Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør"

Transkript

1

2 Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august Annoncer og øvrigt stof 1. september 2008, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte redaktøren. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl. 1/3 ½ 2/3 Hel Hel sp. sp. sp. sp. side 0 / Helsides: bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: bredde 8 cm, højde max 21 cm (Bladets mål: 21 cm x 25 cm) Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf , fax Oplag 775 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K Tlf Hjemmeside Forside Foto: S. van Deurs Dette nummer af Psykoterapeuten er et temanummer om par. Det er naturligvis påfaldende, at alle de tre artikler, jeg har modtaget, tager deres udspring i Imago relationsterapi. Jeg ved ikke, om det er, fordi det kun er Imago metoden, der er oppe i tiden lige nu, eller om det er fordi, Imago udøvere er mere skrivende end andre parterapeuter. Når det er sagt, så skal det også siges, at de tre artikler alligevel er ret forskellige og hver har deres vinkel på parbehandling. Kommende temaer Det har egentlig været min tanke, at kun hvert andet blad skulle være et temanummer, og i hvert andet blad skulle ordet være frit. Et flertal i bladudvalget har imidlertid den holdning, at hvert blad skal have sit tema. Det prøver vi så men på den måde, at artikler med andre emner end lige det, der dækker temaet, også er velkomne. Artikler, der dækker temaet, vil dog normalt have fortrinsret. Det vil altså sige, at de kommende blade ikke bliver temanumre de bliver et blad med et tema. Næste tema oktobernummeret Og hvad bliver så næste tema? Det bliver alt, hvad der hører under begreberne tab, sorg, krise, adskillelse, sorgprocesser og tab af alt muligt: ægtefælle, kæreste, forældre børn, arbejde, ungdom, førlighed, status etc. og så selvfølgelig, hvad vi som psykoterapeuter kan gøre, når sorgen har svært ved at hele. Jeg ved, at foreningen har mange medlemmer, der arbejder med disse aspekter, og jeg håber på mange gode indlæg. Deadline for artikler er 15. august, øvrige stof 1. september. Det følgende tema januar 2009 For at I kan have god tid til at forberede indlæg til bladet, vil jeg allerede nu løfte sløret for, at temaet til januar vil blive krop og terapi, kropspsykoterapi og alt, hvad der kan høre under dét. Deadline for artikler bliver 15. december, øvrige stof 1. januar. Hjælp mig med orientering til Kort Nyt Det her skrev jeg også i sidste nummer hjælp mig med informationer til Kort Nyt. Jeg har da også til dette nummer fået en enkelt ting fra et venligt og opmærksomt medlem, men en enkelt svale gør som bekendt ikke en sommer, og som I kan se på side 4, er Kort Nyt desværre en lille tynd en denne gang. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg er sikker på, at der sker masser af interessante ting rundt omkring, i Danmark og i resten af verden nye tiltag, spændende ting på Internettet, jubilæer etc. Informationer af enhver art, der kan være interessante for psykoterapeuter, er velkomne. I behøver ikke at skrive det hele selv, blot send mig oplysninger eller stikord, så finder jeg selv ud af resten. God sommer til jer alle. Susanne van Deurs Redaktør

3 Foreningsnyt FORMANDEN SKRIVER Generalforsamling 2008 Med en veloverstået generalforsamling og en formandsberetning i medlemsbladet er der ikke meget at tilføje. Den kommende ekstraordinære generalforsamling skal sikre, at vedtægtsforslaget bliver endeligt vedtaget, så det er i skrivende stund lidt for tidligt at juble over, at et stort flertal på generalforsamlingen stemte for bestyrelsens forslag. Kommende arbejdsopgaver På næste bestyrelsesmøde 22. april skal vi konstituere os. Jeg tænker, at alle poster er i spil, og for mit eget vedkommende er min plads i optagelsesudvalget klar til at blive overtaget af et andet bestyrelsesmedlem. Den største arbejdsopgave i den kommende tid bliver at udarbejde fælles vedtægter for Psykoterapeut Foreningen og Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD). Uddannelsesstederne har meldt ud, at de har brug for et eget forum, hvor de kan drøfte spørgsmål af fælles interesse, og hvor de måske skal vælge repræsentanter til bestyrelse og de stående udvalg. Hvor mange pladser, der skal sikres uddannelsesstederne, og hvor stort kontingentet skal være for uddannelserne, ja, det er hvad forhandlingerne bl.a. kommer til at omhandle. Jeg tror på, vi når et acceptabelt resultat. Forhandlingerne foregår i en god atmosfære, og der er vilje fra begge sider til at være i mødekommende så imødekommende vi nu engang kan være, når det i sidste ende er medlemmerne, der på en generalforsamling bestemmer. Evalueringprocessen Evalueringsprocessen vil også i det kommende år blive fulgt med opmærksomhed. Til uddannelsesstederne vil jeg understrege: Pas på ikke at falde for fristelsen til at tage Velfærdsministeriet eller andre ministerier til indtægt for netop jeres uddannelse. De tre ministerier har afsluttet deres arbejde. De kan ikke tages til indtægt for noget som helst mere. Vi har på uddannelsessiden set et kæmpeløft ved de vejledende retningslinier. Foreningen har med få undtagelser gjort retningslinierne til betingelse for, at vi vil godkende en uddannelse. Vi har også et udvalg, der løbende skal vurdere, hvordan uddannelserne skal udvikles, så de hele tiden svarer til de krav, der stilles af borgerne. Jeg bliver bekymret, når jeg læser nyhedsbreve med tekster som Vi har fået Socialministeriets blå stempel eller Vi bestod med glans. Vel er der kamp om de studerende, men konkurrencen må gå på uddannelsens indhold og form, på lærerkræfterne og på prisen. Vi har ikke brug for usaglig reklame eller indbyrdes kiv og strid. Vi ønsker at blive taget alvorligt som psykoterapeuter med en anerkendt psykoterapeutisk uddannelse og som medlemmer af en forening, der er anerkendt og respekteret. Jeg har forstået, at to uddannelsessteder har vendt blikket mod den europæiske organisation for psykoterapi (EAP). For min skyld ingen alarm, blot vil jeg advare mod det indtryk, jeg fik på generalforsamlingen, at EAP så skulle bruges til at underminere ja, ligefrem miskreditere vore nationale retningslinier til den psykoterapeutiske uddannelse. Jeg opfordrer ikke alene til besindighed, men også til sammenhold. De kommende år vil vise, om vi som faggruppe kan stå sammen, være enige om målene og i fællesskab videreudvikle de psykoterapeutiske uddannelser. Sidste valgperiode Det er en lettelse at sige højt, at denne valgperiode bliver min sidste. Arbejdet som formand er inspirerende og til tider hårdt. Når jeg ser på min dåbsattest, må jeg erkende, at jeg lever i mit livs aftenskumring. Min tid er blevet mere sparsom eller dyrebar, skulle jeg måske sige. Jeg vil fremover kun beskæftige mig med det, der positivt beriger mit liv undervisning, terapi og min familie. Foreningsarbejdet fylder stadig meget, og det vil det nødvendigvis gøre endnu et år. Til næste generalforsamling kan jeg aflevere en velfungerende forening til min efterfølger. Dét glæder jeg mig til. Tak for opbakningen Jeg oplevede en stor opbakning til mit arbejde på generalforsamlingen. Den opbakning og tillid glædede mig oprigtigt, og jeg ved, jeg skal dele denne støtte fra medlemmerne med de mange i foreningen, der i årets løb har ydet en stor indsats. Tak. Erik B. Smith Formand 3

4 KorTK o r T nytn y T NYT UDDANNELSESSTED FOR GESTALTTERAPEUTER I KØBENHAVN I vinter åbnede Københavns Gestalt Institut i lokaler i Ny Østergade. Bag dannelsen af det nye uddannelsessted står fire gestaltterapeuter, Marianne Horst, Claire Neger MPF, Jesper Peter Rasmussen og Erik B. Smith MPF. Ud over 4-årige gestaltterapeutiske uddannelsesforløb tilbyder KGI uddannelse til organisationskonsulent eller lifecoach, Endvidere tilbydes der masterclasses og andre kurser for allerede uddannede, oplevelsesorienterede psykoterapeuter. På kan man læse om Københavns Gestalt Institut. Fire glade stiftere ved KGIs åbningsreception. Fra venstre ses Marianne Horst, Claire Neger, Jesper Peter Rasmussen og Erik B. Smith. Foto: S. van Deurs NY ALKOHOLRÅDGIVNING FOR BØRN OG UNGE I KØBENHAVN I København er der mindst 4000 børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Det har ofte alvorlige konsekvenser for det enkelte barn, som ofte er den, der må sørge for at få familien til at fungere, og som typisk bruger megen energi på at holde familiens problemer skjult. Disse børn og unge kan nu få støtte ved at kontakte et nyt rådgivningssted under Københavns Kommune. Hjælpen er gratis, og der er mulighed for at være anonym. Rådgivningen har åben på tlf mandag-onsdag kl og torsdag kl Tirsdag er der kl mulighed for at henvende sig personligt i lokalerne på Nørrevoldgade 15, 5. sal. På hjemmesiden er der også mulighed for at få råd via brevkassen eller for at skrive med andre unge i en lignende situation. Se nærmere på 4

5 KorT nyt MICHAEL WHITE DØD Den australske psykoterapeut og forfatter, Michael White, er død under en foredragsturne i USA. Han blev indlagt på intensivafdeling på et hospital i San Diego efter et ildebefindende, men døde nogle dage senere den 5. april. Michael White var oprindelig socialrådgiver. Han blev internationalt kendt for sit utraditionelle, men virksomme, terapeutiske arbejde med børn, som han kaldte eksternalisering, og som grundlægger sammen med sin kollega fra New Zealand, David Epstein af den narrative psykoterapi. Kilde: ABC News NÆSTE TEMA BLADETS NÆSTE TEMA SKAL VÆRE TAB, SORG, KRISE * ALLE FORMER FOR TAB DØD, FØRLIGHED, ARBEJDE, ÆGTEFÆLLE ELLER KÆRESTE, EVNER OG MULIGHEDER, UNGDOM ETC. * STOF OM ANDRE EMNER ER DOG OGSÅ VELKOMMENT. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST, ANDET STOF 1. SEPTEMBER. HJÆLP Jeg vil opfordre jer alle til at hjælpe mig med oplysninger til KORT NYT. * Fortæl mig, når der sker noget rundt omkring i landet. Stort og småt er velkomment. * Jeg kan faktisk slet ikke lave KORT NYT uden jeres hjælp. Mail til 5

6 FRA PARFORHOLD TIL FÆLLES FORÆLDRESKAB EN OPDAGELSESREJSE AF KIRSTEN SEIDENFADEN, SUSANNE SØBORG OG VIBEKE HEJGAARD Det hænder ikke sjældent, at forældre henvender sig til os med udgangspunkt i forskellige problemstillinger i forhold til deres børn. Det kan fx dreje sig om generelle trivselsvanskeligheder, tvivl om, hvordan de skal tackle en specifik adfærd hos barnet, eller uenighed mellem forældrene om opdragelsesprincipper. Det kan også være, at de føler sig fastlåst i et mønster i kontakten med barnet og/eller partneren. Uanset at forældrene henvender sig for at tale om barnet, viser det sig imidlertid ofte, at samtalen ender med forældrenes indbyrdes relation. Det ligger os meget på sinde at være med til at rette fokus på familien som helhed, og vi ønsker i denne artikel at formidle vores tanker og erfaringer fra arbejdet med par, der søger hjælp til deres livs største fælles udfordring forældreskabet. Ofte glemmer vi i kampens hede, at forældrenes trivsel er helt afgørende for hele familiens trivsel. Rummet og luften imellem far og mor er også den luft, børnene skal indånde. Forurener forældrene rummet, bliver børnene nødt til at lære sig måder at gebærde sig på i den dårlige og kærlighedsløse stemning. For at holde det ud lærer de at udvikle strategier, der skal hjælpe dem med at være lige midt i fars og mors skænderier eller midt i manglen på nærvær og kærlighed. (Det levende parforhold). Anerkendelse og Marte Meo I arbejdet med forældres udvikling af fælles forældreskab er nøgleordet anerkendelse at møde den udfordring det er at forstå den andens virkelighed, at se situationen gennem den andens briller, som sandsynligvis er en meget anden vinkel end partnerens. Vi vægter anerkendelsen på flere niveauer: Anerkendelse af dig selv som forældre Anerkendelse af den barndom du selv har haft på godt og ondt Anerkendelse af dit barn Anerkendelse af din partners måde at være forældre på 6

7 Modelfoto: Anton Plesner I vores praksis integrerer vi Den Anerkendende Dialog og Marte Meo metoden ved hjælp af anerkendelsesbegrebet. Marte Meo metoden giver forældrene indsigt i, hvorledes de konkret kan udvikle kontakten med deres barn. Den Anerkendende Dialog kan være hjælpsom i forhold til, hvordan forældrene på en nænsom måde kan tale sammen om deres frustrationer i forhold til hinanden og om deres forældreskab. Spejling og anerkendelse indgår i begge metoder som væsentlige kontaktskabende elementer, der er hele omdrejningspunktet i det relationelle arbejde. Ved at rette fokus på triaden mor-far-barn får vi mulighed for ikke kun at se på mor-barn eller far-barn samspillet, men også på parforholdets betydning i forældreskabet. Far, mor, Eva og Emil Vi vil beskrive det tilbud, vi giver en del af de forældre, der henvender sig enten i Østerbro Familierådgivning eller i Center for Relations Fokuseret Terapi / Det Danske Imago Institut. Det gør vi ud fra en case, hvor vi kortfattet beskriver et forløb gennem seks fortløbende terapeutiske trin. Disse trin benytter vi som rammen om et behandlingsforløb, men naturligvis tilpasset hver enkelt familie. 1. trin: Interview med forældrene I det første møde med forældrene handler det om at få etableret en tryg gensidig kontakt, hvor forældrene fortæller om deres situation og de udfordringer, de står i. Vi fortæller parret, hvordan vi arbejder. Case Et par henvender sig. De har to børn, Eva på syv år og Emil på to år. De overvejer at gå fra hinanden, fordi de skændes hele tiden, og hvis de ikke skændes, holder de sig hver for sig. Maden bag computeren og kvinden sammen med børnene. Parret beskriver, at deres største problem er, at Eva skriger og skælder ud, lige så snart hun ikke får sin vilje, når forældrene beder hende om at gøre et eller andet fx tage nattøj på. Hvis faren siger noget til hende, siger hun konsekvent nej. Begge forældre giver udtryk for, at de har svært ved at tackle Eva, men specielt faren fortæller, at han af og til kan have svært ved ikke selv at blive opfarende. Han har i den senere tid bevidst valgt at holde sig på afstand af datteren, fordi han er bange for at fare op over for hende. Endvidere er han frustreret over, at moren blander sig, når han skælder Eva ud. Moren giver udtryk for, at hun synes det er synd for Eva, når hun bliver skældt for hårdt ud. Derfor ser hun ingen anden udvej end at beskytte Eva. Det gør hun ved at bryde ind og irettesætte faren, mens Eva er der. Men moren fortæller også, at hun konstant er opmærksom 7

8 på stemningen imellem far og datter. På den måde er hun hele tiden klar til at gribe ind, hvis der er en konflikt under opsejling. Emil er som sådan ikke en del af konflikten, men begge forældre oplever, at han reagerer på det, der sker han virker forskrækket, når der bliver råbt højt, og begynder nogle gange at græde. De er bekymrede for, hvad det på sigt vil betyde for ham. Dette er essensen af parrets frustration. Vi aftaler et forløb. 2. trin: Videooptagelse hos familien Vi videooptager hele familien i to forskellige situationer. I den ene spiller de et spil sammen. I den anden skal de starte på at lave mad. Vi er hjemme hos familien i ca. ½ time. v Boks 1 Marte meo Begrebet Marte Meo betyder ved egen kraft. Når man ved hjælp af videooptagelser af samspil fokuserer på sin egen kraft og egne ressourcer, er man i stand til at anvende og udvikle disse i samspil med sine børn. Ved at se sig selv udefra får man en udsigt, som ikke er mulig, når man er i den direkte kontakt. Denne udsigt giver mulighed for indsigt og mulighed for nye overvejelser over mønstre i relationen. Ved at observere sig selv er det muligt at skabe forandring. I tilbagemeldingen til forældrene bliver de opmærksomme på følgende kommunikationsprincipper: Forælderen ser, hvad barnet er optaget af, hvilket er grundlaget for etablering af samspil. Forælderen følger barnet verbalt ved at tale om det emne, barnet bringer på bane, eller nonverbalt ved fx at se på det, barnet foretager sig. Barnet bekræftes i sit udtryk eller handling. Et smil, et anerkendende nik eller en klar verbal tilkendegivelse er eksempler på bekræftelse af barnet. Forælderen benævner barnets initiativ, hvilket vil sige at sætte ord på dets handlinger eller udtryk. Herved kommunikeres anerkendelse, men samtidig støtter man barnet i kobling mellem ord, handling, tanke og følelse. Forælderen venter på, at barnet tager sin tur i samspillet. Forælderen benævner sine egne initiativer. Ved at sætte ord på sine egne handlinger, tanker, følelser, oplevelser eller hensigter gør den voksne sig synlig for barnet. Dette skaber forudsigelighed og tryghed i kontakten. I situationer, hvor barnet har brug for voksenstyring og støtte til at mestre en given opgave, er begrebet positiv ledelse centralt samt begrebet guiding, som henviser til, at forælderen trin for trin fortæller barnet, hvad det kan gøre i situationen her og nu. Ligeledes er begrebet klar start og afslutning på en kommunikationssekvens af stor betydning. Forælderen melder klart ud, verbalt og nonverbalt, når en samspilssekvens er færdig, og når en ny starter. 8

9 3. trin: Vores analyse af videooptagelse Vi analyserer optagelsen og udvælger de klip, forældrene skal se. Når vi har set en videooptagelse, stiller vi os altid følgende spørgsmål: Hvilke mønstre ser vi i samspillet? Hvilke samspilskompetencer har barnet, og hvilke skal forældrene støtte barnet i at udvikle? Hvilke ressourcer har forældrene i kontakten til barnet og til hinanden, og hvilke kompetencer bør udvikles set i lyset af forældrenes frustration og barnets potentielle udviklingspunkter? Hvordan formidler vi disse informationer- /refleksioner på en anerkendende måde til forældrene, så de bliver i stand til at omsætte dem i det daglige samspil? Case fortsat Optagelserne afspejler tydeligt parrets frustrationer. I første situation spiller de spil. Eva er den styrende og råber højt, når de andre ikke lige gør, som hun siger. Der er ikke meget kontakt mellem far og Eva eller mellem mor og far. Til gengæld er der meget kontakt mellem mor og Eva. De få gange, hvor far tager initiativ til kontakt, bliver han ikke hørt. I løbet af spillet trækker han sig mere og mere og giver op i forhold til at etablere kontakt. Mor og Eva fortsætter deres kontakt og forsøger ikke at inddrage far. Et konkret eksempel på denne dynamik mellem mor, far og Eva er: Far siger: Må jeg lige se dit kort, Eva. Det er jo en hval. Den lever ude i Uden at se på far eller vente til han er færdig med at fortælle, vender Eva sig direkte mod mor og siger: Er det rigtigt, mor? Mor siger: Ja, det er rigtigt, og har du set, hvad der er på mit kort? I den anden situation har far, mor og Eva aftalt, at de skal lave mad sammen. Eva og mor taler sammen og finder ingredienserne frem. Far inddrages ikke i aktiviteten og forsøger heller ikke selv at deltage. Efter ca. to minutter giver far sig til at lege med Emil, der selv har leget med klodser indtil nu. Han har en god kontakt med ham. De leger med klodserne, og far guider Emil i at putte dem ned i en kasse. Mor og Eva fortsætter uden at bemærke, at far har trukket sig fra kontakten med dem. Analyse af samspillet Vi ser, at Eva har mange samspilskompetencer, når det foregår på hendes præmisser. Hun kan tage mange initiativer et initiativ forstås som en tanke, handling eller følelse hun udtrykker. Hun kan se, følge og bekræfte mors initiativer, når disse bygger på hendes egne. Og vi ser også, at der er noget, der vil være godt for Eva at lære. Her tænker vi på de centrale kommunikationsprincipper generelt set, men her specielt i forældre-barn-relationen. Principperne handler om at kunne forvalte balancen mellem at tage og følge initiativer. Når det handler om forældre-barn relationen, er det vigtigt at se efter, om barnet er i stand til at samarbejde i de situationer, hvor forældrene tager initiativ til noget, de ønsker, at barnet skal samarbejde omkring (typisk kravsituationer, men også det helt banale, fx at skiftes til at have tur når man spiller et spil). Det er tydeligt, at Eva bør lære at følge andres initiativer også når de ikke tager afsæt i hendes egne. For at hun kan lære det, kræver det, at hendes forældre får mulighed for at erkende, at Eva har brug for at lære dette men også at det er deres eget indbyrdes samspil, der er nøglen til, at hun lærer det. Og det bringer os over i vores næste spørgsmål hvad det er, forældrene skal udvikle i deres kontakt med hinanden og Eva. Vi ser, at mor kan både se, følge og bekræfte Evas initiativer. Og hendes udviklingspunkter er at benævne sine egne, samt at guide og triangulere mellem Eva og far. Mht. far ser vi, at han kan se og følge Evas initiativer. Vi ser også, at han har udviklingspunkter i forhold til at fastholde kontakten med Eva. Hvad angår parrelationen så bliver vi opmærksomme på, at forældrene stort set ikke har 9

10 nogen kontakt med hinanden i det pågældende samspil de reagerer ikke på hinandens initiativer, og de reagerer meget forskelligt i interaktionen med hinanden. Farens initiativer bliver vedvarende ignoreret af moren, og han bliver ikke inddraget i dialogen vedrørende det spil, som de spiller sammen med Eva. Han reagerer ved at prøve at kommentere noget af det, der sker, med lav stemme, men resignerer efter et stykke tid og trækker sig i kontakten. Moren taler meget, svarer på alle spørgsmål, der er adresseret til begge forældre, og tager på denne måde mere plads end han. Tilsyneladende er deres overlevelsesstrategier i pressede situationer, at moren går til angreb/frem, og faren flygter/trækker sig væk der sker en polarisering i deres adfærd. 4. trin: Feed-back til forældrene I vores næste møde med forældrene lægger vi vægt på at skabe en tryg og anerkendende Modelfoto: Anton Plesner atmosfære, da det er vores erfaring, at det kan være rigtigt svært for forældre at tale om besværligheder i deres forældreskab. I feedbacken fremhæver vi forældrenes kommunikative ressourcer, som de viser i samspillet med Eva. Vi viser forældrene, hvordan vi konkret på videoklippene kan se, at de ser og følger Evas initiativer. Derudover fortæller vi forældrene, hvad det betyder udviklingspsykologisk for Eva, når de gør det. Forældrene får herefter hver en ny arbejdsopgave: Moren skal øve sig på at vente med at svare, når pigen fx spørger om noget, så faren får mulighed for at svare. På den måde hjælper hun faren til at blive mere synlig. Ligeledes kan moren understøtte Evas og farens kontakt ved at sige: Far spurgte dig om noget. Farens arbejdsopgave handler om, at han skal blive mere synlig som forælder over for Eva. Det gør han ved fx at svare Eva, når hun stiller spørgsmål, ved at tage flere initiativer til kontakt med hen- 10

11 de, samt når han guider hende i noget, han vil have, at Eva skal samarbejde omkring. Ved hjælp af videoklippene giver Marte Meo metoden forældrene en mulighed for at se sig selv udefra, hvilket åbner for nye refleksioner og handlemuligheder. Ved at fokusere på sine ressourcer som forældre skabes grundlag for udvikling uden skyldfølelse. At se sit barn, eller at møde barnet, hvor det er, forudsætter, at man som forældre er selvreflekterende. Vi viser derefter forældrene nogle klip fra videoen, hvor de frustrationer bliver illustreret, som de tidligere har fortalt om. Formålet med dette er at give forældrene mulighed for at fokusere på de frustrationer, de oplever indefra i deres samspil. Med udgangspunkt i Den Anerkendende Dialog kan forældrene udtrykke deres oplevelser for bedre at forstå både deres egne og den andens følelser, reaktioner og adfærd gennem mentalisering trin: Et forældreseminar Som et supplement til det individuelle arbejde med parret arrangerer vi løbende tredages forældreseminarer som et tilbud til forældrene, hvor de kan fordybe sig i de daglige og mere grundlæggende udfordringer i forældreskabet. Udfordringerne, sådan som vores par i casen udtrykte dem i deres første samtale, får de mulighed for at gå i dybden med, og den anerkendende dialog skaber grundlag for nye veje i forældreskabet. Som forældre kan de opnå en større bevidsthed om, hvordan deres egne tidligere erfaringer har betydning for deres forhold til deres eget/egne barn. Seminaret består af en række kortere oplæg om tilknytning og 1 Begrebet mentalisering dækker evnen til implicit og eksplicit at kunne fortolke egne og andres handlinger som meningsfulde ytringer af indre liv (fx behov, ønsker, følelser, fornuft). Fonagys mentaliseringsbegreb: Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvorved et menneske gør brug af sin evne til at fornemme og danne sig realistiske forestillinger om et andet menneskes mentale tilstand. neuroaffektiv mentalisering 2, videoklip, demonstrationer af den anerkendende dialog og mulighederne for at anvende den narrative metode både i forhold til aktuelle og gamle historier. Case fortsat Faderen går ofte rundt med dårlig samvittighed. Han ved, at han lader vreden løbe af med sig, og han kan se, at Eva og Emil bliver kede af det og lægger afstand til ham, når han bliver vred. Han bliver ked af det, men kan ikke se, at han kan gøre det anderledes. I magtesløshed trækker han sig også fra moren, ligesom hun trækker sig fra ham. På en forældreweekend har parret en anerkendende dialog om deres egne barndomsbilleder. Her bliver det tydeligt for kvinden, hvor svært det er for manden at være konstruktiv over for Eva, når han bliver vred på baggrund af hans egen historie. For kvinden er der ikke noget nyt i mandens fortælling om sin barndom. Men det nye er, at han fortæller det til hende i et trygt og anerkendende rum, samtidig med at han fortæller sin historie til hende i lyset af hans nuværende vanskeligheder i sit forhold til Eva. Han viser sin sårbarhed, når han fortæller, hvilke erfaringer han har med fra sine forældre, hvad angår konflikthåndtering, hvilke overlevelsesstrategier han udviklede på den baggrund, samt hvordan han ser det komme til udtryk i sine nuværende tætte relationer. Hun bliver rørt og bevæget og kan pludselig se ham på en ny måde, hvor hun kan se hans ønsker og længsel mod at gøre tingene på en anderledes måde. Fra kun at være vred på ham kan hun nu mærke, at hun også føler omsorg og en lyst til at hjælpe ham, fordi hun nu ved, hvor svært det er for ham at ændre sin adfærd over for Eva. 2 Begrebet neuroaffektiv mentalisering beskriver, hvorledes affektregulering forandres gennem mentalisering. 11

12 Boks 2 - Inspiration Teoretisk og metodisk er vi inspireret af flere forskellige tilgange alle med et relationelt perspektiv. Psykologen Carl Rogers lægger vægt på gensidig anerkendelse og kongruens som forudsætning for, at udvikling kan finde sted. Rogers har fokus på kvaliteten af kontakten mellem terapeut og klient. Vi mener, de samme kvaliteter gør sig gældende mellem forældre og mellem forældre og børn. Psykiateren Peter Fonagy taler om mentaliseringsbaseret terapi, hvor udvikling af stressregulering, opmærksomhedsregulering og mentaliseringsevne er i fokus. Også disse kompetencer tænker vi udviklet mellem forældre og mellem forældre og børn. I forældreskabet benytter vi Den Anerkendende Dialog. Den Anerkendende Dialog her i en grundform: Dialogen er kendetegnet ved turtagning og affektiv afstemning på alle tre niveauer. Den er en nænsom måde at skabe gensidig forståelse på mellem forældre, når de skal tale om deres frustrationer. Den består i grundformen af tre trin: 1. niveau: Spejling hvor lytteren udviser fokuseret opmærksomhed og nærvær over for fortælleren og herefter gengiver indholdet af det fortalte så tæt på den andens ord/sprog som muligt uden at lade egne meninger, tolkninger og følelser komme til udtryk. På denne måde hjælper lytteren fortælleren med at få fremstillet sin egen fortælling/narrativ så præcist og differentieret som muligt. 2. niveau: Anerkendelse er det niveau i dialogen, hvor lytteren udtrykker det, der skaber mening i fortællerens historie foregår på det kognitive plan og stadig affektivt afstemt. Det gøres ved fx at sige, at det giver mening for mig, at du bliver sur, når jeg. Derved tilkendegives, at der er sammenhæng i det, som den anden fortæller. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er enig med den anden, men når vi anerkender den andens opfattelse, så viser vi, at der er flere måder at forstå virkeligheden på, og det er OK, at vi opfatter verden forskelligt. 3. niveau: Indføling/empati er det trin, som handler om, at lytteren sætter sig i fortællerens sted rent følelsesmæssigt. Indføling er evnen til at forestille sig, hvordan en anden person mærker verden eller bliver berørt af det, som sker. Også selv om det er en anden måde, end man selv ville have følt det. Her slutter dialogen i sin grundform, og der vil være et naturligt skift, hvor lytteren fortæller, hvad hun/han er kommet i kontakt med efter at have hørt fortællerens historie, og på denne måde kan lytteren nu fortælle sin oplevelse, der kan se helt anderledes ud. 12

13 6. trin: Et par-relationsterapeutisk forløb Når forældrene har fået en forståelse for, hvordan deres indbyrdes samspil er afgørende både for barnets trivsel og udvikling; og når parret på seminaret har fået en forståelse af sammenhængen mellem deres måde at være partner og forældre på og i sidste ende en forståelse af, hvordan deres egen udviklede tilknytningsstil i barndommen har betydning både for deres relation til partneren og til barnet, så kan parret med stort udbytte gå i gang med et par-relationsterapeutisk forløb. I par-relationsterapien bliver der arbejdet med, hvordan parret gennem forandringsdialogen (den udvidede model af den anerkendende dialog) kan blive bevidst om, hvordan deres tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier kan stå i vejen for mere hensigtsmæssige mønstre både for parrelationen og forældrerelationen. Et terapiforløb med parret vil i gennemsnit forløbe over seks gange med mulighed for at vende tilbage, når parret i nye udfordringer har behov for at blive holdt i dialogprocessen. Case fortsat Forældrene giver skiftevis udtryk for deres frustrationer i familien. De kan fx tage udgangspunkt i den andens håndtering af en konflikt i forhold til barnet. I dialogen taler forældrene om, hvilke udfordringer de har i forhold til barnet, hvordan den anden kan hjælpe dem med at få indsigt i, hvordan det hænger sammen med deres egen medbragte bagage. Mor: Jeg er frustreret over, at du bliver så sur og opfarende over for Eva. (Hendes frustration). Far spejler dette. Mor: Jeg bliver rigtig vred over det, fordi jeg kan se, at børnene bliver bange og kede af det. Og jeg bliver også bange. (Hendes følelse). Far spejler dette. Mor: Jeg prøver hele tiden at forhindre, at Eva gør noget, du kan blive sur og aggressiv over. Derfor koncentrerer jeg mig mere om børnene og lader dig sidde foran computeren selv om det irriterer mig, at du ikke deltager. (Hendes adfærd). Far anerkender dette. Far: Jeg kan godt forstå, at du bliver frustreret, når du oplever, at jeg bliver aggressiv over for Eva. Det, der specielt skaber mening, er, at du kan se, at børnene bliver bange og vrede, og at du også selv bliver det. På den baggrund kan jeg godt forstå, at du prøver at forhindre, at det sker, og at det så passer dig meget godt, at jeg trækker mig og sætter mig foran computeren. Føler du, at jeg forstår dig? (Hans anerkendelse af hende). Mor: Ja, jeg føler, at du forstår mig. Far indføler. Far: Jeg tænker, at denne frustration må give dig forskellige følelser. Du må føle dig vred, ked af det, bange, ensom, og du må også føle dig ambivalent, fordi du på den ene side gerne vil have, jeg deltager i familielivet, men at du alligevel synes, at det er bedre, at jeg sidder ved computeren, hvor jeg ikke kan gøre skade. Er det sådan du føler? (Han udtrykker empati). Mor: Ja, det er lige præcis sådan, jeg føler. Terapeuten: og dét, de følelser minder mig om, er....(terapeutens ledesætning). Mor: Ja, det minder mig om min mor, som meget ofte blev sur og utilnærmelig, da jeg var barn. Stemningen var ofte rædselsfuld. Man måtte ikke spørge om noget. Jeg fik altid at vide, at det burde jeg have vidst. Så jeg blev let bange. Jeg var måske nok den sarte i familien. Der var aldrig noget med mig jeg var meget tilpasset. Det er jeg så bange for, at min egen datter også skal opleve. Dialogen fortsætter, og faren får nu en større forståelse for morens reaktioner, fordi han hører og forstår baggrunden for hendes adfærd. Han har nu større lyst til at ændre sin adfærd og på denne måde strække sig mod hende. Fortsættelsen er ikke, at de nu levede lykkeligt i fryd og gammen uden skæld ud. Men dette er en historie om et forældrepar, der er startet på en ny rejse efter flere års fastlåshed, skabt i fællesskab. 13

14 Litteraturliste: Fonagy, Peter m.fl: Affektregulering, Mentalisering og Selvets udvikling, Akademisk Forlag 2007 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Psykologisk Forlag 2007 Roug, Pernille: Marte Meo i praksis, Socialpædagogisk Bibliotek, 2002 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag 2005 Seidenfaden, Kirsten og Draiby, Piet: Det levende parforhold, TV2 s Forlag 2008 Siegel, Daniel og Hartzell, Mary: Forældre indefra om forældres selvindsigt og børns trivsel. Akademisk Forlag 2006 White, Michael: Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag 2006 Cream in my Coffee Long ago on a warm day she asked if I wanted cream in my coffee Now, that s innocent enough Yes, a little please From then on my coffee was served with cream in it and I died a little Kirsten Seidenfaden er cand. psych., specialist i psykoterapi og supervision og videreuddannet inden for systemisk konsultation, familiebehandling, psykodynamisk terapi og imagoterapi. Stiftede 1998 Det Danske Imago Institut, også kaldet Center for Relations Fokuseret Terapi. Er sammen med Piet Draiby forfatter til bogen Det levende parforhold (2007). Susanne Søborg Christensen er cand. psych. og efteruddannet inden for Marte Meo og som Imago parrelationsterapeut. Hun arbejder med terapi og rådgivning af individuelle, par og forældre og med supervision af institutionspersonale i Østerbro Familierådgivning i København. Vibeke Hejgaard er sundhedsplejerske med efteruddannelse inden for Marte Meo og som Imago parrelationsterapeut. Arbejder ligeledes i Østerbro Familierådgivning. I have always been allergic to butterfat and as you know cream has butterfat But I couldn t say no to that loving gesture of caring It touched me and I needed it so much so I had cream in my coffee as time went on I began to feel diminished, less important to myself I began to shrink a little each day over coffee until in the end my refusal to participate in my own decisions each moment was robbing me of my self No No it wasn t her fault, she didn t I was less by my own indecision Do you want cream in your coffee?? Digtet er skrevet af den amerikanske gestalt- og kropspsykoterapeut Jack Lee Rosenberg, som i 70 erne blev kendt i sexologkredse i Danmark på grund af sin bog Total orgasme. Seksualitet og kropsfrigørelse (1978). Han er også kendt som ophavsmanden til Integrative Body Psychotherapy (IBP). Jack Lee Rosenberg holdt i 1983 et kursus om sexologisk rådgivning i Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Her fik redaktøren digtet. Det har tidligere været offentliggjort i Nordisk Sexologi 2, nr. 1. red. 14

15 Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex, magt, forståelse og nærhed? Både manden og kvinden ønsker et godt parforhold og et godt seksualliv Dilemma! Mange mænd tænker: Skal vi nu til at snakke igen kan vi ikke bare elske? Og mange kvinder bliver ramt af den evige træthed eller hovedpine, hvis ikke der bliver plads til samtalen. De fleste kender den store længsel fra sig selv: Bare min partner nu bliver overbevist om, at jeg har ret, og vil ændre sig til at blive den, jeg ønsker nemlig ligesom mig selv. Den går bare ikke! For som parterapeuter ved vi, at det netop ikke handler om, at den ene har ret, og den anden tager fejl. Begge har ret, og begge er rigtige. Udvikling gennem relationer Vi mennesker er fra fødslen sociale væsner og skabt til at leve i relationer med andre mennesker. Dette grundlægges igennem barnets opvækst specielt i de første tre leveår. Vi ved samtidig, at den perfekte barndom ikke eksisterer. Uanset hvem vi er, har vi gamle barndomssår med os, som får større eller mindre betydning i vores parforhold. Det kan vise sig ved, at den enkelte har svært ved at kunne knytte sig og adskille sig i forhold til sin partner. I dag ved vi fra forskningen, at det netop er i kraft af relationen til et andet menneske, at vi kan få healet gamle barndomssår. Parforhold giver os muligheden for konstant at kunne udvikle os uanset vores opvækstvilkår. Gennem nye erfaringer dannes nye nervebaner i hjernen, som understøtter den nye adfærd. Forelskelse Det magiske, der sker i mødet mellem to mennesker, er, at vi ofte føler os tiltrukket af egenskaber, som vi selv mangler. Vi kommer hver især med drømmen om at få det perfekte parforhold. I forelskelsen føler de fleste sig i ét med den anden = Vi. Dette afspejler sig ved, at vi fokuserer på ligheder. Med andre ord søger vi forbundetheden. Livet vil det dog anderledes. I starten tror vi, at vi har mødt vores ideelle partner med de ideelle egenskaber. Med tiden indtræder en større og større irritation og skuffelse, fordi partneren alligevel ikke svarer til drømmen. I denne fase fokuserer vi på forskel- 15

16 lighederne, det vi er uenige om. Vi søger med andre ord at blive mere adskilte. Disse to faser er helt almindelige i ethvert parforhold. Magter vi at skabe den rette balance mellem at være adskilt i forbundetheden og forbundet i adskiltheden, får vi en god kontakt og intimitet til hinanden. Er der ikke balance, vil magtkampen om hvis behov, der er vigtigst, fortsætte i en uendelighed. I stedet for at berige hinanden, vil vi bekrige hinanden. god kontakt til hinanden, uanset hvor gerne de vil hinanden. Man ved ikke, hvad man skal stille op. Vennerne har efterhånden lagt øre til de samme historier igen og igen, eller også har man overfor vennerne holdt masken og spillet det lykkelige par. Man begynder at stille sig selv flere og flere spørgsmål som fx Har jeg fundet den rette? Hvordan kan det være, at jeg føler mig så frustreret? Hvorfor elsker vi ikke så meget som i begyndelsen? Er det mig, der er noget galt med, eller er det min partner? Er det egentlig ham/hende, jeg elsker? Når den slags spørgsmål begynder at dukke op, er tiden kommet til at finde nye svar. Figur: Når jeg både kan være mig selv (autonom) og være forbundet med min partner og føle nærhed i den rette afstand opstår intimitet. Magtkamp eller dialog Magtkamp er karakteriseret ved, at vi ikke længere føler os hørt, forstået og anerkendt. Nu er det ikke længere hormonerne og forelskelsen, der bærer os videre, men evnen til at være i en fortløbende dialog, der kan bryde magtkampen. En dialog er kendetegnet ved, at vi hver især oplever os hørt, forstået og anerkendt af hinanden, som den vi er. Har vi magtkampe frem for dialog i parforholdet, vil det afspejle sig i mindre intimitet i både kontakten og seksualiteten. De par, der oplever, at de sidder fast i magtkampe, mangler redskaber til at opretholde en 16 Imago dit billede af din partner 90 % af de konflikter, vi har i vores parforhold, stammer fra vores opvækst. Vores partners adfærd fører os ubevidst tilbage til vores gamle roller i barndomsfamilien, hvor vi gentager mange af vore mønstre fra dengang. De færreste ved, at konflikterne afspejler parrets imagobillede. Imago er det ubevidste billede af positive og negative egenskaber fra vore egne forældre, som vi uden at vide det har slugt og har kastet over på vores partner. Et eksempel herpå er den kvinde, som i sin opvækst har fået meget nærhed. Hendes u- mødte behov vil være frihed. Hun vil tiltrækkes af en mand, der i sin opvækst har oplevet svigt og forladthed. Hans umødte behov er nærhed. Hvad parret ikke ved, er, at det netop er den gensidige imagomatch, der binder dem sammen i forelskelsen, og det er den selv samme imagomatch, der senere vil udløse magtkampene. I dette eksempel har manden ikke en indre modtageplads for den nærhed, som han længes efter, og for kvinden er det omvendt. Hun har svært ved at leve i frihed.

17 Foto: Mariana/morgueFile Vi tror alle, at vi kan blive i forelskelsens land, hvor vi føler os i ét med den anden. Det lader sig ikke gøre for nogen. Forelskelsen er kun en start på kærligheden. Og de, der ikke klarer overgangen fra forelskelse til kærlighed, vil ofte vælge at zappe fra den ene forelskelse til den anden. Beslutter man sig for hinanden og dermed for kærligheden, bliver begge parter nødt til at se sig selv i øjnene på godt og ondt. Det kræver både mod og dialog. Sex er barometer på parforholdet Vi længes alle sammen efter en følelsesmæssig nærhed og seksualitet, hvor vi fuldstændig smelter sammen og forsvinder et øjeblik ind i en ubeskrivelig universel tilstand af intethed og fylde på en gang. For at opnå denne tilstand kræves det, at begge parter kan give helt slip og overgive sig. I begyndelsen bringer hormonerne, forelskelsen og det ukendte os derhen. Man bruger meget tid på at opdage og pleje hinanden. Masser af sex, inderlighed og hjertelighed følger med. Med tiden bruger de fleste mindre og mindre tid på hinanden, og intimiteten og seksualiteten daler. Manden fokuserer eksempelvis tiltagende mere på sit arbejde, er på jagt efter flere udfordringer, som giver ham et følelsesmæssigt kick. Samtidig undrer han sig over, at samlivet ikke længere har den gamle gnist. En del kvinder vil eksempelvis opleve, at manden efterhånden er mere gift med arbejdet eller fritidslivet. Kvinderne begynder efterhånden at dyrke veninderne mere, hvor frustrationerne over manden får frit løb. I hjemmet hakker hun oftere på ham. Hun hungrer efter samvær med ham. Ingen af dem føler sig tilfredsstillet. Langsomt trækker de sig følelsesmæssigt tilbage fra hinanden ved eksempelvis at se mere fjernsyn, ordne mail og have travlt med hundred tusind andre praktiske ting. Sexbarometeret nærmer sig frysepunktet. Begge ønsker, at det skal stige, men de er ikke enige om hvordan. Kvinderne kan ikke lukke 17

18 Vælger parret at blive i frysepunktets kaos med lange seje dialoger, kan det opleves som den længste vej, men i virkeligheden er det oftest den korteste. Dialogerne åbner op for, at man hver især udvikler sig personligt ved at føle sig set og hørt. Herved kommer man til en gensidig forståelse og accept af hinandens behov og forskellighed. Foto: Chelle/morgueFile op og åbne sig og tage imod manden, fordi de fryser og er blevet mere kolde indeni. Kvinden bliver varm og tændt af samvær og samtale. Manden bliver varm af mere sex og går ofte kold på for mange ord. Dette er mange pars dilemma. Frysepunktet Og hvad skal man så stille op, når parforholdet har nået frysepunktet? Nogle vælger at lukke øjnene og fortsætte, som det er, muligvis for børnenes skyld. Andre vælger utroskab, hvor de umiddelbart får dækket deres længsler. Andre tager konsekvensen og afslutter forholdet. Er løsningen virkelig at blive eller gå? Vælger parret den korte vej at gå fra hinanden, bliver det ofte den længste vej, da nissen flytter med i de nye relationer, og hver især vil gentage deres gamle ubevidste mønstre grundlagt i barndommen. At prøve at forstå hinanden Vejen til et godt parforhold udvikles, når to mennesker kan give sig rigtig god tid til at blive i det svære, hvor der både vil være plads til at lytte og til at udtrykke sig. En fordøjelsesproces, hvor begge prøver at sortere og forstå alle de forskellige følelser og handlinger, der hele tiden er i samspil mellem dem. På denne måde skabes et helt nyt nu, hvor fortid og fremtid integreres. Det nye nu mærkes ved, at begge har fået en større erkendelse og forståelse af sig selv og hinanden. Processen åbner op for kærligheden med mange små øjeblikke af intimitet, nærhed og varme som perler på en snor. Hjertelighed, sensualitet og lyst vokser frem, og den seksuelle dans er startet. Imagoterapi en god metode I imagoterapi arbejder vi med strukturerede dialoger, hvor det primære formål er, at parret får lært at lytte og udtrykke sig til hinanden på en helt ny måde. Dette danner grundlaget for en helt anderledes forståelse af sig selv og hinanden. Dialogerne bevidstgør parterne om de ubevidste længsler, der ligger bag parrets frustrationer. I imagodialogen starter parret med at forholde sig til sig selv og den anden, ved at de på skift fortæller hinanden om deres frustration uden at blive afbrudt. Samtidig trænes de i at anerkende hinanden og sætte sig ind i hinandens følelser. Parret lærer over tid at anvende dialogen hjemme. 18

19 Gennem imago pardialogerne vil den frihedssøgende udvikle evnen til at kunne være tættere på sin partner uden at føle sig opslugt eller begrænset. Den nærhedssøgende vil udvikle evnen til at være mere adskilt uden at føle sig afvist eller forladt. Med andre ord: at være adskilt i forbundetheden og forbundet i adskiltheden er det paradoks, vi alle har som omdrejningspunkt i relation til andre mennesker. Det er i parforholdet, at begge parter har den største mulighed for at udvikle og integrere disse to sider i sig selv. Når det sker, er partneren en lærermester og ikke længere en eksistenstrussel. De par, der gerne vil blive sammen, lærer i vor praksis på sigt selv at tackle livets udfordringer ved at turde blive ved det, der er svært, og vælge at tage sig tid til at fordøje det, der sker mellem dem. De par, der beslutter sig for at blive skilt, får også hjælp. En god skilsmisse har stor betydning både for børnene og de voksne. Vi ved, at det er vigtigt at få taget afsked på en ordentlig måde, uanset om man lever alene eller finder en ny partner. Forebyggelse Men hvorfor overhovedet vente med at søge om hjælp, indtil man næsten er ved at drukne? Hvorfor ikke starte et parforhold med at lære lidt om, hvad et parforhold er for en størrelse, og hvad der skal til for at berige og vedligeholde det, så man både kan flyde og dykke? Ingen vil jo drømme om at dykke uden snorkel eller iltmaske. For at få et livfuldt parforhold mener vi, at ingredienserne kan være dialog, møde, tid, tosomhed, oplevelser, natur, sanselighed, impulsivitet, humor, nærhed, adskilthed og seksualitet men hvordan disse ingredienser skal blandes, vil være forskelligt fra par til par. Vi hjælper det enkelte par med at se deres muligheder og hvordan, de selv kan skabe den bedste blanding. Uanset hvilke ingredienser og blandinger, vi bruger, vil vi aldrig få det perfekte parforhold. Drømmen om det perfekte parforhold forhindrer ofte par i at se livets muligheder her og nu. Litteratur: Harville Hendrix: Kærlighed og samliv Harville Hendrix: Kærlighedens alkymi Harville Hendrix: Se dit barn som det er Jette Simon: Imago Kærlighedens terapi Pia Rønne, er uddannet socialrådgiver, psykoterapeut og Imago par- og relationsterapeut. Derudover har hun efteruddannelse i systemisk familiebehandling, sorgterapi og misbrugsbehandling for børn og voksne. Hun har undervist på Fobiskolen og har arbejdet som familiekonsulent i 20 år. De sidste 10 år har hun tillige arbejdet som psykoterapeut for individuelle, par og grupper. David Beermann, er oprindelig uddannet lærer. Senere uddannet kropsog gestaltterapeut fra DIG og certificeret Imago par- og relationsterapeut. Desuden instruktør i Mindfulnesbaseret kognitiv terapi (MBCT). Går på 11. år på international spirituel skole Ridhwan School: The Diamond Approach. De er begge psykoterapeuter MPF og grundlæggere af det nye Imagoparcenter IPC København og Nordsjælland. 19

20 IMAGO OG NEUROVIDENSKAB Et relationelt paradigme PARFORHOLD OG INTERPERSONEL NEUROBIOLOGI AF JETTE SIMON Imago Relationsterapi er en integration af mange velkendte teorier med specielt fokus på den intime parrelation. Det primære fokus er relationen-rummet imellem os. I de sidste år har neurovidenskabelige resultater kastet lys på arbejdet i de følelsesmæssige dele af hjernen og på samspillet mellem psyken og de nære relationer. Hvordan kan vi integrere interpersonel neurobiologi, 1 i arbejdet med Imago Relationsterapi? Imago relationsterapi bygger primært på tilknytningsteori. Det er en systemisk teori, der integrerer mindfullness og neurovidenskab. Meget af litteraturen om parterapi fokuserer på, hvordan man kan øge både pars og terapeuters evne til at forstå og transformere konflikter, så parret slutteligt kan føle større ro, tryghed og livfuldhed. Højre og venstre hemisfære I sig selv kan viden om hjernen uddybe vores terapeutiske teorier om menneskelig udvikling i relationer. De fundamentale spørgsmål om, hvad det betyder at være et menneske, hvad vi deler med andre arter, hvordan vi adskiller os fra andre arter, hvordan vi ender på reaktivitetens kedelige bagvej, og hvordan vi kan kom- 1 Udtrykket interpersonel neurobiologi stammer fra Daniel Siegel. 20 me tilbage på hovedvejen med omtanke og selvregulering, er spørgsmål, der er meget centrale i terapi. Herudover kan neurobiologiske konklusioner hjælpe til at forme specifikke interventioner. Neurovidenskabelig forskning gør det klart, at vi som mennesker er skabt til at forbinde os med hinanden, og at det er gennem vores kontakt med andre, at vores hjerner udvikles. Dette er bl.a. beskrevet i Siegel og Hartzells bog: Forældre indefra. Kritiske aspekter af det lille barns udvikling afhænger af samklang og tilknytning mellem barn og forældre eller omsorgspersoner og af, hvor vellykket forældrene responderer på barnets naturlige impulser. I dette samspil af genetik og erfaringer, natur og opdragelse, udvikler vores hjerner neurale forbindelser, som ligger til grund for tanker, følelser og adfærd. Vores liv er særligt under indflydelse af vores tidlige omgivelser og miljø, da hjernens højre hemisfære, som er ansvarlig for mange af vores følelsesmæssige livsfunktioner, påvirkes meget af forældrenes samklang eller mangel på samme. Den venstre hemisfære, som er ansvarlig for sprog og logik, udvikler sig senere. Ligeledes er den eksplicitte hukommelse ikke tilgængelig i det første leveår. Den implicitte hukommelse registrerer vores tidlige livserfaringer og har indflydelse på

Sex er ofte et barometer på parforholdet

Sex er ofte et barometer på parforholdet Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere