Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar

Transkript

1 NOTAT ØDC - økonomistyring 22. marts 2018 Bilag 2 Opfølgning på befolkningsprognosen fra 2017 Baggrund I dette notat redegøres for kommunens 2017-prognose sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar Resumé Befolkningspronosen s forventninger til 2018 har ramt fint i forhold til det realiserede resultat. Samlet er befolkningstallet 38 mindre end forudset, svarende til -0,1%. Den 1. januar 2018 var der borgere i Høje-Taastrup Kommune, hvor prognosen havde pronogstiseret borgere. Resultatet dækker over en række mindre udsving i de enkelte aldersgrupper. Generelt er der lidt færre børn ( årrige), flere i den erhvervsaktive alder og lidt flere blandt de 70+ årrige (+30) end prognosen havde forudset. Metode I notatet sammenholdes det registrerede befolkningstal pr. 1. januar 2018 med prognosetallet for 1. januar 2018 i den befolkningsprognose der blev udarbejdet i marts Først gennemgås den historiske udvikling af befolkningstilvæksten og derefter præsenteres afvigelsen for alle aldersgrupper i en figur og dernæst beskrives afvigelsen mellem den faktiske- og forventede befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune. I beskrivelsen er befolkningen opdelt i 10 aldersgrupper. Resultater Kommunens 2017 prognose estimerede et befolkningstal pr. 1. januar 2018 til indbyggere, hvilket svarer til forventet befolkningstilvækst på 388 borgere. Kommunens faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2018 blev indbyggere, dvs. en real tilvækst på 350 borgere. 1 Tal er opgjort pr. 9/ februar offentliggør Danmarks Statistik befolkningstallet pr. 1. januar 2018, og det er på baggrund af dette tal at prognoserne beregnes. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. PerBoes 10106/18 18/79

2 Figur1: Udviklingen i befolkningstallet i løbet af 2017, sammenholdt med prognosetal ved en liniær fremskrivning af dette over året! Kilde: Høje-Taastrup Kommunes løbende registreringer af bofolkningstal ud fra CPR sammenholdt med befolkningsprognosen. Kvatalstal passer med registreringen i Danmarks Statistik. Figur 1 ovenfor viser udviklingen i befolkningstallet i løbet af 2017, hvor det faktiske befolkningstal bliver sammenholdt med det forventede befolkningstal fra prognosen. Det fremgår af figuren, at den reelle befolkningstilvækst og den forventede befolkningstilvækst fulgtes nogenlunde synkront frem til april 2017, hvorefter der kortvarrigt ses et større fald. Fra juni stiger befolkningstallet i samme takt som prognosen, med en svag stigning frem mod november, hvor det realiserede befolkningstal når prognosen. I slutningen af året knækker kurven igen, så året ender 38 under det forventede. Det skal bemærkes, at Borgerservice igennem året har været særligt opmærksomme på registreringen af borgere uden kendt adresse. Det har resulteret i, at deres andel er faldet væsentligt fra primo i året og året ud. Med tilbageregulering er udgangspunktet for 2017 således reelt nedjusteret fra til , hvilket svarer til 87 færre borgere. Da Danmarks Statistik ikke ændrer deres tal bagudrettet, sker alle analyser her i notatet og fremadrettet med udgangspunkt i et befolkningstal pr. 1. januar 2017 på Figur 2 nedenfor viser udviklingen i de parametre, som bidrager til befolkningstilvæksten i Høje-Taastrup Kommune i perioden Udviklingen er fordelt på nettoindvandring fra andre lande, nettotilflyttere fra andre kommuner (indenlandske flytninger) samt fødselsoverskud, som er antal fødte fratrukket antal døde. 2

3 Figur 2: Netto tal for ændringer i befolkningstallet for Høje-Taastrup Kommune i perioden Kilde: Høje-Taastrup Kommunes statistik. Det bemærkes, at nettoindvandringen i 2017 er den største i perioden mens fødselsoverskuddet er gennemsnitligt, men lidt højere end i Tilgengæld er stigningen i fraflytninger til andre kommuner fortsat i Netto andre skyldes store bagudrettede ændringer i registreringen i 2017, der har haft betydning for befolkningstallet 1. januar En opgørelse over andelen af borgere i kommunen, som boede i kommunen i hele året viser en svagt faldende tendens i perioden 2010 til 2017 jf. figuren nedenfor. Figur 3: Andel borgere som boede i kommunen gennem hele året i forhold til befolkningstallet 1/1 Kilde: Høje-Taastrup Kommunes statistik. I nedenstående figur er 2017-prognosen sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar Af figuren fremgår, hvorledes den totale afvigelse på 350 indbyggere er fordelt mellem alle aldre. De steder, hvor grafen ligger over 0, er antallet af indbyggere højere end forventet. De steder, hvor grafen ligger under 0, er antallet af indbyggere lavere end forventet. Eksempelvis var antallet af 0-årige pr. 1. januar personer lavere end forventet. 3

4 Figur 4: Den faktiske udvikling fordelt på alder pr. 1. januar 2018 sammenholdt med prognosen I nedenstående tabel 1 vises 2017-prognosen sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar 2018, opdelt i aldersintervaller. Tabel 1: faktisk værdier pr. 1. januar 2018 sammenholdt med 2017 prognosen, opdelt i aldersgrupper Aldersgruppe Faktisk Prognose Afvigelse Afvigelse (pct.) 0-5 årige ,7% 6-16 årige ,4% årige ,3% årige ,1% årige ,7% årige ,0% årige ,3% årige ,3% årige ,2% 90+ årige ,3% Total ,1% Udviklingen i de enkelte aldersgrupper jf. tabel 1 og de budgetmæssige konsekvenser er kort beskrevet nedenfor: 0-5 årige Der er 59 færre børn i alderen 0-5 år end forventet i 2017-prognosen. Det skal bemærkes jf. figur 1, at afvigelsen i denne aldersgruppe er størst blandt de 0-årige, hvor der er 29 færre end forventet. Dækningsgraden ift. pasning i kommunens institutioner for de 0 årige er i budget 2018 på 12 pct. Det ændrede antal 0-årige vurderes ikke at have budgetmæssige konsekvenser for Der er en lille stigning i antal 1-2 årige på i alt 19, mens der er 49 færre 3-5 årige. Dækningsgraden for de 0-2 årige og 3-5 årige i budget 2018 er på henholdsvis 59 pct. og 94 pct., hvorfor det samlede antal på 59 færre børn vil betyde færre nettodriftsudgifter i 2018 end forventet. Faldet kan have budgetmæssige konsekvenser, hvorfor der bliver holdt skarpt øje med indskrivningen i de første måneder af årige Der er 29 færre børn i alderen 6-16 år pr end estimeret i 2017-prognosen. Denne afvigelse har ingen budgetmæssige konsekvenser for skoleåret , men kan få marginale budgetmæssige konsekvenser i skoleåret alt efter hvordan eleverne fordeler sig på kommunens skoler og på de enkelte årgange. 4

5 17-25 årige Der er 17 flere unge i alderen år pr end estimeret i 2017-prognosen. Det giver ikke anledning til budgetmæssige justeringer årige Der er 21 flere årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette har en lille konsekvens for det samlede befolkningstal, men marginale konsekvenser ift. de kommunale udgifter, da meget få af kommunens udgifter vedrører denne aldersgruppe. Det vurderes ikke at ændringen på 0,1 pct. i den erhversaktive del af befolkningen, vil have indflydelse på kommunens skattemæssige indtægtsgrundlag årige Der er 18 færre årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette er en marginal afvigelse på -0,7 pct. i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser årige Der 1 flere årige pr end estimeret i 2018-prognosen. Dette er en marginal afvigelse på 0 pct. i forhold til befolkningsgruppen, hvilket ikke har nogen budgetmæssige konsekvenser årige Der er 22 flere årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette er en mindre afvigelse på 1,3 pct. i forhold til denne befolkningsgruppe, hvilket ikke vurderes at have budgetmæssige konsekvenser årige Der er 3 flere årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette er en afvigelse på 0,3 pct. i forhold til denne befolkningsgruppe. Da det drejer sig om den ældre del af befolkningen, som erfaringsmæssigt er mere behandlingskrævende, kan stigningen have budgetmæssige konsekvenser. Udgifterne til ældreområdet følges løbende i årige Der er 6 flere årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette er en afvigelse på 1,2 pct. i forhold til denne befolkningsgruppe. Stigningen kan have budgetmæssige konsekvenser. Udgifterne til ældreområdet følges løbende i årige Der er 3 færre 90+ årige pr end estimeret i 2017-prognosen. Dette er en afvigelse på -1,3 pct. i forhold til denne befolkningsgruppe. Denne gruppe er en omkostnings tung gruppe, hvorfor ændringen kan have budgetmæssige konsekvenser. Udgifterne til ældreområdet følges løbende i