GYMNASIUM I KLASSISKE RAMMER

Transkript

1 VIBORG KATEDRALSKOLE GYMNASIUM I KLASSISKE RAMMER Årsskrift 2013

2 Translokation og dimission afholdes fredag den 28. juni 2013 kl i skolegården. Dimittendernes familie samt venner af skolen er velkomne. Det nye skoleår begynder tirsdag den 13. august 2013 i hallen. Ferie og fridage i skoleåret 2013/ Sommerferie mandag 1. juli til mandag 12. august Efterårsferie mandag 14. oktober til fredag 18. opktober Operation Dagsværk onsdag 7. november Juleferie mandag 23. december til fredag 3. januar 2014 Vinterferie mandag den 10. februar til fredag den 14. februar Påskeferie mandag den 14. april til mandag den 21. april St. bededag fredag den 16. maj Kr. himmelfartsferie torsdag den 29. maj til fredag den 30 maj 2. Pinsedag mandag den 9. juni Sommerferie mandag den 30. juni Alle de nævnte dage inklusive samt de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af ovenstående.

3 Viborg Katedralskole Årsskrift 2013

4 Viborg Katedralskole Gl. Skivevej Viborg Telefon (+45) vibkat@vibkat.dk Rektor Helge Markussen Vicerektor Lone Andersen Øvrige i ledelsen Marianne Westergaard, Carsten Søndergaard, Ole Røn, Anders Johnsen og Lena Nielsen Bestyrelsesformand Stig Glent-Madsen Telefon (+45) Viborg Katedralskoles Kollegium Gl. Ålborgvej 1 B 8800 Viborg Telefon (+45) Få nærmere information om skolen på vores hjemmeside 2

5 Indhold Nye tider Et indblik i den amerikanske valgkamp Musicalen TUSINDÅRSFORNEMMELSE Religionslærere i Istanbul Brobygning: Det amerikanske præsidentvalg Viborg Katedralskole: Comenius-skole Idrætsdag Studieretninger Fag Første skoledag Ny lærer på VK: Et fag i udvikling Operation Syng Hamburg tur-retur? Udveksling: Göttingen Kollegieliv Studietur: Skolebesøg i Dublin Kina set fra en students perspektiv Initiativ og kreativitet på VK VK's Venner: En ny forening på Viborg Katedralskole Skolens dagbog Personaleforhold Bestyrelsen Skolens elever Helge Lien Jens Sass Bak Susanne Posborg Skolens lærere Skolens øvrige personale Læreradresser Viborg Katedralskoles historie

6 4

7 5

8 Nye tider Som elev på VK er vejret ikke noget, man umiddelbart går så meget op i... Af Mads Dalsgaard, student 2012 Vejret er mest af alt bare en uafhængig variabel, der effektivt går ind og bestemmer forskellen på, om frisuren sidder som tilsigtet eller ligner noget moderne eksperimentelt installationskunst, når man møder til første modul. Men på én bestemt dag er lige præcis vejret alfaomega for VK-studenten. Dimissionen. På denne dag kan selv det mindste omslag i vejret betyde forskellen på ikke bare Viborgs; ikke bare Jyllands; men vel nok Danmarks flotteste, smukkeste og mest traditionsrige dimission og så et ganske normalt kommunefarvet gymnastiksalsarrangement. Billedet af en krystalblå himmel over ældgamle bygninger, der omkranser en gård fyldt med mennesker og forårets varme farver, udgør indiskutabelt bare en bedre baggrund for en student end en jordtonet murstensvæg i en boldhal fra midthalvfjerdserne. Heldigvis holdt vejret, da jeg blev student fra Viborg Katedralskole i Hele årgangen stod spændt linet op ude på sportspladsen og var klar til at spadsere ind i skolegården og agere centrum i denne helt fantastiske dimission. Ud over, at luften emmede af træthed og dårlig ånde, der kom sig af tømmermænd forårsaget af gårsdagens festivitas, så var der blandt studenterne en fantastisk stemning af afslappethed og forløsning over endelig at have overstået eksamenerne. Nu skulle vi ikke andet end læne os tilbage og lade Viborg Katedralskole bære os det sidste stykke ad vejen mod eksamensbeviset. Ja nu skriver jeg vi, men faktisk så sad jeg tilbage med den største af alle eksamenerne. Den største eksamen Tidligere på året blev jeg valgt som studentertaler endnu en tradition, der på Viborg Katedralskole bliver værnet stærkt om. Jeg havde mærket presset i ugerne op til, ikke kun udefra, men i særdeleshed indefra. Det her pres blev ikke umiddelbart mindre af, at 24 timer før jeg skulle holde talen, havde jeg fået at vide, at Anders Fogh Rasmussen ville komme som gæstetaler. Her taler vi altså om en mand, der bruger det meste af sine vågne timer på at hænge ud med Barack Obama, den ene og den anden Clinton, Vladimir Putin, Ban Ki- Moon osv. Se, der kan man tale om lige at kaste benzin på mit nervebål! Men min tale gik heldigvis helt fint. Jeg har i hvert fald ikke hørt noget brok endnu. Og jeg ville da også lyve, 6

9 hvis jeg sagde, det ikke føltes godt, da Andydrengen (som jeg nu mener, jeg kender Anders F. godt nok til at tiltale ham) både i sin egen tale og bagefter udtrykte sin tilfredshed med mine ord. Efter vi modtog vores eksamensbeviser til rungende ovation, og rektor havde fløjtet dimissionskampen af, stod vi så pludselig der; på en af de helt skarpe skillelinjer i tilværelsen. Den højtelskede gymnasietid med alle dens op- og nedture var med ét pludselig ovre, og verdenen lå for vores fødder. Hvilken fantastisk følelsesblanding af frihed, uafhængighed og usikkerhed! I bagklogskabens lys Nu hvor jeg sidder her og reflekterer over den gymnasietid, der har distanceret sig selv med godt et halvt år, så er det blevet ubarmhjertigt tydeligt, hvilke ting man er utrolig tilfreds med, og hvilke ting man fortryder. Vi kan heldigvis ikke ændre vores tidligere valg, men én ting vil jeg dog fremhæve, som stadig til denne dato irriterer mig, jeg ikke fik gjort og nej, her snakker jeg ikke om nøgenløb i festsalen. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg nu mister al 'street credit' hos de nuværende elever, men hva pokker. Jeg fik aldrig sagt til mine lærere, hvor meget de egentlig har været en del af den udvikling, jeg har gennemgået i gymnasiet; det har f.eks. været fantastisk at opleve, hvordan min engelsklærers utroligt effektive undervisningsmetoder tvangsindlagde selv den dovneste af de dovne til at lære stoffet; hvordan min historielærer i sit sidste undervisningsår inden pensionsalderen stadig underviste med samme glød og passion for sit fag, som kom han dugfrisk fra universitetet og endelig; hvordan min naturgeografilærer bare er og bliver en af de sejeste personer, jeg kommer til at møde. Den dag i dag fortryder jeg, at jeg ikke fik det sagt det til dem. Det burde man have gjort. Nye eventyr venter Dimissionsdagen afmærker en slutning. En slutning på tre utrolige år. Men det er en slutning, der åbner op for muligheder for nye eventyr. Det er fantastisk, hvordan en institution kan forme en karakter og utroligt, at man først finder ud af det bagefter. Viborg Katedralskole har givet mig tro på en lysere fremtid og mod på nye udfordringer. Endnu ved jeg ikke, hvad fremtiden skal byde på, men Viborg Katedralskole har givet mig redskaberne til at finde ud af det. 7

10 Et indblik i den amerikanske valgkamp Mads Fuglede er en af Danmarks førende inden for amerikanske studier og er derudover en af landets mest anerkendte forfattere og foredragsholdere. Viborg Katedralskole var så heldig at måtte lægge beslag på en god time af hans tid, da han den 5. september 2012 besøgte skolen for at holde et foredrag om det forestående amerikanske valg. Af Maria Thygesen 3.b Foredraget kom rundt om en lang række ting heriblandt, hvordan den politiske hovedstad Washington D.C. fungerer som samlingspunkt for hele verdens ledere, og hvordan den politik, der føres i USA, om vi vil det eller ej, kommer til at påvirke politiske situationer og beslutninger i resten af verdenen. Det hele blev fortalt af Mads Fuglede på en fornuftig og grundig måde, så de altid engagerede gymnasieelever kunne følge med og tage del i diskussionen. Fuglede lagde meget fokus på, hvordan Barack Obama selv har kæmpet sig op ad den sociale rangstige; hvordan hans første år inden for politik har påvirket de beslutninger, han senere har taget i sin tid som præsident, og sidst, men ikke mindst, hvad for en person Obama egentlig er. Uomgængeligt er det 8

11 evige emne racisme, og det blev også taget op her i relation til hans samfundsmæssige status i de tidlige år, og vi fik også her forklaret en masse vedrørende Obamas syn på denne sag. historie, økonomi og hvordan USA og Danmark faktisk godt kan hænge sammen på visse punkter. Alt i alt var foredraget yderst informativt og spændende og et friskt pust i hverdagen Endvidere forklarede Fuglede, hvordan amerikansk politik kan være lige så spændende hvis ikke en del mere spændende end dansk politik ved at komme ind på amerikansk politisk 9

12 tusindårs fornemmelse Af Mads Norup Hansen, 3.A. I foråret 2011 samlede en lille gruppe 1.g ere sig og dannede et udvalg, der ville lave den næste elevskabte musical på Viborg Katedralskole. Alle havde vi været medvirkende, på forskellig vis, i skolens forrige musical, og vi var derfor villige til at tage kampen op og føre en ny musicaltradition videre. Her, næsten to år efter, har 140 elever lige opført musicalen 'TUSIND- ÅRSFORNEMMELSE' tre aftener i streg med udsolgte forestillinger. Men vejen dertil bød for os i udvalget og resten af holdet bag forestillingen på både glæde, fighter-vilje, gråd, omgangs-influenza og masser af grin! 10

13 Plottet tager form En proces vedrørende en musical tager lang tid og kræver masser af planlægning. Derfor brugte vi skoleåret 2011/2012 på at bestemme os for et koncept for musicalen. Udvalget havde brainstorms på kollektive skrivedage, hvor hovedformålet var at få et plot på plads. Hurtigt fik vi sporet os ind på, at vi på ingen måde ville opføre en allerede skreven musical men hellere finde inspiration i det, vi omgiver os med eller hører om i medierne, og her opstod ideen til en musical, hvor man turde lade noget være meget alvorligt, og grundstenene blev lagt til historien om de fire venner, Adrian, Gro, William og Alvia fra landet Tera, der vil flygte fra den ondskabsfulde Riaka og finde oprørene ude ved kysten. Dog måtte vi gentagne gange spørge os selv: Kan vi nu også gøre noget af historien så trist og ikke-musicalagtigt? fortsættes... 11

14 Auditions og øvedage Efter afholdt skrivedage havde vi således plottet på plads, så tre af os i sommerferien til dette skoleår kunne skrive et manuskript. Vi havde på forhånd inddelt udvalget i små undergrupper, som så hver især tog sig af de forskellige områder som: drama, dans, sang, musik, scene og univers og crew. Det betød, at da skoleåret 2012/2013 begyndte, blev der holdt auditions til nogle af de forskellige grupper, hvor det var nødvendigt, og dernæst kunne vi komme i gang med den del af processen, der involverede en masse af skolens elever. Herefter skulle der øves hele januar, for nogle mange gange ugentligt, så vi kunne blive klar til at opføre forestillingen i uge 6. I januar blev der yderligere afholdt to øveweekender for alle medvirkende i skolens hal. Dels for at alle kunne lære hinanden af kende og dels fordi det var nødvendigt at få koordineret nogle ting som musik og dans samt at få lavet så mange gennemspilninger som muligt, så alle vidste, hvad de skulle hvornår. Øveweekenderne blev dog ikke afholdt uden komplikationer, da vi eksempelvis oplevede øvelsen i tålmodighed under blandt andet opstilling af lys. Men i disse situationer holdt eleverne humøret oppe med medbragt kage, madpakker, kaffe, slik og sodavand. Intet var altså så skidt, at det ikke var godt for noget. Så lød klokken for tredje gang Lige pludselig stod vi ved mandag i uge 6 og afholdte generalprøve for en lille skare af mennesker, der mest bestod af elever fra andre uddannelser i Viborg. Det var en blandet oplevelse for alle at skulle opføre for publikum for første gang, men intet gik decideret galt, og alle var klar til dagen efter. Tirsdag den 5. februar kl lød tredje ring fra 'teaterklokken' i hallen. Det var tid til premieren og alle 140 elever var klar til at vise, hvad de havde brugt så meget af deres tid i januar på. Og stemningen var høj efter klapsalver og overvældende positive reaktioner fra de lærere, forældre, venner og elever, der nåede at få billet til forestillingen! Men ned på jorden igen skulle vi jo, for der var også forestilling de to følgende dage. Under forestillingerne var der uheldigvis en del elever, der døjede med influenza, anden sygdom og hæse stemmer men der blev kæmpet til det sidste. Efter sidste forestilling gik alle medvirkende over i kantinen for at holde en lille afslutningsfest, hvor man fik mulighed for at ønske god ferie og så var det hele lige pludselig slut igen. TUSINDÅRSFORNNEMELSE formåede alt, hvad vi havde forventet og meget mere til! Vi mærkede et enormt socialt fællesskab på tværs af klasser og årgange, et enormt engagement fra en masse hårdt arbejdende elever, den fælles glæde ved det kreative samt lysten til det fælles mål: At skabe endnu en ELEVSKABT musical! Og hvem ved, rygtet siger, der er noget i gære måske skal man ikke vente så længe, før der igen kan høres musikalske toner og replikker i hallen 12

15 13

16 Religionslærere i Istanbul Midt i april 2012 tog religionslærergruppen, Torben, Anja, Signe, Bettina og undertegnede, på et rejsekursus til Istanbul. Vores mål var at undersøge mulighederne for fremtidige studieture med eleverne til byen. Af Rikke Fjellerup Programmet var tæt pakket, og den første moske vi besøgte var Hagia Sofia, der ved tyrkernes erobring i 1453 blev omdannet fra kirke til moske. Det bærer den tydeligt præg af og har en særegen arkitektur og en ganske imponerende kuppel med en diameter på 31 m. Blandt de mange moskeer vi besøgte, var den underjordiske Yeralti moske interessant ikke fordi den var smuk, men fordi der var en ganske særlig atmosfære i krypten, som engang havde været en del af Galataborgen, der kontrollerede farvandet ved det gyldne horn. Det siges at borgen havde en stor kæde, man spændte tværs over vandet for at forhindre uønskede skibe i at sejle i farvandet omkring det gyldne horn. Min favorit blandt de moskeer vi besøgte er absolut den lille Rüstem Pasha moske, der ligger klemt inde mellem almindelig beboelse, og derfor er den ikke helt nem at finde. Det den mangler ydre grandeur står i stor kontrast til moskeens indre med de smukt skinnende kakler. Hjemmefra havde vi planlagt et besøg i en sufi-tekke (et hus for sufier). Sufierne er islams mystikere, og de er mest kendt for deres lange hvide kjoler og hvirvlende dans. Det er typisk det, man som turist har mulighed for at se, når man er i Tyrkiet. En mindre kendt del af sufiernes praksis er gentagen recitation af koranvers ledsaget af musik. 14

17 Både dans og recitation bruges for at opnå en trancelignende tilstand, hvor sufien oplever en forening med Allah. Vi kom inden for hos kvinderne Vi havde ikke haft mulighed for at skabe en personlig kontakt til medlemmer af tekken inden rejsen, så vi var godt spændte, da vi stod udenfor, kvinderne i gruppen anstændigt tildækket, i håbet om at blive inviteret indenfor. Det lykkedes os at få øjenkontakt med en ung kvinde, Merve, der kunne lidt engelsk, og hun inviterede os straks ind. Hun førte os kvinder ovenpå til kvindeafdelingen og Torben blev henvist til mændenes afdeling nedenunder. Nu startede et helaftensritual som i kvindeafdelingen var noget mere afslappet end hos mændene. Vi sad på gulvet på en balkon hvor vi kunne se ned på mændene og Torben i salen, dog bag fint udskårne træskærme. Kvinderne reciterede koranvers, og indimellem hviskede de sammen, og gik ind og ud måske skulle de ud og passe maden, der blev serveret i pausen. Det var tydeligt at alle kvinderne var en del af et afslappet fællesskab, og vi blev smilende budt velkommen. Torben beskriver sine oplevelser således: Ind til mændene i salen, sko og strømper af, grundig afvaskning, lille kalot på, ind bagest til venstre, rette ind i geleddet, der var vel mænd. Sidde på knæene med den ene fod lige bagud, den anden bøjet ind under. I starten var det meget beroligende at høre på recitationer som steg og faldt i styrke over tid, lang tid, til ære for profeten. Efter 1½ time værkede knæene. Ud og strække ben, ind i salen igen. En venlig muslim gav mig en lille skammel (sikkert til brug for gamle og syge), så kunne jeg lidt igen. Der var tepause, hvor man mærkede et stærkt fællesskab mellem mændene og også en stor ærbødighed for imamer og ledere, som blev kysset på hånden. En uforglemmelig oplevelse I pausen i kvindernes afdeling blev vi introduceret for Merves mor og søster, og der kom fart i snakken, da de fandt ud af, at vi kunne tale tysk. Det viste sig, at de havde boet i Tyskland i mere end 10 år, men nu var vendt tilbage til Istanbul. Moren underviste på universitetet i Istanbul, og den ene af pigerne læste samfundsvidenskab. De tre kvinder insisterede på at vise os Istanbul, og næste dag brugte de hele dagen på os og gav os tilmed hjemmelavede bedekæder i gave. Moren fortalte åbent om, hvordan hun, da familien ville hjem fra deres eksil i Tyskland, på trods af at hun var tyrkisk statsborger, var blevet nægtet indrejse til Tyrkiet, fordi hun bar tørklæde. Og alle tre kvinder havde næsten tårer i øjnene, da de fortalte, at det ikke var mange år siden, man havde fået lov til at bære tørklæde på offentlige institutioner i Tyrkiet. Det er frihed, udbrød moren. Kvinderne gav os en uforglemmelig oplevelse i Istanbul. Deres åbenhed og gæstfrihed var helt enestående. I det hele taget blev vi kun mødt med venlighed og smil, og vi følte os helt trygge i byen. Konklusionen fra os alle er, at Istanbul er en by som er et særdeles egnet studierejsemål. Vi synes den virker sikker at færdes i, og fagligt har den en masse at byde på. 15

18 BROBYGNING Det amerikanske præsidentvalg I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg 2012 blev vi tilbudt at holde et oplæg herom på to skoler i Viborg. I samfundsfag havde vi op til valget bl.a. beskæftiget os med forskellen mellem den amerikanske og danske valgproces. Af Sine Kjeldgaard-Christiansen og Cecilie Birch 3.c. Generelt fylder international politik meget i samfundsfag på A-niveau, hvorfor det amerikanske præsidentvalg var et yderst aktuelt emne. Vi besluttede derfor at takke ja til tilbuddet, da vi så det som en oplagt mulighed for at gøre folkeskoleeleverne klogere på valget og samtidig udfordre os selv. Eftersom ingen af os før havde prøvet at holde oplæg for andre end klassen, var vi både spændte og nervøse, men samtidig også beærede over at få tilbudt muligheden for at videreformidle vores viden. Vi brugte en weekend på at forberede os og fandt frem til, hvad vi syntes, ville være relevant for elever i klasse. Endvidere lavede vi en billedrig PowerPoint-præsentation for at gøre oplægget mere interessant. Oplægget omhandlede diverse begreber, teorier og modeller omkring den amerikanske valgproces, men vi gik naturligvis også i dybden med det pågældende valg. Oplæggene blev holdt på Viborg Friskole for cirka 20 elever og på Nordre Skole for cirka 120 elever. Eleverne viste alle stor interesse for emnet, og selvom mange af teorierne var ukendte for dem, var de ikke bange for at spørge. Det var i det hele taget en rigtigt god oplevelse. Det hjalp os til at blive stærkere på området, da vi nu selv skulle videreformidle det, vi havde lært. Endvidere håber vi, at vores oplæg har givet eleverne et indblik i, hvad man arbejder med i samfundsfag på A-niveau, og at vi måske ligefrem har inspireret dem til at vælge Viborg Katedralskole som deres fremtidige gymnasiale uddannelse. 16

19 Viborg Katedralskole Comenius-skole Af Karen H. Guldberg. Fakta om Comenius Som et led i synliggørelsen af Comeniusprojektet er der lavet en hjemmeside: inmozartsfootsteps.eu, med link og informationer om alle de deltagende lande og byer samt billedmateriale, film osv. fra hvert besøg. VK s hjemmeside opdateres løbende om 2.e s oplevelser. Eleverne bidrager med billeder, historier og dagbøger fra deres møder rundt omkring i Europa. Deltagende lærere fra 2.e er Anja Brinkler (eng) og Karen Haderup Guldberg (mus). Det er i dette skoleår lykkedes for Viborg Katedralskole at blive godkendt til at deltage i et stort anlagt Comenius-projekt støttet af EU over to år fra Projektet har titlen 'In Mozart s footsteps through Europe'. VK deltager som den eneste skole fra Danmark i dette store projekt sammen med otte andre lande; Østrig, Tyskland, Belgien, England, Tjekkiet, Frankrig, Slovakiet og Italien. Musikstudieretningsklassen 2.e udnævnt til særlig Comenius-klasse og deltager i rejseaktiviteterne forbundet med projektet. Comenius-projektet er med til at synliggøre skolen endnu mere i et større europæisk perspektiv, og samtidig bidrager det til skolens fokus på talentudvikling. Eleverne arbejder konkret med internationalisering og udbygger deres viden om og venskaber med andre skoler og elever i form af direkte kontakt og/eller netbaseret kommunikation. Comenius-klassen får et helt unikt indblik i nogle af de byer, Mozart besøgte i 1700-tallet i et nutidigt perspektiv og får kendskab til hans musik og samtidens historie på en mere aktiv og nærværende måde. Turene i er gået til Salzburg, Parma og Strassburg. 2.e arbejder i forbindelse med projektet bl.a. med værkanalyse, Mozarts liv, 1700-tallet i Europas historie, synger/spiller værker af Mozart, har set den aktuelle og moderne dramatiserede teaterkoncert med omskrevne værker af Mozart på Århus teater samt laver tværfagligt samarbejde med eksempelvis engelsk. 17

20 En oplevelse for livet Tidligt om morgenen torsdag den 22. november 2012 drog vi, 8 elever og 2 lærere fra 2.e, ud for at deltage i et Comeniusprojekt om Mozart. Her skulle vi sammen med elever og lærere fra Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Holland, England, Tjekkiet og Slovakiet mødes i Salzburg og skyde projektet i gang Karen Rask Pedersen, 2.e. Vi ankom til Salzburg ved middagstid. Dette gav os rig mulighed for at komme ud på egen hånd og se Salzburg, som er en meget flot og gammel by med meget sjæl. Her fandt vi meget hurtigt julemarkedet inde i centrum, som var fyldt med masser af lækkerier i form af chokolade, krydderier og kaffe Og til pigernes glæde en flot mandlig ekspedient, der solgte likør. Om aftenen skulle vi mødes med de andre elever på skolen, som svarer lidt til en folkeskole. Dette var alligevel en lidt speciel skole, da den er delt op i en musiklinje og en sportslinje og derfor ikke minder så meget om almindelige folkeskoler. Her blev vi taget godt imod af vores østrigske guider Mano, Florian og Theresa på ca. 14 år, som tog sig af os og forklarede en masse om skolen og byen. Senere var det tid til, at alle 18

21 lande skulle op og præsentere sig for de andre, og som belønning var der en østrigsk delikatesse til os hver, nemlig en af de berømte Mozartkugler. Dette skød altså projektet i gang, og nu begyndte en masse kulturelle møder med de andre elever. Der var stramt program, hvor vi blandt andet var ude at se stederne i Salzburg, der havde noget med Mozart at gøre. Det var for eksempel hans fødehus og Mirabelle slot, hvor vi skulle møde borgmesteren. Her havde vores lærere sagt, at vi skulle være klædt fint på. Dette gik vi alle meget op i, da det jo var en fin mand vi skulle møde desværre var vi de eneste der var gået op i det, og de andre mødte frem i deres normale tøj. Herudover bød turen på forskellige workshops, hvor vi blandt andet lærte at danse, som man gjorde på Mozarts tid, en såkaldt menuet. Den sidste aften havde alle lande også forberedt et par sange eller anden form for underholdning, som vi skulle opføre for de andre. Der bød vi ind med Grundtvigs 'Skyerne gråne', den danske julesang 'Juletræet med sin pynt', et klaverstykke af Chopin og et jazznummer, som alt sammen tog de andre med storm. Det har været rigtig stort at få lov at være med i dette projekt, da vi har mødt en masse søde menneske med lidt andre kulturer for os, og fordi det også har været en sjov måde at lære på, i stedet for bare at sidde i et klasselokale og tage notater. Jeg kan kun sidde tilbage og misunde de andre fra min klasse, der i foråret skal af sted til Parma og Strassburg for at fortsætte projektet. 19

22 IDRÆTs- DAG 20

23

24 Studieretninger Naturvidenskabelige studieretninger 1. studieretningsfag 2. studieretningsfag 3. studieretningsfag 1 Science Matematik A Fysik A/B Kemi A/B 2 Biotek Bioteknologi A Matematik A Fysik B 3 Idræt Matematik A Idræt B Fysik B 4 GeoScience Geovidenskab A Matematik A Kemi B Samfundsvidenskabelige studieretninger 1. studieretningsfag 2. studieretningsfag 3. studieretningsfag 1 Økonomi og Politik Samfundsfag A Matematik A Erhvervsøkonomi C 2 Det globale samfund Samfundsfag A Engelsk A Matematik B Sproglige studieretninger 1. studieretningsfag 2. studieretningsfag 3. studieretningsfag 1 Verdenssprog Spansk A Engelsk A 2 Kinesisk Kinesisk A Engelsk A 3 Klassikerlinien Græsk A Latin A 4 Menneske og samfund Engelsk A Samfundsfag B Psykologi C* * 2. fremmedsprog skal vælges på eller opgraderes til A-niveau i denne studieretning Kunstneriske studieretninger 1. studieretningsfag 2. studieretningsfag 3. studieretningsfag 1 Musik Musik A Engelsk A Matematik B 2 Medier Engelsk A Mediefag B Samfundsfag B 3 Billedkunst Engelsk A Billedkunst B Samfundsfag B 22

25 Fag Obligatoriske fag Almen studieforberedelse Dansk A Historie A Engelsk B 2. fremmedsprog A/B Religion C Oldtidskundskab C Idræt C Matematik C Samfundsfag C Fysik C Kunstnerisk fag C To af fagene Afhængigt af studieretning Biologi C Kemi C Naturgeografi C Ét af disse fag eller fysik C skal du vælge at opgradere til B-niveau*. * Elever, der har fire fremmedsprog, behøver ikke at opgradere. Elever, der har tre fremmedsprog, kan i stedet vælge matematik B. Tre studieretningsfag Se vores udbud i skemaet til venstre. 2. fremmedsprog Tysk fortsættersprog B Fransk begyndersprog A Fransk fortsættersprog B Italiensk begyndersprog A Kinesisk begyndersprog A Russisk begyndersprog A Spansk begyndersprog A Kunstneriske fag Musik Billedkunst Drama Mediefag Op til tre valgfag* Antal afhænger af studieretning Astronomi C Billedkunst B/C Biologi B/C It C Drama B/C Engelsk A Erhvervsøkonomi C Filosofi C Fransk begyndersprog B Fransk fortsættersprog A Fysik A/B Idræt B Italiensk B Kemi A/B/C Kinesisk B Kinesiske områdestudier C Latin C Matematik A/B Mediefag B/C Musik B/C Naturgeografi B/C Psykologi B/C Religion B Russisk B Samfundsfag A/B Spansk B Tysk fortsættersprog A/B * Valghold oprettes kun, hvis de søges af et tilstrækkeligt antal elever. 23

26 første skoledag: Forventninger, overvejelser og sommerfugle i maven! Af Josefine Bundgaard & Julie Hvid Jeg kiggede en allersidste gang i spejlet lignede håret en fuglerede? Klokken var mange, og jeg skulle af sted! Velkommen 1g er, jeg håber, du vil nyde dine tre år på VK! Lød det fra 3.g ere, som var klædt ud fra top til tå i de sjoveste udklædninger. Jeg var så heldig at få karry i håret, læbestift, foundation og glimmer i hele hovedet, 3 slags hårfarver og 1 flødebolle i håret. Sidst, men ikke mindst, vingummisutter rundt om halsen. Derefter gik jeg ind i hallen, hvor vi skulle bydes velkommen. 3.g erne viste film og var i godt humør, for til sommer skulle de endelig have deres fortjente hue! Vores rektor holdte en velkomsttale for alle de 300 nye 1.g ere. Vi blev præsenteret for to af vores lærere og vores klasses to tutorer. Lærerne kunne begynde at jodle og smide tøjet uden at man ville bemærke noget. Første dag var min klasse i hvert fald så travlt optaget af at se hinanden an, at vi ikke lyttede spor til hvad vores lærere nu havde at sige. Verdens fedeste klasse! Jeg fandt hurtigt ud af, at vi i min klasse er meget forskellige, men vi supplerer hinanden rigtig godt! Hver evig eneste dag når jeg står op, lige meget om det står ned i stænger, eller solen skinner fra en sky fri himmel, tænker jeg: 'Jeg er så klar til at komme op i verdens fedeste klasse!' 24

27 Spændt på den nye skole Selvfølgelig er man nervøs for, at starte på en ny skole. Personligt var jeg meget nervøs for hvad 3.g'erne kunne finde på at gøre ved mig. Det er på ingen måde slemt. Selvfølgelig er det lidt ydmygende at blive tegnet på osv., men det skal man bare tage med et smil. Jeg er så klar til at komme op i verdens fedeste klasse! Dengang jeg skulle vælge hvilket gymnasium, jeg skulle på, var der mange overvejelser, såsom transport og om jeg kunne få min drømmestudieretning. Jeg var meget i tvivl, om det nu var VK, jeg skulle vælge. Derfor sendte jeg en mail til skolen for at høre, om jeg kunne komme forbi en dag og se, hvordan deres skole fungerede. Det måtte jeg meget gerne, og det endte med, at jeg var med en hel dag som en VK-elev. Derefter var der ingen tvivl længere! Jeg skyndte mig hjem for at sende min ansøgning til skolen. Det er den bedste beslutning jeg har taget. 25

28 26

29 ny lærer på VK Et job i udvikling Siden min egen gymnasietid har jeg haft ét mål: at undervise på gymnasiet. Af: Anne Marie Rasmussen Da jeg blev ansat på VK for et år siden, stod jeg pludselig med frygten for, om jeg virkelig kunne leve op til forventningerne. Som helt ny lærer skulle jeg ikke blot forholde mig til en ny arbejdsplads, elever og kollegaer, men også helt lavpraktiske ting som lærerplaner, bøger og ikke mindst forberedelse oveni afvikling af selve undervisningen. Nu kan jeg med sikkerhed sige, at gymnasielærerjobbet er det rigtige valg for mig. Jeg fik fra start en erfaren fagkollega som mentor, og det har været betryggende, at jeg altid havde en kollega at gå til. Det har været en af de ting, som har hjulpet mig rigtig godt i gang. En god arbejdsplads for mig er helt sikkert gode kollegaer, og det har jeg fået her. VK's styrke, som jeg ser det, er lærerkollegiet, som er en god blanding af nye, unge og erfarne lærere, der tilsammen udgør en enorm ressource, som man kan trække på, når man har brug for det. En skole med fortid og fremtid Jeg vidste, da jeg startede, at VK er et sted med en lang historie bag sig. Alligevel blev jeg overrasket, da jeg blev præsenteret for den daværende biologigang på 1. sal. Gangen emmede af biologi med udstoppede dyr, gamle knogler og konserverede dyredele. Til gengæld fandtes der ikke noget laboratorium, til når eleverne skulle lave diverse forsøg. Men jeg fandt hurtigt ud af, at VK var i gang med at renovere Olympen på 4. sal og etablere en ny naturvidenskabelig afdeling med biologilaboratorium. Selvom jeg var nyansat, blev jeg en del af processen, og efter sommerferien 2012 kunne de nye lokaler og laboratoriet tages i brug. Lokalerne er lyse, rummelige og dynamiske, hvilket giver flere muligheder i den daglige undervisning. Flytningen fra de gamle biologilokaler krævede et stort arbejde, men var samtidig en sjov mulighed for at rode lidt i VK's og biologiens historie. Bagerst i skabene blev der fundet apparatur, som ingen vidste, hvordan man skulle bruge, og mikroskoper, der var dobbelt så store, som dem vi bruger i dag. Mit første år har været begivenhedsrigt og spændende. Jeg er blevet mødt af både personlige og faglige udfordringer, som ikke stopper her. Hvis der er noget, jeg har lært på VK og i pædagogikum, er det, at lærerrollen og jobbet hele tiden er i udvikling, så jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer. 27