En organisationssociologisk tilgang til indføring af evidensbaseret praksis i misbrugsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En organisationssociologisk tilgang til indføring af evidensbaseret praksis i misbrugsbehandling"

Transkript

1 Artikel Leif Vind En organisationssociologisk tilgang til indføring af evidensbaseret praksis i misbrugsbehandling Indledning I Danmark er der som I mange andre europæiske lande en forholdsvis løs kobling mellem misbrugsforskning og misbrugspraksis. De fleste behandlingsorganisationer udøver kun delvist evidensbaseret behandling eller slet ikke, og mange behandlingsorganisationer har ikke overblik over den nyeste danske og internationale forskning i misbrugsbehandling. Trods en stigende mængde forskning vedrørende vanskelighederne ved at indføre evidensbaserede metoder i socialt og psykosocialt arbejde fortolker forskere og politikere ofte situationen som en svaghed, der skyldes manglende kompetence i behandlingsorganisationerne, og nogle går så vidt, at de mener, at behandlingsorganisationerne er både forsknings- og innovationsresistente (Svensson 2005). Omvendt hævder dele af behandlingsmiljøet, at forskerne er blevet praksisresistente. Formålet med denne artikel er: 1) Med udgangspunkt i et empirisk eksempel fra behandlingen af unge med misbrugsproblemer at vise, Tak til Dorte Hecksher, Torsten Kolind og Susanne Villumsen, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, for kritik og kommentarer til tidligere udgaver af denne artikel, samt hjælp med databearbejdning. A B S T R A C T L. Vind: An organizational sociological approach to implementation of evidence-based practice in substance abuse treatment. Aims During the last 10 years researchers in the field of substance abuse treatment have found most of the treatment organisations quite research and innovation resistant according to adopting the concept of evidence-based practice. It is the aim of this paper to show that the treatment services are not resistant to research and innovation, but they are organized around some organizational principles that are hardly compatible to the principles embedded in evidence-based practice. Methods & Data This study includes a mapping of the service structure and the treatment method s (evidence-based and notevidence-based) in 21 outpatient treatment services for adolescent with substance abuse problems. Results The treatment services showed not to be occupied by implementing evidencebased practice, but were at the same time open for adoption of innovations in treatment structure and method s, which indicates that they are not resistant to innovations. Conclusions In this paper the self-organization of the treatment centres is analysed through a new institutional theory approach, NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT V O L

2 and it is described how the institutional orientation of the treatment centres exclude an adoption of the concept of evidence-based practice. It is suggested that the researchers should shift focus from the inability of the treatment organizations to develop evidence-based practice, and instead focus on how to build up an evidence-based infrastructure in which the producers of evidencebased knowledge and the treatment organizations can obtain knowledge of each others work. Keywords Evidence-based practice, evidence-based infrastructure, substance abuse treatment, new institutional theory at behandlingsorganisationerne ikke er innovationsresistente, men at organisationernes adoption af innovationer er styret af nogle organisatoriske principper, der ikke harmonerer med principperne i evidensbaseret behandling/praksis. 2) At give et tentativt bud på, hvordan man med udgangspunkt i behandlingsorganisationernes faktiske organisatoriske principper kan indføre evidensbaseret praksis ved at flytte fokus fra kompetencen i de enkelte behandlingsorganisationer og i stedet fokusere på opbygningen af en regional eller national infrastruktur, der fremmer overføringen af ny viden fra forskningsinstitutionerne til behandlingsorganisationerne. I artiklen beskrives indledningsvis centrale elementer i den eksisterende viden om vanskelighederne ved at indføre evidensbaseret behandling i socialt og psykosocialt arbejde. Herefter beskrives en teoretisk organisationssociologisk tilgang til organisationer, der udfører behandlingsarbejde, med henblik på at forstå de organisatoriske principper, der indvirker på adoptionen af innovationer. Med udgangspunkt i et empirisk eksempel vises det, at behandlingsorganisationerne ikke er resistente over for innovationer, men at måden, hvorpå innovationer indføres, ikke harmonerer med principperne i evidensbaseret behandling og praksis. Afslutningsvis diskuteres mulighederne for at etablere en regional eller national infrastruktur, der med respekt for behandlingsorganisationernes organisatoriske principper kan bidrage til indføringen af mere evidensbaseret praksis i misbrugsbehandlingen. Eksisterende viden om vanskelighederne ved at indføre evidensbaseret behandling og praksis i socialt arbejde Professionelle, der arbejder med human processing (Hasenfeld 1983), bliver mødt med en forventning om, at de kontinuerligt udvikler og effektiviserer deres indsats. Inden for sundhedssektoren er der tradition for, at udviklingen af behandlingsindsatsen primært foregår ved, at der etableres mere og mere evidensbaseret praksis, såkaldt evidensbaseret medicin (Sackett & Rosenberg 1995). Behandlingsindsatsen organiseres ud fra en målsætning om, at så mange ydelser som muligt skal være baseret på Medicinsk Teknologivurdering (MTV), eller på anden måde leve op til evidenshierarkiet (Nordentoft 2002). 324 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL

3 Gennem 1990 erne voksede interessen internationalt for, at også socialt arbejde skal forbedres gennem etablering af evidensbaseret praksis (Webb 2001; Webb 2002). I slutningen af 90 erne nåede debatten for alvor til misbrugsområdet, men i modsætning til andre områder inden for socialt arbejde var debatten på misbrugsområdet ikke i første omgang fokuseret på at afklare, om evidensbaseret praksis er en hensigtsmæssig forbedringsmetode. Opmærksomheden var derimod direkte rettet imod, hvordan man kan få praktikere til at arbejde mere evidensbaseret. Denne tilgangsvinkel kulminerede i 2002, hvor Journal of Substance Abuse Treatment reserverede et temanummer til artikler, der næsten alle handlede om betingelserne for at indføre forskningsbaserede metoder i misbrugsbehandlingen (Brown & Flynn 2002; Dansereau & Dees 2002; Lehman et al. 2002; Liddle et al. 2002; Simpson 2002). I Skandinavien afholdtes i 2004 konferencen 21st Century Drug Free Treatment? Between Evidence and Belief, hvor man tog fat på mere grundlæggende spørgsmål vedrørende evidensrationalets muligheder og begrænsninger i forhold til misbrugsfeltet (Bergmark 2005; Koski-Jännes 2005; Pedersen 2005; Ravndal 2005; Svensson 2005; Vind 2005a). Der er blandt både forskere og praktikere grundlæggende uenigheder om, hvorvidt det rationale, der ligger bag evidensbaseret praksis, er fornuftigt at anvende som drivkraft for udvikling inden for socialt arbejde. Nogle mener, at evidensrationalet er blevet institutionaliseret i det moderne behandlersamfund (Bergmark 2005), og at det har fået legitimerende betydning snarere end en egentlig positiv effekt på behandlingen. Andre reflekterer over, hvorvidt indføringen af evidensbaseret praksis vil resultere i en potentiel reduktionistisk tilgang til praksis, eller om det faktisk vil resultere i en mere effektiv indsats. Trinder (2000, 158) skriver, at fordelen ved at fokusere på evidensbaseret praksis i socialt arbejde er, at det har medført en velkommen fokusering på forskning og effektivitet. Den mulige ulempe er, at den retoriske kraft, der ligger i ordet og begrebet evidens, navnlig defineret snævert som det sker i forbindelse med randomiserede, kontrollerede forsøg, kan risikere at tilbyde forførende forsimplede budskaber til praktikere, ledere og administratorer. De konkrete problemer med at implementere en egentlig evidensbaseret praksis i socialt arbejde synes især at ligge inden for 5 hovedområder: a) evidensrationalets konservative natur, b) besværlighederne ved at komme fra forskning til brugbare guidelines for praksis, c) socialarbejdere tager ikke rationelt baserede beslutninger, d) praktikere er bekymrede for at arbejde manualbaseret, og e) evidensbaseret forskning implementerer ikke sig selv. Evidensrationalets konservative natur Ideen om at forbedre en indsats ved at anvende evidensbaseret praksis kommer, som allerede beskrevet, fra sundhedssystemet. Her opnår en indsats evidensstatus, idet den bliver bedømt i forhold til evidenshierarkiet (Nordentoft 2002). I forbindelse med vurdering af styrken i evidensen af en given indsats er der inden for medicinsk forskning udviklet systemer til at graduere evidensen. Den skala, der anvendes ved udarbejdelse af metaanalyser fra institutionen Cochrane Library, rummer 5 niveauer i evidenshierarkiet (se tabel 1). At en behandlingsindsats har en god N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

4 Tabel 1. Evidenshierarkiet (fra Nordentoft, 2002, p. 154) Niveau Ia Ib II III IV Beskrivelse En eller flere metaanalyser af gode randomiserede undersøgelser Mindst én randomiseret kontrolleret undersøgelse Mindst én god undersøgelse, hvor man har tilstræbt, at der er tale om sammenlignelige grupper, men hvor der ikke har fundet randomisering sted Observationelle undersøgelser (kohortestudier, tværsnitsundersøgelser, case-kontrolstudier) og kvalitative undersøgelser En ekspertkomité med velestimerede autoriteter evidensstyrke betyder, at der er foretaget mindst én randomiseret, kontrolleret undersøgelse (RCT), eller endnu bedre, at der er udarbejdet en metaanalyse ud fra mange randomiserede, kontrollerede undersøgelser. Selve måden, hvorpå indsatser evidenssikres indebærer, at der forud for evidenssikringen er en fase, hvor praksisfeltet udvikler, afprøver og evaluerer nye metoder. Evidensrationalet er således bagudrettet eller konservativt, idet det baseres på validering af eksisterende praksis. Betragtet som udviklingsmetode er evidensrationalet på denne måde velegnet inden for modne indsatsområder. I et ungt indsatsområde, som eksempelvis behandlingen af unge med misbrugsproblemer, hvor der endnu ikke foreligger større mængder forskning, er det derimod vanskeligere at anvende evidensbaseret praksis som udviklingsmekanisme. for praksis (Finney 2000). Der er mindst to grundlæggende problemer i denne opgave: Det første problem er, at det i mange forskningsforsøg er vanskeligt overhovedet at påvise effekter, der er så tydelige, at det er meningsfuldt at forsøge at omsætte dem til almen behandlingspraksis. Det andet grundlæggende problem er, at den nye evidensbaserede metode efter forskningsfasen indsættes i en ny kontekst med helt andre betingelser for effekt (Hall 1997). Under forskningen udføres den undersøgte indsats strengt systematisk, og af veltrænede socialarbejdere. Når metoden overføres til ordinær behandlingspraksis, bliver den adopteret af socialarbejdere, der ofte har mindre eller ingen træning i metoden, og den bliver anvendt under mindre strukturerede forhold i en mindre homogen behandlingskontekst. Besværlighederne ved at komme fra forskning til brugbare guidelines for praksis Et af problemerne ved at indføre evidensrationalet som forbedringsmetode inden for socialt arbejde er, at det er svært at omsætte den ofte snævert evidensbaserede viden til konkrete og realistiske guidelines Socialarbejdere tager ikke rationelt baserede beslutninger Webb (2001) argumenterer for, at selv om man overvandt de metodiske problemer, ville man alligevel aldrig opnå et fuldstændig evidensbaseret behandlingstilbud inden for socialt arbejde, fordi socialarbejdere i praksis ikke tager de beslutninger, der 326 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

5 styrer det konkrete arbejde, på baggrund af rationelle overvejelser. Nyere forskning i beslutningsprocesser tyder på, at vi på grund af indlæringsmæssige begrænsninger tager beslutninger på baggrund af tommelfingerregler uden fuld opmærksomhed på al tilgængelig evident viden. Dette økonomiserer beslutningsprocessen, men gør den også ofte mangelfuld eller fejlbehæftet. Det betyder at socialarbejdere, selv hvis de faktisk har tilgængelig evident viden, ikke nødvendigvis anvender den i deres beslutningsproces. Herudover gælder det for det meste sociale arbejde, at det er betydeligt mere komplekst og langt mindre homogent, end evidensrationalet lægger op til. Webb skriver, at socialarbejdere opererer i en åben og usikker kontekst, og derfor tenderer at falde tilbage på tilbøjeligheder, værdier og sund fornuft, når de træffer beslutninger. De opererer med en begrænset rationalitet, der er påvirket af lovgivningsmæssige og organisatoriske krav, der skifter over tid. Webb (2001, 76) foreslår at: social work should abandon mechanistic approaches, such as evidential practice and those characteristic of experimental and behavioural research, and replace it with a conceptual model that is designed explicitly to recognize social agency as meaningful, intentional and interconnected. Webb lægger altså op til, at man i forhold til socialt arbejde ikke overfører det eksperimentelt orienterede evidensrationale, som er udviklet inden for sundhedsområdet, men tvært imod udvikler en form, der passer til det sociale arbejdes særlige forhold. Praktikere er bekymrede for at arbejde manualbaseret Evidensbaseret praksis er ikke synonymt med manualbaseret behandling, men konsekvensen af at indføre et egentligt evidensbaseret behandlingsregime er ofte, at man netop ender med manualer for behandlingen, sådan som det eksempelvis er sket i alkoholbehandlingen i Fyns Amt i den såkaldte Odensemodel (Nielsen & Nielsen 2001). Praktikere er imidlertid ikke altid begejstrede for at arbejde stringent efter manualer (Abrahamson 1999; Addis et al. 1999; Reynolds 2000; Wolfe 1999). Addis et al. redegør for 6 typer af problemer, der set fra praktikernes side er forbundet med at indføre manualbaseret behandling, og som derfor kan blive faktorer, der bremser en egentlig implementering: 1) det kan være vanskeligt at etablere og fastholde en terapeutisk alliance med klienten, når der anvendes en behandlingsmanual, 2) det kan være vanskeligt at møde den enkelte klients individuelle behov, når man anvender en manual, 3) nogle praktikere oplever, at de ikke er kompetente i forhold til at lære og implementere den manualbaserede teknologi, og nogle oplever et tab af selvstændighed og jobtilfredshed, når de skal arbejde efter en manual, 4) nogle praktikere tillægger ikke manualbaseret eller evidensbaseret praksis betydning, 5) nogle praktikere frygter, at manualbaseret praksis vil blive en hindring for udvikling af nye teorier og alternative interventionsmetoder, og 6) nogle praktikere oplever, at den manualbaserede behandling ikke passer til virkeligheden i praksis. N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

6 Evidensbaseret forskning implementerer ikke sig selv Inden for misbrugsområdet i Danmark eksisterer der, som allerede nævnt, en løs kobling mellem forskningsmiljøerne og behandlingsmiljøerne. Det betyder, at forskerne producerer større og større mængder evidensbaseret viden om behandlingsindsatsen, uden at denne viden nødvendigvis adopteres af behandlingsmiljøerne og integreres i behandlingsindsatsen. En del af problemet synes at være, at arbejdet med at evidenssikre metoderne ikke i sig selv medfører udvikling af praksis (Jørgensen et al. 2002; Mainz & Nordentoft 2002). For at behandlingsindsatsen kan blive forbedret med udgangspunkt i evidensrationalet, må der for det første pågå en behandling, der bliver fulgt af forskning. Dernæst må man, når forskningsmaterialet er omfattende nok, foretage en teknologivurdering. Og endelig må man herefter, på baggrund af teknologivurderingen, iværksætte kvalitetsudviklingstiltag (Jørgensen et al. 2002). I de store fagbureaukratier, eksempelvis et somatisk og psykiatrisk hospital, rummers oftest både behandling, forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Der er med andre ord et sammenfald mellem den evidensproducerende organisation og behandlingsorganisationen og dermed et sammenfald mellem den organisation, der producerer evidensbaseret viden, og den organisation, der efterfølgende skal integrere denne nye viden i eksisterende behandlingspraksis. Samtidig er organisationerne inden for sundhedssystemet i høj grad forbundet med hinanden, sådan at evidensbaseret viden, der produceres i én organisation, ofte hurtigt spredes til de øvrige organisationer. Inden for socialt arbejde, og ikke mindst misbrugsbehandlingen i Danmark, foregår det daglige behandlingsarbejde i organisationer, der er helt adskilt fra de institutioner, hvori forskning og eventuel teknologivurdering foretages. Der findes ingen regional forsknings- og udviklingsstruktur som den, man ser i sundhedssystemet. Det betyder, at det ikke i samme grad som i de store fagbureaukratier er en selvfølge, at den nye, evidensbaserede viden integreres i den eksisterende behandlingspraksis. Det er ikke engang en selvfølge, at behandlingssystemerne overhovedet opdager, at der er produceret ny, evidensbaseret viden inden for et givet område. De mange beskrevne problemer, der er forbundet med at anvende evidensbaseret praksis som drivkraft for udvikling inden for socialt arbejde har fået tilhængerne af evidensrationalet til at dele sig i to grupper: en gruppe der fastholder, at det eksperimentelle udgangspunkt fra sundhedssektorforskningen skal overføres direkte til udviklingen af det sociale arbejde, og en gruppe, der har udviklet et mere pragmatisk perspektiv (Trinder 1996; Trinder 2000; Webb 2002). Den pragmatiske gruppe har skiftet fokus og søger ikke længere veje til at få behandlingsorganisationerne til udelukkende at anvende evidensbaserede metoder. I stedet fokuserer man, inspireret af Evidence-based Medicine (Sackett & Rosenberg 1995), på begrebet og fænomenet evidensbaseret praksis, forstået som en pragmatisk tilgang, der integrerer praktikerens ekspertise med den bedste tilgængelige eksterne evidensbaserede viden produceret ved hjælp af multible, systematiske forskningsmetoder (Pedersen Submitted 2005; Webb 2002). Den pragmatiske gruppe er af den opfattel- 328 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

7 se, at man ikke kan basere konkret socialt arbejde udelukkende på evidensbaserede metoder, men at evidensbaseret eksternt produceret viden kombineret med socialarbejdernes ekspertise trods alt giver en bedre effekt end socialarbejdernes ekspertise alene. Rationalet bag begrebet evidensbaseret praksis tager på denne måde i højere grad hensyn til socialarbejdernes særlige arbejdsvilkår og anerkender, at socialt og psykosocialt arbejde er mere komplekst, end man lægger op til i randomiserede, kontrollerede eksperimenter. Som det kan ses af ovenstående gennemgang af eksisterende viden, er der allerede beskrevet mange forhindringer for indføringen af evidensbaseret behandling eller praksis inden for socialt arbejde. Det er imidlertid karakteristisk for alle disse overvejelser, at de på en eller anden måde beskriver problemet som mangler ved enten konceptet, behandlerne eller behandlingsorganisationerne mangler, der alle begrænser mulighederne for indføring af evidensbaseret behandling/praksis, og som ikke åbner for muligheder. I det følgende afsnit skal der argumenteres for, at man kan vælge en forståelsesmæssig tilgang, hvor man både kan forklare vanskelighederne ved indføring af evidensbaseret behandling/praksis, og samtidig se muligheder, nemlig gennem valget af en organisationssociologisk forståelse af adoption og implementering af innovationer i misbrugsbehandlingen. Evidensrationalet i (ny)institutionelt perspektiv At en behandlingsorganisation udøver evidensbaseret praksis betyder, at organisationen regulerer sine indsatser på baggrund af en bestemt type viden evidensbaseret viden. De organiserende principper, der ligger indlejret i evidensrationalet, behandles i nyinstitutionel teori under begreberne kontrol og assessment (Scott 1981/2003). Scott skriver, at alle organisationer i princippet reguleres af to former for kontrol; a) omgivelsernes kontrol med organisationen, og b) organisationens kontrol med sig selv. Indføring af evidensbaseret praksis er primært et spørgsmål om at gribe ind i organisationens interne kontrolmekanismer. I forhold til de interne kontrolmekanismer skelner Scott mellem to typer af organisationer: den ene organisationstype er primært orienteret mod sin egen tekniske kerne, den anden organisationstype er mere orienteret imod de institutionelle faktorer, der har indflydelse på dens succes. At en organisation er orienteret mod sin tekniske kerne betyder, at den regulerer sig selv i forhold til fænomener som omkostninger, kvalitet, udbytte, gennemførelsesprocent, hvilke typer klienter den har succes med at behandle, hvilke problemtyper den har succes med at behandle, hvad det koster at behandle forskellige typer af problemer, hvor lang tid det tager at behandle bestemte problemer osv. Denne type organisation regulerer med andre ord sig selv på baggrund af outputkontrol, der ofte associeres med begrebet instrumentel rationalitet. En organisation, der er orienteret mod sin tekniske kerne, vil indføre ny behandlingsteknologi, fordi data fra organisationen selv eller fra omgivelserne har vist, at det er behandlingsmæssigt mere hensigtsmæssigt at anvende den nye teknologi frem for den teknologi, man tidligere har anvendte. Organisationen indfører innovationer, der er dokumenteret mere effek- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

8 tive end den eksisterende praksis. At en organisation er orienteret imod institutionelle faktorer betyder, at den i højere grad er opmærksom på og orienterer sig i forhold til, hvilken type adfærd der er institutionelt anerkendt, giver legitimitet i miljøet og dermed overlevelse. En organisation, der er orienteret mod institutionelle faktorer, vil indføre ny behandlingsteknologi, fordi omgivelserne kræver det, fordi det giver mere status, fordi det er moderne, fordi man i miljøet siger, at det er fornuftigt, fordi en førende organisation inden for feltet allerede har indført teknologien, eller slet og ret fordi det virker mest naturligt. Fænomenet evidensbaseret behandling refererer til anvendelsen af såkaldt vidensteknologi (Hasenfeld 1983, 127). Vidensteknologi er sammensat af to lige væsentlige elementer, a) interventionsteknologierne, eller det vi sædvanligvis kalder for behandlingsmetoderne, og b) vidensbasen, der består af systematisk indsamlet viden om, hvilke dele af interventionsteknologierne der passer til hvilke typer problemer, hvilke typer klienter, i hvilke situationer og i hvilken rækkefølge mv. En af de afgørende forskelle på teknisk regulerede behandlingsorganisationer (dem der er orienteret mod den tekniske kerne), og de institutionelt regulerede behandlingsorganisationer er, at de teknisk regulerede organisationer organiserer sig selv og deres praksis med udgangspunkt i en ekstern eller en intern vidensbase, hvorimod de institutionelt regulerende organisationer organiserer sig selv og deres praksis ud fra de institutionelle signaler, de opfanger. Evidensrationalet henvender sig således entydigt til den organisationstype, der arbejder ud fra en intern eller ekstern vidensbase og i forlængelse heraf benytter teknisk selvregulerende mekanismer. En organisation, der derimod primært regulerer sig selv i forhold til institutionelle faktorer, vil indføre og anvende metoder og praksisformer, der har institutionel legitimitet. Om disse metoder og praksisformer er evidensbaserede har kun betydning i en periode, hvor selve fænomenet evidensbaseret behandling/praksis har høj grad af legitimitet i feltet. En behandlingsorganisation, der er orienteret mod den tekniske kerne og imod output, vil, som før beskrevet, samtidig også naturligt fokusere på en kontrol- eller reguleringsform, der matcher denne orientering i form af outputkontrol eller adfærdskontrol (Hasenfeld 1983; Ouchi 1977). Outputkontrollen indebærer, at organisationen især har fokus på at sikre, at konsekvenserne af personalets aktiviteter hænger sammen med organisationens outputmål. Inden for denne kontrolform er man derfor ikke så optaget af medarbejdernes konkrete handlinger, men i om de foretager sig noget, der helt eller delvis skaber de ønskede resultater. Hvis man overfører outputkontrollen til misbrugsbehandlingen, vil det betyde, at behandlingsorganisationen er meget optaget af, hvor mange klienter der når behandlingsmålene, hvor store forbedringer der sker for klienterne, hvilke klienter man opnår de bedste resultater med mv. Der vil til gengæld være stor frihed for den enkelte behandler i forhold til at nå målene. Adfærdskontrollen derimod indebærer, at organisationen har fokus på, at opgaverne udføres i overensstemmelse med organisationens specifikationer. Her er det derfor medarbejdernes konkrete adfærd, 330 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

9 der kontrolleres. Inden for misbrugsbehandlingen vil man kunne se eksempler på adfærdskontrol i form af eksempelvis audit i behandlingsorganisationer, der arbejder efter behandlingsmanualer (Nielsen & Nielsen 2001). At betjene sig af adfærdskontrollen som stabil kontrolmekanisme hænger sammen med muligheden for at udvikle såkaldte standard operating procedures (Choo 1998; Hasenfeld 1983; Weick 1995). Dette indebærer, at man reducerer den enkelte medarbejders muligheder for at arbejde ud fra skøn, og i stedet udvikler eksplicitte jobspecifikationer, der kan operationaliseres, standardiseres og formaliseres, og efterfølgende observeres, eksempelvis manualbaseret behandling. Evidensbaseret behandling og praksis har som omdrejningspunkt, at man udøver en bestemt form for adfærd (den evidensbaserede) med henblik på at opnå størst effekt. Evidensrationalet lægger derfor implicit op til adfærdskontrollen som organisatorisk selvregulerende mekanisme. Mange organisationer, der udfører socialt arbejde, befinder sig imidlertid i en situation, hvor mængden af skønsbaserede aktiviteter og manglen på muligheder for at kontrollere konkret medarbejderadfærd lægger op til en outputbaseret intern kontrolmekanisme. Men klienterne og teknologiens art gør det samtidig særdeles vanskeligt at udføre den monitorering og evaluering, der udgør grundstammen i outputbaseret kontrol. Denne type organisationer har, skriver Hasenfeld, en tendens til i stedet at organisere sig selv i forhold til de institutionelle faktorer. Fordi disse organisationer er nødt til at udføre arbejdet uden (kendskab til) evidensbaserede handleanvisninger, fordi klienterne og teknologien udgør usikre elementer, og fordi det er svært at monitorere og evaluere indsatsen, har disse organisationer en tendens til at udvikle en tredje kontrolform, en særlig form for outputkontrol, der i sin fremtrædelsesform minder mere om adfærdskontrol, idet disse organisationer som kontrolform ofte i større eller mindre omfang benytter sig af at socialisere medarbejderne til såkaldte praksisideologier. Practice ideologies perform a dual function for the organization: They reduce uncertainty and offer consistent courses of action, and they provide the rationale and justification for staff actions with clients. (Hasenfeld 1983, 119) Begrebet socialisering til praksisideologier refererer til, at personalet trænes og superviseres i forhold til organisationens behandlingsideologi. I denne type organisation bliver man ikke bedømt på behandlingsresultaterne, men på, om man udviser konformitet i forhold til de praksisformer, der er blevet institutionaliserede, altså en institutionel regulering og selvregulering. Ifølge den nyinstitutionelle teori findes der altså to typer organisationer: a) dem der ved hjælp af en intern eller en ekstern vidensbase regulerer sig selv ved at være opmærksomme på hvilke praksisformer, der giver de bedste behandlingsresultater, og b) dem der regulerer sig selv ved at være opmærksomme på hvilke praksisformer, der opnår høj grad af legitimitet i den institutionelle kontekst. Hasenfeld, der ikke er nyinstitutionel teoretiker, men kompatibel på en række centrale områder, hævder, at det komplekse arbejde inden for human processing (eksempelvis misbrugsbehandling) betyder, at behandlingsorganisationerne ofte opgiver at regulere sig selv i forhold til den tekniske kerne (hvis N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

10 de nogen sinde har forsøgt), og i stedet benytter sig af institutionelle interne selvregulerende mekanismer i form af eksempelvis socialisering til praksisideologier. Den nyinstitutionelle teori peger således i forhold til adoption og implementering af evidensbaseret behandling og praksis implicit på, at der ikke som hidtil antaget er tale om organisatorisk kompetente behandlingsorganisationer, der kan finde ud af at implementere evidenskonceptet, og inkompetente behandlingsorganisationer, der ikke kan finde ud af at implementere evidenskonceptet. Ifølge den nyinstitutionelle teori er der snarere tale om to sideordnede organiseringsprincipper, hvor det ene princip selvregulering i forhold til feedback fra den tekniske kerne er nært beslægtet med de organisatoriske principper i evidenskonceptet, mens hele logikken i evidenskonceptet ikke er meningsfuldt i forhold til det princip selvregulering i forhold til institutionelle faktorer. De institutionelt regulerede organisationer benytter en alternativ reguleringsmekanisme med sin egen logik og sin egen vej til at sikre organisationen overlevelse. At en behandlingsorganisation ikke arbejder evidensbaseret er således ifølge nyinstitutionel teori ikke et simpelt udtryk for en mangeltilstand, men snarere et udtryk for, at organisationen sandsynligvis er organiseret med udgangspunkt i nogle helt andre selvregulerende principper. Indføringen af evidensbaseret praksis er dermed ikke blot et spørgsmål om at få organisationen til at registrere og lave beregninger, men om at adoptionen og implementeringen kræver, at organisationen begynder at organisere sig selv på en ny måde. Med udgangspunkt i den nyinstitutionelle forståelse af organisationers selvregulering kan man antage, at de danske misbrugsbehandlingsorganisationer primært institutionelt regulerede og ikke blot forsknings- og innovationsresistente og inkompetente i forhold til at adoptere og implementere evidensbaseret praksis. Hvis denne antagelse er rigtig, vil man se: 1) at behandlingsorganisationerne ikke er optagede af at udøve evidensbaseret behandling/praksis, 2) at behandlingsorganisationerne faktisk adopterer innovationer fra omverdenen frem for blot at reproducere eksisterende praksisformer, og 3) at behandlingsorganisationerne er adopterer innovationer, fordi disse giver mening i en institutionel kontekst frem for at give mening i relation til en teknisk rationel kontekst, som det er tilfældet med evidensrationalet. Et empirisk eksempel: behandling af unge med misbrugsproblemer Et tilbagevendende argument for, at det er vanskeligt at indføre evidensbaseret behandling i misbrugsområdet er, at det etablerede behandlingssystem allerede er for institutionaliseret, for præget af rutiniserede tanke- og handlemønstre, og derfor ikke har den nødvendige organisatoriske og humane parathed, der kræves for at indføre evidensbaseret behandling/praksis. Man har derfor i Danmark de seneste år med stor interesse fulgt udviklingen af et helt nyt behandlingsfelt, misbrugsbehandling for unge under 18 år. Myndighedsansvaret for unge under 18 år ligger i landets 271 kommuner. Den mest udbredte indsats overfor denne målgruppe har indtil for nylig været rådgivning og vejledning til de mindst belastede, og døgnanbringelse i socialpædagogiske 332 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

11 opholdssteder til de mest belastede unge (Ehrenreich & Hansen 2005). I 2005 kom en ny lov, der pålagde landets 14 amter at oprette særlige ambulante behandlingstilbud til den del af målgruppen, der er for belastet til at kunne klare sig med den kommunale rådgivning, men som ikke er belastet nok til at behøve døgnanbringelse. I nogle ganske få amter, samt i nogle få af de store kommuner, havde man allerede i en årrække haft specielle behandlingstilbud til de unge under 18 år. I resten af landet blev der imidlertid under udarbejdelsen af den nye lov, eller kort efter dens ikrafttrædelse, oprettet nye, små behandlingsenheder til varetagelse af denne ungebehandling. Populationen af behandlingsorganisationer for unge misbrugere under 18 år er således primært etableret inden for de seneste 2 3 år. Disse nye organisationer rekrutterede nogle medarbejdere fra de etablerede voksentilbud, men også mange nye medarbejdere uden tidligere erfaring med misbrugsbehandling. De nye enheder er interessante i forhold til fænomenet evidensbaseret praksis, fordi de er etableret midt i en periode med øget opmærksomhed på evidensrationalet, og samtidig er de helt eller delvis frie af de institutionelle handle- og tankemønstre, man forbinder med de etablerede voksenbehandlingsenheder. Første januar 2007 bliver amtskommunerne i Danmark nedlagt. Samtidig bliver de 271 kommuner lagt sammen til 98 nye storkommuner, der overtager de fleste opgaver, som tidligere lå i amterne. De fleste af de nye behandlingsorganisationer for unge under 18 år bliver derfor formodentlig delt eller opløst igen 31. december Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har foretaget en kortlægning af ungebehandlingen i Danmark, før strukturreformen træder i kraft 1. januar En del af denne kortlægning omfatter en status over behandlingsorganisationernes anvendelse af evidensbaseret behandling, samt en status over indsatsstrukturen. De deltagende behandlingsorganisationer I undersøgelsen indgår ambulante behandlingsorganisationer fra alle 14 amter samt fra de største kommuner, der har selvstændige behandlingsenheder for de unge. 21 behandlingsorganisationer har bidraget med data til undersøgelsen, hvilket vil sige, at næsten alle danske ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år indgår i undersøgelsen. Hovedparten af behandlingsorganisationerne er forholdsvis små (3 5 medarbejdere), mens nogle få organisationer er større (op til ca. 15 medarbejdere). De fleste organisationer er afgrænset til kun at arbejde med unge med misbrugsproblemer, mens nogle få består af medarbejdere fra voksenbehandlingen, som samtidig også arbejder med de unge. Ca. 1/3 af organisationerne modtager unge mellem 15 og 25 år, mens ca. 2/3 kun modtager unge under 18 år. Ca. halvdelen af organisationerne tilbyder kun behandling til unge, der selv henvender sig og møder op i organisationen, mens den anden halvdel tager ud i lokalmiljøer og tilbyder behandlingen der, hvor den unge selv foretrækker det, eksempelvis i hjemmet, på skolen m.v. De fleste behandlere har en basisuddannelse som socialpædagog, socialrådgiver eller psykolog, og en del har én eller flere behandlingsorienterede efteruddannelser. Den mest udbredte ydelse er individuelle N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

12 samtaler, og de mest udbredte behandlingsmetoder er kognitiv behandling, systemisk behandling og motivational interviewing. Metoden Dataindsamlingen foregik i to interviewrunder. I første interviewrunde - on location blev dataindsamlingen organiseret omkring en kvalitativ, semistruktureret interviewguide. I anden interviewrunde telefonisk - blev dataindsamlingen organiseret omkring en kvantitativ, struktureret interviewguide, der var udarbejdet delvis på baggrund af analysen af data fra første interviewrunde. Behandlingsorganisationerne blev i anden interviewrunde spurgt, om de finder det vigtigt at arbejde evidensbaseret inden for deres indsatsområde behandling af unge med misbrugsproblemer. Herefter blev de spurgt, om de selv arbejder helt eller delvis evidensbaseret i deres egen indsats. Hvis de bekræftede at arbejde evidensbaseret, blev de spurgt, på hvilke måder de arbejdede evidensbaseret. Efterfølgende blev behandlingsorganisationerne spurgt, hvilke uddannelser personalet i deres organisation har, og om de har kortere eller længere efteruddannelser i forhold til de ydelser de tilbyder. Organisationerne blev ligeledes spurgt, på hvilke måder de evaluerer deres indsats. Endelig blev behandlingsorganisationernes konkrete behandlingstilbud i anden interviewrunde kortlagt. Dataindsamlingen var betydelig mere omfattende end de data, der refereres til i denne artikel, hvor der kun anvendes data vedrørende 1) behandlingsorganisationernes forhold til evidensbaseret praksis, 2) medarbejdernes uddannelsesmæssige forhold, 3) behandlingsorganisationernes evaluering af behandlingen, og 4) kortlæg- ningen af de konkrete behandlingstilbud. Resultater 1 I 18 af 21 behandlingsorganisationer mener man, at det er meget eller delvis vigtigt at arbejde evidensbaseret. 17 af 21 organisationer mener samtidig, at de selv arbejder helt eller delvist evidensbaseret. I 14 af de organisationer, der mener, at de arbejder evidensbaseret, beskriver man, at det evidensbaserede ligger i at anvende kognitive eller systemiske metoder, som inden for andre behandlingsområder er blevet erklæret for evidensbaserede metoder. Kun i 3 organisationer kan man gøre rede for, at den anvendte praksis er evidensbaseret i forhold til målgruppen af unge med misbrugsproblemer, eller at organisationen selv er i færd med at evidenssikre sin egen praksis. I 8 af 21 behandlingsorganisationer har personalet modtaget længerevarende uddannelse og/eller træning i anvendelsen af de anvendte metoder. 9 af 21 behandlingsorganisationer evaluerer regelmæssigt deres indsats kvantitativt. 6 af disse organisationer foretager den kvantitative evaluering med henblik på udarbejdelsen af en årsrapport, og der indsamles ikke kvantitative data vedrørende indsatserne, men primært data om klienterne, eksempelvis hvor mange klienter inden for forskellige delgrupper der er blevet behandlet i løbet af året. Kun 3 organisationer indsamler data på en måde, der sandsynliggør at disse data efterfølgende kan anvendes i en evidenssikringsproces. (Se tabel 2.) Resultater 2 Som beskrevet er behandlingen af de helt unge med misbrugsproblemer et nyt prak- 334 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

13 Tabel 2. Evidensbaseret praksis i behandlingsorganisationerne Organisationernes Selvrapportering Vurderet i forhold til evidensbegrebet Spørgsmål: Nej Ja Nej Ja Har personalet modtaget længere-varende uddannelse og træning i de anvendte interventionsmetoder? Evalueres behandlingsindsatsen regelmæssigt kvantitativt? Er evidensbaseret praksis vigtig? 3 18 Anvendes evidensbaseret praksis? sisområde, og der er derfor endnu ikke produceret megen evidensbaseret viden. I USA har en gruppe forskere og eksperter (Brannigan et al. 2004) med stor praksiserfaring imidlertid på baggrund af tilgængelig litteratur og praksisviden udarbejdet en guideline for behandling af unge med misbrugsproblemer. Guidelinen anbefaler, at et behandlingsprogram som et minimum bør tage høje for følgende: 1) behandlingen bør baseres på omhyggelig forudgående udredning, 2) behandlingen bør baseres på en helhedsorienteret tilgang, 3) familien bør involveres i behandlingsprocessen, 4) behandlingsprogrammet bør være tilpasset målgruppen unge, 5) der bør i behandlingen fokuseres på tillidsskabende aktivitet, 6) behandlingsorganisationerne bør anvende kvalificeret personale, 7) behandlingsprogrammet bør være sådan sammensat, at det kan tilgodese særlige behov hos den enkelte unge, 8) behandlingen bør være kontinuerlig og omfatte tilbagefaldsforebyggelse, og 9) behandlingsprogrammet bør evalueres stringent med henblik på forbedring af indsatsen. Brannigan et al. har udviklet et questionnaire med 5 spørgsmål inden for hvert af de 9 områder i guidelinen. Med disse 9 x 5 spørgsmål er man således i stand til at kortlægge, i hvilket omfang en given behandlingsorganisation har opbygget en tilbuds- og behandlingsstruktur, der modsvarer deres guideline. De 21 behandlingsorganisationer er ikke under dataindsamlingen blevet interviewet med udgangspunkt i Brannigan et al. s questionnaire, men er i stedet blevet interviewet med de 9 punkter i guidelinen som indgangsspørgsmål i en semistruktureret interviewguide. I forhold til guidens punkt 1, udredning, er behandlingsorganisationerne blevet spurgt: foretager i en udredning af jeres klienter, og i givet fald på hvilken måde? De 21 behandlingsorganisationer, der har deltaget i kortlægningen, har i stor udstrækning indsatser inden for de ni områder, som anbefales i Brannigan et al.s guideline (se figur 1), men ikke nødvendigvis formuleret og udformet på samme måde og i samme kvalitet som i guidelinen. Det er imidlertid karakteristisk, at en stor del af behandlingsorganisationerne er forbavsende ens i formuleringen af deres svar, eksempelvis i forhold til det første punkt i guidelinen, udredning. I guidelinen anbefales det, at de unge med misbrugsproblemer undersøges i forhold til misbrug, psykiske og psykiatriske problemer, indlæringsvanskeligheder, og familiens forældrekompetence. I næsten alle de interviewede behandlingsorganisationer beskriver N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

14 % af beh.org Udredning Helhedsorientering Familieinvolvering Ungetilpasset beh. Tillidsskabelse Kvalificeret pers. Imødekom af særlige behov Kontinuerlig beh. Evaluering Figur 1. Behandlingsorganisationernes indsatsstruktur man imidlertid, hvad man kan kalde den danske model, hvor klienten udsættes for en betydeligt mere overfladisk udredning, og hvor behandlingsorganisationen rekvirerer en mere omfattende udredning, hvis man under den indledende udredning får mistanke om dysfunktion inden for et af de før nævnte områder, eksempelvis en psykiatrisk udredning. På trods af store konkrete indholdsmæssige forskelle i behandlingstilbudene er det altså lykkedes behandlingsorganisationerne på få år at opbygge organisationer med forholdsvis ens behandlingsstrukturer, der næsten alle anvender den samme lille gruppe af behandlingsmetoder (kognitiv behandling, systemisk behandling og motivational interviewing). For en nærmere gennemgang af de 21 behandlingsorganisationer i forhold til Brannigan et al.s guideline se (Vind & Finke In press 2006). Diskussion I det teoretiske afsnit blev det nævnt, at man af institutionelt selvregulerende behandlingsorganisationer kan forvente: 1. at behandlingsorganisationerne ikke er optagede af at udøve evidensbaseret behandling/praksis, 2. at behandlingsorganisationerne faktisk adopterer innovationer fra omverdenen frem for blot at reproducere eksisterende praksisformer, 3. at behandlingsorganisationerne adopterer innovationer, fordi disse giver mening i en institutionel kontekst frem for at give mening i relation til en teknisk rationel kontekst, som det er tilfældet med evidensrationalet. I det empiriske eksempel med 21 behandlingsorganisationer for unge med misbrugsproblemer ses det, at fænomenet evidensbaseret behandling/praksis er sprogligt institutionaliseret. De fleste organisationer giver udtryk for, at det er vigtigt at arbejde evidensbaseret, og de fleste mener også, at de faktisk arbejder evidensbaseret. Vurderet i forhold til konkret praksis er det imidlertid kun en meget lille del af behandlingsorganisationerne, der baserer deres behandlingsindsats på evidens. Man kan således hævde, at organisationerne er optagede af at tilslutte sig fænomenet sprogligt, men ikke af at implementere det 336 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

15 i praksis. Organisationernes tilbudsstrukturer og anvendte behandlingsmetoder giver indtryk af, at organisationerne langt fra er innovationsresistente og blot reproducerer eksisterende praksisformer. Udbredelsen af eksempelvis kognitiv behandling og motivational interviewing til en meget stor del af behandlingsfeltet på forholdsvis få år tyder tvært imod på, at mange behandlingsorganisationer er forholdsvis åbne for innovationer inden for behandlingsteknologi, hvis disse innovationer præsenteres for organisationerne under de rette omstændigheder. I forbindelse med kortlægningen af behandlingsorganisationernes primært anvendte behandlingsmetoder blev organisationerne (ofte, men ikke fuldt systematisk) spurgt, hvordan de oprindelig var kommet frem til, at netop disse metoder var de bedste at anvende, og hvor de havde tilegnet sig disse metoder. Ét svar var tilbagevendende: mange behandlingsorganisationer havde på et tidspunkt i etableringsfasen besluttet sig for et fælles valg af en bestemt terapeutisk retning som basismetode, eksempelvis kognitiv behandling. Herefter uddannede man (gennem kortere eller længere kurser) alle medarbejderne i denne metode. Man har altså i disse organisationer i større eller mindre udstrækning valgt at socialisere sig selv til en bestemt praksisideologi. I organisationernes beskrivelse af, hvordan de valgte basisuddannelse, indgik ikke overvejelser vedrørende metodens evidente effekt i forhold til unge med misbrugsproblemer, eller blot i forhold til misbrugsbehandling i det hele taget. Det var derimod karakteristisk, at man havde kendskab til andre, der i forvejen anvendte metoden. I det empiriske eksempel fra behandlingen af unge med misbrugsproblemer ser man en række organisationer, der for de flestes vedkommende ikke er optagede af at implementere evidensbaseret behandling/praksis, men som under de rigtige omstændigheder er åbne for innovationer fra omverdenen i forhold til tilbudsstruktur og behandlingsmetoder. Disse organisationer adopterer innovationer af andre årsager end dokumenteret effektivitet i forhold til den målgruppe, de skal anvendes på. Det giver således god mening at antage, at hovedparten af disse behandlingsorganisationer matcher den organisationstype, der i nyinstitutionel teori kaldes institutionelt regulerede, og altså reagerer på signaler fra institutionelle faktorer. Resultaterne fra undersøgelsen af ungebehandlingen i Danmark lægger op til, at behandlingsorganisationerne inden for misbrugsområdet ikke, som forskere har haft en tendens til at mene, er lukkede for teknologiske innovationer fra omverdenen, men at de snarere repræsenterer nogle andre innovationsmekanismer i miljøet end dem, forskerne indgår i. Man kan derfor på den ene side hævde, at det er hårdt tiltrængt at hjælpe disse organisationer med at komme til at arbejde mere evidensbaseret, da de fleste af organisationerne er blottet for vidensbaser. På den anden side kan man forvente, at det vil blive meget vanskeligt, da organisationerne, stadig ifølge nyinstitutionel teori, kontrollerer og regulerer sig selv ud fra nogle helt andre principper og signaler, end det er tilfældet med de teknisk orienterede organisationer. Da de institutionelt regulerede organisationer er bygget op omkring monitorering af og feedback fra en helt anden gruppe af informationer og signaler, har de N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

16 typisk ikke umiddelbart den organisatoriske kompetence, der kræves for at indføre evidensbaseret praksis (Vind 2005a; Vind 2005b). Men orienteringen imod andre typer af signaler er samtidig årsagen til, at de 21 behandlingsorganisationer på ganske få år har haft succes med at opbygge behandlingsprogrammer, der på mange områder lever op til Brannigan et al.s guideline for behandling af unge med misbrugsproblemer. Den organiserings og selvreguleringsform, der udgør en hindring for indføring af evidensbaseret praksis, rummer samtidig et stærkt potentiale for adoption af ny behandlingsteknologi, hvis spredningen af denne nye behandlingsteknologi følger de institutionelle spilleregler frem for evidensrationalets spilleregler. Men hvordan kunne man da i højere grad benytte de institutionelle sprednings- og adoptionsmekanismer, som behandlingsorganisationerne inden for misbrugsområdet tilsyneladende reguleres efter? Første skridt vil være at opgive at få alle behandlingsorganisationer til selv at opsøge eller endda producere evidensbaseret viden. Erfaringerne fra kortlægningen af ungebehandlingen viser, at organisationerne gerne adopterer nye teknologier, der i et institutionelt perspektiv ser lovende ud, men også, at de har ganske få erfaringer med selvstændigt at opsøge evidensbaseret viden fra de evidensproducerende organisationer (forskningsinstitutionerne), og at de fleste organisationer ingen erfaringer har med selv at producere evidensbaseret viden, ligesom de heller ikke har den metodiske viden og kompetence, som kræves for at kunne producere evidensbaseret viden. En række tilhængere af evidensbaseret praksis i socialt arbejde har med inspiration fra sundhedssektoren forsøgt at løse dette problem ved at producere guidelines til praktikerne, eksempelvis Brannigan et al.s guideline for behandling af unge med misbrugsproblemer. Idet de evidensproducerende organisationer påtager sig at omsætte den nye, evidensbaserede viden til konkrete praksisanvisninger i form af guidelines, er første del af problemet løst - nemlig den del af problemet der drejer sig om, at behandlingsorganisationerne ikke selv kan producere og omsætte evidensbaseret viden. Produktionen af guidelines sikrer imidlertid, præcis som produktionen af metaanalyser, ikke i sig selv en adoption i behandlingsorganisationerne (Brown & Flynn 2002; Grol et al. 1998; Nutley & Davies 2000; Shiffman et al. 1999). Selv om den forskningsbaserede viden i guidelines er blevet omsat til handleanvisninger, har man stadig det problem, at behandlingsorganisationernes innovative mekanismer er orienteret i andre retninger. Hvis man skal sikre, at behandlingsorganisationerne kommer i kontakt med de producerede guidelines og også implementerer de praksisanvisninger, der ligger i disse guidelines, må man etablere det, Webb (2002, 58) kalder en evidensbaseret infrastruktur. Eksisterende forskning antyder, at der er mindst tre veje at gå under etableringen af en sådan infrastruktur. Den første mulighed er at etablere buttom-up evidenssikringsprocesser, hvor praksismedarbejderne er med til at bestemme, hvad der skal forskes i og udvikles guidelines for. Herefter oplæres praksismedarbejderne i, hvordan man systematisk søger litteratur, udregner evidensstyrken i de fundne resultater og udarbejder rapporter og efterfølgende guidelines (Webster et al. 1999). Denne fremgangsmåde anerken- 338 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

17 der således indledningsvis, at praktikerne ikke har de nødvendige kompetencer til at udvikle evidensbaseret praksis, men forsøger undervejs i processen at tvinge medarbejderne og organisationerne væk fra den institutionelle orientering og over imod en teknisk regulering. Den anden mulighed er at studere mønsteret for spredning og adoption af innovationer inden for det konkrete organisationsfelt, som man ønsker at hjælpe til at etablere en evidensbaseret praksis (Grol et al. 1998), for herefter at benytte sig af disse spredningsmekanismer. Grol et al. undersøgte, hvordan guidelines spredes blandt læger. De fandt, at den primære spredning foregik gennem videnskabelige tidsskrifter, men at der samtidig var variationer afhængig af, hvilken type læge der var tale om. Blandt praktiserende familielæger skete en stor del af spredningen således via de lokale kollegiale netværk, som netop disse læger deltog i. Den tredje mulighed for at etablere en evidensbaseret infrastruktur er at lægge ansvaret ud til en egentlig organisation, som det er tilfældet i USA, hvor organisationen Addiction Technology Transfer Center (ATTC) gennem et hovedkontor og 16 lokale overføringscentre spredt over hele USA har som eneste opgave at bidrage til overførsel af ny evidensbaseret teknologi fra de evidensproducerende organisationer til praksisorganisationerne og imellem praksisorganisationerne (Brown & Flynn 2002). Hvis man fortsat ønsker, at evidensbaseret praksis skal være måden, hvorpå indsatsen udvikles og forbedres inden for misbrugsbehandlingen, vil det være en opgave for fremtidig forskning at undersøge, om nogle af disse tre modeller, eller måske en alternativ skandinavisk udviklet model, kan bidrage til, at behandlingsorganisationerne inden for misbrugsområdet i fremtiden kan få lettere adgang til at anvende evidensbaseret praksis. Konklusion Inden for nyinstitutionel teori skelnes der mellem organisationer, der regulerer sig selv gennem feedback fra den tekniske kerne, altså outputdata, og organisationer, der regulerer sig selv i forhold til institutionelle faktorer. Der er tale om to forskellige organisationsformer med hver deres fordele og ulemper. Den teknisk regulerede organisation er i forvejen baseret på at justere sig selv i forhold til intern kvantitativ feedback fra produktionen og er dermed baseret på de samme principper, som ligger til grund for evidensbaseret behandling/praksis. Den institutionelt regulerede organisation justerer sig selv med udgangspunkt i feedback fra institutionelle faktorer og har således ikke på samme måde et organisatorisk beredskab, der matcher principperne i evidens-konceptet. Gennem et empirisk eksempel er det sandsynliggjort, at behandlingsorganisationerne inden for misbrugsområdet primært er institutionelt regulerede, at de ikke er innovations- og forskningsresistente, men at de får øje på, adopterer og implementerer innovationer fra omverdenen på en anden måde end de mere teknisk regulerede organisationer, som man finder i eksempelvis hospitalsvæsnet. Det foreslås, at man i fremtiden er mere opmærksom på de innovationsprincipper, der styrer de institutionelt regulerede behandlingsorganisationer, og opbygger en infrastruktur mellem de evidensproducerende organisationer og praksisorgani- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

18 sationerne. En infrastruktur der sikrer, at den evidensbaserede viden når frem til behandlingsorganisationerne og omsættes til ny, mere effektiv behandlingspraksis. Det foreslås, at der i fremtiden forskes mere i de innovative muligheder, der ligger i de institutionelt regulerede organisationsformer. Det foreslås ligeledes, at der forskes i forskellige måder, hvorpå man kan opbygge en evidensbaseret infrastruktur mest hensigtsmæssigt og effektivt. Leif Vind Cand.psych., ph.d., adjunkt Centre for Alcohol and Drug Research, University of Aarhus, Denmark Nobelparken, bygn Jens Chr. Skous Vej Århus C REFERENCER Abrahamson, D.J. (1999): Outcomes, guidelines, and manuals: On leading horses to water. Clinical Psychology: Science and Practice 6 (4, Winter): Addis, M.E. & Wade, W.A. & Hatgis, C. (1999): Barriers to dissemination of evidence-based practices: Adressing practitioners concerns about manual-based psychotherapies. Clinical Psychology: Science and Practice 6 (4, Winter): Bergmark, A. (2005): Evidence based practice more control or more uncertainty? NAD 47: Brannigan, R. & Schackman, B.R. & Falco, M. & Millman, R.B. (2004): The quality of highly regarded adolescent substance abuse treatment programs results of an in-depth national survey. Archives of Pediatrics & Adolescent Medicine 158 (Sep): Brown, B.S. & Flynn P.M. (2002): The federal role in drug abuse technology transfer: a history and perspective. Journal of Substance Abuse Treatment 22 (4): Choo, C.W. (1998): The knowing organization, how organizations use information to construct meaning, create knowledge, and make decisions. New York/Oxford: Oxford University Press Dansereau, D.F. &Dees, S.M. (2002): Mapping training: the transfer of a cognitive technology for improving counseling. Journal of Substance Abuse Treatment 22: Ehrenreich, D. & Hansen, S.P. (2005): Undersøgelse af unge under 18 år med misbrugsproblemer. Pp København: VFC socialt udsatte Finney, J.W. (2000): Limitations in using existing alcohol treatment trials to develop practice guidelines. Addiction 95 (10): Grol, R. & Zwaard, A. & Mokkink, H. & Dalhuijsen, J. & Casparie, A. (1998): Dissemination of guidelines: which sources do physicians use in order to be informed? International Journal for Quality in Helth Care 10 (2): Hall, W. (1997): Evidence-based treatment for drug misuse: bridging the gap between aspiration and achievement. Addiction 92 (4): Hasenfeld, Y. (1983): Human service organizations. Englewodd Cliffs, New Jersey: Prentice Hall Inc. Jørgensen, P. & Mainz J. & Rosenberg, R. (2002): Forskning, medicinsk teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Pp I: Jørgensen, P. & Mainz, J. & Rosenberg, R. (eds.): Psykiatri forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Danmark Koski-Jännes, A. (2005): On the problems of randomized clinical trials as means of advancing clinical practice. NAD 47: Lehman, W.E.K. & Greener, J.M. & Simpson, D.D. (2002): Assessing organizational readiness for change. Journal of Substance Abuse Treatment 22: Liddle, H.A. & Rowe C.L. & Quille, T.J. & Gayle, A. & Dakof, D.S. & Mills, E.S. & Biaggi, H. (2002): Transporting a research-based adolescent drug treatment into practice. Journal of Substance Abuse Treatment 22: N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

19 Mainz, J. & Nordentoft, M. (2002): Kvalitetsudvikling. Pp I: Jørgensen, P. & Mainz, J. & Rosenberg, R. (eds.): Psykiatri Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Danmark Nielsen, B. & Nielsen, A.S. (2001): Odensemodellen et bidrag til en evidensbaseret praksis ved behandling af alkoholmisbrugere. Pp. 172: Fyns Amt Nordentoft, M. (2002): Elementer i medicinsk teknologivurdering. Pp I: Jørgensen, P. & Mainz, J. & Rosenberg, R. (eds.): Psykiatri Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. København: Munksgaard Danmark Nutley, S.M. & Davies, H.T.O. (2000): Making a reality of evidence-based practice: Some lessons from the diffusion of innovations. Public Money & Management October-December: Ouchi, W. (1977): Relationship between organizational structure and organizational control. Administrative Science Quarterly 22: Pedersen, M.U. (2005): Drug-free treatment of substance misusers: Where are we now, where are we heading? NAD 47: Pedersen, M.U. (Submitted 2005): How to use monitoring of treatment to document evidence based practice in residential drugfree treatment of women. Submitted to: The International Journal for Therapeutic and Supportive Organizations Ravndal, E. (2005): Drug treatment in 2004 Evidence based research or qualified beliefs? NAD 47: Reynolds, S. (2000): The anatomy of evidencebased practice: Principles and methods. Pp In: Trinder, L. & Reynolds, S. (eds.): Evidence-based practice a critical appraisal. Blackwell Science Sackett, D.L. & Rosenberg, W.M. (1995): The need for evidence-based medicine. Journal of the Royal Society of Medicine 88 (11): Scott, W.R. (1981/2003): Organizations rational, natural, and open systems. Upper Saddle River, New Jersey: Prentice Hall, Pearson Education inc. Shiffman, R.N. & Brandt, C.A. & Liaw, Y. & Corb,G.J. (1999): A design model for computer-based guideline implementation based on information management services. Journal of the American Informatics Association 6 (2): Simpson, D.D. (2002): A conceptual framework for transferring research to practice. Journal of Substance Abuse Treatment 22: Svensson, K. (2005): Rythm and rationality in the relationship between social worker, client and researcher. NAD 47:57 70 Trinder, L. (1996): Social work research: the state of the art (or science). Child and Family Social Work 1: Trinder, L. (2000): Evidence-based practice in social work and probation. Pp In: Trinder, L. & Reynolds, S. (eds.): Evidence-based practice a critical appraisal. Blackwell Science Vind, L. (2005a): Evaluation capacity in innovative versus reproducing residential treatment centres for substance abusers in Denmark. NAD 47: Vind, L. (2005b): Indføring af monitorering og selvevaluering i døgnbehandling for stofmisbrugere institutionelt belyst Vind, L. & Finke, K. (In press 2006): Behandlingstilbud til unge med misbrugsproblemer før kommunalreformen. Aarhus: Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Webb, S.A. (2001): Some considerations on the validity of evidence-based practice in social work. British Journal of Social Work 31: Webb, S.A. (2002): Evidence-based practice and decision analysis in social work: An implementation model. Journal of Social Work 2 (1): Webster, J. & Lloyd, W.C. & Pritchard, M.A. & Burridge, C.A. & Plucknett, L.E. & Byrne, A.J. (1999): Development of evidence-based guidelines in midwifery and gynaecology nursing. Midwifery 15: 2 5 Weick, K.E. (1995): Sensemaking in organisations. Thousand Oaks, London, New Delhi: Sage Publications Wolfe, J. (1999): Overcoming barriers to evidence-based practice: Lessons from medical practitioners. Clinical Psychology: Science and Practice 6 (4) N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL

Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fra Cochane-studier til sund fornuft - hvordan kan kommunerne styrke det evidensbaserede arbejde? Dorte Bukdahl, KL Fredensborg Kommune 2007 forebyggende præoperativ indsats til borgere, som skal have

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Standardisering af alkohol- og stofbehandling

Standardisering af alkohol- og stofbehandling Översikt LEIF VIND Standardisering af Baggrund I Danmark har man inden for alkohol- og misbrugsbehandling de senere år set en tendens til, at behandlingstilbudene bliver mere og mere komplekse og nuancerede,

Læs mere

Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter

Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter STOF nr. 2, 2003 TEMA: model; Århus Amt Overvejelser vedrørende opstart af intern uddannelse i et amtsligt misbrugscenter I Århus Amt har man valgt at udvikle sin egen misbrugsuddannelse. Det var der mange

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fra anbringelse til lokal behandling

Fra anbringelse til lokal behandling BUSINESS CASE Fra anbringelse til lokal behandling Afprøvning af nye ungdomspsykiatriske behandlingsmetoder Det følgende beskriver et innovationsprojekt, der har til formål at udvikle et behandlingstilbud,

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification Velkommen Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Leadauditor Jakob Top, telefon 22 24 68 79 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20 13 93 Bureau Veritas

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:

Resumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål: Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne? Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Nyeste udvikling i Den Motiverende Samtale og implementering af metoden Gå hjem møde 22 juni Formål At få Miller hertil At få udbredt de nyeste tanker og nyeste udvikling i Den

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø

Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø Vidensgrundlaget i interne og eksterne audit af psykisk arbejdsmiljø AM:2016, 8. november 2016 Anne Helbo Jespersen CAVI CERPA erhvervs-ph.d. Erhvervs-ph.d-projekt: Hvordan audit af psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere