Evaluering af den samlede ergoterapeutiske indsats i Viborg Kommunes Beskæftigelsesforvaltning

Transkript

1 Evaluering af den samlede ergoterapeutiske indsats i Viborg Kommunes Beskæftigelsesforvaltning 1) Baggrunden for evalueringen Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 16. august 2007 forelagt en midtvejsrapport for projekt tidlig og fleksibel ergoterapeutisk ekspertise i arbejdsfastholdelsesindsatsen. Et projekt, der blev startet op i oktober 2005 på bevilling af Koordinationsudvalget i Viborg/Tjele/Møldrup, og som Det Lokale Beskæftigelsesråd i Viborg har finansieret videreudviklingen af i Dette med henblik på implementering af projektet som et fast tilbud i Kommunens tilbudsvifte i Beskæftigelsesudvalget har på mødet den 1. november 2007 besluttet at fortsætte projektet under forudsætning af, at der til juni 2008 foreligger en evaluering indeholdende projektets resultater. Idet projektet indgår som en del af Beskæftigelsesforvaltningens samlede ergoterapeutiske indsats omfatter evalueringen hele indsatsen, der består af to ergoterapeuter (1,57 årsværk) med hver sit arbejdsområde og speciale i relation til Jobcentrets målgrupper (hhv. ledige og sygemeldte). 2) Organisering af indsatsen Ergoterapeuterne er en integreret del af sagsforløbene i Jobcenteret, idet de i konkrete sager, hvor der vurderes at være behov for ergoterapeutisk bistand og afklaring, kan rekvireres af Jobcentrets virksomhedskonsulenter, sagsbehandlere m.fl. Ergoterapeuterne udarbejder bl.a. ergoterapeutiske beskrivelser og vurderinger til brug for afklaring af borgerens fremtidige arbejdssituation. Derudover medvirker ergoterapeuterne til at optimere de individuelle betingelser for udførelse af borgerens arbejdsopgaver på hans/hendes arbejdsplads med hensyntagen til borgerens specifikke helbredssituation. Ergoterapeuterne er specialiserede inden for hensigtsmæssig indretning, hjælpemidler og ergonomisk arbejdsteknik og lader individuelt borgerne afprøve dette i praksis. Dette giver en unik mulighed for at skabe arbejdsfastholdelse af borgere, der ellers vil være i risiko for at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Den ergoterapeutiske indsats er organiseret således, at den ene ergoterapeut er tilknyttet matchgruppen i Virksomhedsservice samt Sygedagpengeafdelingen og varetager den ergoterapeutiske indsats og afklaring i forhold til ledige, der har behov for ergoterapeutisk bistand for at øge mulighederne for at få permanent fodfæste arbejdsmarkedet. Indsatsen er målrettet afklaring i forhold til oprettelse af beskæftigelse for ledige, herunder tilbagevenden til arbejdsmarkedet via praktik og revalidering. Således er formålet med indsatsen bl.a. at sikre optimale rammer for opstart og gennemførelse af praktik og revalideringsforløb. Den anden ergoterapeut er tilknyttet fastholdelsesteamet i Virksomhedsservice og kan rekvireres i fastholdelsessager med borgere, der er i job og har risiko for at blive sygemeldt samt borgere, der vender tilbage til deres job efter endt sygeperiode. I sidstnævnte sager i gangsættes den ergoterapeutiske indsats straks borgeren genoptager arbejdet. Det ergoterapeutiske formål i disse sager er dels at sikre optimale rammer for bibeholdelse af job, og dels at støtte borgeren i ansvarsfuld tilpasning til helbredssituationen. Denne del af den ergoterapeutiske indsats skal ses i tæt sammenhæng med Jobcentrets sygedagpengeindsats og ønskes gjort til et permanent tilbud i Kommunens tilbudsvifte. 2007/

2 3) Sammenfatning af evalueringens konklusioner Den ergoterapeutiske indsats lukker "et hul", som Jobcentret ellers ville have i de kompetencer, som sagbehandlere og virksomhedskonsulenter alene råder over. Den ergoterapeutiske indsats er med til at gøre viften af handlemuligheder langt større i den enkelte sag til gavn for både Jobcenter, borgere og ikke mindst de virksomheder, Jobcentret samarbejder med. Ligeledes har 2. aktør haft glæde af at inddrage ergoterapeuterne i de sager, hvor de har bedt om assistance. Der har således vist sig et reelt og udtalt behov for den ergoterapeutiske indsats ved fastholdelse af medarbejdere på virksomhederne. Dette ses bl.a. i kraft af, at der i løbet af projektperioden har været en øget sagstilgang til begge ergoterapeuter. Den samlede ergoterapeutiske indsats indgår som en naturlig del af Jobcentrets virksomhedsvendte indsats og skal ses som en vigtig del af Kommunens arbejde med at fastholde borgere på arbejdsmarkedet, også i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Den ergoterapeutiske fastholdelsesindsats skal ses således i tæt sammenhæng med Kommunens øvrige initiativer til nedbringelse af udgifterne til sygedagpengeområdet. En permanentgørelse af den ergoterapeutiske fastholdelsesindsats for fastansatte borgere, der er i risiko for at blive langtidssygemeldte eller vender tilbage til deres job efter endt sygeperiode, vil sikre, at Beskæftigelsesforvaltningen fortsat vil råde over følgende ekspertise og ydelser til gavn for borgere og virksomheder i Viborg Kommune: Virksomhedsbesøg mhp. etablering af beskæftigelse ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet Virksomhedsbesøg mhp. tilbagevenden til arbejdspladsen for sygemeldte Arbejdspladsindretning, afhjælpe dårlige / uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Indkøb af hjælpemidler samt råd og vejledning af borgeren og virksomheden Organisering af arbejdet på den enkelte arbejdsplads (råd / vejledning) Udarbejdelse af skriftlige faglige vurderinger Sparringspartner for forvaltningens sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter Eventuel undervisning Udlån af hjælpemidler Ergoterapeuterne indgår i tæt faglig sparring og samarbejde omkring de forskellige elementer, der knytter sig til den samlede ergoterapeutiske indsats. 4) Evaluering af den samlede ergoterapeutiske indsats Grundet opdelingen af ergoterapeuternes arbejdsopgaver og målgrupper er det ikke muligt at opgøre effekten af den ergoterapeutiske indsats set under ét. Derfor er det valgt at foretage separate evalueringer af indsatsen for hhv. ledige og sygemeldte. Evalueringerne af indsatsens enkelte dele giver tilsammen et indblik i, hvilke resultater der skabes i den samlede ergoterapeutiske indsats. Det skal i denne forbindelse understreges, at indsatsen foregår i et tæt samspil mellem de to ergoterapeuter, der i enkelte tilfælde og hvor det er relevant arbejder på tværs og supplerer hinanden i konkrete sager og arbejdsopgaver. 4a) Evaluering af den ergoterapeutiske indsats for ledige Der er ansat en ergoterapeut i Beskæftigelsesforvaltningen 28 timer ugentligt til at varetage indsatsen for ledige, der vurderes at have behov for ergoterapeutisk bistand for at øge mulighederne for at få permanent fodfæste arbejdsmarkedet. 2007/

3 For ledige med helbredsproblemer er den ergoterapeutiske indsats en forudsætning for at borgeren kan opstarte og gennemføre en praktik eller revalidering. I 1. kvartal 2008 har ergoterapeuten foretaget en registrering af, hvilke typer af aktiviteter og forløb, der er blevet foranstaltet og dermed, hvilke ergoterapeutiske ydelser, der typisk efterspørges af Jobcentres sagsbehandlere, når der visiteres borgere til ergoterapeuten. Status for ergoterapeutiske forløb for ledige i 1. kvartal 2008 Ergoterapeuten har været inddraget i i alt 72 sager i løbet af 1. kvartal Der er hovedsageligt i forbindelse med arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob (22 sager) og sager om arbejdsfastholdelse (23 sager), at der rekvireres ergoterapeutisk bistand. Fastholdelsesindsatsen sker i tæt samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningens anden ergoterapeut, der har dette som sit faste arbejdsområde. Desuden inddrages ergoterapeuten ofte i sager om arbejdsprøvning og etablering af praktik (10 sager), i forbindelse med afklaring af borgere til fleksjob (10 sager), i forbindelse med revalidering (4 sager) samt i pensionsansøgninger (3 sager). Figur 1. Typer af sager, hvor der er blevet foranstaltet ergoterapeutisk bistand (1. kvt. 2008) arbejds fastholdelse 31% ansøgning om pension 4% arbejdsprøvning / praktik 14% henblik på flexjob 14% revalidering 6% borgere i flexjob 31% Det er ligeledes registeret, hvilke typer af opgaver ergoterapeuten har igangsat i sagerne. Her er det kendetegnende, at det særligt er i forhold til afprøvning af hjælpemidler/arbejdsredskaber (48 sager) samt vejledning i forhold til arbejdspladsindretning (33 sager) og arbejds-/løfteteknik (31 sager), at ergoterapeuten efterspørges. Ergoterapeuten inddrages i enkelte tilfælde ligeledes i forhold til arbejdsorganisering (7 sager) og funktionsbeskrivelse (4 sager). Her gør det sig gældende, at den ergoterapeutiske indsats i praksis ofte er en kombination af disse foranstaltninger, hvis formål er at sikre en ergonomisk hensigtsmæssig arbejdssituation for de pågældende borgere. 2007/

4 4b) Evaluering af den ergoterapeutiske fastholdelsesindsats for sygemeldte Målgruppen for igangsætning af en ergoterapeutisk fastholdelsesindsats er borgere, der enten er i job og har risiko for at blive sygemeldt, eller borgere, der vender tilbage til deres job efter endt sygeperiode. Udvælgelse og henvisning af borgere til ergoterapeuten sker gennem Jobcentrets virksomhedskonsulenter. De henviste borgere er alle kendetegnet ved at have bevægeapparatsproblemer og nogle enkelte desuden at have psykiske problemer. For at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag at gøre effekten af fastholdelsesindsatsen op på, omfatter nærværende evaluering alle de fastholdelsessager i perioden 1. januar marts 2008, hvor ergoterapeuten har været inddraget. Ergoterapeutens 30 ugentlige timer har gennem hele perioden været finansieret via midler fra LBR, men vil fremover kunne indgå som et fast tilbud i Viborg Kommunes tilbudsvifte. Evalueringen er udarbejdet med særlig fokus på effekten i forhold til sygedagpengeindsatsen, idet opgørelsen baserer sig på en registrering af borgernes forsørgelsesmæssige status umiddelbart før og efter et afsluttet ergoterapeutisk forløb. I de tilfælde, hvor borgerens status efter endt forløb ikke er registreret eller der hersker tvivl om borgerens forsørgelsesmæssige status er der i forbindelse med evalueringen fulgt op på borgerens forsørgelsesgrundlag og nuværende arbejdsmarkedstilknytning. Status for afsluttede fastholdelsessager Der er i perioden 1. januar marts 2008 blevet afsluttet 117 fastholdelsessager, hvor der har været tilkoblet en ergoterapeut. Primo juni 2008 er i alt 23 ergoterapeutiske fastholdelsesforløb i gang. Disse sager indgår ikke i nærværende evaluering, der udelukkende omhandler resultaterne af de forløb, der blev afsluttet i opgørelsesperioden. Der blev i midtvejsrapporten (behandlet på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 16. august 2007) målt gode resultater for arbejdsfastholdelsen i de ergoterapeutiske fastholdelsesforløb for sygemeldte. I denne afsluttende afrapportering findes tilsvarende positive effekter og resultater for indsatsen, set over hele perioden. Resultaterne af den ergoterapeutiske fastholdelsesindsats skal ses i forhold til det udgangspunkt, borgerne havde, da de påbegyndte et forløb. Samlet set havde de borgere, der deltog i et ergoterapeutisk fastholdelsesforløb, følgende helbredsmæssige udgangspunkt før deltagelse i projektet: 23 deltagere var sygemeldt, da de påbegyndte et ergoterapeutisk forløb (svarende til 20 %), heraf var 19 ordinært ansat, 3 i fleksjob og 1 i praktik. 48 deltagere var delvis, da de påbegyndte et ergoterapeutisk forløb (svarende til 41 %), heraf var 45 ordinært ansat, 2 i fleksjob og 1 under revalidering. 46 deltagere var efter sygdom, da de påbegyndte et ergoterapeutisk forløb (svarende til 39 %), heraf var 29 ordinært ansat og 17 i fleksjob. 2007/

5 Af figuren nedenfor ses en samlet oversigt over udfaldet af de 117 afsluttede fastholdelsesforløb, der blev gennemført med inddragelse af ergoterapeutisk ekspertise i opgørelsesperioden: Figur 2. Borgernes status efter afsluttet ergoterapeutisk fastholdelsesforløb ledig revalidering/ praktik/ uddannelse 4% delvis sygemeldt 7% fleksansat 21% ordinært ansat 62% Af figuren fremgår, at det kun i 3 % af fastholdelsessagerne ikke er lykkedes at fastholde borgerne i deres job, idet de efter afsluttet forløb er overgået til ledighed. Det skal dog bemærkes, at 10 % af deltagere er sygemeldt eller delvist efter afsluttet forløb, hvorfor der ikke er beregnet en egentlig fastholdelsesprocent for fastholdelsesindsatsen. I langt størstedelen af sagerne lykkes det enten at fastholde borgerne i ordinær beskæftigelse eller fleksjob eller foranstalte, at der igangsættes en aktivitet med det formål at sikre borgerens fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette enten gennem uddannelsesmæssige foranstaltninger, som revalidering eller praktik, eller ved etablering af fleksjob. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at effekten af et ergoterapeutisk fastholdelsesforløb ikke udelukkende kan opgøres som graden af arbejdsmarkedsfastholdelse, men at det også kan være et succeskriterium i sig selv at skabe en permanent løsning for borgerne i de tilfælde, hvor det ikke er helbredsmæssigt forsvarligt at fortsætte på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet. Her vil den ergoterapeutiske indsats typisk bidrage til at skabe en kvalificeret afklaring af arbejdsevne, som kan bruges i Kommunens behandling og afgørelse i sagen. Det er ergoterapeutens omdrejningspunkt at støtte medarbejderen i at fortsætte sit daglige virke mest hensigtsmæssigt. Ergoterapeuten inddrager faglig viden om krop, psyke, ergonomi, branche mm., når der igangsættes aflastningstiltag for den enkelte medarbejder på virksomheden. Både i dialogen med medarbejderen og i praksis afdækker ergoterapeuten medarbejderens vaner og livsstil, hvilket ofte medfører behov for at støtte medarbejderen i ændring af bevægelsesmønstre, kostvaner samt motions og genoptræningvaner for at øge og stabilisere arbejdsevnen. Det er erfaringen, at jo før i sygdomsforløbet ergoterapeuten inddrages, jo større chancer har ergoterapeuten for at påvirke til fastholdelse samt forebygge yderligere forværring af helbredssituationen. 2007/

6 Effekten af den ergoterapeutiske indsats i forhold til sygedagpengeindsatsen Sammenholdes antallet af sygemeldte, delvis e og e borgere før og efter afsluttet ergoterapeutisk forløb, ses en klar effekt af den ergoterapeutiske indsats. Antallet af raskmeldinger for deltagerne i fastholdelsesforløbene er nemlig steget markant i forhold til deltagernes udgangssituation, hvor 39% af projektets deltagere var e. Efter afsluttet ergoterapeutisk forløb er hele 87% af samtlige deltagere e (og dermed fastholdt på arbejdsmarkedet i enten ordinært arbejde, fleksjob eller i en uddannelsesaktivitet). Som sidegevinst giver dette en betydelig besparelse i forhold til Kommunens sygedagpengeudgifter. Den væsentlige forøgelse i antallet af e ses tydeligt i forhold til antallet af sygemeldinger, der falder fra en udgangssituation, hvor 20% af deltagerne var sygemeldte til, at der efter afsluttet forløb kun er 7% af deltagerne, der er sygemeldte og dermed angiveligt på sygedagpenge. Også for de delvise raskmeldinger er der sket et markant fald fra før til efter afsluttet ergoterapeutisk forløb. Fra en udgangssituation med 41% delvist e deltagere før forløbsdeltagelse til delvist e efter forløbsdeltagelse. Figur 3. Borgernes helbredssituation før og efter ergoterapeutisk fastholdelsesforløb Helbredssituation før ergo-forløb Helbredssituation efter ergo-forløb sygemeldt 20% sygemeldt 7% delvis ledig 39% delvis 41% * 87% * i enten ordinært arbejde, fleksjob eller i en uddannelsesaktivitet Inddragelse af ergoterapeutisk ekspertise i fastholdelsessagerne har således bidraget til, at antallet af sygemeldte blandt de 117 deltagere ser helt anderledes ud efter afsluttet ergoterapeutisk forløb end før et ergoterapeutisk forløb blev igangsat. Derfor skal den ergoterapeutiske fastholdelsesindsats ses i tæt sammenhæng med Kommunens øvrige initiativer til nedbringelse af udgifterne til sygedagpengeområdet. 2007/