ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance"

Transkript

1 BYFORNYELSE ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune

2 ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune Udarbejdelse: Camilla Møberg Jørgensen, Astrid Paldam og Steen Søgaard, Byen i balance Foto og layout: O Mediasyd Tryk: Formula A/S ISBN: Udgivelse: Rapporten er udgivet af: Velfærdsministeriet Rapporten kan rekvireres gratis hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og Velfærdsministeriet, 2008

3 Indledning I mange boligområder i Danmark er der stor fokus på beboerinvolvering, og mange praktikere efterspørger nye metoder til involvering af borgerne. Denne Pjece giver nogle redskaber til nye metoder for beboerinvolvering og ressourceafdækning. Pjecen er skrevet på baggrund af erfaringer indhentet over en periode på 15 måneder i Projekt Byen i Balance, som er et byfornyelsesprojekt i boligområdet Nørremarken i Vejle Kommune. Byen i Balance startede i januar 2005, og har fra starten fokuseret på boligområdets ressourcer og succeshistorier og ikke, som ofte i dansk boligsocialt arbejde, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspirationen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago, og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge gæstet Vejle flere gange de sidste par år. Pjecen er en opsamling og videreformidling af de erfaringer, vi har gjort os med Projekt»ABCD Ressourcebaseret udvikling«(fremover forkortet til ABCD projektet), der siden august 2005 har været et underprojekt under Byen i Balance. Først som et mindre ressourceafdækningsprojekt, men efterfølgende med bevilling fra Socialministeriets pulje for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2005, som et selvstændigt underprojekt med start 1. februar I ABCD projektet har vi gennemført en større interviewundersøgelse på Nørremarken, hvor også frivillige beboere har været involveret i at interviewe andre beboere. Efterfølgende har vi gjort os erfaringer med opstart af beboerstyrede aktiv iteter. Pjecen henvender sig til ansatte og frivillige i boligselskaber, det boligsociale ar- bejde, foreninger, forvaltninger og andre med interesse for boligsoc ialt arbejde. Pjecen er inddelt i tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit besk river baggrunden for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det andet hovedafsnit omhandler arbejdsprocessen i projektet hvad har vi gjort på Nørremar- ken hvem har været involveret hvilke resultater har vi opnået. Det tredje hovedafsnit beskriver vores refleksioner over den res sour- cebaserede tilgang. Hvilke styrker og muligheder har metoden, hvad kræves der for at anvende den, og hvad er perspektiverne fremover. Forrest i pjecen findes en trin-for-trin guide med gode råd og anbefalinger, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve ABCD metoden. 3

4 Indholdsfortegnelse Baggrund...5 Nørremarken som boligområde...5 Projekt Byen i Balance...6 ABCD metoden...7 At arbejde med ABCD....9 Trin-for-Trin Guide Fra Chicago til Nørremarken Inspiration og metodisk tilgang...12 Arbejdsproces fase: Pilotfase fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet fase: Finde frivillige interviewere fase: Uddannelsesdag fase: Interviews fase: Opsamling fase: Beboermøder Fase: Aktiviteter...25 Den ressourcebaserede tilgang...27 Refleksioner over metoden...27 Netværk Beboerinddragelse Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD...31 Succeser og udfordringer...33 Afslutning...33 Forslag til litteratur og yderligere inspiration...35 Bilagsfortegnelse...35 Bilag Interviewskema - Beboerinterviews på Nørremarken Billag Interviewguide - Interview med en skoleleder...43

5 Baggrund Der er forskel på at bo i blok og i bolig. I blokkene er der et fælles udeareal, og når man bor i hus, har man som regel sin egen have. Begge dele er godt men der er forskel.«simone, 7.a, Nørremarksskolen Nørremarken som boligområde Nørremarken i Vejle Kommune er en by i sig selv. Der bor omkring 6500 personer i området, og tallet forventes at stige med omkring de næste år. Der findes tre boligområder indenfor bydelen, som alle er meget forskellige; Nørremarken Nord som primært består af almene boligblokke og de to boligområder, Lille Grundet og Nørremarken Syd som hovedsageligt består af enfamilies ejer- og andelsboliger. Nørremarken er på mange måder et paradoks! Området har mange faciliteter og muligheder for fritid og beskæftigelse.»byen«rummer skoler, institutioner, industri, butikscenter og sportsfaciliteter. Der bor mange stærke personer og familier på Nørremarken, og der findes mange gode og attraktive boliger, men samtidig er/var Nørremarken Nord på mange områder på vej i en forkert retning. Der er sket en forholdsvis stor tilflytning af svage flygtninge- og indvandrerfamilier og familier/borgere på overførselsindkomst. Disse familier er ikke et problem i sig selv, men effekten har været, at mange af de tidligere beboere er fraflyttet boligområdet. Fraflytningen er sket blandt danske såvel som etniske beboere. Vejle Kommune frygtede derfor, at der ville blive skabt en negativ spiral, som det ses i andre kommuner og boligområder i Danmark. De almennyttige boligområder i Nørremarken Nord bærer præg af nedslidning, og det samme gør sig gældende for en del af institutionerne i området, butikscentret og mange af fællesarealerne. Generelt trængte Nørremarken til en frisk start, og en fornyet tro på, at det nytter! Derfor ansøgte 5

6 Vejle Kommune i 2004 om midler fra regeringens pulje på 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesindsats på hele Nørremarken. Projekt Byen i Balance Projekt Byen i Balance Byen i Balance er et Byfornyelsesprogram, der finansieres i et samarbejde mellem Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), Vejle Kommune og diverse fonde og ministeriers puljer. Projektet startede 1. januar 2005 og fortsætter foreløbigt frem til udgangen af Byen i Balance fokuserer på tre hovedindsatsområder: M\nacdaf_Y^fq]e]lg\]ja\]fZgda_kg[aYd]af\kYlk M\nacdaf_g_Y^hj nfaf_y^e]lg\]ja\]fzgda_hgdalakc]af\kylk$`]jmf\]jkyeyjz]b\]le]\\] almennyttige boligselskaber?]ff]e^ j]dk]y^^qkakc]«f\jaf_]jhf jj]eyjc]f& ABCD projektet hører under hovedområdet Udvikling af nye metoder i den boligsociale indsats. Indgangsvinklen til»nye metoder i den boligsociale indsats«er, at vi vil tage udgangspunkt i de ressourcer, der findes i lokalområdet. At vi har en tro på, at såfremt der skal gennemføres vedblivende ændringer, skal de lokale beboere, institutioner, foreninger, erhvervsliv etc. inddrages, og samtidig

7 Når man kommer til Nørremarken, burde man tænke park i stedet for ghetto. Overalt er der fugle, der flyver. Børn, der leger. Forældre, der drikker kaffe ved bænkene«aniseh, 7.c, Nørremarksskolen være med til at sætte dagsordenen. I foråret 2005 igangsatte vi et uddannelsesforløb, der skulle udmunde i et antal»kulturbærere«eller»forandringsagenter«fra de lokale institutioner 1. Dette skete ud fra en tro på, at de lokale institutioner alle har ressourcer, som de kan bidrage til lokalområdet med. Samtidig er de fleste ansatte i Nørremarkens institutioner ikke bare ansatte, men i høj grad en integreret del af lokalområdet, og de har dermed et medansvar for og en interesse i, at dette potentiale formidles, udvikles og anvendes i lokalområdet. 2 Under uddannelsesforløbet havde vi Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago som gæsteunderviser. McKnight s ideer om anvendelse af ABCD metoden til afdækning af et boligområdes ressourcer, og især den fokus der i USA har været på de frivillige og foreningerne, vakte hurtigt vores interesse. ABCD metoden ABCD er forkortelsen for»asset Based Community Development«. For os betyder det»en ressourcebaseret tilgang til boligområder og byudvikling«. Metoden er udviklet og afprøvet over mange år af blandt andet John McKnight. ABCD er udviklet på baggrund af mange tusinde interviews, der blev gennemført med beboere, projekter og foreninger i ghetto områder over hele USA. Efterhånden stod det klart for McKnight, at det, der virker i udviklingen af boligområderne, er følgende: \]dgcyd]z]zg]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]^gj]faf_]jg_\]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]afklalmlagf]j Zj]\l^gjkl]l! \]^qkakc]jyee]j kyekhadd]le]dd]e\akk]çj]]d]e]fl]j& ABCD metoden er således en kortlægning af ovenstående ressourcer i et boligområde og den efterfølgende involvering og kontaktskabelse mellem disse 3. Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som vi eksempelvis kender fra teorien om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er således ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også en anerkendende tilgang til boligområdet og dets ressourcer. Vi valgte at tage afsæt i Appreciative Inquiry, da erfaringerne herfra er positive. AI er egentligt et værktøj til styring af udviklingsprocesser i blandt andet virksomheder, men bruges i stadig stigende omfang til udviklingsprocesser i små medarbejdergrupper, institutioner og projektudvikling. Samtidig er AI som gennemgående teori i boligsocialt udviklingsarbejde aldrig prøvet før i Danmark. Vi kunne således udvikle og afprøve på samme tid! AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med og ikke i, 1) Institutioner skal forstås bredt, så begrebet dækker daginstitutioner, skole, klub, beboere og afdelingsbestyrelser, Beboerhus, etnisk forening mm. 2) Se mere om Kulturbæreruddannelsen på 3) Yderligere informationer om ABCD metoden kan bla. findes i pjecen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder, 7 udgivet af Socialministeriet september 2006.

8 hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt og svært. På den måde flyttes fokus fra det svære, til det vi allerede gør og er gode til. Ideen er, at de involverede parter opdager deres egne og samtidig Det er her, jeg er vokset op, og jeg hører bare til på Nør remarken. Jeg kan ikke ønske mig et bedre sted at bo. Der er gode legemuligheder for børnene, søde børn og voksne, god atmo sfære, trygt og rart«tine Jensen deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder for forankring, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer. I Danmark taler vi ofte om»ressourcesvage boligområder og ressourcesvage beboere«. Med an vendelse af ABCD og AI vender vi tilgangen til boligområdet og dets beboere 180 grader rundt og fokuserer på de positive aspekter. Samtidig fravælger vi at fokusere på problemerne i boligområdet, da dette ofte har den effekt, at folk bliver modløse og opgivende. Alene ud fra en fokusering på problemer og vanskeligheder. Anvendelse af ABCD og AI som tilgang til et boligområde er mere end en anerkendelse af, at områ dets ressourcer kan noget. Det er samtidig en holdning til, at en meget væsentlig del af områdets ud vikling baserer sig på boligområdets ressourcer og samspillet mellem de fire væsentlige elementer, der er oplistet på side 6. At vi gør op med den traditionelle tilgang, hvor vi som offentlig myndighed sætter ind overfor problem med ressourcer udefra, og efterfølgende ikke forstår, hvorfor indsatsen ikke var af længerevarende holdbarhed. Under Kulturbæreruddannelsen prøvede deltagerne for eksempel at lave et»ressourcekort«som en del af øvelsen i at bruge ABCD og AI i praksis. Et ressourcekort giver på kort tid et fantastisk overblik over et boligområdes ressourcer og vil overraske enhver deltager, når han/hun opdager, hvor mange 8

9 ressourcer boligområdet rummer. Når man arbejder med ABCD er det vigtigt at være bevidst om, at der er nogle forskelle mellem USA og Danmark, som man må tage højde for. I Danmark har vi for eksempel en lang tradition for, at mange sociale tiltag i et lokalområde løftes via en kommunal indsats. Det gør sig gældende på områder såsom børnepasning, fritids- og ungdomsklubber, ældrepleje, boligsocial indsats, såsom Byudvalgsarbejde og Beboerrådgivning, SSP og lignende indsatser. Andre opgaver løftes af helt eller delvist private organisationer, men med overenskomst med den lokale kommune. I USA derimod drives mange af disse indsatser af frivillige organisationer ofte med udgangspunkt i lokale kirke- og trossamfund. Det er en væsentlig forskel i måden, hvorpå amerikanerne anskuer offentlige instanser og foreninger contra den måde, vi traditionelt gør i Danmark. Vi har derfor arbejdet på en måde, hvor vi er blevet inspireret af de amerikanske erfaringer, og derpå forsøgt at indpasse disse i en dansk kontekst. Eller sagt på en anden måde: Vi er blevet inspireret, har sorteret og afprøvet. At arbejde med ABCD Inden vi går over til den praktiske beskrivelse af vores ABCD projekt, vil vi kort beskrive vores ressourceforbrug i processen. Det kræver en forholdsvis stor indsats, en masse tålmodighed og gå-påmod, at gennemføre en ressourceafdækning, som den vi beskriver her. Fra starten var vores ABCD indsats tænkt som et mindre projekt, men det blev hurtigt klart, at projektet rummede så meget udviklingspotentiale, at vi besluttede at udvide projektet. Desuden måtte vi erkende, at ressourceafdækning tager tid. Samtidig blev vi grebet af entusiasme i projektet, så vi ville gerne udvide indsatsen. Vi begrænsede vores fokusområder til beboere og foreninger, og dermed udelod vi eksempelvis erhvervslivet på Nørremarken. Vi har i vores interviewundersøgelser været 2 projektansatte, der var direkte involveret i interviews, uddannelse af interviewere blandt frivillige beboere og gennemførelse af projektet. Den overordnede koordinering og ledelse har været placeret hos projektlederen sammen med de to projektansatte. Desuden har der været tilknyttet sekretærbistand til transskribering og andet skrivearbejde samt en ekstern evaluator. Vi har trukket på et stort netværk både lokalt og blandt ansatte i primært kommunale institutioner og forvaltninger og de har efterfølgende trukket på vores oparbejdede erfaringer. Der er blevet arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage. For vil man ABCD, er man nødt til at være der, når målgruppen er tilstede. Enten hjemme, i forældrebestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, foreningen eller på indkøb. Men vores sidste ord vedrørende ressourceforbrug er, at vil man finde ressourcer, koster det ressourcer! På den anden side betaler det sig. God fornøjelse!! 9

10 Trin-for-Trin Guide Guiden giver en kortfattet introduktion til, hvordan en ressourceafdækning og mobilisering af et lokalområde kan udføres trin for trin. I det efterfølgende afsnit er vores arbejdsproces beskrevet mere udførligt. 1. fase: Pilotfase Først og fremmest skal man beslutte, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilken målgruppe man vil interviewe. Herefter laver man en tidsplan for, hvornår de forskellige faser skal være færdige, samt hvor mange ansatte og frivillige der er brug for i projektet. Man sætter et mål for, hvor mange interviews man vil lave. Det kan være en hjælp at lave en kortlægning af boligområdets foreninger, institutioner og fysiske rammer. Det kan man blandt andet gøre ved at sende spørgeskemaer ud til foreninger og institutioner i området. Vi anbefaler at man i starten af processen laver nogle kvalitative interviews for at få overblik og kendskab til boligområdet. 2. fase: Udarbejdelse af interviewskema og de kvalitative interviewguides Projektdeltagerne finder frem til hvilken viden om området, de vil kortlægge, og hvilke spørgsmål de vil stille. Vi anbefaler at starte et interviewskema med lukkede, konkrete ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på og derefter gå over til mere åbne spørgsmål. Spørgsmålene i interviewskemaet skal fokuserer på beboerens evner, færdigheder og interesser. Det er målet at finde frem til det, som beboeren brænder for og vil engagere sig i. Vi anbefaler at man afprøver interviewskemaet nogle gange på enten beboere eller ansatte, som kender boligområdet godt. Det har stor betydning at tilpasse interviewskemaet til de lokale forhold. 3. fase: Finde frivillige interviewere Muligvis er nogle af de beboere, som allerede er involveret i frivilligt arbejde eller i lokale projekter, interesserede i at engagere sig som interviewere. For at finde en gruppe som gerne vil være interviewere, er det en god ide at tage personlig kontakt til alle de netværk, foreninger og institutioner, der er i boligområdet. Her kan man præsentere projektet på de lokale møder og få sig en snak med dem, der har lyst til at være med. Vi anbefaler at man inviterer interesserede beboere til en uddannelsesdag og man kan med fordel invitere bredt ud via de lokale medier. 4. fase: Uddannelsesdag På uddannelsesdagen får de frivillige interviewere en introduktion til projektet og høre om ABCD metoden. Desuden skal de lære lidt om interviewteknik, etik, lovgivning og afprøve interviewskemaet på hinanden. Det kan være en god idé at spise en god frokost eller middag sammen. m Det er vigtigt at give tid til det sociale, så deltagerne i projektet kan lære hinanden at kende. Programmet for uddannelsesdagen tilpasses projektdeltagernes baggrund, samt planen for hvordan undersøgelsen skal forløbe. 5. fase: Interviews Det er vigtigt at komme i gang med interviews i god tid, da det er en tidskrævende opga ve. Undervejs i interviewfasen anbefaler vi, at interviewerne mødes, så de kan dele deres erfaringer og støtte hinanden. Det er en god idé at bruge forskellige metoder e til at få fat i beboere, som man kan interviewe. De frivillige interviewere kan 10

11 interviewe beboere, de allerede kender som f.eks. deres naboer, venner eller familie. Derudover kan man lave interviews forskellige steder i boligområdet, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et beboerhus, daginstitution, en forening, legeplads eller andet. Det er også muligt at stemme dørklokker og på den måde få kontakt til beboere, man ellers ikke var kommet til at snakke med. 6. fase: Opsamling Når man har lavet et tilstrækkelig stort antal interviews, er det tid til at samle op på de mange interviewskemaer. Ved at lave en opsamling på resultaterne får man et overblik over, hvilke ressourcer der er tilstede i boligområdet, og hvad beboerne ønsker at engagere sig i. Derefter ser man på, hvordan nogle af de ideer og ønsker, beboerne har, kan føres ud i livet. Hvis der er tid og ressourcer til det, kan projektdeltagerne udarbejde en rapport over resultaterne. Rapporten kan udsendes til de interviewede og samarbejdspartnere i boligområdet. 7. fase: Beboermøder Efter man har dannet sig et overblik over, hvilke ønsker og ideer beboerne har for deres boligområde, kan man invitere beboere med fælles interesser til at mødes. Vi anbefaler at tage personlig kontakt til de beboere, der har virket mest interesserede i at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde i området. Andre beboere kan man invitere skriftligt per brev eller mail. Det kan være en god idé at bruge samarbejdspartnere, som har et godt netværk i området til at hjælpe med at invitere endnu flere beboere med. 8. fase: Aktiviteter Formålet med møderne er, at beboerne i fællesskab skal finde ud af, hvordan de ønskede aktiviteter kan startes op. Det er vigtigt, at de projektansatte træder et skridt tilbage og lader beboerne selv styre planlægning af aktiviteten. Som professionelle er vi kun tilstede for at støtte op om processen, hjælpe med at fremskaffe ressourcer, såsom lokaler, remedier etc. Efterfølgende kan de ansatte støtte op om aktiviteterne på forskellig vis ved direkte deltagelse, ved faste møder, hjælpe med eventuelle fonds- og puljeansøgninger etc. 11

12 Fra Chicago til Nørremarken Beboerhuset er en stor del af Nørremarken. De laver nemlig altid sådan nogle fede aktiviteter for børn, der bor heroppe. Og specielt om sommeren, hvor der er Giraffen«Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen Inspiration og metodisk tilgang ABCD projektet på Nørremarken startede med en ressourceafdækning, hvor inspirationen til arbejdsprocessen blev hentet i bogen»building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community s Assets«skrevet af John Kretzmann og John McKnight. Bogen kommer med nogle detaljerede og udførligt forklarede forslag til, hvordan man kan afdække et lokalområdes ressourcer. Hvordan man kan tegne kort (mapping) over områdets fysiske ressourcer bygninger, grønne områder, skoler, institutioner, hospitaler, butikker, virksomheder samt områdets foreninger og organisationer og relationerne imellem dem. Derudover er der forskellige bud på, hvordan man kan lave spørgeskemaer og interviewguides for at finde frem til endnu flere af områdets ressourcer. På Nørremarken valgte vi at foretage kvalitative interviews med nogle af»kernepersonerne«i området, sideløbende med at vi afdækkede de synlige ressourcer. Ved hjælp af interviewene fik vi et dybere kendskab til området og de netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vores deltagelse i Kulturbæreruddannelsen var vigtig specielt i forhold til selv at blive en del af netværket af ansatte og frivillige, som arbejder på Nørremarken. I vores undersøgelse har vi valgt at koncentrere os om foreningers og beboeres ressourcer. Foreningen er, ifølge Kretzmann og McKnight, den vigtigste organiseringsform i lokalsamfundet til at styrke beboere og mobilisere deres kapaciteter. Vi brugte ikke så meget tid på at optegne de fysiske ressourcer i området, men vi lavede en ressourceafdækning af foreninger og institutioner. Ressourceafdækningen gik ud på at få overblik over, hvilke ressourcer i form af lokaler, materialer og viden foreningerne og de største institutioner 4 havde til rådighed. Vores fokus i ressourceafdækningen og opfølgningsfasen har hovedsageligt været på fritidslivet på Nørremarken, da det har været vores mål at støtte op om de aktiviteter og tiltag, der allerede er i området, samt skabe nye aktiviteter ud fra beboernes ønsker. I USA brugte de også beboerinterviewene til jobformidling. Kretzmann og McKnight lægger vægt på, at man skal have et samarbejde med det lokale erhvervsliv i stand. Her må man have in mente, at der i USA er en helt anden tradition for, at erhvervslivet tager del i de lokale, sociale processer. Det er først igennem de senere år i Danmark, at erhvervslivet er begyndt at få øjnene op for vigtigheden af at tage et socialt ansvar. Samarbejde med det lokale erhvervsliv er i øvrigt noget, som projekt Byen i Balance overordnet arbejder med, og det har ikke været en del af vores dagsorden i ABCD projektet. Arbejdsproces I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet i ABCD projektet. For at lave en ressourceafdækning kan det være en stor hjælp at have opdelt processen i faser med bestemte mål og med deadlines, også selvom disse planer revurderes undervejs i processen, efterhånden som man gør sig en masse erfaringer. Det vil altid være forskelligt, hvordan en arbejdsproces forløber, afhængigt af hvor meget tid der er afsat, formålet med undersøgelsen, hvor mange der laver undersøgelsen, boligområdet man arbejder i og en masse andre faktorer. Derfor skal det følgende tjene som inspiration snarere end en facitliste til andre, der gerne vil lave en ressourceafdækning i deres lokalområde. 12 4) Bredt forstået - også skoler, kirken og beboerhuset

13 13

14 1. fase: Pilotfase Inden vi gik i gang med at lave ressourceafdækningen, var der meget, som skulle planlægges og mange spørgsmål, der skulle overvejes. Vi havde mange forskellige ideer og mange visioner for, hvordan vi kunne lave undersøgelsen, og hvad den ville resultere i. Pilotfasen til vores undersøgelse var ret lang, da det var nyt at arbejde med ABCD metoden i Danmark, og vi derfor skulle finde frem til, hvordan de amerikanske metoder kunne omsættes til en dansk kontekst. Vi blev enige om, at målgruppen for undersøgelsen først og fremmest var voksne beboere på Nørremarken over 18 år. Formålet var: Yl^j]kkgmj[]jhF jj]eyjc]f^j]eadqk]l YlY^\«cc]`nadc]Yclanal]l]jg_^gj]faf_]j\]jYdd]j]\]nYjagej\]l YlY^\«cc]`nadc]a\]]jg_ fkc]jz]zg]jf]`yn\]ladyl^gjz]\j]\]j]kzgda_gej\]& Ylafngdn]j]Z]Zg]jf]afq]g_]ckakl]j]f\]Yclanal]l]jg_hjgb]cl]j& YlY^hj n]ye]jacyfkc]e]lg\]je]\9:;<a]l\yfkczgda_gej\]&=^l]j^ d_]f\]ylna\]j]m\nacd] metoderne, så de kan anvendes som inspiration i andre kommuner i Danmark. Desuden lavede vi en kortlægning af Nørremarken. Vi startede med at lave lister over alle de foreninger, vi kendte i området, og over hvilke ansatte og frivillige vi kunne inddrage. Som en del af denne kortlægning sendte vi også et spørgeskema ud til de tolv aktive foreninger i området. Det var ikke alle der returnerede skemaet med det samme, men ved at minde folk om det via mail eller telefon lykkedes det os at få alle skemaerne tilbage i udfyldt tilstand. På denne måde dannede vi os et godt overblik over foreningslivet på Nørremarken. Både hvor mange medlemmer hver forening havde, hvor mange ansatte eller frivillige der var, hvilke aktiviteter de tilbød, og hvilke visioner og planer foreningerne havde for fremtiden. 2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet Efter at have indsamlet viden om området og planlagt undersøgelsen, kunne vi gå i gang med at udarbejde interviewskemaet til at interviewe beboerne med. Et interviewskema fra ABCD-metoden ) Den amerikanske udgave kan findes på abcd-instituttets hjemmeside under Capacity Inventory.

15 er blevet anvendt som inspiration. Vores interviewskema er en videreudvikling af de amerikanske forsøg og er blevet tilpasset danske forhold og mere specifikt Nørremarken (se bilag 1). Formålet med interviewskemaet er at finde frem til alle de evner og interesser, beboeren har, og hvilke ideer vedkommende har til, hvordan området kan blive bedre. Derfor er spørgsmålene formuleret så beboeren kan svare»ja«til det hun/han er god til og interesserer sig for. Gennem interviewet bliver beboeren bevidst om alle de mange evner og interesser, hun/han har. På denne måde bliver beboeren klar over, hvad hun/han har lyst til at deltage i og bidrage med. I interviewskemaet sættes fokus på det positive og beboerens ressourcer. Ofte er beboere i udsatte boligområder vant til mediernes og andre personers ensidige fokus på de dårlige historier og problemerne. I ABCD metoden gør man det modsatte ved at se på ressourcerne. Jeg kan lide den mangfoldighed, der er på Nørremarken med forskellige mennesker og nationaliteter, og så skal jeg ikke glemme vores butikscenter, hvor man kan gå på indkøb alle ugens dage«dino Fahrudin Avdibegovic Interviewskemaet er delt op i to dele. Første del handler om beboernes egne evner og interesser, f.eks. indenfor håndværk, madlavning eller børnepasning. Anden del handler om de aktiviteter og foreninger, der er i området. Her spørges ind til om beboeren kender til de foreninger og aktiviteter, der allerede er i området. Desuden spørges beboeren om hun/han har lyst til at deltage og organisere aktiviteter, og om hvilke ideer hun/han har til nye aktiviteter. Interviewskemaet er opbygget så det starter med en masse konkrete lukkede ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på. Til sidst i interviewet er der flere åbne spørgsmål, der lægger op til uddybende svar. Det er ofte nemmest at starte et interview med nogle konkrete spørgsmål for derefter at stille åbne spørgsmål, der kan danne rammen om en mere naturlig samtale. De sidste mere åbne, kvalitative spørgsmål i interviewskemaet er de mest interessante. Det er her, det kommer tydeligst frem, hvad det er beboeren gerne vil med sit område, og det er vigtigt at give den interviewede god tid til at tænke over disse spørgsmål. Eft er interviewet skal man (som interviewer) helst sidde med en god fornemmelse af, hvad den interviewede virk elig brænder for, at der skal ske i lokalvedkommende gerne vil bidrage med. Er området, og hvad der ikke så mege t tid til interviewet, kan man nøjes med at bruge interviewsk emaets anden del. Det var et spændende forløb at finde frem til hvilke spørgse have svar på. Undervejs gjorde vi mål, vi gerne vill os mange overvejelser om, hv ilken viden det var vigtigt at indsamle. Vi afprøvede interv iewskefor den maet flere gange, inden vi besluttede os endelige version. I starten prøvede vi 15

16 interviewskemaet af på hinanden, og desuden fik vi sparring på interviewskemaet fra andre frivillige og ansatte med lokalkendskab, så interviewguiden kom til at passe til boligområdet Nørremarken. Det er en god idé at kombinere forskellige interviewteknikker. Fordelen ved at bruge et interviewskema med mange lukkede spørgsmål frem for rent kvalitative interviews er, at der kan laves en større interviewundersøgelse, hvor mange beboere bliver interviewet. Kvalitative interviews er bedre at bruge til mindre undersøgelser, hvor et mindre antal udvalgte beboere eller ansatte skal interviewes. Fordelen ved at bruge et interviewskema til en større undersøgelse er, at det er nemmere bagefter at skabe sig et overblik, da man kan tælle svarene sammen evt. ved hjælp af en database og statistik. Det tager meget længere tid at lave databehandling af kvalitative interviews, da de skal renskrives og analyseres. Desuden er det ofte lettere at få frivillige uden interviewerfaring til at lave interviews ved hjælp af et interviewskema med helt præcise spørgsmål, de kan gå frem efter. Det er et dårligt sted at bo. Sådan siger mange, der ikke kender Nørremarken. Men hvorfor? De kender jo ikke Nørremarken«Rune, 7.c, Nørremarksskolen De kvalitative interviews, vi lavede med nogle»kernepersoner«som byudvalgskoordinatoren, sognemedhjælperen, skolelederen, klubmedarbejderen og foreningsrepræsentanten gav os et bedre kendskab til området. Vi fik øjnene op for nye netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vi tilpassede vores kvalitative interviewguide til hvert enkelt interview, men overordnet var det de samme ting, vi spurgte ind til. I udarbejdelsen af interviewguiden lod vi os inspirere af spørgeteknikker fra AI og Imagine Chicago projektet 6. Her er et eksempel på, hvordan man kan spørge ind til ønsker og drømme fra en af de kvalitative interviewguides, vi brugte: Anbefalinger CgeZafj^gjkc]dda_]afl]jna]ol]cfacc]j LadhYkafl]jna]okc]eYg_afl]jna]o_ma\]ladZgda_gej\]lkdgcYd]^gj`gd\ KlYjle]\f]ee]bY'f]bkh j_ked DYncnYdalYlan]afl]jna]oke]\²c]jf]h]jkgf]j± 3. fase: Finde frivillige interviewere Det næste skridt er at samle en gruppe frivillige, som gerne vil være interviewere. Hvor lang tid dette tager afhænger meget af, hvor godt et netværk de projektansatte har i området. For at finde interviewere lavede vi en invitation til en uddannelsesdag, hvor interviewerne skulle lære om baggrunden for projektet og oplæres i at interviewe. Derefter gik vi i gang med at invitere beboere på Nørremarken til den første uddannelsesdag. Eksempel Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken? Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret? Hvem kunne arbejde sammen med dig? forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år. Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået? 16 6) Læs mere om Imagine Chicago her:

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 For bestyrelsesmedlemmer frivillige ejendomsfunktionær boligsociale medarbejdere Frivilligkursus Hvordan får vi flere frivillige? Dagkursus Lørdagskursus: 09.00

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012

Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Nedenfor ses et eksempel på et udfyldt handleplansskema, som projektlederen har ført status på i juni måned 2012. Handleplan for boligsocial indsats i Belllishusene 2012 Indsats/tid 1. kvartal 2. kvartal

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave

boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave boligsocial Helhedsplan Nivå nu 2014-2017 - PIXI-udgave Velkommen til Nivå Nu 2014-2017 Nivå er et dejligt sted at bo og i de næste fire år vil Nivå Nu arbejde på, at det bliver et endnu bedre sted at

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES

SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES SMS ER TIL BEBOERNE ER EN SUCCES BO-VEST har henover efteråret afprøvet et nyt varslingssystem, der informerer beboerne via sms. Det har vist sig at være en succes. Projektet har resulteret i mange positive

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013

NYHEDSBREV. Bydelsmødre bringer håb og forandring i andre kvinders liv. Sommer 2013. Landsmøde for Bydelsmødre 2013 SOMMER 2013 Sommer 2013 For os i sekretariatet er det hver dag en stor glæde at opleve, hvor vigtige Bydelsmødrenes indsats er både for Bydelsmødrene selv og for de kvinder, Bydelsmødrene hjælper. Det kan I blandt

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014

Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014 Aktivitetsplan for DUI-LEG og VIRKE 2014 Kære medlem af DUI-LEG og VIRKE I aktivitetsplanen finder du alle de spændende arrangementer, som finder sted på landsålan i DUI-LEG og VIRKE i 2014. Denne plan

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere