Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer"

Transkript

1 Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer Idekatalog.indd 1 25/02/10 15:18:27

2 Inspirationskatalog kan rekvireres hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS Layout: Aviaq N. Mørch 2010 Idekatalog.indd 2 25/02/10 15:18:27

3 Indhold Indledning: En tidlig indsats for nyankomne socialt udsatte grønlændere Side 4 det er godt at huske: Side 6 Danmark ukendt land: Det Grønlandske Hus i Århus Side 8 Tryg vej ind i misbrugsbehandling: Frederiksberg Centeret i København Side 10 Det bedste redskab dig selv: Team Norden, Esbjerg Kommune Side 12 Tæt kontakt og tæt opfølgning: Grønlænderenheden i Aalborg Side 14 Tidlig opsporing, bedre støtte: Kofoeds Skole, Neriussaaq i Aalborg Side 16 Den personlige hjælper: Odense Kommune, Casemanagement Side 18 Netværk gør en forskel for døve: Danske Døves Landsforbund Side 20 Fra Grønland til Danmark: Socialt Udviklingscenter SUS Side 22 For nyankomne grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS fik i 2007 midler af Indenrigs- og Socialministeriet til at gennemføre projekt»tidlig indsats for nyankomne grønlændere«. Som en del af projektet blev der oprettet en pulje, som offentlige og private institutioner/ tilbud kunne søge til at igangsætte eller arbejde videre med metoder til tidlig opsporing af og forebyggende indsatser i forhold til socialt udsathed over for nyankomne grønlændere. Følgende aktører fik andel i puljemidlerne: n Kofoeds Skole, Neriussaaq, Aalborg n Det Grønlandske Hus, Århus n Frederiksberg Centeret, Købehavn n Danske Døves Landsforbund, København n Socialt Udviklingscenter SUS, København Erfaringer, metoder og gode råd fra projekterne er samlet i dette inspirationskatalog. Kataloget er suppleret med eksempler fra tre kommunale tiltag i Odense, Esbjerg og Aalborg hvor der også er sat særlig fokus på nyankomne grønlændere. Læs mere om projektet og socialt udsatte grønlændere på Idekatalog.indd 3 25/02/10 15:18:28

4 En tidlig indsats for nyankomne socialt udsatte grønlændere Idekatalog.indd 4 25/02/10 15:18:28

5 Grønlændere med sociale problemer opsøger sjældent det danske system for at få støtte, når de ankommer til Danmark. Derfor går der ofte længe, før de får relevante tilbud. Dette kan medføre, at deres situation forværres yderligere, og at der derfor skal en større indsats til for at forbedre deres livsvilkår. Med projekt»tidlig indsats for nyankomne grønlændere«har vi gennem en række lokale udviklingsprojekter undersøgt og afprøvet, hvordan der kan igangsættes en opsøgende og tidlig indsats målrettet nyankomne socialt udsatte grønlændere. I dette inspirationskatalog kan du læse om en velkomstpjece, et introduktionsforløb, en særlig casemanagerordning, særlige enheder i forvaltningen, gadeplansarbejde og mange andre erfaringer og gode råd fra lokale projekter og tiltag i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og København. Fra Grønland til Danmark At flytte fra Grønland til Danmark kan være forbundet med mange vanskeligheder. Mange grønlændere oplever for eksempel, at de har utilstrækkelige danskkundskaber og svært ved at finde arbejde og bolig. At det kan være svært at etablere sig i Danmark hænger blandt andet sammen med, at grønlændere ikke er omfattet af integrationsindsatsen. Det betyder, at grønlændere ofte har meget ringe muligheder for at få danskundervisning og viden om, hvordan det danske samfund fungerer. En anden årsag er, at mange socialt udsatte grønlændere har en baggrund med misbrug, omsorgssvigt eller vold i familien med sig fra Grønland. Dette gør, at de allerede ved deres ankomst er ringere stillet end langt de fleste andre danske borgere. Inspiration til dig! Dette inspirationskatalog videregiver erfaringer og metoder fra professionelle i de lokale projekter og tilbud. Vi håber at kataloget inspirerer andre professionelle både private og kommunale - til at give en særlig opmærksomhed til socialt udsatte grønlændere, der lige er kommet til Danmark. Idekatalog.indd 5 25/02/10 15:18:28

6 Det er godt at huske Idekatalog.indd 6 25/02/10 15:18:28

7 1. Ikke alle nyankomne grønlændere har indsigt i, hvordan det danske samfund fungerer der er længere fra Grønland til Danmark end vi tror 2. Opsøgende arbejde, information og motivation kan være med til at skabe kontakt mellem socialt udsatte grønlændere og sociale indsatser 3. Tidlig kontakt til nyankomne grønlændere forebygger yderligere social udsathed 4. Det er vigtigt, at medarbejderne har indsigt i den enkelte borgers baggrund og den grønlandske kultur 5. Hold samtaler med de grønlandske borgere et sted, hvor de er trygge 6. Den enkelte borger skal have en individuelt tilpasset indsats 7. Det er en fordel med tætte tværfaglige samarbejdsrelationer - det styrker den helhedsorienterede indsats 8. Tilpas indsatsen så den rummer socialt udsatte grønlændere 9. Kombinér hjælp til systemforståelse med hjælp i praksis Idekatalog.indd 7 25/02/10 15:18:28

8 Danmark ukendt land Der er fire Grønlandske Huse i Danmark. Det ene ligger i Århus de andre i Odense, Aalborg og København. I de Grønlandske Huse kan alle, der har relationer til Grønland eller søger information om Grønland og grønlandske forhold henvende sig. De Grønlandske Huse giver for eksempel gratis rådgivning til herboende grønlændere, bistår danske offentlige og private institutioner om særlige forhold, der gør sig gældende for grønlændere i Danmark, yder tolkeservice eller kan henvise til tolke og samarbejder med offentlige myndigheder om projekter for grønlændere i lokalområderne. Se mere på Kender ikke det danske system Det Grønlandske Hus i Århus har gennem mange år oplevet, at et stort antal nyankomne grønlændere kommer uforberedte til Danmark.»De kender ikke det danske system, og de har ikke overvejet de praktiske forhold omkring flytningen, inden de forlader Grønland«, fortæller Simon Lynge, koordinerende socialrådgiver i Det Grønlandske Hus i Århus og koordinator for projekt»nyankomne grønlændere i Århus«. Flere grønlændere giver udtryk for, at det er vanskeligt at finde de rigtige offentlige kontorer i forvaltningerne i Danmark. Det er overvældende med»alle de papirer der skal udfyldes«. Simon Lynge fortæller et eksempel omkring et grønlandsk ægtepar og deres første svære tid i Danmark.»Ægteparret fik af deres grønlandske kommune oplyst, at officielle dokumenter fra Grønland kan anvendes i Danmark. Det kan de ikke. For ægteparret har det betydet, at den grønlandske pension, som de ønskede at leve af den første tid i Danmark, ikke kunne udbetales i Danmark«, siger han. Velkommen til Århus - introduktionsforløb og pjece Det Grønlandske Hus i Århus udviklede på baggrund af sådanne oplevelser i samarbejde med Århus Kommune og Folkeregisteret et introduktionsforløb, der retter sig mod grønlændere, som netop er flyttet til Århus. Det Grønlandske Hus i Århus Idekatalog.indd 8 25/02/10 15:18:28

9 De lavede pjecen»velkommen til Århus - Århus-imut tikilluarit«, som skal lette overgangen fra at bo i Grønland til at bo i Danmark. Pjecen er på dansk og grønlandsk, og indeholder information om en række praktiske forhold som fx tilmelding til folkeregisteret, bolighjælp, arbejdssøgning, uddannelsessøgning, kontanthjælp/aktivering, skattekort, børnefamilieydelse, lægevalg og tandlægebehandling, samarbejde med kommunal sagsbehandler og mulighed for tolkehjælp. Århus Kommunes folkeregister sender pjecen til alle grønlændere, som flytter til Århus fra Grønland. Derudover udleveres pjecen af Det Grønlandske Hus i Århus og afdelingskontorerne i Herning og Viborg. Som supplement til pjecen udbyder Det Grønlandske Hus et introduktionskursus for nyankomne grønlændere, der modtager kontanthjælp og har behov for yderligere støtte.»kurset går mere i dybden med pjecens indhold, og der er mulighed for at besøge fx jobcentret eller virksomheder. På kurset modtager grønlænderne også hjælp til at løse deres udfordringer. Det kan fx være at udfylde officielle papirer, søge bolig og tilmelde sig folkeregisteret. Introduktionskurset varer en uge og deltagerne er der 3-4 timer hver dag«, fortæller Simon Lynge.»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Det Grønlandske Hus«Bruger af Det Grønlandske Hus i Århus Det er nemmere at finde rundt, når man ved, hvad man leder efter En række nyankomne grønlændere er blevet interviewet om deres oplevelse af projektet. De fortæller, at pjecen har været brugbar, fordi den informerer om, hvordan man skal agere i det danske samfund. Samtidig mener mange, at pjecen ikke kan stå alene, og at der også er behov for en personlig kontakt.»jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Det Grønlandske Hus. Bare det, at kunne komme til at tale med én i tide og ikke mindst i utide har lettet mig meget i dagligdagen og i forholdet til min kontakt med myndighederne«, fortæller en af de interviewede. I tilknytning til introduktionskurset får de nyankomne grønlændere tilbudt en sprogtest, som skal vise, om der er behov for ekstra danskundervisning. Sprogtesten bliver foretaget af FO Århus. I Århus har der været afholdt sprogundervisning i Kofoeds Skole. To gode råd n Hav forståelse for, at ikke alle nyankomne grønlænder kender det danske system n En velkomstpjece er et godt redskab for nytilflyttere. Pjecen kan orientere om, hvad man skal vide og gøre, når man starter et nyt liv i Danmark Idekatalog.indd 9 25/02/10 15:18:28

10 Tryg vej ind i misbrugsbehandling Frederiksberg Centeret er et behandlingssted til mennesker, der lider af afhængighed af alkohol, ludomani, medicin, hash og andre stoffer. En afdeling af Frederiksberg Centeret tilbyder behandling til grønlændere af grønlandske behandlere og med grønlandske undervisningsmaterialer. Behandlingstilbuddet er åbent for alle herboende grønlændere, der ønsker hjælp til at komme ud af deres afhængighed. Opsøger udsatte grønlændere på gaden Frederiksberg Centeret har mange års erfaring med at behandle socialt udsatte grønlændere med misbrug. Medarbejderne oplever, at mange af de grønlændere, der søger hjælp, allerede har opholdt sig i Danmark i længere tid.»vi vurderede derfor, at der var behov for at igangsætte en opsøgende indsats, så der tidligere bliver skabt kontakt til de grønlændere, der har behov for misbrugsbehandling«, fortæller Morten Dalsgaard, leder af Frederiksberg Centeret. Det er vigtigt for Frederiksberg Centeret at være der, hvor de socialt udsatte grønlændere opholder sig, hvis det skal lykkes at skabe kontakt til dem.»vi har haft en medarbejder ude på gadeplan for at gøre vores behandlingstilbud mere synligt og lettere tilgængeligt for grønlænderne«, fortæller Morten Dalsgaard. Det er Frederiksberg Centerets erfaring, at det lykkes for den opsøgende medarbejder at opbygge tillid og tryghed i relationen. Det skyldes netop, at den opsøgende medarbejder har opholdt sig over længere tid i de miljøer, hvor socialt udsatte grønlændere færdes. Det er vigtigt, at de har mulighed for at lære medarbejderen at kende det skaber grundlag for godt motivationsarbejde. Når den gensidige tillid er på plads, har den opsøgende medarbejder mulighed for at informere om behandlingstilbuddet og motivere grønlænderne til at starte i et behandlingsforløb. Frederiksberg Centeret i København 10 Idekatalog.indd 10 25/02/10 15:18:28

11 Frederiksberg Centeret har talt med flere af de socialt udsatte grønlændere om deres behandlingsforløb. For mange er det vigtigt at have nogle omkring sig, der forstår deres situation.»jeg har det godt, når jeg snakker med jer, og kan snakke om de ting, jeg har brug for at komme ud med«, fortæller en grønlænder, der har været en del af indsatsen. Viden om behandlingsmuligheder Frederiksberg Centeret har understøttet gadeplansindsatsen yderligere med informationsmateriale om deres behandlingstilbud. Materialet er blevet delt ud til grønlænderne i forbindelse med det opsøgende arbejde og er blevet sendt til samarbejdspartnere, socialcentre og modtageenheder i Københavns Kommune. På den måde er informationen om tilbuddet blevet spredt til flere aktører, der også kan informere og henvise til behandlingstilbuddet. Morten Dalsgaard vurderer, at en del af de socialt udsatte grønlændere gennem behandlingen har fået den nødvendige hjælp og redskaber til at klare sig bedre i hverdagen.»jeg er blevet en smule mere selvsikker. Lytter mere til mig selv og forsøger i højere grad at gøre det, der er godt for mig«, fortæller en grønlænder. En anden fortæller, at»det har været rart at høre om de andres problemer og forbedringer. Jeg ved meget mere nu.«frederiksberg Centeret vurderer, at den opsøgende indsats har været med til at bygge bro mellem nyankomne socialt udsatte grønlændere og Frederiksberg Centeret. Flere er blevet opmærksomme på deres misbrug og behandlingsmulighederne gennem det opsøgende og oplysende arbejde, og er nu i behandling for deres misbrug. Hvordan finder man grønlænderne? De tætte relationer til samarbejdspartnere har været afgørende for arbejdet med at nå ud til de socialt udsatte grønlænderne. Frederiksberg Centeret havde på forhånd kendskab til det grønlandske miljø og var i dialog med herberger, væresteder, gadeplansmedarbejdere med mere.»i fællesskab med vores samarbejdspartnere afdækkede vi de geografiske områder, hvor udsatte grønlændere opholder sig og vi kortlagde de kontakter, der allerede er til grønlændere. Derefter kunne vi opsøge stederne, samtidig med at vi arbejdede på at finde nye lokaliteter, som vi ikke tidligere havde kendskab til,«siger Morten Dalsgaard. Tre gode råd n Gennem opsøgende arbejde, information og motivation kan der bygges bro mellem socialt udsatte grønlændere og hjælpeforanstaltninger n Tidlig kontakt medvirker til at afkorte en borgers sociale deroute n Mød grønlænderne der, hvor de opholder sig 11 Idekatalog.indd 11 25/02/10 15:18:28

12 Det bedste redskab dig selv I 2004 blev Team Norden etableret i Esbjerg Kommune. Team Norden er en del af jobcentret og har særligt til opgave at varetage de sager, der involverer grønlandske borgere. Når den enkelte grønlandske borger første gang henvender sig til Esbjerg Kommune for at få for eksempel kontanthjælp, bliver han eller hun henvist til Team Norden i jobcentret, der herefter varetager indsatsen for borgeren. De fem sagsbehandlere i Team Nordens tilbyder de grønlandske borgere individuelle forløb, der er tilpasset den enkeltes specifikke situation og omstændigheder. Et særligt team»før Team Norden blev oprettet, var der mange udsatte grønlændere, som de offentlige myndigheder ikke havde kontakt med«fortæller Louise Jensen, sagsbehandler i Team Norden.»Samtidig oplevede vi, som medarbejdere i det almindelige jobcenter, at det var svært at skabe kontakt til denne gruppe borgere og motivere dem til aktivering. Derfor udviklede vi Team Norden som en indsats specielt tilpasset denne målgruppe.«mange af borgerne har en række forskellige udfordringer i deres liv. Derfor samarbejder Team Norden med de andre teams i jobcentret, der er specialiseret inden for bestemte områder som misbrug, unge eller integration. Sagsbehandlerne i Team Norden er enige om, at det også er væsentligt at have kontakt med de andre tilbud, som de socialt udsatte grønlændere benytter sig af, for eksempel være- og aktivitetssteder, herberger, misbrugsbehandlingsinstitutioner, boligselskaber, sprogskoler og mange andre. Det skaber grundlaget for den helhedsorienterede indsats. Relationen som redskab Gennem deres tætte kontakt med nyankomne socialt udsatte grønlændere har medarbejderne i Team Norden oplevet, at det er nødvendigt med en særlig tilgang til gruppen for at fastholde dem i et tilbud uanset om der er tale om danskundervisning, job, aktivering eller andet. Team Norden, Esbjerg Kommune 12 Idekatalog.indd 12 25/02/10 15:18:29

13 »Vi kan ikke bruge de samme metoder som over for andre, det virker slet ikke. Det er vigtigt at udvikle specielle»motivationsredskaber«, der er målrettet grønlænderne. Og de er helt forskellige fra person til person«, fortæller Louise Jensen.»Derfor er det også svært at sætte ord på, hvilke»motivationsredskaber«der generelt virker i forhold til socialt udsatte grønlændere.«forudsætningen for at udvikle de brugbare redskaber er god indsigt i både den enkelte borgers liv og den grønlandske kultur. Derfor lægger Team Norden vægt på, at medarbejderne har denne grundlæggende viden. Medarbejderne oplever også, at gensidig tillid opbygget gennem gode personlige relationer er en uvurderlig succesfaktor i arbejdet med socialt udsatte grønlændere.»det, der har størst effekt, er den individuelle og personlige viden om den enkelte borger. Det tager jo tid at opbygge tillid. Men når den er etableret, så har vi større mulighed for at afklare deres sager«, siger Heidi Henningsen, der også er sagsbehandler i Team Norden. Trygge samtaler For sagsbehandlerne i Team Norden er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge, når de er til samtale. Trygge rammer er med til at skabe tillid og god kontakt mellem medarbejdere og borgere, og hermed bedre sagsbehandling. Derfor afholdes mange af samtalerne på det grønlandske værested Oqqumut, hvor mange af de socialt udsatte grønlændere er vant til at komme og føler sig på hjemmebane. Sagsbehandler Dorthe Sandersen fra Team Norden fortæller:»jobcentret kan godt virke stort og koldt, og det kan betyde, at borgeren ikke møder op til samtalen. Når vi har samtaler på Oqqumut foregår det på borgernes præmisser det giver borgeren tryghed, og det er grundlaget for god sagsbehandling.«individuelt tilbud For at få den bedste sagsbehandling vurderer medarbejderne, at det også er væsentligt, at indsatsen for udsatte grønlændere er tilpasset den enkelte borger. Det betyder, at den enkelte borger føler sig respekteret og forstået. Hos Team Norden er det for eksempel tydeligt i forhold til tilbud om danskundervisning.»nogle gange er det mest hensigtsmæssigt, at en borger bliver undervist på den almindelige sprogskole, mens det andre gange er bedst, at han eller hun henvises til danskundervisningen i Oqqumut«, fortæller Dorthe Sandersen og tilføjer,»det tager vi stilling til i den enkelte sag.«tre gode råd n Medarbejderne skal have viden om den enkelte borgers baggrund og den grønlandske kultur generelt n Sørg for at borgeren føler sig tryg n Den enkelte borger skal have en tilpasset indsats 13 Idekatalog.indd 13 25/02/10 15:18:52

14 Tæt kontakt og tæt opfølgning Den 1. marts 2009 åbnede Grønlænderenheden i Aalborg Kommune. Grønlænderenheden består af et socialcenter og et jobcenter med i alt fem ansatte medarbejdere. Enheden har til huse i Jobcenter Integration og kan benytte Integationscenterets tilbud som for eksempel psykolog- og mentorordning, tolkebistand og hjælp til boligsøgning. Grønlænderenheden tilbyder udelukkende hjælp til bosiddende grønlændere i Aalborg Kommune. De grønlændere, der modtager hjælp, er for eksempel arbejdsløse, men de kan også have andre problemer udover ledighed. Grønlænderenheden har ca igangværende sager. Kun for grønlændere Medarbejderne i Grønlænderenheden er enige om, at der er behov for en anderledes indsats til de grønlandske kontanthjælpsmodtagere, end den der tilbydes andre kontanthjælpsmodtagere. Det var tydeligt for mange af medarbejderne, at grønlænderne ikke fik den optimale hjælp, og at de faldt igennem de tilbud, som det offentlige ellers tilbød.»grønlændere stiller ikke de store krav, og de har nogle kulturelle og sproglige udfordringer, som kan være en barriere for at forstå det danske samfund«, fortæller Maren Koldborg, der er rådgiver i Grønlænderenheden.»Hvis vi vil noget med grønlænderne, skal vi ud over skrivebordskanten. Vi skal huske dem på ting og følge op på deres aftaler, for det glemmer de. Vi skal reagere hurtigt og igangsætte tiltag sammen med vores samarbejdspartnere. I dag inviterer vi oftere grønlænderne ind til samtaler end de lovmæssige krav, der pålægger en samtale minimum hver tredje måned. Vi er meget tilgængelige«, fortsætter Maren Koldborg. Grønlænderenheden har igennem de sidste 10 måneder arbejdet på at etablere sig, og medarbejderne arbejder fortsat med at finde den arbejdsform, som passer bedst til arbejdet med de socialt udsatte grønlændere. En mindre gruppe grønlændere føler sig stødte over, at de skal komme på Grønlænderenheden. Årsagen er, at grønlænderne ikke selv mener, at de har behov for et særligt tilbud til grønlændere. Men langt de fleste grønlændere er dog glade for Grønlænderenheden.»De fleste synes, her er dejligt«maren Koldborg fra Grønlænderenheden Grønlænderenheden i Aalborg 14 Idekatalog.indd 14 25/02/10 15:18:52

15 Åbne døre Medarbejderne i Grønlænderenheden oplever, at det for nogle grønlændere kniber med at huske deres aftaler i social- eller jobcentret. Derfor har de besluttet at lade døren stå åben, så grønlænderne kan komme uden en aftale.»i starten kom der mange grønlændere, der bare»droppede ind«. Det gør der ikke længere. Jeg tror, at det skyldes visheden om, at man kan få hjælp, og så er der fundet løsninger til mange af grønlænderne«, fortæller Maren Koldborg. I Grønlænderenheden taler ingen af medarbejderne grønlandsk. Hvis der er behov for det, får de hjælp af en tolk, fortæller Maren Koldborg og forsætter:»vi havde på et tidspunkt en grønlandsk praktikant i socialcentret, og det var rigtig godt. Vi vil gerne have en ansat, som kan være tolk og kulturformidler. Vedkommende kunne for eksempel lave udadrettede opgaver, som at tage med på sygehuset, til psykiater med mere og tolke.«maren Koldborg mener, at det er vigtigt med en medarbejder, der kan tale grønlandsk for at gøre kommunikationen lettere og undgå misforståelser. samarbejde«, fortæller Maren Koldborg.»På fællesmøder kan medarbejdere tale sammen om enkelte borgere, så de i fællesskab kan tilbyde den bedste hjælp. Vi kan benytte de to centres tilbud, vi kan hurtigt afklare, hvad der er økonomi til og vi respekterer hinandens beslutninger.«grønlænderenheden har et tæt samarbejde med en række andre aktører, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i Aalborg. Af samarbejdspartnere kan for eksempel nævnes Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus, Udsatte Teamet, Brobyggerselskabet, herberger og SKP-medarbejdere. Maren Koldborg oplever, at samarbejdspartnerne er gode til at bruge Grønlænderenheden, og at de kender medarbejdernes kompetencer. Maren Koldborg ringer også selv til samarbejdspartnerne. Hun kan for eksempel finde på at ringe og spørge, om vedkommende har set en bestemt grønlænder, som hun skal have til samtale. Maren Koldborg har på den måde mulighed for at give en besked videre gennem samarbejdspartneren og huske grønlænderen på deres aftale. Tværfagligt samarbejde En primær opgave i Grønlænderenheden er at udrede grønlændernes arbejdsevne.»vi har meget frie hænder til at tænke i, hvordan man skal løse opgaven. Vi er organiseret således, at socialcentret og jobcentret er fysisk placeret ved siden af hinanden. Det betyder, at det er let at arrangere fællesmøder, og vi har et tæt Tre gode råd n Det er vigtigt med tætte samarbejdsrelationer på tværs af indsatser brug hinanden! n Det gør arbejdet lettere, at man fysisk er samlet et sted n Udvikle indsatsen så den også er målrettet socialt udsatte grønlændere i Danmark 15 Idekatalog.indd 15 25/02/10 15:18:53

16 Tidlig opsporing, bedre støtte Kofoeds Skoles afdeling Neriusaaq er et aktivitetssted for grønlandske mænd og kvinder i Aalborg. Her kan man lave ting til sig selv, til Neriusaaq eller til andre for eksempel børnehaver. Værkstederne består af n et køkken, hvor den daglige morgenmad og frokost tilberedes n et værksted, hvor der arbejdes med for eksempel cykler, ben, sten og fremstilling af møbler, smykker, malerier og kollager n et værksted, hvor der produceres ting af stof, skind og perler. Derudover bliver der udbudt danskundervisning to gange om ugen, og afholdt kurser i for eksempel kost, sundhed og misbrug. Desuden har Neriusaaq tilknyttet egen socialrådgivning. Tidlig opsporing På Kofoeds Skole i Aalborg har medarbejderne arbejdet med tidligt at opspore og tage kontakt til nyankomne grønlændere.»vores store netværk af grønlandske elever er de bedste til at opspore nyankomne grønlændere. De tager dem med til Kofoeds Skole, hvor vi ud fra en samtale laver en afklaring af, hvilke ønsker og behov han eller hun har«, siger Helle Rønn Christensen, socialrådgiver i Neriusaaq.»Vi er meget opmærksomme på, hvilke samarbejdspartnere vi skal inddrage og på hvilke konkrete tiltag, der er brug for. Samtidig har vi stort fokus på opfølgning får den enkelte grønlænder et etableret liv i Danmark? Det er vigtigt at få fat i de nyankomne grønlændere tidligt og tilbyde dem den hjælp, de har behov for, så de for eksempel ikke havner i det allerede eksisterende grønlandske misbrugsmiljø«, fortsætter Helle Rønn Christensen. Undersøgelse påviste behov I Aalborg har Kofoeds Skole været med til at starte undersøgelsen»kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden «. Undersøgelsen skulle kortlægge omfanget af nyankomne grønlændere, men i praksis var det vanskeligt at gennemføre optællingen. Årsagen var, at mange nyankomne bliver i Danmark efter en ferie og ikke henvender sig til de offentlige myndigheder. Undersøgelsen har dog betydet, at der er blevet sat større fokus på denne problematik og på at motivere grønlænderne til at henvende sig til for eksempel kommunen. Kofoeds Skole, Neriussaaq i Aalborg 16 Idekatalog.indd 16 25/02/10 15:18:53

17 En særlig misbrugsindsats Kofoeds Skole har i en periode haft besøg af en misbrugskonsulent fra Aalborg Kommune en gang om ugen, der har vejledt og motiveret de misbrugende grønlændere til at gå i behandling.»samarbejdet mellem Kofoeds Skole og misbrugskonsulenten har vist sig at være meget gavnligt. Vores medarbejdere har brugt tiden imellem besøgene til at motivere grønlænderne til en samtale med misbrugskonsulenten. Det har betydet, at der på forhånd er blevet opbygget en viden om samtalerne, som har gjort misbrugssamtalerne mere effektive«, fortæller Kurt Hansen, daglig leder af Neriusaaq. Kurt Hansen vurderer, at tilbuddet om misbrugsbehandling på Kofoeds Skole har forbedret kvaliteten i den samlede helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt de socialt udsatte grønlændere. Helle Rønn Christensen forklarer, at forummet er med til at sikre et tættere samarbejde og en fælles koordineret indsats. Ved at yde en helhedsindsats bliver de socialt udsatte grønlænderes samlede livssituation væsentligt forbedret.»samtidig er der mulighed for at etablere undergrupper, som arbejder målrettet med forskellige tematikker. Det gør indsatsen mere dynamisk«, pointerer hun. Kofoeds Skole er løbende i tæt kontakt med deres samarbejdspartnere i forhold til at give de rigtige tilbud til den enkelte grønlænder.»hvis det største problem er akut boligmangel, kan Kofoeds Skole for eksempel henvise til varmestuer, herberger eller forsorgshjem, og derefter overtager de ofte kontakten med grønlænderen«, fortæller Helle Rønn Christensen. Forum for tværfagligt samarbejde For at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for nyankomne grønlændere og udsatte grønlændere i al almindelighed har Kofoeds Skole arbejdet for at styrke samarbejdet mellem de enkelte tilbud i Aalborg. Kofoeds Skole har blandt andet taget initiativ til at oprette et fælles forum bestående af Det Grønlandske Hus, Udsatte teamet, Grønlænderenheden, Aalborg kommunes støtte- og kontaktpersonen til udsatte grønlændere, Brobyggerselskabet og Kofoeds Skole. Tre gode råd n Styrk indsatsen, så den bliver helhedsorienteret og tværfaglig n Opret et forum, hvor du kan mødes med dine samarbejdspartnere n Tag tidlig kontakt til nyankomne grønlændere og tilbyd dem hjælp 17 Idekatalog.indd 17 25/02/10 15:18:53

18 Den personlige hjælper Siden 2007 har Odense Kommune modtaget støtte til projekt»casemanagement samarbejdet om og med udsatte grønlændere i Odense.«Gennem projektet frikøbes socialrådgiver Ulla Bendsen i Socialcentret til at fungere som casemanager for nyankomne grønlændere. Hun iværksætter systematisk koordinering mellem kommunale tilbud samt andre tilbud og netværk, som den udsatte grønlænder gør brug af. Kontaktoplysningerne til de nyankomne grønlændere fås via Folkeregisteret. Når Ulla Bendsen, casemanager for nyankomne grønlændere i Odense Kommune, modtager besked om, at en person er flyttet fra Grønland til Odense, sender hun et brev til vedkommende med et tilbud om en samtale.»det er ikke altid borgerne reagerer på den første henvendelse. Men så skriver jeg til dem igen og venter på, at de skal henvende sig. Hvis de ikke har interesse i at tage kontakt til mig, så skal jeg jo ikke tvinge dem,«fortæller Ulla Bendsen. Netværksmøder En af opgaver for casemanageren er at koordinere indsatsen for borgeren mellem de forskellige aktører. På den måde sikres en helhedsorienteret og målrettet indsats. Blandt andet vurderer casemanageren sammen med borgerne jævnligt, om der er brug for et netværksmøde. Her mødes de involverede aktører for i fællesskab at koordinere og tilpasse de forskellige indsatser for borgeren.»det er vigtigt at huske på, at møderne skal foregå på borgerens vilkår. Det er ham eller hende, der sætter dagsordenen og beskriver egne ønsker og behov. Det er ikke de professionelles vurderinger, der skal være udgangspunkt for udviklingen af indsatsen«, understreger Ulla Bendsen. Samtaler på hjemmebane Ulla Bendsen vurderer, at den bedste sagsbehandling opnås, når opgaverne løses på borgernes præmisser. Derfor foregår samtalerne ofte i borgernes hjem. Odense Kommune, Casemanagement 18 Idekatalog.indd 18 25/02/10 15:18:53

19 »Samtaler på et offentligt kontor bærer præg af, at borgeren er på udebane. De er ofte mere tilbageholdene og virker til tider sårbare. Når jeg besøger dem derhjemme er borgerne i trygge omgivelser og oplever at have kontrol med situationen. Det har en positiv betydning for borgeren og samtalen, og dermed også for modtagelsen af den hjælp, som jeg tilbyder. Samtidig giver det mig et bedre og bredere indblik i borgernes liv. Det er en væsentlig faktor for en mere personligt tilpasset indsats«, forklarer Ulla Bendsen. En god personlig relation til borgerne og et stort nærvær har vist sig at være et vigtigt element i casemanagerens arbejde med udsatte grønlændere. Hendes erfaring er, at en god personlig relation er den bedste forudsætning for at motivere borgerne til, at de selv kan forbedre deres livsvilkår.»man skal være anerkendende, have respekt og vise interesse for deres oplevelser og hverdag. Det giver dem troen på, at det nok skal lykkes«, fortæller Ulla Bendsen. Hjælp til systemforståelse Mange nyankomne grønlændere har problemer med det danske sprog og mangler kendskab til det danske system. De er derfor ofte utrygge og angste over for offentlige myndigheder. Som nyankommen grønlænder har man brug for støtte til at udtrykke sig og til at navigere i det danske system.»vi ville ikke vide, hvor vi skulle henvende os, og vi ville hænge fast i systemet. Og det føles slet ikke som kontrol. Man føler sig ikke overvåget. Ulla støtter os«, siger en af de grønlændere, som er i kontakt med Ulla Bendsen. Casemanagerens hjælp til at forstå systemet betyder derfor meget. Ulla Bendsen tilbyder at tage med til møder med andre aktører, der er involveret i indsatsen omkring den enkelte borger. Hun hjælper dem for eksempel med at finde og i nogle tilfælde udfylde de rigtige officielle formularer og skemaer.»vi ville have haft mange flere problemer, hvis ikke Ulla havde hjulpet os«. En af de grønlændere, som er i kontakt med Ulla Bendsen.»Kombinationen af, at de får hjælp til at forstå systemet og samtidig får hjælp i praksis har medført særligt hensigtsmæssige forløb for de borgere, jeg er i kontakt med de udsatte grønlændere i Odense«, fortæller Ulla Bendsen. Tre gode råd n Iværksæt en fælles indsats for de socialt udsatte grønlændere med dine samarbejdspartnere n Hold samtaler med de grønlandske borgere et sted, hvor de er trygge, foreksempel i deres eget hjem n Kombinér hjælp til systemforståelse med hjælp i praksis 19 Idekatalog.indd 19 25/02/10 15:18:53

20 Netværk gør en forskel for døve Danske Døves Landsforbund er en privat interesseorganisation, der arbejder for at sikre døve bedre levevilkår i samfundet samt kæmper for ligestilling mellem døve og hørende inden for uddannelse, arbejde og tilgængelighed. Om undersøgelsen Danske Døves Landsforbund har gennemført en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse om døve grønlænderes livssituation i Danmark. Undersøgelsens resultater kan læses i rapporten»døve grønlændere i Danmark - Undersøgelse af herboende døve grønlænderes livssituation«. Rapporten kan downloades fra Danske Døves Landsforbunds hjemmeside: og fra Døve grønlændere i Danmark Der er omkring 20 døve grønlændere i Danmark. Gruppen adskiller sig fra de fleste andre døve ved, at de generelt har en række sociale problemer, som skal håndteres.»de grønlandske døve klarer sig gennemsnitligt meget dårligere end danske døve, det gælder både socialt og erhvervsmæssigt. Grønlænderne har ikke de samme forudsætninger og de har svært ved at gennemføre en uddannelse, blandt andet på grund af mangelfulde danskkundskaber og problemer med at følge en dansk tegnsprogstolk«, fortæller Helle Skjoldan fra Danske Døves Landsforbund. Alligevel oplever herboende døve grønlændere, at vilkårene er bedre for døve i Danmark end i Grønland. Grønlænderne fremhæver de gode muligheder for at få tolkebistand i Danmark til både uddannelse og hverdagssituationer for eksempel i forbindelse med møder med sagsbehandler, arbejdsgiver, læge- eller tandlægebesøg og til sociale arrangementer.»i Danmark kan jeg få en uddannelse med tolk. Jeg har meget brug for hjælp fra en tegnsprogstolk«, fortæller en døv grønlænder. Danske Døves Landsforbund 20 Idekatalog.indd 20 25/02/10 15:18:53

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats

En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d

Opfølgning på Integrationsindsatsen januar d Opfølgning på Integrationsindsatsen januar 2015 d. 13.1.2015 Baggrund Vision En vellykket integration (og ikke mindst en god modtagelse) betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrebaggrund er sikret

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

På tværs af dialogmøderne har deltagerne tilkendegivet en stor glæde over at være inviteret.

På tværs af dialogmøderne har deltagerne tilkendegivet en stor glæde over at være inviteret. Maj 2019 Ref.: Karina Winther Sagsnummer: 19-1346 Dokumentnummer: 72948/19 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER I JOBCENTER VARDE Jobcenter Varde har gennemført 7 dialogmøder i marts og april 2019. Dialogmøderne har

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri. Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Projektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune

Projektbeskrivelse. Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune #BREVFLET# Projektbeskrivelse Strategien for udsatte grønlændere Aalborg Kommune 1. Formål og baggrund I Aalborg kommune er der fra kommunal og de frivillige/private aktørers side bred enighed om, at projektets

Læs mere

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning

Klar RET SEPTEMBER Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning 10 SEPTEMBER 2013 Klar RET Borgerrådgiverens guide om helhedsorienteret sagsbehandling og vejledning Vi skal se bredt på den enkelte sag og på borgerens behov ( ). En henvendelse om hjælp skal altså vurderes

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE

AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog

Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud

Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er

Læs mere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere

Udtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.

Læs mere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere

SAMARBEJDSMODEL. Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere SAMARBEJDSMODEL Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS SAMARBEJDSMODEL Socialt Udviklingscenter SUS, 2014

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette

Læs mere

Forord. Kære veteran.

Forord. Kære veteran. Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose Psykiatri VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Kontaktlæge:

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse Mænds Mødesteder i naturen Projektbeskrivelse Forum for Mænds Sundhed, September 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 4 NATUROPLEVELSESPAKKERNE... 4 PROJEKTETS MÅL... 5 FORMIDLING

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig

MULTIHUSET MULTIHUSET. Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Nyt aktivitets, - behandlings- og caféhus for dig der har et misbrugsproblem og/eller er psykisk skrøbelig MULTIHUSET Socialpsykiatri og Misbrug Horsedammen 42 2605 Brøndby Daglig leder: Hanne

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Notat vedr. analyse af Værestedet. HANDICAP- OG PSYKIATRIAFDL. Dato: 20.07.2009 Notat vedr. analyse af Værestedet. Værestedet flytter pr. 1.9.2009 til nye lokaler i Humlehuset på Bryggerivej. Efter aftale med direktør Ulla Andersen er der

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Rahma Omar Salad:- Sygeplejerske og nu er studerende til kandidat for folkesundhedsvidenskab

Rahma Omar Salad:- Sygeplejerske og nu er studerende til kandidat for folkesundhedsvidenskab 1 HVEM ER TUSMO? Tusmo er en forening, som blev stiftet i 2016. Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn, og er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser og fungerer med frivillig

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job

Social støtte i overgang til og fastholdelse i job Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen

Læs mere