Forbindelser til. Danske Havnes nye. direktør på besøg på havnen. Modulvogntog er kommet for at blive. Skal letbanen forlænges til Grenaa havn?

Transkript

1 Februar Forbindelser til Danske Havnes nye» direktør på besøg på havnen Modulvogntog er kommet for at blive Skal letbanen forlænges til Grenaa havn?»»

2 Februar 2013 nr Vi ser fremad Udgives af Grenaa Havn A/S Oplag stk. Ansvarshavende Administrerende direktør Henning Laursen, Grenaa Havn A/S Idé/redaktionsgruppe Henning Laursen Pia Møller Christensen Redaktionel tilrettelæggelse Tuen-media as Journalist Andres Tue Møller Journalist Line Randrup Journalist Mikkel Drewsen Grafisk produktion & tryk Johnsen Offset A/S, Grenaa Miljøcertificeret efter EU s EMAS forordning, licensnr. DK-S-0005 Layout & grafisk tilrettelæggelse Johnsen Offset A/S, Grenaa Opsætning mediegrafiker Line Bruun Madsen Foto A2Sea A/S Fokus Foto, Niels Aage Skovbo Grenaa Egnsarkiv Grenaa Havn A/S Hans Mogensen Annoncesalg ifront, Grenaa Havn A/S K. P. Mehlsen kpm@grenaahavn.dk tlf Indhold års jubilæum for borgere og brugere af havnen den 8. juni 4 Ny direktør for DJURS Wind Power 6 Skal letbanen forlænges til Grenaa havn? 8 Modulvogntog er blevet en succes 10 Direktør for Danske Havne var på besøg 12 Unikke kompetencer på Grenaa Motorfabrik 14 Nyt navn til Kommunekemi og Mads på krankursus 15 "Åbent skib" på SEA INSTALLER Grenaa Havn går et begivenhedsrigt år i møde. Den 8. juni kan havnen på Djurslands spids fejre 200 års jubilæum. Et skarpt hjørne, der vidner om den foretagsomhed og vilje til fremdrift, der altid har kendetegnet området. Og ganske uafhængigt af jubilæet, men alligevel meget apropos vil vi i de selvsamme dage kunne offentliggøre Masterplanen for Grenaa Havn. Arbejdet med Masterplanen har nu stået på i godt et år, og planen er ved at finde sin endelige form. Den vil med afsæt i grundige studier og analyser pege på de udviklingspotentialer, Grenaa Havn og Norddjurs Kommune har i de kommende tyve år. Med andre ord et redskab til at skabe vækst og fremdrift her i regionens østlige ende. Masterplanen bliver til i et forbilledligt samarbejde mellem Grenaa Havn, Norddjurs Kommune og Region Midtjylland og giver os et godt fundament til at finde fælles løsninger på fremtidens udfordringer. Så selv om vi i år kan fejre 200 års jubilæum, er Grenaa Havn på ingen måde en slumrende, gammel tante. Tværtimod. Her er liv og vilje til at se muligheder. Aktuelt manifesteret i det store anlægsarbejde med Anholt Havmøllepark, der har ført en masse aktivitet med sig også uden for selve anlægsområdet. Dét skyldes ikke mindst, at de lokale erhvervsvirksomheder var hurtige til at se behovet og mulighederne for at samarbejde via netværket Djurs Wind Power. Også Djurs Wind Power ser fremad og forbereder sig på tiden, når alle 111 havmøller er sat i drift. Det kan man læse mere om i interviewet med netværkets nye direktør, Lene Skovsgaard Sørensen, inde i bladet. Og når blikket nu er rettet ud mod fremtiden så er det indlysende, at der fortsat skal være fokus på den baglands-infrastruktur, der er livsnerven for vores havn. Fleksible, effektive og sikre transportruter til havnen er forudsætningen for fortsat vækst. I denne udgave af [ifront] har vi rettet blikket mod to gode bud på fremtidens transportudfordringer: Dels det igangværende modulvogntogsforsøg, dels den kommende letbane mellem Aarhus, Grenaa og Grenaa Havn. 2 Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Fax Vi glæder os over, at der er politisk fokus på infrastruktur som redskab til at skabe og fastholde attraktive erhvervsområder også uden for de umiddelbare vækstområder. Vi har med fremsynede investeringer på Grenaa Havn vist viljen til at skabe rammerne. Nu skal politikerne vise vejen Jeg ønsker alle et snart spirende forår! Af Henning Laursen Adm. direktør

3 Grenaa Havn Dateringen er oktober Motivet er Grenaa Havn. Den ældre herre i forgrunden er detaillist J.S. Udsen, som havde forretning i Storegade. 200 års jubilæumsfest N orddjurs Kommune, DONG Energy og Grenaa Havn inviterer hele Djursland til stor jubilæumsfest og markering, lørdag den 8. juni på havnen i Grenaa. Siden 1813 Alle kræfter er samlet for at skabe et brag af en fest, når vi både markerer 200-året for etableringen af havnen på den nuværende placering ude ved Kattegat og fejrer afslutningen af anlægsarbejdet i Anholt Havmøllepark. Gennem alle årene har havnen været omdrejningspunktet for en stor del af de erhvervsaktiviteter, der har skabt liv og aktivitet på Djursland. Med færgefart, fiskeri og industri i skiftende roller. Københavnerdamperen Freja ca På fototidspunktet bestod Grenaa havn af den lille fiskerihavn og det bassin, der kaldtes "Sydhavnen". I øjeblikket er det Anholt Havmøllepark, der stjæler opmærksomheden, og DONG Energy forventer til juni at kunne markere, at alle 111 møller i parken er stillet op. Lørdag den 8. juni er det alle borgere på Djursland og brugere af havnen, der er i centrum, når havnen byder på underholdning, koncert og fest. Festlighederne bliver arrangeret med lokal ekspertise fra Kulturhuset i Grenaa. Programmet offentliggøres i løbet af foråret. Den første "Havnebil" i Grenaa, anskaffet af Henrik Sørensen, der ses ved rattet. Vognen havde faste gummihjul, og Sørensen fik løse nyrer af at køre i den. Han solgte derfor bilen efter få år. 3

4 En kvinde med power 4

5 Lene Skovsgaard sørensen har siden 1. februar været direktør for erhvervsnetværket DJURS Wind Power. Hun vil sikre netværkets fortsatte succes ved at skabe udvikling og god forretning for medlemmerne i både vindmølleindustrien og beslægtede brancher. H un har 20 års erfaring som konsulent. Hun har arbejdet med erhvervsudvikling, organisationsprocesser, netværk og strategi, bare for at nævne et par linier fra hendes CV. Hun ved med andre ord, hvad der skal til, for at et erhvervsnetværk trives og udvikler sig i den rigtige retning. Og så er det bare sindssygt spændende at være med i sådan en succeshistorie, som DJURS Wind Power er blevet, udbryder Lene Skovsgaard Sørensen med et smil, da [ifront] har sat hende stævne på havnen i Grenaa. Følge netværkets kultur Fra direktørposten vil Lene Skovsgaard Sørensen først og fremmest sikre, at de lokale virksomheder får nye opgaver og at netværket rykker og udvikler sig. Man kan sige, at jeg skal stille mig oven på medlemmernes ønsker og sørge for, at de bliver ført ud i livet. Jeg vil følge den kultur, som allerede eksisterer i netværket. Det vigtigste er, at der bliver skabt god forretning for medlemmerne, siger den nye direktør. At hun er en kvinde i et netværk, som opererer i mandsdominerede brancher, ser hun ikke som et væsentligt punkt det kan højst være en fordel, mener hun. Jeg er vant til at færdes i mandsdominerede brancher og jeg er god til at forhandle, så det gør ingen forskel, understreger hun. Tillid til netværket Lene Skovsgaard Sørensen vil også bruge foråret til at kaste et bredere blik ud i relaterede brancher. Hun vil afdække netværkets muligheder for at bidrage med den store vifte af ekspertise, som medlemmerne tilsammen besidder. For når Anholt Havmøllepark står færdig i løbet af efteråret 2013, vil der fortsat være noget, der hedder DJURS Wind Power, slår Lene Skovsgaard Sørensen fast: Det er et stærkt netværk med stor tillid mellem medlemmerne. Alle ønsker en udvikling af den succeshistorie, vi står med lige nu, også når havmølleparken ikke længere er hovedopgaven for netværket. Selvfølgelig håber vi på fortsat at være involveret i havmølleparken i forhold til de drifts- og vedligeholdelsesopgaver, som naturligt kommer til at opstå. Men vi vil også søge nye samarbejdspartnere i beslægtede brancher, siger Lene Skovsgaard Sørensen. Masser af muligheder Den nye direktør tror på, at DJURS Wind Power kan tiltrække virksomheder eller større anlægsarbejder til området eller omvendt; at netværket kan byde på opgaver uden for Norddjurs Kommune. Og hun ser flere interessante forretningsområder: Jeg forestiller mig, at vi ud over forskellige drifts- og anlægsarbejder kan se nye muligheder i bl.a. cradle-to-cradle-projekter, såsom genanvendelse af boreplatforme. Vi kunne også arbejde med kompetenceudvikling der er mange muligheder med den ekspertise, vi har til rådighed i netværket, siger Lene Skovsgaard Sørensen. Det er et stærkt netværk med stor tillid mellem medlemmerne. Formlen på godt samarbejde DJURS Wind Power har skabt en unik formel på samarbejde det er netværkets nye direktør ikke i tvivl om: Jeg ved ikke, om idéen kan kopieres, for der er mange faktorer, der har spillet ind på, at DJURS Wind Power er blevet en succes. Først og fremmest har medlemmerne investeret betydeligt i netværket, på et tidspunkt hvor ingen var sikre på udbyttet. Der har været masser af tålmodighed og tillid til projektet. Og så har der været et helt konkret mål for øje, nemlig at servicere ved tilblivelsen af havmølleparken. Det tror jeg, har været afgørende for, at vi nu har så solid en succes at bygge videre på, vurderer Lene Skovsgaard Sørensen. Lene Skovsgaard Sørensen Direktør for Djurs Wind Power "Det er bare sindssygt spændende at være med i sådan en succeshistorie, som DJURS Wind Power er blevet." 5

6 Planer om forlængelse af letbanen til Grenaa havn Letbanen, som vil forbinde Grenaabanen, Odderbanen og en ny banestrækning i Aarhus, kommer efter planen til at køre fra Samtidig arbejder Østjyllands letbanesamarbejde for yderligere udvidelser af letbanen, blandt andet en forlængelse fra Grenaa station til Grenaa havn. F ørste etape af anlægningen af Østjyllands letbane er allerede i gang den etape, som skal forbinde den nye århusianske letbane med Grenaa og Odder og elektrificere letbanelinjerne. Det er denne etape, som har været planlagt fra begyndelsen, og som skal være færdig inden I mellemtiden arbejdes der videre på forskellige udbygningsetaper til omkringliggende regionale destinationer. I den politiske følgegruppe for letbanesamarbejdet er otte kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs) gået sammen om at skabe en yderligere udbygning af letbanen og en fingerplan for en række udbygningsetaper, der kan binde Aarhusområdet sammen og understøtte byudviklingen og brugen af kollektiv trafik. Særligt interessant for Grenaa er Norddjurs Kommunes planer om en forlængelse af letbanen til Grenaa havn. Udbudsmaterialet for udbygningsetaperne er ved at blive færdiggjort, og heri skal forslaget om en udvidelse i Grenaa også indgå som en option. Vi arbejder for, at letbanen kan blive forlænget, så den går fra stationen og ned til Grenaa havn ved havnepladsen i første omgang, og siden eventuelt helt ned til sydhavnen, forklarer byrådsmedlem i Norddjurs Kommune Mads Nikolajsen (SF), som er formand for den politiske følgegruppe for letbanesamarbejdet. Hvor skal skinnerne føre hen? Norddjurs Kommune har allerede fået foretaget de nødvendige trafiksikkerhedsmæssige undersøgelser. Og Mads Nikolajsen peger på, at der er gode muligheder for, at letbaneforlængelsen kan blive en realitet. Skinnerne ligger her jo i forvejen, helt ned til havnen, men der skal investeres i bl.a. trafiksikkerhed og i elektrificeringen. Det skal der selvfølgelig tages endeligt stilling til, når vi ved, hvad omkostningerne bliver, efter vi modtager tilbud på udbudsmaterialet, siger Mads Nikolajsen. Ved en forlængelse helt til Sydhavnen, hvor Havets Hus og Kattegatcentret ligger, vil der skulle etableres nye skinner på den sidste strækning. Det bliver en større investering, forklarer han. Som hånd i handske En udbygning af den kollektive trafik ligger byrådspolitikeren meget på sinde. Selv om han som formand for følgegruppen arbejder aktivt for alle de medvirkende kommuners ønsker, håber Mads Nikolajsen især, at han kan være medvirkende til at gøre forlængelsen af letbanen til Grenaa havn til en realitet. Det vil være væsentligt for byens udvikling, mener han: Udvidelsen passer som hånd i handske med den udviklingsplan, der i forvejen er lagt for sydhavnen. Den vil være en fordel for arbejdspladserne, som ligger på hav- DJURSLAND KLOAK-SERVICE ApS v/ulrik Sinding KLOAKRENSNING Industrispuling BAR Slamsugning Skorstensrensning Olie- og kemidestruktion Udskæring af trærødder Brønd- og rørsøgningsudstyr Tank- og kedelrensning Spuling TV-inspektion Water-Jetting Betonsanering Tørstofsugning Slamafvanding Jordrensning Vælg en stærk samarbejdspartner LOKAL OG ENGAGERET 6 Abildgårdsvej Trustrup

7 Udvidelsen passer som hånd i handske med den udviklingsplan, der i forvejen er lagt for sydhavnen. nen og erhvervsområderne ved havnen. Og en direkte adgang med kollektiv trafik til den del af byen vil kunne tiltrække ny arbejdskraft og gøre bosætning i Norddjurs Kommune mere attraktiv. Samtidig ville en udvidelse gøre livet lettere for pendlere mod Aarhus. I forhold til turismen ville en udvidet letbane desuden give lettere adgang til attraktionerne på sydhavnen, siger Mads Nikolajsen. Fokus på den kollektive trafik Uanset hvor og hvordan letbanens rute ender, glæder Mads Nikolajsen sig over, at projektet har skabt større fokus på den kollektive trafik i regionen: Den øgede fokus på den kollektive trafik er rigtig positiv, både fordi den kommer miljøet til gode, men også fordi letbanen og de mulige udbygninger, der er under planlægning, vil gøre en stor forskel for de berørte områder. Letbanen vil styrke Grenaa og Grenaa Havn, og den vil føre nogle synergier med sig, som vil være positive både for større og mindre byer, for Aarhus og for hele det østjyske område det er jeg sikker på, siger han. Kort om Østjyllands letbane Første etape af letbanen er i anlægsfasen. Etapen binder Aarhus områdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, sammen og rummer en helt ny letbanestrækning i Aarhus, mellem Hovedbanegården, Aarhus Nord, Skejby og Lystrup. Aarhus Letbane forventes at være i drift inden Letbanerne til Odder og Grenaa kommer til at køre på el frem for diesel, som det først var planlagt. Otte østjyske kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik samarbejder om at etablere et net af letbaner, som skal binde østjyske byer i Aarhusområdet sammen på kryds og tværs. Etape 1 finansieres af tre interessenter. Ejerandelene bliver beregnet ud fra parternes samlede bidrag til projektet: Aarhus Kommune ejer 47,2 procent Transportministeriet ejer 47,0 procent Region Midtjylland ejer 5,8 procent. Sikker fortøjning Nye flydende bøjer i Anholt lystbådehavn Complete offshore solutions and wind farm expertise Other services:»» Agency»» Chartering»» Stevedoring»» Warehousing»» Project»cargo»/»heavy»lift»» Forwarding Telefon Blue Water Shipping A/S Djurslandskajen»1 DK-8500»Grenaa Tel:»+45»8632»0244 Blue»Water»Shipping»A/S»»»» 7

8 Modulvogntog er kommet for at blive Efter fire års forsøg med modulvogntog er der udsigt til, at ordningen gøres permanent. De lange lastvogne er en succes. Også selv om de endnu kun udgør 1-2 procent af det samlede antal lastbiler på landevejene herhjemme. Modulvogntogene har vist, at de er en integreret del af fremtidens transportsystem.

9 Grenaa havn er med på modulvogntogenes landkort, og dagligt ruller der modulvogntog ombord på færgen til Varberg samt til og fra en række af virksomhederne på havnen. De gode pladsforhold på havnen har fra begyndelsen gjort det problemfrit at benytte de op til 30 meter lange transporter. Fra 2010 til 2011 registrerede Stena Line en beskeden vækst i antallet af modulvogntog, der krydsede Kattegat via Grenaa-Varberg, fra 663 til 702. Det er vel et udtryk for, at vi nu har nået det niveau, hvor modulvogntogene er et rentabelt alternativ for transportørerne, siger fragtchef Claus Riis, Stena Line. Succes I DI Transport er branchedirektør Michael Svane trods den beskedne vækst i antal transporter ikke bange for at kalde ordningen en succes: Man skal huske, at forsøget med modulvogntogene blev igangsat, samtidig med at vi bevægede os ind i en krise, som også ramte transportfaget hårdt. Og det er alt andet lige årsagen til, at antallet af modulvogntog ikke er blevet højere, siger han og fortsætter: Forsøget blev igangsat efter en lang og sej kamp. Og i dag tør jeg godt sige, at det bliver en permanent ordning efter udløbet i Modulvogntogene har vist, at de er en integreret del af fremtidens transportsystem. Trods succesen peger Michael Svane dog også på områder, hvor ordningen skal forbedres: Vi vil først og fremmest gerne have udvidet den del af vejnettet, der er godkendt til modulvogntog, og så arbejder vi på fælles europæiske regler, så transporterne kan krydse grænserne, siger branchedirektøren. Velegnet til store afstande I Grenaa sidder transportchef Gert Rygaard fra Rygaard Transport og Logistik A/S. Han sender dagligt en halv snes modulvogntog ud på landevejene. Modulvogntogene er velegnede på de længere stræk. Kommer man under km, begynder omkostninger at æde fordelene, siger han og henviser til, at der går tid med omlæsning og afkobling, når en transport skal frem til en modtager uden for modulvogntognettet. Men der kommer heldigvis hele tiden nye virksomheder på listen over dem, som kan modtage de lange transporter. Det er en af nøglerne til at få udbredt modulvogntogene yderligere, siger han. Modulvogntogene er henvist til et begrænset rutenet. Herudover kan transporterne køre til og fra virksomheder, der har fået tilladelse til at modtage modulvogntog. Skal lasten transporteres uden for det godkendte net, skal der læsses om. Og det koster chaufførtid. Vi bruger ikke modulvogntog til den daglige distributionskørsel. Det kan ikke betale sig. Derimod er de velegnede til transport mellem vores terminaler og til lange afstande. Og så er modulvogntogene især gode til volumengods, hvor man for alvor kan udnytte pladsen, siger Gert Rygaard. Han er ikke i tvivl om, at modulvogntogene har været en samfundsmæssig gevinst: De [modulvogntogene, red.] bidrager til nedbringelsen af CO 2 og gør transporterne mere effektive, siger han. I øjeblikket har godt 50 virksomheder og transportcentre fået tilladelse til at modtage modulvogntog uden for rutenettet. Og tallet vokser støt. Puslespillet er blevet større Det er blevet sværere at laste Stena Nautica efter modulvogntogene er begyndt at rulle ind på kajen i Grenaa. De lange vogntog skal pakkes sammen med de øvrige biler, lastbiler og busser. Og det kan godt give lidt hovedbrud, når der også skal sættes vandtætte skotter ned på bildækket. Det er blevet et lidt større puslespil at laste færgen, men ellers kører det helt smertefrit med modulvogntogene, siger fragtchef Claus Riis fra Stena Line. Modulvogntog gavner miljøet Vejdirektoratet evaluerede modulvogntogsordningen i slutningen af I evalueringen har man også set på modulvogntogenes miljøpåvirkning. Og i de situationer, hvor to modulvogntog erstatter tre almindelige lastvogne, reduceres udslippet af CO 2 -emissioner med 15 %. Kilde: Vejdirektoratet Lokal rådgivning med vindue til verden. I Deloitte tror vi på vigtigheden af at være lokalt repræsenteret. En væsentlig del af vores rådgivning er netop den indsigt, som vi besidder lokalt. Åboulevarden 31, 8000 Aarhus C, Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited We emphasize on the quality and deadlines Møllecruise til Anholt Havmøllepark - med Stena Nautica Lørdag d. 16/ Lørdag d. 20/ kl eller Frosio paint inspection Paint repair Irata climbers Giver Stena Line dig mulighed for at komme tæt på møllerne! Pris pr. pers. kr. 345,- I prisen indgår sandwiches samt 1 øl/vand. Desuden kan der købes kaffe, wienerbrød, pølser, vin, øl, vand m.m. både i Coffeeshop og i dækskiosken. Se mere på DAVAI A/S Rugvænget Grenaa Denmark kio@davai.dk Book på stenaline.dk eller tlf

10 Globalt udsyn fra danske havne Der skal fokus på vækstpotentialet og de fælles forretningsmuligheder for de danske havne. Det mener den ny direktør for interesseorganisationen Danske Havne, Jane Wiis, som har besøgt Grenaa Havn. Jane Wiis er netop blevet vist rundt på Grenaa Havns arealer, denne kolde vinterfredag. Trods kulden ser hun begejstret ud, for Grenaa Havn er et godt eksempel på den måde, hun vil have alle danske havne til at tænke på. En af de vigtigste opgaver, jeg kan bidrage med som direktør, er at få bragt det store vækst- og forretningspotentiale, som der findes i de danske erhvervshavne, i fokus. Det er en øvelse, som Grenaa Havn i høj grad er lykkes med, siger Jane Wiis. Samarbejde mellem havne At Danske Havne principielt er en sammenslutning af konkurrenter, er en opfattelse, der hører fortiden til, mener hun. Selv de store havne i Danmark er globalt set nogle relativt små havne. Så vi skal ikke se hinanden som konkurrenter men som samarbejdspartnere i forhold til det globale marked. Havnene kan få glæde af at gå sammen i joint ventures eller andre strategiske samarbejder, forklarer Jane Wiis. Tænke som en stor havn Direktøren peger på, at den globale tankegang skal helt ind i forretningsstrategien: Selv små havne skal i dag lære at tænke som store havne, hvis de skal skabe god forretning. Man skal ikke kun se sig som en del af Danmark, men også tænke sig ind i det nordeuropæiske og globale billede. Og så skal man skabe rammer, som virksomhederne finder tiltrækkende. Hvis vi bruger Grenaa som eksempel, så skal der være bygninger, faciliteter og god organisation, så rammerne er på plads til, at virksomhederne bare kan rykke ind. Investeringer skal ses som et middel til at tiltrække projekter, der igen fører nye projekter med sig. Dermed arbejder man sig ind i en generel vækst, siger Jane Wiis. Vi skal ikke se hinanden som konkurrenter men som samarbejdspartnere. Styrkepositioner Danske Havnes formål er at arbejde for vækst og udvikling i de danske erhvervshavne. Men opskriften herpå kan være vidt forskellig fra havn til havn. Vi skal have fundet de danske havnes styrkepositioner frem. Og så skal vi som interesseorganisation også have øjnene åbne for, at der findes forskellige styrker og forskellige behov i havnene. Der skal være plads til, at alle havne, store som små, bliver respekteret og hørt i organisationen, siger Jane Wiis. Hun peger på, at havnene i Danmark skal være mere skarpe på at arbejde i mindre interessegrupperinger eller interne netværk, der kan varetage behov og fællesinteresser på tværs af de enkelte havne. Fremsynethed Jane Wiis fremhæver Grenaa Havns evne til at se muligheder frem for begrænsninger. Man kan jo se, at ejerne allerede i 00 erne har gjort sig nogle tanker om, hvor man vil bevæge sig hen. Det har gjort, at man har formået at vende havnens økonomi. Jeg synes, det er imponerende, hvordan Grenaa Havn har formået at se mulighederne og tænke nyt, fx i forbindelse med havmølleparken. De muligheder, havnen har i forhold til havneudvidelsen og fokus på grøn energi, giver kolossalt potentiale for at få succes med andre forretningsprojekter i fremtiden, og det er jeg sikker på, at Grenaa Havn vil lykkes med, siger hun. Havne under huden Danske Havnes nye direktør har erfaring fra en lang række kommuner og kommer senest fra en stilling som kommunaldirektør. Jeg vil bidrage med at skærpe strategien for de danske havne, blandt andet ved at gøre den mere konkret på en række mål og fokuspunkter. Jeg er født og opvokset i Frederikshavn, og jeg tror, det er en fordel, at jeg kommer fra en havneby, så jeg så at sige har havne under huden. Man skal ikke være blind for, hvor mange følelser der også er blandet ind i at drive havnevirksomhed. Det er en meget konjunkturfølsom branche, og derfor er det er vigtigt, at Danske Havne bidrager til væksten med en stærk strategi, slutter Jane Wiis. Danske Havne Jane Wiis er pr. 1. august 2012 ny direktør for Danske Havne. Hun er samtidig direktør i KL. Danske Havne er en sammenslutning af 69 danske erhvervshavne. Organisationen har til formål at varetage og fremme danske havnes fælles interesser samt at bistå havnene i deres virksomhed. Dette sker i samarbejde med KL. Drasbeksgade 17 NY ADRESSE! Vi er flyttet! Oplev vores flotte nye lokaler på Havnen i Grenaa! Kom og besøg os på Rolshøjvej 1. Kvalitet og Omtanke Tel w 10 Euromaster Grenaa, Rolshøjvej 1, tlf Tel

11 En af de vigtigste opgaver, jeg kan bidrage med som direktør, er at få bragt det store vækst- og forretningspotentiale, som der findes i de danske erhvervshavne, i fokus. 11

12 Specialviden og unikke kompetencer ifront har besøgt Grenaa Motorfabrik en traditionsrig virksomhed med mere end hundrede år på bagen til en snak om, hvordan fabrikken har formået at holde fast i sine kernekompetencer og samtidig bevæge sig derhen, hvor kunderne er. 12 G renaa Motorfabrik er en velkendt virksomhed på havnen. Den har ligget her siden 1906, da Anton Jensen begyndte at fabrikere skibsfremdrivningsanlæg, bygget helt fra bunden. Bogstaverne på fabrikkens facade minder om svundne tider, og på førstesalen er kontorlokalerne hyggeligt indrettet med reoler i mørkt træ og potteplanter. Man skal dog ikke tage fejl; bag de traditionelle rammer gemmer der sig en højteknologisk og specialiseret virksomhed. Nøglen til Grenaa Motorfabriks succes er, at virksomheden løbende har formået at flytte sine kompetencer derhen, hvor kunderne er. Fra skibsindustrien og nu også til vindmølleindustrien. Ebbe Sørensen Adm. direktør "De fleste kunder henvender sig, fordi de har set noget, vi har lavet, eller de har fået os anbefalet af andre i branchen" Grenaa Motorfabriks største opgaver er i dag reparation af store dieselmotorer og renovering af propeller og gearkasser til marineindustri og vindenergikunder. Hvor vi tidligere mest havde skibskunder, har vinddelen udviklet sig rigtig meget inden for de seneste år. Opgaver for vindmølleindustrien fylder stadigt mere. Det er især gearkasser til vindmøller og forskellige konstruktionsforbedringer, vi laver, fortæller Ebbe Sørensen. Højst fem år Ebbe Sørensen ejer i dag Grenaa Motorfabrik, hvor han blev ansat i Min plan var at blive her i to, højst fem år, for det ville være et godt sted at få erfaring inden mit næste job, fortæller Ebbe Sørensen med et skævt smil. Vinddelen har udviklet sig rigtig meget inden for de seneste år. I 2000 blev Ebbe Sørensen direktør i Grenaa Motorfabrik og overtog for fem år siden virksomheden, som havde været familieejet siden etableringen. Grenaa Motorfabrik beskæftiger 35 ansatte og har både ingeniører, mekanikere/montører og maskinarbejdere ansat. Vi har ingen 10-års-plan, bemærker Ebbe Sørensen med et smil, men tilføjer så: Skal jeg give et bud, så håber jeg på, at vi er mænd om 10 år. Han bemærker, at finanskrisen også har berørt hans forretning, i kraft af at konkurrencen er blevet hårdere de seneste år, men at Grenaa Motorfabrik dog ikke har været påvirket på omsætningen. Håndværk og specialviden Nede i selve fabrikken arbejder mændene ved Et stort tandhjul til en vindmølle repareres. maskiner og drejebænke. Lige inden for døren står en enorm 81-liters grøn skibsdieselmotor, bygget helt fra bunden af Grenaa Motorfabrik. 600 hestekræfter. Et smukt stykke håndværk og et billede på fabrikkens kernekompetencer: Håndværk, produktion, specialviden. Længere inde i fabrikken optager vindmøllekunderne pladsen; på gulvet ligger tre kæmpestore møllegearkasser, som er ved at blive repareret. Et tandhjul med en diameter på ca. to meter er afmonteret og skal repareres i den store maskine, som med computerindstillet præcision sliber tandhjulene. Ofte er det lidt af en detektiv-opgave at reparere tandhjul. For det meste har vi ingen tegning, og er det et tandhjul fra et skib, er vi ofte på en stram tidsplan. Men her er erfaring og vores investering i de rigtige maskiner afgørende for, at vi kan løse opgaven, forklarer Ebbe Sørensen. Fleksibel fabrik Kombinationen af fabrikslokaler, produktionsmaskiner, ingeniørviden og servicefunktioner gør Grenaa Motorfabrik enestående på det danske marked. Det betyder, at vi selv har kontrol over produktionen og ikke er afhængige af underleverandører. Samtidig har vi en dyberegående konstruktionsforståelse i huset, som gør, at vi kan lave hurtigere reparationer af højere

13 Grenaa Motorfabrik bygger selv de grønne skibsdieselmotorer fra bunden. Der arbejdes med store, tunge emner i fabrikshallen. kvalitet. Vores filosofi er, at vi vil have samme ekspertise som en fabrik og samme fleksibilitet som en lille servicevirksomhed, siger Ebbe Sørensen. Direkte Direkte service service Grenaa/Norge Grenaa/Norge NOR LINES Direkte service Grenaa/Norge Direkte service Grenaa/Norge NOR LINES Vi vil have samme ekspertise som en fabrik og samme fleksibilitet som en lille servicevirksomhed. Netværk er vigtigt Grenaa Motorfabrik er medlem af netværket Djurs Wind Power. Det er dog ikke gennem netværket, at de fleste vindkunder kommer, da de nye møller endnu ikke har brug for reparation. Jeg synes, det er vigtigt at støtte lokale initiativer og deltage i netværk som Djurs Wind Power, selvom det ikke skaber direkte forretning for os lige nu, siger Ebbe Sørensen. Over halvdelen af Grenaa Motorfabriks ordrer kommer fra udenlandske kunder og også her betyder netværk noget. De fleste kunder henvender sig, fordi de har set noget, vi har lavet, eller de har fået os anbefalet af andre i branchen, siger Ebbe Sørensen. ugentlige afsejlinger 2 UGENTLIGE AFSEJLINGER Dør/Dør service fra alle pladser i Danmark/europa til hele norge DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE st ykgods, cont ainer e, pal l e-, ro/ro-, projektlast 2 & ugentlige tungløft 2 ugentlige afsejlinger op til afsejlinger 80 ts. STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO-, PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 80 TS. Dør/Dør Dør/Dør service service fra alle fra pladser alle pladser i Danmark/europa i Danmark/europa til hele til hele norge norge For yderligere information, kontakt venligst: For yderligere information, kontakt st ykgods, st ykgods, venligst: cont ainer conte, ainer pal l e- e,, pal ro/ro-, l e-, ro/ro-, projektlast projektlast & tungløft & op tungløft til 80 ts. op til 80 ts. For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Neptunvej Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45) For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej Grenaa Kattegatkajen Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45) Industri og erhvervsbyggeri - funktionelle løsninger i mere end 100 år. Aalsrode Tømrerfirma A/S er din professionelle leverandør af funktionelt byggeri, til den rigtige pris. Vi rådgiver og varetager såvel del- som totalentrepriser af enhver art og størrelse. Vores højt kvalificerede og dybt engagerede medarbejdere er din garanti for den helt rigtige løsning, hver eneste gang! Ring og få en snak om mulighederne, helt uforpligtende. AALSRODE TØMRERFIRMA A/S Toftevej 4, Aalsrode, 8500 Grenaa Telefon Se mere på Landbrug, haller industri og erhverv RING Helt uforpligtende - den første du tænker på...når du vil have det bedste indenfor industri eller erhvervsbyggeri 13

14 Kommunekemi skifter navn Efter i 41 år at have kaldt sig Kommunekemi skifter miljøvirksomheden i Nyborg nu navn. Med navnet NORD vil man signalere nordiske værdier som sikkerhed, kvalitet, ansvarlighed og bæredygtighed. Vi har fundet det helt rigtige navn på det helt rigtige tidspunkt. NORD understreger på enkel og samtidig kraftfuld manér, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvad vi vil for at sikre et bedre miljø i morgen, siger Carsten Fich, CEO for NORD. Virksomheden afgiftede og nyttiggjorde i tons farligt affald fra danske og europæiske produktionsvirksomheder samt fra privatpersoner. NORD uskadeliggør det farlige affald i højtemperaturovne, og den frigivne energi omdannes til fjernvarme og elektricitet. Mads bestod krankursus Drifts- og servicemedarbejder hos Grenaa Havn A/S Mads Husted har efter det fire uger lange kursus bestået krankurset Mobilkran certifikat B på AMU Hoverdal i Vestjylland. Men ikke uden hårdt arbejde. Det var svært. Rigtig svært. Det var lektier hver dag til kl. otte-ni-stykker. Det er et par år siden, jeg har prøvet det, siger Mads Husted med et smil og bemærker, at han ikke var så glad for matematiktimerne, da han gik i skole. Kurset indeholdt en masse teori og regning, som er vigtig for at kunne føre kranen. For eksempel udregninger på hvor tunge løft man kan lave, belastning på stopper m.m. Men det var sjovt at være på skolebænken igen, for matematikken er jo spændende, når man kan bruge den til noget, man interesserer sig for. Jeg har fået rigtig meget ud af kurset, siger Mads Husted. Med kurset har Mads Husted fået papir på, at han kan føre de store kraner på havnen. Nu gælder det den praktiske erfaring: Nu har jeg min grundviden på plads, og så skal jeg for alvor til at lære at bruge kranerne. Krankortet gør mig til en mere fleksibel medarbejder for havnen, og jeg får en sjovere hverdag. Kranerne er jo involveret i næsten alle opgaver, vi har som havnearbejdere, siger han. Spørg om hvad vi ikke kan! Det er det nemmeste! RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S Stationsplads 4, 8500 Grenaa - Tlf Åboulevarden 18, 8000 Aarhus C - Tlf Ring og hør T Gert Svith Vognmand & Entreprenør Rådmandsvej Grenaa Mail: gertsvith@gertsvith.dk Stor ekspertise til lille entreprise Microholdet er specialister i mindre asfaltopgaver som f.eks. ramper, indkørsler, lapning af huller, regulering eller udskiftning af riste og brønde osv. Ring til Michael på tlf.: eller til kontoret på tlf.: for et uforpligtende tilbud eller få teknisk rådgivning. Alternativt gå direkte til bestillingssiden på: _NCC_ann_143x69_.indd 1 11/09/

15 Åbent skib på SEA INSTALLER 19. februar 2013 kl Kom til åbent skib på SEA INSTALLER, det fjerde og sidste af A2SEAs installationsfartøjer, som skal deltage i anlægningen af Anholt Havmøllepark. SEA INSTALLER slutter sig til de tre øvrige fartøjer, SEA POWER, SEA WORKER og SEA JACK, som over de seneste måneder har været i brug i døgndrift ved anlægningen af de 111 havvindmøller. Tirsdag den 19. februar fra kl er SEA INSTALLER åben for offentligheden på havnen i Grenaa nærmere bestemt Kattegatkajen 9. Besøgende vil på guidede ture bl.a. opleve det imponerende fartøjs jacking-system og kran samt få en rundtur på dækket og omkring broen. Der vil være forfriskninger og mere information om SEA INSTALLER i Pakhus 49. Alle er velkomne. PETRO-OIL 940 kr. til alle i www Komplet smøreolieprogram, fast samt rabat alt i diesel på og fyringsolie Kunderne siger at vi er Danmarks billigste Tlf

16 Grenåen Grenaa Havn A/S, Neptunvej 1, DK Grenaa B Saltbækrenden Grenaa Havn Stenmarkvej Kattegat Sennebogen 860M spec. Kapacitet Udlæg Lossegrab 3,5 m 3 21 m Lossegrab 5,5 m 3 21 m Polybgrab 1,8 m 3 21 m Krog 15 t 9 m Krog 6,5 t 21 m Bredstrupvej Jernbane Kattegatkajen 57 Marsvej Kattegatkajen FUCHS m/bananbom Kapacitet Udlæg Lossegrab 2 m 3 18 m Trægrab 1,5 m 3 18 m Polybgrab 0,8 m 3 18 m Kattegatvej Jernbane 15 Plutovej Brovægt 54 Nordhavnsvej 6 7 Neptunvej 8 Jupitervej Jupitervej Bassin V Vanddybde 11 meter Vanddybde 12 meter 4 THOR, Gottwald HMK 360E Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 120 t 23 m Lossegrab 18 m 3 SMAG-Peiner Polybgrab 13,5 m 3 Neptunvej Kattegatkajen Rolshøjvej Merkurvej Djurslandskajen Nordhavnsvej Saturnvej Værftskajen Bassin IV Vanddybde 6-7 meter Vanddybde 10 meter Jernbane Nordhavnsvej Bassin III Vanddybde 6-7 meter Kattegat Strandgade Kattegatvej Kattegatvej RO Kattegatkajen Sdr. Kajgade Ndr. Kajgade Fiskergade Pakhusvej Bassin I Fiskerikajerne 44 RO DEMAG 300 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 30 t 6 m Lossegrab 6 m DEMAG 900 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 50 t 13 m Lossegrab 12 m Fakta Areal m 2 Kajlængde m Vanddybde op til 11 m Færgelejer 3 Ro-Ro lejer 3 Tanke m 3 23 Sdr. Kajgade 22 Bassin II Færgehavn I II 52 1 Administration 2 Driftsafdeling - Pakhus 50 3 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) 4 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) 5 Bomanlæg (ID-kort) 6 Pakhus 1 7 Pakhus 2 8 Pakhus 3 9 Pakhus 4 10 Pakhus 5 11 Pakhus 6 12 Pakhus 7 13 Pakhus 8 14 Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus 100 Pakhuse egnet til bulk gods Areal fra m 2 Total m 2 Sidehøjde fra 4-6,5 m Automatiske el-porte & Betonstensbelægning Ringvejen Grenåen Færgevej Lystbådehavn Færgevej Kattegatcentret Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Fax Vand El Hjertestarter Vand og førstehjælp El Hjertestarter Hjertestarter og førstehjælp i dagtimerne Hjertestarter Redningskrans i dagtimerne Redningskrans