Vildsvinehegn lang den dansk-tyske grænse orientering om principielle afklaringer vedrørende linjeføring

Transkript

1 NOTAT Vadehavet Ref. MBRIN Den 1. juni 2018 J.nr. NST Vildsvinehegn lang den dansk-tyske grænse orientering om principielle afklaringer vedrørende linjeføring Beskrivelse af principielle afklaringer Strækningen langs den dansk-tyske grænse er 67,7 kilometer. Grænsen følger på de fleste strækninger et landskabselement såsom vandløb, grøft, dige eller levende hegn, støder op til veje eller går gennem forskellige typer naturområder, hvor der skal tages stilling til den konkrete placering af hegnet, så flest mulige hensyn er varetaget samtidigt med at hegnets formål er opretholdt. Vildsvinehegnet langs den dansk-tyske landegrænse er søgt placeret så tæt på den dansk-tyske landegrænse, som det er muligt under hensyntagen til lodsejere, veje, vandløb, sammenhængende naturområder etc. Der hegnes ikke i bysamfund og ved beboelse, samt ved krydsende veje og vandløb. Når hegnet er etableret, vil de eksisterende naturlige forhold omkring hegnet retableres, og hegnet i sig selv vurderes at have en ubetydelig arealinddragelse. Alle adgangsveje som i dag krydser grænsen, vil også efter opsætning af hegnet kunne benyttes. Liste over principielle forhold: 1. Hegnets udformning. 2. Delstrækninger langs vandløb. 3. Delstrækning fra Rudbøl til Møllehus (Rudbøl sø og Magisterkogen). 4. Delstrækning ved Hasberg Sø og Bremsbøl Sø omkring tæt på grænseovergang. 5. Delstrækning ved Frøslev Mose. 6. Delstrækning nær bebyggelse. 7. Delstrækninger langs med vej. 8. Delstrækning ved Vadehavet. 9. Delstrækning ved Gendarmstien ved Kruså og Padborg. Baggrund og beslutninger vedrørende ovennævnte: 1. Hegnets udformning Baggrund: For at etablere et hegn, der så effektivt som muligt kan holde vildsvin, der spreder sig fra Tyskland ude af Danmark, har Fødevarestyrelsen angivet forskellige forhold ved hegnet, som designet skal leve op til. Udgangspunktet er, at hegnet skal være 1,5 meter højt og gravet 0,5 meter i jorden det er begge dimensioner, der skal forhindre vildsvin i at hoppe over hegnet eller grave sig under hegnet Hvor der er et vandløb eller en grøft tæt på hegnet, så der opstår en voldgravseffekt, kan hegnshøjden reduceres til ca. 1,2 meter. Hegnet skal derudover være konstrueret til at kunne modstå trykket fra et fuldvoksent vildsvin, som forsøger at forcere det. Naturstyrelsen Skovridervej Gram Tlf Fax CVR EAN vad@nst.dk

2 Løsning: Hegnet udføres i stål svarende til det illustrerede herunder. Den viste hegnstype anvendes ofte ved hegning af industrianlæg. Hegnet er meget stabilt med maskestørrelser på 5 x 20 cm, og det monteres på jernstolper for hver ca. 2,5 meter. I områder, hvor overfladen af andre hensyn skal bevares intakt, f.eks. på udsatte vandløbsbræmmer, på diger og i fugtige områder, vil en 0,2-0,3 meter høj stålplade blive presset ned som alternativ til det nedgravede hegn. Hegnet får en maskestørrelse på ca. 5 cm i bredden og 20 cm i højden, hvilket tillader padder, krybdyr, småfugle og insekter samt de helt små pattedyr (mus, egern, mår etc.) at kunne passere. Hegnet vil have en farve, så det er indpasset bedst muligt i landskabet og naturen på strækningen. For omtrent hver 100 meter eller efter behov og ved ledelinjer i landskabet (levende hegn, diger, markskel etc.) er hegnet udformet med en 20*20 cm åbning forneden i hegnet, der skal tilgodese spredning af de lidt større pattedyr (odder, bæver, brud, hare, grævling, ræv, guldsjakal m.fl.). 2. Delstrækninger langs vandløb. (bilag A+B) Baggrund: Størstedelen af den dansk-tyske grænse løber i vandløb eller grøfter. På en 27 km lang strækning fra grænseovergangen ved Sæd til Sofiedal løber grænsen i et kunstigt udrettet vandløb (Sønderå/Gammelå/Skelbæk) med en bredde på 1-4 meter, normalt med landbrugsjord grænsende op til vandløbet. Vandløbsregulativer for grænsevandløbene kræver en 8 meter bred zone langs med vandløbet, hvor lodsejer skal tåle kørsel i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, samt acceptere at opgravet materiale fra vandløbsvedligeholdelsen lægges på lodsejers jord. Løsning: Ved fastlæggelsen af hegnstraceet er der som udgangspunkt taget afsæt i en placering uden for bræmmezonen det vil sige med en afstand af 2 meter fra vandløbsskråningens top (vandløbskanten). I de vestvendte vandløb, der er beliggende i Tønder kommune, placeres hegnet pga. hensyn til vedligehold af vandløbet kun 1 meter fra vandløbskanten. Med en afstand på 1-2 meter fra vandløb generes de private lodsejere mindst muligt, både hvad angår den jord som skal ud af drift, men i lige så høj grad adgangsveje, dræn, vindmøller, markdrift osv. Dette understøttes af den dialog, som har været med hver enkelt lodsejer på strækningen. Ved en placering 8 meter fra vandløbskant, så hegnet kommer helt ud af vedligeholdelseszonen, vil det påvirke minimum 35 lodsejere på de ca. 16 ha jord, som i praksis ikke vil kunne dyrkes og derfor skal erstattes, og markdriften på de marker som støder op til hegnet. Det vil derudover kræve minimum 23 låger eller færiste, to vandløb og grøfter vil skulle rørlægges, anlæg til vand (hydranter) og adgangsveje skal flyttes, ligesom adgangen til 2

3 14 vindmøller besværliggøres væsentligt. Ved at placere hegnet tæt på vandløbet (så der opnås en voldgravseffekt) kan højden på hegnet reduceres fra 1,5 meter til ca. 1,2 meter. Denne lavere højde vil stadigvæk gøre det muligt for kommunen at vedligeholde vandløbet, ved at entreprenøren arbejder hen over hegnet. Tønder kommune har påpeget, at deres fortsatte vandløbsvedligeholdelse er helt afhængigt af, at hegnet ikke står eksempelvis 2, 3 eller 4 meter fra vandløbskanten, såfremt hegnet skal placeres inden for den nævnte 8 meter zone. I givet fald skal hegnet placeres 1 meter fra vandløbskanten. De pågældende grænsevandløb løber mod vest ud i Vidåen. I sagens natur øges vandløbsbredden med den øgede vandføring, og på det bredeste sted på vandløbsstrækningen er Sønderåen 16 meter. På dele af strækningen er vandløbene meget dybtliggende i terrænet, og det kan derfor være umuligt for en maskinfører at se ned i åen nærmest bredden, hvis maskinen er placeret for langt fra kanten. Dette er særligt vanskeligt, når der skal arbejdes med en snoet strømrende, der skal udnytte hele vandløbsbredden. Disse forhold begrunder, at entreprenøren, efter Tønder kommunes oplysning, skal kunne komme ind på maksimalt 1 meter fra vandløbskanten, for at kunne oprense vandløbet tilfredsstillende i hele dets bredde. Ved anlægsarbejde inden for 2-meter bræmmen langs vandløb skal der tages særlige hensyn for at undgå erosion af vandløbsbrinker. Naturstyrelsen har ved dialog med Tønder Kommune fået oplyst, at det er Tønder Kommunes opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre anlægsarbejdet uden at kompromittere disse hensyn. Dels er der tale om stærkt regulerede vandløb med ringe fald i et meget fladt hedeslette- og marsklandskab, hvor risikoen for brinkerosion er lav. Dels kan der tages særlige hensyn ved, på følsomme strækninger (i fht. risiko for erosion), ikke at anlægge hegnet som ved den øvrige strækning, hvor der graves en rende på 0,5 meter. En alternativ og mere skånsom anlægsmetode vil her være, at den underjordiske del af hegnet etableres ved, at der trykkes en stålplade ca. 0,3 meter ned i jorden. Det aftales konkret med vandløbsmyndigheden, hvor der skal tages disse hensyn, når selve projekteringen går i gang. I de opstrøms dele af vandløbssystemet, samt i det østvendte vandløb Kruså, der er et væsentligt mindre vandløb med et stærkt fald beliggende i et morænelandskab, er der ikke samme behov for at komme så tæt på vandløbskanten som dér, hvor vandløbene er bredere og ligger dybere. Derfor kan man godt på disse strækninger (der alle er beliggende i Aabenraa Kommune) acceptere, at hegnet holdes uden for den lovgivne 2 meters bræmme. 3

4 Illustration af hegnet placeret 2 meter fra grænsevandløb 3. Delstrækning fra Rudbøl til Møllehus (Rudbøl sø og Magisterkogen, bilag C). Baggrund: Denne delstrækning løber langs ca. 6,6 km af grænsen, og består af et naturområde, udpeget som en del af et større Natura 2000-område, med Rudbøl Sø og Vidåen med tilgrænsende sump- og mosearealer. Vidåen løber i et 750 meter bredt tracé på denne strækning og vandstanden svinger meget i løbet af året. Af samme grund er der å-diger på hele strækningen. Hegning i dette vand- og sumpområde er kompliceret, og derfor har en række tekniske løsninger været drøftet. Løsning: Hegnet placeres ved digefoden på sydsiden af det danske å-dige ned mod Rudbøl Sø og Vidåen. Denne placering vurderes som den bedste, når det pga. de sumpede forhold ikke er muligt at hegne umiddelbart ned mod grænsen. Placeringen indebærer, at der vil være et dansk område på ca. 230 ha mellem hegnet og grænsen, og der således frahegnes en del af dansk territorium mod Tyskland. Ved en placering af hegnet langs med digefoden brydes hegnslinjen kun få gange af låger eller færiste, og landbrugsdrift nord for diget generes ikke. Tønder Kommune, Digelaget for Tøndermarsken og Naturstyrelsen påvirkes som lodsejere. Der vil med denne løsning være en ca. 100 meter bred åbning hen over Vidåen, hvor Sønderå løber sammen med Vidåen i nærheden af Møllehus. Vandstanden i Vidåen kan variere meget, bl.a. afhængig af slusepraksis ud mod Vadehavet. Efterfølgende vedligehold af hegnet vil derfor besværliggøres af det materiale, som aflejrer sig på hegnet, når vandstanden er høj, og vandløbets strøm fører f.eks. kviste, blade m.v. med sig. Det kan ikke udelukkes, at i ekstreme tilfælde kan vandstanden være så høj, at vildsvin kan svømme over hegnet. Der skal tages hensyn til den bløde jordbund ved etablering af hegnet. Naturstyrelsen har tidligere foreslået en flydespærreløsning i Rudbøl Sø og Vidåen for at undgå hegning, men denne løsning er fravalgt igen, da den har vist sig meget omkostningstung (10-18 mio. kr. afhængig af rørdimension). Dertil kommer, at der ikke er erfaring med en lignende løsning hverken nationalt eller i andre lande, hvorfor der er usikkerhed om anlæg, vedligehold og reparation i vandmiljø, og virkning af flydespærren i forhold til at begrænse vildsvins spredning. Endeligt vil forankring af flydespærren langs de 6,6 km kræve mere end forankringspunkter på bunden af Rudbøl Sø og Vidåen, hvilket ved anlæg og efterfølgende vil kunne påvirke bundforhold og vandmiljø, uden at det på nuværende tidspunkt kan vurderes i hvilket omfang. 4

5 4. Delstrækning Hasberg Sø og Bremsbøl Sø ved grænseovergang ved Sæd (Bilag D). Baggrund: På begge sider af den nord-syd gående jernbane med nærmeste stop i Tønder og Niebüll ligger to naturområder i form af lavvandede søer med tilgrænsende engområder og rørskovsområder. Delstrækningen vedrører ca. 3 km af grænsen, og grænsen forløber her i et reguleret vandløb, Sønderåen, som afgrænser begge naturområder mod syd. Å-diger afgrænser dem mod nord. De to naturområder er dermed klemt inde mellem vandløb og å-dige, hvilket gør en placering af hegn kompliceret. Løsning: Linjeføringen følger samme løsning som beskrevet under punkt 1 (delstrækninger langs vandløb), og hegnet placeres derfor 2 meter fra Sønderåen. Det er denne løsning, som samlet set vil påvirke naturområderne, lodsejere og anlæg mindst. 5. Delstrækning ved Frøslev Mose (Bilag E). Baggrund: På en strækning på 2,5 kilometer går grænsen gennem Frøslev Mose, som sammen med den tyske Jardelund Mose udgør et større naturområde, der er udpeget som Natura 2000-område med fx nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose, og hvor der forekomst af fuglearter såsom trane. For at fremme naturudviklingen i området er vandstanden hævet, hvilket har haft en positiv virkning på udvikling af højmosen, men som også betyder, at hegning tværs gennem mosen vil være en meget vanskelig opgave anlægsteknisk, og vil risikere at påvirke naturværdierne negativt i området. Løsning: Der hegnes uden om Frøslev Mose, således at naturområdets integritet bevares, og naturværdierne friholdes. Der vil dermed være et område på omkring ca. 340 ha mellem hegnet og grænsen, hvor vildsvin skal reguleres, såfremt de kommer ind i området. Hegnets længde forøges med ca. 2 kilometer ved denne linjeføring nord for mosen. Hegnet sættes fortsat på statens areal. 6. Delstrækninger nær bebyggelse i det åbne land (Bilag F). Baggrund: Udgangspunktet er, at der ikke hegnes i byer. Uden for byerne løber grænsen nogle steder umiddelbart op mod bebyggelse, hvor et hegn på 1,5 meter vil have stor påvirkning af den enkelte lodsejer, og hvor adgangsveje til ejendommene ved låge eller færist vil gøre adgang besværlig. Ved de pågældende beboelseshuse gennemskæres grænsen af en nord-sydgående vej, som i forvejen skal holdes åben i henhold til Schengenaftalen. Løsning: Der hegnes ca. til have-skel ved de få beboelsesejendomme, som ligger langs grænsen uden for byer. Dvs. der vil ikke være hegn foran eller umiddelbart op mod de nævnte ejendomme. Der vil dermed være en åbning i hegnet, som omfatter beboelsesparcellen. Af bilag fremgår de konkrete åbninger i hegnet ved veje, jernbaner, vandløb og beboelse, og af den tilhørende tabel fremgår hvornår der er tale om beboelse. 7. Delstrækninger langs med vej og op mod tværgående vej (G). Baggrund: Ca. 9,6 km af grænsen løber i vejgrøfter umiddelbart op mod kommunal vej. Hegnet skal her placeres, så vedligehold af vejgrøft fortsat er mulig og så vejsikkerheden ikke kompromitteres. På 14 steder krydser grænsen nord-syd gående veje. Hegnet skal slutte før den tværgående vej, så vildt ikke ledes ud på vejbanen med fare for trafiksikkerheden. Løsning: Hvor hegnet løber langs med veje, placeres hegnet tæt på vejen (1-2 meter) med hensyn til vejsikkerhed. Hvor det lokalt er muligt at placere hegnet på den anden side af vejgrøft (væk fra vejen), vælges denne løsning. Ved krydsende veje afsluttes hegnet mellem 2 og 20 meter før vejen af hensyn til vildtpassage. Afstanden fra vejen til hegnet afhænger af trafikintensitet, hastighed og lokale forhold, såsom oversigt 5

6 etc., således, at der ved en kombination af lav trafikintensitet og hastighed, og med gode oversigtsforhold accepteres en fri afstand mellem hegn og vej på ned til 2 m. For større og mere befærdede veje vil afstanden være minimum 5 m og ved større trafikanlæg vil afstanden være over 20 m. Ved banebroen mellem Tønder og Niebüll afsluttes hegnet ved broens rækværk. Hegnet udføres med demonterbare sektioner i bredde af ca. 5 m således, at der kan udføres drifts- og vedligeholdsarbejder af og ved broen. Ved banen i Padborg afsluttes hegnet mod Industrivej på vestsiden. På østsiden afsluttes hegnet ca. 20 m fra nærmeste spor. 8. Delstrækning ved Vadehavet. Baggrund: Grænsen mellem Danmark og Tyskland starter i vest ude i Vadehavet mellem den tyske ø, Sild og den danske ø, Rømø. Vadehavet er stærkt tidevandspåvirket, og det er et sårbart naturområde at etablere tekniske anlæg i. Når det er lavvande, vil større pattedyr afhængigt af vindforhold kunne passere grænsen flere hundrede meter ude i Vadehavet. Løsning: Der hegnes ikke ud i selve Vadehavet. Hegnet stopper, hvor forlandet vest for det fremskudte dige ender. Hvis det på et tidspunkt viser sig nødvendigt, kan hegnet forlænges ud i Vadehavet med en faskine, som vil kunne fungere som en barriere på linje med et hegn. Faskiner er en konstruktion, som kendes fra Vadehavet i forbindelse med opbygning af nyt forland/digesikring, og som både historisk og i dag anvendes til dette formål. 9. Delstrækninger op mod Gendarmstien ved Kruså og Padborg (H). Baggrund: Gendarmstien er en meget brugt vandrerute, både af lokale og af vandreturister. Den fremhæves på Gendarmsti.dk som en af Danmarks smukkeste kystnære vandreruter. Stien er desuden godkendt som europæisk vandrerute. Stien forløber på en strækning på ca. 2,9 km meget tæt på grænsen, og placeringen af hegnet kan derfor påvirke oplevelsen langs med stisystemet. Det gælder fx i Kollund Skov nær Flensborg Fjord, i det åbne land vest for Kruså og langs med den tyske sø, Niehuuser See. Løsning: Hegnslinjen er fastlagt i samarbejde med Aabenraa Kommune, således at hegnet påvirker Gendarmstien mindst muligt, samtidigt med at formålet med hegnet opretholdes. For de tre ovennævnte strækninger betyder det, at hegnet i Kollund Skov placeres terrænmæssigt forskudt fra Gendarmstien, i skoven nord for stien. I det åbne land vest for Kruså placeres hegnet helt op mod et levende hegn, så det ikke kommer til visuelt at være meget tydeligt ind mod det tætte buskads. Ved Niehuuser See placeres hegnet tæt på søen i en ellesump, så der holdes den størst muligt afstand til Gendarmstien. 10. Afslutning af hegn ved Flensborg Fjord (I) Baggrund: Hegnet skal afsluttes mod øst på ca. 1 meters dybde i Flensborg Fjord ved Skomagerhuse. Da det er et område, hvor sandsynligheden for spredning af vildsvin fra syd er relativt stor, er det valgt at etablere en løsning, som går et stykke ud i vandet på den lavvandede del. Dette er valgt for at gøre passage sværere for vildsvin, om end det ikke kan udelukkes, at vildsvin kan svømme uden om afspærringen. Løsning: Der etableres en flydespærre fra hegnet på strandbredden og ca. 30 meter ud i fjorden til ca. 1 meters dybde. Flydespærren vil bestå af PVC rør med en diameter på 0,4-0,7 m, der forankres med kæder til betonklodser på bunden af fjorden eller til nedrammede træpæle. Modsat ved Rudbøl Sø og Vidåen, vurderes en flydespærre i denne udformning og på så kort en strækning ikke at indebære nævneværdige problemer ved anlæg eller vedligehold. 6

7 Bilag A

8 Bilag B

9 Bilag C Signaturforklaring Linjeføring Magisterkog linjeføring Landegrænse

10 Bilag D

11 Bilag E

12 Bilag F Signaturforklaring Vildsvinehegn Åbninger i vildsvinehegn, se beskrivelse i vedlagte skema

13 Oversigt over åbninger i vildsvinehegn: Signatur åbning bredde ca. (m) beskrivelse Silftoftvej, Højer + ejendom Rudbølvej, Rudbøl + ejendomme Rosenkranz + ejendomme Rudbøl Vandløb, Vidåen, Magisterkog 4 70 Møllehusvej, Ubjerg + ejendom 5 6 Jernbane, Bramming-Tønder-banen, Bremsbøl 6 15 Sønderløgumlandevej, Sæd 7 15 Vindtvedvej, Sæd/Lydersholm + vandløb, Sønderå 8 8 Vandløb, Sønderå/Gammelå deling 9 6 Bejerskrovej, Lydersholm Pebersmarkvej, Perbersmark 11 8 Grænsevejen, Lille Jyndevad Sofiedalvej/Zur Fehle, Sofiedal, + tysk ejendom 13 8 Kristiansmindevej, Kolonisthuse Ejendom, Kristiansmindevej Sønderjyske Motorvej Industrivej, Padborg + Jernbane, Vamdrup-Padborg-banen, Padborg Haraldsdalvej, Padborg + ejendom Flensborgvej, Kruså Vandløb, Kruså 1903 total m 1,903 total km

14 Bilag G

15 Bilag H

16 Bilag I Signaturforklaring Linjeføring Flydespærre