Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune"

Transkript

1 Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015). I ønsket om, at nedbringe antallet af anbragte, nedbringe anbringelsestiden og mindske antallet af institutionsanbragte, er mange danske kommuner blevet inspireret af Sverige og Sverige-modellen, hvor de gennemsnitlige udgifter til området er lavere sammenlignet med i Danmark. I Sverige-modellen har en sagsbehandler sager per år. Det lave sags tal muliggør, at sagsbehandleren kan etablere en tæt kontakt med barnet og familien, og således iværksætte målrettede forebyggende indsatser. Modellens udgangspunkt er, at barnet, til trods for omstændighederne, opnår en så normal hverdag, som det er muligt. Det tilstræbes derfor, at øge antallet af hjemmebaserede indsatser, og mindske antallet af indgribende institutionsanbringelser (75 % / 25 %). I Fanø Kommune er der aktuelt 57 børnesager. Sagsbehandlingen varetages af 2 socialrådgivere, der i gennemsnit bruger 37 timer/ugen på børne- og ungesager, svarende til 1 fuldtidsstilling. En sagsbehandler har således i gennemsnit 57 børnesager per år. Fanø Kommunes manglende ressourcer på børneområdet har i perioden resulteret i faldende sags tal (25 %). En gennemgang af eksisterende sager illustrerer sager karakteriseret ved usystematisk sagsbehandling og mangelfuld opfølgning. Det estimeres, at Fanø Kommune i fremtiden vil opleve de langsigtede konsekvenser af dette i form af 1) antallet af børn og unge der havner i indsatser oppe af indsatstrappen stiger, 2) udgifterne til børneområdet stiger, 3) Færre truede børn opspores, og hjælpes. Incitamentet for implementering af Sverige-modellen skal således ses i forhold til, at sikre en grundig opsporing og dermed tidlig forebyggelse, ligesom det er målet med indsatsen, at de børn og unge, som allerede er anbragt, bringes trin nedad. En implementering af Sverige-modellen i Fanø Kommune vil medføre en investering på kort sigt, med en forventet nettobesparelse i Således estimerer forvaltningen (ved en overførsel af Herning Kommunes Sverige-distrikter), at en fuld implementering af Sverigemodellen og derved en ansættelse af 1.5 fuldtidsansat socialrådgiver, vil resultere i en nettobesparelse på kr. i Forudsætningen for, at vi kan sikre besparelser og derved færre dyre enkeltsager i fremtiden er således 1) at sagsbehandlerne tildeles ekstra ressourcer, så deres gennemsnitlige sags tal nedbringes, 2) at arbejdsgange og procedurer ændres så der er fokus på, at tilbyde hyppige og tættere opfølgninger end loven kræver.

2 Sverige-modellen Arbejdet med børn og unge i landets kommuner, er under forandring. Landets kommuner oplever at udgifter til udsatte børn og unge er stigende, og reformer som Barnets reform (2006) og Anbringelsesreformen (2011) har ligeledes indvirket på udviklingen af området. Flere kommuner i Danmark har i de seneste år skelet til Sverige, hvor udgifterne til udsatte børn og unge er lavere sammenlignet med i Danmark, anbringelsestiderne er kortere, relativt flere er anbragt i familie- og netværkspleje og færre er institutionsanbragt tilsyneladende uden, at det går ud over kvaliteten (KREVI, 2010). Den såkaldte Sverige-model er udviklet i den svenske kommune Borås. Målet med modellen er, at opnå en mere effektiv ressourcefordeling, hvor sagsbehandlingen er omlagt således, at den enkelte socialrådgiver har færre sager, og dermed mere tid til at etablere en tæt kontakt med barnet og dennes familie. Modellen er centreret omkring syv perspektiver: 1 Et normaliseringsperspektiv at sikre børn og unge en tilknytning til eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i børn og unges familie og netværk målet er at flere børn er anbragt i familie og netværkspleje og færre der er institutionsanbragt svarende til hhv. 75% og 25%. 2 Et videns perspektiv at de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på den nyeste viden og forskning på området. 3 Et økonomisk perspektiv at få mere for mindre på en klog måde. 4 Et tværfagligt perspektiv at arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor børn og unge, og i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. 5 Et sundhedsfremmende perspektiv at de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme såvel børn, unge som deres familiers mulighed for, at leve sund og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt. for at socialrådgiveren kan lykkes med det, har en sagsbehandler sager per år. 6 Et inkluderende perspektiv så børn og unges mulighed for, at være livsduelige medborgere fremmes. 7 Et beskæftigelsesfremmende perspektiv så de indsatser og tiltag, der vælges, er med til at fremme de unges mulighed for, som voksne at ernære sig selv og en familie. Kilde: KORA, Centralt i Sverige-modellen er indsatstrappen (figur 1).

3 Figur 1. Sverige-modellen og indsatstrappen. Forebyggelse indsatser Familiepleje Netværkspleje Døgninstitution Arbejdet med indsatstrappen indebærer, at sagsbehandleren har fokus på en tidlig opsporing og forebyggende indsatser. Iværksættes der indsatser, er målet at disse bibeholdes på de laveste trin af indsatstrappen med udgangspunkt i, at udnytte de ressourcer, der er i barnets netværk og familie (Herning, 2013). En lang række kommuner i Danmark har fundet inspiration fra den svenske model, herunder Aalborg, Holstebro, Randers, Slagelse, Vejle, Jammerbugt og Herning Kommune. I Herning Kommune, hvor Sverige-modellen er implementeret i de såkaldte Sverigedistrikter, har det faldende sags tal medført, at socialrådgiverne iværksætter færre anbringelser (-6%), og de der iværksættes, er mindre indgribende (-12% færre institutionsanbringelser, +7% flere familieanbringelser). Derudover har modellen bevirket, at 66% af de anbragte børn, er rykket nedad indsatstrappen. I perioden har Herning Kommune sparet kr. på anbringelser (Herning Kommune, 2015).

4 Status. Børne- og ungeområdet i Fanø Kommune Status - antal indsatser I Fanø Kommune er der aktuelt 57 indsatser svarende til et eller flere trin på indsatstrappen. 44 % (25 børn) modtager en hjemmebaseret indsats (f.eks. efterskole eller aflastning) (KTO ), 40 % (23 børn) er placeret i familiepleje (f.eks. eget værelse, familie- eller netværksplejefamilie) (KTO ). De resterende 16 % (9 børn) er institutionsanbragt (KTO ) (Figur 1 samt bilag 1). Figur 1. Antal børn fordelt på type indsats (2014) Forebyggende indsatser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser 16% 44% 40% I perioden , er antallet af indsatser faldet med 25 % (69 vs 52 antal sager) (se bilag 2).

5 Status udgifter til indsatser 1 I 2014 brugte Fanø Kommune kr. på indsatser målrettet børn og unge. Udgifterne fordeler sig på kr. til hjemmebaserede indsatser, kr. til familiepleje og opholdssteder, og kr. til institutioner (se figur 2 + bilag 3). Figur 2. Fanø Kommunes procentvise andel af udgifter til sager fordelt på type indsats (2014) Forebyggende foranstaltninger Plejefamilier og opholdssteder Døgninstitutioner 37% 31% 32% I perioden er udgifterne til børneområdet steget med 11 % ( kr. vs kr.). Det fremgår af nedenstående figur 3, at de årlige udgifter per barn fordelt på de tre indsatser er 5.8 gange højere, hvis barnet er institutionsanbragt sammenlignet med, hvis barnet modtager en hjemmebaseret indsats ( kr. vs kr.). I perioden 2013 til 2015, er udgifterne til de enkelte indsatser endvidere steget. Således var det i 2013, 3.5 gange dyrere, at anbringe på døgninstitution sammenlignet med en forebyggelsesindsats ( ,6 kr. vs kr.), mens det i 2014 var 2.3 gange dyrere, at anbringe på døgninstitution sammenlignet med, at forebygge ( kr. vs kr.). 1 I nedenstående udgifter, fremgår ikke udgifter til børn med en varig funktionsnedsættelse.

6 Figur 3. Årlig udgift per. barn fordelt på type indsats (2015) Forebyggel se indsatser Familieplej e kr. Netværkspleje Døgninstitution kr kr. Status - ressourcer til rådighed I Fanø Kommune varetages sagsbehandlingen af 2 socialrådgivere, der i gennemsnit bruger 37 timer/ugen på børne- og ungesager, svarende til 1 fuldtidsstilling. En sagsbehandler har således i gennemsnit 57 børnesager per år. Dertil kommer tid anvendt til diverse administrative opgaver (ansøgninger mv.) samt hele voksenområdet, hvor der i gennemsnit behandles 90 sager per år. I Fanø Kommune har hver socialrådgiver således i gennemsnit 73 sager per år.

7 Konsekvenser Fanø Kommunes manglende ressourcer på børneområdet har i perioden resulteret i faldende sags tal. En gennemgang af eksisterende sager illustrerer sager karakteriseret ved usystematisk sagsbehandling og mangelfuld opfølgning. Det estimeres, at Fanø Kommune i fremtiden vil opleve de langsigtede konsekvenser af dette i form af 1) antallet af børn og unge der havner i indsatser oppe af indsatstrappen stiger, 2) udgifterne til børneområdet stiger, 3) Færre truede børn opspores, og hjælpes. I bilag 4 Case (lukket punkt) illustreres i case, Fanø Kommunens manglende ressourcer til sagsbehandling, hvor manglende opfølgning og tidlig opsporing, resulterer i, at børn ikke får den fornødne hjælp, som de har behov for. Det estimeres, at den pågældende case med tidlig opsporende indsatser ville have kostet kr. per år, fremfor de kr. per år som det er tilfældet nu, hvor den unge er anbragt i døgninstitution (jf. figur 3).

8 Muligheder I denne del undersøges, om der er grundlag for etablering af Sverige-modellen i Fanø Kommune. Som det fremgår af statusrapporten på de forgående sider, er antallet af indsatser på børne- og ungeområdet relativt lavt. Antallet har tilmed været faldende i perioden Imidlertid er det forvaltningens hypotese, at antallet ikke er retvisende for det reelle behov. Incitamentet for implementering af Sverige-modellen skal således ses i forhold til, at sikre en grundig opsporing og dermed tidlig forebyggelse, ligesom det er målet med indsatsen, at de børn og unge, som allerede er anbragt, bringes trin nedad. Ressourcebehov: En konsekvens af, at der skal ske hyppigere og tættere opfølgning er, at sagstallet skal reduceres. I Sverige er der sager per sagsbehandler. I Herning Kommune, udenfor de såkaldte Sverige-distrikter, har en sagsbehandler i gennemsnit sager per år. De socialrådgivere i Herning Kommune, som er med i Sverige-modellen har i gennemsnit sager per år. Økonomi Socialrådgiverressourcen skal styrkes som en konsekvens af, at der skal ske tættere og hyppigere opfølgning. I Herning Kommune er der lavet en model, hvor investeringerne i opstartsåret medfører en medudgift som vil blive udlignet 2 år efter opstart (tabel 1). Tabel 1. Herning Kommune økonomi Sverige-modellen Besparelse på anbringelser Socialrådgivere + teamkoordinator Nettobesparelse I det følgende er der opstillet et økonomisk scenarie ved fuld implementering af Sverigemodellen i Fanø Kommune. Det følgende skitserede scenarie er et eksempel på ressourceomfang og indsatsmulighed. På baggrund af Fanø Kommunes størrelse, og det relative lave antal indsatser, skønnes det fra Forvaltningens ikke, at være realistisk, at implementere Sverige-modellen i en skaleret version, f.eks. svarende til 25 % af kommunens anbragte børn og unge jf. Sverigedistrikterne i Herning Kommune. Dette scenarie er derfor ikke skitseret i nedenstående løsningsmodel.

9 Foretrukken løsning (fuld implementering af Sverige-modellen) Forudsætningen for, at vi kan optimere børneområdet i Fanø Kommune er, at området tildeles ekstra ressourcer jf. Sverige-modellen. Ekstra tilførte ressourcer vil komme til udtryk som færre sager per sagsbehandler (svarende til sager per år), en tættere kontakt med barnet og familien, hyppige opfølgninger og et fokus på normalisering. Dette vil medvirke til, at sagsbehandleren har mere tid til den enkelte familie og det enkelte barn med mulighed for, at tilbyde flere børnesamtaler, der igen vil øge sandsynligheden for indsatser, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Forventede investeringer I Fanø Kommune varetages sagsbehandlingen på børneområdet på nuværende tidspunkt af en fuldtidsansat socialrådgiver. Sagsbehandleren har i gennemsnit 57 børnesager per år. For, at kunne nedbringe antallet af sager per sagsbehandler i Fanø Kommune, skal socialrådgiver ressourcerne opjusteres svarende til 1.5 ekstra fuldtidsansatte socialrådgivere. Det vil medvirke til, at hver socialrådgiver gennemsnitligt har 22.5 sager per år, og således holder sig indenfor det anbefalede antal sager per år, som er angivet i Sverige-modellen. Overfører vi økonomien illustreret i tabel 1, til Fanø Kommunes forhold, vil investeringerne se således ud i perioden : Tabel 2: Fanø Kommune investering Sverige-modellen Socialrådgivere Forventet positivt udbytte I Herning kommune, har de i periode nedbragt antallet af institutionsanbragte børn med 66 % (fra 12 til 4 børn). Hvis vi antager, at vi kan overføre Sverige-modellen, som den er blevet implementeret i Sverige-distrikterne i Herning, kan vi således potentielt reducere antallet af sager med institutionsanbragte børn med 66 %. En reduktion på 66 % i antallet af institutionsanbragte børn og unge i Fanø Kommune vil betyde, at 6 ud af de 9 institutionsanbragte børn (2014), vil havne længere nede på indsatstrappen og derved betyde en udgiftsreduktion på mellem kr kr. ( kr kr. per barn). 2 Årsløn for 1 fuldtidsansat socialrådgiver i Fanø Kommune er kr. inkl. pension.

10 Overfører vi besparelserne illustreret i tabel 1, til Fanø Kommunes forhold, vil det forventede positive udbytte se således ud i perioden : Tabel 3. Fanø Kommunes nettobesparelse ved investering i Sverige-modellen Besparelse på anbringelser Socialrådgivere Nettobesparelse Af tabel 3, illustreres en nettobesparelse i perioden på kr. Dertil kommer det forventede positive menneskelige udbytte for barnet eller den unge, og dennes familie. Forvaltningen henstiller til, at ovenstående scenarie er baseret på en del usikkerhed og på denne baggrund anslår forvaltningen, at der i 2016 kan blive tale om en mindre nettoudgift, i 2017 om en balance, og fremadrettet vil der være tale om en besparelse i et eller andet omfang alt andet lige. Begrænsninger og perspektiver Det skal noteres, at vi i ovenstående scenarie, har inkluderet både 11 og 52 og således både anbragte børn og børn, hvor der er etableret en forebyggende indsats. Ved implementering af modellen, skal der udarbejdes en strategi for, hvordan vi kanaliserer de ekstra tilførte ressourcer direkte til børneområdet. I Fanø Kommune er børne- og voksenområdet ligeligt fordelt mellem de to sagsbehandlere. Det skal endvidere noteres, at der i Herning Kommune i Sverige-distrikterne, foruden ansættelsen af fire socialrådgivere ligeledes er blevet ansat en teamkoordinator. Dette er ikke tilfældet i Fanø Kommune, og vil derfor muligvis udgøre en barriere i implementeringen af modellen. Skandia-modellen bør fremadrettet inkorporeres som et supplerende redskab i det forebyggende arbejde. Skandia-modellen er et redskab, der viser potentialet ved investeringer i forebyggelse.

11 Bilag 1. Antal indsatser Antal anbringelser Fanø Kommune 2013 Fanø Kommune I % af antal anbragte Fanø Kommune 2014 Fanø Kommune Ændring i antal % 45% 44% % 35% 40% Anbragte i alt % 20% 16% % 100% 100% Antal anbringelser Sverige distriktet 2013 Sverige distriktet I % af antal anbragte Sverige distriktet 2014 Sverige distriktet Ændring i antal % 7% 12% % 69% 74% Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Anbragte i alt % 24% 13% % 100% 100%

12 Bilag 2. Udviklingen i sager i Fanø Kommune i perioden

13 Bilag 3. Udvikling i udgifter i Fanø Kommune, Herning Kommune og Sverige-distriktet Foranstaltning anbringelser Regnskab 2013 Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet Anbragte i alt Foranstaltning Regnskab 2014 Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet anbringelser , , , Anbragte i alt Foranstaltning Ændring i regnskab (%) Fanø Kommune Herning Kommune Sverige-distriktet anbringelser (1%) (-65%) (87%) (-28%) (-1%) (9%) Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser Familieplejeanbringelser Institutionsanbringelser (11%) (6%) (-54%) Anbragte i alt (-7.2%) (2,3%) (-15%)

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Notat MHF/november Den svenske model

Notat MHF/november Den svenske model Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder

Læs mere

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Tidlig forebyggende indsats Private passere Tidlig forebyggende indsats Private passere Udviklingen i antal private passere i perioden 2012-2017 100 80 60 40 20 0 Privatpassere 90 86 67 59 96 97 Børn hos private passere 500 448 455 410 400 367 314

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Januar 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer

Læs mere

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og

Læs mere

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar

Læs mere

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse Sverigesprojektet - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse Projektbeskrivelse Center for Børn og Forebyggelse December 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016 Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen

Læs mere

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats. Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus

Læs mere

Hvad gør svenskerne?

Hvad gør svenskerne? Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c) BUSINESS CASE Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: TV01c: Omstilling af familieplejeområdet

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde Økonomien på det specialiserede børneområde er under pres. Det kan især tilskrives to forhold. For det første blev der i 2015

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

Notat socialomra det Fanø Kommune

Notat socialomra det Fanø Kommune Notat socialomra det Fanø Kommune Børneområdet Fanø Kommunes børneområde udgør pr. dags dato 6 sager. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager samt en blanding af sager,

Læs mere

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Solrød-model, BDO-analyse m.m. Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition

Læs mere

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til? Borås kommune Fakta 103.000 indbyggere 13. største kommune i Sverige 60 km øst for Göteborg Västra Götalands Län Ingen ekstreme værdier på centrale

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 1. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, marts 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Nettodriftsudgifter...

Læs mere

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 16 Børn og Familie Faktabeskrivelse Serviceområde 16 omfatter udgifter og indtægter vedrørende: Familieorienteret rådgivning og konsulentbistand Forebyggende

Læs mere

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017 Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag

Læs mere

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

BilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune

Læs mere

Børn og Unge August 2013

Børn og Unge August 2013 Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3 2. Indledning...5 3. Formål og mål...6 4. Organisering...8 5. Tidsplan...10 6. Indhold...12 7. Økonomi...19 8. Evaluering...20

Læs mere

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1 Familieafdelingen Strategi trategi for omstilling & udvikling Strategi for omstilling & udvikling Side 1 Indledning Familieafdelingen kommer i kontakt med børn, unge og deres familier, når der er opstået

Læs mere

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på døgnområdet Steinar Eggen Kristensen Udvikling i antal anbringelser 2006-20112011 Der har været en stigning g i antallet af døgnanbringelser g fra

Læs mere

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring: 1 - Høringsbrev BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Til: Center for Skole, Institutioner og Kultur: Lokal- MED og Center- MED Center for Børne- og Ungerådgivningen: Lokal- MED

Læs mere

Herningmodellen Børn & Unge

Herningmodellen Børn & Unge Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Notat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet.

Notat vedrørende besparelsesforslag med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet. Allerød Kommune Notat vedrørende besparelsesforslag 2016-19 med fokus på forebyggelse, effekt, og udviklingen af den faglige kvalitet. Ifølge Kommunaløkonomisk forum 2015 har Allerød kommune de laveste

Læs mere

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget. Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til

Læs mere

Anbringelse i slægt eller netværk

Anbringelse i slægt eller netværk Bilag 1 Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx DUÅ PMTO FFT Ungemodtagelsen Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention

Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention Velkommen til pressemøde om børn og ungeområdet Nye tiltag og FN s Børnekonvention Martha Lund Olsen Oktober 2016 Aktuelle analyser og arbejder på børneområdet: Analyse af de økonomiske og administrative

Læs mere

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen. Business Case Projekt: Ned ad trappen ud i livet Dato Børne- og Ungerådgivningen 27. januar 2016 2016-001656-3 Børne- og Ungerådgivningen Strandpromenaden 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Kontakt:

Læs mere

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge

Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Ledelsesinformation. 2. kvartal 217 Udviklingsplan: Kvalitet i arbejdet med udsatte børn og unge Velfærdsforvaltningen, juni 217. Indhold Baggrund og læsevejledning... 2 Baseline... 3 Bruttodriftsudgifter...

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Børn, Unge og Familieområdet er gennem 2 omgange, hhv. i april 2011 og april 2012, tilført midlertidige ressourcer som

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Til gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016

Til gengæld skal de hjemmebaserede indsatser i nærmiljøerne styrkes. Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016 Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 1. april 2016 Titel: Kommissorium for eventuel ændring af Trianglen Sagsbehandler: Christian Lorens HansenKlik her for at angive tekst. Halsnæs Kommune er i gang med en omlægning

Læs mere

Indstilling. Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 15. maj 2006 Implementering af anbringelsesreformen i Århus Kommune 1. Resume Anbringelsesreformen trådte i kraft

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016 Nøgletalskatalog Grundkatalog og vejledningsmateriale Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september Referencekommunenetværket Forebyggelsespakken, Tidlig Indsats Livslang Effekt 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen

Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Børne- og Ungestrategien BAL og Fællesskabsmodellen Februar 2017 Program for i dag 1. Vores Børne- og Ungestrategi 2. Fællesskabsmodellen (FM) 3. Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) 4. En ny fælles

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-

Læs mere

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april.

Forventningen til regnskabet for 2016 ultimo august er i øvrigt på samme niveau som forventningen ved opfølgningen ultimo april. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo august 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo august 2016 et merforbrug på 1,3 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet

Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme: Forebyggelse/anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet BØRNE- OG UNGERÅDGIVNING Dato: 15. marts 2016 Tlf. dir.: 4477 2919 E-mail: hbr@balk.dk Kontakt: Heidi Rostgaard Sagsid: 00.30.14-G01-2-16 Bilagsnotat vedrørende første budgetopfølgning for bevillingsramme:

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Sverigesmodellen i praksis

Sverigesmodellen i praksis Simon Østergaard Møller, Frederik Schmidt, Hans Skov Kloppenborg og Hanne Søndergård Pedersen Sverigesmodellen i praksis Erfaringer fra Herning Kommune efter to år Sverigesmodellen i praksis Erfaringer

Læs mere

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn

FAMILIE OG BØRN Budget Budgetbeskrivelse Familie og børn Budget 217-22 Budgetbeskrivelse Familie og børn Side 1 af 1 1. Det overordnede budget Politikområdet Familie og børn hører under Udvalget for Skoler, Familie og Børn, og har et samlet budget på 91,9 mio.

Læs mere

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet Opfølgningsrapport på Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 12 5. Mål 6 indsatstrappen...

Læs mere

Rapport. Lemvig kommune. Det specialiserede børneområde. Økonomisk potentialeestimering. Marts 2015

Rapport. Lemvig kommune. Det specialiserede børneområde. Økonomisk potentialeestimering. Marts 2015 Rapport Lemvig kommune Det specialiserede børneområde Økonomisk potentialeestimering Marts 2015 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 2 METODE OG DATAKILDER... 3 3 POTENTIALE...

Læs mere

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014 Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen Skandia-modellen Færre skal stå i skyggen Alle forældre har det samme håb for deres børn: At de får et rigt og meningsfuldt liv og kommer til at bidrage til fællesskabet. Og dermed også, at de ikke kommer

Læs mere

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter:

Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Svendborg kommune Familieafdelingen 19. april 2010 Notat vedr. budgetopfølgning i Familieafdelingen med beskrivelse af konsekvenser og følgeudgifter: Udgangspunkt: Familieafdelingens budget for 2010 udgør

Læs mere

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16.

Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde. Pr. 31. september Forbrug juni 16. Forbrug maj 16. Månedlig budgetopfølgning på det specialiserede børneområde Pr. 31. september 2016 Hovedtal: Funktioner Korrigeret budget 16 jan. 16 febr. 16 mar. 16 april 16 maj 16 juni 16 juli 2016 august 2016 september

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Tværgående. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål Opfølgning regnskab Tværgående Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn

Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn Rigsrevisionens notat om beretning om indsatsen over for anbragte børn December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere