Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008"

Transkript

1 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode: SMTTE og LP-model i kombination 3. Beskrivelse af arbejdet: 4. Mundtlig evaluering af arbejdet med DAS, lærergruppen 5. Opsamlende evaluering 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS Vi har på Unge Hjem iværksat et udviklingsarbejde med udgangspunkt i den anerkendende samtale. Samtalen og det at møde eleverne med tillid har altid været et centralt omdrejningspunkt for skolens arbejde. Vi er således en skole, der bryster os af ikke at have automatiske reaktioner fx i form af hjemsendelser eller andre straffe i forbindelse med overtrædelser af skolens regler. Vores udgangspunkt vil altid være samtalen og balancen mellem hensynet til den enkelte elev og skolen som sådan. Uddrag fra efterskolens værdigrundlag: Vi ønsker både i undervisning og samvær: At pege på en kristen livstolkning som meningsgivende omdrejningspunkt for menneskelivet. At møde eleverne med tillid i håbet om, at de udvikler sig til frie og selvstændige mennesker. At styrke elevernes oplevelse af at være en nødvendig del af et fællesskab og derved styrke deres mod og evne til at tage ansvar for sig selv og andre. At give eleverne mulighed for at prøve egne kræfter med det mål at opdrage til demokrati og samfundsliv, så der opnås respekt for fælles beslutninger og for mindretals rettigheder. At lære eleverne nødvendigheden af udfordring, engagement, fordybelse og udholdenhed. At lade eleverne opleve værdien af livets mangfoldighed og opnå forståelse af sig selv som en del af en historisk sammenhæng. At være et trygt hjem for eleverne med plads til forskellighed. Udviklingsarbejdet tager således udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Vi har valgt at koncentrere os om tre områder: Vi ønsker, at møde eleverne i samtale med respekt og anerkendelse, så vi skaber grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker eleverne skal møde hinanden i samtale med respekt og anerkendelse, så der skabes grobund for livsmod og livslyst. Vi ønsker at få større opmærksomhed på forholdet mellem individ og fællesskab. 1

2 I DAS-udvalget har vi valgt at starte med at fokusere på den første. Det er planen, at vi på længere sigt gerne vil lave et paradigmeskifte på Unge Hjem, hvor vi ændrer omgangsformen alle mennesker imellem sådan, at Unge Hjem bliver et sted, hvor det konstant ligger implicit i mødet mellem alle mennesker, der har deres gang her, at man taler anerkendende til og om hinanden. Men vi starter altså med at fokusere på forholdet mellem lærer og elev. Det er nemlig vigtigt, at vi som lærere/personale først lærer at mestre det anerkendende sprog og det anerkendende møde dvs. den anerkendende tilgang før vi begynder at forlange, at eleverne kan gøre det samme hinanden imellem. Vi har forsøgt at lave et stykke udviklingsarbejde i fire faser, hvor fokus er, at det skal være konkret, nærværende og anvendeligt. Udviklingsarbejdet omfattede i første skoleår 1 x pædagogisk dag, en øvelsesperiode og 2 x internt kursus, foråret Udviklingsarbejdets fire faser er: 1. Oplæg, teori, øvelse, Ole Løw. (Pædagogisk dag, 21. januar 2008). 2. Konkretisering i teams om vores egne elever. (Internt kursus, 29. januar 2008.) 3. Øvelsesperiode. 4. Opsamling og evaluering. (Internt kursus, 21. april 2008.) 2. Metode: SMTTE og LP-model i kombination. På baggrund af egen teoretisk viden samt oplægget fra Ole Løw valgte vi at benytte et teoretisk materiale, som er en kombination af SMTTE-modellen og LP-modellen. Kombinationen har vi selv lavet. Se bilag Beskrivelse af arbejdet På baggrund af oplægget til pædagogisk dag har hvert af skolens tre selvstyrende teams med udgangspunkt i DAS valgt et fokuspunkt, som de ville arbejde med i øvelsesperioden. Disse områder ser således ud: Team 1: Den personlige samtale med enkeltelever. Team 2: Miljø, trivsel og medansvar i klasserne. Team 3: Den anerkendende vejledning i forbindelse med projektarbejde. 4. Mundtlig evaluering af arbejdet med DAS, lærergruppen Den mundtlige evaluering blev foretaget i lærergruppen ved Internt Kursus, 21. april 2008: Er der ændret noget i den tone, hvorpå vi snakker om elever rundt om lærerbordet/teambordet? 2

3 o Man kan fornemme, at DAS er blevet et hurra-ord. Vi nævner tit, at vi skal huske at være anerkendende. Men husker vi så at være det? Måske bliver det tit til noget, vi bare nævner, men ikke praktiserer. o Vi er blevet mere opmærksomme på, at det kan være farligt at sætte elever i bås. o Idet vi alle ved, at vi har det samme fokus, er det nemmere at minde hinanden om, at vi gerne skal omtale eleverne anerkendende. o Et fokus på at se muligheden frem for begrænsningen. Er der i det hele taget noget, der er flyttet pba. DAS? Har det rykket noget? o Vi lever i forvejen i en anerkendende kultur. Alligevel: Oplevelse af at få øje på de værktøjer, som ligger til grund for DAS. o Det kan være svært at udskifte ordet problem med udfordring. o Der er ikke noget nyt i det. Ligger der en kærlighed til eleverne, vil man ofte automatisk være anerkendende. o DAS opleves som meget tidskrævende. o DAS er blevet et begreb liggende til grund for vores elevsyn. o Det drejer sig ikke kun om anerkendende samtale, men i det hele taget om anerkendende pædagogik. Og den anerkendende pædagogik passer utrolig godt til en Unge Hjem-kultur. Giver en skarpere opfattelse af vores begreb om konduite. Det har været opkvalificering af det, vi i forvejen gør. o Det har klart rykket noget. På mange punkter. Men der mangler måske en opsamling af begreberne. o Ja, det har rykket på det personlige møde og det faglige møde med eleverne. o Dejligt med fokus på den positive indgang til eleverne. o Det har rykket noget at gøre noget sammen som lærerråd. Hvordan har det været at lave et stykke udviklingsarbejde, der er organiseret på den her måde? Pæd. dag. (teori) Internt kursus (konkrete opgaver) Internt kursus (opsamling på konkrete opgaver). Alt dette inden for afsat arbejdstid uden tykke rapporter mv. o Godt, at det har været konkret og afmålt i tid. Det kunne være dejligt at starte tidligere på året, så man kunne have mulighed for at følge noget til dørs. o Godt, at vi ikke har skullet bruge meget tid uden for den afsatte tid. o Vi skal have et større samspil mellem teori og praxis. Evt. udprintede samtaler, som vi ville kunne analysere på, forholde os til og lære af. o Det har været rigtig godt at have Ole Løw ude med et oplæg, som vi i lærergruppen alle sammen har hørt. Det har været brugbart. Og så: Fremadrettet snak: Skal vi fortsætte med det her? o Ja! o Måske lade det pege i retning af supervision. ALTSÅ: Ja, vi fortsætter, overvejer supervision, starter lidt tidligere, benytter stadig oplægsholdere udefra. 3

4 5. Opsamlende evaluering Evalueringen er foretaget internt i DAS-udvalget: Det er hensigtsmæssigt at starte udviklingsarbejdet tidligere, så der er længere tid til at benytte det tillærte i praksis i det aktuelle skoleår. Der er brug for konkrete, praktiske tiltag: Fx: Hvordan fører man de anerkendende samtaler? Supervision. Mv. Større samspil mellem teori og praksis: Hvordan benytter man den tillærte teori, når man står midt i situationen? 4

5 lle SMTTE-modellen Sammenhæng Hvad er sammenhængen lige nu? Lav en beskrivelse ud fra sammenhængscirklen. Hvilke faktorer udløser og opretholder problemet/udfordringen. Identificering af situationer hvor problemadfærden ikke forekommer Afklaring af hvad der adskiller situationer med og uden problemadfærd. Tiltag Udvælgelse af de problemfrie situationer, som det synes lettest at forøge hyppigheden af Lægge tilrette for fremme sammenhænge, som forøger den tid eleven kan indgå i problemfrie situationer. Alt for mange tiltag kan føre til, at vi mister målet af syne og ansvaret smuldrer. Rækkefølgen af tiltagene er væsentlig Praktisk planlægning Vælg hensigtsmæssige tiltag Bestem, hvem der er ansvarlig for hvad Fastsæt en tidsplan for iværksætning. Udviklingsarbejdet skal evalueres den Vurdér om tidsforbruget og andre ressourcer er Evaluering rimelige Mål/Vision Vores forestillinger om en ønsket tilstand. Fastsæt en tidsramme. Hvilken situationsbeskrivelse ønsker vi at kunne give, når målet er nået. Brug nutidsform. Målene skal være realistiske og relevante i forhold til sammenhængen. Målene skal være evaluérbare. Målene bør være positive dvs. gælder noget, som vi vil opnå og ikke noget, som vi ønsker stoppet. For mange mål skaber let frustration. Evaluering At træde lidt til siden, betragte det, som er gjort og svare på fire vigtige spørgsmål: 1. Hvad har vi set og hørt? 2. Har vi nået de opstillede mål? 3. Hvad synes vi og andre om det, vi har opnået? 4. Hvornår virkede det og hvornår virkede det ikke? og hvorfor? Tegn Hvilke tegn vil vi se efter undervejs og ved slutningen af forløbet? Hvad skal vi se og høre, når målet er nået? Tegn er dagligdagens røst. Vi ser og hører, at vi har opnået noget positivt i forhold til målet Hvis tegnene udebliver, må vi prøve at ændre tiltag

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Selvevaluering skoleåret

Selvevaluering skoleåret Selvevaluering skoleåret 2015-2016 Evaluering 2014-2015 I skoleåret 2014-2015 havde vi som overordnet mål, at øge ejerskabet til skolen og dens tilbud. Der blev iværksat en værdiafklaringproces som tog

Læs mere

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept

Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016

Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 Evaluering af værdigrundlaget på Løgumkloster Efterskole 2016 På Løgumkloster Efterskole har vi et værdigrundlag, der bl.a. handler om emnerne: 1. Rummelighed og ligeværd 2. Faglighed 3. Ansvar og udvikling

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole

Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal

Læs mere

Personlig kompetenceudvikling for unge

Personlig kompetenceudvikling for unge Personlig kompetenceudvikling for unge MILIFE konceptet MILIFE er et udviklings- og uddannelseskoncept udviklet af Randers Ungdomsskole og Erhvervspsykolog Vagn Strandgaard. MILIFE er tiltænkt unge i alderen

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Arbejdet med LP-modellen på Xclass

Arbejdet med LP-modellen på Xclass Arbejdet med LP-modellen på Xclass Anbefalede skolekulturelle forudsætninger for at kunne arbejde med LP-modellen Forudsætninger-lærernes kompetencer Organiseringen i LP-teams Tovholdernes opgaver og etiske

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Læseplaner for grundforløbet:

Læseplaner for grundforløbet: Læseplaner for grundforløbet: Version 1.1 Tema: I gang som elev på grundforløbet 2 uger Formål: Introduktionsforløbet har til formål at give en generel indføring i grundforløbet, herunder dets indhold

Læs mere

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI)

Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) 24. oktober 2007/sen Version 1.1 Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI) Selvevaluering 2007 Fokus på tillid, ansvar og engagement 1. Indledning Selvevalueringen på HMI har de seneste år været rettet mod forældretilfredshed

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Transfer-guide - før, under og efter modulet

Transfer-guide - før, under og efter modulet Transfer-guide - før, under og efter modulet Formål: Denne transfer-guide anvendes som en del af arbejdet med at overføre læring og viden til den enkeltes dagligdag, men samtidig er formålet at inspirere

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018

Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018 Evaluering i forhold til UV og værdigrundlag 2018 Helgenæs Naturefterskole Side 1 Evaluering af skoleåret 2017/18 på HNE Helgenæs Naturefterskole er en almen efterskole med plads til 85 elever fordelt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Oure Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 435006 Skolens navn: Oure Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jette Olsen 2. Angivelse af

Læs mere

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole

Læs mere

Oplistning af essensen af høringssvar til digitaliseringsstrategien 0-18 år.

Oplistning af essensen af høringssvar til digitaliseringsstrategien 0-18 år. Oplistning af essensen af høringssvar til digitaliseringsstrategien 0-18 år. Den reviderede udgave af digitaliseringsstrategien gældende for 0-18 år for skoler, dagtilbud og klubber 2014 2017 har været

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 21./10-18 Jj/cbni Målet er At følge op på elevernes faglige standpunkt, trivsel og særlige kompetencer med henblik

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

Selvevaluering skoleåret

Selvevaluering skoleåret Selvevaluering skoleåret 2011-2012 Evaluering 2010-2011: I forhold til vores mål for skoleåret 2010-2011 har vi tilpasset vores hverdag med det fælles vedtagne mål at bevare vores identitet som en lille

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING at man mødes og tales ved... Hal Koch (1945) Maj 2011 Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING at man mødes og tales ved... Hal Koch (1945) Maj 2011 Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2011 at man mødes og tales ved... Hal Koch (1945) Maj 2011 Linda Hornstrup Indledning Som et led i den obligatoriske selvevaluering i de frie skoler, har fokusområdet

Læs mere

Gentofte IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Gentofte IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling Gentofte Tværgående temaer Gentofte Skole Lærer-pædagogsamarbejdet. Teamet som aktivt refleksions- og læringsrum. Skolens værdigrundlag. Udvikling af anerkendende og værdsættende kultur. Fysiske rammer

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,

Læs mere

Kontraktmål for Præstemoseskolen

Kontraktmål for Præstemoseskolen Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere