PROJEKT OVER MUREN. A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f. Februar Projekt Over Muren KØBENHAVNS KOMMUNE. Center For Misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT OVER MUREN. A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f. Februar 2009. Projekt Over Muren KØBENHAVNS KOMMUNE. Center For Misbrug"

Transkript

1 A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f PROJEKT OVER MUREN Februar 2009 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center For Misbrug Projekt Over Muren

2 FORORD... 1 LÆSEVEJLEDNING... 2 INDLEDNING... 5 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN... 6 Programmets mål... 6 POMs forandringsmodel... 9 Teori Empiri Forbedring og udvikling af forandringsmodellen KRITERIUM 2. ETIK Værdigrundlag Etiske hensyn Misbrugsbehandling i et fængsel Straf eller tvang i behandlingen Metoder - fordele og begrænsninger i behandlingen Udvikling af arbejdet med de etiske aspekter KRITERIUM 3. MÅLGRUPPE POMs målgruppe Målgruppeafvigelser fra den oprindelige projektplan POMs kriterier for behandling Kriminalitet i relation til misbrug Optimering af afgrænsning og indtag af deltagere

3 KRITERIUM 4. METODE OG MOTIVATION Anvendelse og virkning af metoder Metodevalg Manualer til programmet Fastholdelse Køn, etnicitet, religion og sprog Udvikling og forbedring KRITERIUM 5. VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR Rammen for behandlingsindsatsen Behandlingstyper og steder Intensitet i behandlingen Rammen og indsatsen Hverdagens navigering Regelbrud Udvikling og forbedring af programmets opbygning KRITERIUM 6. INDIVIDUEL PLANLÆGNING OG KOORDINERING Forankring af indsatsen Deltagerfrafald Internt samarbejde og ansvarsfordeling i KF Eksternt samarbejde Forbedring og udvikling af den individuelle planlægning og koordinering KRITERIUM 7. DOKUMENTATION, KVALITETSSIKRING OG KVALITETSUDVIKLING Rutiner omkring data og dokumentation Formål med dataindsamling Anvendelse af datamateriale til udvikling af projektet

4 Anvendelse af datamateriale i praksis Gennemgang af dataregistreringer i POM Baggrund og muligheder for dataudtræk Kvalitetssikring Kvalitetsudvikling Deltager feedback Projektevaluering Opbevaring af data Udvikling og forbedring af tilvejebringelse og anvendelse af dokumentation KRITERIUM 8. MEDARBEJDERE, LEDELSE, SAMARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Medarbejdere i POM Ledelse i POM Medarbejdernes uddannelse og erfaring Roller og ansvarsområder Introduktion af nye behandlere Opretholdelse og udvikling af behandlernes faglige viden Mødeaktivitet og rutiner Arbejdsmiljø og teamkultur Accept af projektet Udvikling og forbedring af arbejdsmiljø LITTERATUR

5 FORORD Projekt over Muren blev med denne rapport fuldt akkrediteret ved første ansøgningsrunde af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel den 3. april Dette er således projektets første og eneste ansøgning om akkreditering. Ligeledes er denne udgave, med undtagelse af dette forord, en let omskrevet indledning og læsevejledning samt nyt og mere læsevenligt layout, den originale udgave. Dette betyder at rapporten fremstår med alle henvisninger til bilag, herunder manualer og håndbøger. Alle bilag kan downloades fra projektets hjemmeside (www.kfkk.dk). På hjemmesiden forefindes endvidere en ny redigeret udgave, det vil sige uden henvisninger. I udarbejdelsen af rapporten har mange forskellige mennesker deltaget i større eller mindre grad. Projektteamet har gennem workshopprocesser omkring de enkelte kriterier bibragt teamets samlede viden og knowhow til rapporten. Disse workshops har været omdrejningspunkt for den skriftlige fremstilling i nærværende rapport og har bevirket en øget fælles faglighed i teamet. Følgegruppemedlemmer, behandlingskonsulent og juridisk viceinspektør fra Københavns Fængsler har medvirket på forskellige planer i alle dele af rapporten, der omhandler fængslet, eksempelvis med deltagelse i relevante workshops med teamet, feedback på konkrete forhold eller gennemlæsning (læs mere herom i procesbeskrivelsen, Basisdok. 1, bilag W). Jeg ønsker at takke alle deltagende medarbejdere fra Projekt Over Muren og Københavns Fængsler, for input, gennemlæsninger, kommentarer og deltagelse i workshops. Socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune skal have stor tak for kritisk og tålmodig gennemlæsning af rapporten, og endelig skal dokumentationsfuldmægtig Kuno Herman Lund fra Kriminalforsorgen have tak for igangsættelse af akkrediteringsprocessen. Den praktiske udarbejdelse af rapporten, herunder afholdelse af workshops med videre, er udført af projektleder Trine Ravn, i tæt samarbejde med studentermedhjælper Martha Thilde Ahlmann. Rigtig god læselyst. Trine Ravn, Projektleder 1

6 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er relevant for professionelle inden for misbrugsområdet, men retter sig specifikt imod Kriminalforsorgens akkrediteringspanel, idet den søger at besvare de otte kriterier, som akkrediteringspanelet benytter som grundlag for vurdering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen. Rapporten er bygget op således, at kriterierne svarer til rapportens kapitler. Nedenfor ses en kort beskrivelse af hvert kriteriums indhold. 1. kriterium: Forandringsmodel I dette kriterium opridses den forandringsmodel, som programmet bygger på, for at skabe et overblik over hvilken type forandringer, der ønskes opnået hos den enkelte programdeltager og hvordan disse forandringer skal ske. Beskrivelsen underbygges med metoder og teori for programmets tilgang. 2. kriterium: Etik I kriterium to redegøres for de etiske overvejelser vedrørende programmets teoretiske og normative grundlag samt de etiske overvejelser om de metoder, der benyttes i behandlingen. 3. kriterium: Målgruppe I dette kriterium fokuseres der på programmets deltagere, herunder hvem der er målgruppen, identifikation og udvælgelse samt de særlige karakteristika og problemstillinger, som kendetegner målgruppen. 4. kriterium: Metode og motivation I dette kriterium uddybes de metoder der blev beskrevet i kriterium 1, ligesom valget af metoder begrundes. Derudover beskrives det, hvad der gøres for løbende at motivere og aktivt inddrage deltagerne, deres erfaringer og ressourcer i programaktiviteterne. 5. kriterium: Varighed, intensitet og struktur I kriterium fem beskrives antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder med videre samt hvordan programmet er afpasset programdeltagernes behov og forudsætninger. 6. kriterium: Individuel planlægning og koordinering I dette kriterium redegøres for koblingen mellem programmet og den samlede plan for straffuldbyrdelsen samt deltagerens efterfølgende forløb under afsoning og udslusning. 7. kriterium: Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I dette kriterium beskrives det hvordan dokumentation bruges til at måle, at programmet forløber som planlagt samt i hvilket omfang målene nås. Derudover beskrives det hvordan data bruges til at sikre, at programkonceptet bevares, samt til løbende kvalitetsudvikling af program og programaktiviteter. 2

7 8. kriterium: Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø I kriterium otte redegøres for programmedarbejdernes kvalifikationer og erfaring, samt hvordan deres engagement opretholdes og viden opdateres og udvides. Endvidere beskrives programmets arbejdsmiljø, rammer, rutiner, arbejds- og ansvarsfordeling, planlægning og afholdelse af møder og håndtering af problemer og konflikter. I Basisdok. 1, bilag Ö forefindes det komplette kommissorium for akkreditering i Kriminalforsorgen, herunder de otte kriterier som de ser ud i deres fulde længde. Indholdet og opbygningen af hvert kapitel følger i vid udstrækning disse kriteriers opbygning. Et par undtagelser herfra gælder imidlertid kriterium 6 (spørgsmål 8, som er besvaret i kriterium 8) samt kriterium 3 (spørgsmål 5 og 6, som besvares i kriterium 5), hvor det vurderes, at besvarelserne skaber større sammenhæng med konteksten. Af formidlingsmæssige årsager kan rækkefølgen af besvarelsen af de vejledende spørgsmål inden for hvert kriterium imidlertid afvige, ligesom nogle spørgsmål vil være behandlet under samme overskrift. Af samme grund har projektet valgt at anvende andre overskrifter, hvor dette synes hensigtsmæssigt. Læseren skal være opmærksom på at der generelt under punkterne udvikling og forbedring vil være betragtninger, der falder udenfor projektets umiddelbare indsatsramme, og ligeledes at hovedparten af de nævnte forslag til fremtidige tiltag skal godkendes af projektets styregruppe, førend de kan iværksættes. På grund af de mange muligheder for dataudtræk og krydsninger har projektet valgt kun at vise eksempler herpå i selve rapporten. Ønskes andre eller flere dataudtræk opfordres læseren til at rette henvendelse til projektet via projektets adresse For at undgå at have de samme bilag med flere gange henvises til bilag efter følgende system: Tallet referer til vedlagte basisdokumenter 1, mens det efterfølgende bogstav refererer til hvor i det aktuelle basisdokument, det ønskede bilag findes 2. Basisdokumenterne er nummereret som følger: 1: Basisdokument 1, en bilagssamling 2: Projektbeskrivelsen 3: Projektplanen 4: POMs Behandlingsmanual 5: POMs Gruppemanual 6: POMs Medarbejderhåndbog 7: Årsrapport Et basisdokument er en af de vedlagte rapporter, evalueringer eller håndbog. En undtagelse er imidlertid Basisdokument 1, som er en bilagssamling sammensat til nærværende rapport. 2 For eksempel refererer (Basisdok. 3, Bilag M) til samarbejdsbeskrivelsen med postpersonalet i KF, der findes i Projektplanen, (Basisdokument 3) under bilag M. 3

8 8: Intern evaluering : Evalueringsrapport af projektfase 1 I det følgende anvendes følgende betegnelser: o Deltagere om de personer, der modtager behandlingstilbud i Projekt Over Muren, mens o indsatte anvendes som en generel betegnelse for alle indsatte i KF. o Han anvendes af praktiske grunde som betegnelse for begge køn. o Behandlingsplan som betegnelse for den plan POMs behandler (og deltager) udvikler og skal ikke forveksles med den handleplan som KFs socialrådgivere udarbejder. o Medarbejder i POM anvendes som fælles betegnelse for alle medarbejdere i projektet eller i Københavns Fængsler, mens behandlere anvendes som specifik betegnelse for den (overvejende del) af teamet, der varetager selve behandlingen. o POM og projektet anvendes i flæng og betegner begge Projekt Over Muren. 4

9 INDLEDNING Læring; forandring; udvikling der er mange ord og mange betegnelser for det der sker, når et menneske selv ser et mål og forfølger det. Det er essensen af Projekt Over Murens indsats. At initiere ønsket om et mål og bibringe redskaberne til at forfølge det. Projektet startede indtag af deltagere den 1. september 2007 efter 4 måneders praktisk forberedelse og 1 måneds introduktion til behandlerne. Projektet forventes afsluttet i sin nuværende form den 30. november 2009, med en efterfølgende evalueringsperiode. Københavns Fængsler er opdragsholder og har entreret med Københavns Kommune i en Partnerskabsmodel, med fuld gennemsigtighed og samarbejde omkring behandlingsindsats, fremadrettede projektstyring og økonomiske forhold. Styregruppen består af repræsentanter fra Københavns Kommune og Købehavns Fængsler. Fra Københavns Kommune deltager kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, socialoverlæge Peter Ege, som har udarbejdet den indledende beskrivelse og ramme for projektet, samt centerleder Jørgen Marthedal. Fra Københavns Fængsler deltager fængselsinspektør Peter Vesterheden (formand), vice-inspektør Morten Gudmand-Høyer og behandlingskonsulent Elkin Klettheyggj. Center for Misbrug hoster projektet og er Københavns Kommunes behandlingsinstitution, som varetager primærbehandling og tilbagefaldsforebyggende behandling i både ambulant- og døgnregi. Centeret omfatter døgnbehandling på Netværket og Kysten, dagbehandling i Ambulanten, Projekt Pårørende og Hotellet, som laver arbejdsprøvning af matchgruppe 4 og 5. Akkrediteringsrapporten er blevet skrevet med det formål, dels at ansøge om akkreditering og dels at forbedre projektet gennem en systematisk og målrettet indsats. Med akkrediteringen kan projektet nu dokumentere et kvalificeret behandlingstilbud. Projekt over Muren vil fortsat arbejde med at udvikle og kvalitetssikre behandlingsindsatsen, til gavn for alle projektets fremtidige deltagere. 5

10 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN Københavns Fængsler er et stort arresthus, hvilket betyder at mange projektdeltagere er varetægtsfængslet i relativt kort tid. Samtidig hermed varetager Projekt Over Muren behandling af indsatte, der hører under behandlingsgarantien 3. Disse vilkår nødvendiggør en både ekstensiv (man skal gøre noget for mange), intensiv (man skal nå meget på kort tid) såvel som fleksibel indsats. PROGRAMMETS MÅL Målet med Projekt Over Muren er at tilbyde misbrugsbehandling til indsatte i Københavns Fængsler, der har et ønske om behandling 4. I projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) ses følgende delmålgrupper: Hashmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. Personer i substitutionsbehandling, som er motiverede for at opnå en mere stabil social situation, herunder evt. støtte til at minimere/ eliminere sidemisbrug. Aktive misbrugere og afhængige, der ellers ikke henvender sig i behandlingssystemet, med henblik på at skabe eller styrke en eksisterende motivation for behandling. Pr 1. december 2008 er der desuden tilføjet følgende del-målgruppe: Alkoholmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. En samlet definition af målgruppen, kan siges at omfatte alle indsatte i Københavns Fængsler, der har et mere eller mindre bevidst forandringsønske, som er forankret i en misbrugsproblematik. Herunder er de deltagere, der forlader fængslet inden for kort tid en central målgruppe. Brobygning mellem Kriminalforsorgen og friheden er derfor afgørende både som metode og som succeskriterium. Afsonere med mere end 3 måneder tilbage af indsættelsestiden prioriteres altid, med henblik på at sikre opfyldelsen af den lovfæstede behandlingsgaranti. 3 Behandlingsgarantien lyder: 45 a i straffuldbyrdelsesloven En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk.2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Varetægtsarrestanter er ikke omfattet af behandlingsgarantien. 4 En undersøgelse fra 2003 viser at 56 % af indsatte i Kriminalforsorgen er misbrugere. 14 % er opioidmisbrugere (heroin, morfin o. lign.), 6 % misbruger centralstimulerende midler (amfetamin og kokain) mens 14 % misbruger hash (Kramp et al. 2003). Projektet har ikke kendskab til præcise opgørelser over, hvor mange der er misbrugere i KF. 6

11 7

12 LANGSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN De langsigtede, overordnede mål for indsatsen er forebyggelse af recidiv til misbrug og kriminalitet. Disse mål ligger i forlængelse af Kriminalforsorgens langsigtede mål med behandling i fængslerne (Kriminalforsorgens princip program, 1993). Leve et kriminalitetsfrit liv. Reducere mængden af stoffer i fængslet. Stoffrihed. Mange forhold i og udenfor KF afgør imidlertid om disse mål kan realiseres. Projekt Over Murens indsats er således et blandt flere forhold, der kan bidrage til at realisere disse langsigtede mål. KORTSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN Det er vigtigt at denne enkeltfaktor optimeres og kvalificeres mest muligt. Det er derfor afgørende, at indsatserne gøres målbare, og at der skabes mulighed for justering og tilpasning af behandlingen. Som mål for projektets indsats er der i projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) opført en række mål: YDELSES- OG PROCESMÅL Mindst 75 % af de indskrevne deltagere skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb. Frafaldet skal være under 25 %. Ovenstående mål er et mål for i hvilket omfang, deltagerne er tilfredse med projektet. Det antages, at deltagere, der fremmøder i væsentlig omfang, er tilfredse med den ydelse de modtager. RESULTATMÅL Mindst 50 % af de deltagere, der gennemfører behandlingsforløbet, skal fortsætte i relevant i behandling (jævnfør behandlingsplanen) efter udskrivning fra projektet. Ovenstående mål er valgt, fordi en vellykket udslusning, som overgang mellem varetægtsfængslingen og livet i frihed, er et af projektets helt centrale indsatsområder. MÅLARBEJDET MED SPECIFIKKE UNDERGRUPPER Der er i projektet desuden udviklet en lang række af andre måleparametre, som benyttes til at navigere i behandlingsindsatserne. Flere af disse parametre tager udgangspunkt i de overordnede mål, hvormed indsatserne kan nuanceres og inddeles i forhold til del-målgrupper. Eksempelvis analyseres resultatmålet individuelt for følgende del-målgrupper: Deltagere der løslades til frihed. 8

13 Deltagere der ikke tidligere har haft kontakt til behandlingssystemet i frihed (systemukendte). Deltagere under 25 år. Deltagere med anden etnisk baggrund end dansk. Deltagere med hashmisbrug. Deltagere der overføres til anden institution indenfor kriminalforsorgen. Der foretages løbende dataanalyser af ovenstående og ud fra disse analyser tilpasses og justeres behandlingsindsatsen med henblik på løbende optimering. POMS FORANDRINGSMODEL I Projekt Over Muren opfatter vi misbrug som et problem, der kan løses (læs mere herom i kriterium 2 under Værdigrundlag ). Vi opfatter det at blive stoffri eller ædru som en proces og opfatter dermed også et kortvarigt tilbagefald som et slip, der ikke behøver at føre til et langvarigt tilbagefald. Projektet anerkender at misbrug, på forskellige måder, påvirker mennesker både fysisk, psykisk og socialt. POMs tilbud er derfor helhedsorienteret såvel som differentieret efter den enkelte deltagers behov 5. POM erkender ligeledes, at den samlede målgruppe er væsensforskellig indenfor de forskellige misbrugsproblematikker, misbrugstyper og de årsager, der kan ligge bag misbruget. Dermed stilles der store krav til metoder i behandlingen og valg af teori. POM tager derfor udgangspunkt i alle deltageres forhold til og ønske om forandring. Ved at definere udgangspunktet for forandring hos den enkelte deltager og derefter spejle dette udgangspunkt i de tilhørende metodiske tilgange, bliver det muligt at understøtte forandring og udvikling hos deltageren, uanset hvor i en forandringsproces deltageren befinder sig. Ligeledes bliver det muligt senere i behandlingsforløbet at gøre status og beskrive forandringens udvikling over tid. I POM defineres forandring ud fra Prochaska og DiClementes teori om forandring 6 (Prochaska og DiClemente 1986). I POMs forandringsmodel er der flere indsatser, der samlet set skaber muligheden for forandring. I det følgende vil der blive fokuseret på centrale faktorer som organisering, det teoretiske fundament og den samlede empiri. ORGANISATORISK RAMME POMs ramme for behandlingsindsatsen er betydningsfuld for forandringsmulighedernes udfoldelse. I nedenstående behandlingsmodel ses flowet for deltageren fra indskrivning til 5 Beskrivelsen tager udgangspunkt i Center For Misbrugs definition af afhængighed (CFM hjemmeside 2009). 6 I daglig tale kaldet forandringshjulet. 9

14 udskrivning, og hvilke veje deltageren kan gå i denne proces. En detaljeret beskrivelse af de enkelte muligheder er beskrevet i kriterium 5. Figur 1. Projekt Over Murens behandlingsmodel. Overordnet er den organisatoriske ramme udviklet med det formål at deltagerne i løbet af 7 dage skal have en behandlingsplan, hvori der er lavet en aftale med deltageren om, hvem han kan kontakte for at fortsætte sin forandringsproces, i det tilfælde han bliver løsladt. 10

15 TEORI - Forandringsmodellens metode og teoretiske fundament POMs metodiske fundament består af følgende samstemmende teoretiske retninger: Prochaska og DiClemente s Forandringsteori Relationsdannelse Motiverende Samtaleteknik Kognitiv Terapi inklusiv tilbagefaldsforebyggelse Den kognitive terapeutiske ramme udgør en overordnet metode for det teoretiske fundament. Den kognitive referenceramme favner en god terapeutisk alliance og en afklarende motiverende indsats, når deltagers forandringsønske er ambivalent. I praksis griber flere af ovenstående teoretiske retninger og metoder imidlertid ind i hinanden (læs mere herom i Kriterium 4). For eksempel er en god relationsdannelse mellem terapeut og deltager en forudsætning for et givende motivationsarbejde såvel som for Kognitiv Terapi (KT), hvorfor Relationsdannelse (RD) også kan betragtes som en del af den Motiverende Samtaleteknik (MS) og KT. For klarhedens skyld vil samtlige anvendte metoder i det følgende blive beskrevet separat, efterfulgt af en beskrivelse af deres interaktion i praksis. I beskrivelsen vil der blive lagt vægt på, hvordan de forskellige teorier skaber forudsætning for forandring hos deltageren (læs mere herom i kriterium 4). PROCHASKA OG DICLEMENTE S FORANDRINGSTEORI Forandringsteorien tager sit udgangspunkt i Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model (herefter forandringsmodellen) over de forskellige stadier i forandring og deres sammenhæng samt deltagerens individuelle forandringsparathed (Prochaska og DiClemente 1986). Teorien om forandringsmodellen fremhæver, at forandring sker over tid ved at dele processen op i følgende stadier: før-overvejelse, overvejelse, planlægning, beslutning, handling, vedligeholdelse og tilbagefald. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Forandring, som for eksempelvis at blive stoffri. Nedenfor vises en visuel udformning af forandringsmodellen, det såkaldte forandringshjul, der viser forandringsprocessens forskellige stadier. Figur 2. Forandringshjulet POMs visuelle fortolkning af Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser 11

16 RELATIONSDANNELSE Det at arbejde med en god relation i en professionel sammenhæng er i en lang række sammenhænge blevet påvist som essentiel for behandlingsarbejde (Miller og Rollnick 2004/ McLellan 1988, s / Miller et al 2006, s Høilund et al 2005/ Hesse 2008). Ligeledes skriver Peter Ege (PE) i artiklen, Handling giver forvandling! Hvad giver behandling? følgende: Hvilken metode, der anvendes, synes ikke at være så vigtigt. Men det er vigtigt at beherske metoder, der kan sikre plan og fremskridt i behandlingen, som tilbyder klienten en forklaringsmodel og giver håb, og som giver den behandlingssøgende tiltro til behandlernes kompetence. ( ) Vi kan i bedste fald motivere og inducere, facilitere, understøtte og fremskynde den spontane helbredelsesproces (Ege 2008, s. 9-12). Som det fremgår af ovenstående citat, er relationsdannelsen, i langt de fleste tilfælde, væsentlig i en sådan grad, at selve metoden bliver sekundær. I tråd hermed er projektet inspireret af Axel Honneths begreb om anerkendelsesteori (Honneth 2003). Anerkendelsesteorien handler om at forstå forskellen (og sammenhængen) mellem hhv. deltager- og tilskuersynsvinkel, hvilket anses som nødvendigt for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Honneth har desuden beskæftiget sig med sammenhængen mellem anerkendelse i den personlige kerne, på det interpersonelle niveau og på det samfundsmæssige plan. Denne forståelse har vist sig særlig betydningsfuld for POM, idet projektets (fængsels) kontekst netop opleves som flerfaktuel, og som mere end blot samspillet mellem behandler og deltager. MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK Den Motiverende Samtaleteknik (MS) bygger på en ligeværdig kommunikation, med udgangspunkt i Miller og Rollnicks teorier om forandringsarbejde (Miller og Rollnick 2004). Først og fremmest er det vigtigt at søge at forstå den enkelte deltagers referenceramme, og i lyset af denne være med til at afklare og kortlægge ambivalens. Ligeledes er det vigtigt at støtte og bakke op om forandring med henblik på, at deltager oplever autonomi og frihed i valget. Man forholder sig som behandler åbent og lyttende og interesserer sig både for, hvad der taler for en forandring og hvad, der taler imod for sammen med deltageren, at undersøge forskellige muligheder og alternativer. Tilgangen bygger på et menneskesyn, der understreger den enkeltes autonomi og tillægger enhver evnen til at træffe egne valg. Relationen mellem deltager og behandler præges derfor af en samarbejdsånd, hvor behandleren er facilitator, men det endelige ansvar for forandring ligger hos deltageren. Ved at sætte sig ind i deltagerens måde at forstå verden på - og komme denne forståelse i møde, er det tanken, at deltageren nemmere kan undersøge og være ærlig omkring sin ambivalens. Forståelse fremmer, ud fra dette perspektiv, forandring. 12

17 KOGNITIV TERAPI En overordnet kognitiv forklaringsmodel anser biologi (krop), kognition (tanker), emotion (følelser) og adfærd som gensidigt influerende på hinanden (se nedenstående figur 3) 7. Dette skal forstås på den måde, at ændringer på ét område medfører ændringer på de andre områder. Ved en ændring af ens tanker, påvirkes krop, adfærd og følelser osv. Den kognitive tilgang lægger dog primært vægt på tænkningen og dennes placering i forhold til de andre områder (Beck 2007, kap. 1). Figur 3. Den kognitive model, også kaldet diamanten venligst hentet fra Hash og Kokainprojektets behandlingsmanual. KOGNITION BIOLOGI EMOTION ADFÆRD Et grundlæggende princip i kognitiv behandling bliver derfor at søge, at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende og undertrykkende - og dermed befordrende i forhold til at forøge ens muligheder for at handle bevidst i verden (Mørch 2003). Nøglen til forandring ligger derfor i arbejdet med at omstrukturere tanker og underliggende antagelser, så man kan lære at håndtere de udfordringer livet byder os. TEORIERNES INTERAKTION I PRAKSIS Som tidligere nævnt opleves teorierne i praksis at være integrerede for deltagerne i projektet. Deltagere bliver løbende indplaceret i forhold til deres forandringsbevidsthed, og herfra vurderes den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang (læs mere herom under faglige redskaber i kriterium 4). Der kan være tale om en tilnærmelsesvis ren tilgang til den enkelte deltager med fokus på RD, MS eller KT. Ligesom der kan være forløb, hvor der arbejdes med alle tre tilgange på samme tid, i forhold til deltagerens forskellige problemstillinger. Nedenstående forenklede model skal forstås dynamisk i forhold til den enkelte problematik - og ikke nødvendigvis i forhold til den enkelte deltager. Modellen skitserer hvilke overordnede metodiske tilgange, der som udgangspunkt tilknyttes forandringsprocesserne. 7 Tanker er udsagn, sætninger, billeder o.l.. Grundfølelser er vrede, glæde, overraskelse, frygt/angst, lede/afsky/væmmelse. Adfærd er noget, der kan observeres. Biologi er kropslige og sanselige sensationer som hurtigt åndedræt, ondt i maven, pludselig isnen i huden, sortnen for øjnene o.l. 13

18 Figur 4. Deltagers forandringsmodel - Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser i forandring, tilføjet cirkler med POMs metodiske tilgange i forhold til det forandringsteoretiske udgangspunkt hos deltageren. EMPIRI Udover det ovenstående teoretiske fundament tager valget af behandlingsmetoder i POM afsæt i en række empirisk relevante projekter samt dokumentation heraf. Inden for Kriminalforsorgen, såvel som uden for, er blandt andre den kognitive metode og den motiverende samtaleteknik anerkendte og veldokumenterede tilgange, der danner grundlag for flere forskellige programvirksomheder. Den følgende beskrivelse vil imidlertid koncentrere sig om programmer og forskning forankret og udviklet inden for Kriminalforsorgen. 14

19 DEN KOGNITIVE METODE EMPIRI OG DOKUMENTATION Inden for Kriminalforsorgen er den kognitive metode (KM) blandt andet benyttet i forbindelse med en række færdighedsprogrammer, herunder Nye veje, Anger Management og Voldsforebyggelsesprogrammet. Forskning viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer (kognitiv-adfærdsterapi) mindsker unges tilbagefald til kriminalitet i almindelighed, og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard konkluderer i overensstemmelse hermed, at ( ) samlet set tyder evalueringerne på at kognitive færdighedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93). Kyvsgaard peger desuden på, at der kan være en sammenhæng mellem at de programmer, der ikke viser positiv effekt heller ikke er implementeret på ret vis. Generelt er der flere undersøgelser, der viser, at kognitive programmer indenfor Kriminalforsorgen har effekt på recidiv i forhold til kriminalitet, men ikke decideret på stofmisbrug (Mitchell 2005). Endelig er det i forbindelse med forskning, der dokumenterer den kognitive metodes virkning imidlertid væsentligt at bemærke, at undersøgelser også viser (herunder Campbell forskningsoversigt, Lipsey et al. 2007), at effekten i høj grad er afhængig af det aktuelle programs kvalitet. Således er faktorer som lavt frafald, gennemførsel i overensstemmelse med anvisningerne og et passende uddannelsesniveau i kognitiv adfærdsterapi afgørende for resultatet, og dermed om metoden har en positiv virkning (Lipsey et al. 2007). DEN MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK - EMPIRI OG DOKUMENTATION Den motiverende samtaleteknik (MS) er blandt andet anvendt i forbindelse med opbygning af et korps af MS-ressourcepersoner (Kriminalforsorgens intranet). Derudover supplerer færdighedsprogrammet Anger Management den kognitive metode med den motiverende samtaleteknik i behandlingsindsatsen. Endelig har især den såkaldte Esbjergmodel i Esbjerg arrest (link: Esbjergmodellen), som ligeledes tager udgangspunkt i MS, været til stor inspiration for POMs organisering 8 såvel som metodevalg. MS danner desuden grundlag for et akkrediteret svensk behandlingsprogram, som er forankret i mange svenske fængsler, det såkaldte Beteende Samtal Förändring (BSF) (Farbring 2008). BSFs anvendelse af MS har vist sig hensigtsmæssig, især forhold til at initiere forandringsprocesser hos deltageren og skabe grundlag for yderlige behandlingstiltag. Her viser målinger foretaget ud fra deltagernes egen indplacering i forandringshjulet, før og efter indsatsen, signifikant øget vilje til forandring (Farbring 2008, s , se også en uddybende beskrivelse i Basisdok. 1, bilag Æ). 8 Især med hensyn til fokus på flere interessenters medvirken i behandlingsindsatsen. 15

20 SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Nedenstående forhold har haft særlig betydning ved implementering af projektet. PROJEKTFASE 1 Særligt i opstartsfasen har den tværfaglige følgegruppe i fængslet været betydningsfuld, især ved etableringen og udviklingen af sagsgange og samarbejdsaftaler. Foruden følgegruppens løbende arbejde med at løse eventuelle problemer mv. fungerer følgegruppens medlemmer desuden som ambassadører for et frugtbart samarbejde og medvirker til at udbrede kendskabet til POMs arbejde. Det tætte samarbejde med en projektmedarbejder fra fængslet har ligeledes været af afgørende betydning. Dette samarbejde resulterede i et bredt kendskab til projektet og skabte et uvurderligt fundament for behandlingsindsatsen, før projektet overhovedet begyndte at udbyde behandling. INTRODUKTION Den særlige føl-introduktion, som alle behandlere gennemgår ved start i POM, er en faktor, som behandlerne fremhæver som særligt positiv. Føl-introduktionen består i, at den aktuelle behandler følger henholdsvis en fængselsbetjent, en socialrådgiver og en sygeplejerske en hel dag hver. Den samlede introduktion i POM varer cirka tre uger, hvor af den ene uge reserveres til føl-introduktion internt i KF. Dette er med til at skabe fortrolighed med fængselskulturen og netværk hos de tætteste samarbejdspartnere; socialrådgiverne, postpersonalet, sygeplejerskerne og skolelærerne. KOORDINATORFUNKTION Behandlerne fremhæver ligeledes etableringen af en koordineringsfunktion fra projektets start, som særlig vigtig. Koordinatorens afgørende kvalifikationer i denne sammenhæng er et dybdegående kendskab til fængslets sikkerhedsprocedurer og mange års erfaring med gruppearbejde blandt indsatte i fængslet. Derudover har det haft meget stor betydning at kunne diskutere begrebet kultur, i alle begrebets aspekter inden for Kriminalforsorgen. Projektet har kunnet vende og dreje alle beslutninger og forhold på hjemmebane, stille dumme spørgsmål og komme af med frustrationer. Koordinatoren har desuden fungeret som et vigtigt internt link til KF, idet vedkommende har fungeret som en indgangsport for mange KF personaler ved henvendelser til projektet. FORBEDRING OG UDVIKLING AF FORANDRINGSMODELLEN Det vurderes at POMs forandringsmodel er teoretisk såvel som empirisk velfunderet. Ikke mindst er modellen særligt udviklet til netop at underbygge POMs indsatser. Alligevel kan projektet identificere to målgrupper, som kunne tænkes at profitere af en anderledes faglig tilgang i behandlingsarbejdet. 16

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

PROJEKTÅRET 2011 I TAL

PROJEKTÅRET 2011 I TAL PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Misbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere?

Misbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere? STOF nr. 14, 2009 Projekt Over Muren Misbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere? AF CAMILLA HJØRNHOLM OLSEN Det er velkendt, at forskellen mellem behandlerkulturens

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet

Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Den sociale højskole, Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen 8 (9) dimensioner til vurdering af et programs kvalitet 1. Forandringsmodel

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

PROJEKTÅRET 2012 I TAL

PROJEKTÅRET 2012 I TAL PROJEKTÅRET I TAL Materialet består af to dele: Basistal rummer tal til overblik over deltagersammensætningen, og fordelinger over nøglevariable såsom etnicitet, hovedstof og hvilke erfaringer med behandlingssystemet

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og

Læs mere