Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og

Transkript

1 Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og v/. Mogens Seider, leder af Fountain House, København samt Formand for Dansk selskab for psykosocial rehabilitering. & Chalotte Glintborg, cand.pæd.psych og Ph.d.- studerende på Aalborg Universitet Disposition Del 1 (Chalotte): o Hvorfor rehabilitering på udviklingshæmnings området? o Introduktion til Rehabilitering, ICF og Recovery o Paradigmeskifte og nyfaglighed Del 2 (Mogens): o Fra teori til praksis - udfordringer til implementering o Fra ord til handling o Organisatoriske/ledelsesmæssige udfordringer og muligheder 1

2 Et lille præludie fra fortiden HVEM ER BANGE? Jeg er bange Jeg kender mange mennesker, der siger, at de holder af åndssvage, og som vil gøre noget for dem ikke på de åndssvages betingelser, men på deres egne betingelser. Jeg er bange for folk, som vil være gode ved andre mennesker, bange for folk, som ved, hvordan andre bliver lykkelige.. Jeg er bange for omsorgspersonale, der vil befri de åndssvage ud af de andre specialisters regi for selv at overtage dem og gøre dem godt. 2

3 Jeg er angst for, at de åndssvages forældre og pårørende bl.a. på grund af samfundets holdning til de åndssvage tvinges til at være overbeskyttende over for deres egne børn ikke blot, mens børnene er små, men livet igennem. I så fald fortsætter de med at være, hvad vi i dag kalder åndssvage. Jeg er bange for systemer. Er det samfundet og dets systemer, der ikke blot har skabt afvigere, men fortsat opretholder disse særgrupper? Samfundet har opbygget sine afvigeradministrationer og afvigerinstitutioner, og det er ret åbenbart, at dette i sig selv giver en træghed i problemløsningen. Bank-Mikkelsen, N.E. (1971): Noget om åndssvage. I: Jørgen Jepsen (red.): Afvigerbehandling. København: Thanning & Appels Forlag. s Del 1 3

4 Kan man rehabilitere borgere med udviklinghæmning? Et andet menneskesyn og en anden forståelse af handicap psykiatriområdet, udsatteområdet, erhvervet hjerneskade og nu udviklingshæmning? Mediernes perspektiv: De uperfekte Og Undskyld vi er her Socialstyrelsens fokus på rehabilitering brobygningsprojektet (recovery vs. medborgerskab) Rehabilitering og ICF 4

5 Definition af rehabilitering - Hvidbog om rehabilitering 2004 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger Og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret; ICF International classification of functioning En klassifikation af funktionsevne og en model til handicapforståelse Dansk oversættelse: International klassifikation af funktionsevne Funktioning vs. Funktionsevne Arbejde med sociale sammenhænge, functioning og ikke kun funktionsevne. 5

6 Hvorfor ICF? En løftestang til en helhedsorienteret biopsyko-social rehabilitering En ny handicapforståelse Fra diagnose til funktionsevne Et relationelt og kontekstuelt perspektiv på handicap Fremmer interdisciplinært samarbejde Fremmer borgerperspektivet Helhedsorienteret Rehabilitering og ICF -En løftestang til at kaste et kritisk blik på den bio-medicinske model Medicinske model Kan vi altid forudsige en prognose? (Apropos DR s udsendelser om Pigen, der ikke ville dø?) Hvilken betydning har denne forudsigelse? Hvem definerer, hvad der kommer til at ske? Hvem definerer hvad jeg er? (definitionsmagt)? Sociale model Vi har altid en forforstålese (viden, erfaring, opvækst) Hvad betyder det? Kan vi udfordre vores forforståelse og blive klogere? (udviklingshæmmede i job) Folk er forskellige og vi kan ikke altid forudsige, hvem der kommer sig - alle har potentiale for udvikling Når du mødes med en bestemt forventning, hvad sker så?(rosenthal effekt)? 6

7 ICF Helbredstilstand/sygdom Funktionsevne Kroppens funktioner og anatomi Aktivitet Deltagelse Omgivelsesfaktorer Personlige faktorer Interdisciplinært samarbejde Faggrupperne i det interdisciplinære samarbejde planlægger, prioriterer, revurderer og justerer rehabiliteringsindsatsen i fællesskab og arbejder mod fælles beskrevne mål - i tæt samarbejde med personen og dennes pårørende. Interdisciplinært samarbejde forudsætter blandt andet, at der mellem aktørerne er en fælles forståelsesramme og terminologi samt en koordineret tidsplan, klar opgavefordeling og effektiv kommunikation. 7

8 Til overvejelse: Kan man have en funktionsnedsættelse uden at have et handicap? Hvad har i fokus på i jeres tilbud (krop, aktivitet, deltagelse) Hvor kommer Recovery fra? Hvad er det der gør, at mennesker kommer sig/udvikler sig set ud fra et borgerperspektiv? De 4 grundlæggende værdier - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Værdier som vi skal have med ind i rehabiliteringen! 8

9 Rehabilitering og ICF en opsummering Hvad vil det sige at komme sig? - fysisk, psykisk og socialt? Rehabilitering mere end fysisk genoptræning - genoptræning -en delmængde af rehabilitering Borgerens eget perspektiv - et meningsfuldt og selvstændigt liv ud fra borgerens vurdering - indefra og udefra perspektiv (nyfaglighed) Bio-psyko-socialt et helhedsperspektiv - vi kan tilbyde aktiviteter, men hvordan arbejder vi med håb og selvforståelsen? Sammenhæng på tværs et vilkår er at være en god teamplayer (nyfaglighed) Funktionsevne og funktionsevne tab - når vi ser på funktion ser vi ikke kun på det syge, men det omkringliggende (ICF) Recovery sikrer borgerperspektivet i rehabilitering! Del 2 9

10 Recovery og Rehabilitering Recovery er ikke det samme som rehabilitering! Recovery: Det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet Rehabilitering: Den hjælp, støtte og de redskaber og metoder, som de professionelle stiller til rådighed eller benytter sig af; det samarbejde om recovery-processen, der foregår mellem bruger og medarbejder recovery-orienteret rehabilitering,( som Chalotte havde fat i, i Del 1 ) Definitioner på Recovery Recovery(I) "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv. (Anthony, 1993) Recovery (ll) Recovery er at få det så godt som muligt og det er vores begreb ( bruger i socialpsykiatrien ) Mikro/Makro recovery 10

11 Recovery(Ill) en proces som gør mennesker i stand til at leve, arbejde, lære og deltage fuldt ud i deres samfund. For nogle er recovery evnen til at leve et tilfredsstillende og produktivt liv på trods af et handicap. For andre indebærer recovery en mindskelse eller fuldstændigt fravær af symptomer. Forskningen har vist, at håb spiller en afgørende rolle i den enkeltes recovery (New Freedom Commission on Mental Health, 2003). - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Traditionel tilgang Tilsyneladende værdifri, professionelt ansvar, kontrolorienteret Naturvidenskabelig, sygdomshistorie, patologi, diagnose, behandling Evidens, RCT, ude af kontekst Fokus på sygdom, mindske, undgå, komplians, behandler Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Recovery tilgang Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Humanistisk, livshistorie, traume personlig mening, vækst og opdagelse, erfaringsekspertise Fortælling, eksempel, i kontekst Fokus på person, håb & drømme, selvbestemmelse Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling 11

12 - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Mennesker er ikke problemet, de er en del af løsningen Umyndiggjort/ikke deltagende Håbløshed Jeg kan ikke. Kontrolleret Deltagende aktør Håbefuld Jeg kan. Selvkontrol / ansvar Recovery rejsen er parallel for : Patient til Person Professionel til Person Personinvolvering - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Nothing about us - without us! 12

13 Potentiale for udvikling/håb g - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling Giv altid håbet den længste frist Vi vil ikke have det i tilbyder, vi vil have det i har! Patricia Deagan Selvbestemmelse - personorientering - personinvolvering - selvbestemmelse - håb/potentiale for udvikling 13

14 . det er ikke altid det som de professionelle selv tror, som er mest betydningsfuldt set med brugerens øjne. Også individet selv og mennesket i dets sociale netværk kan bidrage afgørende til processen med at komme sig. Den erfaring og viden som findes hos mennesker der er kommet sig tvinger os til at udvide vores interessefelt. (Topor i Jensen et al. 2004:3) Høvding i eget liv dpc Kommu nen Hvordan har I det? Rehabiliteringsteams på vej. søster Åben dialog Psykisk sårbare vil ikke have det vi vil give dem De vil have det samme som os jobcentr et skp Allergi over for siloer 14

15 Recovery er ikke det samme som rehabilitering! Eller: Recovery: You can do it! Rehabilitering: We can help! Recovery hvorfor? Alle kan komme sig få det bedre og komme videre i livet Alle har krav på et meningsfyldt liv: Meningsfyldte relationer. Meningsfyldte uddannelser. Meningsfyldte job. En bolig hvor man er tryg 15

16 Vi mødes med hver vores ekspertise En person med ekspertise i sit eget liv og den allerbedste og unikke viden om sine egne drømme og håb + En person med faglig ekspertise og professionel kompetence Personalereservater Bathroom apartheid Deltagelse i supervision Fælles kompe - tenceudvikling. 16

17 Recovery-rejsen er individuel Et menneskes rejse Et andet menneskes rejse Din rejse? Fællesskabet fortjener en renæssance! - Well being trivsel =gensidige relationer. - Det levede hverdagsliv - Støtte skal formes og udføres med partnere fra lokalsamfundet. - Afgørende, at høre til. - trivsel er forbundet med social identitet. - Vigtigt at vi / i tager temperaturen i lokalområdet. Bengtson oo Røgeskov, Borg, Topor, Di Girolamo, Davidson 17

18 Der er stigende krav om refleksiv praksis Grundlaget for denne professionalisme er muligheden for at udvikle sociale interaktioner, der: Ikke bygger på at reducere brugere til deres fejl og mangler, men snarere placerer dem i forbindelse med deres personlige livshistorier og giver dem magt over deres dagligdag, Anerkender deres problemer i livet, men også deres ressourcer Ikke reducere personalet til udfører af en forudbestemt teknisk know-how, hvor den professionelles egen person er en ligegyldig faktor. Topor, Denhov 2013 Paradigmer og trends Det at anvende de rette ord og det at vide sig sikker som ekspert har ikke udelukket overgreb Det ikke at vide men være omsorgsfuld har ikke udelukket forsømmelse Det at anvende og kunne de politisk korrekte ord er ingen garanti for anstændig praksis Kilde: Birgit Kirkebæk 18

19 Konference i Torvehallerne i Vejle d oktober 2013 Resonans, relationer og hverdagsliv Arbejdsmarkedsreform og socialøkonomi Kontaktoplysninger: Mogens: mseider@fountain-house.dk Chalotte: cgl@hum.aau.dk 19