ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance

Transkript

1 BYFORNYELSE ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune

2 ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune Udarbejdelse: Camilla Møberg Jørgensen, Astrid Paldam og Steen Søgaard, Byen i balance Foto og layout: O Mediasyd Tryk: Formula A/S ISBN: Udgivelse: Rapporten er udgivet af: Velfærdsministeriet Rapporten kan rekvireres gratis hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og Velfærdsministeriet, 2008

3 Indledning I mange boligområder i Danmark er der stor fokus på beboerinvolvering, og mange praktikere efterspørger nye metoder til involvering af borgerne. Denne Pjece giver nogle redskaber til nye metoder for beboerinvolvering og ressourceafdækning. Pjecen er skrevet på baggrund af erfaringer indhentet over en periode på 15 måneder i Projekt Byen i Balance, som er et byfornyelsesprojekt i boligområdet Nørremarken i Vejle Kommune. Byen i Balance startede i januar 2005, og har fra starten fokuseret på boligområdets ressourcer og succeshistorier og ikke, som ofte i dansk boligsocialt arbejde, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspirationen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago, og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge gæstet Vejle flere gange de sidste par år. Pjecen er en opsamling og videreformidling af de erfaringer, vi har gjort os med Projekt»ABCD Ressourcebaseret udvikling«(fremover forkortet til ABCD projektet), der siden august 2005 har været et underprojekt under Byen i Balance. Først som et mindre ressourceafdækningsprojekt, men efterfølgende med bevilling fra Socialministeriets pulje for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2005, som et selvstændigt underprojekt med start 1. februar I ABCD projektet har vi gennemført en større interviewundersøgelse på Nørremarken, hvor også frivillige beboere har været involveret i at interviewe andre beboere. Efterfølgende har vi gjort os erfaringer med opstart af beboerstyrede aktiv iteter. Pjecen henvender sig til ansatte og frivillige i boligselskaber, det boligsociale ar- bejde, foreninger, forvaltninger og andre med interesse for boligsoc ialt arbejde. Pjecen er inddelt i tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit besk river baggrunden for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det andet hovedafsnit omhandler arbejdsprocessen i projektet hvad har vi gjort på Nørremar- ken hvem har været involveret hvilke resultater har vi opnået. Det tredje hovedafsnit beskriver vores refleksioner over den res sour- cebaserede tilgang. Hvilke styrker og muligheder har metoden, hvad kræves der for at anvende den, og hvad er perspektiverne fremover. Forrest i pjecen findes en trin-for-trin guide med gode råd og anbefalinger, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve ABCD metoden. 3

4 Indholdsfortegnelse Baggrund...5 Nørremarken som boligområde...5 Projekt Byen i Balance...6 ABCD metoden...7 At arbejde med ABCD....9 Trin-for-Trin Guide Fra Chicago til Nørremarken Inspiration og metodisk tilgang...12 Arbejdsproces fase: Pilotfase fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet fase: Finde frivillige interviewere fase: Uddannelsesdag fase: Interviews fase: Opsamling fase: Beboermøder Fase: Aktiviteter...25 Den ressourcebaserede tilgang...27 Refleksioner over metoden...27 Netværk Beboerinddragelse Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD...31 Succeser og udfordringer...33 Afslutning...33 Forslag til litteratur og yderligere inspiration...35 Bilagsfortegnelse...35 Bilag Interviewskema - Beboerinterviews på Nørremarken Billag Interviewguide - Interview med en skoleleder...43

5 Baggrund Der er forskel på at bo i blok og i bolig. I blokkene er der et fælles udeareal, og når man bor i hus, har man som regel sin egen have. Begge dele er godt men der er forskel.«simone, 7.a, Nørremarksskolen Nørremarken som boligområde Nørremarken i Vejle Kommune er en by i sig selv. Der bor omkring 6500 personer i området, og tallet forventes at stige med omkring de næste år. Der findes tre boligområder indenfor bydelen, som alle er meget forskellige; Nørremarken Nord som primært består af almene boligblokke og de to boligområder, Lille Grundet og Nørremarken Syd som hovedsageligt består af enfamilies ejer- og andelsboliger. Nørremarken er på mange måder et paradoks! Området har mange faciliteter og muligheder for fritid og beskæftigelse.»byen«rummer skoler, institutioner, industri, butikscenter og sportsfaciliteter. Der bor mange stærke personer og familier på Nørremarken, og der findes mange gode og attraktive boliger, men samtidig er/var Nørremarken Nord på mange områder på vej i en forkert retning. Der er sket en forholdsvis stor tilflytning af svage flygtninge- og indvandrerfamilier og familier/borgere på overførselsindkomst. Disse familier er ikke et problem i sig selv, men effekten har været, at mange af de tidligere beboere er fraflyttet boligområdet. Fraflytningen er sket blandt danske såvel som etniske beboere. Vejle Kommune frygtede derfor, at der ville blive skabt en negativ spiral, som det ses i andre kommuner og boligområder i Danmark. De almennyttige boligområder i Nørremarken Nord bærer præg af nedslidning, og det samme gør sig gældende for en del af institutionerne i området, butikscentret og mange af fællesarealerne. Generelt trængte Nørremarken til en frisk start, og en fornyet tro på, at det nytter! Derfor ansøgte 5

6 Vejle Kommune i 2004 om midler fra regeringens pulje på 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesindsats på hele Nørremarken. Projekt Byen i Balance Projekt Byen i Balance Byen i Balance er et Byfornyelsesprogram, der finansieres i et samarbejde mellem Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), Vejle Kommune og diverse fonde og ministeriers puljer. Projektet startede 1. januar 2005 og fortsætter foreløbigt frem til udgangen af Byen i Balance fokuserer på tre hovedindsatsområder: M\nacdaf_Y^fq]e]lg\]ja\]fZgda_kg[aYd]af\kYlk M\nacdaf_g_Y^hj nfaf_y^e]lg\]ja\]fzgda_hgdalakc]af\kylk$`]jmf\]jkyeyjz]b\]le]\\] almennyttige boligselskaber?]ff]e^ j]dk]y^^qkakc]«f\jaf_]jhf jj]eyjc]f& ABCD projektet hører under hovedområdet Udvikling af nye metoder i den boligsociale indsats. Indgangsvinklen til»nye metoder i den boligsociale indsats«er, at vi vil tage udgangspunkt i de ressourcer, der findes i lokalområdet. At vi har en tro på, at såfremt der skal gennemføres vedblivende ændringer, skal de lokale beboere, institutioner, foreninger, erhvervsliv etc. inddrages, og samtidig

7 Når man kommer til Nørremarken, burde man tænke park i stedet for ghetto. Overalt er der fugle, der flyver. Børn, der leger. Forældre, der drikker kaffe ved bænkene«aniseh, 7.c, Nørremarksskolen være med til at sætte dagsordenen. I foråret 2005 igangsatte vi et uddannelsesforløb, der skulle udmunde i et antal»kulturbærere«eller»forandringsagenter«fra de lokale institutioner 1. Dette skete ud fra en tro på, at de lokale institutioner alle har ressourcer, som de kan bidrage til lokalområdet med. Samtidig er de fleste ansatte i Nørremarkens institutioner ikke bare ansatte, men i høj grad en integreret del af lokalområdet, og de har dermed et medansvar for og en interesse i, at dette potentiale formidles, udvikles og anvendes i lokalområdet. 2 Under uddannelsesforløbet havde vi Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago som gæsteunderviser. McKnight s ideer om anvendelse af ABCD metoden til afdækning af et boligområdes ressourcer, og især den fokus der i USA har været på de frivillige og foreningerne, vakte hurtigt vores interesse. ABCD metoden ABCD er forkortelsen for»asset Based Community Development«. For os betyder det»en ressourcebaseret tilgang til boligområder og byudvikling«. Metoden er udviklet og afprøvet over mange år af blandt andet John McKnight. ABCD er udviklet på baggrund af mange tusinde interviews, der blev gennemført med beboere, projekter og foreninger i ghetto områder over hele USA. Efterhånden stod det klart for McKnight, at det, der virker i udviklingen af boligområderne, er følgende: \]dgcyd]z]zg]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]^gj]faf_]jg_\]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]afklalmlagf]j Zj]\l^gjkl]l! \]^qkakc]jyee]j kyekhadd]le]dd]e\akk]çj]]d]e]fl]j& ABCD metoden er således en kortlægning af ovenstående ressourcer i et boligområde og den efterfølgende involvering og kontaktskabelse mellem disse 3. Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som vi eksempelvis kender fra teorien om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er således ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også en anerkendende tilgang til boligområdet og dets ressourcer. Vi valgte at tage afsæt i Appreciative Inquiry, da erfaringerne herfra er positive. AI er egentligt et værktøj til styring af udviklingsprocesser i blandt andet virksomheder, men bruges i stadig stigende omfang til udviklingsprocesser i små medarbejdergrupper, institutioner og projektudvikling. Samtidig er AI som gennemgående teori i boligsocialt udviklingsarbejde aldrig prøvet før i Danmark. Vi kunne således udvikle og afprøve på samme tid! AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med og ikke i, 1) Institutioner skal forstås bredt, så begrebet dækker daginstitutioner, skole, klub, beboere og afdelingsbestyrelser, Beboerhus, etnisk forening mm. 2) Se mere om Kulturbæreruddannelsen på 3) Yderligere informationer om ABCD metoden kan bla. findes i pjecen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder, 7 udgivet af Socialministeriet september 2006.

8 hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt og svært. På den måde flyttes fokus fra det svære, til det vi allerede gør og er gode til. Ideen er, at de involverede parter opdager deres egne og samtidig Det er her, jeg er vokset op, og jeg hører bare til på Nør remarken. Jeg kan ikke ønske mig et bedre sted at bo. Der er gode legemuligheder for børnene, søde børn og voksne, god atmo sfære, trygt og rart«tine Jensen deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder for forankring, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer. I Danmark taler vi ofte om»ressourcesvage boligområder og ressourcesvage beboere«. Med an vendelse af ABCD og AI vender vi tilgangen til boligområdet og dets beboere 180 grader rundt og fokuserer på de positive aspekter. Samtidig fravælger vi at fokusere på problemerne i boligområdet, da dette ofte har den effekt, at folk bliver modløse og opgivende. Alene ud fra en fokusering på problemer og vanskeligheder. Anvendelse af ABCD og AI som tilgang til et boligområde er mere end en anerkendelse af, at områ dets ressourcer kan noget. Det er samtidig en holdning til, at en meget væsentlig del af områdets ud vikling baserer sig på boligområdets ressourcer og samspillet mellem de fire væsentlige elementer, der er oplistet på side 6. At vi gør op med den traditionelle tilgang, hvor vi som offentlig myndighed sætter ind overfor problem med ressourcer udefra, og efterfølgende ikke forstår, hvorfor indsatsen ikke var af længerevarende holdbarhed. Under Kulturbæreruddannelsen prøvede deltagerne for eksempel at lave et»ressourcekort«som en del af øvelsen i at bruge ABCD og AI i praksis. Et ressourcekort giver på kort tid et fantastisk overblik over et boligområdes ressourcer og vil overraske enhver deltager, når han/hun opdager, hvor mange 8

9 ressourcer boligområdet rummer. Når man arbejder med ABCD er det vigtigt at være bevidst om, at der er nogle forskelle mellem USA og Danmark, som man må tage højde for. I Danmark har vi for eksempel en lang tradition for, at mange sociale tiltag i et lokalområde løftes via en kommunal indsats. Det gør sig gældende på områder såsom børnepasning, fritids- og ungdomsklubber, ældrepleje, boligsocial indsats, såsom Byudvalgsarbejde og Beboerrådgivning, SSP og lignende indsatser. Andre opgaver løftes af helt eller delvist private organisationer, men med overenskomst med den lokale kommune. I USA derimod drives mange af disse indsatser af frivillige organisationer ofte med udgangspunkt i lokale kirke- og trossamfund. Det er en væsentlig forskel i måden, hvorpå amerikanerne anskuer offentlige instanser og foreninger contra den måde, vi traditionelt gør i Danmark. Vi har derfor arbejdet på en måde, hvor vi er blevet inspireret af de amerikanske erfaringer, og derpå forsøgt at indpasse disse i en dansk kontekst. Eller sagt på en anden måde: Vi er blevet inspireret, har sorteret og afprøvet. At arbejde med ABCD Inden vi går over til den praktiske beskrivelse af vores ABCD projekt, vil vi kort beskrive vores ressourceforbrug i processen. Det kræver en forholdsvis stor indsats, en masse tålmodighed og gå-påmod, at gennemføre en ressourceafdækning, som den vi beskriver her. Fra starten var vores ABCD indsats tænkt som et mindre projekt, men det blev hurtigt klart, at projektet rummede så meget udviklingspotentiale, at vi besluttede at udvide projektet. Desuden måtte vi erkende, at ressourceafdækning tager tid. Samtidig blev vi grebet af entusiasme i projektet, så vi ville gerne udvide indsatsen. Vi begrænsede vores fokusområder til beboere og foreninger, og dermed udelod vi eksempelvis erhvervslivet på Nørremarken. Vi har i vores interviewundersøgelser været 2 projektansatte, der var direkte involveret i interviews, uddannelse af interviewere blandt frivillige beboere og gennemførelse af projektet. Den overordnede koordinering og ledelse har været placeret hos projektlederen sammen med de to projektansatte. Desuden har der været tilknyttet sekretærbistand til transskribering og andet skrivearbejde samt en ekstern evaluator. Vi har trukket på et stort netværk både lokalt og blandt ansatte i primært kommunale institutioner og forvaltninger og de har efterfølgende trukket på vores oparbejdede erfaringer. Der er blevet arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage. For vil man ABCD, er man nødt til at være der, når målgruppen er tilstede. Enten hjemme, i forældrebestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, foreningen eller på indkøb. Men vores sidste ord vedrørende ressourceforbrug er, at vil man finde ressourcer, koster det ressourcer! På den anden side betaler det sig. God fornøjelse!! 9

10 Trin-for-Trin Guide Guiden giver en kortfattet introduktion til, hvordan en ressourceafdækning og mobilisering af et lokalområde kan udføres trin for trin. I det efterfølgende afsnit er vores arbejdsproces beskrevet mere udførligt. 1. fase: Pilotfase Først og fremmest skal man beslutte, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilken målgruppe man vil interviewe. Herefter laver man en tidsplan for, hvornår de forskellige faser skal være færdige, samt hvor mange ansatte og frivillige der er brug for i projektet. Man sætter et mål for, hvor mange interviews man vil lave. Det kan være en hjælp at lave en kortlægning af boligområdets foreninger, institutioner og fysiske rammer. Det kan man blandt andet gøre ved at sende spørgeskemaer ud til foreninger og institutioner i området. Vi anbefaler at man i starten af processen laver nogle kvalitative interviews for at få overblik og kendskab til boligområdet. 2. fase: Udarbejdelse af interviewskema og de kvalitative interviewguides Projektdeltagerne finder frem til hvilken viden om området, de vil kortlægge, og hvilke spørgsmål de vil stille. Vi anbefaler at starte et interviewskema med lukkede, konkrete ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på og derefter gå over til mere åbne spørgsmål. Spørgsmålene i interviewskemaet skal fokuserer på beboerens evner, færdigheder og interesser. Det er målet at finde frem til det, som beboeren brænder for og vil engagere sig i. Vi anbefaler at man afprøver interviewskemaet nogle gange på enten beboere eller ansatte, som kender boligområdet godt. Det har stor betydning at tilpasse interviewskemaet til de lokale forhold. 3. fase: Finde frivillige interviewere Muligvis er nogle af de beboere, som allerede er involveret i frivilligt arbejde eller i lokale projekter, interesserede i at engagere sig som interviewere. For at finde en gruppe som gerne vil være interviewere, er det en god ide at tage personlig kontakt til alle de netværk, foreninger og institutioner, der er i boligområdet. Her kan man præsentere projektet på de lokale møder og få sig en snak med dem, der har lyst til at være med. Vi anbefaler at man inviterer interesserede beboere til en uddannelsesdag og man kan med fordel invitere bredt ud via de lokale medier. 4. fase: Uddannelsesdag På uddannelsesdagen får de frivillige interviewere en introduktion til projektet og høre om ABCD metoden. Desuden skal de lære lidt om interviewteknik, etik, lovgivning og afprøve interviewskemaet på hinanden. Det kan være en god idé at spise en god frokost eller middag sammen. m Det er vigtigt at give tid til det sociale, så deltagerne i projektet kan lære hinanden at kende. Programmet for uddannelsesdagen tilpasses projektdeltagernes baggrund, samt planen for hvordan undersøgelsen skal forløbe. 5. fase: Interviews Det er vigtigt at komme i gang med interviews i god tid, da det er en tidskrævende opga ve. Undervejs i interviewfasen anbefaler vi, at interviewerne mødes, så de kan dele deres erfaringer og støtte hinanden. Det er en god idé at bruge forskellige metoder e til at få fat i beboere, som man kan interviewe. De frivillige interviewere kan 10

11 interviewe beboere, de allerede kender som f.eks. deres naboer, venner eller familie. Derudover kan man lave interviews forskellige steder i boligområdet, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et beboerhus, daginstitution, en forening, legeplads eller andet. Det er også muligt at stemme dørklokker og på den måde få kontakt til beboere, man ellers ikke var kommet til at snakke med. 6. fase: Opsamling Når man har lavet et tilstrækkelig stort antal interviews, er det tid til at samle op på de mange interviewskemaer. Ved at lave en opsamling på resultaterne får man et overblik over, hvilke ressourcer der er tilstede i boligområdet, og hvad beboerne ønsker at engagere sig i. Derefter ser man på, hvordan nogle af de ideer og ønsker, beboerne har, kan føres ud i livet. Hvis der er tid og ressourcer til det, kan projektdeltagerne udarbejde en rapport over resultaterne. Rapporten kan udsendes til de interviewede og samarbejdspartnere i boligområdet. 7. fase: Beboermøder Efter man har dannet sig et overblik over, hvilke ønsker og ideer beboerne har for deres boligområde, kan man invitere beboere med fælles interesser til at mødes. Vi anbefaler at tage personlig kontakt til de beboere, der har virket mest interesserede i at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde i området. Andre beboere kan man invitere skriftligt per brev eller mail. Det kan være en god idé at bruge samarbejdspartnere, som har et godt netværk i området til at hjælpe med at invitere endnu flere beboere med. 8. fase: Aktiviteter Formålet med møderne er, at beboerne i fællesskab skal finde ud af, hvordan de ønskede aktiviteter kan startes op. Det er vigtigt, at de projektansatte træder et skridt tilbage og lader beboerne selv styre planlægning af aktiviteten. Som professionelle er vi kun tilstede for at støtte op om processen, hjælpe med at fremskaffe ressourcer, såsom lokaler, remedier etc. Efterfølgende kan de ansatte støtte op om aktiviteterne på forskellig vis ved direkte deltagelse, ved faste møder, hjælpe med eventuelle fonds- og puljeansøgninger etc. 11

12 Fra Chicago til Nørremarken Beboerhuset er en stor del af Nørremarken. De laver nemlig altid sådan nogle fede aktiviteter for børn, der bor heroppe. Og specielt om sommeren, hvor der er Giraffen«Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen Inspiration og metodisk tilgang ABCD projektet på Nørremarken startede med en ressourceafdækning, hvor inspirationen til arbejdsprocessen blev hentet i bogen»building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community s Assets«skrevet af John Kretzmann og John McKnight. Bogen kommer med nogle detaljerede og udførligt forklarede forslag til, hvordan man kan afdække et lokalområdes ressourcer. Hvordan man kan tegne kort (mapping) over områdets fysiske ressourcer bygninger, grønne områder, skoler, institutioner, hospitaler, butikker, virksomheder samt områdets foreninger og organisationer og relationerne imellem dem. Derudover er der forskellige bud på, hvordan man kan lave spørgeskemaer og interviewguides for at finde frem til endnu flere af områdets ressourcer. På Nørremarken valgte vi at foretage kvalitative interviews med nogle af»kernepersonerne«i området, sideløbende med at vi afdækkede de synlige ressourcer. Ved hjælp af interviewene fik vi et dybere kendskab til området og de netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vores deltagelse i Kulturbæreruddannelsen var vigtig specielt i forhold til selv at blive en del af netværket af ansatte og frivillige, som arbejder på Nørremarken. I vores undersøgelse har vi valgt at koncentrere os om foreningers og beboeres ressourcer. Foreningen er, ifølge Kretzmann og McKnight, den vigtigste organiseringsform i lokalsamfundet til at styrke beboere og mobilisere deres kapaciteter. Vi brugte ikke så meget tid på at optegne de fysiske ressourcer i området, men vi lavede en ressourceafdækning af foreninger og institutioner. Ressourceafdækningen gik ud på at få overblik over, hvilke ressourcer i form af lokaler, materialer og viden foreningerne og de største institutioner 4 havde til rådighed. Vores fokus i ressourceafdækningen og opfølgningsfasen har hovedsageligt været på fritidslivet på Nørremarken, da det har været vores mål at støtte op om de aktiviteter og tiltag, der allerede er i området, samt skabe nye aktiviteter ud fra beboernes ønsker. I USA brugte de også beboerinterviewene til jobformidling. Kretzmann og McKnight lægger vægt på, at man skal have et samarbejde med det lokale erhvervsliv i stand. Her må man have in mente, at der i USA er en helt anden tradition for, at erhvervslivet tager del i de lokale, sociale processer. Det er først igennem de senere år i Danmark, at erhvervslivet er begyndt at få øjnene op for vigtigheden af at tage et socialt ansvar. Samarbejde med det lokale erhvervsliv er i øvrigt noget, som projekt Byen i Balance overordnet arbejder med, og det har ikke været en del af vores dagsorden i ABCD projektet. Arbejdsproces I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet i ABCD projektet. For at lave en ressourceafdækning kan det være en stor hjælp at have opdelt processen i faser med bestemte mål og med deadlines, også selvom disse planer revurderes undervejs i processen, efterhånden som man gør sig en masse erfaringer. Det vil altid være forskelligt, hvordan en arbejdsproces forløber, afhængigt af hvor meget tid der er afsat, formålet med undersøgelsen, hvor mange der laver undersøgelsen, boligområdet man arbejder i og en masse andre faktorer. Derfor skal det følgende tjene som inspiration snarere end en facitliste til andre, der gerne vil lave en ressourceafdækning i deres lokalområde. 12 4) Bredt forstået - også skoler, kirken og beboerhuset

13 13

14 1. fase: Pilotfase Inden vi gik i gang med at lave ressourceafdækningen, var der meget, som skulle planlægges og mange spørgsmål, der skulle overvejes. Vi havde mange forskellige ideer og mange visioner for, hvordan vi kunne lave undersøgelsen, og hvad den ville resultere i. Pilotfasen til vores undersøgelse var ret lang, da det var nyt at arbejde med ABCD metoden i Danmark, og vi derfor skulle finde frem til, hvordan de amerikanske metoder kunne omsættes til en dansk kontekst. Vi blev enige om, at målgruppen for undersøgelsen først og fremmest var voksne beboere på Nørremarken over 18 år. Formålet var: Yl^j]kkgmj[]jhF jj]eyjc]f^j]eadqk]l YlY^\«cc]`nadc]Yclanal]l]jg_^gj]faf_]j\]jYdd]j]\]nYjagej\]l YlY^\«cc]`nadc]a\]]jg_ fkc]jz]zg]jf]`yn\]ladyl^gjz]\j]\]j]kzgda_gej\]& Ylafngdn]j]Z]Zg]jf]afq]g_]ckakl]j]f\]Yclanal]l]jg_hjgb]cl]j& YlY^hj n]ye]jacyfkc]e]lg\]je]\9:;<a]l\yfkczgda_gej\]&=^l]j^ d_]f\]ylna\]j]m\nacd] metoderne, så de kan anvendes som inspiration i andre kommuner i Danmark. Desuden lavede vi en kortlægning af Nørremarken. Vi startede med at lave lister over alle de foreninger, vi kendte i området, og over hvilke ansatte og frivillige vi kunne inddrage. Som en del af denne kortlægning sendte vi også et spørgeskema ud til de tolv aktive foreninger i området. Det var ikke alle der returnerede skemaet med det samme, men ved at minde folk om det via mail eller telefon lykkedes det os at få alle skemaerne tilbage i udfyldt tilstand. På denne måde dannede vi os et godt overblik over foreningslivet på Nørremarken. Både hvor mange medlemmer hver forening havde, hvor mange ansatte eller frivillige der var, hvilke aktiviteter de tilbød, og hvilke visioner og planer foreningerne havde for fremtiden. 2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet Efter at have indsamlet viden om området og planlagt undersøgelsen, kunne vi gå i gang med at udarbejde interviewskemaet til at interviewe beboerne med. Et interviewskema fra ABCD-metoden ) Den amerikanske udgave kan findes på abcd-instituttets hjemmeside under Capacity Inventory.

15 er blevet anvendt som inspiration. Vores interviewskema er en videreudvikling af de amerikanske forsøg og er blevet tilpasset danske forhold og mere specifikt Nørremarken (se bilag 1). Formålet med interviewskemaet er at finde frem til alle de evner og interesser, beboeren har, og hvilke ideer vedkommende har til, hvordan området kan blive bedre. Derfor er spørgsmålene formuleret så beboeren kan svare»ja«til det hun/han er god til og interesserer sig for. Gennem interviewet bliver beboeren bevidst om alle de mange evner og interesser, hun/han har. På denne måde bliver beboeren klar over, hvad hun/han har lyst til at deltage i og bidrage med. I interviewskemaet sættes fokus på det positive og beboerens ressourcer. Ofte er beboere i udsatte boligområder vant til mediernes og andre personers ensidige fokus på de dårlige historier og problemerne. I ABCD metoden gør man det modsatte ved at se på ressourcerne. Jeg kan lide den mangfoldighed, der er på Nørremarken med forskellige mennesker og nationaliteter, og så skal jeg ikke glemme vores butikscenter, hvor man kan gå på indkøb alle ugens dage«dino Fahrudin Avdibegovic Interviewskemaet er delt op i to dele. Første del handler om beboernes egne evner og interesser, f.eks. indenfor håndværk, madlavning eller børnepasning. Anden del handler om de aktiviteter og foreninger, der er i området. Her spørges ind til om beboeren kender til de foreninger og aktiviteter, der allerede er i området. Desuden spørges beboeren om hun/han har lyst til at deltage og organisere aktiviteter, og om hvilke ideer hun/han har til nye aktiviteter. Interviewskemaet er opbygget så det starter med en masse konkrete lukkede ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på. Til sidst i interviewet er der flere åbne spørgsmål, der lægger op til uddybende svar. Det er ofte nemmest at starte et interview med nogle konkrete spørgsmål for derefter at stille åbne spørgsmål, der kan danne rammen om en mere naturlig samtale. De sidste mere åbne, kvalitative spørgsmål i interviewskemaet er de mest interessante. Det er her, det kommer tydeligst frem, hvad det er beboeren gerne vil med sit område, og det er vigtigt at give den interviewede god tid til at tænke over disse spørgsmål. Eft er interviewet skal man (som interviewer) helst sidde med en god fornemmelse af, hvad den interviewede virk elig brænder for, at der skal ske i lokalvedkommende gerne vil bidrage med. Er området, og hvad der ikke så mege t tid til interviewet, kan man nøjes med at bruge interviewsk emaets anden del. Det var et spændende forløb at finde frem til hvilke spørgse have svar på. Undervejs gjorde vi mål, vi gerne vill os mange overvejelser om, hv ilken viden det var vigtigt at indsamle. Vi afprøvede interv iewskefor den maet flere gange, inden vi besluttede os endelige version. I starten prøvede vi 15

16 interviewskemaet af på hinanden, og desuden fik vi sparring på interviewskemaet fra andre frivillige og ansatte med lokalkendskab, så interviewguiden kom til at passe til boligområdet Nørremarken. Det er en god idé at kombinere forskellige interviewteknikker. Fordelen ved at bruge et interviewskema med mange lukkede spørgsmål frem for rent kvalitative interviews er, at der kan laves en større interviewundersøgelse, hvor mange beboere bliver interviewet. Kvalitative interviews er bedre at bruge til mindre undersøgelser, hvor et mindre antal udvalgte beboere eller ansatte skal interviewes. Fordelen ved at bruge et interviewskema til en større undersøgelse er, at det er nemmere bagefter at skabe sig et overblik, da man kan tælle svarene sammen evt. ved hjælp af en database og statistik. Det tager meget længere tid at lave databehandling af kvalitative interviews, da de skal renskrives og analyseres. Desuden er det ofte lettere at få frivillige uden interviewerfaring til at lave interviews ved hjælp af et interviewskema med helt præcise spørgsmål, de kan gå frem efter. Det er et dårligt sted at bo. Sådan siger mange, der ikke kender Nørremarken. Men hvorfor? De kender jo ikke Nørremarken«Rune, 7.c, Nørremarksskolen De kvalitative interviews, vi lavede med nogle»kernepersoner«som byudvalgskoordinatoren, sognemedhjælperen, skolelederen, klubmedarbejderen og foreningsrepræsentanten gav os et bedre kendskab til området. Vi fik øjnene op for nye netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vi tilpassede vores kvalitative interviewguide til hvert enkelt interview, men overordnet var det de samme ting, vi spurgte ind til. I udarbejdelsen af interviewguiden lod vi os inspirere af spørgeteknikker fra AI og Imagine Chicago projektet 6. Her er et eksempel på, hvordan man kan spørge ind til ønsker og drømme fra en af de kvalitative interviewguides, vi brugte: Anbefalinger CgeZafj^gjkc]dda_]afl]jna]ol]cfacc]j LadhYkafl]jna]okc]eYg_afl]jna]o_ma\]ladZgda_gej\]lkdgcYd]^gj`gd\ KlYjle]\f]ee]bY'f]bkh j_ked DYncnYdalYlan]afl]jna]oke]\²c]jf]h]jkgf]j± 3. fase: Finde frivillige interviewere Det næste skridt er at samle en gruppe frivillige, som gerne vil være interviewere. Hvor lang tid dette tager afhænger meget af, hvor godt et netværk de projektansatte har i området. For at finde interviewere lavede vi en invitation til en uddannelsesdag, hvor interviewerne skulle lære om baggrunden for projektet og oplæres i at interviewe. Derefter gik vi i gang med at invitere beboere på Nørremarken til den første uddannelsesdag. Eksempel Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken? Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret? Hvem kunne arbejde sammen med dig? forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år. Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået? 16 6) Læs mere om Imagine Chicago her: