PROJEKT OVER MUREN. A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f. Februar Projekt Over Muren KØBENHAVNS KOMMUNE. Center For Misbrug
|
|
- Magdalene Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 A n s ø g n i n g o m a k k r e d i t e r i n g a f PROJEKT OVER MUREN Februar 2009 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center For Misbrug Projekt Over Muren
2 FORORD... 1 LÆSEVEJLEDNING... 2 INDLEDNING... 5 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN... 6 Programmets mål... 6 POMs forandringsmodel... 9 Teori Empiri Forbedring og udvikling af forandringsmodellen KRITERIUM 2. ETIK Værdigrundlag Etiske hensyn Misbrugsbehandling i et fængsel Straf eller tvang i behandlingen Metoder - fordele og begrænsninger i behandlingen Udvikling af arbejdet med de etiske aspekter KRITERIUM 3. MÅLGRUPPE POMs målgruppe Målgruppeafvigelser fra den oprindelige projektplan POMs kriterier for behandling Kriminalitet i relation til misbrug Optimering af afgrænsning og indtag af deltagere
3 KRITERIUM 4. METODE OG MOTIVATION Anvendelse og virkning af metoder Metodevalg Manualer til programmet Fastholdelse Køn, etnicitet, religion og sprog Udvikling og forbedring KRITERIUM 5. VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR Rammen for behandlingsindsatsen Behandlingstyper og steder Intensitet i behandlingen Rammen og indsatsen Hverdagens navigering Regelbrud Udvikling og forbedring af programmets opbygning KRITERIUM 6. INDIVIDUEL PLANLÆGNING OG KOORDINERING Forankring af indsatsen Deltagerfrafald Internt samarbejde og ansvarsfordeling i KF Eksternt samarbejde Forbedring og udvikling af den individuelle planlægning og koordinering KRITERIUM 7. DOKUMENTATION, KVALITETSSIKRING OG KVALITETSUDVIKLING Rutiner omkring data og dokumentation Formål med dataindsamling Anvendelse af datamateriale til udvikling af projektet
4 Anvendelse af datamateriale i praksis Gennemgang af dataregistreringer i POM Baggrund og muligheder for dataudtræk Kvalitetssikring Kvalitetsudvikling Deltager feedback Projektevaluering Opbevaring af data Udvikling og forbedring af tilvejebringelse og anvendelse af dokumentation KRITERIUM 8. MEDARBEJDERE, LEDELSE, SAMARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Medarbejdere i POM Ledelse i POM Medarbejdernes uddannelse og erfaring Roller og ansvarsområder Introduktion af nye behandlere Opretholdelse og udvikling af behandlernes faglige viden Mødeaktivitet og rutiner Arbejdsmiljø og teamkultur Accept af projektet Udvikling og forbedring af arbejdsmiljø LITTERATUR
5 FORORD Projekt over Muren blev med denne rapport fuldt akkrediteret ved første ansøgningsrunde af Kriminalforsorgens akkrediteringspanel den 3. april Dette er således projektets første og eneste ansøgning om akkreditering. Ligeledes er denne udgave, med undtagelse af dette forord, en let omskrevet indledning og læsevejledning samt nyt og mere læsevenligt layout, den originale udgave. Dette betyder at rapporten fremstår med alle henvisninger til bilag, herunder manualer og håndbøger. Alle bilag kan downloades fra projektets hjemmeside ( På hjemmesiden forefindes endvidere en ny redigeret udgave, det vil sige uden henvisninger. I udarbejdelsen af rapporten har mange forskellige mennesker deltaget i større eller mindre grad. Projektteamet har gennem workshopprocesser omkring de enkelte kriterier bibragt teamets samlede viden og knowhow til rapporten. Disse workshops har været omdrejningspunkt for den skriftlige fremstilling i nærværende rapport og har bevirket en øget fælles faglighed i teamet. Følgegruppemedlemmer, behandlingskonsulent og juridisk viceinspektør fra Københavns Fængsler har medvirket på forskellige planer i alle dele af rapporten, der omhandler fængslet, eksempelvis med deltagelse i relevante workshops med teamet, feedback på konkrete forhold eller gennemlæsning (læs mere herom i procesbeskrivelsen, Basisdok. 1, bilag W). Jeg ønsker at takke alle deltagende medarbejdere fra Projekt Over Muren og Københavns Fængsler, for input, gennemlæsninger, kommentarer og deltagelse i workshops. Socialoverlæge Peter Ege fra Københavns Kommune skal have stor tak for kritisk og tålmodig gennemlæsning af rapporten, og endelig skal dokumentationsfuldmægtig Kuno Herman Lund fra Kriminalforsorgen have tak for igangsættelse af akkrediteringsprocessen. Den praktiske udarbejdelse af rapporten, herunder afholdelse af workshops med videre, er udført af projektleder Trine Ravn, i tæt samarbejde med studentermedhjælper Martha Thilde Ahlmann. Rigtig god læselyst. Trine Ravn, Projektleder 1
6 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er relevant for professionelle inden for misbrugsområdet, men retter sig specifikt imod Kriminalforsorgens akkrediteringspanel, idet den søger at besvare de otte kriterier, som akkrediteringspanelet benytter som grundlag for vurdering af behandlingsprogrammer i Kriminalforsorgen. Rapporten er bygget op således, at kriterierne svarer til rapportens kapitler. Nedenfor ses en kort beskrivelse af hvert kriteriums indhold. 1. kriterium: Forandringsmodel I dette kriterium opridses den forandringsmodel, som programmet bygger på, for at skabe et overblik over hvilken type forandringer, der ønskes opnået hos den enkelte programdeltager og hvordan disse forandringer skal ske. Beskrivelsen underbygges med metoder og teori for programmets tilgang. 2. kriterium: Etik I kriterium to redegøres for de etiske overvejelser vedrørende programmets teoretiske og normative grundlag samt de etiske overvejelser om de metoder, der benyttes i behandlingen. 3. kriterium: Målgruppe I dette kriterium fokuseres der på programmets deltagere, herunder hvem der er målgruppen, identifikation og udvælgelse samt de særlige karakteristika og problemstillinger, som kendetegner målgruppen. 4. kriterium: Metode og motivation I dette kriterium uddybes de metoder der blev beskrevet i kriterium 1, ligesom valget af metoder begrundes. Derudover beskrives det, hvad der gøres for løbende at motivere og aktivt inddrage deltagerne, deres erfaringer og ressourcer i programaktiviteterne. 5. kriterium: Varighed, intensitet og struktur I kriterium fem beskrives antal og hyppighed af lektioner, gruppemøder med videre samt hvordan programmet er afpasset programdeltagernes behov og forudsætninger. 6. kriterium: Individuel planlægning og koordinering I dette kriterium redegøres for koblingen mellem programmet og den samlede plan for straffuldbyrdelsen samt deltagerens efterfølgende forløb under afsoning og udslusning. 7. kriterium: Dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling I dette kriterium beskrives det hvordan dokumentation bruges til at måle, at programmet forløber som planlagt samt i hvilket omfang målene nås. Derudover beskrives det hvordan data bruges til at sikre, at programkonceptet bevares, samt til løbende kvalitetsudvikling af program og programaktiviteter. 2
7 8. kriterium: Medarbejdere, ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø I kriterium otte redegøres for programmedarbejdernes kvalifikationer og erfaring, samt hvordan deres engagement opretholdes og viden opdateres og udvides. Endvidere beskrives programmets arbejdsmiljø, rammer, rutiner, arbejds- og ansvarsfordeling, planlægning og afholdelse af møder og håndtering af problemer og konflikter. I Basisdok. 1, bilag Ö forefindes det komplette kommissorium for akkreditering i Kriminalforsorgen, herunder de otte kriterier som de ser ud i deres fulde længde. Indholdet og opbygningen af hvert kapitel følger i vid udstrækning disse kriteriers opbygning. Et par undtagelser herfra gælder imidlertid kriterium 6 (spørgsmål 8, som er besvaret i kriterium 8) samt kriterium 3 (spørgsmål 5 og 6, som besvares i kriterium 5), hvor det vurderes, at besvarelserne skaber større sammenhæng med konteksten. Af formidlingsmæssige årsager kan rækkefølgen af besvarelsen af de vejledende spørgsmål inden for hvert kriterium imidlertid afvige, ligesom nogle spørgsmål vil være behandlet under samme overskrift. Af samme grund har projektet valgt at anvende andre overskrifter, hvor dette synes hensigtsmæssigt. Læseren skal være opmærksom på at der generelt under punkterne udvikling og forbedring vil være betragtninger, der falder udenfor projektets umiddelbare indsatsramme, og ligeledes at hovedparten af de nævnte forslag til fremtidige tiltag skal godkendes af projektets styregruppe, førend de kan iværksættes. På grund af de mange muligheder for dataudtræk og krydsninger har projektet valgt kun at vise eksempler herpå i selve rapporten. Ønskes andre eller flere dataudtræk opfordres læseren til at rette henvendelse til projektet via projektets adresse (pom@kfkk.dk). For at undgå at have de samme bilag med flere gange henvises til bilag efter følgende system: Tallet referer til vedlagte basisdokumenter 1, mens det efterfølgende bogstav refererer til hvor i det aktuelle basisdokument, det ønskede bilag findes 2. Basisdokumenterne er nummereret som følger: 1: Basisdokument 1, en bilagssamling 2: Projektbeskrivelsen 3: Projektplanen 4: POMs Behandlingsmanual 5: POMs Gruppemanual 6: POMs Medarbejderhåndbog 7: Årsrapport Et basisdokument er en af de vedlagte rapporter, evalueringer eller håndbog. En undtagelse er imidlertid Basisdokument 1, som er en bilagssamling sammensat til nærværende rapport. 2 For eksempel refererer (Basisdok. 3, Bilag M) til samarbejdsbeskrivelsen med postpersonalet i KF, der findes i Projektplanen, (Basisdokument 3) under bilag M. 3
8 8: Intern evaluering : Evalueringsrapport af projektfase 1 I det følgende anvendes følgende betegnelser: o Deltagere om de personer, der modtager behandlingstilbud i Projekt Over Muren, mens o indsatte anvendes som en generel betegnelse for alle indsatte i KF. o Han anvendes af praktiske grunde som betegnelse for begge køn. o Behandlingsplan som betegnelse for den plan POMs behandler (og deltager) udvikler og skal ikke forveksles med den handleplan som KFs socialrådgivere udarbejder. o Medarbejder i POM anvendes som fælles betegnelse for alle medarbejdere i projektet eller i Københavns Fængsler, mens behandlere anvendes som specifik betegnelse for den (overvejende del) af teamet, der varetager selve behandlingen. o POM og projektet anvendes i flæng og betegner begge Projekt Over Muren. 4
9 INDLEDNING Læring; forandring; udvikling der er mange ord og mange betegnelser for det der sker, når et menneske selv ser et mål og forfølger det. Det er essensen af Projekt Over Murens indsats. At initiere ønsket om et mål og bibringe redskaberne til at forfølge det. Projektet startede indtag af deltagere den 1. september 2007 efter 4 måneders praktisk forberedelse og 1 måneds introduktion til behandlerne. Projektet forventes afsluttet i sin nuværende form den 30. november 2009, med en efterfølgende evalueringsperiode. Københavns Fængsler er opdragsholder og har entreret med Københavns Kommune i en Partnerskabsmodel, med fuld gennemsigtighed og samarbejde omkring behandlingsindsats, fremadrettede projektstyring og økonomiske forhold. Styregruppen består af repræsentanter fra Københavns Kommune og Købehavns Fængsler. Fra Københavns Kommune deltager kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, socialoverlæge Peter Ege, som har udarbejdet den indledende beskrivelse og ramme for projektet, samt centerleder Jørgen Marthedal. Fra Københavns Fængsler deltager fængselsinspektør Peter Vesterheden (formand), vice-inspektør Morten Gudmand-Høyer og behandlingskonsulent Elkin Klettheyggj. Center for Misbrug hoster projektet og er Københavns Kommunes behandlingsinstitution, som varetager primærbehandling og tilbagefaldsforebyggende behandling i både ambulant- og døgnregi. Centeret omfatter døgnbehandling på Netværket og Kysten, dagbehandling i Ambulanten, Projekt Pårørende og Hotellet, som laver arbejdsprøvning af matchgruppe 4 og 5. Akkrediteringsrapporten er blevet skrevet med det formål, dels at ansøge om akkreditering og dels at forbedre projektet gennem en systematisk og målrettet indsats. Med akkrediteringen kan projektet nu dokumentere et kvalificeret behandlingstilbud. Projekt over Muren vil fortsat arbejde med at udvikle og kvalitetssikre behandlingsindsatsen, til gavn for alle projektets fremtidige deltagere. 5
10 KRITERIUM 1. FORANDRINGSMODELLEN Københavns Fængsler er et stort arresthus, hvilket betyder at mange projektdeltagere er varetægtsfængslet i relativt kort tid. Samtidig hermed varetager Projekt Over Muren behandling af indsatte, der hører under behandlingsgarantien 3. Disse vilkår nødvendiggør en både ekstensiv (man skal gøre noget for mange), intensiv (man skal nå meget på kort tid) såvel som fleksibel indsats. PROGRAMMETS MÅL Målet med Projekt Over Muren er at tilbyde misbrugsbehandling til indsatte i Københavns Fængsler, der har et ønske om behandling 4. I projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) ses følgende delmålgrupper: Hashmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. Personer i substitutionsbehandling, som er motiverede for at opnå en mere stabil social situation, herunder evt. støtte til at minimere/ eliminere sidemisbrug. Aktive misbrugere og afhængige, der ellers ikke henvender sig i behandlingssystemet, med henblik på at skabe eller styrke en eksisterende motivation for behandling. Pr 1. december 2008 er der desuden tilføjet følgende del-målgruppe: Alkoholmisbrugere, som ønsker at stoppe eller minimere deres misbrug. En samlet definition af målgruppen, kan siges at omfatte alle indsatte i Københavns Fængsler, der har et mere eller mindre bevidst forandringsønske, som er forankret i en misbrugsproblematik. Herunder er de deltagere, der forlader fængslet inden for kort tid en central målgruppe. Brobygning mellem Kriminalforsorgen og friheden er derfor afgørende både som metode og som succeskriterium. Afsonere med mere end 3 måneder tilbage af indsættelsestiden prioriteres altid, med henblik på at sikre opfyldelsen af den lovfæstede behandlingsgaranti. 3 Behandlingsgarantien lyder: 45 a i straffuldbyrdelsesloven En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk.2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Varetægtsarrestanter er ikke omfattet af behandlingsgarantien. 4 En undersøgelse fra 2003 viser at 56 % af indsatte i Kriminalforsorgen er misbrugere. 14 % er opioidmisbrugere (heroin, morfin o. lign.), 6 % misbruger centralstimulerende midler (amfetamin og kokain) mens 14 % misbruger hash (Kramp et al. 2003). Projektet har ikke kendskab til præcise opgørelser over, hvor mange der er misbrugere i KF. 6
11 7
12 LANGSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN De langsigtede, overordnede mål for indsatsen er forebyggelse af recidiv til misbrug og kriminalitet. Disse mål ligger i forlængelse af Kriminalforsorgens langsigtede mål med behandling i fængslerne (Kriminalforsorgens princip program, 1993). Leve et kriminalitetsfrit liv. Reducere mængden af stoffer i fængslet. Stoffrihed. Mange forhold i og udenfor KF afgør imidlertid om disse mål kan realiseres. Projekt Over Murens indsats er således et blandt flere forhold, der kan bidrage til at realisere disse langsigtede mål. KORTSIGTEDE MÅL FOR INDSATSEN Det er vigtigt at denne enkeltfaktor optimeres og kvalificeres mest muligt. Det er derfor afgørende, at indsatserne gøres målbare, og at der skabes mulighed for justering og tilpasning af behandlingen. Som mål for projektets indsats er der i projektbeskrivelsen (Basisdok. 2) opført en række mål: YDELSES- OG PROCESMÅL Mindst 75 % af de indskrevne deltagere skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb. Frafaldet skal være under 25 %. Ovenstående mål er et mål for i hvilket omfang, deltagerne er tilfredse med projektet. Det antages, at deltagere, der fremmøder i væsentlig omfang, er tilfredse med den ydelse de modtager. RESULTATMÅL Mindst 50 % af de deltagere, der gennemfører behandlingsforløbet, skal fortsætte i relevant i behandling (jævnfør behandlingsplanen) efter udskrivning fra projektet. Ovenstående mål er valgt, fordi en vellykket udslusning, som overgang mellem varetægtsfængslingen og livet i frihed, er et af projektets helt centrale indsatsområder. MÅLARBEJDET MED SPECIFIKKE UNDERGRUPPER Der er i projektet desuden udviklet en lang række af andre måleparametre, som benyttes til at navigere i behandlingsindsatserne. Flere af disse parametre tager udgangspunkt i de overordnede mål, hvormed indsatserne kan nuanceres og inddeles i forhold til del-målgrupper. Eksempelvis analyseres resultatmålet individuelt for følgende del-målgrupper: Deltagere der løslades til frihed. 8
13 Deltagere der ikke tidligere har haft kontakt til behandlingssystemet i frihed (systemukendte). Deltagere under 25 år. Deltagere med anden etnisk baggrund end dansk. Deltagere med hashmisbrug. Deltagere der overføres til anden institution indenfor kriminalforsorgen. Der foretages løbende dataanalyser af ovenstående og ud fra disse analyser tilpasses og justeres behandlingsindsatsen med henblik på løbende optimering. POMS FORANDRINGSMODEL I Projekt Over Muren opfatter vi misbrug som et problem, der kan løses (læs mere herom i kriterium 2 under Værdigrundlag ). Vi opfatter det at blive stoffri eller ædru som en proces og opfatter dermed også et kortvarigt tilbagefald som et slip, der ikke behøver at føre til et langvarigt tilbagefald. Projektet anerkender at misbrug, på forskellige måder, påvirker mennesker både fysisk, psykisk og socialt. POMs tilbud er derfor helhedsorienteret såvel som differentieret efter den enkelte deltagers behov 5. POM erkender ligeledes, at den samlede målgruppe er væsensforskellig indenfor de forskellige misbrugsproblematikker, misbrugstyper og de årsager, der kan ligge bag misbruget. Dermed stilles der store krav til metoder i behandlingen og valg af teori. POM tager derfor udgangspunkt i alle deltageres forhold til og ønske om forandring. Ved at definere udgangspunktet for forandring hos den enkelte deltager og derefter spejle dette udgangspunkt i de tilhørende metodiske tilgange, bliver det muligt at understøtte forandring og udvikling hos deltageren, uanset hvor i en forandringsproces deltageren befinder sig. Ligeledes bliver det muligt senere i behandlingsforløbet at gøre status og beskrive forandringens udvikling over tid. I POM defineres forandring ud fra Prochaska og DiClementes teori om forandring 6 (Prochaska og DiClemente 1986). I POMs forandringsmodel er der flere indsatser, der samlet set skaber muligheden for forandring. I det følgende vil der blive fokuseret på centrale faktorer som organisering, det teoretiske fundament og den samlede empiri. ORGANISATORISK RAMME POMs ramme for behandlingsindsatsen er betydningsfuld for forandringsmulighedernes udfoldelse. I nedenstående behandlingsmodel ses flowet for deltageren fra indskrivning til 5 Beskrivelsen tager udgangspunkt i Center For Misbrugs definition af afhængighed (CFM hjemmeside 2009). 6 I daglig tale kaldet forandringshjulet. 9
14 udskrivning, og hvilke veje deltageren kan gå i denne proces. En detaljeret beskrivelse af de enkelte muligheder er beskrevet i kriterium 5. Figur 1. Projekt Over Murens behandlingsmodel. Overordnet er den organisatoriske ramme udviklet med det formål at deltagerne i løbet af 7 dage skal have en behandlingsplan, hvori der er lavet en aftale med deltageren om, hvem han kan kontakte for at fortsætte sin forandringsproces, i det tilfælde han bliver løsladt. 10
15 TEORI - Forandringsmodellens metode og teoretiske fundament POMs metodiske fundament består af følgende samstemmende teoretiske retninger: Prochaska og DiClemente s Forandringsteori Relationsdannelse Motiverende Samtaleteknik Kognitiv Terapi inklusiv tilbagefaldsforebyggelse Den kognitive terapeutiske ramme udgør en overordnet metode for det teoretiske fundament. Den kognitive referenceramme favner en god terapeutisk alliance og en afklarende motiverende indsats, når deltagers forandringsønske er ambivalent. I praksis griber flere af ovenstående teoretiske retninger og metoder imidlertid ind i hinanden (læs mere herom i Kriterium 4). For eksempel er en god relationsdannelse mellem terapeut og deltager en forudsætning for et givende motivationsarbejde såvel som for Kognitiv Terapi (KT), hvorfor Relationsdannelse (RD) også kan betragtes som en del af den Motiverende Samtaleteknik (MS) og KT. For klarhedens skyld vil samtlige anvendte metoder i det følgende blive beskrevet separat, efterfulgt af en beskrivelse af deres interaktion i praksis. I beskrivelsen vil der blive lagt vægt på, hvordan de forskellige teorier skaber forudsætning for forandring hos deltageren (læs mere herom i kriterium 4). PROCHASKA OG DICLEMENTE S FORANDRINGSTEORI Forandringsteorien tager sit udgangspunkt i Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model (herefter forandringsmodellen) over de forskellige stadier i forandring og deres sammenhæng samt deltagerens individuelle forandringsparathed (Prochaska og DiClemente 1986). Teorien om forandringsmodellen fremhæver, at forandring sker over tid ved at dele processen op i følgende stadier: før-overvejelse, overvejelse, planlægning, beslutning, handling, vedligeholdelse og tilbagefald. Stadierne viser, hvornår kognition, emotion og adfærd ændres. Forandring, som for eksempelvis at blive stoffri. Nedenfor vises en visuel udformning af forandringsmodellen, det såkaldte forandringshjul, der viser forandringsprocessens forskellige stadier. Figur 2. Forandringshjulet POMs visuelle fortolkning af Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser 11
16 RELATIONSDANNELSE Det at arbejde med en god relation i en professionel sammenhæng er i en lang række sammenhænge blevet påvist som essentiel for behandlingsarbejde (Miller og Rollnick 2004/ McLellan 1988, s / Miller et al 2006, s Høilund et al 2005/ Hesse 2008). Ligeledes skriver Peter Ege (PE) i artiklen, Handling giver forvandling! Hvad giver behandling? følgende: Hvilken metode, der anvendes, synes ikke at være så vigtigt. Men det er vigtigt at beherske metoder, der kan sikre plan og fremskridt i behandlingen, som tilbyder klienten en forklaringsmodel og giver håb, og som giver den behandlingssøgende tiltro til behandlernes kompetence. ( ) Vi kan i bedste fald motivere og inducere, facilitere, understøtte og fremskynde den spontane helbredelsesproces (Ege 2008, s. 9-12). Som det fremgår af ovenstående citat, er relationsdannelsen, i langt de fleste tilfælde, væsentlig i en sådan grad, at selve metoden bliver sekundær. I tråd hermed er projektet inspireret af Axel Honneths begreb om anerkendelsesteori (Honneth 2003). Anerkendelsesteorien handler om at forstå forskellen (og sammenhængen) mellem hhv. deltager- og tilskuersynsvinkel, hvilket anses som nødvendigt for at opnå en udtømmende forståelse af den sociale virkelighed. Honneth har desuden beskæftiget sig med sammenhængen mellem anerkendelse i den personlige kerne, på det interpersonelle niveau og på det samfundsmæssige plan. Denne forståelse har vist sig særlig betydningsfuld for POM, idet projektets (fængsels) kontekst netop opleves som flerfaktuel, og som mere end blot samspillet mellem behandler og deltager. MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK Den Motiverende Samtaleteknik (MS) bygger på en ligeværdig kommunikation, med udgangspunkt i Miller og Rollnicks teorier om forandringsarbejde (Miller og Rollnick 2004). Først og fremmest er det vigtigt at søge at forstå den enkelte deltagers referenceramme, og i lyset af denne være med til at afklare og kortlægge ambivalens. Ligeledes er det vigtigt at støtte og bakke op om forandring med henblik på, at deltager oplever autonomi og frihed i valget. Man forholder sig som behandler åbent og lyttende og interesserer sig både for, hvad der taler for en forandring og hvad, der taler imod for sammen med deltageren, at undersøge forskellige muligheder og alternativer. Tilgangen bygger på et menneskesyn, der understreger den enkeltes autonomi og tillægger enhver evnen til at træffe egne valg. Relationen mellem deltager og behandler præges derfor af en samarbejdsånd, hvor behandleren er facilitator, men det endelige ansvar for forandring ligger hos deltageren. Ved at sætte sig ind i deltagerens måde at forstå verden på - og komme denne forståelse i møde, er det tanken, at deltageren nemmere kan undersøge og være ærlig omkring sin ambivalens. Forståelse fremmer, ud fra dette perspektiv, forandring. 12
17 KOGNITIV TERAPI En overordnet kognitiv forklaringsmodel anser biologi (krop), kognition (tanker), emotion (følelser) og adfærd som gensidigt influerende på hinanden (se nedenstående figur 3) 7. Dette skal forstås på den måde, at ændringer på ét område medfører ændringer på de andre områder. Ved en ændring af ens tanker, påvirkes krop, adfærd og følelser osv. Den kognitive tilgang lægger dog primært vægt på tænkningen og dennes placering i forhold til de andre områder (Beck 2007, kap. 1). Figur 3. Den kognitive model, også kaldet diamanten venligst hentet fra Hash og Kokainprojektets behandlingsmanual. KOGNITION BIOLOGI EMOTION ADFÆRD Et grundlæggende princip i kognitiv behandling bliver derfor at søge, at forandre tænkningen, så den bliver mindre begrænsende og undertrykkende - og dermed befordrende i forhold til at forøge ens muligheder for at handle bevidst i verden (Mørch 2003). Nøglen til forandring ligger derfor i arbejdet med at omstrukturere tanker og underliggende antagelser, så man kan lære at håndtere de udfordringer livet byder os. TEORIERNES INTERAKTION I PRAKSIS Som tidligere nævnt opleves teorierne i praksis at være integrerede for deltagerne i projektet. Deltagere bliver løbende indplaceret i forhold til deres forandringsbevidsthed, og herfra vurderes den mest hensigtsmæssige metodiske tilgang (læs mere herom under faglige redskaber i kriterium 4). Der kan være tale om en tilnærmelsesvis ren tilgang til den enkelte deltager med fokus på RD, MS eller KT. Ligesom der kan være forløb, hvor der arbejdes med alle tre tilgange på samme tid, i forhold til deltagerens forskellige problemstillinger. Nedenstående forenklede model skal forstås dynamisk i forhold til den enkelte problematik - og ikke nødvendigvis i forhold til den enkelte deltager. Modellen skitserer hvilke overordnede metodiske tilgange, der som udgangspunkt tilknyttes forandringsprocesserne. 7 Tanker er udsagn, sætninger, billeder o.l.. Grundfølelser er vrede, glæde, overraskelse, frygt/angst, lede/afsky/væmmelse. Adfærd er noget, der kan observeres. Biologi er kropslige og sanselige sensationer som hurtigt åndedræt, ondt i maven, pludselig isnen i huden, sortnen for øjnene o.l. 13
18 Figur 4. Deltagers forandringsmodel - Prochaska og DiClemente s Transteoretiske model over faser i forandring, tilføjet cirkler med POMs metodiske tilgange i forhold til det forandringsteoretiske udgangspunkt hos deltageren. EMPIRI Udover det ovenstående teoretiske fundament tager valget af behandlingsmetoder i POM afsæt i en række empirisk relevante projekter samt dokumentation heraf. Inden for Kriminalforsorgen, såvel som uden for, er blandt andre den kognitive metode og den motiverende samtaleteknik anerkendte og veldokumenterede tilgange, der danner grundlag for flere forskellige programvirksomheder. Den følgende beskrivelse vil imidlertid koncentrere sig om programmer og forskning forankret og udviklet inden for Kriminalforsorgen. 14
19 DEN KOGNITIVE METODE EMPIRI OG DOKUMENTATION Inden for Kriminalforsorgen er den kognitive metode (KM) blandt andet benyttet i forbindelse med en række færdighedsprogrammer, herunder Nye veje, Anger Management og Voldsforebyggelsesprogrammet. Forskning viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer (kognitiv-adfærdsterapi) mindsker unges tilbagefald til kriminalitet i almindelighed, og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard konkluderer i overensstemmelse hermed, at ( ) samlet set tyder evalueringerne på at kognitive færdighedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93). Kyvsgaard peger desuden på, at der kan være en sammenhæng mellem at de programmer, der ikke viser positiv effekt heller ikke er implementeret på ret vis. Generelt er der flere undersøgelser, der viser, at kognitive programmer indenfor Kriminalforsorgen har effekt på recidiv i forhold til kriminalitet, men ikke decideret på stofmisbrug (Mitchell 2005). Endelig er det i forbindelse med forskning, der dokumenterer den kognitive metodes virkning imidlertid væsentligt at bemærke, at undersøgelser også viser (herunder Campbell forskningsoversigt, Lipsey et al. 2007), at effekten i høj grad er afhængig af det aktuelle programs kvalitet. Således er faktorer som lavt frafald, gennemførsel i overensstemmelse med anvisningerne og et passende uddannelsesniveau i kognitiv adfærdsterapi afgørende for resultatet, og dermed om metoden har en positiv virkning (Lipsey et al. 2007). DEN MOTIVERENDE SAMTALETEKNIK - EMPIRI OG DOKUMENTATION Den motiverende samtaleteknik (MS) er blandt andet anvendt i forbindelse med opbygning af et korps af MS-ressourcepersoner (Kriminalforsorgens intranet). Derudover supplerer færdighedsprogrammet Anger Management den kognitive metode med den motiverende samtaleteknik i behandlingsindsatsen. Endelig har især den såkaldte Esbjergmodel i Esbjerg arrest (link: Esbjergmodellen), som ligeledes tager udgangspunkt i MS, været til stor inspiration for POMs organisering 8 såvel som metodevalg. MS danner desuden grundlag for et akkrediteret svensk behandlingsprogram, som er forankret i mange svenske fængsler, det såkaldte Beteende Samtal Förändring (BSF) (Farbring 2008). BSFs anvendelse af MS har vist sig hensigtsmæssig, især forhold til at initiere forandringsprocesser hos deltageren og skabe grundlag for yderlige behandlingstiltag. Her viser målinger foretaget ud fra deltagernes egen indplacering i forandringshjulet, før og efter indsatsen, signifikant øget vilje til forandring (Farbring 2008, s , se også en uddybende beskrivelse i Basisdok. 1, bilag Æ). 8 Især med hensyn til fokus på flere interessenters medvirken i behandlingsindsatsen. 15
20 SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Nedenstående forhold har haft særlig betydning ved implementering af projektet. PROJEKTFASE 1 Særligt i opstartsfasen har den tværfaglige følgegruppe i fængslet været betydningsfuld, især ved etableringen og udviklingen af sagsgange og samarbejdsaftaler. Foruden følgegruppens løbende arbejde med at løse eventuelle problemer mv. fungerer følgegruppens medlemmer desuden som ambassadører for et frugtbart samarbejde og medvirker til at udbrede kendskabet til POMs arbejde. Det tætte samarbejde med en projektmedarbejder fra fængslet har ligeledes været af afgørende betydning. Dette samarbejde resulterede i et bredt kendskab til projektet og skabte et uvurderligt fundament for behandlingsindsatsen, før projektet overhovedet begyndte at udbyde behandling. INTRODUKTION Den særlige føl-introduktion, som alle behandlere gennemgår ved start i POM, er en faktor, som behandlerne fremhæver som særligt positiv. Føl-introduktionen består i, at den aktuelle behandler følger henholdsvis en fængselsbetjent, en socialrådgiver og en sygeplejerske en hel dag hver. Den samlede introduktion i POM varer cirka tre uger, hvor af den ene uge reserveres til føl-introduktion internt i KF. Dette er med til at skabe fortrolighed med fængselskulturen og netværk hos de tætteste samarbejdspartnere; socialrådgiverne, postpersonalet, sygeplejerskerne og skolelærerne. KOORDINATORFUNKTION Behandlerne fremhæver ligeledes etableringen af en koordineringsfunktion fra projektets start, som særlig vigtig. Koordinatorens afgørende kvalifikationer i denne sammenhæng er et dybdegående kendskab til fængslets sikkerhedsprocedurer og mange års erfaring med gruppearbejde blandt indsatte i fængslet. Derudover har det haft meget stor betydning at kunne diskutere begrebet kultur, i alle begrebets aspekter inden for Kriminalforsorgen. Projektet har kunnet vende og dreje alle beslutninger og forhold på hjemmebane, stille dumme spørgsmål og komme af med frustrationer. Koordinatoren har desuden fungeret som et vigtigt internt link til KF, idet vedkommende har fungeret som en indgangsport for mange KF personaler ved henvendelser til projektet. FORBEDRING OG UDVIKLING AF FORANDRINGSMODELLEN Det vurderes at POMs forandringsmodel er teoretisk såvel som empirisk velfunderet. Ikke mindst er modellen særligt udviklet til netop at underbygge POMs indsatser. Alligevel kan projektet identificere to målgrupper, som kunne tænkes at profitere af en anderledes faglig tilgang i behandlingsarbejdet. 16
Akkrediteringskriterier
Akkrediteringskriterier 2 Akkrediteringskriterier Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Strandgade 100, Bygning K 1401 København K Akkrediteringskriterier 1. udgave, oktober 2010
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs merePROJEKTÅRET 2011 I TAL
PROJEKTÅRET I TAL DATAGRUNDLAG Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af data, som er genereret på baggrund af Projekt Over Murens journalsystem. I var i alt 335 indskrevet i projektet, mens datagrundlaget
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereProjekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014
Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser
Læs mereTillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE
Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereMisbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere?
STOF nr. 14, 2009 Projekt Over Muren Misbrugsbehandling i fængsler er lidt af et kultursammenstød. Hvordan får man det til at fungere? AF CAMILLA HJØRNHOLM OLSEN Det er velkendt, at forskellen mellem behandlerkulturens
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereExit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereFredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Læs mereKommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark
Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet
Læs mereHøje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)
NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol- og/eller
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereAkkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger
Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger 2 Akkreditering i Kriminalforsorgen en vejledning til ansøger Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Evalueringsenheden
Læs mereProjektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning:...3. Kapitel 1: Belægning i 2009:...4
Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Kapitel 1: Belægning i 2009:...4 Kapitel 2: Gennemførte forløb på Pensionatet:...4 Kapitel 2.2: Afbrudte forløb på Pensionatet:...5 Kapitel 2.3: Formålet med indskrivningen
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereOversigt over akkrediterede behandlingstilbud
Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud Misbrugsbehandling Statsfængslet ved Horserød Projekt menneske Behandlingstype: Stoffri behandling Målsætningsarbejde (SMART-modellen) Social færdighedstræning
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereEn sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Læs mereKvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for alkoholmisbrug er udarbejdet i henhold til Lov om Social Service, jævnfør 139 i
Læs mereHermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereNotat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.
Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereEvidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet
Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet Den sociale højskole, Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen 8 (9) dimensioner til vurdering af et programs kvalitet 1. Forandringsmodel
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune. Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Social behandling af alkoholmisbrug Social behandling af stofmisbrug samt substitutionsbehandling 1 Forord Kvalitetsstandarder for misbrugsområdet handler om den hjælp,
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereKvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug
Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 14. november 2017 Side 1 af 7 1. Kvalitetsstandardens formål og indhold Kvalitetsstandarden omfatter indsatsen
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereURUS - Udgående Rusmiddelbehandling. Arbejdet med Rusmidler på socialpsykiatriske botilbud
URUS - Udgående Rusmiddelbehandling Arbejdet med Rusmidler på socialpsykiatriske botilbud URUS 1. Baggrund og status Samarbejde 2. Erfaringer og fakta Kerneopgave Udfordringer, dilemmaer og succeser 3.
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereKort og klart Viden til gavn
Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse Kort og klart Viden til gavn INDHOLD Introduktion til retningslinjerne... 3 1. Forebyggelse af
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereFælles afrapportering af arbejdet i Samarbejdsforum om patienter/borgere med psykisk sygdom
25. april 2017 Fælles afrapportering af arbejdet i Samarbejdsforum om patienter/borgere med psykisk sygdom 1. Indledning Dette notat indeholder Københavns Kommunes, Roskilde kommune, Region Hovedstadens
Læs merePædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereAnsøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere
Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereSammenhæng for børn og unge. Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole
Sammenhæng for børn og unge Videndeling og koordination i overgangen mellem dagtilbud og grundskole Undersøgelsens baggrund og formål Børn og unge møder i deres første leveår mange forskellige fagprofessionelle
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereBeskrivelse af CTI-metoden
Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv
Læs mereHvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?
Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101
1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Lovgrundlag Behandlingsgaranti Lov om social service 101 og Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mere