Nye ord. Danskens vugge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye ord. Danskens vugge"

Transkript

1 Pia Jarvad: Spørg og sprog 40 a r i Sprognævnets tjeneste. Dansk Sprognævns skrifter 44, 2014, kapitel 5, s i bogen; her i versionen som sendt til opsætning, korrekturfejl kan forekomme, og der er ikke illustrationer. Nye ord Det har været tilladt, og skal stedse tillades, at bringe et Ord i Omløb, som er stemplet med nærværende Tids Præg. Som Skovene skifte Blade mod Efteraaret, de første falde af; saa forgaar ogsaa den første Slægt af Ord, og de nysfødte blomstre med Ungdoms Styrke. Horats: Digtekonsten, oversat af Jacob Baden i 1793 En ganske lille dansk sproghistorie er nok på sin plads, alle ord har været nye på et vist tidspunkt, i hvert fald efter det tidspunkt hvor man kan tale om et egentligt dansk sprog med skriftlige kilder der kan dokumentere hvornår ordene kommer ind i sproget, og hvor de eventuelt kommer fra. Danskens vugge Perioden fra ca. 200 til ca. 800 er den periode som man i sproghistorien kalder urnordisk, og det er danskens vugge. Tiden var præget af folkevandringer, landet var opdyrket, og menneskene dannede landsbyer omkring en høvding. Man handlede med romerriget, og det sejlførende nordiske skib, snekken, blev konstrueret, og det gjorde det muligt for vikingerne at erobre Østengland omkring 825. Forsvarsværket Dannevirke blev bygget omkring 735. Fra den periode har vi de første eksempler på vores danske sprog som nu kan adskilles fra den store fælles sprogstamme som kaldes germansk. Den germanske sprogstamme udskiller sig til de nordiske sprog, til engelsk og til tysk. Det første der blev skrevet, var på runesten eller på små amuletter af sølv eller guld, og en af de berømte sætninger fra dengang er ek HlewagastiR HoltijaR horna tawido, og det betyder Jeg Lægæst fra Holt (eller søn af Holt, Holtes søn), gjorde (= lavede) hornet. Således stod det på det mindste af de to guldhorn som blev fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland. Guldhornene var fra ca. år 400.

2 De allerældste ord i dansk som man ikke kan spore tilbage til en fremmed oprindelse, er ord som horn, sten, mand, kone, jeg, far, mor, stor, fuld, tom, glad, gribe, se, løbe, bære, binde. De kaldes arveord. Folkevandringer giver sprogblanding. Vikingerne som bosatte sig i Danelagen i Nordøstengland , medbragte nordiske ord til englænderne, og mange af dem benytter de den dag i dag. Det er ord som bone (= ben), arm (= arm), fellow (= fælle), ill (= ilde, dvs. syg), drown (= drukne), take (= tage). Kristendommens ord Lige fra den tid hvor vi kan tale om et dansk sprog, har det været et sprog med mange lån fra andre sprog. Ingen tænker mere på at ord som kirke, præst, påske, pinse og biskop har været nye og fremmede ord i dansk engang. Det var helt tilbage i 1100-tallet at disse ord var nye i sproget, idet man med overgangen til kristendommen i slutningen af vikingetiden havde brug for ord til at betegne disse nye kristne ting og fænomener. Ordene er oprindelig fra latin og græsk og er kommet til os med missionærerne. Lånevejen gik således over det oldtyske, oldengelske eller oldfrisiske sprog som var missionærernes, før de kom til os og blev akklimatiserede og danske. De tyske handelsord Det danske sprogs første store låneperiode er i middelalderen i tallet med den tætte handelsmæssige kontakt til den nordlige del af Tyskland. Danskerne handlede med købmænd i Hansestæderne, og udveksling af varer gav også nye gloser til dansk, ord som i dag er ganske almindelige og fuldt tilpassede vores sprog, og det er ord som næppe mange heller tænker på som fremmede ord: arbejde, borger, borgmester, bruge, farve, frokost, handel, kok, kro, lykke, måltid, rejse, rotte, selskab, skomager, slagter, slægt, trappe. Det var det nordtyske talesprog, det som kaldes plattysk eller nedertysk, som prægede dansk. Nogle af disse nye ord udkonkurrerede gamle ord, fx blev det gamle ord davre til frokost, mål blev til sprog, anlete til ansigt og færd til rejse. Fra fransk, latin og græsk Det højtyske sprog, den variant af tysk som senere bliver til det rigstyske som vi kender det i dag, sætter senere sine aftryk på dansk med ord som amt, billig, erobre, fersken, fornem, gemen, gevær, hurtig, pragt, sveske. Det sker i den periode som i sproghistorien kaldes for ældre nydansk ( ), og det sker gennem skriftsproget, ikke som i den tidligere periode gennem talesproget. Den højtyske påvirkning var dog ikke nær så bastant som den forrige periodes optagelse af ord fra nedertysk, og mange er forsvundet igen, fx erlange, gewehr. Til gengæld kom så franske og en del latinske og latiniserede græske ord til i 1600-tallet med ord som også i dag er i brug: absolut, affære, avis, bagage, bibliotek, dame, dokument, eksamen, gratulere, historie, jalousi, kollega, mode, nummer, satire. Som man kan se af ordenes udseende, er nogle akklimatiserede i stavningen, fx fransk affaire affære, latinsk collega kollega, mens andre ikke er det, fx fransk bagage bagage. Derimod er de alle tilpassede til dansk på den måde at de bøjes på dansk og indgår i den danske orddannelse på lige fod med de tidlige lån og arveord. Også på det udtalemæssige område er der

3 sket en tilpasning, selvom trykfordelingen i visse af låneordene viser deres fremmede herkomst ved at der ikke er tryk på første stavelse som det normale er for arveord som enke, dronning, gedde, ørred. Fremmed trykfordeling har fx absolut, bibliotek. Nyere tid I nyere tid, i sproghistorien er det efter 1700, er det tyske sprog stadig långiver med ord som anstrenge, indsigt, omfang, standpunkt, undersøge. Mange nye ord fra denne periode adskiller sig i dannelsesmåde mv. ikke fra nutidens ord, vi er i nyere tid, men derimod afspejler de samfundet med dets forandringer. Perioden rummer eksempler på purisme i ordforrådet, det som i dag svarer til afløsningsord for engelske ord. Der er ord som dybtænker (filosof), eftergodt (dessert), pindling (cigaret), råplump (brutal). Selvom de kan virke komiske i dag, er der dog en lang række af sådanne afløsningsord som får fodfæste i dansk: lidenskab, overdreven, retskrivning, virksom, omgangssyge (epidemi), og i det juridiske fagsprog sker afløsningen af de latinsk-græske fremmedord til nydannede danske: anke, anklager, arvelader, bevisbyrde, brugshævd, brugsret, bødeforlæg, forsvarer, henstand, hæfte. Et stort antal af nye ord i denne periode er internationale ord dannet af græske og latinske rødder. Det er ord som automat, automobil, elektricitet, grammofon, telefon. Omkring århundredskiftet starter påvirkningen fra engelsk. Ordet starte er således fra engelsk start, og det bruges mange gange i stedet for det tyske låneord begynde. Påvirkningen tager rigtig fart efter Anden Verdenskrig, og nu er det engelsk der dominerer som långivende sprog. Engelskpåvirkningen er behandlet i kapitlet Engelsk i dansk fra 800 til i dag, side XXX. Her er en liste over ord fra 1900 til 1955, hvor Sprognævnet bliver oprettet, ordnet efter det år som ordet er dateret til ifølge mine kilder, som er ODS, ODS s Supplement og de utrykte samlinger som ligger bag disse to ordbøger. Dertil kommer Dansk Sprognævns egne samlinger. 1900: citronfromage, grammofon, lurmærke, wc 1901: hockey, smoking 1902: bil, helle, seruminstitut 1903: levn, mellemskole, pacemakermotor 1904: aktuar ( forsikringsmatematiker ), bordtennis, fedtfattig, holde op ( true med våben ) 1905: biografteater, forsvarsminister, gordonsetter (hund), hormon 1906: stormagasin 1907: frisørsalon, nappa (skindtype), skønvirke (stilart), well 1908: crawl, handelsminister, hockey, holdopmand 1909: fjernsyn ( tv ), outrigger ( robåd ), Sundhedsstyrelsen 1910: abefest, sherif ( politi ), spejder 1911: gen, naturfredningsforening 1912: Onkel Sam (personificering af USA), strejkeret, twostep (dans), velfærdsinstitution 1913: Nick Carter-litteratur, Sherlock Holmes 1914: hygiejnegummi (prævention), kemoterapi, koncern

4 1915: cockerspaniel, jerseyko, short story ( novelle ) 1916: drink, maggi ( bouillonterning ), puttees ( benbeklædning ), velfærdsstat 1917: strejkebølge, teddybjørn 1918: onestep (dans), shortpassing (i fodbold) 1919: altoverskyggende, krigsforbryder, nejs (= nice) 1920: gaspedal, genser ( sweater ), gæsteforelæsning, helhjertet, vild strejke 1921: gammastråle, gættekonkurrence, knockout, pinscher (hund) 1922: altmuligmand, shimmy ( rystedans ), shippingmand 1923: pub, pacemaker, shantung (art silke) 1924: double (i fx tennis), havannabrun, knickers ( knæbukser ), robot 1925: alles krig mod alle, ishockey, isvaffel, landshold, strejkelamme 1926: amagerkaner, betingelsesløs, helaftensfilm, holdturnering, livsnyder 1927: gummibåd, gæstehåndklæde, ikkeangrebspagt, landskamp, slogan 1928: goodwill, gældsætte, holdingselskab, rawlplug, shunte ( forbinde ) 1929: bestseller, halspastil, kakaomælk, klasseløs, lotion, still going strong 1930: branchekendt, kidnappe, layout, ledsagefænomen, plusfours ( knæbukser ), rayon 1931: angstanfald, brevsprække, handelstandsforening, mobbe ( drille ) 1932: brandbil, sweetheart, weekend 1933: appelsinvand, criscraft ( hurtiggående motorbåd ), sexappeal, velfærdsforanstaltning, timing 1934: gangster, klippekort, shine op, slowfox (dans) 1935: sex, shaker ( cocktailryster ), shippingbranche, shorts, show, vejsvin 1936: showman, squash, swingcoat, thriller 1937: adgangsbegrænsning, cottoncoat, genetik, intet nyt er godt nyt 1938: børnehaveklasse, lægeroman 1939: halvpension, klientkonto, slingcoat (jakke), weekendkuffert, rockwool 1940: grænseoverskridende, gøglervogn, kyskage, over there, slowmotion 1941: biodynamisk, cardigan, design, swingband, westernfilm 1942: B-menneske, gyser, hawaiblomst, hejk (= hike, spejdersport), slipover ( ærmeløb sweater ) 1943: guitarist, kontraspionage, surfriding, tip ( drikkepenge ) 1944: hold-up, sanforiseret, shoppingkunde, swing, velfærdsråd 1945: atombombe, indfaldsvej, islamisk, livsstil, striptease, teamwork 1946: chokolademælk, eksistentialisme, fifty-fifty, ispind, klinikassistent 1947: charmetrold, gaffeltruck, handskerum, kuglepen, lametta, marshallplan 1948: atomkraft, el ( elektricitet ), interviewe, swimmingpool 1949: bikini, FM ( frekvensmodulation ), helgardere, kibbutz, kikskage 1950: gæstelærer, israeler, laminat, sexet, shoppe, lobby forhal 1951: inddæmningspolitik, jet ( fly ), mejetærskning, mixed grill, teenager 1952: deodorant, elevatorstewardesse, holdarbejde, lounge ( salon ), twill 1953: brandslukker, børnelokker, hamburger, klisterpapir, kontaktlinse

5 1954: baggrundsmusik, bærepose, kontokort, lokalradio, parkacoat 1955: dyneløfter, optimistjolle, sexbombe, speedbåd, velfærdssamfund Vor tid, dvs. efter Sprognævnets oprettelse I 1955 bliver Sprognævnet oprettet og får som en af sine opgaver at følge det danske sprogs udvikling i ordforrådet, ortografien, grammatikken, udtalen mv. Sprognævnet er den eneste som har den forpligtelse, og fra første færd indtager denne opgave en central plads i Sprognævnets arbejde. Det er stadigvæk mennesker der søger og finder de nye ord og de nye sprogudviklinger, selvom der arbejdes meget med at konstruere algoritmer til en automatisk søgning i de enorme tekstmængder som arkiveres i databaser nu om dage. I fagsprog kaldes det excerpering, og den afhænger af de mål den enkelte person eller institution excerperer mod, fx mod et resultat som en nyordsordbog, en retskrivningsordbog, en modersmålsordbog, en tosprogsordbog, en fagordbog eller mod sproglig vejledning. Vi ser her især på resultaterne indenfor ordforrådets udvikling, sådan som den er kommet til udtryk i mine ordbøger Nye ord i dansk og og i netversionen Nyeordidansk.dk som hele tiden opdateres, nu især af kollegaerne Jørgen Nørby Jensen, Christian Becker-Christensen og Margrethe Heidemann Andersen. Tiårenes nye kerneord Brugen af førsteleddet kerne- som i overskriftens kerneord slog an i 1995, og den blev højproduktiv og er med til at vise holdning til samfundet og dets udvikling. Selve den nye brug af ordet kerneord (jf. ODS som har den gamle betydning visdomsord ) stammer fra titlen på en sprogvidenskabelig disputats, som blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad i december Det var Hanne Ruus: Danske Kerneord, bind 1-2. Undertitlen, Centrale dele af den danske leksikalske norm, viser noget om hvad man skal forstå ved kerneord, og central, vigtig er den traditionelle formulering. Kerneord er her ord som adresse, afsnit, aften, kunne, købe, køre, økonomisk, øverst, åben. Brugen af kerne i sammensætninger er nok mere alment kendt fra ord som EU-kerne, inderkerne, kerne-eu-land, (alle fra 1994), og ordene betegner de centrale lande i EU, jf. disse citater: Stærke kræfter i Frankrig ønsker at skabe en ny handlekraftig inderkerne i EU... Kommer ideerne om et nyt kerne-europa for alvor på dagsordenen, udløses en fuldblods-krise i dansk Europa-politik. Den socialdemokratiske inderkreds ser gerne Danmark i en ny indflydelsesrig EU-kerne (Politiken ) de to kerne-eu-lande (dvs. Frankrig og Tyskland) (DR-radioavis ) Men også udenfor politik er kerne- populært med ord som kerneeksempel, kernekunde, kernelytter, kernelæser. Her er en samling kerneord fra 1955 til 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne, 1990 erne og 2000 erne, og en smule som kan karakterisere starten af 2010 erne. De nye ord skulle gerne karakterisere og rumme essensen af perioderne, og hvad vi husker fra den tid. Det blev disse:

6 abeskøn, børge, bvadr, computer, cool, flowerpower, global landsby, hash, hippie, hængerøv person, ikkespredningsaftale, koldkriger, kremlolog, kulturminister, lysshow, musikradio, papirtiger, professorvælde, rød lejesvend, servicesamfund, sexmesse, storfamilie, termoglas, tremmekalv, ungdomsoprør, unisex, vietnik erne abortpille, atomkirkegård, ayatollah, besøgsven, bilfri (søndag), budgetkonto, dræberhval, dynejakke, efterløn, fifle, hotpants, indskole, kalorielet, karrierekvinde, klassens time, kondicykel, kvindebevægelse, mandelejr, penthouselejlighed, produktansvar, produktionshøjskole, slumstormer, stjernestøv, stregkode, uro er, ØD erne aids-patient, bærbar computer, cd-rom, døgner, fittelihut småsnyderi, forældrekonsultation, gaffertape, glasnost, kinakål, kreativ skrivning, liebhaverbolig, livsstilssygdom, karriereplanlægning, kreativ skrivning, myrelokkedåse, nikotintyggegummi, pc, pyramidespil, reservebedstemor, seksuel chikane, sove i timen, tovholder erne arbejdsramt, billboard, brobisse, campinghabit, chat, delebil, dogmefilm, dræbersnegl, FAQ, fuck, hadegave, halalkød, headbange, http-adresse, køre med klatten, leggings, minimalstat, powershoppe, skoleskyderi, skåneærme, skærmskade, sms, snage-tv, 2.g er andengenerationsindvandrer, x-faktor, ældrecheck, år erne blogge, brugergenereret, e-cigaret, fortællerslam, hjemmerøveri, kiggekø, klimakommisær, leasingkarrusel, liggedag, mms, mobilmobning, multimedieskat, podcast, poke, professionshøjskole, rødvinsreform, sofasurfing, det nye sort det nye smarte, stavgang, sudoku, tredjehåndsryger, trillekørsel langsom kørsel på motorvej, trængselsafgift (af road pricing), tweet, visitationszone, waterboarding, web erne akutjob, bitcoin, blodmineral, facerape, håndværkerfradrag, insiderdrab, instagramme, klyngeleder, kønskrans, nomadefamilie, nudging metode til at fremme en bestemt adfærd, nyttejob, nytteindsats, popcake, selfie, supermåne, swippe, tryghedscertifikat, ultrabook, wordfeude.

7 Fig. 3 Selfie før og nu Ordet selfie blev et meget omtalt ord i Det var nyt, og det betyder selvportræt taget med mobiltelefon og lagt ud på de sociale medier. Det blev kåret som årets ord for 2013 af The Oxford Dictionaries. Det var nu i virkeligheden ikke ordet, men sagen der i Danmark gav så meget omtale, fordi statsminister Helle Thorning-Schmidt under begravelsen af Sydafrikas tidligere præsident Nelson Mandela fik anledning til at lave en selfie med hendes selv, USA s præsident Barack Obama og Storbritanniens premierminister David Cameron. Ordet selfie er fra engelsk og dannet af self selv. Hvad er et nyt ord? Mange som arbejder med nye ord, tager egentlig ret håndfast på definitionen af det. Er ordet ikke set eller hørt før, er det nyt, eller er det ikke med i ordbøger, så må det være nyt. Men en så stram definition udelukker ord som opleves som nye for sprogbrugerne, fx ny brug eller indskrænket af brug af i forvejen eksisterende ord, genoptagelse af gamle ord mv. De skal ikke udelukkes fra beskrivelsen selvom der er et tilfældigt gammelt citat på det. Den håndfaste måde at behandle nye ord på bevirker hos nogle at der medtages en masse ord som ganske vist ikke er set før, men som næppe heller nogen sinde vil blive set igen. I en nyordsforskers øjne er nye ord fx disse: bandekrig, boliggaranti ver. 2.0, bøllebank, dialogmedicinering, feelgood, grønvask, kant ny brug, klatfravær, klimacertifikat, kontraktpolitik, mælkeskandale, nederen, oldschool, popsprog, prettyboy, sundhedskort (= sygesikringskort), tudefjæs, udsatteråd, uhellig alliance, underfrankeret billedlig brug om svagtbegavet, überseksuel Ordene afspejler den verden som er nu, og de er udbredte i vores danske sprogsamfund. De refererer til ting, fænomener og ideer som bliver almindelige og har en vis udbredelse i sprogsamfundet, og som eksisterer i en vis tid. Nogle er benævnelser for helt nye ting og fænomener, fx udsatteråd kommunalt råd for varetagelse af udsattes (fx hjemløse) tarv, grønvask det at varer o.l. fremstår som mere økologiske og klimavenlige end de i realiteten er, mælkeskandale skandale i Kina hvor der blev tilsat melamin i mælken med skrækkelige sundhedsmæssige konsekvenser. Andre er nye ord for noget som kendes i forvejen, fx liebhaverbolig, fittelihut, klatfravær og sundhedskort. Gamle ord får tillagt nye betydninger, fx kant og underfrankeret. Til nye ord regnes også at ordet bruges på en ny måde, fx dumpe eksamen eller tænke sommerferie hvor det traditionelle er dumpe til eksamen eller tænke på sommerferie. Udtryk som boliggaranti ver. 2.0, uhellig alliance har, selvom de består af flere ord, som helhed en fast betydning og fast form, og de er således nye faste udtryk, og de hører med i beskrivelsen af nye ord.

8 Når et nyt ord opstår, ved man aldrig om ordet bliver et varigt tilskud til dansk eller om det forsvinder lige så hurtigt som det kom. Det sker sikkert at de følgende ord forsvinder: burkaudvalg, sædcellecykel, vuvuzela, andelsgrill, fattigdomscoach og klimakaravane bus som kørte rundt i landet i med oplysning om den globale opvarmnings betydning for klimaet. Sådanne kometord har stærk affinitet til bestemte hændelser og kan ikke forstås uden at man kender til hændelserne. De kan være leksikaliserede, det vil sige at man ikke kan analysere sig frem til betydningen. De kan måske blive varige tilskud til ordforrådet, men det ved man først når fænomenet er blevet fast og varigt. En anden type nye ord som ikke altid får varig indflydelse på sproget, er de såkaldte banale sammensætninger, fx klimakonference, klageantal, rentestille, værdipapirsammensætning, risikoappetit. De er dannet af sprogets byggeklodser efter de regler som vi opbygger et ord på, og de er gennemskuelige og uproblematiske at forstå hvis man kender førsteled og andetled. De har potentiale til at blive varige tilskud, men det finder man først ud af når der er gået et stykke tid, og ordet lægger sig fast som ordet for tingen. De to typer ord, de korttidsbestemte, kometordene, og de banale sammensætninger, er der rigtig, rigtig mange af. Men det er selvsagt de varige, prægnante nye ord og udtryk som har størst interesse for beskrivelsen af sprogets udvikling, mens de andre kan have interesse i beskrivelsen af orddannelsen. Sprognævnets ordsamling Formålet med samlingen er at dokumentere ordforrådets udvikling ved at registrere ikke blot nye ord, men også nye ordanvendelser, afvigende stavemåder, udtaleforhold, nye bøjningsformer og nye syntaktiske konstruktioner. Samlingen har grundlæggende betydning for hele nævnets virksomhed, hvad enten det drejer sig om Retskrivningsordbogen, oplysnings- og rådgivningsvirksomheden, for det nordiske samarbejde, for arbejdet med varemærker eller for beskrivelsen af nye ord i dansk. Formålet er at alle nye ord og vendinger der rent faktisk bruges i dansk, i princippet skal registreres, og der bliver under indsamlingen ikke taget hensyn til om ordet er godt eller dårligt, eller om den pågældende syntaktiske vending er accepteret eller uaccepteret, korrekt eller ukorrekt. Ved indsamlingen tilstræbes der stor spredning på forskellige kilder: dagblade, distriktsblade, tidsskrifter, kataloger, underholdningsblade, skønlitteratur, faglitteratur, love og bekendtgørelser, skilte, radio, tv osv. Teksterne skal ideelt set repræsentere hele landet og fordeles på emner og efter hvilke aldersgrupper teksten retter sig mod. Kilderne til excerpering er begrænsede og udvalgt af excerpisterne nogle gange efter viden om hvor man finder mest, fx at aviser, i dag både de trykte og de netbaserede, rummer flest nye ord. Det er ikke mærkeligt eftersom aviser har nyhedsformidling som primær funktion, både nyheder i politik, samfundsforhold og kultur - og som følge deraf er det der de nye ord oftest dukker op på skrift første gang. Det er også i almindelighed aviserne der formidler de nye ord videre til andre medier. Kilderne som har været excerperet i Dansk Sprognævn siden begyndelsen af 1960 erne, fordeler sig som man kan se det i skemaet nedenfor. Når kilden internet er så lav, hænger det sammen med at det er en ny kilde, og procentangivelserne er for kilderne i en periode på over 50 år. Kilder %

9 Københavnske aviser 52 Provinsaviser 8 Distriktsblade hele landet 4 Kortgenre (1) 3 Ugeblade 7 Alment faglige ugeblade 5 Officielt sprog (2) 4 Bøger 7 Fremmedsprog (3) 4 Mundtligt sprog 3 Internet 1 Andet 2 1) Kortgenre er excerpter fra skilte, reklamer i det offentlige rum og andre tekster hvor konteksten ofte er lille eller mangler. 2) Officielt sprog er en vigtig kilde både for Sprognævnets forpligtelse overfor varetagelsen af juridisk sprog som et klart og gennemskueligt sprog, og for vurderingen af et nyt ords status. 3) Fremmedsprog excerperes for at dokumentere etymologi og de europæiske sprogs fælles udvikling. Her er i særlig grad tale om The Guardian, Le Monde, Neue Züricher Zeitung. Men det er ikke nok at notere sig ordet den første gang det optræder. Ordet skal verificeres som nyt og som brugbart i mange genrer og blandt mange forskellige grupperinger af mennesker både socialt og geografisk for at man kan sige at ordet tilhører det almene, fælles sprog i Danmark. Derfor har man især i de tidligere år hvor de store elektroniske tekstkorpusser endnu ikke eksisterede, excerperet samme ord mange gange. Det gøres ikke i samme udstrækning mere. De excerperede ord konfereres med den eksisterende ordsamling og med en række opslagsværker som Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, de store tosprogsordbøger og tekstsamlinger som Infomedia, Google og Google Books. Nyhedsmarkeringer Bungee-jumping - gummitov spring - er blevet den store dille... Denne nye sportsaktivitet går i al sin enkelthed ud på, at udøverne får spændt et gummitov om anklerne. Derpå springer de ud fra en bro, et tårn - eller hvorfra de nu kan komme tilstrækkeligt højt nok op, til at der er langt nok ned. (Berlingske Tidende ) Team Danmark (har) oprettet to såkaldte talentcentre, hvor den talentfulde ungdom får lov at slå sine folder. (Søndagsavisen ) Klappedyr hedder de dyr i Zoologisk Have i København, som man godt må røre ved. Modsat løven og moskusoksen. (Berlingske Tidende ) de mange nye sommerlande... gør en ende på kedsomheden i sommerlandet. (Politiken )

10 En almindelig udbredelsesmåde for et nyt ord er at det dukker op i en avis, og tingen eller fænomenet bliver omtalt, det bliver forklaret og måske sat i citationstegn eller løftede kommaer, og brug af kursiv eller anden grafisk særmarkering mødes også. Ofte er nye ord forklaret rent betydningsmæssigt, og skribenten kommenterer ordet. Hvis det er et ord fra et fremmed sprog, kan det være forsøgt oversat. Sammensætninger er ikke sjældent skrevet i to ord eller med bindestreg mellem leddene. Alle disse træk er signaler for at det pågældende ord er en nyhed. Er det nye ord der betegner fænomenet eller tingen, et ord der er blivende, så anvendes det i en periode med disse typer af nyhedsmarkering, senere forsvinder nyhedsmarkeringen, og ordet indgår på lige fod med det øvrige ordforråd. Ordsamlingen er i dag på knap 1 mio. sedler og elektroniske belæg der i alt svarer til o forskellige ord. Samlingen voksede i 1960 erne og 1970 erne med om året, nu er tilvæksten o belæg om året. Det er et dramatisk fald som delvis skyldes at dokumentationen for ordets udbredelse ikke længere er nødvendig vi behøver ikke mange belæg på samme ord fordi ordet kan slås op i databaser, og ordets udbredelse verificeres dermed - men det skyldes også de prioriteringer som Sprognævnet foretager for øjeblikket. Excerpering Rent praktisk foregik arbejdet med excerperingen op til o ved at de ord og udtryk der var nye, blev streget under i teksten og klippet ud sammen med den omgivende tekst, som kunne være et afsnit i en artikel eller en hel artikel, og den tekst siger noget om det nye ord, forklarer betydningen eller er et godt eksempel på ordets brug. Udklippet blev limet op på en A6-seddel der blev forsynet med et opslagsord og en angivelse af hvorfra teksten stammer, og ordet indgik derefter i Sprognævnets ordkartotek. Her står ordene i alfabetisk orden, så man kan slå op og se de forskellige udklip der er på et ord. Den første seddel på et ord er udover belæg på første forekomst også en slags opsamlingsseddel hvor ansatte løbende indføjer nye oplysninger om ordet, henvisninger til et spørgsmål med tilhørende svar, ordbogsbelæg, etymologi mv., og her finder vi al den viden som vi p.t. har på ordet. Denne procedure har været fulgt indtil 1996 hvor den årlige tilvækst var på I dag leverer excerpisterne råmaterialet med de understregede ord (dagblade mv.) i bundter som studentermedhjælpere indfører direkte i den database som er oprettet. Ordet og en lille kontekst omkring ordet indføres sammen med oplysninger om kilde, genre, dato, oplysninger om ordet, fx om det er billedlig brug (fx fyrtårn vækstcenter for IT ), hvor det er lånt fra, orddannelse, mv., og artiklen skannes og gemmes i databasen som et vedhæng til det indtastede ord. Man kan således se hele artiklen på skærmen når man slår op på opslagsordet. Gammel Samling og Ny Samling Den fysiske Gammel Samling omfatter ord hvis ældste belæg er fra før 1986, og den er lukket. Det vil sige at der principielt ikke sættes nye sedler i den, ligesom der principielt heller ikke fjernes fra den. I Gammel Samling kunne man skrive en henvisningsseddel til nye excerpter i ny samling, eller man kunne skrive henvisningen på den første seddel på ordet. Gammel Samling indeholder ord som er excerperet fra 1955 til 1986 ud fra de overordnede mål. Fig. 4: En typisk seddel fra Gammel Samling

11 I øverste højre hjørne står opslagsordet og ordklassen. I øverste venstre hjørne står excerpistens initialer. Midt på sedlen er udklippet klæbet op. I bunden kilden med evt. yderligere oplysninger. På tom plads på sedlen kan der være tilføjet oplysninger. Opslagsordene er alfabetiseret efter regler i Retskrivningsordbogen 1955; dog er w senere udtaget og fungerer som selvstændigt bogstav. Ny Samling er den samling som nye sedler blev sat i. Den omfatter ord som er blevet excerperet efter Den er opbygget på helt samme måde som den gamle samling, og årsagen til skellet var at man ved udarbejdelsen af retskrivningsordbogen fra 1986 var hele den gamle samling igennem, og man mente at man fremover kunne nøjes med at se i en nyoprettet samling i forbindelse med revisioner af Retskrivningsordbogen. Sprognævnets Orddatabase Sprognævnets seddelsamling er kun til dels overført til maskinlæsbar form. Alle sammensatte og afledte opslagsord blev skrevet manuelt ind i en database i midten af 1990 erne. Opslagsordene blev forsynet med oplysning om ordklasse, og om hvor excerptet var placeret rent fysisk i Sprognævnets kasser. Men selve citaterne, oplysningerne om ordet m.m. var det simpelthen for dyrt at indkode i første omgang. Ikke blot var der sedler som stammede fra 1955 til ca hvor orddatabasen blev taget i brug, men der stod også meget på hver seddel, nogle gange kunne en hel kronik være klippet ud, foldet sammen og sat på den lille A6-seddel. Halvfemsernes skannere var ikke gode nok til det meget blandede materiale. Mange af udklippene var foldet sammen for at det store udklip kunne være på sedlen, og sedlen var foldet ud igen når man havde haft brug for citatet, og i folden er de bogstaver som maskinen skulle læse, beskadigede. Desuden er opslagsordet understreget - og det skader også bogstaverne i ordet hvis stregen går ind over bogstavet. Men de manuelt indskrevne opslagsord giver en anden indgang til seddelsamlingen end den rent alfabetiske. Man kan fx søge bagfra på ord der ender på -råd, -styrelse og -nævn og derved se hvilke ord der er eksempler på i den store samling. Det giver et udgangspunkt for at beskrive forskellen mellem de tre sidsteled, og man kan på denne basis opstille nogle kriterier for hvornår det ene eller det andet eller det tredje sidsteled skal bruges. Herefter blev Sprognævnets Orddatabase oprettet. De nye excerpter indførtes siden 1996 i en database hvor ordene inddateredes med de samme oplysninger som i den kartoteksbaserede version. Derudover blev hvert enkelt excerpt kodet med en række andre oplysninger om ordet og kilden til ordet. Den elektroniske orddatabase var mit initiativ, og strukturen blev gennemdrøftet i instituttet ved adskillige lejligheder. Tanken med at overføre ordene sammen med de mange oplysninger som påførtes hvert enkelt seddel om ordklasse, kilde, excerpist, orddannelse mv. sammen med en kort afskrevet kontekst samtidig med at man beholdt den fysiske seddelsamling, syntes at være den optimale konstruktion. Man kunne dermed få det bedste ved den elektroniske lagring med henblik på søgemuligheder sammen med de fordele som er i en fysisk seddelsamling, herunder bevarelse af de mange oplysninger som løbende kunne påføres. Siden er denne orddatabase overført til et ordbogsredigeringssystem som har givet mulighed for at samle alle Sprognævnets databaser dvs. både svar- og ordsamlingen og systemet giver mulighed for at redigere ordbøger således at både

12 retskrivningsordbogen og Nye ord på nettet samles i samme system. Den ene del af ordsamlingen, nemlig den nye samling, er siden skannet ind og parret med de eksisterende opslagsord i Orddatabasen, mens den anden del, nemlig den gamle samling, ikke blev det. I 2008 ophørte Sprognævnet med at udvide den fysiske samling og arbejder i stedet med en database hvori dele af den fysiske samling er, og hvor de nye registreringer indgår. Det har nok ikke været det heldigste valg. For at være sikker på at få alle de oplysninger der er på et givet ord eller en given ordforbindelse, skal man nu slå op i både databasen og de to fysiske seddelsamlinger. Der er ikke nogen sikker viden om hvor et givent ord er placeret, og den henvisningspraksis som de ansatte har haft med at notere se også svar fra dato mv., se det og det ord, med i Nudansk Ordbog siden 1996 osv., vedligeholdes således kun sjældent, simpelt hen fordi det er for kompliceret. Det er et tab at sammenhængen mellem ordsamlingens og svarsamlingens forskellige arkiver er ved at forsvinde. Emnekategorier Den store fordel ved elektronisk lagring er blandt andet at det er muligt at søge på ord på andre måder end den alfabetiske. For at få en indgang til at finde ord som ligner hinanden ved at være dannet på samme måde, komme fra samme sprog osv., har vi mulighed for at kode ordet med en række sproglige kategorier. I midten af 1990 erne arbejdede vi med en analyse af de sproglige kategorier som var nyttige for Sprognævnet. De nye ord og de sproglige spørgsmål som vi får, er ikke banale, men er i kanten af normalsproget. Derfor afspejler kategorierne ikke normalsproget, men de interessante sproglige fænomener som er afvigelserne fra normalsproget. Det kunne være afledning, fx suffiksafledning som polarium julemandens center ved Nordpolen, eller præfiksafledning som samkørsel, samdannelse som pælesidning, roddannelse som fliseklæb og medbyg, tilbagedannelse som pælesidde og dobbeltafledning som forslumring, samsending. Det kunne være engelsk lån, fx airbag, beachparty, dødsmetal, tænketank, you name it. Også syntaks kan der markeres for, fx ledstilling, forfeltfordobling, ekstraposition, dobbelt subjekt, sætningsknude. Her er et eksempel på sætningsknude: Men den diagnose varede det længe, før familien fik kendskab til. [Opslagsord: før] Det siger sig selv at et sådant eksempel er umuligt at finde i en database som er ordnet efter opslagsord, og med denne kategorisering i 20 forskellige emner fik vi således åbnet op for helt andre søgemuligheder. Da Orddatabasen blev overført til den nye standard, som skulle tjene flere formål, blev denne kategorisering oversat til en standardiseret kategorisering. Nye Ord, hjemligt dannede og lånte I dansk er der nogle regler for hvordan et ord skal opbygges for at det er dansk. Vi kan ikke have et ord som gstæ, men godt gæst, ikke bogstavkombinationer som dteh, men godt hedt. Disse regler for ordets opbygning kender en dansker umiddelbart, men i almindelighed ubevidst, og disse regler kan udnyttes i orddannelsen. Hvis man ser på hvor mange ord der kan laves korrekt ud fra disse regler, og sammenligner med hvor mange ord der rent faktisk er, så er det et forsvindende lille antal muligheder der er udnyttet. For enstavelsesord er det opgjort til at kun 4 % af mulighederne er

13 udnyttede. Ord som kunne eksistere, men ikke gør det, er fx furk, hert, ingst, mølk, sap, smerk, strul. Der er således mange muligheder for at skabe nye ord på denne måde, men det sker så at sige ikke i det almene ordforråd. Astrid Lindgren har i Pippi Langstrømpe-bøgerne skabt et sådant ord, nemlig spunk. Mange betegnelser for grundstoffer, medicinbenævnelser, varemærker, firmanavne o.l. som ved en overfladisk betragtning ligner spunk-ord, er ikke tilfældige, men de har et motiv. Lego er et navn for et firma der producerer legetøj, især i form af klodser, og ordet er et kunstord, men dannet helt tilfældigt er det næppe, dertil ligner det lege for meget. Selv oplyser LEGO at det er dannet af leg godt. At lave noget af ingenting, synes ikke at være et menneskeligt talent. At låne ord fra andre sprog At låne fra andre sprog er en meget brugt måde at få nye ord på. Den største långiver i nyere tid er engelsk eller rettere i dag den amerikanske udgave af engelsk. Engelskpåvirkningen er behandlet i kapitlet Engelsk i dansk fra 800 til i dag, side XXX. Den stadigt øgede internationalisering har gjort at der ligeledes kommer tilskud fra andre sprog sammen med lån fra andre samfunds sociale og tekniske udviklinger. I kapitlet At omgås mad i ord og tale, side XXX er der en lang række eksempler på ord som vi i nyere tid har lånt fra sprog i verden, udover engelsk. Vi får flere og flere lån fra andre sprog: vi kan sove på en futon (japansk), dyrke aikido, jiujitsu, karate (japanske kampsportsgrene), løse en sudoku talpuslespil (japansk). Dansk, svensk og norsk ligner hinanden så meget at det ikke altid muligt klart at henføre et ord fra et sprog til det andet. Her er der eksempler på ord som vi mener kommer fra svensk og/eller norsk: allemandsret, alrum, Bluetooth trådløs kommunikation. Det sidstnævnte er et registreret varemærke fra den svenske telekommunikationsvirksomhed Ericsson, opkaldt efter den danske vikingekonge Harald Blåtand, se også side XXX, bådsportskort søkort i lille format, eller hur, gymping motionsform, helsecenter, helsecheck, helsefarm, honnørord buzzword, julebord, kendis, klarsprog, konfliktråd, miljøværn, mælkebøttebarn mønsterbryder, postsparebank og samkøring. Det tyske sprog får en opblomstring i dansk, i første omgang båret frem af amerikansk. I amerikansk er brugen af enkelte tyske gloser og af omlyd dukket op i begyndelsen af 1980 erne blandt unge amerikanere. Den har slangkarakter og signalerer tilhørsforhold til den gamle verden. Punkgruppen Hüsker dü fra Minneapolis, USA, var tidligt på færde, de spillede igennem hele firserne med det navn som efter deres egne oplysninger skulle være et gammelt svensk eller norsk brætspil det der i dansk er kaldt Memory - og som nu vistnok lige så ofte kaldes huskespil eller vendespil. I Danmark var der en eksperimenterende rockgruppe kaldet Düreforsög fra midten af 1990 erne. Det er også brugen af über som forstærkerord, totally fahrenvergnugen total køreglæde, som oprindelig blev lanceret i en annonce for Volkswagen, og stavemåden fukengrüven for fucking grooving. Med denne omvej via USA er vi nu også begyndt at bruge tyske elementer. Måske hænger det sammen med at Berlin fik kultstatus i tiden efter murens fald i slutningen af 1989, og at byen blev indbegrebet af den gamle europæiske kultur med hot kunst, kultur, musik, mode og film set i unge amerikaneres perspektiv. Dermed kom brudstykker af tysk på mode for at signalere det at være avantgarde og med på det smarte. Trenden kom hurtigt til Europa. Det absolut mest brugte er über- som forstærkende ord, ikke mindst fordi forstærkerord i forvejen er hyppigt brugt blandt unge, men også fordi Umlaut (omlydsprikkerne) er SÅ fremmedartet og tysk. Ordet

14 kan bruges sammen med andre tyske ord, men det sættes lige så gerne sammen med hjemlige ord, fx überkulturel, übersmart, eller som her: tidsskriftet Wired...er blevet über-trendsetteren for den nye Internet-generation (Berlingske Tidende ) über-junkien William S. Burroughs kultromaner (Berlingske Tidende ) Det var også i midthalvfemserne at den amerikanske vicepræsident og senere præsidentkandidat Al Gore lancerede udtrykket Infobahn, også kaldet The Information Superhighway, dvs. internettet. Siden er et danskudviklet brætspil kaldt Bezzerwizzer og et satireprogram kaldt Normalerweize. Og det er jo interessant at de korrekte stavemåder i tysk er Besserwisser og normalerweise, altså med s er i stedet for z er. Men z erne får jo unægtelig ordene til at se mere tyske ud. Litteraturinteresserede går på LiteraturHaus på Nørrebro, ølfester er blevet arrangeret om efteråret med tyrolerhopsasa og øl i stride strømme, jo der er kommet gang i tysk sprog og kultur. Fra fransk stammer antiroman, antiteater, blå time, boule kuglespil, boutique, brasserie, dirigisme statslig styring, ebolavirus, ecu euro, museologi museumsvidenskab, noir melankolsk, parkour ekstremsport der går ud på at komme så direkte, hurtigt og elegant som muligt fra et sted til et andet uden brug af hjælpemidler. Ordet er en afkortning af parcours du combattant egentlig soldatens gennemløb, og teknikken blev oprindelig udviklet af franske soldater i Vietnam. Andre ord er petanque kuglespil, pret-a-porter eksklusivt konfektionstøj. Fig. 5. Parkour Fra spansk (herunder latinamerikansk-spansk) stammer macho, baiana dans, batat sød kartoffel, bolas boule, kuglespil, botinas/botitas tøfler, cayote eller sjusju pæreformet frugt fra en slyngplante fra tropisk Amerika, chicanos amerikanere af meksikansk afstamning, latino person af mellem- og sydamerikansk afstamning, merengue art rytmisk musik, olé. En lang række madord er fra italiensk sammen med paparazzi skandalefotograf, graffiti, mafioso, tifoso ivrig fan eller tilhænger af en sportsklub. Fra russisk er glasnost, babusjka bedstemor, babusjkadukke træfigur med mindre dukker indeni, perestrojka, og udtrykket stemme med fødderne give sin holdning til kende ved at gå fra det der ikke kan accepteres er oprindeligt også fra russisk. Mellemøstlige sprog har givet os ayatollah, fatwa islamisk religiøs dom, jihad hellig krig, hamam bad med sauna, dampbad, massage og bad i koldt vand, intifada palæstinensisk opstand, mujahedin fundamentalistisk muslim som fører guerillakrig især i Iran og Afghanistan, walla.

15 Andre sprog er repræsenteret ved ord som klezmer jødisk folkemusik, kudu (kød fra) afrikansk antilope, lomilomi art polynesisk massage, rastafarihår (etiopisk) hår i snoede, uglede længder, soca vestindisk musikform med præg af soul og calypso. I nyeordidansk.dk er der primo januar 2014 i alt artikler. Af dem er ord fra fremmede sprog, og af dem er fra engelsk/amerikansk/britisk. Hjemlige dannelser er således ord, altså 62 % af alle nye ord er dannet af i forvejen eksisterende materiale, ved sammensætning, afledning og forkortelse. Så dansk må da siges at være livskraftigt, sundt og produktivt. Engelsk følger efter med 33 %, men alle de andre sprog er 5 %. Og i mange tilfælde er det fremmede ord tilpasset dansk ved at det er oversat eller tillempet dansk udtale og bøjning. I et skema ser fordelingen sådan ud: Alle ord Engelsk, amerikansk, britisk Svensk og/eller norsk 238 Tysk 168 Fransk 116 Italiensk 53 Arabisk, mellemøstsprog 35 Spansk, latinamerikansk spansk 35 Nylatin 30 Andre sprog 74 At kombinere af eksisterende ord og ordmateriale Langt den største del af de nye ord i perioden er dannet af elementer som man kender i forvejen, fx boligjobordning, byrdestop, elevplan, gadefodbold, københavnersmart, øjenkontakt. Disse ord er sammensætninger, dvs. nye ord dannet af ord som kendes i forvejen. Det er den mest almindelige måde at danne nye ord på. Den anden type ord, som kaldes afledninger, er fx antiforurening, biogas, økokrise, økocamping hvor ordet består af et forled (præfiks) plus et ord. Andre nye ord som er dannet på denne måde, er bioindustri, europoliti, femikrimi. Ordet kan også bestå at et ord plus et efterled (suffiks), fx djøficering, planetarium, programmør. En særlig kombination er to ord som sammensættes samtidig med at en del af ordet udelades, fx blog netdagbog (web + log), brunch (breakfast + lunch), flexicurity den særlige danske velfærdsmodel med stor fleksibilitet og stor sikkerhed på arbejdsmarkedet. Det repræsenterer en moderne orddannelsesmodel som går ud på at trække to ord sammen til et nyt ord. Det nye ords indhold er således de to ord tilsammen. Flexicurity er dannet af de engelske ord flexi(bility + se)curity. Selvom det ser engelsk ud, er det ikke dannet i engelsk. If. den danske Wikipedia er det dannet af en hollandsk professor. Hvis det dukker op i engelsk, så er det lånt fra dansk. I den sproglige kreativitet som resulterer i de mange nye ord, benytter vi os især af at kombinere ved sammensætning og afledning. I dagbladet Politiken kunne man i 2009 læse om skolestarternes forventninger til det nye liv. Børnene blev spurgt om hvad de troede de skulle lave i skolen. Og Alvin, 0. klasse, svarede:

16 - Øh aner det ikke øh Vi skal sidde skrupstille. Og når det bliver frikvarter, er det bare sådan yeaaaah Med dette korte svar fik Alvin skrevet sig ind i gruppen af kreative sprogbrugere. Ordet skrupstille er Alvins eget nye ord til at beskrive hans forestilling om skolen, og i en lidt mere sprogvidenskabelig formulering: Ordet er nydannet efter mønster af skrupforelsket, -forkert, -grine, -skør, -sulten, -tosset (som alle står i Retskrivningsordbogen), hvor skrup- fungerer som forstærkende forled, og vi andre kan selv supplere fx med skrupkedelig, -umulig. Forstavelsen skrup- fungerer her som et forstærkende forled med betydningen meget, og både førsteled og andetled har hovedtryk. Andre lignende forled er smadder- (fx smadderpæn), pære- (fx pærenemt), splitter- (fx splittertosset), der er i det hele taget mange forstærkende forled af denne type, og de udskiftes efter modens luner. I ODS er der mange eksempler på skrup-, og forleddet har været skrupproduktivt; det er det næppe helt så meget mere. Det er næsten på linje med forled som knag- og smæk- som vel er gammeldags, og som derfor kun findes i visse faste sammensætninger som knagdygtig og smækfornærmet. De indgår derfor ikke i nye som *knagsmuk, *smækstille. Ordbogen giver en række dengang kurante eksempler: skrupaffekteret, -arrig, -falsk, -fjollet, -flittig, -fornærmet, - forstyrret, -forvirret, -idiotisk, -lykkelig, -lyrisk, -nervøs, -sentimental, -uartig, -umulig, og ordbogen siger at dette kun er et udvalg af hvad der findes. Det har kunnet indgå i flerleddede forstærkere, fx skrupeddertosset, skrupsmadderforelsket, og ordbogen citerer Kaj Munk med dette: Med os to er det nu ogsaa skrupknusende ligemeget og Soya med: en Følelse der muligvis er skrupsplitterforkert. Andre flerleddede nævnes: skrubsplitterpinegal, skruptudbrøle, gennemskrupskvatskør. Så Alvin bygger på en lang tradition af kreativitet. Kreativitet i sproget er en egenskab vi alle har i vores modersmål, vi skaber nye ord lige så frit som vi danner sætninger, og vi kan gøre det fordi vi, når vi kan modersmålet, også kan reglerne for dannelse af nye ord. Det opnår vi når vi lærer sproget fra barnsben, og ved at bruge sproget dannes reglerne for grammatik og orddannelse. Evnen ligger i modersmålskompetencen, hvorimod evnen ikke er så indlysende ved andetsproget eller fremmedsproget. Hvor kreative er vi så? Med disse rækker af skrupord ses det klart (med en matematiklærebogsfloskel) at der er rigtigt mange nye ord. Det er således også klart at ordforrådet er uendeligt stort, og det kan rigeligt måle sig med andre store sprog som engelsk, fransk, tysk. ODS skriver i indledningen om at medtage alle sammensætninger i ordbogen: Det vilde være lige saa urimeligt at kræve af en god dansk ordbog, at den skulde medtage alle danske sammensætninger, som det vilde være at kræve af en god regnebog, at den skulde indeholde hele talrækken. I Dansk Sprognævn har en kollega til mig, Jakob Halskov, udviklet en automatisk nyordsfinder. Programmet hedder Ordtrawleren, og med den gennemtrawler vi kæmpestore tekstmasser for at finde de nye ord automatisk. Nye ord er så ord som ikke er fundet før, ikke står i ordbøger som Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog og heller ikke er fundet af os selv i Sprognævnet. I

17 tal kan vi konstatere at der er en voldsom kreativitet. Ordtrawleren læser sig måned for måned gennem avisdatabasen Infomedias tekstkorpus og registrerer tusinder af ukendte ordformer i nyhedsartiklerne. Det gør den også selvom man fjerner ca. 1,2 millioner ordformer som allerede kendes, fra et antal ordbøger og referencekorpusser og ser bort fra ord som består af grafisk tegn, fx adresser og navne. Selv efter 20 måneder observerer programmet stadig mellem fire og fem ukendte ordformer per 1000 løbende ord. En enkelt måneds data fra Infomedia (ca. 7 mio. løbende ord) bidrager således med ikke mindre end nye ord. En ordbogsredaktør vil naturligvis aldrig betragte mere end en brøkdel af disse ord som sproglige nydannelser der kan indgå i fx en nyordsordbog, og alle disse nydannede ord er ikke stave- eller slåfejl. De er derimod tilfældige nydannelser, ord som vi danner i samme øjeblik som vi har brug for dem. Vi danner dem efter det orddannelsesmønster som vi kender, når vi kan modersmålet. Det er nye ord af denne type: bonuspotentiale, efterårsmadvin, fodboldekspert, forårsprognose, havnepulje, kammermusikudgivelse, pizzabande, terrormanual, vandfinale, æblefest, æbleparadis. Så dansk er et rigt sprog, smidigt til at danne nye ord når vi har brug for det. På den hjemmeside som drives af Sprognævnet og Det Dansk Sprog- og Litteraturselskab, er der mulighed for at sende nye ord ind til os. Mange af dem er slangord som båtnakke, bøssoid, grineren, fryderen, tudefjæs og netop slangord og -udtryk anses for en særlig kreativ afdeling af ordforrådet. Her lægger man heller ikke bånd på sig selv, men det bliver her uden eksempler. Mangen en dansker har sit eller sine egne hjemmelavede ord som vedkommende gerne vil dele med andre. Så derfor modtager vi ord som sølvkæreste (= person som man har været kæreste med i 25 år, jf. sølvbrud/-gom), havhengiven (= som elsker havet eller drages af havet, jf. fx gudhengiven), svælling ( svaneunge, jf. mønsteret and - ælling :/: svane - svælling). Mange meget uformelle er: abstremt, afladssocialist, fættersvigersvoger, skodbaron, usandtilbehøring, øfferen. At forkorte At forkorte ord og udtryk er karakteristisk for perioden efter krigen og er en orddannelsestype i vækst. Ved at forkorte udelader man en del af ordet - i den mest resolutte form bliver blot et enkelt bogstav tilbage, fx P for parkering. Selvfølgelig har vi tidligere haft forkortelser, fx etc., m.v., men efter Anden Verdenskrig anvendes forkortelserne næsten eksplosivt, i begyndelsen især indenfor handels- og reklameverdenen, i varemærker og ved navne på firmaer og institutioner. Forkortelser kan være signal for grupper, brancher eller for en fagkreds. Forkortelser er karakteriseret ved at enten ved man hvad de betyder, eller også ved man det ikke. Selve forkortelsen giver ingen chance for modtageren for at forstå den, FM er for mange frekvensmodulation, men for kendere indenfor militæret kan det være Field Marshall, feltmarskal, den højeste militære rang i den britiske hær, Fm kan være grundstoffet fermium, F.M. kan være fredlyst mindesmærke, fm. kan være formiddag, formand, fuldmægtig, og f.m. kan være forrige måned. Mange af de nye forkortelser bliver et nyt ord med ordudtale, og man glemmer hvad forkortelsen står for: aids immundefekt syndrom, af acquired immune deficency syndrome, dinks ungt barnløst ægtepar som begge arbejder, og som derved har økonomi til stort forbrug, af double income, no kids, hiv virus som forårsager aids, af human immune defect virus, yuppie

18 ung velhavende karrieremand eller -kvinde som bor i storbyen, af young urban professional plus endelsen -ie, som også kendes fra ordet hippie. Ordet selfie selvportræt er dannet på samme måde af det engelske self + -ie. At skifte form, betydning, sætningsbrug Ord kan ændre sig i formen, fx tyrk tyrker, forpligtelse forpligtigelse, datidsformerne for farede, svor sværgede, i steden for i stedet for, der alle er eksempler på et formskift ved at en ny form af et ord dukker op og evt. fortrænger den gamle. Selvom der i princippet er tale om et nyt ord ved disse formskift, så ligger de alligevel i yderkanten af det man normalt forbinder med nye ord. Et betydningsskift er der tale om når et velkendt ord får et nyt indhold, fx alfabetisere som i gammel betydning er at sætte ord i alfabetisk rækkefølge, i dag betyder det også lære at læse og skrive. Andre eksempler er agenda dagsorden som først i 1990 erne igen begyndte at blive almindelig, ankerkæde smykke, give baghjul følge tæt efter, bjørnetjeneste god tjeneste, tidligere brug er om en malplaceret tjeneste, lemfældig skødesløs, tidligere brug er omhyggelig, lempelig, harme skade, fx den mand vil harme vores forhold til Vesten. Nyt billedsprog er fx brugen af metaforer fra sportens verden, fx helligånden er bagstopper, fra skolens verden, fx sinkeklasse, ikke høre efter i timerne, sove i timen, fx EF-kommissionen sov i timen, fra sygdomme, fx pc-virus, bruge mødet med Europa til at danne antistoffer, det er både sundt og naturligt eller metaforer fra slagmarken, fx ministeriet har indledt en Golf-krig mod de højere uddannelsesinstitutioner, forskningsmiljøerne er lammede af dødspatruljer på bestandig jagt efter besparelser. Brugsskift fra en grammatisk brug til en anden er når et ord som dømme førhen kun kunne bruges i fx dømme offside, dømme i en retssag, nu kan det bruges således: Der er dømt krisesituation, som mange har svært ved at tackle (Politiken ) Så har økonomien dømt hjemmebane i ferien (Ugeposten Helsinge ) Det er også når et ord går fra en ordklasse til en anden, fx når veto som navneord bliver brugt som udsagnsord jeg vetoede jeg nedlagde veto, og når mega- nu ikke kun betyder 1000 (fx megahertz), men også i udpræget grad, kæmpe-, som i ordene megastor, megafest. At generalisere og specialisere I slutningen af halvtredserne dukker en ny type bygning op, inspireret af forhold i USA. En carport, som den bliver kaldt i oprindelseslandet, er en åben overdækning til en bil. Vi havde tidligere ordet garage som betegnelse for forskellige typer af huse eller afdækninger til biler, men ved at indlåne carport-ordet sker der en indskrænkning af det gamle ord garage. Ordet garage har tidligere været en fællesbetegnelse, men er nu blevet en specialiseret betegnelse for et lukket og i almindelighed grundmuret vognhus, mens carport er den specialiserede betegnelse for det åbne vognhus. I tidens løb har carport fået mere status som fællesbetegnelse for vognhus end som en specialiseret glose, og man kan nu i annoncer læse om åbne og lukkede carporte. En ny opfindelse, en ny retning, idrætsgren o.l. bevirker at det gamle ord bliver tvetydigt, og det

19 skal derfor præciseres. I de sidste par år har man kunnet bruge ordene raskidræt og rasklege eller friskidræt, friskleg som modsætningsord til handikapidræt, handikapleg. Ordene raskidræt og friskidræt er slet og ret det man normalt kalder idræt. Indenfor informationsteknologien taler man om natursprog som er sprog, men som er i modsætning til programmeringssprog. Lignende specialiseringer med tilhørende forskydninger af de gamle ord ser man ved ur: viserurcifferur, analogur-digitalur, og andre eksempler er papirmanuskript i modsætning til maskinmanuskript. Nogle gange kan man ikke danne det forventede naturlige ord når man har brug for en generaliseret term eller en specialiseret term fordi et allerede eksisterende etableret ord blokerer for den naturlige dannelse. I supermarkeder er det almindeligt med børn og helt unge som er ansat til at modtage kundernes returflasker, drengen kaldes flaskedreng, pigen flaskepige, men fx at annoncere med en fællesbetegnelse for de to køn går ikke: flaskebarn er spædbarnet som ikke ammes, men får flaske i stedet. En specialisering kunne ønskes for ansatte i statens tjeneste i ligestillingens navn, men ordet tjenestemand har jo ikke sin pendant i tjenestekvinde som allerede har en etableret betydning. Ordet pocketbog fra engelsk blev oversat til billigbog; den direkte oversættelse til lommebog duede ikke, for ordet var i forvejen optaget med betydningen lille trykt bog med nyttige oplysninger indenfor et bestemt felt, evt. med plads til notater og evt. med kalender. Fra makaroni til tørpasta Melspisen makaroni er indlånt gennem tysk fra det italienske maccheroni i 1800-tallet. En anden melspise af samme type er nudel som i ODS er defineret som en afart af makaroni i korte, ikkerørformede stykker. Spaghetti (efter 2012 igen kun stavet spaghetti) er ikke med i ODS, ej heller de mange andre typer af pasta som vi kender i dag. På det tidspunkt hvor ordbogen skrives (begyndelsen af 1930 erne), opfattes makaroni som overbegreb, og det samme kan man se i en gammel kogebog hvor der i registret kun er medtaget makaroni, mens der under anvisningen af kogning af makaroni står: Spaghetti, Nudler og Ris behandles paa samme Maade. (Møller og Heje: Koge og Stege, 1947). Spaghetti er på det tidspunkt indlånt, men makaroni er overbegrebet. I 1960 erne er spaghetti blevet den mest almindelige spise, makaroni bliver en variant af spaghetti. I Frk. Jensens Kogebog i udgaven fra 1966 optræder makaroni og spaghetti side om side, og der nævnes andre former for pasta, fx nudler. Senere dukker de mest forskellige udformninger af spaghetti op i forbindelse med det italienske køkkens popularitet. Det medfører at lånet pasta bliver aktuelt og almindeligt, og pasta bliver fællesbetegnelse og overbegreb for de forskellige former: spaghetti, makaroni, penne, fettuccine, tagliatelle og skruer, og dermed er spaghetti sunket ned til at blive en specialiseret glose. Og i 1993 kunne man i et supermarked se et særligt tilbud på tørpasta - altså den ganske almindelige form for pasta, som nu særmærkes efter at en ny blød pasta, som ikke er fuldstændigt tørret, er blevet almindelig. At signalere gruppetilhørsforhold Med sit ordvalg kan man udelukke nogle og lukke andre ind i sin egen kreds. At begynde at dyrke

20 sejlsport er ikke kun at lære at styre en båd i søen og ind og ud af en havn, det er også at lære et nyt sprog. Set udefra er der ingen kommunikativ forskel på at kalde de forskellige snore på en sejlbåd for tov, skøde, reb, trosse, tovende, fald, line. Her har ordforrådet funktion af at etablere sejlere som en gruppe med et fælles særsprog som gruppen af ikke-sejlere ikke forstår. I særlig grad er fagsprog signal om tilhørsforhold. Et eksempel fra den sprogvidenskabelige verden er at ordbogsarbejde som tidligere ikke var særlig højt estimeret, nu er opvurderet, og en ny disciplin eksisterer: Metaleksikografien der på videnskabeligt grundlag diskuterer hvordan man laver ordbøger, og man har etableret et fagsprog hvor fx opslagsord hedder lemma, nyt ord hedder neologisme, baglænsordbog hedder retrogradordbog. I de traditionelle videnskaber er det nye fagordforråd dannet ved anvendelse af latinske og græske rødder, men indenfor fx handel og erhverv er det især gloser fra engelsk man benytter, ikke mindst indenfor management, hvor fx et firma hedder koncern, lønide hedder targetløn. Her møder man ord og udtryk som customerize forbedre en virksomheds kunderelationer, koncept, servicekoncept, ansøgerprofil, jobprofil, developer, directmail, fundraiser, imagepåklædning, insider, insiderhandel, telemarketing, og den gamle handelshøjskole i København hedder nu Copenhagen Business School, CBS. Men selvom mange, også sprogfolk, kritiserer managementsproget, så må man dog også vurdere det som det er: Fagsprog og gruppesprog som knytter fag og grupper sammen og holder afstand til dem der er udenfor. Den afstandtagen til den store brug af engelsk og dets særlige udformning som nogle udtrykker, har således mindre at gøre med det sproglige, langt mere med afstandtagen til selve begrebet management og dets udøvere. På amagerhylden Når ting bliver erstattet af nyt, sker det ofte at betegnelser også glider ud af det daglige brugssprog og bliver historiske gloser. I ODS kan man finde ord som har været gangbare, men som nu er ukendte, mange gange fordi samfundet og den tekniske udvikling har gjort arbejdsgange og fænomener til historie. Dette blev bl.a. udnyttet i datidens populære tv-serie Fup eller Fakta hvor to hold skulle gætte betydningen af et forældet ord fra ordbogen. På Sproget.dk er der et ordmuseum som man kan gå på opdagelse i, og man kan finde ord fra ODS og fra Den Danske Ordbog som har været markeret med gammeldags. Ord som klinkeæg, knækæg (begge betegnelser for 2.-klasses æg med revner i), ismejeri, nedrustningsminister, udviklingsminister, mælkedreng, kabinescooter, plankeværkslytter radiolytter som ikke har betalt licens er kun kendte som historiske gloser i dag, ligesom afviservingen blev historisk ved lov af , da blinklyset blev påbudt som eneste afvisersignal på en bil. Selvom tikroneseddelen blev erstattet af en mønt , er ordet tikroneseddel ikke fuldstændigt forsvundet. Ordet eksisterer hos os der har levet med sedlen, og det dør ud med os, men lever dog alligevel videre fx i litteraturen. Daleren, der var navn på en større sølvmønt, blev afskaffet i 1873, men ordet eksisterede videre som betegnelse for en tokronemønt indtil dén blev afskaffet. Derefter gik den over til at være en (ikke så meget brugt) betegnelse for to kroner, og nu kunne den måske få en renæssance med indførelsen af en tokronemønt fra Men det gjorde den ikke. Daleren har alligevel overlevet i faste forbindelser som spare på femøren og lade daleren rulle, ligesom tiøren lever i udtrykket så faldt tiøren om det at noget går op for en. Ord som

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10

Indholdsfortegnelse. Websites om sprog 4. Bedragede eller bedrog? 6. Konfiskering eller konfiskation? 8. Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Sprogtip 2009 Indholdsfortegnelse Websites om sprog 4 Bedragede eller bedrog? 6 Konfiskering eller konfiskation? 8 Dobbelt- eller enkeltkonsonant første del 10 Dobbelt- eller enkeltkonsonant anden del

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var Radiserne Tegneseriens historie. Man ved ikke, hvilken der var den første tegneserie i verden. En af de første tegneserier hed Knold og Tot. Det var en mand fra USA, som tegnede den. Han tegnede den til

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10

Indholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10 Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Ruko Security Master Central Database

Ruko Security Master Central Database Ruko Security Master Central Database RSM benytter en central database, til at udveksle låsesystemer mellem Ruko og låsesmeden. Udvekslingen sker via Internettet, så det er derfor nødvendigt at have en

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Appelsiner, bananer og citroner

Appelsiner, bananer og citroner Appelsiner, bananer og citroner Af: Peter Kellberg Danmarks Statistik Sejrøgade DK-00 København Ø pke@dstdk SAS og øvrige SAS Institute Inc-produkter samt navngivne serviceydelser er registrerede varemærker

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time)

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. Onsdag den 18.maj 2OI 6 kl. g.00-10.00. (time) MINISTERIET FOR BøRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR U N DERVISN ING OG KVALITET Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende ins

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10

Indholdsfortegnelse. Drilske udsagnsord 4. Dobbeltformer af udsagnsord 6. Typiske stavefejl 2 9. Lidt om forholdsord 10 Sprogtip 2011 Indholdsfortegnelse Drilske udsagnsord 4 Dobbeltformer af udsagnsord 6 Typiske stavefejl 2 9 Lidt om forholdsord 10 Forholdsord i (eller på) fremmarch 12 Falske lån 14 Spørg om sprog 3 16

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Processkrivning på 7. årgang 2014

Processkrivning på 7. årgang 2014 16-01-2014 Julemanden Processkrivning på 7. årgang 2014 Marcus Juul Nielsen HAMMERUM SKOLE Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering... 2 1.1. Provokation/konfrontation... 2 1.2. Inspiration... 2 1.3.

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk

Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk Aktivitetsplaner 5.a (Dansk, kristendom, N/T og Historie) Dansk "Skal vi kigge lidt i spejlet?" -om personkarakteristik "I faklernes skær" - om miljø "I et glimt trådte næsen frem" - om komposition "Vil

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed...

Apps. Kompenserende apps til mennesker med handicap www.digst.dk/~/media/files/mødet%20med%20borgeren/tilgængelighed... Forslag til Apps til elever på mellemtrinnet, der har brug for kompenserende hjælpemidler. Nogle af informationerne er hentet fra Digitaliseringsstyrelsens materiale. Kompenserende apps til mennesker med

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere