PROJEKT OVER MUREN. A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f. Februar Projekt Over Muren KØBENHAVNS KOMMUNE. Center For Misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT OVER MUREN. A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f. Februar 2009. Projekt Over Muren KØBENHAVNS KOMMUNE. Center For Misbrug"

Transkript

1 A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f PROJEKT OVER MUREN Februar 2009 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center For Misbrug Projekt Over Muren

2 FORORD... 1 LÆSEVEJLEDNING... 2 INDLEDNING... 5 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN... 6 Programmets mål... 6 POMs forandringsmodel... 9 Teori Empiri Forbedring og udvikling af forandringsmodellen KRITERIUM 2. ETIK Værdigrundlag Etiske hensyn Misbrugsbehandling i et fængsel Straf eller tvang i behandlingen Metoder - fordele og begrænsninger i behandlingen Udvikling af arbejdet med de etiske aspekter KRITERIUM 3. MÅLGRUPPE POMs målgruppe Målgruppeafvigelser fra den oprindelige projektplan POMs kriterier for behandling Kriminalitet i relation til misbrug Optimering af afgrænsning og indtag af deltagere

3 KRITERIUM 4. METODE OG MOTIVATION Anvendelse og virkning af metoder Metodevalg Manualer til programmet Fastholdelse Køn, etnicitet, religion og sprog Udvikling og forbedring KRITERIUM 5. VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR Rammen for behandlingsindsatsen Behandlingstyper og steder Intensitet i behandlingen Rammen og indsatsen Hverdagens navigering Regelbrud Udvikling og forbedring af programmets opbygning KRITERIUM 6. INDIVIDUEL PLANLÆGNING OG KOORDINERING Forankring af indsatsen Deltagerfrafald Internt samarbejde og ansvarsfordeling i KF Eksternt samarbejde Forbedring og udvikling af den individuelle planlægning og koordinering KRITERIUM 7. DOKUMENTATION, KVALITETSSIKRING OG KVALITETSUDVIKLING Rutiner omkring data og dokumentation Formål med dataindsamling Anvendelse af datamateriale til udvikling af projektet

4 Anvendelse af datamateriale i praksis Gennemgang af dataregistreringer i POM Baggrund og muligheder for dataudtræk Kvalitetssikring Kvalitetsudvikling Deltager feedback Projektevaluering Opbevaring af data Udvikling og forbedring af tilvejebringelse og anvendelse af dokumentation KRITERIUM 8. MEDARBEJDERE, LEDELSE, SAMARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Medarbejdere i POM Ledelse i POM Medarbejdernes uddannelse og erfaring Roller og ansvarsområder Introduktion af nye behandlere Opretholdelse og udvikling af behandlernes faglige viden Mødeaktivitet og rutiner Arbejdsmiljø og teamkultur Accept af projektet Udvikling og forbedring af arbejdsmiljø LITTERATUR

5 FORORD Projekt over Muren blev med denne rapport fuldt akkrediteret ved første ansøgningsrunde af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel den 3. april Dette er således projektets første og eneste ansøgning om akkreditering. Ligeledes er denne udgave, med undtagelse af dette forord, en let omskrevet indledning og læsevejledning samt nyt og mere læsevenligt layout, den originale udgave. Dette betyder at rapporten fremstår med alle henvisninger til bilag, herunder manualer og håndbøger. Alle bilag kan downloades fra projektets hjemmeside (www.kfkk.dk). På hjemmesiden forefindes endvidere en ny redigeret udgave, det vil sige uden henvisninger. I udarbejdelsen af rapporten har mange forskellige mennesker deltaget i større eller mindre grad. Projektteamet har gennem workshopprocesser omkring de enkelte kriterier bibragt teamets samlede viden og knowhow til rapporten. Disse workshops har været omdrejningspunkt for den skriftlige fremstilling i nærværende rapport og har bevirket en øget fælles faglighed i teamet. Følgegruppemedlemmer, behandlingskonsulent og juridisk viceinspektør fra Københavns Fængsler har medvirket på forskellige planer i alle dele af rapporten, der omhandler fængslet, eksempelvis med deltagelse i relevante workshops med teamet, feedback på konkrete forhold eller gennemlæsning (læs mere herom i procesbeskrivelsen, Basisdok. 1, bilag W). Jeg ønsker at takke alle deltagende medarbejdere fra Projekt Over Muren og Københavns Fængsler, for input, gennemlæsninger, kommentarer og deltagelse i workshops. Socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune skal have stor tak for kritisk og tålmodig gennemlæsning af rapporten, og endelig skal dokumentationsfuldmægtig Kuno Herman Lund fra Kriminalforsorgen have tak for igangsættelse af akkrediteringsprocessen. Den praktiske udarbejdelse af rapporten, herunder afholdelse af workshops med videre, er udført af projektleder Trine Ravn, i tæt samarbejde med studentermedhjælper Martha Thilde Ahlmann. Rigtig god læselyst. Trine Ravn, Projektleder 1

6 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er relevant for professionelle inden for misbrugsområdet, men retter sig specifikt imod Kriminalforsorgens akkrediteringspanel, idet den søger at besvare de otte kriterier, som akkrediteringspanelet benytter som grundlag for vurdering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen. Rapporten er bygget op således, at kriterierne svarer til rapportens kapitler. Nedenfor ses en kort beskrivelse af hvert kriteriums indhold. 1. kriterium: Forandringsmodel I dette kriterium opridses den forandringsmodel, som programmet bygger på, for at skabe et overblik over hvilken type forandringer, der ønskes opnået hos den enkelte programdeltager og hvordan disse forandringer skal ske. Beskrivelsen underbygges med metoder og teori for programmets tilgang. 2. kriterium: Etik I kriterium to redegøres for de etiske overvejelser vedrørende programmets teoretiske og normative grundlag samt de etiske overvejelser om de metoder, der benyttes i behandlingen. 3. kriterium: Målgruppe I dette kriterium fokuseres der på programmets deltagere, herunder hvem der er målgruppen, identifikation og udvælgelse samt de særlige karakteristika og problemstillinger, som kendetegner målgruppen. 4. kriterium: Metode og motivation I dette kriterium uddybes de metoder der blev beskrevet i kriterium 1, ligesom valget af metoder begrundes. Derudover beskrives det, hvad der gøres for løbende at motivere og aktivt inddrage deltagerne, deres erfaringer og ressourcer i programaktiviteterne. 5. kriterium: Varighed, intensitet og struktur I kriterium fem beskrives antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder med videre samt hvordan programmet er afpasset programdeltagernes behov og forudsætninger. 6. kriterium: Individuel planlægning og koordinering I dette kriterium redegøres for koblingen mellem programmet og den samlede plan for straffuldbyrdelsen samt deltagerens efterfølgende forløb under afsoning og udslusning. 7. kriterium: Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I dette kriterium beskrives det hvordan dokumentation bruges til at måle, at programmet forløber som planlagt samt i hvilket omfang målene nås. Derudover beskrives det hvordan data bruges til at sikre, at programkonceptet bevares, samt til løbende kvalitetsudvikling af program og programaktiviteter. 2

7 8. kriterium: Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø I kriterium otte redegøres for programmedarbejdernes kvalifikationer og erfaring, samt hvordan deres engagement opretholdes og viden opdateres og udvides. Endvidere beskrives programmets arbejdsmiljø, rammer, rutiner, arbejds- og ansvarsfordeling, planlægning og afholdelse af møder og håndtering af problemer og konflikter. I Basisdok. 1, bilag Ö forefindes det komplette kommissorium for akkreditering i Kriminalforsorgen, herunder de otte kriterier som de ser ud i deres fulde længde. Indholdet og opbygningen af hvert kapitel følger i vid udstrækning disse kriteriers opbygning. Et par undtagelser herfra gælder imidlertid kriterium 6 (spørgsmål 8, som er besvaret i kriterium 8) samt kriterium 3 (spørgsmål 5 og 6, som besvares i kriterium 5), hvor det vurderes, at besvarelserne skaber større sammenhæng med konteksten. Af formidlingsmæssige årsager kan rækkefølgen af besvarelsen af de vejledende spørgsmål inden for hvert kriterium imidlertid afvige, ligesom nogle spørgsmål vil være behandlet under samme overskrift. Af samme grund har projektet valgt at anvende andre overskrifter, hvor dette synes hensigtsmæssigt. Læseren skal være opmærksom på at der generelt under punkterne udvikling og forbedring vil være betragtninger, der falder udenfor projektets umiddelbare indsatsramme, og ligeledes at hovedparten af de nævnte forslag til fremtidige tiltag skal godkendes af projektets styregruppe, førend de kan iværksættes. På grund af de mange muligheder for dataudtræk og krydsninger har projektet valgt kun at vise eksempler herpå i selve rapporten. Ønskes andre eller flere dataudtræk opfordres læseren til at rette henvendelse til projektet via projektets adresse For at undgå at have de samme bilag med flere gange henvises til bilag efter følgende system: Tallet referer til vedlagte basisdokumenter 1, mens det efterfølgende bogstav refererer til hvor i det aktuelle basisdokument, det ønskede bilag findes 2. Basisdokumenterne er nummereret som følger: 1: Basisdokument 1, en bilagssamling 2: Projektbeskrivelsen 3: Projektplanen 4: POMs Behandlingsmanual 5: POMs Gruppemanual 6: POMs Medarbejderhåndbog 7: Årsrapport Et basisdokument er en af de vedlagte rapporter, evalueringer eller håndbog. En undtagelse er imidlertid Basisdokument 1, som er en bilagssamling sammensat til nærværende rapport. 2 For eksempel refererer (Basisdok. 3, Bilag M) til samarbejdsbeskrivelsen med postpersonalet i KF, der findes i Projektplanen, (Basisdokument 3) under bilag M. 3

8 8: Intern evaluering : Evalueringsrapport af projektfase 1 I det følgende anvendes følgende betegnelser: o Deltagere om de personer, der modtager behandlingstilbud i Projekt Over Muren, mens o indsatte anvendes som en generel betegnelse for alle indsatte i KF. o Han anvendes af praktiske grunde som betegnelse for begge køn. o Behandlingsplan som betegnelse for den plan POMs behandler (og deltager) udvikler og skal ikke forveksles med den handleplan som KFs socialrådgivere udarbejder. o Medarbejder i POM anvendes som fælles betegnelse for alle medarbejdere i projektet eller i Københavns Fængsler, mens behandlere anvendes som specifik betegnelse for den (overvejende del) af teamet, der varetager selve behandlingen. o POM og projektet anvendes i flæng og betegner begge Projekt Over Muren. 4

9 INDLEDNING Læring; forandring; udvikling der er mange ord og mange betegnelser for det der sker, når et menneske selv ser et mål og forfølger det. Det er essensen af Projekt Over Murens indsats. At initiere ønsket om et mål og bibringe redskaberne til at forfølge det. Projektet startede indtag af deltagere den 1. september 2007 efter 4 måneders praktisk forberedelse og 1 måneds introduktion til behandlerne. Projektet forventes afsluttet i sin nuværende form den 30. november 2009, med en efterfølgende evalueringsperiode. Københavns Fængsler er opdragsholder og har entreret med Københavns Kommune i en Partnerskabsmodel, med fuld gennemsigtighed og samarbejde omkring behandlingsindsats, fremadrettede projektstyring og økonomiske forhold. Styregruppen består af repræsentanter fra Københavns Kommune og Købehavns Fængsler. Fra Københavns Kommune deltager kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, socialoverlæge Peter Ege, som har udarbejdet den indledende beskrivelse og ramme for projektet, samt centerleder Jørgen Marthedal. Fra Københavns Fængsler deltager fængselsinspektør Peter Vesterheden (formand), vice-inspektør Morten Gudmand-Høyer og behandlingskonsulent Elkin Klettheyggj. Center for Misbrug hoster projektet og er Københavns Kommunes behandlingsinstitution, som varetager primærbehandling og tilbagefaldsforebyggende behandling i både ambulant- og døgnregi. Centeret omfatter døgnbehandling på Netværket og Kysten, dagbehandling i Ambulanten, Projekt Pårørende og Hotellet, som laver arbejdsprøvning af matchgruppe 4 og 5. Akkrediteringsrapporten er blevet skrevet med det formål, dels at ansøge om akkreditering og dels at forbedre projektet gennem en systematisk og målrettet indsats. Med akkrediteringen kan projektet nu dokumentere et kvalificeret behandlingstilbud. Projekt over Muren vil fortsat arbejde med at udvikle og kvalitetssikre behandlingsindsatsen, til gavn for alle projektets fremtidige deltagere. 5

10 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN Københavns Fængsler er et stort arresthus, hvilket betyder at mange projektdeltagere er varetægtsfængslet i relativt kort tid. Samtidig hermed varetager Projekt Over Muren behandling af indsatte, der hører under behandlingsgarantien 3. Disse vilkår nødvendiggør en både ekstensiv (man skal gøre noget for mange), intensiv (man skal nå meget på kort tid) såvel som fleksibel indsats. PROGRAMMETS MÅL Målet med Projekt Over Muren er at tilbyde misbrugsbehandling til indsatte i Københavns Fængsler, der har et ønske om behandling 4. I projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) ses følgende delmålgrupper: Hashmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. Personer i substitutionsbehandling, som er motiverede for at opnå en mere stabil social situation, herunder evt. støtte til at minimere/ eliminere sidemisbrug. Aktive misbrugere og afhængige, der ellers ikke henvender sig i behandlingssystemet, med henblik på at skabe eller styrke en eksisterende motivation for behandling. Pr 1. december 2008 er der desuden tilføjet følgende del-målgruppe: Alkoholmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. En samlet definition af målgruppen, kan siges at omfatte alle indsatte i Københavns Fængsler, der har et mere eller mindre bevidst forandringsønske, som er forankret i en misbrugsproblematik. Herunder er de deltagere, der forlader fængslet inden for kort tid en central målgruppe. Brobygning mellem Kriminalforsorgen og friheden er derfor afgørende både som metode og som succeskriterium. Afsonere med mere end 3 måneder tilbage af indsættelsestiden prioriteres altid, med henblik på at sikre opfyldelsen af den lovfæstede behandlingsgaranti. 3 Behandlingsgarantien lyder: 45 a i straffuldbyrdelsesloven En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk.2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Varetægtsarrestanter er ikke omfattet af behandlingsgarantien. 4 En undersøgelse fra 2003 viser at 56 % af indsatte i Kriminalforsorgen er misbrugere. 14 % er opioidmisbrugere (heroin, morfin o. lign.), 6 % misbruger centralstimulerende midler (amfetamin og kokain) mens 14 % misbruger hash (Kramp et al. 2003). Projektet har ikke kendskab til præcise opgørelser over, hvor mange der er misbrugere i KF. 6

11 7

12 LANGSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN De langsigtede, overordnede mål for indsatsen er forebyggelse af recidiv til misbrug og kriminalitet. Disse mål ligger i forlængelse af Kriminalforsorgens langsigtede mål med behandling i fængslerne (Kriminalforsorgens princip program, 1993). Leve et kriminalitetsfrit liv. Reducere mængden af stoffer i fængslet. Stoffrihed. Mange forhold i og udenfor KF afgør imidlertid om disse mål kan realiseres. Projekt Over Murens indsats er således et blandt flere forhold, der kan bidrage til at realisere disse langsigtede mål. KORTSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN Det er vigtigt at denne enkeltfaktor optimeres og kvalificeres mest muligt. Det er derfor afgørende, at indsatserne gøres målbare, og at der skabes mulighed for justering og tilpasning af behandlingen. Som mål for projektets indsats er der i projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) opført en række mål: YDELSES- OG PROCESMÅL Mindst 75 % af de indskrevne deltagere skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb. Frafaldet skal være under 25 %. Ovenstående mål er et mål for i hvilket omfang, deltagerne er tilfredse med projektet. Det antages, at deltagere, der fremmøder i væsentlig omfang, er tilfredse med den ydelse de modtager. RESULTATMÅL Mindst 50 % af de deltagere, der gennemfører behandlingsforløbet, skal fortsætte i relevant i behandling (jævnfør behandlingsplanen) efter udskrivning fra projektet. Ovenstående mål er valgt, fordi en vellykket udslusning, som overgang mellem varetægtsfængslingen og livet i frihed, er et af projektets helt centrale indsatsområder. MÅLARBEJDET MED SPECIFIKKE UNDERGRUPPER Der er i projektet desuden udviklet en lang række af andre måleparametre, som benyttes til at navigere i behandlingsindsatserne. Flere af disse parametre tager udgangspunkt i de overordnede mål, hvormed indsatserne kan nuanceres og inddeles i forhold til del-målgrupper. Eksempelvis analyseres resultatmålet individuelt for følgende del-målgrupper: Deltagere der løslades til frihed. 8

13 Deltagere der ikke tidligere har haft kontakt til behandlingssystemet i frihed (systemukendte). Deltagere under 25 år. Deltagere med anden etnisk baggrund end dansk. Deltagere med hashmisbrug. Deltagere der overføres til anden institution indenfor kriminalforsorgen. Der foretages løbende dataanalyser af ovenstående og ud fra disse analyser tilpasses og justeres behandlingsindsatsen med henblik på løbende optimering. POMS FORANDRINGSMODEL I Projekt Over Muren opfatter vi misbrug som et problem, der kan løses (læs mere herom i kriterium 2 under Værdigrundlag ). Vi opfatter det at blive stoffri eller ædru som en proces og opfatter dermed også et kortvarigt tilbagefald som et slip, der ikke behøver at føre til et langvarigt tilbagefald. Projektet anerkender at misbrug, på forskellige måder, påvirker mennesker både fysisk, psykisk og socialt. POMs tilbud er derfor helhedsorienteret såvel som differentieret efter den enkelte deltagers behov 5. POM erkender ligeledes, at den samlede målgruppe er væsensforskellig indenfor de forskellige misbrugsproblematikker, misbrugstyper og de årsager, der kan ligge bag misbruget. Dermed stilles der store krav til metoder i behandlingen og valg af teori. POM tager derfor udgangspunkt i alle deltageres forhold til og ønske om forandring. Ved at definere udgangspunktet for forandring hos den enkelte deltager og derefter spejle dette udgangspunkt i de tilhørende metodiske tilgange, bliver det muligt at understøtte forandring og udvikling hos deltageren, uanset hvor i en forandringsproces deltageren befinder sig. Ligeledes bliver det muligt senere i behandlingsforløbet at gøre status og beskrive forandringens udvikling over tid. I POM defineres forandring ud fra Prochaska og DiClementes teori om forandring 6 (Prochaska og DiClemente 1986). I POMs forandringsmodel er der flere indsatser, der samlet set skaber muligheden for forandring. I det følgende vil der blive fokuseret på centrale faktorer som organisering, det teoretiske fundament og den samlede empiri. ORGANISATORISK RAMME POMs ramme for behandlingsindsatsen er betydningsfuld for forandringsmulighedernes udfoldelse. I nedenstående behandlingsmodel ses flowet for deltageren fra indskrivning til 5 Beskrivelsen tager udgangspunkt i Center For Misbrugs definition af afhængighed (CFM hjemmeside 2009). 6 I daglig tale kaldet forandringshjulet. 9

14 udskrivning, og hvilke veje deltageren kan gå i denne proces. En detaljeret beskrivelse af de enkelte muligheder er beskrevet i kriterium 5. Figur 1. Projekt Over Murens behandlingsmodel. Overordnet er den organisatoriske ramme udviklet med det formål at deltagerne i løbet af 7 dage skal have en behandlingsplan, hvori der er lavet en aftale med deltageren om, hvem han kan kontakte for at fortsætte sin forandringsproces, i det tilfælde han bliver løsladt. 10

15 TEORI - Forandringsmodellens metode og teoretiske fundament POMs metodiske fundament består af følgende samstemmende teoretiske retninger: Prochaska og DiClemente s Forandringsteori Relationsdannelse Motiverende Samtaleteknik Kognitiv Terapi inklusiv tilbagefaldsforebyggelse Den kognitive terapeutiske ramme udgør en overordnet metode for det teoretiske fundament. Den kognitive referenceramme favner en god terapeutisk alliance og en afklarende motiverende indsats, når deltagers forandringsønske er ambivalent. I praksis griber flere af ovenstående teoretiske retninger og metoder imidlertid ind i hinanden (læs mere herom i Kriterium 4). For eksempel er en god relationsdannelse mellem terapeut og deltager en forudsætning for et givende motivationsarbejde såvel som for Kognitiv Terapi (KT), hvorfor Relationsdannelse (RD) også kan betragtes som en del af den Motiverende Samtaleteknik (MS) og KT. For klarhedens skyld vil samtlige anvendte metoder i det følgende blive beskrevet separat, efterfulgt af en beskrivelse af deres interaktion i praksis. I beskrivelsen vil der blive lagt vægt på, hvordan de forskellige teorier skaber forudsætning for forandring hos deltageren (læs mere herom i kriterium 4). PROCHASKA OG DICLEMENTE S FORANDRINGSTEORI Forandringsteorien tager sit udgangspunkt i Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model (herefter forandringsmodellen) over de forskellige stadier i forandring og deres sammenhæng samt deltagerens individuelle forandringsparathed (Prochaska og DiClemente 1986). Teorien om forandringsmodellen fremhæver, at forandring sker over tid ved at dele processen op i følgende stadier: før-overvejelse, overvejelse, planlægning, beslutning, handling, vedligeholdelse og tilbagefald. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Forandring, som for eksempelvis at blive stoffri. Nedenfor vises en visuel udformning af forandringsmodellen, det såkaldte forandringshjul, der viser forandringsprocessens forskellige stadier. Figur 2. Forandringshjulet POMs visuelle fortolkning af Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser 11

16 RELATIONSDANNELSE Det at arbejde med en god relation i en professionel sammenhæng er i en lang række sammenhænge blevet påvist som essentiel for behandlingsarbejde (Miller og Rollnick 2004/ McLellan 1988, s / Miller et al 2006, s Høilund et al 2005/ Hesse 2008). Ligeledes skriver Peter Ege (PE) i artiklen, Handling giver forvandling! Hvad giver behandling? følgende: Hvilken metode, der anvendes, synes ikke at være så vigtigt. Men det er vigtigt at beherske metoder, der kan sikre plan og fremskridt i behandlingen, som tilbyder klienten en forklaringsmodel og giver håb, og som giver den behandlingssøgende tiltro til behandlernes kompetence. ( ) Vi kan i bedste fald motivere og inducere, facilitere, understøtte og fremskynde den spontane helbredelsesproces (Ege 2008, s. 9-12). Som det fremgår af ovenstående citat, er relationsdannelsen, i langt de fleste tilfælde, væsentlig i en sådan grad, at selve metoden bliver sekundær. I tråd hermed er projektet inspireret af Axel Honneths begreb om anerkendelsesteori (Honneth 2003). Anerkendelsesteorien handler om at forstå forskellen (og sammenhængen) mellem hhv. deltager- og tilskuersynsvinkel, hvilket anses som nødvendigt for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Honneth har desuden beskæftiget sig med sammenhængen mellem anerkendelse i den personlige kerne, på det interpersonelle niveau og på det samfundsmæssige plan. Denne forståelse har vist sig særlig betydningsfuld for POM, idet projektets (fængsels) kontekst netop opleves som flerfaktuel, og som mere end blot samspillet mellem behandler og deltager. MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK Den Motiverende Samtaleteknik (MS) bygger på en ligeværdig kommunikation, med udgangspunkt i Miller og Rollnicks teorier om forandringsarbejde (Miller og Rollnick 2004). Først og fremmest er det vigtigt at søge at forstå den enkelte deltagers referenceramme, og i lyset af denne være med til at afklare og kortlægge ambivalens. Ligeledes er det vigtigt at støtte og bakke op om forandring med henblik på, at deltager oplever autonomi og frihed i valget. Man forholder sig som behandler åbent og lyttende og interesserer sig både for, hvad der taler for en forandring og hvad, der taler imod for sammen med deltageren, at undersøge forskellige muligheder og alternativer. Tilgangen bygger på et menneskesyn, der understreger den enkeltes autonomi og tillægger enhver evnen til at træffe egne valg. Relationen mellem deltager og behandler præges derfor af en samarbejdsånd, hvor behandleren er facilitator, men det endelige ansvar for forandring ligger hos deltageren. Ved at sætte sig ind i deltagerens måde at forstå verden på - og komme denne forståelse i møde, er det tanken, at deltageren nemmere kan undersøge og være ærlig omkring sin ambivalens. Forståelse fremmer, ud fra dette perspektiv, forandring. 12

17 KOGNITIV TERAPI En overordnet kognitiv forklaringsmodel anser biologi (krop), kognition (tanker), emotion (følelser) og adfærd som gensidigt influerende på hinanden (se nedenstående figur 3) 7. Dette skal forstås på den måde, at ændringer på ét område medfører ændringer på de andre områder. Ved en ændring af ens tanker, påvirkes krop, adfærd og følelser osv. Den kognitive tilgang lægger dog primært vægt på tænkningen og dennes placering i forhold til de andre områder (Beck 2007, kap. 1). Figur 3. Den kognitive model, også kaldet diamanten venligst hentet fra Hash og Kokainprojektets behandlingsmanual. KOGNITION BIOLOGI EMOTION ADFÆRD Et grundlæggende princip i kognitiv behandling bliver derfor at søge, at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende og undertrykkende - og dermed befordrende i forhold til at forøge ens muligheder for at handle bevidst i verden (Mørch 2003). Nøglen til forandring ligger derfor i arbejdet med at omstrukturere tanker og underliggende antagelser, så man kan lære at håndtere de udfordringer livet byder os. TEORIERNES INTERAKTION I PRAKSIS Som tidligere nævnt opleves teorierne i praksis at være integrerede for deltagerne i projektet. Deltagere bliver løbende indplaceret i forhold til deres forandringsbevidsthed, og herfra vurderes den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang (læs mere herom under faglige redskaber i kriterium 4). Der kan være tale om en tilnærmelsesvis ren tilgang til den enkelte deltager med fokus på RD, MS eller KT. Ligesom der kan være forløb, hvor der arbejdes med alle tre tilgange på samme tid, i forhold til deltagerens forskellige problemstillinger. Nedenstående forenklede model skal forstås dynamisk i forhold til den enkelte problematik - og ikke nødvendigvis i forhold til den enkelte deltager. Modellen skitserer hvilke overordnede metodiske tilgange, der som udgangspunkt tilknyttes forandringsprocesserne. 7 Tanker er udsagn, sætninger, billeder o.l.. Grundfølelser er vrede, glæde, overraskelse, frygt/angst, lede/afsky/væmmelse. Adfærd er noget, der kan observeres. Biologi er kropslige og sanselige sensationer som hurtigt åndedræt, ondt i maven, pludselig isnen i huden, sortnen for øjnene o.l. 13

18 Figur 4. Deltagers forandringsmodel - Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser i forandring, tilføjet cirkler med POMs metodiske tilgange i forhold til det forandringsteoretiske udgangspunkt hos deltageren. EMPIRI Udover det ovenstående teoretiske fundament tager valget af behandlingsmetoder i POM afsæt i en række empirisk relevante projekter samt dokumentation heraf. Inden for Kriminalforsorgen, såvel som uden for, er blandt andre den kognitive metode og den motiverende samtaleteknik anerkendte og veldokumenterede tilgange, der danner grundlag for flere forskellige programvirksomheder. Den følgende beskrivelse vil imidlertid koncentrere sig om programmer og forskning forankret og udviklet inden for Kriminalforsorgen. 14

19 DEN KOGNITIVE METODE EMPIRI OG DOKUMENTATION Inden for Kriminalforsorgen er den kognitive metode (KM) blandt andet benyttet i forbindelse med en række færdighedsprogrammer, herunder Nye veje, Anger Management og Voldsforebyggelsesprogrammet. Forskning viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer (kognitiv-adfærdsterapi) mindsker unges tilbagefald til kriminalitet i almindelighed, og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard konkluderer i overensstemmelse hermed, at ( ) samlet set tyder evalueringerne på at kognitive færdighedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93). Kyvsgaard peger desuden på, at der kan være en sammenhæng mellem at de programmer, der ikke viser positiv effekt heller ikke er implementeret på ret vis. Generelt er der flere undersøgelser, der viser, at kognitive programmer indenfor Kriminalforsorgen har effekt på recidiv i forhold til kriminalitet, men ikke decideret på stofmisbrug (Mitchell 2005). Endelig er det i forbindelse med forskning, der dokumenterer den kognitive metodes virkning imidlertid væsentligt at bemærke, at undersøgelser også viser (herunder Campbell forskningsoversigt, Lipsey et al. 2007), at effekten i høj grad er afhængig af det aktuelle programs kvalitet. Således er faktorer som lavt frafald, gennemførsel i overensstemmelse med anvisningerne og et passende uddannelsesniveau i kognitiv adfærdsterapi afgørende for resultatet, og dermed om metoden har en positiv virkning (Lipsey et al. 2007). DEN MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK - EMPIRI OG DOKUMENTATION Den motiverende samtaleteknik (MS) er blandt andet anvendt i forbindelse med opbygning af et korps af MS-ressourcepersoner (Kriminalforsorgens intranet). Derudover supplerer færdighedsprogrammet Anger Management den kognitive metode med den motiverende samtaleteknik i behandlingsindsatsen. Endelig har især den såkaldte Esbjergmodel i Esbjerg arrest (link: Esbjergmodellen), som ligeledes tager udgangspunkt i MS, været til stor inspiration for POMs organisering 8 såvel som metodevalg. MS danner desuden grundlag for et akkrediteret svensk behandlingsprogram, som er forankret i mange svenske fængsler, det såkaldte Beteende Samtal Förändring (BSF) (Farbring 2008). BSFs anvendelse af MS har vist sig hensigtsmæssig, især forhold til at initiere forandringsprocesser hos deltageren og skabe grundlag for yderlige behandlingstiltag. Her viser målinger foretaget ud fra deltagernes egen indplacering i forandringshjulet, før og efter indsatsen, signifikant øget vilje til forandring (Farbring 2008, s , se også en uddybende beskrivelse i Basisdok. 1, bilag Æ). 8 Især med hensyn til fokus på flere interessenters medvirken i behandlingsindsatsen. 15

20 SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Nedenstående forhold har haft særlig betydning ved implementering af projektet. PROJEKTFASE 1 Særligt i opstartsfasen har den tværfaglige følgegruppe i fængslet været betydningsfuld, især ved etableringen og udviklingen af sagsgange og samarbejdsaftaler. Foruden følgegruppens løbende arbejde med at løse eventuelle problemer mv. fungerer følgegruppens medlemmer desuden som ambassadører for et frugtbart samarbejde og medvirker til at udbrede kendskabet til POMs arbejde. Det tætte samarbejde med en projektmedarbejder fra fængslet har ligeledes været af afgørende betydning. Dette samarbejde resulterede i et bredt kendskab til projektet og skabte et uvurderligt fundament for behandlingsindsatsen, før projektet overhovedet begyndte at udbyde behandling. INTRODUKTION Den særlige føl-introduktion, som alle behandlere gennemgår ved start i POM, er en faktor, som behandlerne fremhæver som særligt positiv. Føl-introduktionen består i, at den aktuelle behandler følger henholdsvis en fængselsbetjent, en socialrådgiver og en sygeplejerske en hel dag hver. Den samlede introduktion i POM varer cirka tre uger, hvor af den ene uge reserveres til føl-introduktion internt i KF. Dette er med til at skabe fortrolighed med fængselskulturen og netværk hos de tætteste samarbejdspartnere; socialrådgiverne, postpersonalet, sygeplejerskerne og skolelærerne. KOORDINATORFUNKTION Behandlerne fremhæver ligeledes etableringen af en koordineringsfunktion fra projektets start, som særlig vigtig. Koordinatorens afgørende kvalifikationer i denne sammenhæng er et dybdegående kendskab til fængslets sikkerhedsprocedurer og mange års erfaring med gruppearbejde blandt indsatte i fængslet. Derudover har det haft meget stor betydning at kunne diskutere begrebet kultur, i alle begrebets aspekter inden for Kriminalforsorgen. Projektet har kunnet vende og dreje alle beslutninger og forhold på hjemmebane, stille dumme spørgsmål og komme af med frustrationer. Koordinatoren har desuden fungeret som et vigtigt internt link til KF, idet vedkommende har fungeret som en indgangsport for mange KF personaler ved henvendelser til projektet. FORBEDRING OG UDVIKLING AF FORANDRINGSMODELLEN Det vurderes at POMs forandringsmodel er teoretisk såvel som empirisk velfunderet. Ikke mindst er modellen særligt udviklet til netop at underbygge POMs indsatser. Alligevel kan projektet identificere to målgrupper, som kunne tænkes at profitere af en anderledes faglig tilgang i behandlingsarbejdet. 16

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen Kravspecifikation København, den 7-7-2011 Journalnr.: VRI 09-64-0004 AVH 09-64-0013 RIN 09-64-0007 REN 09-64-0003 KRA 09-64-0010 MID 09-64-0024 SDO 09-64-0006 HOR 09-63-0012 JYD 10-64-0005

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar

Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101. Albertslund Kommune. Februar Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Albertslund Kommune Februar 2009 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 1. INDLEDNING... 2 2. LOVGRUNDLAG... 2 3. MÅLGRUPPE

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Lov om Social Service

Lov om Social Service Lov om Social Service 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Stoffri behandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune

Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune Kvalitetsstandard for den sociale behandling for stofmisbrug i Silkeborg Kommune I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2006. Opgaverne Den sociale behandling for stofmisbrug

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i Vejen Kommune Revideret 2013 Indledning I medfør af 139 i lov om social service er der den 15. juni 2006 blevet fastsat bekendtgørelse nr. 622

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandlingen Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Standarden er godkendt af Udvalget for Social og Sundhed

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1

Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Furesø Kommune Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrug Tiltrådt af Furesø Kommunes Byråd 2007. Under revision efterår vinter 2011-12 1 Indledning. I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening

Om unge og rusmidler. De unge er mere unge, end misbrugere. For de unge giver brug af rusmidler mening Om unge og rusmidl De unge me unge, end misbruge For de unge giv brug af rusmidl mening De unges motivation for ændring altid ambivalent Tab af læringsproces den største genelle risikofaktor Udsatte og

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere