Samtlige høringssvar er medsendt til Udvalget for Børn, Unge og Læring som bilag. Nedenfor er uddraget nogle af de kommentarer, der er givet.

Transkript

1 BILAG 2 Uddrag af høringssvar med forvaltningens bemærkninger Væsentlige temaer og pointer fra høringssvarene Samtlige høringssvar er medsendt til Udvalget for Børn, Unge og Læring som bilag. Nedenfor er uddraget nogle af de kommentarer, der er givet. Generelle kommentarer: Der er her tale om kommentarer, der er givet af flere af de høringsberettigede. Tildeling af økonomi Der udtrykkes bekymring for tildelingen af midlerne med afsæt i socioøkonomi i 4. potens og elevtal i den nye ressourcetildelingsmodel og ikke ud fra det faktiske behov på skolerne. Flere af høringssvarene kommenterer på, at VIS-timerne medregnes i det formulerede forslag, hvilket kan betyde at disse timer vil blive anvendt på specialområdet og ikke på almenområdet, som VIS-timerne er tilsigtet. Yderligere udtrykkes, at model 2 indebærer, at ressourcer, som i dag er forbeholdt specialtilbud, vil blive anvendt til andre formål såsom at dække skolernes driftsunderskud. Børn og Læring bemærker, at det har været et ønske fra et flertal i Børneudvalget, at sikre et større fleksibilitet for den enkelte skole i tilbuddet til elever med særlige behov. Det er derfor korrekt, at de i høringssvarene anførte effekter kan blive et resultat af den foreslåede model. Dette vil dog være efter den enkelte skoleledelses faglige vurdering, og denne faglige vurdering vil ske på baggrund af indstilling fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og gældende lovgivning. Økonomistyring på skolerne Flere af høringssvarene påpeger, at modellen vil give usikkerhed og store udfordringer i skolens økonomistyring. Eksempelvis i forhold til afregning på tværs af skoledistrikter vedrørende køb af pladser samt i forhold til antal af tilflyttende elever til distriktsskolen med supplerende- og/eller specialundervisningsbehov. Børn og Læring bemærker, at behov for eventuel central pulje til at kompensere for store, ikke-styrbare, udsving for den enkelte skole i et konkret regnskabsår, om nødvendigt vil blive fastsat som en del af den endelige modelimplementering. Dette vil være efter halvvejs-evaluering i år 2 af modellens gradvise indfasning. Inklusion og forældreopbakning til folkeskolen

2 Flere af høringssvarene påpeger, at inklusion flyder meget i skoledebatten, at for meget inklusion kan gå ud over eleverne på almenområdet og at andelen af elever i Stevns Kommune, der går i skole på en friskole er en af landets højeste. Dette bekymrer mange forældre. Derved påpeges, at en ny ressourcetildelingsmodel vil få negative konsekvenser for forældrenes opbakning til og tilvalg af folkeskolen i Stevns Kommune. Endvidere påpeges, at der mangler en faglig analyse af hvornår inklusion er hensigtsmæssig. 1) Børn og Læring bemærker, at den nationale målsætning om inklusion indebærer, at alle elever er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares. Der vil altid være tilfælde, hvor elever med særlige behov ikke kan eller bør inkluderes i den almene undervisning med øje for hele klassefællesskabet. 2) Forvaltningen er ikke bekendt med data, der viser, at der er sammenhæng mellem folkeskolens inklusionsgrad og forældrenes valg af friskole. Forvaltningen anbefaler, at der fortsat gøres indsats både kommunalt og lokalt på skolerne for at styrke forældresamarbejdet på Stevnsskolerne. 3) Den nye ressourcetildelingsmodel indebærer ikke at der nedlægges specialklassepladser. Men giver skolelederne større pædagogisk frihed. Faglighed og kompetenceudviklingsbehov Der peges på på, at modellen indebærer generelle tilbud frem for specifikke tilbud på alle tre folkeskoler, hvilket vil betyde at faglige miljøer med stærke kompetencer inden for et afgrænset felt vil blive spredt. Dette vil svække tilbuddene til en række børn. Der savnes en redegørelse for, hvordan skolerne skal fremadrettet opretholde en stærk faglighed. Yderligere fremhæves et behov for en stor kompetenceudvikling inden for specialundervisningsområdet, hvilket bør ske inden en ny model udrulles på specialundervisningsområdet. Vikardækningen hertil bør finansieres af kommunen. Børn og Læring bemærker, at kompetenceudviklingsplanen for Stevnsskolerne skal fornys og forvaltningen er påbegyndt at afdække behovet for kompetenceløft på tværs af kommunen samt undersøge, hvilke specifikke kompetenceløft, den enkelte folkeskole mener, at der er behov for. Forvaltningen slår fast, at kompetenceudvikling er en forudsætning for en vellykket implementering af modellen. Det bemærkes, at modellen styrker tilknytningen til distriktsskolen som målsætning. Det anerkendes, og har indgået i den løbende sagsfremstilling, at enkelte børn med særlige behov der i dag er tilbud i en af

3 kommunens distriktsskoler, med den nye model kan have behov for at få anvist tilbud uden for distriktsskolens regi, eksempelvis Dagskolen eller Ungdomsskolen. PRR Flere af høringssvarene stiller spørgsmål til PPR s rolle i en ny ressourcetildelingsmodel. Der peges på, at i en lang årrække har PPR været udfordret på personaleressourcer og dertil lange ventetider i forhold til udarbejdelser af PPV er og generel sagsbehandling af elevsager. Derfor ønskes der ikke, at PPR fremadrettet skal deltage i tre visitationsudvalg frem for ét centralt. Børn og læring bemærker, at PPR s opgaver ikke i væsentligt omfang vil blive påvirket at modelvalg for specialundervisning. PPR vil uanset modelvalg, inden for tildelte ressourcer, skulle have et tæt samarbejde med den relevante skole om det enkelte barns behov. Det antages, at den lokale distriktspsykolog i samarbejde med skoleledelse lægger relevante handleplaner for elever med særlige behov. Ny ledelsesopgave og administration Det fremgår i flere af høringssvar bekymringer, der relaterer sig til en ny og større ledelsesopgave og yderligere administration. Uddelegering af de økonomiske midler og ansvaret for anvisningen til specialundervisningsforanstaltninger vil ligeledes kræve hyppigt samarbejde med juridisk ekspertise, yderligere ledelsestider til møder, planlægning, behandling af visitationssager, klagesager mm. Dette vil medføre en faglig svækkelse af specialundervisningen. Børn og Læring vurderer, at det skal være en realistisk opgave for folkeskolerne at tilpasse sig til en ny tildelingsmodel. Der fremgår i høringsmaterialet, at implementeringsfasen har en varighed på tre år, hvor halvandet år efter implementeringen igangsættes, vil forvaltningen foretage en grundig evaluering af modellens indvirkning på blandt andet de organisatoriske ændringer modellen medfører. Endvidere er det forventeligt, at der i forbindelse med tilpasningsperioden vil være behov for at skolelederne og deres administration klædes godt på og understøttes i forhold til økonomistyring mm. Det skal dertil bemærkes, at skolerne vil kunne trække på såvel juridisk som økonomisk ekspertise fra de relevante centre på rådhuset. Personalemæssige konsekvenser

4 Flere af høringssvarene deler en bekymring vedrørende deres eksisterende personalegrupper. Der peges på, at den nye model vil skabe usikkerhed blandt personalet samt skabe udfordringer i at ansætte nyt personale. Børn og læring bemærker, at en foreslået model ændrer samlet set ikke på det økonomiske grundlag for Stevnsskolerne. Som angivet i udsendt tillægsskrivelse til høringen, så forventes det på ingen måde, at de første 2 år modellen indførsel vil medføre behov for besparelser i form af afskedigelser af eksisterende personale, der arbejder med specialundervisningsområdet. Det anerkendes, at overgang til ny model kan skabe usikkerhed blandt personalet, samt at der i overgangsfasen kan blive vanskelige at tiltrække nyt personale. Specifikke kommentarer: Hvor ovenstående er kommentarer, der er generelle og givet af flere høringsberettigede er der nedenfor gengivet mere specifikke kommentarer fra enkelte høringsberettigede. Begrundelse for ønske om ny ressourcetildelingsmodel BUPL udtrykker, at sagsfremstillingen mangler en begrundelse for ønsket om en ny ressourcetildelingsmodel på specialundervisningsområdet. Der peges på, at der ikke er fremlagt evalueringer, undersøgelser eller andre erfaringsopsamlinger, der kan argumentere for hvilke problemer og udfordringer en ny ressourcetildelingsmodel kan løse eller gøre bedre. Erfaringen fra andre kommuner har vist, at ved at skabe sammenhæng mellem budgetansvar og beslutningsansvar kvalificeres skolens vurdering af, om en given elev skal gives et tilbud uden for distriktsskolen, eller om man på skolen vil kunne give eleven et bedre tilbud indenfor den samme økonomi (Epinion, 2014). Dertil kommer en række overordnede politiske målsætninger for området, som er baggrund for, at et flertal af det daværende BU vedtog at sende ny model i høring. Inddragelse af Udvalget for Børn, Unge og Læring Skolebestyrelsen kvitterer for et godt og informativt møde for skolebestyrelsesmedlemmerne den. 8. januar Hotherskolens skolebestyrelse fremhæver, at politisk deltagelse på mødet ville have været godt - dog uden det blev panel debat mellem forældre og politikere. Lokal-MED på Hotherskolen vil gerne invitere det nyvalgte politiske udvalg på fysisk besøg på Hotherskolens tre H-Klasser med efterfølgende mulighed for dialog.

5 Tildeling til special-indskolingsklasse på St. Heddinge skole Skolebestyrelsen på Store Heddinge Skole gør opmærksom på, at de samlede ressourcer til specialområdet ikke indeholder tildeling til den nuværende special-indskolingsklasse på Store Heddinge Skole, hvorfor dette opfattes som en besparelse på området. I skoleåret 2018/2019 vil Store Heddinge Skole have hvad der svarer til tre 1. klasser, samt den nuværende special-indskolingsklasse, som der ikke er tildelt økonomi til. I de nuværende ressourcer til specialområdet er der ikke tildelt midler til en special-indskolingsklasse på Store Heddinge Skole. Dette skyldes, at Børneudvalget i marts 2017 besluttede, at der ikke skulle oprettes en indskolingsspecialklasse, som der ellers var søgt om. Børneudvalgets beslutning skulle ses sammen med tildelingen af ressourcer på almenområdet, herunder tildeling af ressourcer til 0. klasse. I skoleår 2017/2018 betød beslutningen, at der blev tildelt midler til 3 almenklasser på 0 årgang i stedet for 2 almenklasser, idet alle elever medtages i optællingen på almenområdet. Alt andet lige har Store Heddinge Skole i skoleår 2017/2018 finansieret en special-indskolingsklasse via midler til almenområdet. Det vil være BUL (udvalget for Børn, Unge og Læring), som skal tage stilling til, om eleverne i specialindskolingsklassen, stadig skal medtages i tildelingskriterierne på almenområdet for skoleår 2018/2019. Fleksibiliteten i modellen Strøbyskolen er bekymrede for om modellen i praksis kan tilbyde en tilstrækkelig fleksibilitet, idet Strøbyskolen forventer fortsat at skulle have 3 specialgrupper, der dækker henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling for at opfylde lovgivningen. Strøbyskolen fremhæver ligeledes, at skolen er bundet op af forældrenes ret til frit skolevalg, samt at der formentligt kommer nye elever til Stevns Kommune, der skal placeres. Børn og Læring bemærker, at det i den foreslåede model skulle være muligt at opretholde 3 specialgrupper, såfremt dette ønskes. Behandlingstilbud St. Heddinge skole bemærker, at i en ny model vil specialklasserækkerne påtænkes som værende skoletilbud og ikke behandlingstilbud. Det står uklart, hvor elever med behov for en behandlingsdel i specialklasserækkerne får den nødvendige behandling, og hvem der skal finansierer behandlingen.

6 Hidtil har SP specialklasserækken på St.H. skole ikke modtaget ekstra tilskud til behandling, men i den nye ressourcetildelingsmodel er der mulighed for at få tildelt ekstra midler fra den centrale pulje til behandling m.m. til elever i specialklasse, der måtte have særlige behov, der ikke kan tilgodeses via det specialklassen tilbyder. Fordelingen af specialelever på Stevnsskolerne Hotherskolen fremhæver, at Hotherskolen og St. Heddinge skolen løfter en stor opgave i forhold til at understøtte elever med specialbehov. Dette fremhæves i relation til side 9 i høringsmaterialet, hvor Hotherskolen udleder, at Hotherskolen har 23 elever, Strøbyskolen 10 elever og St. Heddinge skole 32 elever i de specialiserede tilbud. Vikarmidler Strøbyskolen sætter spørgsmålstegn ved, at der i ressourcetildelingen til specialundervisning ikke er indeholdt midler til vikardækning på samme måde, som der er til almenområdet. Børn og Læring bemærker, at den samlede økonomi til området ved foreslåede model er uændret, hvorfor der ikke kan forventes et øget udgiftsbehov som følge af eventuelt ændring i tildelingsmodellen. Den centrale specialfaglige pulje BUPL er bekymret for om tilbageholdelsen af midler i den central specialfaglig pulje bliver genstand for besparelser. Hotherskolen peger på, at skolen skal aflevere et millionbeløb til en central specialfaglig pulje. H-klasserne vil opleve store personalemæssige konsekvenser hvis ikke Hotherskolen får en passende økonomiske andel fra puljen. Dette kan betyde afskedigelser. Børn og Læring bemærker, som uddybet i tillægsskrivelsen til høringen, at årsagen til den fælles pulje de første 2 år er foreslået til at være 20 % er et ønske om at kunne bevare driftssikkerhed i de nuværende tilbud. Dette er uagtet hvilke eventuelle bevægelser modelændringen kunne medføre i den nuværende og kommende gruppe af elever, der modtager specialundervisning. Da eventuelle ændringer i søgemønstret til

7 tilbud ikke kan forudses, er den store fælles pulje derfor med henblik på, at midlerne altovervejende udmøntes til de eksisterende specialtilbud på skolerne, hvor den endelige fordeling fastsættes løbende ud fra behovsanalyse. Det har ikke været forudsat i den løbende politiske behandling af tildelingsmodel, at denne skulle medføre besparelser. Tilførsel af midler til området, såvel som besparelser, vil ske den årlige budgetproces og er uafhængig af tildelingsmodel. Køb af pladser Strøbyskolen fremhæver, at det er forventeligt, at der fortsat ikke er behov for selv at benytte alle pladser i eget specialtilbud, hvilket vil betyde, at Strøbyskolen vil være meget afhængig af, at de øvrige skoler vil købe pladser på hos dem. Dette vil i høj grad påvirke planlægningen af skoleåret og personalets stabilitet og engagement. Børn og Læring bemærker, at det er korrekt, at Strøbyskolen vil skulle dimensionere deres tilbud ned, baseret på nuværende antal brugere fra distriktsskolen, såfremt de to øvrige distriktsskoler på sigt ikke benytter kapacitet på Strøbyskolen via tilkøb.