Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer"

Transkript

1 Fra glatis til fast grund Et inspirationskatalog om særlige indsatser for nyankomne grønlændere med sociale problemer Idekatalog.indd 1 25/02/10 15:18:27

2 Inspirationskatalog kan rekvireres hos: Socialt Udviklingscenter SUS Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Tekst: Socialt Udviklingscenter SUS Layout: Aviaq N. Mørch 2010 Idekatalog.indd 2 25/02/10 15:18:27

3 Indhold Indledning: En tidlig indsats for nyankomne socialt udsatte grønlændere Side 4 det er godt at huske: Side 6 Danmark ukendt land: Det Grønlandske Hus i Århus Side 8 Tryg vej ind i misbrugsbehandling: Frederiksberg Centeret i København Side 10 Det bedste redskab dig selv: Team Norden, Esbjerg Kommune Side 12 Tæt kontakt og tæt opfølgning: Grønlænderenheden i Aalborg Side 14 Tidlig opsporing, bedre støtte: Kofoeds Skole, Neriussaaq i Aalborg Side 16 Den personlige hjælper: Odense Kommune, Casemanagement Side 18 Netværk gør en forskel for døve: Danske Døves Landsforbund Side 20 Fra Grønland til Danmark: Socialt Udviklingscenter SUS Side 22 For nyankomne grønlændere Socialt Udviklingscenter SUS fik i 2007 midler af Indenrigs- og Socialministeriet til at gennemføre projekt»tidlig indsats for nyankomne grønlændere«. Som en del af projektet blev der oprettet en pulje, som offentlige og private institutioner/ tilbud kunne søge til at igangsætte eller arbejde videre med metoder til tidlig opsporing af og forebyggende indsatser i forhold til socialt udsathed over for nyankomne grønlændere. Følgende aktører fik andel i puljemidlerne: n Kofoeds Skole, Neriussaaq, Aalborg n Det Grønlandske Hus, Århus n Frederiksberg Centeret, Købehavn n Danske Døves Landsforbund, København n Socialt Udviklingscenter SUS, København Erfaringer, metoder og gode råd fra projekterne er samlet i dette inspirationskatalog. Kataloget er suppleret med eksempler fra tre kommunale tiltag i Odense, Esbjerg og Aalborg hvor der også er sat særlig fokus på nyankomne grønlændere. Læs mere om projektet og socialt udsatte grønlændere på Idekatalog.indd 3 25/02/10 15:18:28

4 En tidlig indsats for nyankomne socialt udsatte grønlændere Idekatalog.indd 4 25/02/10 15:18:28

5 Grønlændere med sociale problemer opsøger sjældent det danske system for at få støtte, når de ankommer til Danmark. Derfor går der ofte længe, før de får relevante tilbud. Dette kan medføre, at deres situation forværres yderligere, og at der derfor skal en større indsats til for at forbedre deres livsvilkår. Med projekt»tidlig indsats for nyankomne grønlændere«har vi gennem en række lokale udviklingsprojekter undersøgt og afprøvet, hvordan der kan igangsættes en opsøgende og tidlig indsats målrettet nyankomne socialt udsatte grønlændere. I dette inspirationskatalog kan du læse om en velkomstpjece, et introduktionsforløb, en særlig casemanagerordning, særlige enheder i forvaltningen, gadeplansarbejde og mange andre erfaringer og gode råd fra lokale projekter og tiltag i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og København. Fra Grønland til Danmark At flytte fra Grønland til Danmark kan være forbundet med mange vanskeligheder. Mange grønlændere oplever for eksempel, at de har utilstrækkelige danskkundskaber og svært ved at finde arbejde og bolig. At det kan være svært at etablere sig i Danmark hænger blandt andet sammen med, at grønlændere ikke er omfattet af integrationsindsatsen. Det betyder, at grønlændere ofte har meget ringe muligheder for at få danskundervisning og viden om, hvordan det danske samfund fungerer. En anden årsag er, at mange socialt udsatte grønlændere har en baggrund med misbrug, omsorgssvigt eller vold i familien med sig fra Grønland. Dette gør, at de allerede ved deres ankomst er ringere stillet end langt de fleste andre danske borgere. Inspiration til dig! Dette inspirationskatalog videregiver erfaringer og metoder fra professionelle i de lokale projekter og tilbud. Vi håber at kataloget inspirerer andre professionelle både private og kommunale - til at give en særlig opmærksomhed til socialt udsatte grønlændere, der lige er kommet til Danmark. Idekatalog.indd 5 25/02/10 15:18:28

6 Det er godt at huske Idekatalog.indd 6 25/02/10 15:18:28

7 1. Ikke alle nyankomne grønlændere har indsigt i, hvordan det danske samfund fungerer der er længere fra Grønland til Danmark end vi tror 2. Opsøgende arbejde, information og motivation kan være med til at skabe kontakt mellem socialt udsatte grønlændere og sociale indsatser 3. Tidlig kontakt til nyankomne grønlændere forebygger yderligere social udsathed 4. Det er vigtigt, at medarbejderne har indsigt i den enkelte borgers baggrund og den grønlandske kultur 5. Hold samtaler med de grønlandske borgere et sted, hvor de er trygge 6. Den enkelte borger skal have en individuelt tilpasset indsats 7. Det er en fordel med tætte tværfaglige samarbejdsrelationer - det styrker den helhedsorienterede indsats 8. Tilpas indsatsen så den rummer socialt udsatte grønlændere 9. Kombinér hjælp til systemforståelse med hjælp i praksis Idekatalog.indd 7 25/02/10 15:18:28

8 Danmark ukendt land Der er fire Grønlandske Huse i Danmark. Det ene ligger i Århus de andre i Odense, Aalborg og København. I de Grønlandske Huse kan alle, der har relationer til Grønland eller søger information om Grønland og grønlandske forhold henvende sig. De Grønlandske Huse giver for eksempel gratis rådgivning til herboende grønlændere, bistår danske offentlige og private institutioner om særlige forhold, der gør sig gældende for grønlændere i Danmark, yder tolkeservice eller kan henvise til tolke og samarbejder med offentlige myndigheder om projekter for grønlændere i lokalområderne. Se mere på Kender ikke det danske system Det Grønlandske Hus i Århus har gennem mange år oplevet, at et stort antal nyankomne grønlændere kommer uforberedte til Danmark.»De kender ikke det danske system, og de har ikke overvejet de praktiske forhold omkring flytningen, inden de forlader Grønland«, fortæller Simon Lynge, koordinerende socialrådgiver i Det Grønlandske Hus i Århus og koordinator for projekt»nyankomne grønlændere i Århus«. Flere grønlændere giver udtryk for, at det er vanskeligt at finde de rigtige offentlige kontorer i forvaltningerne i Danmark. Det er overvældende med»alle de papirer der skal udfyldes«. Simon Lynge fortæller et eksempel omkring et grønlandsk ægtepar og deres første svære tid i Danmark.»Ægteparret fik af deres grønlandske kommune oplyst, at officielle dokumenter fra Grønland kan anvendes i Danmark. Det kan de ikke. For ægteparret har det betydet, at den grønlandske pension, som de ønskede at leve af den første tid i Danmark, ikke kunne udbetales i Danmark«, siger han. Velkommen til Århus - introduktionsforløb og pjece Det Grønlandske Hus i Århus udviklede på baggrund af sådanne oplevelser i samarbejde med Århus Kommune og Folkeregisteret et introduktionsforløb, der retter sig mod grønlændere, som netop er flyttet til Århus. Det Grønlandske Hus i Århus Idekatalog.indd 8 25/02/10 15:18:28

9 De lavede pjecen»velkommen til Århus - Århus-imut tikilluarit«, som skal lette overgangen fra at bo i Grønland til at bo i Danmark. Pjecen er på dansk og grønlandsk, og indeholder information om en række praktiske forhold som fx tilmelding til folkeregisteret, bolighjælp, arbejdssøgning, uddannelsessøgning, kontanthjælp/aktivering, skattekort, børnefamilieydelse, lægevalg og tandlægebehandling, samarbejde med kommunal sagsbehandler og mulighed for tolkehjælp. Århus Kommunes folkeregister sender pjecen til alle grønlændere, som flytter til Århus fra Grønland. Derudover udleveres pjecen af Det Grønlandske Hus i Århus og afdelingskontorerne i Herning og Viborg. Som supplement til pjecen udbyder Det Grønlandske Hus et introduktionskursus for nyankomne grønlændere, der modtager kontanthjælp og har behov for yderligere støtte.»kurset går mere i dybden med pjecens indhold, og der er mulighed for at besøge fx jobcentret eller virksomheder. På kurset modtager grønlænderne også hjælp til at løse deres udfordringer. Det kan fx være at udfylde officielle papirer, søge bolig og tilmelde sig folkeregisteret. Introduktionskurset varer en uge og deltagerne er der 3-4 timer hver dag«, fortæller Simon Lynge.»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Det Grønlandske Hus«Bruger af Det Grønlandske Hus i Århus Det er nemmere at finde rundt, når man ved, hvad man leder efter En række nyankomne grønlændere er blevet interviewet om deres oplevelse af projektet. De fortæller, at pjecen har været brugbar, fordi den informerer om, hvordan man skal agere i det danske samfund. Samtidig mener mange, at pjecen ikke kan stå alene, og at der også er behov for en personlig kontakt.»jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden Det Grønlandske Hus. Bare det, at kunne komme til at tale med én i tide og ikke mindst i utide har lettet mig meget i dagligdagen og i forholdet til min kontakt med myndighederne«, fortæller en af de interviewede. I tilknytning til introduktionskurset får de nyankomne grønlændere tilbudt en sprogtest, som skal vise, om der er behov for ekstra danskundervisning. Sprogtesten bliver foretaget af FO Århus. I Århus har der været afholdt sprogundervisning i Kofoeds Skole. To gode råd n Hav forståelse for, at ikke alle nyankomne grønlænder kender det danske system n En velkomstpjece er et godt redskab for nytilflyttere. Pjecen kan orientere om, hvad man skal vide og gøre, når man starter et nyt liv i Danmark Idekatalog.indd 9 25/02/10 15:18:28

10 Tryg vej ind i misbrugsbehandling Frederiksberg Centeret er et behandlingssted til mennesker, der lider af afhængighed af alkohol, ludomani, medicin, hash og andre stoffer. En afdeling af Frederiksberg Centeret tilbyder behandling til grønlændere af grønlandske behandlere og med grønlandske undervisningsmaterialer. Behandlingstilbuddet er åbent for alle herboende grønlændere, der ønsker hjælp til at komme ud af deres afhængighed. Opsøger udsatte grønlændere på gaden Frederiksberg Centeret har mange års erfaring med at behandle socialt udsatte grønlændere med misbrug. Medarbejderne oplever, at mange af de grønlændere, der søger hjælp, allerede har opholdt sig i Danmark i længere tid.»vi vurderede derfor, at der var behov for at igangsætte en opsøgende indsats, så der tidligere bliver skabt kontakt til de grønlændere, der har behov for misbrugsbehandling«, fortæller Morten Dalsgaard, leder af Frederiksberg Centeret. Det er vigtigt for Frederiksberg Centeret at være der, hvor de socialt udsatte grønlændere opholder sig, hvis det skal lykkes at skabe kontakt til dem.»vi har haft en medarbejder ude på gadeplan for at gøre vores behandlingstilbud mere synligt og lettere tilgængeligt for grønlænderne«, fortæller Morten Dalsgaard. Det er Frederiksberg Centerets erfaring, at det lykkes for den opsøgende medarbejder at opbygge tillid og tryghed i relationen. Det skyldes netop, at den opsøgende medarbejder har opholdt sig over længere tid i de miljøer, hvor socialt udsatte grønlændere færdes. Det er vigtigt, at de har mulighed for at lære medarbejderen at kende det skaber grundlag for godt motivationsarbejde. Når den gensidige tillid er på plads, har den opsøgende medarbejder mulighed for at informere om behandlingstilbuddet og motivere grønlænderne til at starte i et behandlingsforløb. Frederiksberg Centeret i København 10 Idekatalog.indd 10 25/02/10 15:18:28

11 Frederiksberg Centeret har talt med flere af de socialt udsatte grønlændere om deres behandlingsforløb. For mange er det vigtigt at have nogle omkring sig, der forstår deres situation.»jeg har det godt, når jeg snakker med jer, og kan snakke om de ting, jeg har brug for at komme ud med«, fortæller en grønlænder, der har været en del af indsatsen. Viden om behandlingsmuligheder Frederiksberg Centeret har understøttet gadeplansindsatsen yderligere med informationsmateriale om deres behandlingstilbud. Materialet er blevet delt ud til grønlænderne i forbindelse med det opsøgende arbejde og er blevet sendt til samarbejdspartnere, socialcentre og modtageenheder i Københavns Kommune. På den måde er informationen om tilbuddet blevet spredt til flere aktører, der også kan informere og henvise til behandlingstilbuddet. Morten Dalsgaard vurderer, at en del af de socialt udsatte grønlændere gennem behandlingen har fået den nødvendige hjælp og redskaber til at klare sig bedre i hverdagen.»jeg er blevet en smule mere selvsikker. Lytter mere til mig selv og forsøger i højere grad at gøre det, der er godt for mig«, fortæller en grønlænder. En anden fortæller, at»det har været rart at høre om de andres problemer og forbedringer. Jeg ved meget mere nu.«frederiksberg Centeret vurderer, at den opsøgende indsats har været med til at bygge bro mellem nyankomne socialt udsatte grønlændere og Frederiksberg Centeret. Flere er blevet opmærksomme på deres misbrug og behandlingsmulighederne gennem det opsøgende og oplysende arbejde, og er nu i behandling for deres misbrug. Hvordan finder man grønlænderne? De tætte relationer til samarbejdspartnere har været afgørende for arbejdet med at nå ud til de socialt udsatte grønlænderne. Frederiksberg Centeret havde på forhånd kendskab til det grønlandske miljø og var i dialog med herberger, væresteder, gadeplansmedarbejdere med mere.»i fællesskab med vores samarbejdspartnere afdækkede vi de geografiske områder, hvor udsatte grønlændere opholder sig og vi kortlagde de kontakter, der allerede er til grønlændere. Derefter kunne vi opsøge stederne, samtidig med at vi arbejdede på at finde nye lokaliteter, som vi ikke tidligere havde kendskab til,«siger Morten Dalsgaard. Tre gode råd n Gennem opsøgende arbejde, information og motivation kan der bygges bro mellem socialt udsatte grønlændere og hjælpeforanstaltninger n Tidlig kontakt medvirker til at afkorte en borgers sociale deroute n Mød grønlænderne der, hvor de opholder sig 11 Idekatalog.indd 11 25/02/10 15:18:28

12 Det bedste redskab dig selv I 2004 blev Team Norden etableret i Esbjerg Kommune. Team Norden er en del af jobcentret og har særligt til opgave at varetage de sager, der involverer grønlandske borgere. Når den enkelte grønlandske borger første gang henvender sig til Esbjerg Kommune for at få for eksempel kontanthjælp, bliver han eller hun henvist til Team Norden i jobcentret, der herefter varetager indsatsen for borgeren. De fem sagsbehandlere i Team Nordens tilbyder de grønlandske borgere individuelle forløb, der er tilpasset den enkeltes specifikke situation og omstændigheder. Et særligt team»før Team Norden blev oprettet, var der mange udsatte grønlændere, som de offentlige myndigheder ikke havde kontakt med«fortæller Louise Jensen, sagsbehandler i Team Norden.»Samtidig oplevede vi, som medarbejdere i det almindelige jobcenter, at det var svært at skabe kontakt til denne gruppe borgere og motivere dem til aktivering. Derfor udviklede vi Team Norden som en indsats specielt tilpasset denne målgruppe.«mange af borgerne har en række forskellige udfordringer i deres liv. Derfor samarbejder Team Norden med de andre teams i jobcentret, der er specialiseret inden for bestemte områder som misbrug, unge eller integration. Sagsbehandlerne i Team Norden er enige om, at det også er væsentligt at have kontakt med de andre tilbud, som de socialt udsatte grønlændere benytter sig af, for eksempel være- og aktivitetssteder, herberger, misbrugsbehandlingsinstitutioner, boligselskaber, sprogskoler og mange andre. Det skaber grundlaget for den helhedsorienterede indsats. Relationen som redskab Gennem deres tætte kontakt med nyankomne socialt udsatte grønlændere har medarbejderne i Team Norden oplevet, at det er nødvendigt med en særlig tilgang til gruppen for at fastholde dem i et tilbud uanset om der er tale om danskundervisning, job, aktivering eller andet. Team Norden, Esbjerg Kommune 12 Idekatalog.indd 12 25/02/10 15:18:29

13 »Vi kan ikke bruge de samme metoder som over for andre, det virker slet ikke. Det er vigtigt at udvikle specielle»motivationsredskaber«, der er målrettet grønlænderne. Og de er helt forskellige fra person til person«, fortæller Louise Jensen.»Derfor er det også svært at sætte ord på, hvilke»motivationsredskaber«der generelt virker i forhold til socialt udsatte grønlændere.«forudsætningen for at udvikle de brugbare redskaber er god indsigt i både den enkelte borgers liv og den grønlandske kultur. Derfor lægger Team Norden vægt på, at medarbejderne har denne grundlæggende viden. Medarbejderne oplever også, at gensidig tillid opbygget gennem gode personlige relationer er en uvurderlig succesfaktor i arbejdet med socialt udsatte grønlændere.»det, der har størst effekt, er den individuelle og personlige viden om den enkelte borger. Det tager jo tid at opbygge tillid. Men når den er etableret, så har vi større mulighed for at afklare deres sager«, siger Heidi Henningsen, der også er sagsbehandler i Team Norden. Trygge samtaler For sagsbehandlerne i Team Norden er det vigtigt, at borgerne føler sig trygge, når de er til samtale. Trygge rammer er med til at skabe tillid og god kontakt mellem medarbejdere og borgere, og hermed bedre sagsbehandling. Derfor afholdes mange af samtalerne på det grønlandske værested Oqqumut, hvor mange af de socialt udsatte grønlændere er vant til at komme og føler sig på hjemmebane. Sagsbehandler Dorthe Sandersen fra Team Norden fortæller:»jobcentret kan godt virke stort og koldt, og det kan betyde, at borgeren ikke møder op til samtalen. Når vi har samtaler på Oqqumut foregår det på borgernes præmisser det giver borgeren tryghed, og det er grundlaget for god sagsbehandling.«individuelt tilbud For at få den bedste sagsbehandling vurderer medarbejderne, at det også er væsentligt, at indsatsen for udsatte grønlændere er tilpasset den enkelte borger. Det betyder, at den enkelte borger føler sig respekteret og forstået. Hos Team Norden er det for eksempel tydeligt i forhold til tilbud om danskundervisning.»nogle gange er det mest hensigtsmæssigt, at en borger bliver undervist på den almindelige sprogskole, mens det andre gange er bedst, at han eller hun henvises til danskundervisningen i Oqqumut«, fortæller Dorthe Sandersen og tilføjer,»det tager vi stilling til i den enkelte sag.«tre gode råd n Medarbejderne skal have viden om den enkelte borgers baggrund og den grønlandske kultur generelt n Sørg for at borgeren føler sig tryg n Den enkelte borger skal have en tilpasset indsats 13 Idekatalog.indd 13 25/02/10 15:18:52

14 Tæt kontakt og tæt opfølgning Den 1. marts 2009 åbnede Grønlænderenheden i Aalborg Kommune. Grønlænderenheden består af et socialcenter og et jobcenter med i alt fem ansatte medarbejdere. Enheden har til huse i Jobcenter Integration og kan benytte Integationscenterets tilbud som for eksempel psykolog- og mentorordning, tolkebistand og hjælp til boligsøgning. Grønlænderenheden tilbyder udelukkende hjælp til bosiddende grønlændere i Aalborg Kommune. De grønlændere, der modtager hjælp, er for eksempel arbejdsløse, men de kan også have andre problemer udover ledighed. Grønlænderenheden har ca igangværende sager. Kun for grønlændere Medarbejderne i Grønlænderenheden er enige om, at der er behov for en anderledes indsats til de grønlandske kontanthjælpsmodtagere, end den der tilbydes andre kontanthjælpsmodtagere. Det var tydeligt for mange af medarbejderne, at grønlænderne ikke fik den optimale hjælp, og at de faldt igennem de tilbud, som det offentlige ellers tilbød.»grønlændere stiller ikke de store krav, og de har nogle kulturelle og sproglige udfordringer, som kan være en barriere for at forstå det danske samfund«, fortæller Maren Koldborg, der er rådgiver i Grønlænderenheden.»Hvis vi vil noget med grønlænderne, skal vi ud over skrivebordskanten. Vi skal huske dem på ting og følge op på deres aftaler, for det glemmer de. Vi skal reagere hurtigt og igangsætte tiltag sammen med vores samarbejdspartnere. I dag inviterer vi oftere grønlænderne ind til samtaler end de lovmæssige krav, der pålægger en samtale minimum hver tredje måned. Vi er meget tilgængelige«, fortsætter Maren Koldborg. Grønlænderenheden har igennem de sidste 10 måneder arbejdet på at etablere sig, og medarbejderne arbejder fortsat med at finde den arbejdsform, som passer bedst til arbejdet med de socialt udsatte grønlændere. En mindre gruppe grønlændere føler sig stødte over, at de skal komme på Grønlænderenheden. Årsagen er, at grønlænderne ikke selv mener, at de har behov for et særligt tilbud til grønlændere. Men langt de fleste grønlændere er dog glade for Grønlænderenheden.»De fleste synes, her er dejligt«maren Koldborg fra Grønlænderenheden Grønlænderenheden i Aalborg 14 Idekatalog.indd 14 25/02/10 15:18:52

15 Åbne døre Medarbejderne i Grønlænderenheden oplever, at det for nogle grønlændere kniber med at huske deres aftaler i social- eller jobcentret. Derfor har de besluttet at lade døren stå åben, så grønlænderne kan komme uden en aftale.»i starten kom der mange grønlændere, der bare»droppede ind«. Det gør der ikke længere. Jeg tror, at det skyldes visheden om, at man kan få hjælp, og så er der fundet løsninger til mange af grønlænderne«, fortæller Maren Koldborg. I Grønlænderenheden taler ingen af medarbejderne grønlandsk. Hvis der er behov for det, får de hjælp af en tolk, fortæller Maren Koldborg og forsætter:»vi havde på et tidspunkt en grønlandsk praktikant i socialcentret, og det var rigtig godt. Vi vil gerne have en ansat, som kan være tolk og kulturformidler. Vedkommende kunne for eksempel lave udadrettede opgaver, som at tage med på sygehuset, til psykiater med mere og tolke.«maren Koldborg mener, at det er vigtigt med en medarbejder, der kan tale grønlandsk for at gøre kommunikationen lettere og undgå misforståelser. samarbejde«, fortæller Maren Koldborg.»På fællesmøder kan medarbejdere tale sammen om enkelte borgere, så de i fællesskab kan tilbyde den bedste hjælp. Vi kan benytte de to centres tilbud, vi kan hurtigt afklare, hvad der er økonomi til og vi respekterer hinandens beslutninger.«grønlænderenheden har et tæt samarbejde med en række andre aktører, der arbejder med socialt udsatte grønlændere i Aalborg. Af samarbejdspartnere kan for eksempel nævnes Kofoeds Skole, Det Grønlandske Hus, Udsatte Teamet, Brobyggerselskabet, herberger og SKP-medarbejdere. Maren Koldborg oplever, at samarbejdspartnerne er gode til at bruge Grønlænderenheden, og at de kender medarbejdernes kompetencer. Maren Koldborg ringer også selv til samarbejdspartnerne. Hun kan for eksempel finde på at ringe og spørge, om vedkommende har set en bestemt grønlænder, som hun skal have til samtale. Maren Koldborg har på den måde mulighed for at give en besked videre gennem samarbejdspartneren og huske grønlænderen på deres aftale. Tværfagligt samarbejde En primær opgave i Grønlænderenheden er at udrede grønlændernes arbejdsevne.»vi har meget frie hænder til at tænke i, hvordan man skal løse opgaven. Vi er organiseret således, at socialcentret og jobcentret er fysisk placeret ved siden af hinanden. Det betyder, at det er let at arrangere fællesmøder, og vi har et tæt Tre gode råd n Det er vigtigt med tætte samarbejdsrelationer på tværs af indsatser brug hinanden! n Det gør arbejdet lettere, at man fysisk er samlet et sted n Udvikle indsatsen så den også er målrettet socialt udsatte grønlændere i Danmark 15 Idekatalog.indd 15 25/02/10 15:18:53

16 Tidlig opsporing, bedre støtte Kofoeds Skoles afdeling Neriusaaq er et aktivitetssted for grønlandske mænd og kvinder i Aalborg. Her kan man lave ting til sig selv, til Neriusaaq eller til andre for eksempel børnehaver. Værkstederne består af n et køkken, hvor den daglige morgenmad og frokost tilberedes n et værksted, hvor der arbejdes med for eksempel cykler, ben, sten og fremstilling af møbler, smykker, malerier og kollager n et værksted, hvor der produceres ting af stof, skind og perler. Derudover bliver der udbudt danskundervisning to gange om ugen, og afholdt kurser i for eksempel kost, sundhed og misbrug. Desuden har Neriusaaq tilknyttet egen socialrådgivning. Tidlig opsporing På Kofoeds Skole i Aalborg har medarbejderne arbejdet med tidligt at opspore og tage kontakt til nyankomne grønlændere.»vores store netværk af grønlandske elever er de bedste til at opspore nyankomne grønlændere. De tager dem med til Kofoeds Skole, hvor vi ud fra en samtale laver en afklaring af, hvilke ønsker og behov han eller hun har«, siger Helle Rønn Christensen, socialrådgiver i Neriusaaq.»Vi er meget opmærksomme på, hvilke samarbejdspartnere vi skal inddrage og på hvilke konkrete tiltag, der er brug for. Samtidig har vi stort fokus på opfølgning får den enkelte grønlænder et etableret liv i Danmark? Det er vigtigt at få fat i de nyankomne grønlændere tidligt og tilbyde dem den hjælp, de har behov for, så de for eksempel ikke havner i det allerede eksisterende grønlandske misbrugsmiljø«, fortsætter Helle Rønn Christensen. Undersøgelse påviste behov I Aalborg har Kofoeds Skole været med til at starte undersøgelsen»kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden «. Undersøgelsen skulle kortlægge omfanget af nyankomne grønlændere, men i praksis var det vanskeligt at gennemføre optællingen. Årsagen var, at mange nyankomne bliver i Danmark efter en ferie og ikke henvender sig til de offentlige myndigheder. Undersøgelsen har dog betydet, at der er blevet sat større fokus på denne problematik og på at motivere grønlænderne til at henvende sig til for eksempel kommunen. Kofoeds Skole, Neriussaaq i Aalborg 16 Idekatalog.indd 16 25/02/10 15:18:53

17 En særlig misbrugsindsats Kofoeds Skole har i en periode haft besøg af en misbrugskonsulent fra Aalborg Kommune en gang om ugen, der har vejledt og motiveret de misbrugende grønlændere til at gå i behandling.»samarbejdet mellem Kofoeds Skole og misbrugskonsulenten har vist sig at være meget gavnligt. Vores medarbejdere har brugt tiden imellem besøgene til at motivere grønlænderne til en samtale med misbrugskonsulenten. Det har betydet, at der på forhånd er blevet opbygget en viden om samtalerne, som har gjort misbrugssamtalerne mere effektive«, fortæller Kurt Hansen, daglig leder af Neriusaaq. Kurt Hansen vurderer, at tilbuddet om misbrugsbehandling på Kofoeds Skole har forbedret kvaliteten i den samlede helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt de socialt udsatte grønlændere. Helle Rønn Christensen forklarer, at forummet er med til at sikre et tættere samarbejde og en fælles koordineret indsats. Ved at yde en helhedsindsats bliver de socialt udsatte grønlænderes samlede livssituation væsentligt forbedret.»samtidig er der mulighed for at etablere undergrupper, som arbejder målrettet med forskellige tematikker. Det gør indsatsen mere dynamisk«, pointerer hun. Kofoeds Skole er løbende i tæt kontakt med deres samarbejdspartnere i forhold til at give de rigtige tilbud til den enkelte grønlænder.»hvis det største problem er akut boligmangel, kan Kofoeds Skole for eksempel henvise til varmestuer, herberger eller forsorgshjem, og derefter overtager de ofte kontakten med grønlænderen«, fortæller Helle Rønn Christensen. Forum for tværfagligt samarbejde For at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats for nyankomne grønlændere og udsatte grønlændere i al almindelighed har Kofoeds Skole arbejdet for at styrke samarbejdet mellem de enkelte tilbud i Aalborg. Kofoeds Skole har blandt andet taget initiativ til at oprette et fælles forum bestående af Det Grønlandske Hus, Udsatte teamet, Grønlænderenheden, Aalborg kommunes støtte- og kontaktpersonen til udsatte grønlændere, Brobyggerselskabet og Kofoeds Skole. Tre gode råd n Styrk indsatsen, så den bliver helhedsorienteret og tværfaglig n Opret et forum, hvor du kan mødes med dine samarbejdspartnere n Tag tidlig kontakt til nyankomne grønlændere og tilbyd dem hjælp 17 Idekatalog.indd 17 25/02/10 15:18:53

18 Den personlige hjælper Siden 2007 har Odense Kommune modtaget støtte til projekt»casemanagement samarbejdet om og med udsatte grønlændere i Odense.«Gennem projektet frikøbes socialrådgiver Ulla Bendsen i Socialcentret til at fungere som casemanager for nyankomne grønlændere. Hun iværksætter systematisk koordinering mellem kommunale tilbud samt andre tilbud og netværk, som den udsatte grønlænder gør brug af. Kontaktoplysningerne til de nyankomne grønlændere fås via Folkeregisteret. Når Ulla Bendsen, casemanager for nyankomne grønlændere i Odense Kommune, modtager besked om, at en person er flyttet fra Grønland til Odense, sender hun et brev til vedkommende med et tilbud om en samtale.»det er ikke altid borgerne reagerer på den første henvendelse. Men så skriver jeg til dem igen og venter på, at de skal henvende sig. Hvis de ikke har interesse i at tage kontakt til mig, så skal jeg jo ikke tvinge dem,«fortæller Ulla Bendsen. Netværksmøder En af opgaver for casemanageren er at koordinere indsatsen for borgeren mellem de forskellige aktører. På den måde sikres en helhedsorienteret og målrettet indsats. Blandt andet vurderer casemanageren sammen med borgerne jævnligt, om der er brug for et netværksmøde. Her mødes de involverede aktører for i fællesskab at koordinere og tilpasse de forskellige indsatser for borgeren.»det er vigtigt at huske på, at møderne skal foregå på borgerens vilkår. Det er ham eller hende, der sætter dagsordenen og beskriver egne ønsker og behov. Det er ikke de professionelles vurderinger, der skal være udgangspunkt for udviklingen af indsatsen«, understreger Ulla Bendsen. Samtaler på hjemmebane Ulla Bendsen vurderer, at den bedste sagsbehandling opnås, når opgaverne løses på borgernes præmisser. Derfor foregår samtalerne ofte i borgernes hjem. Odense Kommune, Casemanagement 18 Idekatalog.indd 18 25/02/10 15:18:53

19 »Samtaler på et offentligt kontor bærer præg af, at borgeren er på udebane. De er ofte mere tilbageholdene og virker til tider sårbare. Når jeg besøger dem derhjemme er borgerne i trygge omgivelser og oplever at have kontrol med situationen. Det har en positiv betydning for borgeren og samtalen, og dermed også for modtagelsen af den hjælp, som jeg tilbyder. Samtidig giver det mig et bedre og bredere indblik i borgernes liv. Det er en væsentlig faktor for en mere personligt tilpasset indsats«, forklarer Ulla Bendsen. En god personlig relation til borgerne og et stort nærvær har vist sig at være et vigtigt element i casemanagerens arbejde med udsatte grønlændere. Hendes erfaring er, at en god personlig relation er den bedste forudsætning for at motivere borgerne til, at de selv kan forbedre deres livsvilkår.»man skal være anerkendende, have respekt og vise interesse for deres oplevelser og hverdag. Det giver dem troen på, at det nok skal lykkes«, fortæller Ulla Bendsen. Hjælp til systemforståelse Mange nyankomne grønlændere har problemer med det danske sprog og mangler kendskab til det danske system. De er derfor ofte utrygge og angste over for offentlige myndigheder. Som nyankommen grønlænder har man brug for støtte til at udtrykke sig og til at navigere i det danske system.»vi ville ikke vide, hvor vi skulle henvende os, og vi ville hænge fast i systemet. Og det føles slet ikke som kontrol. Man føler sig ikke overvåget. Ulla støtter os«, siger en af de grønlændere, som er i kontakt med Ulla Bendsen. Casemanagerens hjælp til at forstå systemet betyder derfor meget. Ulla Bendsen tilbyder at tage med til møder med andre aktører, der er involveret i indsatsen omkring den enkelte borger. Hun hjælper dem for eksempel med at finde og i nogle tilfælde udfylde de rigtige officielle formularer og skemaer.»vi ville have haft mange flere problemer, hvis ikke Ulla havde hjulpet os«. En af de grønlændere, som er i kontakt med Ulla Bendsen.»Kombinationen af, at de får hjælp til at forstå systemet og samtidig får hjælp i praksis har medført særligt hensigtsmæssige forløb for de borgere, jeg er i kontakt med de udsatte grønlændere i Odense«, fortæller Ulla Bendsen. Tre gode råd n Iværksæt en fælles indsats for de socialt udsatte grønlændere med dine samarbejdspartnere n Hold samtaler med de grønlandske borgere et sted, hvor de er trygge, foreksempel i deres eget hjem n Kombinér hjælp til systemforståelse med hjælp i praksis 19 Idekatalog.indd 19 25/02/10 15:18:53

20 Netværk gør en forskel for døve Danske Døves Landsforbund er en privat interesseorganisation, der arbejder for at sikre døve bedre levevilkår i samfundet samt kæmper for ligestilling mellem døve og hørende inden for uddannelse, arbejde og tilgængelighed. Om undersøgelsen Danske Døves Landsforbund har gennemført en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse om døve grønlænderes livssituation i Danmark. Undersøgelsens resultater kan læses i rapporten»døve grønlændere i Danmark - Undersøgelse af herboende døve grønlænderes livssituation«. Rapporten kan downloades fra Danske Døves Landsforbunds hjemmeside: og fra Døve grønlændere i Danmark Der er omkring 20 døve grønlændere i Danmark. Gruppen adskiller sig fra de fleste andre døve ved, at de generelt har en række sociale problemer, som skal håndteres.»de grønlandske døve klarer sig gennemsnitligt meget dårligere end danske døve, det gælder både socialt og erhvervsmæssigt. Grønlænderne har ikke de samme forudsætninger og de har svært ved at gennemføre en uddannelse, blandt andet på grund af mangelfulde danskkundskaber og problemer med at følge en dansk tegnsprogstolk«, fortæller Helle Skjoldan fra Danske Døves Landsforbund. Alligevel oplever herboende døve grønlændere, at vilkårene er bedre for døve i Danmark end i Grønland. Grønlænderne fremhæver de gode muligheder for at få tolkebistand i Danmark til både uddannelse og hverdagssituationer for eksempel i forbindelse med møder med sagsbehandler, arbejdsgiver, læge- eller tandlægebesøg og til sociale arrangementer.»i Danmark kan jeg få en uddannelse med tolk. Jeg har meget brug for hjælp fra en tegnsprogstolk«, fortæller en døv grønlænder. Danske Døves Landsforbund 20 Idekatalog.indd 20 25/02/10 15:18:53

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Grønlænderstrategi 2013 2016

Grønlænderstrategi 2013 2016 Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus Kommune 1 Samarbejdsmodellen Som et led i grønlænderstrategien

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Grønlænderstrategi 2013 2016

Grønlænderstrategi 2013 2016 Grønlænderstrategi 2013 2016 Samarbejdsmodel mellem kommunale, frivillige og private aktører i indsatsen for socialt udsatte grønlændere Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense & København Kommune 1 Samarbejdsmodellen

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt EN NY START EN NY START Januar 2014-december 2015 Et tilbud til 10 kriminalitetstruede familier i Bispehaven & Gellerup

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne Informations- og vejledningspjece Ældre Sagens Natteravne Indledning Ældre Sagen (ÆSN) og Natteravnenes Landssekretariat har i oktober 2010 indgået en landsdækkende samarbejdsaftale. Dette giver Ældre

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark

Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark Når Viden skaber resultater--- Servicestyrelsen Evaluering af opfølgningen på Hvidbogen om socialt udsatte grønlændere i Danmark juni 2008 Servicestyrelsen Evaluering af opfølgnin- Juni 2008 Ref 7018 2088

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER

KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER KURSUSKATALOG 2013 DØVBLINDEKONSULENTER Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 Ældre med en alvorlig syns- og hørenedsættelse... 5 Døvblindhed og kompenserende

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse

Foreningen Danske DøvBlinde. For dig med nedsat syn og hørelse Foreningen Danske DøvBlinde For dig med nedsat syn og hørelse Hvad er døvblindhed? Døvblindhed er et kombineret handicap, der består af alvorlig syns- og hørenedsættelse. Nogle døvblinde har en synsrest,

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager

SÅDAN FORLØBER DIN SAG. - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager SÅDAN FORLØBER DIN SAG - Om de regler der gælder, når kommunen behandler sociale sager Der er regler for, hvordan

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere