Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Kløverbo 2015 Leder: Helle Bruhn

2 Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe 0 0 Antal Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 24 72,7% 23 82,1% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 6 18,2% 5 17,9% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 2 6,1% 0 0,0% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 1 3,0% 0 0,0% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0 0,0% 0 0,0% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Se nederst på siden for yderligere info om placering. Antal underretninger 2 2 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunens familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Antal trepartssamtaler 0 1 *En trepartssamtale er en samtale mellem dagtilbudet, familierådgivningen og forældrene på baggrund af en bekymring i barnets trivsel. Der afholdes som regel trekantssamtaler før der foretages en underretning. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total Generel indsats 24 75,0% 22 81,5% Fokuseret indsats 2 6,3% 5 18,5% Særlig indsats 6 18,8% 1 3,7% *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. Den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) Antal ansøgninger 5 2 Hvor mange er bevilliget 5 2 Antal der gør brug heraf 3 1 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 5 2 Personalets sygefravær i % 7,02 Kortidsfravær 0,87 Langtidsfravær 6,14

3 Antal studerende Lønnede studerende 0 0 Ulønnede studerende 0 0 PAU-elever 0 0 Har institutionen madordning for børnehavebørn? nej nej Økologimærke 0 0 Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ,0% Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau 30 16,0% Har lederen en fuld diplom i ledelse? ja ja Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? nej nej Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 1 0 Antal kompetencepædagoger 3 2 Kompetencepædagoger; Natur ja 0 Kompetencepædagoger; Sprog ja 0 Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja 1 Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk 1 Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. nej nej

4 Lederens kommentar til talmaterialet 2015 har været præget af store forandringer. Vi har som så mange andre steder, på grund af faldende børnetal, som også tydelig fremgår af talmaterialet, måttet igennem en afskedigelses proces hvor det var nødvendigt at sige farvel til en medarbejder. Vi var og er en lille institution, normeret til 40 børn og dermed heller ikke så mange medarbejdere. Det betyder at vi kender hinanden rigtig godt, og kollegaer i mellem får ofte en tæt relation til hinanden. Det er en stor fordel, når hverdagens arbejdsplan skal hænge sammen, for alle er villige til at yde en ekstra indsats, når eller hvis en kollega har brug for fri eller ferie. Derimod er den tætte relation, ikke længere en fordel når der som hos os skal afskediges på grund af faldende børnetal. Samtidig blev det politisk besluttet at vi fusionerede med Børnehuset Ødis pr. 1.oktober. En fusion der på alle måder beriger fagligt, socialt og pædagogisk for både for børn og voksne og som på den lange bane er et aktiv for begge institutioner. Men fusionen har også betydet nye funktioner for enkelte medarbejdere, som derfor har valgt at søge nye udfordringer. Jeg oplever i hverdagen en flok dybt engagerede medarbejdere der tager deres fag alvorligt. Jeg oplever medarbejdere der altid er klar til at yde en ekstra indsats når der er brug for det. Men jeg oplever også at de mange forandringer hos den enkelte medarbejder har betydet; sorg over at miste de medarbejder der enten blev afskediget eller gik frivilligt, uro, bekymringer for fremtiden, frustrationer og søvnløse nætter. Endnu er fusionen kun i sit begyndelse stadie og der er derfor stadig lang vej endnu. Meningen med dette lille oprids af 2015 s udfordringer er ikke en beklagelse, men en mulighed for mig som leder at anderkende de medarbejdere, der på trods af store udfordringer, har formået at agere professionelt, med et højt engagement og med en positiv og humoristisk tilgang til næsten alt hvad de er blevet budt. Vi har arbejdet med fusionen aktivt siden august Der blev i den forbindelse oprettet en sparringsgruppe bestående af to medarbejdere, en fra hver institution, begge ledere og vores pædagogiske udviklingschef Suzan Werther Andersen. Den sparringsgruppe med opbakning og sparring fra Suzan, sammen med en yderst stor velvilje fra medarbejder og ledere har efter min overbevisning gjort fusionen og det fremtidige arbejde med fusionen, spiseligt og brugbart for alle der fremover skal arbejde videre med de udfordringer og problematikker der stadig vil komme. Med hensyn til tallene for sygefravær og antal personaletimer fremkommer det samlede tal for den fusionerede institution Søbo under den tidligere daginstitution Ødis.

5 Kompetenceprofil for børn fra 2009 og 2010

6 Lederens kommentar til kompetenceprofil Kompetenceprofilen viser et øjebliksbillede af børn født mellem den 1. januar 2009 og 31. december Profilen afspejler et rigtig fint billede af den børnegruppe som er klar til at komme i skole her i Vi oplever en gruppe børn der på trods den støt stigende fokus på individualitet og med en adfærd der følger af dette, ligger rigtig fint på kompetenceprofilen. De er sprogligt dygtige, og kan fint kommunikere hvad de kan og gerne vil og ikke vil. De er kreative med sproget og er motorisk velfungerende. Vi arbejder dagligt med at styrke alle seks kompetencer hos børnene: derudover har vi samtidig i 2015, første halve år lagt særlig vægt på de sociale kompetencer og andet halvår på kulturelle udtryksformer. Vi har haft fokus på de sociale kompetencer fordi, vi oplever at børn er udfordret på de sociale kompetencer. Den stigende fokus på individualiteten gør at det er rigtig svært for mange at indgå i et fællesskab. Og en af forudsætninger for at det enkelte barn har lyst til at lære eller deltage i fællesskabet er at være i trivsel. En af de ting vi oplever som allervigtigst for børns trivsel er venskaber, og at de har en plads i kammeratskabsgruppen. I bogen Sundhedspædagogik i Børnehaven af Anette Schulz og Ulla Pedersen, side 8 og 9 er der beskrevet tre faktorer som er afgørende for vores sundhed. Og en af de faktorer er; ønsket om at have gode og stabile relationer, som kan hænge direkte sammen med: Om barnet er tilknyttet daginstitutionen. Om mennesket/barnet finder de aktuelle sociale fællesskaber attraktive og vedkommende. Om de sociale fællesskaber er villige til at lukke mennesket ind. Derfor bliver arbejdet med sociale kompetencer ikke kun vigtig fordi vi har en lov der siger vi skal, men fordi det er en grundlæggende kompetence at besidde, ikke kun fordi børn har brug for at lære at man skal være gode ved hinanden eller kunne samarbejde, men fordi det er grundlæggende vigtig for den generelle trivsel at der er nogen der har lyst til at lege med mig. Derfor har begrebet inklusion, som der har været fokus på gennem hele 2015 med bl.a. uddannelse af pædagoger, blevet et pædagogisk redskab til at få fokus på hvordan og hvorfor det er så vigtigt at skabe inkluderende fællesskaber.

7 Når vi kigger på den kulturelle del af profilen, ligger den lidt under gennemsnittet. Det har vi egentlig oplevet at den har gjort alle de år vi har lavet kvalitetsrapport. Det er især pindende: Kultur-musik og sang som kommunikation Kultur-musikalsk fantasi, viden og værdier. Kultur-musikkens håndværksmæssige side. Som tidligere nævnt oplever vi kreative og fantasifulde børn både via sproget, deres kognitive formåen og via deres handlinger. Men lige præcis på de tre ovenstående er der ikke den store viden/kreativitet. Det handler i høj grad om at børnene skal præsenteres for den musikalske måde at udtrykke sig på. Så her har ledelse og pædagoger et stort ansvar for at få sat gang i den side af børnenes kompetencer.

8 Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål Indsatser i 2015 Eksisterende strategier/politikker Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Design/Innovation 1.KK vision 2.Designstrategi 3.Rammer f. pæd. læreplaner udnyttelse af huset ved faldende børnetal Designproces omkring vores pædagogisk dag. udnyttelse af huset ved faldende børnetal udnyttelse af huset ved faldende børnetal Tidlig indsats og inklusion 1.Plads til alle store som små (Fælles strategi) 2. Strategisk Plan på Børneområdet for Plads til alle store som Små 3.Ramme for pædagogiske læreplaner sociale kompetencer omkring venskaber og fællesskaber. 2 medarbejder på inklusions kursus 1 medarbejder har taget diplom modul. Et stort fokus på implementering af inklusions teori i hverdagen Et stort fokus på børnenes hverdag og deres plads i fællesskabet.

9 Forældreinddragelse inddragelse af den verden vi fungerer i Styrelsesvedtægten for forældrebestyrelser Bedsteforældredag Arbejdsdag Besøger de lokale virksomheder som fx bondegårde, brandstationer. Samarbejde med den lokale friskole både til kommende skolestartere og til aktiviteter samt invitation til diverse teaterstykker og gøre brug af deres lokaler. Samarbejde med de lokale dagplejer ved bl.a. sangens dag. sammenlægning af Ødis og Stepping børnehaver. Implemtering af nemintra. Dagligt forældre kontakt. Start og farvel samtaler. Planlægning med at imødekomme de tilbud der ligger og vi kan gøre brug af. sammenlægning af Ødis og Stepping børnehaver. Workshop omkring inddragelse af omverdenen. Tydelig og udførlig information omkring børnehavens mål og værdier, daglige aktiviteter til forældre. Synlig ledelse omkring forældre kontakten. Adgang til den lokale hal. Vi lejer bus 6 8 gange årligt til alle mulige steder bl.a. i og omkring Kolding som fx nicolai og bibliotek

10 Rammesætning 1.Koldingmodellen(ledelse) 2.Designstrate-gi 3. Etc. 4. køreplan for fusioner Rammer for arbejdet med kommende skolebørn. Læreplaner Kompetencehjul Månedsplaner Halvårlige læreplanstemaer Børnemiljøvurdering Implemtering af nemintra. Forældremøde Tilbud om start og farvel samtaler. Teorien omkring inklusion danner rammen for arbejdet med inklusion. sammenlægningen af Ødis og Stepping børnehaver. Implemtering af nemintra Smittemodel til dokumentation og evaluering af læreplanstemaer og aktiviteter Læreplaner som baggrundsmateriale for planlægning af hverdagen. sammenlægningen af Ødis og Stepping børnehaver. Implementering af nemintra Arbejdstidsplanlægning. Strukturering af design og inklusions implementering. APV og trivselsmålinger til strukturering og arbejde med arbejdsmiljøet. Månedlige personalemøder til både praktiske og faglige områder. Kompetencehjul til individuelle hensyn. Månedsplaner. Halvårlige læreplanstemaer Ansvarsområder til den enkelte pædagog;

11 naturansvarlig, sprogansvarlig, designansvarlig Arbejdsmiljø- Repræsentant til de opgaver Børnemiljøvurdering til inddragelse af børnene i hverdagen Ugentlig stuemøder til planlægning. Deltagelse i kurser og uddannelse der styrker fagligheden og styrker kvaliteten af børnenes hverdag