor Kirsten Ketscher mener bl.a. at Ankestyrelsen i en række sager, fortolker den EU baserede ret til sociale ydelser indskrænkende i nye og uklare situationer (Ketscher 2011). 10

12 unionsborgere (bortset for de arbejdssøgende) der efter de 3 første måneders ophold ikke kan forsørge sig selv, ikke har lovligt ophold i landet, hvilket altså også omfatter hjemløse EUborgere i Danmark, der ikke er selvforsørgende. I 2007 fastslog daværende socialminister Karen Jespersen, at de udenlandske hjemløse ikke havde ret til at benytte offentligt støttede hjemløsetilbud som f.eks. herberger. De herberger, natcaféer etc. der benytter offentlige midler til at hjælpe de hjemløse, risikerer at miste deres økonomiske støtte 6. Det vil sige, at de østeuropæiske hjemløse, der blev hjulpet gennem dette projekt, var personer, der ikke havde ret til at benytte de tilbud, der udelukkende modtog offentlig støtte. Dog undtaget akutte ydelser, som f.eks. akut lægehjælp og undtaget evt. kommunalt støttede frivillige organisationer, der gennem kommunens såkaldte 18 midler, kunne hjælpe udenlandske hjemløse. De hjemløse kunne altså først og fremmest hjælpes gennem frivillige og private midler. Der findes ingen samlet national indsats, selvom hjemløseorganisationer i Københavns Kommunes, hvor langt de fleste indvandrere opholder sig, har gjort opmærksom på de udenlandske hjemløses situation og socialborgmester i Københavns Kommune Mikkel Warming ønsker at handle på problematikken (Warming bl.a. i: Morgencaféen 2010 og Politiken 2007). Derudover var de hjemløse, der havde haft arbejde men som havde mistet det igen, påvirket af regler om social sikring (f.eks. kontanthjælp), som der dog var forskellige tolkninger af (Ketscher 2008). Endelig er der problematikken om rettighedstab. Der var en fare for at EU s regler og rettigheder var så indviklede, at de var svært forståelige for nogle socialarbejdere, hjemløse etc., sådan at der er fare for et rettighedstab (jvf. også Ketscher 2008). 6 De frivillige og private organisationer, der støttes af statslige midler, kan dog stadig hjælpe de udenlandske hjemløse, så længe hjælpen baseres på egne private midler. I vintrene 2010 og 2011 etablerede Socialministeriet en akut nødovernatningspulje, som private og frivillige organisationer kunne ansøge om, sådan at ingen uanset opholdsretlig status var nødsaget til at overnatte på gaden (Socialministeriet 2011). 11

13 4. Metode Hovedformålet med projektet søgtes opnået gennem to praktiske vinkler: at hjælpe de hjemløse til beskæftigelse og bolig i Danmark eller at hjælpe de hjemløse til reintegration i deres hjemland (Polen). Til at nå disse mål samlede projektmedarbejderen viden om den enkeltes situation og derigennem mulighederne for bolig og beskæftigelse i Danmark eller muligheden for en reintegrationsproces i Polen. Projektmedarbejderen skrev ugerapporter over det arbejde, der blev gjort for de hjemløse og de problematikker, hun stødte på. For at hjælpe de hjemløse til beskæftigelse i Danmark, var der lavet en aftale med et vikarbureau om at forsøge at finde beskæftigelse til de hjemløse. I starten af projektperioden samlede projektmedarbejderen viden om de østeuropæiske hjemløse i København og deres individuelle situation samt muligheder og ønsker til arbejde. Hun tog herefter kontakt til vikarbureauet men det var under konkurs og gik 1. juni 2010 konkurs. Efterfølgende kontaktede projektmedarbejderen og en ansat i Kofoeds Kælder diverse vikarbureauer (ca. 15 vikarbureauer), men alle afviste samarbejdet, med den begrundelse at de ikke havde mulighed for at skaffe arbejde til de, der ikke kunne dansk, hvilket kun få af de hjemløse kunne (jvf. Afsnit 7.3). Herefter hjalp projektmedarbejderen de hjemløse med vejledning og råd i forhold til job. Hun forklarede dem f.eks. om jobcentre i København og fulgte nogle dertil, oversatte cv er, vejledte generelt om det danske arbejdsmarked og kontaktede enkelte arbejdsgivere om evt. job. Dette har udgjort langt størstedelen af projektmedarbejderens arbejde og var meget tidskrævende, men de hjemløse var meget taknemmelige for denne hjælp, da det netop var den en del efterspurgte og mange gjorde brug af (jvf. tabel 9.4). Grundet forværringen af beskæftigelsessituationen i Danmark og de fleste hjemløses modvilje mod at tage hjem, bestod det daglige arbejde for det meste i støtte og bistand i deres situation, der for nogle var præget af misbrug, psykiske problemer, sprogbarrierer o.a.. Midt i projektperioden blev en psykolog, der kunne tale polsk, tilknyttet på frivillig basis og midt i projektperioden var der udeling af antabus til de hjemløse, der ønskede det. Derudover var de hjemløses muligheder at benytte de private og frivillige organisationer i København til f.eks. at få et gratis måltid mad o.a. og at klare dagliglivet ved forskellige småjobs eller at samle flakser etc. (jvf. Afsnit 8.8) og leve for så lidt som muligt ved f.eks. at benytte mulighederne for gratis mad og/eller rode i skraldespande/containere for at finde mad (jvf. afsnit 8.8). Det har været noget nær umuligt at hjælpe de hjemløse med deres boligsituation. Ventelisterne til de almene boligselskaber er lang og huslejen på det almene og private boligmarked er ofte for høj for de hjemløse. Uden indtjening fra et job og kun med flaskepant osv. til indtjening, er det meget svært for den enkelte at betale den høje husleje i og omkring København. Nogle hjemløse gik sammen og lejede ét enkelt værelse på et hotel og delte det. Kofoeds Skole råder over nogle akutherberger i København, der er ubemandede og som nogle hjemløse fik mulighed for at bo i. 12

14 I forhold til at sikre en succesfuld tilbagevenden til Polen, blev et samarbejde lavet med Kofoeds Skoles søsterskole Barka i Polen. Samarbejdet blev desværre påvirket af at Barka havde modtaget så mange hjemløse fra et tilsvarende projekt i London, at det indvirkede på optaget af de polske hjemløse i København, på de tidspunkter, de var motiveret til at tage tilbage. Medarbejderne søgte at få plads på andre herberger i Polen, men det var en meget omstændig proces og forløb ikke let. En anden Kofoeds Skole i Polen samarbejdede med Kofoeds Kælder mens de andre to skoler ikke havde mulighed for at hjælpe: den ene var forbeholdt tidligere indsatte og den anden kunne kun tage imod hjemløse, der havde haft ophold i den kommune skolen lå i. Projektmedarbejderen fik kontakt til andre herberger, hjælpeorganisationer og kommuner, der kunne tage imod og støtte de hjemløse, men det var ikke muligt på det tidspunkt at etablere en permanent aftale med dem. Projektet er udført af projektmedarbejder Marketa Kubickova, der talte eller kunne gøre sig forståelig på flere forskellige sprog: polsk, tjekkisk, slovakisk, russisk, engelsk og dansk. Det var ikke muligt at kommunikere verbalt med hjemløse, der kun talte rumænsk og bulgarsk. 4.1 Kontakt Gennem opsøgende arbejde og opbygningen af tillidsfulde relationer til de hjemløse forsøgte projektmedarbejderen at skabe viden om de hjemløses nuværende situation for at hjælpe dem med arbejds- og boligsøgning i Danmark eller til at vende tilbage til Polen. Ud fra individuelle samtaler vurderede projektmedarbejderen hvilken hjælp den hjemløse havde brug for og forsøgte at få et billede af den hjemløses totale situation, dvs. den hjemløses situation omkring bolig, helbred, misbrug, økonomi, familie, netværk osv. Det var ikke vanskelligt at få kontakt til de østeuropæiske hjemløse i København, da de hjemløse, der allerede kendte til Kofoeds Kælder, gerne tog nye hjemløse med. De fleste kom ned i Kofoeds Kælder for at få et bad, noget kaffe, bytte det gamle snavsede tøj til rent eller for at snakke med de andre østeuropæiske hjemløse eller projektmedarbejderen, da det havde rygtedes, at hun kunne tale deres sprog. Kofoeds Kælder har åbent i hverdagene mellem 8 og 9 om morgenen, hvorefter medarbejderne og evt. frivillige går på gaden for at opsøge nye hjemløse i området. Efter morgenturen havde projektmedarbejderen ofte travlt med individuelle samtaler med diverse brugere. Det daglige arbejde var ofte fyldt med opgaver som at oversætte CV er fra diverse sprog til dansk, rådgivning om hvordan det danske arbejds- og boligmarked fungerede, ledsage og tolke på jobcenteret og på hospitalet, undervise i dansk og engelsk og hjælp til diverse problemer i deres dagligdag. I en måned i sommeren 2010 måtte der dog holdes lukket for nye hjemløse (bortset fra polske, da det til at starte med var denne gruppe projektet omhandlede), da der ikke var plads til flere i Kofoeds Kælder. Der har ca. opholdt sig mellem 5 og 15 hjemløse i Kofoeds Kælder hver dag og mange uden dansk- og engelskkundskaber. Herved var det kun 13

15 projektmedarbejderen, der kunne kommunikere med dem, hvilket besværliggjorde muligheden for viden om den enkeltes situation. 4.2 Afklaring Det var let at få kontakt til de hjemløse, da mange selv henvendte sig i Kofoeds Kælder, men det var sværere at skabe en tillidsfuld eller mere vedvarende konktakt. Nogle hjemløse henvendte sig straks til projektmedarbejderen, nogle forblev ude på trappen og snakkede med de andre østeuropæiske hjemløse uden at komme ind. De fleste hjemløse, som der var en vedvarende kontakt med, åbnede op efter længere tids kontakt og fortalte først lidt afglattende senere mere nøgternt om deres situation. Ofte fik projektmedarbejderen ikke alle oplysninger eller fik misvisende oplysninger til at starte med. Flere hjemløse fortalte f.eks., at de ikke havde et misbrug til trods for at de dagligt kom i Kofoeds Kælder og var påvirkede. Andre fortalte måske, at de var ankommet til Danmark for at få arbejde, hvilket de virkelig udtrykte som deres ønske, men senere fortalte de også om forskellige problemer, de havde haft i det land de kom fra, og projektmedarbejderen fik derfor et mere nuanceret billede af deres situation. I de første møder med de hjemløse overtonede de altså de positive aspekter og nedtonede det som de opfattede som negativt og måske skamfuldt. Denne problematik kendes fra andre studier af hjemløshed (Snow & Andersson 1993, Christensen 2010) og forklares som en form for verbal konstruktion af en mere positiv identitet, end man hidtil er blevet mødt med. For de hjemløse, som for langt de fleste mennesker, er det vigtigt at bevare eller have en form for positiv identitet, og netop disse identitetsproblematikker viste sig relevante i forhold til de konkrete ønsker om ikke at vende tilbage til evt. familie og venner i Polen, til afvisningen af at benytte hjemløseorganisationen i Polen etc. (jvf. afsnit ). Projektets relativt langvarige 2- årige forløb og det faktum at projektmedarbejderen kunne kommunikere på sprog de fleste hjemløse var bekendt med, har lettet og nuanceret denne problematik betydeligt. Endelig fortalte mange af de hjemløse om andre hjemløses situation, dog ofte i et negativt skær, hvorved det overordnede udtryk måske er sløret i en negativ retning. Denne andenhåndsviden har været med til at danne et billede af de hjemløses overordnede situation, men er udeladt i de efterfølgende tabeloversigter. Her er den hjemløses eget udsagn og udtryk i det konkrete møde med vedkommende udelukkende medtaget. I tvivlsspørgsmål er der henvist til kategorien ukendt. De efterfølgende oplysninger om hjemløse er baseret på projektmedarbejderens viden om de hjemløse, og den høje frekvens af uvished skyldes altså, at mange hjemløse ikke kom ofte, kun kom kort og/eller at det tog tid at skabe den tillidsfulde relation, hvor ordentlige oplysninger om vedkommendes situation kunne etableres. Endelig var der ofte mange hjemløse, der havde 14

16 behov for hjælp og ofte ikke talte engelsk eller dansk og derfor kun én projektmedarbejder, der kunne deres sprog. 15

17 5. Omfang Antallet af østeuropæiske hjemløse i løbet af det 2-årige projektforløb 5.1 Antal Oversigt over antallet af personer i projektet, der var hjemløse eller ikke hjemløse ved første kontakt: Antallet af personer fordelt på boligstatus ved første kontakt Hjemløse % Ikke hjemløse 26 14% Vides ikke 56 30% Total % I de to år projektet varede, var der kontakt til 187 udenlandske personer. Af disse kunne de 26 ikke betegnes østeuropæiske hjemløse 7, da de havde et hjem og da de ydermere havde tilknytning til det danske arbejdsmarkeds- eller undervisningssystem og derfor havde optjent rettigheder f.eks. gennem arbejde eller gennem studie- og/eller udvekslingsophold. De kom i kælderen for at få vejledning omkring deres arbejdsforhold, skatteregler, hjælp med oversættelser og tungere juridiske problemer. Enkelte kom for at deltage i sprogundervisningen. Hjemløshed opgøres her ud fra FEANTSAs ETHOS definition på hjemløse (jvf. afsnit 4 og bilag 1). Blandt de 187 vides det med sikkerhed, at 105 er hjemløse, mens det ikke har været muligt at få viden om overnatningsstederne for 56, men som grundet deres problemstillinger, oplysninger om livssituation og tilstedeværelse i Kofoeds Kælder, formodes at være hjemløse. De indregnes derfor i gruppen af hjemløse i denne rapport, men det vides ikke med sikkerhed, hvor de har overnattet og de kan derfor potentielt have haft et hjem. 9 personer havde vesteuropæisk, australsk eller nordamerikansk nationalitet og udelades herefter af tabellerne, da projektet omhandlede østeuropæiske hjemløse. Af de 152 hjemløse var 91 engangsbrugere i Kofoeds Kælder. Det vil sige, at de kun kom i kælderen enkelte gange og der derfor ikke har været tid til at skabe kontakt og viden om deres 7 Efter projektets afslutning og redigering af tabellerne, er der gjort opmærksom på at 4 i denne gruppe havde et sted at bo, men uden kontrakt, hvorved de af EHTOS definitionen bør betegnes hjemløse. 16

18 situation. Ca. mellem 5 og 15 østeuropæiske hjemløse har gennemsnitligt opholdt sig i kælderen hver dag, og for den ene socialarbejder har det ikke været muligt at skabe en dybere kontakt til alle. Enkelte har det ikke været muligt at danne sig viden om f.eks. grundet den hjemløses sårbare situation eller behov for mere tid til at danne en tillidsfuld relation. Oplysningerne om deres forhold er derfor sparsomme. Antallet af hjemløse, der kun har været i kontakt enkelte gange (dvs. 1-3): Engangsbrugere af de 152 hjemløse 91 60% Til trods for de sparsomme oplysninger om engangsbrugerne vil nedenstående oversigter inddrage alle hjemløse. Den høje frekvens af svarpersoner i ikke oplyst eller vides ikke kategorierne skyldes først og fremmest dette faktum. De østeuropæiske hjemløse, som har benyttet Kofoeds Kælder i løbet af projektperioden, kan groft skitseret opdeles i 5 grupper. Grupperne er lavet på baggrund af alle 187 personer, der var kontakt med og der tages udgangspunkt i deres ressourcer, opholdsgrundlag i Danmark, problemstillinger, sprogfærdigheder og evt. misbrug og/eller psykiske lidelser. Arbejdssøgende og hjemløse fordelt efter vurdering af ressourcer Ressourcegruppe 1 (EU arbejdstagere, studerende) 26 15% Ressourcegruppe 2 (Ressourcestærke arbejdssøgende hjemløse) 25 14% Ressourcegruppe 3 (Mindre ressourcestærke arbejdssøgende hjemløse) 26 15% Ressourcegruppe 4 (ressourcesvage arbejdssøgende hjemløse) 27 15% Ressourcegruppe 5 (Arbejdssøgende hjemløse med få ressourcer) 8 4% Vides ikke 66 37% I alt % Gruppe 1: EU arbejdstagere eller studerende i Danmark, der kom til Kofoeds Kælder med diverse problematikker. Denne gruppe havde optjent rettigheder i Danmark på baggrund af deres tidligere eller nuværende tilknytning til det danske arbejdsmarked eller fordi de kom som studerende fra andet EU land for at studere i Danmark. De indgår efterfølgende ikke i tabeloversigterne som hjemløse, da de ikke kan defineres som hjemløse 8 (i forhold til ETHOSdefinitionen (jvf. kap. 4 og bilag 1). 8 Jvf. Fodnote 8. 17

19 Gruppe 2. De ressourcestærke EU hjemløse er aktive i forhold til jobsøgning og går f.eks. selv på jobcenter, kontakter selv forskellige arbejdsgivere, læser jobannoncer og sender deres CV. Enkelte talte dansk eller engelsk, og resten viste initiativ til at lære sprog, hvorved nogle kom til undervisning i Kofoeds Kælder. De havde overvejende ingen psykisk lidelse eller misbrug, og de 4 der havde et misbrug eller psykisk lidelse, kunne samtidig søge og holde job. Nogle valgte efter ikke at havde fundet arbejde i Danmark at rejse videre til andre lande eller deres hjemland. I denne gruppe svingede 4 hjemløse mellem at være ressourcestærke (gruppe 2) og knap så ressourcestærke (gruppe 3), da de i perioder havde et så omfattende misbrug eller psykiske problemer, der gjorde job- og boligsøgning svært. 3 af de 4 fik ordinært arbejde i løbet af projektperioden til trods for disse problematikker, men ingen permanent bolig (jvf. afsnit 9.8). Gruppe 3. De mindre ressourcestærke EU hjemløse kunne have et mindre misbrug eller psykisk lidelse og de var i et begrænset omfang aktive omkring jobsøgning. I denne gruppe indgår også personer uden misbrug eller psykiske lidelser men grundet deres ringe eller manglende sprogfærdigheder i dansk og engelsk kunne det være svært for dem at søge arbejde og bolig i Danmark. Enkelte hjemløse fortalte, at dette gjorde dem yderligere passive i forhold til at søge job og bolig. Gruppe 4. De ressourcesvage EU hjemløse havde et stort forbrug af alkohol og/eller stoffer eller omfattende psykiske problemer, eller havde et dårligt helbred (måske som følge af mange års hjemløshed og misbrug, f.eks. dårlige tænder etc.). Derudover havde de begrænsede sprogfærdigheder (dansk og engelsk) og begrænset kendskab til brug af computer. Grundet deres situation havde de svært ved at søge og holde job og der var ofte andre problematikker, som f.eks. misbrug, selvmordstanker, etc. der var mere presserende end bolig- og beskæftigelsessituation. Gruppe 5. De ressourcesvage EU hjemløse med en dobbeltdiagnose var den sværeste gruppe at hjælpe, da de i lange perioder kunne være i en så kaotisk situation, at beskæftigelse eller jobsøgning var noget nær umulig. De hjemløse med dobbeltdiagnose er her defineret som de brugere, der fortalte, at de havde et misbrug og en diagnosticeret psykisk lidelse. Det vil sige, at de havde været i kontakt med læge eller gennemgået psykiatrisk behandling enten i deres hjemland eller i Danmark. Antallet af personer med misbrug og psykiske problemer i tabeloversigterne er højere (13). Dette skyldes, at deres psykiske lidelser har været mindre omfattende, kortvarige, som f.eks. depression, selvmordstanker etc. De hjemløse med en dobbeltdiagnose havde samme problematik som gruppe 4, men havde endnu sværere ved at knytte sig til arbejdsmarked eller få en bolig pga. perioder med stor ustabilitet og hvor al energi måtte bruges på at få dagligdagen til at fungere. Tvangstanker og en anderledes realtitetsforståelse gjorde det svært at støtte dem i deres situation og gjorde et samarbejde om beskæftigelse og bolig nærved umulig. 18

20 5.2 Første kontakt med de østeuropæiske hjemløse Den første kontakt med de østeuropæiske hjemløse skete ofte i Kofoeds Kælder. De der kom i kælderen havde nogle gange nye udenlandske hjemløse med, som havde brug for et bad og/eller havde diverse problemer. Oversigt over mødestedet for den første kontakt med de udenlandske hjemløse Kofoeds Kælder % På gaden i København 6 4% Fra samarbejde med Københavns Kommune 5 3% Nødherberget for udenlandske hjemløse (Samuelskirken) 4 3% Tilkaldt fra hospitaler (for at tolke for udenlandske hjemløse) 2 1% Kirker 1 1% Henvist fra ambassade 1 1% Natcafé 1 1% I alt % 19

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor?

Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Ind i varmen via pisk eller gulerod men hvor? Denne artikel giver et indblik i de forhindringer der møder en hjemløs, som i forvejen har det svært, når vedkommende har besluttet sig for at finde et sted

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Indledning, konklusion og handleplan af rapporten:

Indledning, konklusion og handleplan af rapporten: Indledning, konklusion og handleplan af rapporten: ARBEJDSKRAFTENS FRIE UBEVÆGELIGHED - EN UNDERSØGELSE AF HJEMLØSE ØSTEUROPÆERE I KØBENHAVN IS05 Gruppe 66 Line Selmer Garbøl & Karina Vendrup Andersen

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Udgivet april 2012 af Fonden

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Succes i samarbejdet med østeuropæiske medarbejdere V. Kestutis Bielskis og Claus Quiding TEMAER Hvorfor må vi stå her? Hvad har østeuropæerne med i rygsækken? Hvorfor ansætte en østeuropæer? Hvordan kommunikerer

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration avj@horsholm.dk Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere