Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse"

Transkript

1 Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid, at væksten i produktionsværdierne er bedre til at forklare udviklingen i beskæftigelsen. Samtidig har væksten i de beskæftigelsestunge byerhverv de senere år udviklet sig betydeligt bedre, end hvad de overordnede tal giver indtryk af. Der er således ikke tegn på noget større produktivitetsefterslæb. af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 7. september 13 Analysens hovedkonklusioner Efter den seneste revision af beskæftigelsestallene er sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse øget. Ligeledes er vækstkravet til fremgang i beskæftigelsen øget. Analysen finder en bedre sammenhæng mellem væksten i produktionsværdierne og udviklingen i beskæftigelsen, end når vi måler på sammenhængen mellem egenproduktionen (BVT) og beskæftigelsen. Det er noget overraskende, da aflønningen af de ansatte samt måling af produktiviteten sker ud fra BVT. Mens væksten i den samlede økonomi de senere år har været meget svag, ser det noget bedre ud for de private byerhverv. Analysen viser, at særlige og ikke-beskæftigelsestunge erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned. Samtidig har den økonomiske udvikling de senere år været præget af offentlige besparelser med store offentlige beskæftigelsesfald til følge. Udviklingen de senere år tyder ikke på noget større produktivitetsefterslæb, der først skal hentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen blot væksten er høj nok. Vækstkravet til en beskæftigelsesfremgang øges, når der fokuseres på private byerhverv. AE vil fremover have langt større fokus på produktionsværdierne i dels analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 87 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse udtryk ved produktionsværdi Udviklingen på arbejdsmarkedet afhænger grundlæggende af væksten i samfundet bl.a. udtrykt via den såkaldte Okuns lov. 1 AE har gennem mange år estimeret såkaldte Okun-kurver, der bl.a. er brugt som grundlag for AE s arbejdsmarkedsprognoser. Fokus har været på sammenhængen mellem væksten i økonomien (BNP eller BVT) set over en -årig periode og beskæftigelsen. At man kigger på en -årig periode for væksten afspejler, at arbejdsmarkedet reagerer med nogen forsinkelse på ændringer i væksten. Vi har de senere år i hvert fald indtil den seneste revision af nationalregnskabets beskæftigelse set en mindre forklaringsgrad (R), sammen med en aftagende grænse for, hvor meget vækst der skulle til i økonomien, før der kunne ventes fremgang i beskæftigelsen. Efter den seneste revision af beskæftigelsen i nationalregnskabet, hvor beskæftigelsen i blev revideret ned med ca. 3. personer, er både forklaringsgrad og grænse imidlertid øget igen. Det er illustreret i figur 1A og 1B, hvor der ses på sammenhængen mellem BNP-vækst (-årig periode) og beskæftigelsen fra 198-, der er de seneste endelige nationalregnskabsår, mens -, de foreløbige nationalregnskabsår, er indlagt som røde punkter i forhold til okun-kurven. Figur 1A. Okun-kurve april 13 Figur 1B. Okun-kurve september 13 Beskæftigelse (ændring i pct.) 8 Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,6x -,7858 R =,569 8 y =,69x -,951 R =, BNP-vækst BNP-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Som det fremgår, er forklaringsgraden (R) med de nyeste tal øget fra,57 til knap,63 pct. samtidig med, at kravet for fremgang i beskæftigelsen øges fra en gennemsnitlig vækst på 1,5 til knap 1, pct. Det er den underliggende produktivitetsvækst, der gør, at væksten skal op i en vis positiv størrelse, før der er behov for at øge bemandingen. Det afspejler blandt andet, at virksomhederne vedvarende arbejder på at effektivisere og specialisere produktionen. Med de nyeste tal, jf. figur 1B, ligger og præcis på okun-kurven, ligger lidt under, mens modsat ligger lidt over. Der er på den baggrund ikke tegn på noget (produktivitets)efterslæb de senere år, der først skal indhentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen igen. Vil man studere, hvad det er for erhverv, der trækker væksten i økonomien, er det naturligt at kigge på bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser. BVT, der er BNP renset for afgifter og subsidier, kan nemlig fordels på erhverv. BVT afspejler samtidig den merværdi og dermed indkomst, der skabes i virksomhe- 1 Okuns lov kigger oprindelig på sammenhængen mellem vækst og ændring i arbejdsløsheden, se fx Introducing advanced Macroeconomics: Growth and Business cycles, Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Dette forhold afspejler sig også konkret ved, at der fås et bedre fit med et to-årigt vægstgennemsnit end ved kun væksten i et år.

3 derne til aflønning af den arbejdskraft og den kapital, der anvendes i produktionsprocessen. BVT svarer derfor også til den samlede produktionsværdi minus forbruget i produktionen af rå- og hjælpestoffer, halvfabrikata, tjenesteydelser mv., der kommer uden for virksomheden. BVT burde ideelt set derfor give en mindst lige så god forklaring på udviklingen i beskæftigelsen som BNP. Som det fremgår af figur, så er det overraskende nok ikke tilfældet. Forklaringsgraden ligger lavere end for BNP (R på knap 55 pct.). Samtidig øges vækstkravet for vending på arbejdsmarkedet til ca. 1½ pct. Figur. Okun-kurve for hele økonomien BVT arbejdsmarkedet: 1,5 pct. 3,, 1, y =,7516x -1,91 R² =,58-1, -, -3, -3, -, -1, 1,, 3, 5, BVT-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Produktionsværdi i stedet for bruttoværditilvæksten (BVT)? Vi har det senere år set relativt store revisioner af BVT på erhvervsniveau samtidig med nogle bemærkelsesværdige og uforklarlige store bevægelser. Det afspejler blandt andet, at opgørelsen af BVT i de foreløbige nationalregnskabsår er mere usikker end opgørelsen af produktionsværdierne. Det skyldes dels, at det primært er for produktionsværdierne, nationalregnskabet har indikatorer, dels at BVT beregnes residualt ud fra produktionsværdierne og en opgørelse af forbruget (af varer og tjenester) i produktionen. Sidstnævnte findes der heller ikke altid primærstatistik for, hvorfor det beregnes som en fast andel af produktionsværdierne givet historiske sammenhænge. Når man derudover skal beregne BVT i faste priser til brug for realvæksten, sker det samtidig ved såkaldt dobbelt deflatering, hvor forbruget i produktionen i faste priser fratrækkes bruttoproduktionen i faste priser. Endelig sker der i nationalregnskabet en vis afstemning via forbruget i produktionen. Samlet betyder det, at opgørelsen af BVT skal tolkes forsigtigt i de foreløbige nationalregnskabsår og ikke kan stå alene. Det er blandt andet i ovenstående lys, at vi kun estimerer okun-kurverne frem til og med, der er det seneste endelige nationalregnskabsår. De foreløbige nationalregnskabsår (-) er derimod indlagt som punkter i graferne. Overraskende er det derfor, at vi får en bedre sammenhæng mellem 3

4 væksten i produktionsværdien og beskæftigelsen end mellem BVT og beskæftigelsen. Okunsammenhængen mellem væksten i produktionen og beskæftigelsen har således en forklaringsgrad på 76 pct. (figur 3) mod kun 55 pct. for BVT (figur ). Kravet for fremgang i beskæftigelsen øges dog samtidig fra 1,5 til 1,9 pct. At vækstkravet ved at gå fra BVT til produktionsværdi øges, afspejler bl.a. en øget specialisering i produktionen, hvor virksomhederne fokuserer på kernekompetencerne, mens resten købes ude enten fra andre danske virksomheder eller via import. Figur 3. Okun-kurve for hele økonomien Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 3,, 1, -1, -, -3, y =,653x - 1,86 R² =,763-5,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Særlige erhverv har trukket ned i den økonomiske vækst Der har i den økonomiske debat været fokus på, at BNP/BVT-væksten i dansk økonomi giver et skævt billede af den reelle vækst, der er afgørende for beskæftigelsesudviklingen i Danmark. Det skyldes, at BNP-væksten også påvirkes af udviklingen inden for råstofudvinding/nordsøproduktion, energiforsyning, samt landbrug mv. alle erhverv, der er meget kapitalintensive, og hvor kun en mindre del af de beskæftigede er ansat. Samtidig har den økonomiske udvikling i de senere år været præget af offentlige besparelser. Med Genopretningspakken fra skete der således et markant skifte i det offentlige forbrug. Hvor vi tidligere har set systematiske overskridelser af de offentlige budgetter, har vi de senere år været i en situation, hvor vi systematisk har ligget under de offentlige budgetter. I det lys er den offentlige beskæftigelse faldet ret markant de senere år en udvikling, der har trukket det samlede arbejdsmarked ned. Det kan derfor være relevant at fokusere på udviklingen i de private byerhverv, der her defineres som industri, bygge- og anlæg samt privat service. De private byerhverv dækker omkring 7 pct. af det samlede BVT i økonomien, 77 pct. af den samlede produktionsværdi og 65 pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af figur A og B, har væksten i de private byerhverv de senere år været noget højere end for økonomien som helhed.

5 Figur A. Vækst i BVT i alt vs. Byerhverv Figur B. Vækst i produkt. i alt vs. Byerhverv pct. pct. pct. pct I alt Private byerhverv I alt Private byerhverv Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. I tabel 1 er der foretaget en dekomponering af den overordnede vækst i både BVT og i produktionsværdierne på hovederhverv. Tabel 1. dekomponering af realvæksten BVT produktionsværdi I alt 1, 1, -,3,,, heraf bidrag i pct.enheder Landbrug mv. - -,1 -,1 -,1 - Råstofindvinding -, -,3 -, -,1 -, -, Industri,,3,3 -,,3,3 Forsyningsvirks.,3 -,, -,1 Bygge og anlæg -,8, -,1 -,,3 -,1 Handel og transport mv. 1,,,1,8 1,3,1 Information og kommunik.,1,1,3 -,1,1, Forsikring og Finans -,,3 -,5,1 -,3 Ejendomshandel mv, -,1,1 -,1 Boliger,1 - -,1,1 Erhvervsservice,3,5,3 -,1,5,3 Offentlig adm. mv., -,3 -,1,1 -,3,1 Kultur, fritid mv Private byerhverv 1,,,,,8,5 Øvrige, -,9 -,5, -,6 -,1 Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder, at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed, der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. 5

6 Som det fremgår, har især råstofudvinding trukket ned i væksten, hvor især BVT er blevet mærkbart påvirket. Forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har heller ikke bidraget positivt til væksten de seneste to år. Endelig har offentlig administration mv. der er det sidste hovederhverv, som ikke indgår i de private byerhverv trukket ned i BVT de to seneste år, mens der målt på produktionsværdi kun er et negativt vækstbidrag i. Som det fremgår af de nederste linjer, har de private byerhverv trukket op i den samlede vækst de seneste to år, mens de øvrige erhverv altså har trukket ned. Kigges der på sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse i byerhvervene, finder man for henholdsvis BVT og produktionsværdierne okun-kurverne i figur 5. Figur 5. Okun-kurver for private byerhverv y = 1,96x -1,8397 R² =,7631 BVT arbejdsmarkedet: 1,7 pct., -,, -8,, -,, y =,895x -1,881 R² =,87 Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,1 pct. BVT-vækst, -,, -8,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. For det første er der en noget bedre sammenhæng mellem væksten i byerhvervene og så beskæftigelsesudviklingen i byerhvervene. For den samlede økonomi har vi en forklaringsgrad (figur og 3) på 55 6

7 og 76 pct. målt på BVT hhv. Produktionsværdi. For byerhvervene (figur 5) ligger forklaringsgraden på 76 hhv. 8½ pct. altså mærkbart højere. For det andet finder vi igen den højeste forklaringsgrad, når vi måler på sammenhængen mellem produktionsværdi og beskæftigelse. Som det fremgår af appendiks, er det også tilfældet, når man kigger på de tre private hovederhverv hver for sig. For både industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv får vi et mærkbart løft i forklaringsgraden ved at sætte beskæftigelsesudviklingen i forhold til produktionsværdierne sammenlignet med BVT. For det tredje stiger vækstkravet for fremgang i beskæftigelsen. Fra 1,7 pct. målt på BVT til,1 pct. målt på produktionsværdierne. Det skal hertil bemærkes, at den gennemsnitlige vækst i produktionsværdierne de sidste 3 år i gennemsnit har ligget godt ¼ pct. højere per år end BVT-væksten. Det højere vækstkrav må blandt andet ses i det lys. Som det fremgår af appendiks 1, er det imidlertid ikke entydigt, at vækstkravet stiger i de private hovederhverv, når man går fra BVT til produktionsværdi. For privat service stiger vækstkravet mærkbart, for industrien meget marginalt, mens det for bygge- og anlæg ligefrem falder marginalt. For det fjerde er der for både de private byerhverv (figur 5) og de underliggende tre private hovederhverv (appendiks 1) ikke noget, der peger på, at der skulle ligge et større produktivitetsefterslæb, der skal hentes, før der igen kan forventes fremgang på arbejdsmarkedet når blot væksten bliver høj nok. AE: Langt større fokus på produktionsværdierne Det er givet, at produktionsværdien er et mere sikkert vækstmål end BVT. Det står klart i de foreløbige nationalregnskabsår, hvor der er stor usikkerhed om BVT. Men i lyset af, hvor meget bedre væksten i produktionsværdien forklarer udviklingen på arbejdsmarkedet historisk, gælder det måske også i de endelige nationalregnskabsår. Man kan simpelthen frygte, at der er mere støj i BVT end i produktionsværdierne. Om virksomhederne alternativt i deres beskæftigelsesbeslutning fokuserer mere på den endelige produktion end på egenproduktionen står uvist. Konsekvensen for af ovenstående er, at vi fremover vil have langt større fokus på produktionsværdierne. Dels i analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. 7

8 Appendiks 1. Okunkurver for de tre private hovederhverv Privat service Signifikant bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger samtidig mere mærkbart fra 1, til 1,9 pct. Figur 3. Okun-kurver for private serviceerhverv 5, 3,, 1, -1, -, -3, y =,85x -,956 R² =,5539 BVT arbejdsmarkedet: 1, pct. -5, -,, BVT-vækst Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 5, 3, y =,7766x -1,5 R² =,7985, 1, -1, -, -3, -5, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 8

9 Industri Bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger kun marginalt nemlig fra,8 til,9 pct. Figur. Okun-kurver for industrien, -,, -8, -1-1, Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. BVT , 5, 1, -,, -8, -1-1, y =,77x -,99 R² =,5991 y = 1,18x -3,368 R² =,776 arbejdsmarkedet:,8 pct. Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,9 pct. BVT-vækst ,, -,, 8, Vækst i produktionen 9

10 Bygge- og anlæg Næsten fordoblet forklaringsgrad ved at gå fra BVT til produktionsværdi! Vækstkravet falder fra 1,3 til 1, pct. Figur 5. Okun-kurver for bygge- og anlægsvirksomhed 1 BVT arbejdsmarkedet: 1,3 pct. 5, y =,6359x -,7999 R² =,381-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, 1 Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1, pct. BVT-vækst 5, y =,7879x -,9735 R² =,737-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 1

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi

Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 214 Krisen synger på sidste vers - Fremgang på vej i dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere