ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance"

Transkript

1 BYFORNYELSE ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune

2 ABCD i praksis Ressourceafdækning og beboerinvolvering i projekt Byen i Balance Rapport fra forsøgsprojekt i Vejle Kommune Udarbejdelse: Camilla Møberg Jørgensen, Astrid Paldam og Steen Søgaard, Byen i balance Foto og layout: O Mediasyd Tryk: Formula A/S ISBN: Udgivelse: Rapporten er udgivet af: Velfærdsministeriet Rapporten kan rekvireres gratis hos: Velfærdsministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal København K Telefon Telefontid man-fre og Velfærdsministeriet, 2008

3 Indledning I mange boligområder i Danmark er der stor fokus på beboerinvolvering, og mange praktikere efterspørger nye metoder til involvering af borgerne. Denne Pjece giver nogle redskaber til nye metoder for beboerinvolvering og ressourceafdækning. Pjecen er skrevet på baggrund af erfaringer indhentet over en periode på 15 måneder i Projekt Byen i Balance, som er et byfornyelsesprojekt i boligområdet Nørremarken i Vejle Kommune. Byen i Balance startede i januar 2005, og har fra starten fokuseret på boligområdets ressourcer og succeshistorier og ikke, som ofte i dansk boligsocialt arbejde, fokuseret på problemer og vanskeligheder. Inspirationen til projektet kommer fra USA. Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago, og Præsidenten for Imagine Chicago Bliss Browne har været kilder til vores inspiration. De har begge gæstet Vejle flere gange de sidste par år. Pjecen er en opsamling og videreformidling af de erfaringer, vi har gjort os med Projekt»ABCD Ressourcebaseret udvikling«(fremover forkortet til ABCD projektet), der siden august 2005 har været et underprojekt under Byen i Balance. Først som et mindre ressourceafdækningsprojekt, men efterfølgende med bevilling fra Socialministeriets pulje for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2005, som et selvstændigt underprojekt med start 1. februar I ABCD projektet har vi gennemført en større interviewundersøgelse på Nørremarken, hvor også frivillige beboere har været involveret i at interviewe andre beboere. Efterfølgende har vi gjort os erfaringer med opstart af beboerstyrede aktiv iteter. Pjecen henvender sig til ansatte og frivillige i boligselskaber, det boligsociale ar- bejde, foreninger, forvaltninger og andre med interesse for boligsoc ialt arbejde. Pjecen er inddelt i tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit besk river baggrunden for ABCD projektet, og den kontekst det befinder sig i. Det andet hovedafsnit omhandler arbejdsprocessen i projektet hvad har vi gjort på Nørremar- ken hvem har været involveret hvilke resultater har vi opnået. Det tredje hovedafsnit beskriver vores refleksioner over den res sour- cebaserede tilgang. Hvilke styrker og muligheder har metoden, hvad kræves der for at anvende den, og hvad er perspektiverne fremover. Forrest i pjecen findes en trin-for-trin guide med gode råd og anbefalinger, som kan bruges af alle, der ønsker at afprøve ABCD metoden. 3

4 Indholdsfortegnelse Baggrund...5 Nørremarken som boligområde...5 Projekt Byen i Balance...6 ABCD metoden...7 At arbejde med ABCD....9 Trin-for-Trin Guide Fra Chicago til Nørremarken Inspiration og metodisk tilgang...12 Arbejdsproces fase: Pilotfase fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet fase: Finde frivillige interviewere fase: Uddannelsesdag fase: Interviews fase: Opsamling fase: Beboermøder Fase: Aktiviteter...25 Den ressourcebaserede tilgang...27 Refleksioner over metoden...27 Netværk Beboerinddragelse Idéer til fremtidigt arbejdet med ABCD...31 Succeser og udfordringer...33 Afslutning...33 Forslag til litteratur og yderligere inspiration...35 Bilagsfortegnelse...35 Bilag Interviewskema - Beboerinterviews på Nørremarken Billag Interviewguide - Interview med en skoleleder...43

5 Baggrund Der er forskel på at bo i blok og i bolig. I blokkene er der et fælles udeareal, og når man bor i hus, har man som regel sin egen have. Begge dele er godt men der er forskel.«simone, 7.a, Nørremarksskolen Nørremarken som boligområde Nørremarken i Vejle Kommune er en by i sig selv. Der bor omkring 6500 personer i området, og tallet forventes at stige med omkring de næste år. Der findes tre boligområder indenfor bydelen, som alle er meget forskellige; Nørremarken Nord som primært består af almene boligblokke og de to boligområder, Lille Grundet og Nørremarken Syd som hovedsageligt består af enfamilies ejer- og andelsboliger. Nørremarken er på mange måder et paradoks! Området har mange faciliteter og muligheder for fritid og beskæftigelse.»byen«rummer skoler, institutioner, industri, butikscenter og sportsfaciliteter. Der bor mange stærke personer og familier på Nørremarken, og der findes mange gode og attraktive boliger, men samtidig er/var Nørremarken Nord på mange områder på vej i en forkert retning. Der er sket en forholdsvis stor tilflytning af svage flygtninge- og indvandrerfamilier og familier/borgere på overførselsindkomst. Disse familier er ikke et problem i sig selv, men effekten har været, at mange af de tidligere beboere er fraflyttet boligområdet. Fraflytningen er sket blandt danske såvel som etniske beboere. Vejle Kommune frygtede derfor, at der ville blive skabt en negativ spiral, som det ses i andre kommuner og boligområder i Danmark. De almennyttige boligområder i Nørremarken Nord bærer præg af nedslidning, og det samme gør sig gældende for en del af institutionerne i området, butikscentret og mange af fællesarealerne. Generelt trængte Nørremarken til en frisk start, og en fornyet tro på, at det nytter! Derfor ansøgte 5

6 Vejle Kommune i 2004 om midler fra regeringens pulje på 100 mio. kr. til en særlig byfornyelsesindsats på hele Nørremarken. Projekt Byen i Balance Projekt Byen i Balance Byen i Balance er et Byfornyelsesprogram, der finansieres i et samarbejde mellem Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), Vejle Kommune og diverse fonde og ministeriers puljer. Projektet startede 1. januar 2005 og fortsætter foreløbigt frem til udgangen af Byen i Balance fokuserer på tre hovedindsatsområder: M\nacdaf_Y^fq]e]lg\]ja\]fZgda_kg[aYd]af\kYlk M\nacdaf_g_Y^hj nfaf_y^e]lg\]ja\]fzgda_hgdalakc]af\kylk$`]jmf\]jkyeyjz]b\]le]\\] almennyttige boligselskaber?]ff]e^ j]dk]y^^qkakc]«f\jaf_]jhf jj]eyjc]f& ABCD projektet hører under hovedområdet Udvikling af nye metoder i den boligsociale indsats. Indgangsvinklen til»nye metoder i den boligsociale indsats«er, at vi vil tage udgangspunkt i de ressourcer, der findes i lokalområdet. At vi har en tro på, at såfremt der skal gennemføres vedblivende ændringer, skal de lokale beboere, institutioner, foreninger, erhvervsliv etc. inddrages, og samtidig

7 Når man kommer til Nørremarken, burde man tænke park i stedet for ghetto. Overalt er der fugle, der flyver. Børn, der leger. Forældre, der drikker kaffe ved bænkene«aniseh, 7.c, Nørremarksskolen være med til at sætte dagsordenen. I foråret 2005 igangsatte vi et uddannelsesforløb, der skulle udmunde i et antal»kulturbærere«eller»forandringsagenter«fra de lokale institutioner 1. Dette skete ud fra en tro på, at de lokale institutioner alle har ressourcer, som de kan bidrage til lokalområdet med. Samtidig er de fleste ansatte i Nørremarkens institutioner ikke bare ansatte, men i høj grad en integreret del af lokalområdet, og de har dermed et medansvar for og en interesse i, at dette potentiale formidles, udvikles og anvendes i lokalområdet. 2 Under uddannelsesforløbet havde vi Professor John McKnight fra Northwestern University i Chicago som gæsteunderviser. McKnight s ideer om anvendelse af ABCD metoden til afdækning af et boligområdes ressourcer, og især den fokus der i USA har været på de frivillige og foreningerne, vakte hurtigt vores interesse. ABCD metoden ABCD er forkortelsen for»asset Based Community Development«. For os betyder det»en ressourcebaseret tilgang til boligområder og byudvikling«. Metoden er udviklet og afprøvet over mange år af blandt andet John McKnight. ABCD er udviklet på baggrund af mange tusinde interviews, der blev gennemført med beboere, projekter og foreninger i ghetto områder over hele USA. Efterhånden stod det klart for McKnight, at det, der virker i udviklingen af boligområderne, er følgende: \]dgcyd]z]zg]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]^gj]faf_]jg_\]j]kj]kkgmj[]j \]dgcyd]afklalmlagf]j Zj]\l^gjkl]l! \]^qkakc]jyee]j kyekhadd]le]dd]e\akk]çj]]d]e]fl]j& ABCD metoden er således en kortlægning af ovenstående ressourcer i et boligområde og den efterfølgende involvering og kontaktskabelse mellem disse 3. Samtidig anvender ABCD metoden en anerkendende tilgang, som vi eksempelvis kender fra teorien om Appreciative Inquiry (AI). ABCD er således ikke blot en metode til ressourceafdækning, men også en anerkendende tilgang til boligområdet og dets ressourcer. Vi valgte at tage afsæt i Appreciative Inquiry, da erfaringerne herfra er positive. AI er egentligt et værktøj til styring af udviklingsprocesser i blandt andet virksomheder, men bruges i stadig stigende omfang til udviklingsprocesser i små medarbejdergrupper, institutioner og projektudvikling. Samtidig er AI som gennemgående teori i boligsocialt udviklingsarbejde aldrig prøvet før i Danmark. Vi kunne således udvikle og afprøve på samme tid! AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med og ikke i, 1) Institutioner skal forstås bredt, så begrebet dækker daginstitutioner, skole, klub, beboere og afdelingsbestyrelser, Beboerhus, etnisk forening mm. 2) Se mere om Kulturbæreruddannelsen på 3) Yderligere informationer om ABCD metoden kan bla. findes i pjecen: Ressourcebaseret udvikling af lokalområder, 7 udgivet af Socialministeriet september 2006.

8 hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt og svært. På den måde flyttes fokus fra det svære, til det vi allerede gør og er gode til. Ideen er, at de involverede parter opdager deres egne og samtidig Det er her, jeg er vokset op, og jeg hører bare til på Nør remarken. Jeg kan ikke ønske mig et bedre sted at bo. Der er gode legemuligheder for børnene, søde børn og voksne, god atmo sfære, trygt og rart«tine Jensen deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder for forankring, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer. I Danmark taler vi ofte om»ressourcesvage boligområder og ressourcesvage beboere«. Med an vendelse af ABCD og AI vender vi tilgangen til boligområdet og dets beboere 180 grader rundt og fokuserer på de positive aspekter. Samtidig fravælger vi at fokusere på problemerne i boligområdet, da dette ofte har den effekt, at folk bliver modløse og opgivende. Alene ud fra en fokusering på problemer og vanskeligheder. Anvendelse af ABCD og AI som tilgang til et boligområde er mere end en anerkendelse af, at områ dets ressourcer kan noget. Det er samtidig en holdning til, at en meget væsentlig del af områdets ud vikling baserer sig på boligområdets ressourcer og samspillet mellem de fire væsentlige elementer, der er oplistet på side 6. At vi gør op med den traditionelle tilgang, hvor vi som offentlig myndighed sætter ind overfor problem med ressourcer udefra, og efterfølgende ikke forstår, hvorfor indsatsen ikke var af længerevarende holdbarhed. Under Kulturbæreruddannelsen prøvede deltagerne for eksempel at lave et»ressourcekort«som en del af øvelsen i at bruge ABCD og AI i praksis. Et ressourcekort giver på kort tid et fantastisk overblik over et boligområdes ressourcer og vil overraske enhver deltager, når han/hun opdager, hvor mange 8

9 ressourcer boligområdet rummer. Når man arbejder med ABCD er det vigtigt at være bevidst om, at der er nogle forskelle mellem USA og Danmark, som man må tage højde for. I Danmark har vi for eksempel en lang tradition for, at mange sociale tiltag i et lokalområde løftes via en kommunal indsats. Det gør sig gældende på områder såsom børnepasning, fritids- og ungdomsklubber, ældrepleje, boligsocial indsats, såsom Byudvalgsarbejde og Beboerrådgivning, SSP og lignende indsatser. Andre opgaver løftes af helt eller delvist private organisationer, men med overenskomst med den lokale kommune. I USA derimod drives mange af disse indsatser af frivillige organisationer ofte med udgangspunkt i lokale kirke- og trossamfund. Det er en væsentlig forskel i måden, hvorpå amerikanerne anskuer offentlige instanser og foreninger contra den måde, vi traditionelt gør i Danmark. Vi har derfor arbejdet på en måde, hvor vi er blevet inspireret af de amerikanske erfaringer, og derpå forsøgt at indpasse disse i en dansk kontekst. Eller sagt på en anden måde: Vi er blevet inspireret, har sorteret og afprøvet. At arbejde med ABCD Inden vi går over til den praktiske beskrivelse af vores ABCD projekt, vil vi kort beskrive vores ressourceforbrug i processen. Det kræver en forholdsvis stor indsats, en masse tålmodighed og gå-påmod, at gennemføre en ressourceafdækning, som den vi beskriver her. Fra starten var vores ABCD indsats tænkt som et mindre projekt, men det blev hurtigt klart, at projektet rummede så meget udviklingspotentiale, at vi besluttede at udvide projektet. Desuden måtte vi erkende, at ressourceafdækning tager tid. Samtidig blev vi grebet af entusiasme i projektet, så vi ville gerne udvide indsatsen. Vi begrænsede vores fokusområder til beboere og foreninger, og dermed udelod vi eksempelvis erhvervslivet på Nørremarken. Vi har i vores interviewundersøgelser været 2 projektansatte, der var direkte involveret i interviews, uddannelse af interviewere blandt frivillige beboere og gennemførelse af projektet. Den overordnede koordinering og ledelse har været placeret hos projektlederen sammen med de to projektansatte. Desuden har der været tilknyttet sekretærbistand til transskribering og andet skrivearbejde samt en ekstern evaluator. Vi har trukket på et stort netværk både lokalt og blandt ansatte i primært kommunale institutioner og forvaltninger og de har efterfølgende trukket på vores oparbejdede erfaringer. Der er blevet arbejdet på alle tidspunkter af døgnet og på alle ugens dage. For vil man ABCD, er man nødt til at være der, når målgruppen er tilstede. Enten hjemme, i forældrebestyrelsen, afdelingsbestyrelsen, foreningen eller på indkøb. Men vores sidste ord vedrørende ressourceforbrug er, at vil man finde ressourcer, koster det ressourcer! På den anden side betaler det sig. God fornøjelse!! 9

10 Trin-for-Trin Guide Guiden giver en kortfattet introduktion til, hvordan en ressourceafdækning og mobilisering af et lokalområde kan udføres trin for trin. I det efterfølgende afsnit er vores arbejdsproces beskrevet mere udførligt. 1. fase: Pilotfase Først og fremmest skal man beslutte, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilken målgruppe man vil interviewe. Herefter laver man en tidsplan for, hvornår de forskellige faser skal være færdige, samt hvor mange ansatte og frivillige der er brug for i projektet. Man sætter et mål for, hvor mange interviews man vil lave. Det kan være en hjælp at lave en kortlægning af boligområdets foreninger, institutioner og fysiske rammer. Det kan man blandt andet gøre ved at sende spørgeskemaer ud til foreninger og institutioner i området. Vi anbefaler at man i starten af processen laver nogle kvalitative interviews for at få overblik og kendskab til boligområdet. 2. fase: Udarbejdelse af interviewskema og de kvalitative interviewguides Projektdeltagerne finder frem til hvilken viden om området, de vil kortlægge, og hvilke spørgsmål de vil stille. Vi anbefaler at starte et interviewskema med lukkede, konkrete ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på og derefter gå over til mere åbne spørgsmål. Spørgsmålene i interviewskemaet skal fokuserer på beboerens evner, færdigheder og interesser. Det er målet at finde frem til det, som beboeren brænder for og vil engagere sig i. Vi anbefaler at man afprøver interviewskemaet nogle gange på enten beboere eller ansatte, som kender boligområdet godt. Det har stor betydning at tilpasse interviewskemaet til de lokale forhold. 3. fase: Finde frivillige interviewere Muligvis er nogle af de beboere, som allerede er involveret i frivilligt arbejde eller i lokale projekter, interesserede i at engagere sig som interviewere. For at finde en gruppe som gerne vil være interviewere, er det en god ide at tage personlig kontakt til alle de netværk, foreninger og institutioner, der er i boligområdet. Her kan man præsentere projektet på de lokale møder og få sig en snak med dem, der har lyst til at være med. Vi anbefaler at man inviterer interesserede beboere til en uddannelsesdag og man kan med fordel invitere bredt ud via de lokale medier. 4. fase: Uddannelsesdag På uddannelsesdagen får de frivillige interviewere en introduktion til projektet og høre om ABCD metoden. Desuden skal de lære lidt om interviewteknik, etik, lovgivning og afprøve interviewskemaet på hinanden. Det kan være en god idé at spise en god frokost eller middag sammen. m Det er vigtigt at give tid til det sociale, så deltagerne i projektet kan lære hinanden at kende. Programmet for uddannelsesdagen tilpasses projektdeltagernes baggrund, samt planen for hvordan undersøgelsen skal forløbe. 5. fase: Interviews Det er vigtigt at komme i gang med interviews i god tid, da det er en tidskrævende opga ve. Undervejs i interviewfasen anbefaler vi, at interviewerne mødes, så de kan dele deres erfaringer og støtte hinanden. Det er en god idé at bruge forskellige metoder e til at få fat i beboere, som man kan interviewe. De frivillige interviewere kan 10

11 interviewe beboere, de allerede kender som f.eks. deres naboer, venner eller familie. Derudover kan man lave interviews forskellige steder i boligområdet, hvor der kommer mange beboere som f.eks. et beboerhus, daginstitution, en forening, legeplads eller andet. Det er også muligt at stemme dørklokker og på den måde få kontakt til beboere, man ellers ikke var kommet til at snakke med. 6. fase: Opsamling Når man har lavet et tilstrækkelig stort antal interviews, er det tid til at samle op på de mange interviewskemaer. Ved at lave en opsamling på resultaterne får man et overblik over, hvilke ressourcer der er tilstede i boligområdet, og hvad beboerne ønsker at engagere sig i. Derefter ser man på, hvordan nogle af de ideer og ønsker, beboerne har, kan føres ud i livet. Hvis der er tid og ressourcer til det, kan projektdeltagerne udarbejde en rapport over resultaterne. Rapporten kan udsendes til de interviewede og samarbejdspartnere i boligområdet. 7. fase: Beboermøder Efter man har dannet sig et overblik over, hvilke ønsker og ideer beboerne har for deres boligområde, kan man invitere beboere med fælles interesser til at mødes. Vi anbefaler at tage personlig kontakt til de beboere, der har virket mest interesserede i at deltage i aktiviteter og frivilligt arbejde i området. Andre beboere kan man invitere skriftligt per brev eller mail. Det kan være en god idé at bruge samarbejdspartnere, som har et godt netværk i området til at hjælpe med at invitere endnu flere beboere med. 8. fase: Aktiviteter Formålet med møderne er, at beboerne i fællesskab skal finde ud af, hvordan de ønskede aktiviteter kan startes op. Det er vigtigt, at de projektansatte træder et skridt tilbage og lader beboerne selv styre planlægning af aktiviteten. Som professionelle er vi kun tilstede for at støtte op om processen, hjælpe med at fremskaffe ressourcer, såsom lokaler, remedier etc. Efterfølgende kan de ansatte støtte op om aktiviteterne på forskellig vis ved direkte deltagelse, ved faste møder, hjælpe med eventuelle fonds- og puljeansøgninger etc. 11

12 Fra Chicago til Nørremarken Beboerhuset er en stor del af Nørremarken. De laver nemlig altid sådan nogle fede aktiviteter for børn, der bor heroppe. Og specielt om sommeren, hvor der er Giraffen«Aniseh, 7.c, Nørremarksskolen Inspiration og metodisk tilgang ABCD projektet på Nørremarken startede med en ressourceafdækning, hvor inspirationen til arbejdsprocessen blev hentet i bogen»building Communities from the Inside Out: A Path towards Finding and Mobilizing a Community s Assets«skrevet af John Kretzmann og John McKnight. Bogen kommer med nogle detaljerede og udførligt forklarede forslag til, hvordan man kan afdække et lokalområdes ressourcer. Hvordan man kan tegne kort (mapping) over områdets fysiske ressourcer bygninger, grønne områder, skoler, institutioner, hospitaler, butikker, virksomheder samt områdets foreninger og organisationer og relationerne imellem dem. Derudover er der forskellige bud på, hvordan man kan lave spørgeskemaer og interviewguides for at finde frem til endnu flere af områdets ressourcer. På Nørremarken valgte vi at foretage kvalitative interviews med nogle af»kernepersonerne«i området, sideløbende med at vi afdækkede de synlige ressourcer. Ved hjælp af interviewene fik vi et dybere kendskab til området og de netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vores deltagelse i Kulturbæreruddannelsen var vigtig specielt i forhold til selv at blive en del af netværket af ansatte og frivillige, som arbejder på Nørremarken. I vores undersøgelse har vi valgt at koncentrere os om foreningers og beboeres ressourcer. Foreningen er, ifølge Kretzmann og McKnight, den vigtigste organiseringsform i lokalsamfundet til at styrke beboere og mobilisere deres kapaciteter. Vi brugte ikke så meget tid på at optegne de fysiske ressourcer i området, men vi lavede en ressourceafdækning af foreninger og institutioner. Ressourceafdækningen gik ud på at få overblik over, hvilke ressourcer i form af lokaler, materialer og viden foreningerne og de største institutioner 4 havde til rådighed. Vores fokus i ressourceafdækningen og opfølgningsfasen har hovedsageligt været på fritidslivet på Nørremarken, da det har været vores mål at støtte op om de aktiviteter og tiltag, der allerede er i området, samt skabe nye aktiviteter ud fra beboernes ønsker. I USA brugte de også beboerinterviewene til jobformidling. Kretzmann og McKnight lægger vægt på, at man skal have et samarbejde med det lokale erhvervsliv i stand. Her må man have in mente, at der i USA er en helt anden tradition for, at erhvervslivet tager del i de lokale, sociale processer. Det er først igennem de senere år i Danmark, at erhvervslivet er begyndt at få øjnene op for vigtigheden af at tage et socialt ansvar. Samarbejde med det lokale erhvervsliv er i øvrigt noget, som projekt Byen i Balance overordnet arbejder med, og det har ikke været en del af vores dagsorden i ABCD projektet. Arbejdsproces I det følgende vil vi beskrive, hvordan vi har arbejdet i ABCD projektet. For at lave en ressourceafdækning kan det være en stor hjælp at have opdelt processen i faser med bestemte mål og med deadlines, også selvom disse planer revurderes undervejs i processen, efterhånden som man gør sig en masse erfaringer. Det vil altid være forskelligt, hvordan en arbejdsproces forløber, afhængigt af hvor meget tid der er afsat, formålet med undersøgelsen, hvor mange der laver undersøgelsen, boligområdet man arbejder i og en masse andre faktorer. Derfor skal det følgende tjene som inspiration snarere end en facitliste til andre, der gerne vil lave en ressourceafdækning i deres lokalområde. 12 4) Bredt forstået - også skoler, kirken og beboerhuset

13 13

14 1. fase: Pilotfase Inden vi gik i gang med at lave ressourceafdækningen, var der meget, som skulle planlægges og mange spørgsmål, der skulle overvejes. Vi havde mange forskellige ideer og mange visioner for, hvordan vi kunne lave undersøgelsen, og hvad den ville resultere i. Pilotfasen til vores undersøgelse var ret lang, da det var nyt at arbejde med ABCD metoden i Danmark, og vi derfor skulle finde frem til, hvordan de amerikanske metoder kunne omsættes til en dansk kontekst. Vi blev enige om, at målgruppen for undersøgelsen først og fremmest var voksne beboere på Nørremarken over 18 år. Formålet var: Yl^j]kkgmj[]jhF jj]eyjc]f^j]eadqk]l YlY^\«cc]`nadc]Yclanal]l]jg_^gj]faf_]j\]jYdd]j]\]nYjagej\]l YlY^\«cc]`nadc]a\]]jg_ fkc]jz]zg]jf]`yn\]ladyl^gjz]\j]\]j]kzgda_gej\]& Ylafngdn]j]Z]Zg]jf]afq]g_]ckakl]j]f\]Yclanal]l]jg_hjgb]cl]j& YlY^hj n]ye]jacyfkc]e]lg\]je]\9:;<a]l\yfkczgda_gej\]&=^l]j^ d_]f\]ylna\]j]m\nacd] metoderne, så de kan anvendes som inspiration i andre kommuner i Danmark. Desuden lavede vi en kortlægning af Nørremarken. Vi startede med at lave lister over alle de foreninger, vi kendte i området, og over hvilke ansatte og frivillige vi kunne inddrage. Som en del af denne kortlægning sendte vi også et spørgeskema ud til de tolv aktive foreninger i området. Det var ikke alle der returnerede skemaet med det samme, men ved at minde folk om det via mail eller telefon lykkedes det os at få alle skemaerne tilbage i udfyldt tilstand. På denne måde dannede vi os et godt overblik over foreningslivet på Nørremarken. Både hvor mange medlemmer hver forening havde, hvor mange ansatte eller frivillige der var, hvilke aktiviteter de tilbød, og hvilke visioner og planer foreningerne havde for fremtiden. 2. fase: Udarbejdelsen af interviewskemaet Efter at have indsamlet viden om området og planlagt undersøgelsen, kunne vi gå i gang med at udarbejde interviewskemaet til at interviewe beboerne med. Et interviewskema fra ABCD-metoden ) Den amerikanske udgave kan findes på abcd-instituttets hjemmeside under Capacity Inventory.

15 er blevet anvendt som inspiration. Vores interviewskema er en videreudvikling af de amerikanske forsøg og er blevet tilpasset danske forhold og mere specifikt Nørremarken (se bilag 1). Formålet med interviewskemaet er at finde frem til alle de evner og interesser, beboeren har, og hvilke ideer vedkommende har til, hvordan området kan blive bedre. Derfor er spørgsmålene formuleret så beboeren kan svare»ja«til det hun/han er god til og interesserer sig for. Gennem interviewet bliver beboeren bevidst om alle de mange evner og interesser, hun/han har. På denne måde bliver beboeren klar over, hvad hun/han har lyst til at deltage i og bidrage med. I interviewskemaet sættes fokus på det positive og beboerens ressourcer. Ofte er beboere i udsatte boligområder vant til mediernes og andre personers ensidige fokus på de dårlige historier og problemerne. I ABCD metoden gør man det modsatte ved at se på ressourcerne. Jeg kan lide den mangfoldighed, der er på Nørremarken med forskellige mennesker og nationaliteter, og så skal jeg ikke glemme vores butikscenter, hvor man kan gå på indkøb alle ugens dage«dino Fahrudin Avdibegovic Interviewskemaet er delt op i to dele. Første del handler om beboernes egne evner og interesser, f.eks. indenfor håndværk, madlavning eller børnepasning. Anden del handler om de aktiviteter og foreninger, der er i området. Her spørges ind til om beboeren kender til de foreninger og aktiviteter, der allerede er i området. Desuden spørges beboeren om hun/han har lyst til at deltage og organisere aktiviteter, og om hvilke ideer hun/han har til nye aktiviteter. Interviewskemaet er opbygget så det starter med en masse konkrete lukkede ja/nej spørgsmål, som er nemme at svare på. Til sidst i interviewet er der flere åbne spørgsmål, der lægger op til uddybende svar. Det er ofte nemmest at starte et interview med nogle konkrete spørgsmål for derefter at stille åbne spørgsmål, der kan danne rammen om en mere naturlig samtale. De sidste mere åbne, kvalitative spørgsmål i interviewskemaet er de mest interessante. Det er her, det kommer tydeligst frem, hvad det er beboeren gerne vil med sit område, og det er vigtigt at give den interviewede god tid til at tænke over disse spørgsmål. Eft er interviewet skal man (som interviewer) helst sidde med en god fornemmelse af, hvad den interviewede virk elig brænder for, at der skal ske i lokalvedkommende gerne vil bidrage med. Er området, og hvad der ikke så mege t tid til interviewet, kan man nøjes med at bruge interviewsk emaets anden del. Det var et spændende forløb at finde frem til hvilke spørgse have svar på. Undervejs gjorde vi mål, vi gerne vill os mange overvejelser om, hv ilken viden det var vigtigt at indsamle. Vi afprøvede interv iewskefor den maet flere gange, inden vi besluttede os endelige version. I starten prøvede vi 15

16 interviewskemaet af på hinanden, og desuden fik vi sparring på interviewskemaet fra andre frivillige og ansatte med lokalkendskab, så interviewguiden kom til at passe til boligområdet Nørremarken. Det er en god idé at kombinere forskellige interviewteknikker. Fordelen ved at bruge et interviewskema med mange lukkede spørgsmål frem for rent kvalitative interviews er, at der kan laves en større interviewundersøgelse, hvor mange beboere bliver interviewet. Kvalitative interviews er bedre at bruge til mindre undersøgelser, hvor et mindre antal udvalgte beboere eller ansatte skal interviewes. Fordelen ved at bruge et interviewskema til en større undersøgelse er, at det er nemmere bagefter at skabe sig et overblik, da man kan tælle svarene sammen evt. ved hjælp af en database og statistik. Det tager meget længere tid at lave databehandling af kvalitative interviews, da de skal renskrives og analyseres. Desuden er det ofte lettere at få frivillige uden interviewerfaring til at lave interviews ved hjælp af et interviewskema med helt præcise spørgsmål, de kan gå frem efter. Det er et dårligt sted at bo. Sådan siger mange, der ikke kender Nørremarken. Men hvorfor? De kender jo ikke Nørremarken«Rune, 7.c, Nørremarksskolen De kvalitative interviews, vi lavede med nogle»kernepersoner«som byudvalgskoordinatoren, sognemedhjælperen, skolelederen, klubmedarbejderen og foreningsrepræsentanten gav os et bedre kendskab til området. Vi fik øjnene op for nye netværk og ressourcer, der ikke umiddelbart var synlige. Vi tilpassede vores kvalitative interviewguide til hvert enkelt interview, men overordnet var det de samme ting, vi spurgte ind til. I udarbejdelsen af interviewguiden lod vi os inspirere af spørgeteknikker fra AI og Imagine Chicago projektet 6. Her er et eksempel på, hvordan man kan spørge ind til ønsker og drømme fra en af de kvalitative interviewguides, vi brugte: Anbefalinger CgeZafj^gjkc]dda_]afl]jna]ol]cfacc]j LadhYkafl]jna]okc]eYg_afl]jna]o_ma\]ladZgda_gej\]lkdgcYd]^gj`gd\ KlYjle]\f]ee]bY'f]bkh j_ked DYncnYdalYlan]afl]jna]oke]\²c]jf]h]jkgf]j± 3. fase: Finde frivillige interviewere Det næste skridt er at samle en gruppe frivillige, som gerne vil være interviewere. Hvor lang tid dette tager afhænger meget af, hvor godt et netværk de projektansatte har i området. For at finde interviewere lavede vi en invitation til en uddannelsesdag, hvor interviewerne skulle lære om baggrunden for projektet og oplæres i at interviewe. Derefter gik vi i gang med at invitere beboere på Nørremarken til den første uddannelsesdag. Eksempel Hvilke forandringer ville du helst se på Nørremarken? Hvad forestiller du dig din egen rolle kunne være i at få dette realiseret? Hvem kunne arbejde sammen med dig? forestil dig Nørremarken, som du allerhelst kunne tænke dig, at det så ud om 20 år. Hvordan er det? Hvad er du mest stolt af at have opnået? 16 6) Læs mere om Imagine Chicago her:

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16

Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser. Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang. Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16 Lokaludviklingsarbejde på borgernes præmisser Mobilisering gennem en ressourceorienteret tilgang Netværk for sundhed og lokalsamfund 8/9-16 Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Beboerne_som_motor_i_udviklingen

Beboerne_som_motor_i_udviklingen 14.01.2013 - Fil: 3K11-Tscherning-Beboerne_som_motor_i_udviklingen - Side 1 af 5 http://www.hausenberg.dk/ Refleksioner over: Beboerne_som_motor_i_udviklingen http://www.cfbu.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/beboerne_som_motor_i_udviklingen.pdf

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Halvdagsseminar om inddragelse

Halvdagsseminar om inddragelse Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop

Læs mere

Velkommen til udviklingsforløb for fælles områdeforum i Højstrup/Bolbro

Velkommen til udviklingsforløb for fælles områdeforum i Højstrup/Bolbro Velkommen til udviklingsforløb for fælles områdeforum i Højstrup/Bolbro Program 21. september 14.00: Kage 14.15: Introduktion til forløbet og præsentation 14.30: Gensidige præsentationer af deltagerne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD)

Planlægning med borgerne. Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) Planlægning med borgerne Med afsæt i metoderne: den anerkendende tilgang (AI) og ressourcebaseret udvikling af lokalsamfund (ABCD) CV Peter Sepstrup, 43 år, projektleder, Vejle Kommune Uddannet i statskundskab

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden. Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg

Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden. Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg Indsatser på borgernes præmisser Erfaringer med ABCD-metoden Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan Silkeborg Resultater fra et 4-årigt sundhedsfremme-projekt i ét udvalgt lokalområde

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid

Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Tæt forældresamarbejde gavner undervisning og fritid Af Orla Nielsen i samtale med Lena Isager I flere klasser på Beder skole støtter forældrene op om skole-hjemsamarbejdet og deltager i traditionsrige

Læs mere

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder

PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder PROJEKTSPIRE - et koncept til udvikling af lokalområder Projektspire - et koncept til udvikling af lokalområder Resume Imagine Horsens - det boligsociale sekretariat arbejder med udvikling af lokalområder

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Granbohus, Birkerød Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 07-11-2010 2 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering...

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?

Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet? Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet? Hvilken tænkning ligger der bag lokalsamfundsarbejdet? Hvad er de væsentligste teorier og metoder til at forstå lokalsamfundsarbejde? Program Kort om Fællessekretariatet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! November 2014 De grønne pigespejdere Region Kattegat NYHEDSBREV Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene! Nyborg Strand Kursus 2014 Årets

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips

Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Beboermødet (Afdelingsmødet) 20 råd og tips Afdelingsmødet 20 råd og tips Det årlige afdelingsmøde er det vigtigste møde i boligafdelingen. I Lejerbos beboerhåndbog kan du læse om de juridiske og lovgivningsmæssige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Sundby-Hvorup Boligselskab

Sundby-Hvorup Boligselskab Sundby-Hvorup Boligselskab Oplæg.. Hvem er jeg, Tanker on fremtidsanalyser. Lidt om SHB Hvordan vi har gjort det. Hvad fik vi ud af det. Tanker. Involvering/ejerskab /helhedstænkning er nødvendig for analysen.

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Referat af Workshop 4. november 2010

Referat af Workshop 4. november 2010 Referat af Workshop 4. november 2010 PROGRAM 1. Velkomst v./ Kommunaldirektør Niels Ågesen, Vejle Kommune 2. Dagens fokus v/ Karen Sommer Møller, BolivVejle 3. Morgenmad og deltagerpræsentation 4. Introduktion

Læs mere

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring. Foreningsudvikling Foreningstesten Et værktøj til dialog og afklaring Foreningstesten Indholdsfortegnelse Testen. Ledelse og organisation. Frivillige. Medlemmer og målgrupper. Aktiviteter og tilbud 9.

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde

Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Gode råd og erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde Tryghed og naboskab Tryghedsvandringer Gå tur i jeres boligområde og find utrygge steder, der kan forbedres. Det er en god metode, der både skaber

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

IVA København 24.November 2010

IVA København 24.November 2010 IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE)

DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 1 DAGKURSUS LØRDAGSKURSUS (PR-MATERIALE) 2 Frivilligkursus: Værktøjskasse for frivillige Dagkursus Lørdagskursus: 09.00 16.00 Program: 09.00 09.30 Morgenmad 09.30 09.45 Velkommen, præsentation og dagens

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Læringsforløb for frivillige

Læringsforløb for frivillige Læringsforløb for frivillige Indholdsfortegnelse Om læringsforløbet.....s. 3 Om forløbet.......s. 3 Læringsfilosofi..s. 4 Certificering som baba..s. 4 Oversigt over forløbet....s. 5 Detaljeret oversigt

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N

Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Hothers Plads Helhedsplanen AAB afdeling 58, 2200 Kbh. N Tillæg til Hothers Plads Helhedsplanen - AAB afdeling 58, 2. april 2014 I forbindelse med udløbet af den boligsociale helhedsplan Projekt Brobygning

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Frivillige på bibliotekerne

Frivillige på bibliotekerne Frivillige på bibliotekerne - 3. møde Gentofte Hovedbibliotek, d. 10. nov. 2011 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og rundstykker 09.00-10.00: Velkomst, opsamling på hjemmeopgave og arbejde i netværksgrupperne

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris

Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere

SÅDAN DET SIGES. Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere SÅDAN SKAL DET SIGES Ni klare konklusioner på fem års kommunikation til beboere Albertslund Boligsociale Center, juni 2013 ABC 2008-2012 ABC var i 2008-2012 et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Appetitvækker !VISIONS!SPILLET!

Appetitvækker !VISIONS!SPILLET! Ressourcer 1 fælles spilleplade som facilitator styrer. Helst stor. 1 spilleplade til hver deltager i A4. 32 brikker til stor spilleplade eller 32 kortnåle til A4/A3 på pap. 3 flag 3-5 hoveder - gerne

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Procedure for etablering af nye aktiviteter

Procedure for etablering af nye aktiviteter Procedure for etablering af nye aktiviteter Styregruppen for døgninstitutioner Indholdsfortegnelse 1. Formål.... 1 2. Første kontakt.... 1 3. Samarbejdsaftalen... 2 4. køreplan... 3 5. rekruttering af

Læs mere