Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse"

Transkript

1 Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid, at væksten i produktionsværdierne er bedre til at forklare udviklingen i beskæftigelsen. Samtidig har væksten i de beskæftigelsestunge byerhverv de senere år udviklet sig betydeligt bedre, end hvad de overordnede tal giver indtryk af. Der er således ikke tegn på noget større produktivitetsefterslæb. af stud.polit. Anders P. Nielsen og chefanalytiker Frederik I. Pedersen 7. september 13 Analysens hovedkonklusioner Efter den seneste revision af beskæftigelsestallene er sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse øget. Ligeledes er vækstkravet til fremgang i beskæftigelsen øget. Analysen finder en bedre sammenhæng mellem væksten i produktionsværdierne og udviklingen i beskæftigelsen, end når vi måler på sammenhængen mellem egenproduktionen (BVT) og beskæftigelsen. Det er noget overraskende, da aflønningen af de ansatte samt måling af produktiviteten sker ud fra BVT. Mens væksten i den samlede økonomi de senere år har været meget svag, ser det noget bedre ud for de private byerhverv. Analysen viser, at særlige og ikke-beskæftigelsestunge erhverv som råstofudvinding, forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har trukket væksten ned. Samtidig har den økonomiske udvikling de senere år været præget af offentlige besparelser med store offentlige beskæftigelsesfald til følge. Udviklingen de senere år tyder ikke på noget større produktivitetsefterslæb, der først skal hentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen blot væksten er høj nok. Vækstkravet til en beskæftigelsesfremgang øges, når der fokuseres på private byerhverv. AE vil fremover have langt større fokus på produktionsværdierne i dels analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil 87 Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal København V

2 Sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse udtryk ved produktionsværdi Udviklingen på arbejdsmarkedet afhænger grundlæggende af væksten i samfundet bl.a. udtrykt via den såkaldte Okuns lov. 1 AE har gennem mange år estimeret såkaldte Okun-kurver, der bl.a. er brugt som grundlag for AE s arbejdsmarkedsprognoser. Fokus har været på sammenhængen mellem væksten i økonomien (BNP eller BVT) set over en -årig periode og beskæftigelsen. At man kigger på en -årig periode for væksten afspejler, at arbejdsmarkedet reagerer med nogen forsinkelse på ændringer i væksten. Vi har de senere år i hvert fald indtil den seneste revision af nationalregnskabets beskæftigelse set en mindre forklaringsgrad (R), sammen med en aftagende grænse for, hvor meget vækst der skulle til i økonomien, før der kunne ventes fremgang i beskæftigelsen. Efter den seneste revision af beskæftigelsen i nationalregnskabet, hvor beskæftigelsen i blev revideret ned med ca. 3. personer, er både forklaringsgrad og grænse imidlertid øget igen. Det er illustreret i figur 1A og 1B, hvor der ses på sammenhængen mellem BNP-vækst (-årig periode) og beskæftigelsen fra 198-, der er de seneste endelige nationalregnskabsår, mens -, de foreløbige nationalregnskabsår, er indlagt som røde punkter i forhold til okun-kurven. Figur 1A. Okun-kurve april 13 Figur 1B. Okun-kurve september 13 Beskæftigelse (ændring i pct.) 8 Beskæftigelse (ændring i pct.) y =,6x -,7858 R =,569 8 y =,69x -,951 R =, BNP-vækst BNP-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Som det fremgår, er forklaringsgraden (R) med de nyeste tal øget fra,57 til knap,63 pct. samtidig med, at kravet for fremgang i beskæftigelsen øges fra en gennemsnitlig vækst på 1,5 til knap 1, pct. Det er den underliggende produktivitetsvækst, der gør, at væksten skal op i en vis positiv størrelse, før der er behov for at øge bemandingen. Det afspejler blandt andet, at virksomhederne vedvarende arbejder på at effektivisere og specialisere produktionen. Med de nyeste tal, jf. figur 1B, ligger og præcis på okun-kurven, ligger lidt under, mens modsat ligger lidt over. Der er på den baggrund ikke tegn på noget (produktivitets)efterslæb de senere år, der først skal indhentes, inden der kan ventes fremgang i beskæftigelsen igen. Vil man studere, hvad det er for erhverv, der trækker væksten i økonomien, er det naturligt at kigge på bruttoværditilvæksten (BVT) i faste priser. BVT, der er BNP renset for afgifter og subsidier, kan nemlig fordels på erhverv. BVT afspejler samtidig den merværdi og dermed indkomst, der skabes i virksomhe- 1 Okuns lov kigger oprindelig på sammenhængen mellem vækst og ændring i arbejdsløsheden, se fx Introducing advanced Macroeconomics: Growth and Business cycles, Peter Birch Sørensen og Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Dette forhold afspejler sig også konkret ved, at der fås et bedre fit med et to-årigt vægstgennemsnit end ved kun væksten i et år.

3 derne til aflønning af den arbejdskraft og den kapital, der anvendes i produktionsprocessen. BVT svarer derfor også til den samlede produktionsværdi minus forbruget i produktionen af rå- og hjælpestoffer, halvfabrikata, tjenesteydelser mv., der kommer uden for virksomheden. BVT burde ideelt set derfor give en mindst lige så god forklaring på udviklingen i beskæftigelsen som BNP. Som det fremgår af figur, så er det overraskende nok ikke tilfældet. Forklaringsgraden ligger lavere end for BNP (R på knap 55 pct.). Samtidig øges vækstkravet for vending på arbejdsmarkedet til ca. 1½ pct. Figur. Okun-kurve for hele økonomien BVT arbejdsmarkedet: 1,5 pct. 3,, 1, y =,7516x -1,91 R² =,58-1, -, -3, -3, -, -1, 1,, 3, 5, BVT-vækst Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Produktionsværdi i stedet for bruttoværditilvæksten (BVT)? Vi har det senere år set relativt store revisioner af BVT på erhvervsniveau samtidig med nogle bemærkelsesværdige og uforklarlige store bevægelser. Det afspejler blandt andet, at opgørelsen af BVT i de foreløbige nationalregnskabsår er mere usikker end opgørelsen af produktionsværdierne. Det skyldes dels, at det primært er for produktionsværdierne, nationalregnskabet har indikatorer, dels at BVT beregnes residualt ud fra produktionsværdierne og en opgørelse af forbruget (af varer og tjenester) i produktionen. Sidstnævnte findes der heller ikke altid primærstatistik for, hvorfor det beregnes som en fast andel af produktionsværdierne givet historiske sammenhænge. Når man derudover skal beregne BVT i faste priser til brug for realvæksten, sker det samtidig ved såkaldt dobbelt deflatering, hvor forbruget i produktionen i faste priser fratrækkes bruttoproduktionen i faste priser. Endelig sker der i nationalregnskabet en vis afstemning via forbruget i produktionen. Samlet betyder det, at opgørelsen af BVT skal tolkes forsigtigt i de foreløbige nationalregnskabsår og ikke kan stå alene. Det er blandt andet i ovenstående lys, at vi kun estimerer okun-kurverne frem til og med, der er det seneste endelige nationalregnskabsår. De foreløbige nationalregnskabsår (-) er derimod indlagt som punkter i graferne. Overraskende er det derfor, at vi får en bedre sammenhæng mellem 3

4 væksten i produktionsværdien og beskæftigelsen end mellem BVT og beskæftigelsen. Okunsammenhængen mellem væksten i produktionen og beskæftigelsen har således en forklaringsgrad på 76 pct. (figur 3) mod kun 55 pct. for BVT (figur ). Kravet for fremgang i beskæftigelsen øges dog samtidig fra 1,5 til 1,9 pct. At vækstkravet ved at gå fra BVT til produktionsværdi øges, afspejler bl.a. en øget specialisering i produktionen, hvor virksomhederne fokuserer på kernekompetencerne, mens resten købes ude enten fra andre danske virksomheder eller via import. Figur 3. Okun-kurve for hele økonomien Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 3,, 1, -1, -, -3, y =,653x - 1,86 R² =,763-5,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. Særlige erhverv har trukket ned i den økonomiske vækst Der har i den økonomiske debat været fokus på, at BNP/BVT-væksten i dansk økonomi giver et skævt billede af den reelle vækst, der er afgørende for beskæftigelsesudviklingen i Danmark. Det skyldes, at BNP-væksten også påvirkes af udviklingen inden for råstofudvinding/nordsøproduktion, energiforsyning, samt landbrug mv. alle erhverv, der er meget kapitalintensive, og hvor kun en mindre del af de beskæftigede er ansat. Samtidig har den økonomiske udvikling i de senere år været præget af offentlige besparelser. Med Genopretningspakken fra skete der således et markant skifte i det offentlige forbrug. Hvor vi tidligere har set systematiske overskridelser af de offentlige budgetter, har vi de senere år været i en situation, hvor vi systematisk har ligget under de offentlige budgetter. I det lys er den offentlige beskæftigelse faldet ret markant de senere år en udvikling, der har trukket det samlede arbejdsmarked ned. Det kan derfor være relevant at fokusere på udviklingen i de private byerhverv, der her defineres som industri, bygge- og anlæg samt privat service. De private byerhverv dækker omkring 7 pct. af det samlede BVT i økonomien, 77 pct. af den samlede produktionsværdi og 65 pct. af den samlede beskæftigelse. Som det fremgår af figur A og B, har væksten i de private byerhverv de senere år været noget højere end for økonomien som helhed.

5 Figur A. Vækst i BVT i alt vs. Byerhverv Figur B. Vækst i produkt. i alt vs. Byerhverv pct. pct. pct. pct I alt Private byerhverv I alt Private byerhverv Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. I tabel 1 er der foretaget en dekomponering af den overordnede vækst i både BVT og i produktionsværdierne på hovederhverv. Tabel 1. dekomponering af realvæksten BVT produktionsværdi I alt 1, 1, -,3,,, heraf bidrag i pct.enheder Landbrug mv. - -,1 -,1 -,1 - Råstofindvinding -, -,3 -, -,1 -, -, Industri,,3,3 -,,3,3 Forsyningsvirks.,3 -,, -,1 Bygge og anlæg -,8, -,1 -,,3 -,1 Handel og transport mv. 1,,,1,8 1,3,1 Information og kommunik.,1,1,3 -,1,1, Forsikring og Finans -,,3 -,5,1 -,3 Ejendomshandel mv, -,1,1 -,1 Boliger,1 - -,1,1 Erhvervsservice,3,5,3 -,1,5,3 Offentlig adm. mv., -,3 -,1,1 -,3,1 Kultur, fritid mv Private byerhverv 1,,,,,8,5 Øvrige, -,9 -,5, -,6 -,1 Anm.: Byerhverv er her defineret som industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv. Det betyder, at der ses bort fra landbrug. Mv., de særlige erhverv råstofudvinding og Forsyningsvirksomhed, samt Offentlig administration, undervisning og sundhed, der hovedsageligt dækker den offentlige sektor. 5

6 Som det fremgår, har især råstofudvinding trukket ned i væksten, hvor især BVT er blevet mærkbart påvirket. Forsyningsvirksomhed og landbrug mv. har heller ikke bidraget positivt til væksten de seneste to år. Endelig har offentlig administration mv. der er det sidste hovederhverv, som ikke indgår i de private byerhverv trukket ned i BVT de to seneste år, mens der målt på produktionsværdi kun er et negativt vækstbidrag i. Som det fremgår af de nederste linjer, har de private byerhverv trukket op i den samlede vækst de seneste to år, mens de øvrige erhverv altså har trukket ned. Kigges der på sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse i byerhvervene, finder man for henholdsvis BVT og produktionsværdierne okun-kurverne i figur 5. Figur 5. Okun-kurver for private byerhverv y = 1,96x -1,8397 R² =,7631 BVT arbejdsmarkedet: 1,7 pct., -,, -8,, -,, y =,895x -1,881 R² =,87 Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,1 pct. BVT-vækst, -,, -8,, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. For det første er der en noget bedre sammenhæng mellem væksten i byerhvervene og så beskæftigelsesudviklingen i byerhvervene. For den samlede økonomi har vi en forklaringsgrad (figur og 3) på 55 6

7 og 76 pct. målt på BVT hhv. Produktionsværdi. For byerhvervene (figur 5) ligger forklaringsgraden på 76 hhv. 8½ pct. altså mærkbart højere. For det andet finder vi igen den højeste forklaringsgrad, når vi måler på sammenhængen mellem produktionsværdi og beskæftigelse. Som det fremgår af appendiks, er det også tilfældet, når man kigger på de tre private hovederhverv hver for sig. For både industri, bygge- og anlæg samt private serviceerhverv får vi et mærkbart løft i forklaringsgraden ved at sætte beskæftigelsesudviklingen i forhold til produktionsværdierne sammenlignet med BVT. For det tredje stiger vækstkravet for fremgang i beskæftigelsen. Fra 1,7 pct. målt på BVT til,1 pct. målt på produktionsværdierne. Det skal hertil bemærkes, at den gennemsnitlige vækst i produktionsværdierne de sidste 3 år i gennemsnit har ligget godt ¼ pct. højere per år end BVT-væksten. Det højere vækstkrav må blandt andet ses i det lys. Som det fremgår af appendiks 1, er det imidlertid ikke entydigt, at vækstkravet stiger i de private hovederhverv, når man går fra BVT til produktionsværdi. For privat service stiger vækstkravet mærkbart, for industrien meget marginalt, mens det for bygge- og anlæg ligefrem falder marginalt. For det fjerde er der for både de private byerhverv (figur 5) og de underliggende tre private hovederhverv (appendiks 1) ikke noget, der peger på, at der skulle ligge et større produktivitetsefterslæb, der skal hentes, før der igen kan forventes fremgang på arbejdsmarkedet når blot væksten bliver høj nok. AE: Langt større fokus på produktionsværdierne Det er givet, at produktionsværdien er et mere sikkert vækstmål end BVT. Det står klart i de foreløbige nationalregnskabsår, hvor der er stor usikkerhed om BVT. Men i lyset af, hvor meget bedre væksten i produktionsværdien forklarer udviklingen på arbejdsmarkedet historisk, gælder det måske også i de endelige nationalregnskabsår. Man kan simpelthen frygte, at der er mere støj i BVT end i produktionsværdierne. Om virksomhederne alternativt i deres beskæftigelsesbeslutning fokuserer mere på den endelige produktion end på egenproduktionen står uvist. Konsekvensen for af ovenstående er, at vi fremover vil have langt større fokus på produktionsværdierne. Dels i analyser af vækstsituationen på kort sigt på erhvervsniveau, men især i forhold til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen på både aggregeret og disaggregeret niveau. Derudover bliver vi i prognosesammenhæng nødt til at fokusere mere på de beskæftigelsestunge byerhverv til forklaring af arbejdsmarkedsudviklingen. 7

8 Appendiks 1. Okunkurver for de tre private hovederhverv Privat service Signifikant bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger samtidig mere mærkbart fra 1, til 1,9 pct. Figur 3. Okun-kurver for private serviceerhverv 5, 3,, 1, -1, -, -3, y =,85x -,956 R² =,5539 BVT arbejdsmarkedet: 1, pct. -5, -,, BVT-vækst Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1,9 pct. 5, 3, y =,7766x -1,5 R² =,7985, 1, -1, -, -3, -5, -,, 8, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 8

9 Industri Bedre forklaringskraft ved at gå fra BVT til produktionsværdi Vækstkravet stiger kun marginalt nemlig fra,8 til,9 pct. Figur. Okun-kurver for industrien, -,, -8, -1-1, Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. BVT , 5, 1, -,, -8, -1-1, y =,77x -,99 R² =,5991 y = 1,18x -3,368 R² =,776 arbejdsmarkedet:,8 pct. Produktionsværdier arbejdsmarkedet:,9 pct. BVT-vækst ,, -,, 8, Vækst i produktionen 9

10 Bygge- og anlæg Næsten fordoblet forklaringsgrad ved at gå fra BVT til produktionsværdi! Vækstkravet falder fra 1,3 til 1, pct. Figur 5. Okun-kurver for bygge- og anlægsvirksomhed 1 BVT arbejdsmarkedet: 1,3 pct. 5, y =,6359x -,7999 R² =,381-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, 1 Produktionsværdier arbejdsmarkedet: 1, pct. BVT-vækst 5, y =,7879x -,9735 R² =,737-5, -1-15, -15, -1-5, 5, 1 15, Vækst i produktionen Anm.: Væksten er set over en -årig-periode. 1

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

private jobs tabt under krisen

private jobs tabt under krisen 199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst

Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden falder trods lav vækst Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i maj måned på trods af, at væksten er moderat. Normalt kræves en gennemsnitlig vækst på 1½-2 pct. over en to-årig periode,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger

Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Nye tal for varslede fyringer og ledige stillinger Flere fyringer og rekordlavt antal ledige stillinger Der var i oktober måned en stor stigning i antallet af varslede fyringer. Stigningen ser ikke ud

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn

Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn Arbejdsmarkedet viser vigtige livstegn let af varslede fyringer har siden 2. kvartal 212 overordnet haft en faldende tendens og ligger i dag på et relativt lavt niveau. Dermed er presset på arbejdsmarkedet

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

21.000 flere private job frem mod 2015

21.000 flere private job frem mod 2015 Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau

Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger

Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger

Læs mere

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år

Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 10 år Nye tal viser stærkeste danske konkurrenceevne i mere end 1 år Danmarks Statistik har lavet en større data- og metoderevision af det danske nationalregnskab. Sammenholdt med det gamle nationalregnskab

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Frygt for flaskehalse er overdrevet

Frygt for flaskehalse er overdrevet Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke

Nyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere