Sammendrag. KANUKOKAs seminar for socialudvalgsformænd og socialdirektører, København September 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammendrag. KANUKOKAs seminar for socialudvalgsformænd og socialdirektører, København 10. 12. September 2013"

Transkript

1 Sammendrag KANUKOKAs seminar for socialudvalgsformænd og socialdirektører, København September 2013 Første seminardag Dagens tema: Handicapforsorg Velkomst v/martha Abelsen, formand KANUKOKA Byder velkommen til alle, hvor dette seminar er fælles for kommuner, departement og øvrige deltagere. Der er sket meget siden ansvaret for handicapforsorgen blev overdraget fra selvstyret til kommunerne pr Det er et stort område, der skal følges tæt. Gør vi det godt nok, kan vi gøre det bedre? Det er ikke kun på administrativt plan, at området følges og drøftes, men også politisk af udvalgsformændene. For at have føling med, hvilke erfaringer kommunerne har haft indtil nu, har KANUKOKA taget initiativ til en statusevaluering inden den officielle evaluering af overdragelsen senest i juni Statusevalueringen konkluderer, at kommunernes erfaringer hovedsageligt er positive: Ingen dobbeltadministration, kortere sagsbehandlingstid og kortere beslutningsproces og mulighed for tilpasning til lokale forhold. Nogle steder er der dog stadig forskellige arbejdsprocedurer, hvor der er behov for harmonisering af arbejdsgange. På anlægsområdet er der fra selvstyret mangel på udvikling af nye døgninstitutioner til handicappede, det er kun kommunerne, der opretter botilbud. I hovedparten af kommunerne er der vanskeligheder med at finde egnede boliger, der kan anvendes 1

2 til boenheder eller bokollektiver, ligesom der er mangel på handicapboliger. Kommunerne mangler tilbud til yngre handicappede borgere og yngre personer med psykiatrisk diagnose, hvor kommunerne nødsages til at anbringe i plejeafdelinger for ældre. Hvis anbringelser i Danmark skal undgås, skal der således ske en udvikling på området. Ved fremtidige fælleskommunale tilbud vil det være oplagt med samarbejde også med selvstyret, IPIS m.fl. Statusevaluering handicapforsorg v/alle kommuner Kommunerne fremlægger deres erfaringer hvad er gået godt og hvilke forhold bør tages til fælles drøftelse? Qaasuitsup Kommunia v/magga Fencker Der er generelt godt internt samarbejde mellem socialafdelingerne i kommunen. Kommunen har Central beslutningsteam, der behandler ansøgninger om omfattelse af handicapforordningen. Alle ansøgninger skal være forbehandlet i de lokale tværfaglige samarbejdsgrupper og beslutning tages i den centrale beslutningsteam. Beslutningsteamets medlemmer er: Fagchef, handicapkonsulent, specialkonsulent, fysio- ergoterapeut, psykolog. Beslutningsteamet har egen forretningsorden, ligesom der er kompetenceplan, som er gældende for hele kommunen. Der laves referat af alle møder, der fremsendes til udvalget for sociale anliggender. Handicapkonsulenten laver administrative tiltag ift beslutninger. 17 personer i 2011 og 34 personer i 2012 er blevet omfattet af handicapforordningen. Qaasuitsup Kommunia har Handicapråd i alle kommunens byer med hver 7 medlemmer, som repræsenteres af: 3 medlemmer fra Handicapforeningen, 1 medlem valgt af socialudvalget, støttepersonkoordinator, leder af boenheder/bokollektiver samt leder af værksted for handicappede. Handicapråd i nogle byer er dog gået i stå. Pr har kommunen 443 personer, der får hjælp iht lovgivning om hjælp til vidtgående handicappede. 51 handicappede er placeret i selvstyrets døgninstitutioner, hvoraf 42 voksne og 9 børn. Fordele ved udlægningen er: Forenkling af arbejdsgange, årlige bevillinger, støttepersonrapporter 1 x årligt, hurtige afgørelser i nye omfattelsessager, tæt kontakt til sagsbehandlere, større fleksibilitet i hjælpeforanstaltninger, kvalitetssikring, ledelsestilsyn, løbende bevillingsstyring og kontrol samt fleksibilitet i kompetenceplaner. Forbedringer ønskes: Anbringelsesmuligheder, især til unge og voksne handicappede. For langsom sagsbehandling i departementets døgninstitutionsafdeling ved ansøgning om placering på døgninstitution. Undgå anbringelser i Danmark. Ønsker til departementet: Afholdelse af kursuskonference for kommunernes sagsbehandlere og støttepersonkoordinatorer 1 x årligt, hvor der gives mulighed for fælles dialog med andre kommuner om f.eks. arbejdsprocedurer, særlige problemstillinger, erfaringsudveksling og evt. lave fælles mål ud fra kommernes handicappolitikker. Qeqqata Kommunia v/leif Grønvold Jensen Qeqqata Kommunia har to driftsenheder i Sisimiut og i Maniitsoq med hver sin familiechef, afdelingsleder mv, hvor beslutningerne ligger lokalt og hvor serviceniveau er forskellig mellem de to byer. Der er ens kompetenceplan og handicappolitik. Internt er der god indbyrdes kommunikation og samarbejde, hvor arbejdsgangene i myndighedssagsbehandlingen grundlæggende er uændret. Familieudvalget tager beslutning om alle nye omfattelsessager. Da Familieudvalget tager beslutning i nye omfattelsessager, er der ikke etableret et Beslutningsteam, men Visitationsudvalg, der laver indstilling til Familieudvalget. Ialt 5 voksne og 11 børn er blevet omfattet af handicapforordningen i 2011og Kommunen har 259 personer, der får hjælp iht handicapforordningen. 2

3 Fokus for fremtiden: Kommunen vil harmonisere serviceniveauer og arbejdsgange for begge byer og behandlingen af sager i de to byer bringes tættere sammen gennem fællesmøder og udveksling. Kommunens Handicapråd, der repræsenterer begge byer og består udelukkende af interessenter som handicapforening, pårørende mfl og hvor kommunen yder sekretariatsbistand. Handicaprådet følger op på målene i kommunens handicappolitik, hvor der forventes høj aktivitetsniveau. Kommunen arbejder på optimering og styring af støttepersonkorps med det formål at opnå rationalisering og bedre kvalitet i leveringen af de tildelte støttetimer gennem opkvalificering og rekruttering af personer med specielle handicaprelaterede kompetencer. Der er stor personaleskift indenfor handicapområdet. Kommunen arbejder på etablering af Børnenes Hus i Maniitsoq, der bliver en ren kommunal integreret institution til børn. Børnenes Hus vil indeholde fritidscenter, værested for handicappede børn, skolepasning og miniklub for årige. Det påregnes at børn vil anvende handicapværestedet. Disse børn og unge har psykiske handicap som fx adhd, autisme og fysiske handicaps. Kommune Kujalleq v/mikkel Balle Kommunens Beslutningsteam er placeret i Qaqortoq, der har en økonomisk beslutningskompetence på 100 tus.kr. Myndighedssagerne varetages af ledende socialrådgiver og 3-4 sagsbehandlere. Kommunen har behov for opnormering af socialrådgiverstillinger. Kommunen opretter et separat kontor med 2-3 medarbejdere, der udelukkende skal håndtere anbragte udenfor kommunen. Kommunen har en Omsorgsenhed med en handicapchef, som varetager koordinering af kommunens botilbud mv, ligesom der er fysio- og ergoterapeutteam. I Nanortalik er der 3 botilbud med ialt 16 pladser og et beskyttet værksted/værested med 25 pladser. I Narsaq er der 1 botilbud med 4 pladser og et beskyttet værksted/værested med 15 pladser. I Qaqortoq er der 4 botilbud med ialt 17 pladser og et beskyttet værksted/ værested med 25 pladser. I alle botilbud er ansat dobbeltsprogede socialpædagoger. Kommunen har en økonomi på 42,7 mio.kr. årligt på handicapforsorg. Ca. 3 mio anvendes til 6 borgere anbragt i Grønland, ca. 15 mio på 32 borgere bosiddende i kommunale tilbud, ca. 7,7 mio på omkring 200 hjemmeboende borgere som får støtte i eget hjem, ca. 12 mio på 10 borgere anbragt i Danmark, ca. 2 mio til hjælpemidler samt ca. 3 mio til kommunens fysioog ergoterapiteam. Fordele ved udlægningen: Kan lave helhedsorienteret indsats, da de kender borgerne. Har fået tilfredse borgere, pårørende og medarbejdere. Kommunen sparer intet ved at hjemtage borgere, men det er en investering i lokalsamfundet at få borgerne hjem. Der er god samarbejde mellem kommunerne. Alle handicappede borgere er i en eller anden form for beskyttet beskæftigelse, næsten ingen medicinforbrug, ingen magtanvendelser. Kommunen arbejder på bedre kontakt og dialog omkring Handicapråd, da det er svært at samle medlemmer til de 3 lokale handicapråd. Forbedringer ønskes: Tilpasning af lovgivning på handicapområdet (eksempel: Et handicappet døgninstitutionsanbragt barn, hvor både lovgivning på børn- og ungeområdet samt handicapområdet er på spil). Bedre sammenhæng mellem regler i Grønland og Danmark. Kommunen ønsker at rammeaftalen med Region Sjælland droppes og at der laves en cirkulære i stedet. Ønsker for fremtiden: At der laves fælleskommunale tilbud for borgere, der har sjældne handicaps. At blive bedre til at vise deres succeshistorier. At samarbejde med selvstyrets tilbud, IPIS og MIO. Kommunen har et ønske om en decentral pædagoguddannelse. 3

4 Kommuneqarfik Sermersooq v/kirsten Bødker Kommunens handicappolitik bygger på, at menneskesyn er vigtig i arbejdet med borgerne. Der er forskel på at være handicappet og at have et handicap og det er kommunens ansvar at motivere borgeren til at tage del i samfundet og sit eget liv. I kommunen bør personer med handicap mødes med forståelse og respekt, uanset deres funktionsniveau. Alle bevillingssager er centraliseret i Nuuk, hvor alle igangværende sager genbehandles årligt. Genbehandlinger behandles i et centralt Genbehandlingsudvalg, delt op i børn og voksne, hvor sagsbehandler har lavet forarbejdet. Det samlede budget på handicapområdet er dog forankret i voksenområdet. Terapeutteamet (fysio- og ergoterapeuter) har som den eneste faggruppe bevillingskompetence på hjælpemidler. Ansøgninger behandles iht kommunens kompetenceplaner på området, som følger den politiske struktur. Terapeutteamet betjener hele kommunen og tager ud til de øvrige byer og bygder og tager sig af alt vedr. hjælpemidler, boligændring og motordrevne køretøjer. Kommunen har et rejsehold, der består af 4 socialrådgivere, der rejser til de øvrige byer og hjælper primært på børneområdet. Kommunen har et centralt støttekorps i Nuuk, der består af fastansatte månedslønnede støttepersoner. Udenfor Nuuk er støttekorpset for børn og voksne en samlet enhed og består af timelønnede støttepersoner. Alle nye omfattelsessager behandles af to Tværfaglige Samarbejdsudvalg (en for voksne og en for børn). På voksenområdet var der 25 nye omfattelser i , hvoraf 9 børn overgik til voksenområdet da de fyldte 18 år. På børneområdet har der ikke været nye omfattelser i Kommunen har 6 Boenheder og 4 bokollektiver i Nuuk, 1 bofællesskab i Paamiut, 3 boenheder i Tasiilaq og 1 boenhed i Ittoqqortoormiit. Der er venteliste til Boenheder / Bofællesskaber, der mest består af psykisk handicappede. Pleje- og aktivitetscentret Ippiarsuk i Nuuk er ved at blive udbygget med 35 pladser og påregnes færdigt december Kommunen har oprettet en Visitationsenhed, der visiterer til boenheder/bofællesskaber og støttetimer. Kommunen har tæt samarbejde med distriktspsykiatrien, da hver instans har at gøre med de samme borgere. Samarbejdet med psykiatrisk afdeling på DIH kan være mere optimal. 4

5 Udfordringer på området: Gruppen af borgere med handicap er stigende. Beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder for handicappede er få. Almindelige borgeres manglende kendskab til handicaps og den manglende samfundsdebat ekskluderer borgere med handicap. Vilkårene er forskellige alt efter, hvor i kommunen man bor. Medarbejdere udenfor Nuuk mangler kvalifikationer. Det er en særlig udfordring i boenheder med psykisk syge med et misbrug. Ønsker for fremtiden: Der er behov for kurser og efteruddannelser og en generel kompetenceudvikling, der sikrer et fælles fagligt løft. Der er behov for kurser til børn af hjerneskadede forældre. Børnene og pårørende har behov for konkret viden om konsekvenserne af hjerneskaden, som kan være usynlig. Møde med repræsentanter fra Region Sjælland v/alle kommuner KANUKOKAs formand Martha Abelsen byder velkommen til samarbejdspartnerne fra Danmark (se deltagerlisten). Siden der blev lavet aftale mellem Grønland og Danmark om anbringelse af handicappede borgere i Grønland til institutioner i Danmark er der nu gået omkring 50 år. Dengang var der ingen botilbud i Grønland og stort set alle med handicap blev anbragt i Danmark. Der er sket meget siden. I dag snakker vi åbent om faglighed, kvalitet og livskvalitet for disse borgere og hvad vi i Grønland kan tilbyde af bosteder m.v. til disse borgere. Kommunerne overtog ansvaret for handicapforsorgen pr. 1. Januar 2011 og der er sket en holdningsændring de senere år, hvor Grønland også er begyndt at snakke om hjemtagelse af disse borgere, hvis de ønsker det. Grønland har ingen indflydelse på hverken priser eller behandling i Danmark, vi betaler bare. Fra Grønland ønsker vi gode samarbejdsrelationer med Danmark. Der er ikke taget en politisk beslutning om at hjemtage alle, der er anbragt på institution i Danmark, men vi må i fællesskab vurdere, hvad der er bedst for den enkelte borger. Efterfølgende præsenterer kommunerne deres botilbud: Qaasuitsup Kommunia Kommunen består af 8 byer og 32 bygder. I kommunen findes 17 Boenheder og 4 Bokollektiver. Kommunen har 35 borgere anbragt i Danmark og har endnu ikke hjemtaget nogen. Qeqqata Kommunia Kommunen består af 2 byer og 6 bygder. I kommunen findes Boenheder og Bokollektiver. Kommunen har 19 borgere anbragt i Danmark og har endnu ikke hjemtaget nogen. Kommuneqarfik Sermersooq Kommunen består af 4 byer og 8 bygder. I kommunen findes Boenheder og Bokollektiver. Kommunen har 31 borgere anbragt i Danmark og har endnu ikke hjemtaget nogen. Kommune Kujalleq Kommunen består af 3 byer og 11 bygder. I kommunen findes 6 Botilbud og 2 Bokollektiver, ligesom 3 beskyttede værksteder/væresteder. Kommunen har 11 borgere anbragt i Danmark og ønsker at hjemtage sine borgere og håber på en fælles løsning i løbet af Døgninstitutioner for handicappede under Grønlands Selvstyre Selvstyret har 9 døgninstitutioner for handicappede samt flere handicapsatellitter til enkelte døgninstitutioner. 5

6 Region Sjælland Jørgen Andersen fra Slagelse Byråd takker for invitationen og er meget interesseret i dialog med den handicappede i centrum. Slagelse er den største institutionskommune i region Sjælland og er den kommune, der har flest grønlandske borgere og har en langvarig tradition for at skabe grønlandske netværk i området som helhed. De er aktive medspillere i samarbejdet omkring Rammeaftalen, som Poul Bjergved vil komme nærmere ind på. Kommunerne i Danmark overtog specialtilbuddene i 2007 og har derfor både positive og negative erfaringer. Hvis Grønland ønsker at hjemtage borgere til Grønland, vil de medvirke positivt og er indstillet på at løse opgaver for Grønland, så længe det ønskes og står fortsat til rådighed, når de grønlandske kommuner har brug for det og er også parate akut, hvis der bliver brug for det. Slagelse, Holbæk og flere andre kommuner i region Sjælland vil meget gerne yde bistand, hvis dette ønskes. Poul Bjergved, centerchef i Slagelse kommune og er med i styregruppen for Rammeaftalen for region Sjælland. Den danske Servicelov omfatter Rammeaftalen og har også forsyningsforpligtelsen. Regionerne koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Efter at ansvaret for handicapforsorgen blev udlagt til de fire grønlandske kommuner er serviceloven ikke ændret og kommunerne i region Sjælland har fortsat en forsyningsforpligtelse. Rammeaftalen for 2014 har 5 fokusområder: 1. Godkendelse og tilsyn med alle botilbud 2. Samlede tilbudsvifte til senhjerneskadede borgere 3. Metodeudvikling, herunder evidens og effekt og med misbrugsområdet og nyspecialisering som mulige cases 4. Psykiatriområdet, herunder pensionsreformens betydning 5. Forpligtende samarbejde, herunder organisatorisk og økonomisk med dobbeltdiagnoser og ADHD som mulige cases Der er 30 grønlandske borgere i Slagelse med ophold i 2 Autismecentre, 5 Specialcentre, 1 opholdssted samt et enkeltmandsprojekt. 6

7 De politiske udmeldinger fra region Sjælland er: Opgaver som Grønlands Selvstyre og kommunerne i Grønland ønsker løst i Danmark kan løses i region Sjælland, hvis det ønskes De kan løse specialopgaver og akutopgaver både i Danmark og i Grønland Hvis Grønland ønsker at hjemtage borgere til Grønland, vil de medvirke positivt i enhver henseende kan også medvirke ved etablering af tilbud i Grønland (som f.eks. Elisibannguaq i Maniitsoq) Slagelse, Kalundborg, Holbæk og Odsherred har i Rammeaftalen givet et særligt tilsagn om at medvirke ved løsningen af opgaver ift Grønland Sys Petersen, centerleder i Autismecenter Vestsjælland og Jan Quist, centerleder i Bo- og Service Holbæk deltog også fra region Sjælland. Autismecentret har 11 grønlandske borgere boende og de vil meget gerne samarbejde og hjælpe med relevante opgaver. Departementet for Familie og Justits, Departementet for Familie og Justits Severin Berg orienterer om, at departementet er i gang med revidering af handicaplovgivningen med ajourføring af FN s handicapkonvention. Ved forespørgsel oplyser departementet, at der p.t. ingen planer er om reform på handicapområdet. Ny lovgivning om magtanvendelse på det sociale område, der også regulerer personer med nedsat funktionsevne påregnes at træde i kraft pr Departementet har planer om etablering af et handicapcenter i Sisimiut for børn og voksne. Det påregnes, at 100% takstbetaling for ophold i selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge samt døgninstitutioner for handicappede vil træde i kraft pr Det oplyses, at der ifm bloktilskudsaftale mellem Grønlands Selvstyre og KA- NUKOKA vil blive lavet en Tillægsaftale til hovedaftalen omkring samarbejde og takstblad på døgninstitutioner, som forhandles årligt mellem parterne og at der nu er lavet udkast til senere godkendelse. Ifm revidering af handicaplovgivningen må påregnes forhøjelse af aflastningsvederlag for plejefamilier for personer med vidtgående handicap samt ekstra besøgsrejse for personer med vidtgående handicap, der er anbragt på midlertidig ophold i Danmark. De fremadrettede perspektiver er samfundsmæssigt at sikre bedre rammer for personer med vidtgående handicap. Der er mange steder der kan sættes ind, men det gælder om at sætte ind dér, hvor der er den største effekt med de forhåndenværende ressourcer. Der er behov for familiekurser, netværk, værksteder, kompetenceudvikling, ADHD-handlingsplaner mv. Stine Hansen og Christina Karlsen fra socialafdelingen i Grønlands Repræsentation orienterer om et godt samarbejde med alle parter, men oplever generel manglende overordnet indsigt i, hvad en anbringelse i Danmark kræver af formalia, både hvad angår sagsoplysninger på borger samt procedurer og lovkrav. Iflg. kvartalsstatistik pr er der 109 personer med vidtgående handicap med ophold i Danmark, hvoraf 96 med permanent ophold: Kommune Kujalleq 11, Kommuneqarfik Sermersooq 31, Qeqqata Kommunia 19 og Qaasuitsup Kommunia 35. Derudover er der 13 med midlertidigt ophold samt 10 særlige førtidspensionister med feriefrirejse. Der er 8 børn og unge, der er anbragt iht landstingsforordning om hjælp til børn og unge, i alt 127 personer. 7

8 Unge på en 3-årig STU-uddannelse i DK (3-årigt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse til unge med særlige behov) får bevilget hjælp 1 år ad gangen fra deres grønlandske kommune, hvilket har givet problemer for nogle og revurdering i særlige sager. Repræsentationens sociale afdeling opfordrer til, at kommunerne er opmærksomme på, at det vil være en fordel for alle, hvis den bevilgede hjælp gælder for 3 år og ikke for 1 år ad gangen. Kommunerne og KANUKOKA har tilbagevendende efterlyst muligheder for udredning af børn og unge, der har specielle hjælpebehov. Ellen Magnussen oplyser, at departementet har et projekt i gang, hvor døgninstitutionsafdelingen er i gang med afklaring af udredningsmuligheder i døgninstitutionerne, da ventetiden på en pædagogisk psykologisk udredning er forholdsvis lang. Nogle børn og unge har endvidere behov for en psykiatrisk udredning med henblik på at sikre dem den rette behandling. Med projektet er det hensigten, at ventelisten på pædagogisk psykologisk udredning er væsentligt nedbragt ved udgangen af 2014 og departementet regner med at få ansat en psykolog til formålet. Der er oprettet en Sikret institution i Sisimiut, beregnet til kriminelle unge. Iflg. kriminalforsorgen har der de sidste 5 år været tilbageholdt 17 børn og unge i kortere eller længere perioder, primært pga personfarligt kriminalitet. Der er derfor et udtalt behov for at oprette pladser, der kan imødekomme denne gruppes særlige behov. Forstanderstillingen påregnes besat pr og departementet regner med at kunne modtage unge fra Departementet har i august 2013 oprettet et rejsehold, hvis primære opgave er behandling af voksne med senfølger efter seksuelt overgreb. Rejseholdets indsats vil blive udviklet i 3 indsatsområder: Behandlingsdelen Lokale kurser Lokalforankring af indsatsen på sigt. Ole Frederiksen fra Sungiusarfik Ikinngut (døgninstitutioner for handicappede). Der findes 7 døgninstitutioner for handicappede: Sungiusarfik AAQA for voksne med psykiske lidelser. Sungiusarfik Ikinngut for psykisk udviklingshæmmede unge og voksne. Ivaaraq for fysisk/ 8

9 psykisk multihandicappede børn, hvor den gamle bygning nu bruges til voksengruppen af voksne multihandicappede. Najugaqarfik Ilisibannguaq for psykisk udviklingshæmmede voksne. Sungiusarfik Palleq for psykisk udviklingshæmmede voksne. Gertrud Rask Minde for psykisk udviklingshæmmede børn. Uulineq for børn og unge med autisme. Derudover er der handicapsatellitter i 3 døgninstitutioner for børn og unge: Børnehjemmet Uummannaq, Prs. Margrethes Børnehjem samt Inuusuttut Inaat. Sungiusarfik Ikinngut, der næste år har 25 års jubilæum har 21 beboere. OF har været forstander i 4 år og har brugt kræfter på at undervise personalet. Når beboerne er parate til udskrivning, skal de gerne udskrives til kommunale bofællesskaber, hvilket ikke altid er nemt at realisere. Ikinngut har en udslusningslejlighed og har 3 satellitafdelinger. Af dagtilbud har de et værksted og et lille bageri, der tilbyder beskæftigelse og aktiviteter for beboerne. Ikinngut har et ønske om et samarbejde med kommunen omkring en produktionsskole. Naja Rosing Fleischer fra IPIS giver information om IPIS, Videns og Rådgivningscenter om Handicap, hvor de handicappede, familie, professionelle eller andre med interesse for området kan hente råd og vejledning. IPIS indsamler, udvikler, bearbejder og formidler viden. IPIS henviser også til relevant faglig ekspertice. IPIS følger national som international forskning, udgiver informationsmateriale om handicap og afholder konferencer og kurser. IPIS samarbejder med VISO (Den Nationale videns- og specialrådgivningsinstitution under Servicestyrelsen i Danmark). Nogle af IPIS aktiviteter er bl.a.: Omkring døve Døvetræf. Blinde og svagtsynede Der er etableret en Grønlandsk forening. Adhd/autisme Får mange henvendelser, har afholdt kursuskonference i 2012, kursus i Qaqortoq i 2013, pilotprojekt omkring vejlederuddannelse og samarbejde i nordisk regi. Psykisk udviklingshæmmede efter folkeskolen Beskyttet beskæftigelse, boenhed/institution, samarbejde med foreningen Inooqat, IPIS/Inooqat/LEV planlægger seminarer i slutningen af året. Psykisk syge Kun få henvendelser, nogle steder meget positivt samarbejde mellem kommune-sundhedsvæsen-politi. 9

10 I henhold til lovgivningen har kommunerne pligt til at sende statistiske oplysninger årligt omkring de vidtgående handicappede til IPIS. Til formålet anvendes oplysninger i kommunernes handicapsystem. Omkring uddannelse og kurser: I samarbejde med SPS, Socialpædagogisk Seminarium starter uddannelse af støttepersoner for handicappede. Uddannelsen er delt op i 6 moduler og der er håb om stor tilslutning til uddannelsen, da støttepersoner i kommunerne som bekendt er svære at fastholde og de fleste er ufaglærte. Der er en del kursusaktiviteter i løbet af 2013 på handicapområdet, f.eks. omkring blinde og svagtsynede og adhd/autisme. Omkring svagtsynede borgere er der samarbejde med Synscenter Refsnæs i Danmark, som yder specialvejledning til svagtsynede børn og unge og tager på konsulentbesøg i Grønland. IPIS spørger om det vil være i orden, hvis Refsnæs under deres besøg undersøger unge over 18 år, hvis de skulle støde på dem. De umiddelbare reaktioner fra kommunerne på spørgsmålet er positive. Den årlige handicapuge 41: Temaet i 2013 er hjerneblødning og blodprop i hjernen og følgevirkningerne for den ramte og dennes nærmeste. Nogle af de igangværende aktiviteter fortsætter i 2014, hvor der f.eks. vil være Træf for døve, træf for blinde, tidlig indsats i forhold handicappede med målgruppen af sagsbehandlere og andre der arbejder med handicappede. Udover støttepersonuddannelsen opstartes modulopbygget vejlederuddannelse, hvor målgruppen er lokale fagfolk/nøglepersoner. IPIS har udgivet en del nyttige informationsmaterialer som brochurer, DVD er om lammelse, skizofreni og adhd, Aviiseeraq, nyhedsavis der udgives kvartalsvis. IPIS har hjemmesiden: Anden seminardag Dagens 1. tema: Handicapforsorg fortsat... Færdiggørelse af drøftelser om handicapforsorg v/alle deltagere Gruppearbejde: Hvad skal vi arbejde videre med? Departementet Den Centrale Venteliste til døgninstitutionerne er under udvikling og gøres mere brugervenlig. Er ved at igangsætte revision af handicaplovgivningen samt udkast til bekendtgørelse omkring visitation og samarbejde mellem Grønland og Danmark. Ved hjemtagelse skal kommunerne være bedre forberedt. Kommunerne må koordinere deres uanmeldte døgninstitutionsbesøg bedre. I henhold til aftale ifm overdragelse af handicapforsorgen pr skal departementet føre særligt skærpet tilsyn på handicapområdet, inden officiel evaluering af overdragelsen sker senest juni Departementet har derfor anmodet kommunerne om en redegørelse af organiseringen af handicapområdet. Socialdirektørerne Der er ønske om at starte et samarbejde mellem kommunerne omkring etablering af fælleskommunale tilbud til handicappede. Kommunerne har brug for at vide Selvstyrets langsigtede planer på anlægs- og handicapområdet. Kommunerne skal undgå flere anbringelser i Danmark og der er derfor behov for flere botilbud i Grønland. Politikerne Inden der tages konkret stilling til hjemtagelse af handicappede borgere, kræver det dialog indbyrdes i kommunerne samt dialog mellem kommuner-kanukoka-selvstyre, hvor der 10

11 bør ske samarbejde. Politikerne foreslår som start, at der laves et pilotprojekt for én kommune omkring hjemtagelse med koordineret indsats på f.eks. uddannelse på handicapområdet og i tæt samarbejde med relevante parter. Det er ikke hensigtsmæssigt at hjemtage handicappede borgere på én gang, der skal en ordenlig forberedelse til. Politisk er der et ønske om at arbejde videre med hjemtagelsesspørgsmålet. Til den officielle evaluering senest juni 2014 af overdragelse af handicapforsorgen fra selvstyret til kommunerne, ønsker kommunerne og KANUKOKA således at høre Selvstyrets visioner og langsigtet plan på handicapområdet. Opsamling handicapforsorg Der er behov for årshjul/arbejdsplan omkring koordineret fælles indsats mellem Selvstyret/ Kommunerne/KANUKOKA omkring: Uddannelse af personale Initiativer på området Lovgivningsarbejdet. Kommunerne har behov for at vide Selvstyrets langsigtede planer på anlægsområdet, især når det gælder institutioner. Kommunerne har manglende anbringelsesmuligheder til unge handicappede. Der er behov for sammenhæng mellem lovgivning i GRL + DK. Når et handicappet barn anbringes på en døgninstitution i en anden kommune, flytter forældrene med og bosætter sig der, hvor deres barn er anbragt der bør kigges på dette særlige forhold i handicaplovgivningen samt lovgingen om kommunernes indbyrdes betalingsforpligtelser. Transportomkostninger til hjælpemidler til handicappede er meget høje, er der mulighed for særordninger? Der er et politisk ønske om at arbejde på at lave et Pilotprojekt omkring hjemtagelse af handicappede borgere i DK Region Sjælland vil medvirke positivt, hvis hjemtagelse af grønlandske borgere ønskes og tilbyder akutopgaver i GRL, hvis det ønskes. Der bør satses på løsningsmuligheder i fællesskab mellem Kommunerne-Selvstyret på f.eks. botilbud eller til borgere med sjældne handicap. Hvilke erfaringer har kommunerne på handicapråd? Der er behov for tilpasning af bloktilskud til reelle forhold på handicapområdet. 11

12 Anden seminardag Dagens 2. Tema: Børn-Unge-Familier Eftergivelse af restancer Bistandsbisiddere til forurettede v/birgit Skriver, Retten i Grønland Gæld kan deles op i fire: 1) Uddannelsesgæld 2) Boliggæld 3) Skattegæld 4) Meget stor og uoverskuelig gæld. Uddannelsesgæld: Efter landstingslov kan man søge om tilskud til afvikling/eftergivelse af uddannelsesgæld. Betingelserne er, ansøgeren har afsluttet/afbrudt uddannelsen, har bopæl i Grønland og at der er krav om, at der afvikles på gælden. Boliggæld: Der kan ansøges om eftergivelse af forfaldne ydelser/eftergivelse af restgæld, hvis der er boligstøttelån. Ansøgning til INI. Finansieres og administreres af Selvstyret. Betingelserne er, at ansøger har lav indkomst og der sker vurdering mht alder, erhvervsevne, formuer, betalingsmuligheder, husets stand. Skattegæld: Der kan ansøges om eftergivelse af skattegæld (restancer, renter, gebyrer). Finansieres og administreres af Selvstyret. Betingelserne er, at ansøger ikke er i stand til at betale, bliver ikke i stand til at betale indenfor de nærmeste år, eftergivelse skal føre til varig forbedring af de økonomiske forhold. Der er én kreditor Skattestyrelsen. Gældssanering: Retten i Grønland afgør alle gældssaneringssager. Betingelserne er, at ansøger kommer til vejledningssamtale i Nuuk, skal møde i Skifteretten, en jurist afgør om ansøgning indledes eller afslås. Skyldner oplyser om sin hustands økonomi, der laves nyt budget for husstanden. Som udgangspunkt bruges disse beløb: Rådighedsbeløb enlig kr /par pr.barn. Gælden kan blive nedsat eller bortfalde helt. Hvis ansøger har levet over evne igennem årene, har uansvarlig økonomisk adfærd, er det meget svært at få gældssanering. Vores kendskab til de forskellige gældsordninger kan medvirke til, at vi undgår og reducerer antallet af borgere, der sendes rundt mellem myndigheder. 12

13 Bistand til forurettede Når der begås personfarlig kriminalitet, tilbydes bistand til forurettede. Det kan være i sager om forsøg på manddrab, grove voldssager, sexforbrydelser, trusler mod offentligt ansatte, røveri. En bistandsbisidder kan give personlig støtte, vejledning og hjælp af mere almen karakter, f.eks. orientere om retssagens forløb, deltage i afhøring hos politiet, være tilstede i retten, orientere om adgang til erstatning til ofre for forbrydelser. Arbejdsdelingen i disse sager er: Politiet vejleder. Forurettede anmoder om bisidder. Kommunen finder egnede bisiddere. Politiet indbringer anmodning for kredsretten. Kredsretten beskikker. En neutral ressourceperson beskikkes som bistandsbisidder, ikke et familiemedlem eller værge. Kommunerne er meget velkomne til at finde egnede bisiddere, da der er behov for en liste over mulige bistandsbisiddere. Det er statskassen, der betaler løn til bistandsbisidderne. Fra KANUKOKA oplyses, at der er blevet sendt en skrivelse til kommunerne med anmodning om, at kommunerne byvis laver en liste over mulige bistandsbisiddere og at det f.eks. kan være lærere, pensionister eller andre ressourcepersoner. KANUKOKA kan være koordinator og samle listerne. Samtale i stedet for husspektakler v/viggo Johansen, Politiet i Grønland Grønlands Politis mission er i henhold til Retsplejelov for Grønland, kap. 3m 61: Det er Politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelse af love og vedtægter samt at foretage, hvad der er nødvendigt for at forhindre forbrydelser og for at efterforske og forfølge sager herom. Politiet har endvidere til opgave at virke som anklagemyndighed. Grønlands Politis vision: At blive Grønlands Bedste Myndighed. Moderne, effektiv og tryghedsskabende i opgaveløsningen. Grønlands Politis strategi til og med 2014: At arbejde målrettet med medarbejdernes kompetencer og de teknologiske muligheder. At arbejde målrettet med sagsbehandlingen og høj kvalitet i opgaveløsningen. At arbejde målrettet med forebyggelse og tværgående myndighedssamarbejde. Strategien for 2012 og 2013 har været: Forebyggende indsats i partnerskab med andre myndigheder og begrænse antallet af husspektakler og selvmord, herunder selvmordsforsøg. Principperne i Samtale i stedet for husspektakler er: At opfatte husspektakler som nødråb fra familier i problemer. Opfølgningsbesøg hos familierne, hvor der har været husspektakler. Ikke at være som formanende myndighed, men som medmennesker. At forhøre sig om årsagen til husspektakler, herunder tilbyde hjælp, råd og vejledning. Skabe trygge rammer for familien ifm drøftelsen og beslutningerne. Samtale i stedet for husspektakler har haft en prøveperiode i Sisimiut i 2011 i 6 måneder, hvor der reageres hurtigt efter husspektakler dagen efter mens folk har moralske tømmermænd og hvor politiet sammen med socialforvaltningen foretager hjemmebesøg, hvor politiet skaber trygge rammer under socialforvaltningens samtale med familien. Når der er foretaget samtale kører samtaler videre via Familiecentret. Erfaringer fra prøveperioden: Politiet har på intet tidspunkt mødt modstand. 42 husspektakler med børn i perioden, faldt med 20%. Familien har fået det bedre, færre gengangere. Bedste effekt var under moralske tømmermænd. Behov for udpegning af problemets art og hvordan komme videre. I de fleste tilfælde ved de det selv, behov for råd og vejledning for at komme videre. Behov for trygge rammer for at drøfte problemerne og træffe beslutninger i. Politiet ikke altid tilstrækkelige til at løse familiernes udfordringer. I 2 tilfælde var det så alvorligt for børnene, at socialvæsenet blev inddraget. Positiv effekt i andre sagskategorier (yderligere nedgang). 13

14 Mangler stadigvæk: Involvering af eksterne samarbejdspartnere (sociale myndigheder). Orientering af øvrige interessenter (behandlingscentre, sygehuse, retsvæsenet, krisecentre og offentligheden). Implementering af ordningen i hele Grønland. Nøje opsyn af effekt og løbende evaluering og tilretning. Der er foretaget erfaringsanalyse og udarbejdet oplæg til implementering i hele Grønland i 2012, så implementering kan ske i Husspektakler er en ond cirkel, der bør gøres noget ved i samarbejde med relevante parter. P.t. er der ingen statistik over årsagerne til husspektaklerne. Lovovertrædelserne er vold, trusler, hærværk, gadeuorden, manddrab, forsøg på manddrab. Det sker primært i aften- og nattetimerne, i week-ender, i helligdage og ved lønudbetalinger, hvor alkohol er involveret i 90-95% af tilfældene. I henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 15. April 2003 om hjælp til børn og unge har Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Forskellige relevante tal omkring sager om vold, selvmord, husspektakler præsenteres. Omkring husspektakler, har der på landsplan været 2864 sager, hvoraf 456 sager, hvor børn har været vidne til husspektaklerne. Mest ramte byer er Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit. Politiet samarbejder med socialvæsenet samt sundhedsvæsenet i akutte tilfælde, men efter politiets opgaveløsning, står parterne/familierne tilbage med et uløst problem og der er risiko for gentagelse tilstede. I løsningen af opgaven har Politiet derfor behov for medspillere fra kommunerne i forhold til løsningen af opgaven, der i sidste ende kan mindske belastningsgraden i socialforvaltningerne. Aftaler om samarbejde med kommunerne er sket i juli-august 2013, hvor politiet også ønsker at få sundhedsvæsenet som samarbejdspart. Initiativet modtages meget positivt og KANUKOKA vil i forbindelse med de månedlige telefonmøder på socialområdet tage problematikkerne op. 14

15 Ankesager fra kommunerne v/lene Frendrup, Det Sociale Ankenævn Ankenævnet har P + V-sager. P-sager er principielle sager, der vedrører nye problemstillinger og ny praksis. V-sager er vejledende sager, situationer som nævnet jævnligt ser. Kommunerne har mange korrekte afgørelser, men skal være opmærksomme på offentlighedsloven, specielt notatpligten. Det er god forvaltningsskik med skriftlige afgørelser, især ved afslag. Afgørelsen skal indeholde lovhenvisninger, individuel begrundelse, korrekt ankevejledning, uanset om det er en mundtlig eller skriftlig afgørelse. Ankenævnet har problemer med manglende indsendelse af sagsakter fra kommunerne. Kommunernes manglende fremsendelse af sagsakter bliver til nævnets såkaldte pfg-sager, sager hvor nævnet tager afgørelse på det foreliggende grundlag. Der er problemer med kommunernes efterlevelse af ankenævnets afgørelser, hvilket drejer sig om ca. 200 sager. I nogle sager er der problemer med habilitet, fundet i alle fire kommuner. Ved inhabilitet er videokonference en mulighed eller man kan bytte sager internt lokalt, med nabobyen indenfor samme kommune eller mellemkommunalt. Ankenævnet har fået udarbejdet skabeloner og tjeklister som kommunerne kan bruge. Med hensyn til manglende efterlevelse af afgørelserne kan det blive dyrt for kommunerne og nævnet anbefaler ledelserne i kommunerne at tjekke, om nævnets afgørelser bliver efterlevet. Områder, som kommunerne bør være opmærksomme på: Børnesager, hvor der er særlige krav om f.eks. bisiddere og at der skal ske børnesamtale ifm tvangsfjernelse. Handicapsager, hvor den handicappede skal have hjælp til at klage. Ankenævnet undrer sig over, at der stort set ingen ankesager er på handicapområdet. Det kan ikke passe, at der ikke er noget at klage over, når der inden overdragelse af området til kommunerne, har været mange ankesager. Kommunerne skal være opmærksom på, at psykisk handicappede har behov for værger. Førtidspensionister med egen høj lønindtægt. Nævnet har konstateret, at der er meget skæv fordeling hvor klager kommer fra. Der er stor forskel på kvalitet. Nævnet opfordrer til at huske, at der er mulighed for kurser fra nævnet til kommunernes personale omkring ankesager. Det Sociale Ankenævns hjemmeside: KANUKOKA lover at medtage problematikkerne til de månedlige telefonmøder og bemærker, at mistænkeliggørelse af kommunerne ikke ligefrem fordrer til samarbejde og at man må huske på, at kommunerne før overtagelse har haft mange ankesager over Departementet for Families afgørelser. Det vil være godt, at kommunerne samler ankesagerne ét sted, så det bliver nemmere at følge op på sagerne og sikre sig, at de bliver færdigbehandlede. Der meldes tilbage til nævnet, når kommunerne har fået dette afklaret. ILIK Grønlændere der flytter til Danmark v/mille Shiermacher, Det Grønlandske Hus, København ILIK er et projekt i Det Grønlandske Hus, København der har til formål at hjælpe tilflyttere fra Grønland til en god start i Danmark og derved forebygge en tilværelse som udsat. Projektet fokuserer på integration frem for isolation. Projektet har fået midler til en 2-årig pilotprojektperiode, primært støttet af private fonde. Baggrund for ILIK-projektet er et speciale om hjemløse grønlændere, hvor der blev indsamlet viden via livshistorier blandt udsatte grønlændere, hvor en del af denne gruppe kunne have undgået livet som udsat, hvis de var blevet tilbudt en tidligere hjælp. Målet var at skabe et forebyggende projekt for tilflyttere fra Grønland, i stedet for at fokusere på skadesreducerende behandling, men tilbyde hjælp til en målgruppe som stadig var fungerende, som var i farezonen for at påbegynde en deroute i mødet med det danske samfund. 15

16 Problemstilling: Mødet med Danmark som tilflytter er problematisk for mange tilflyttere fra Grønland. Statsborgerskabet kan være en ulempe og ikke kun en fordel. Mange tilflyttere har en mangelfuld viden om danske forhold og rejser derfor på et urealistisk grundlag. Hvem kommer typisk til Danmark: De studerende, som ofte er ressourcestærke. Lykkejægere (rejser med et håb om en bedre tilværelse i DK). Tilfældighed (kommer ifm noget andet og vælger at blive hængende). Folk der rejser væk fra noget (f.eks. konflikter). Mange af disse kommer uforberedt. ILIKs målgruppe: I princippet er ILIK åben for alle tilflyttere fra Grønland, der ønsker hjælp. Den primære målgruppe er dog tilflyttere, der ikke allerede er udsatte borgere. Projektkonceptet: Tilflytteren henvender sig selv til ILIK om at få en mentor og det er vigtigt, at tilflytteren selv har et ønske om at medvirke i ordningen for at konceptet virker. ILIK arbejder på at få et samarbejde med de grønlandske kommuner, da det har vist sig at have en god forebyggende effekt at tale med potentielle tilflyttere, allerede inden deres rejse, hvor der gives råd- og vejledning og oplysning om danske forhold. En frivillig mentor og en tilflytter bliver matchet af projektlederen på et forløb på 3 måneder. Hvad tilbyder ILIK: Den praktiske hjælp i form af introduktion til det danske samfund. Den sociale hjælp i form af omsorg, der modvirker den ensomhed der driver mange ud i misbrug samt opbygge positive netværk. Hjælp til at klare sig selv fremadrettet. Includere tilflytteren i det danske samfund og modvirke isolation. Hvem er de frivillige: Der er omkring 20 frivillige, herboende og velfungerende grønlændere, danskere med tilknytning til Grønland. De frivillige yder hjælp til selvhjælp. Status på projektet: Der er 5 igangværende mentorforløb, 2 forløb i matchfasen, 3 forespørgsler på mentorforløb og 5 henvendelser fra Grønland om rådgivning ift flytning. ILIKs udfordringer: At skabe kontakt med målgruppen og gøre projektet synligt. At få opbygget samarbejde med Grønland. Projektet har været forud for sin tid og har derfor ikke haft den politiske og finansielle medvind det kunne have brug for. 16

17 Fremtid for ILIK: 1 år tilbage af pilotperioden. ILIK ønsker et tættere samarbejde med de grønlandske kommuner. Hvad kan de grønlandske kommuner bruge ILIK til? Erfaringer viser, at der er større chance for at vende tilbage til Grønland, hvis borgeren har klaret sig godt i Danmark. Grønland har derfor også interesse i, at borgeren klarer sig bedst muligt ved en tilflytning til Danmark. Både Danmark og Grønland er forhåbentlig ved at få øjnene mere op for projektets forebyggende potentiale. De fire grønlandske huse i Danmark har i februar 2013 rettet henvendelse til Naalakkersuisoq for familie samt Naalakkersuisoq for uddannelse for at gøre opmærksom på problemet med stigning i antallet af tilflyttere fra Grønland, som havner i uholdbar situation i Danmark. De grønlandske huse opfordrede selvstyret til at tage initiativer, der mindsker antallet af ulykkelige, spontane flytninger til DK ved at engagere KNR og anden folkeoplysning i Grønland til at informere om de faktiske forhold i DK. Engagere de kommunale, sociale myndigheder i GRL, så socialarbejdere i GRL har kendskab til de sociale risici i DK og aktivt fraråder borgerne at kaste sig ud i en spontan flytning til DK og i stedet tilbyder hjælkp på det område, hvor borgeren har et problem. Stiller midler til rådighed, gerne mod tilbagebetaling, så grønlandske borgere lettere kan få råd og mulighed for at rejse hjem og til at etablere sig igen i GRL. Undersøgelser har vist, at der årligt flytter omkring 300 personer fra GRL til DK. Projektet støttes af seminardeltagerne. Tredje seminardag Dagens tema: Børn-Unge-Familier fortsat... Kommunernes erfaringer af arbejdet med børn-unge-familier v/alle kommuner Kommune Kujalleq v/mikkel Balle Kommunen har et familiecenter i hver by, hvor der i familiecentrene bl.a. foretages familiekurser, forebyggelsesarbejde, misbrugsbehandling, individuelle samtaleforløb og aktiviteter for børn og unge og har en samlet budget på 9 mio.kr. Kommunen har et rejsekorps/udrykningsteam med bl.a. psykolog. I Narsaq er multicentret velfungerende og er gode til tværfaglighed og har gode forretningsgange. I Nanortalik er der planer om at udvide huset, hvor forebyggelsesdelen kører godt med en ny leder samt opsøgende gademedarbejdere. I Qaqortoq et stort center i udvikling, som er tovholder for kommunens udrykningsteam og tovholder i tværfagligt projekt. Der er mulighed for at indskrive familier i f.eks. 2-3 mdr. Centret har et screeningsprojekt mhp screening af alle 3 årige for at afhjælpe børnene inden de bliver 6 år. Kommunen er fokuseret på anbringelser, hvor det nu handler om forebyggelse. Kommunen bruger over 20 mio.kr. om året til anbringelser og 7 mio.kr. til forebyggelse. Kommunen har anbragt 63 børn udenfor hjemmet, 45 i familiepleje samt 18 i døgninstitution. Kommunen arbejder på mere familiearbejde under anbringelse, inddragelse af ressourcestærke frivillige samt at personerne er aktive i deres eget liv. Kommunen mangler pladser til børn og unge, mangler udredningsmuligheder og har et bedre samarbejde end før med departementets døgninstitutionskontor. Har et godt samarbejde med andre kommuner og synes, at kommunerne bør oprette fælleskommunale tilbud. 17

18 Kommuneqarfik Sermersooq v/kirsten Bødker Kommunen har en driftsafdeling i Børn-Familie-Skoleforvaltningen, der dækker hele kommunens byer og bygder. Udover direktøren er ansat en fagchef og afdelingsledere for selve afdelingen samt børne- og familiecentret. Decentralt er der ansat områdeledere udenfor for Nuuk. Tidligere har sagerne været fordelt efter forældres cpr-numre, men nu har hvert barn sin egen sag. Der er Børne- og Familiecentre i Nuuk, Paamiut og Tasiilaq, hvor fokus er tidlig indsats samt behandling. Der er ledende behandlingspsykologer og Rejsende psykolog- og behandlerteam er under udvikling. Værested Kammagiit for unge med et handicap har 18 pladser og det kommunale Børnehjem Tupaarnaq har 9 pladser. Politisk ønskes fokus på tidlig indsats, læringsmiljø for børn og unge, ingen årige uden uddannelse eller arbejde og misbrug blandt unge skal forebygges og behandles. For at få intentionerne ført ud i livet har kommunens administration fokus på systematisk sagsbehandling ved at udarbejde skabeloner, arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer, tæt kollegialt samarbejde og faglig sparring, en administration og dokumentation af alle sager og højt informationsniveau mellem alle. Kommunen har således arbejdet med teams gennem 4 år, tilpasset efter behov. Arbejder med ledelsesstruktur, fokus på IT-redskaber. Der er stort sagspres og medarbejderne arbejder på at fastholde ansvaret hos borgeren, hvor borgeren skal have hjælp til selvhjælp. Dette gøres ved kompetence- og metodeudvikling, gennem samarbejde, gennem eget medansvar, gennem åbenhed og samarbejde samt anerkendende metode. I Børne- og Familiecentret, Nuuk foregår familievejledning, familieudvikling med opfølgende gruppemøder, projektture, individuelle samtaler, åben rådgivning, netværksmøder, sociale arrangementer. Familier bliver henvist fra børne- og familieafdelingen. Der tages behandlingsmøde, hvor der laves en behandlingsplan med inddragelse af familiens egne ønsker og forslag i tæt samarbejde med sagsbehandler. I behandlingsarbejdet er der fokus på ressourcer og muligheder. Det kræver ressourcer og uddannelse af hjælpe familier med en ændring i deres livsstil og kræver opfølgning, ændringer tager tid. Der er manglende botilbud til sårbare unge. Kommunen har siden 2009 planlagt at etablere Familiernes Hus i Nuuk som et led i realiseringen af kommunens børne- og familiepolitik, der skal fungere som et døgn- og dagtilbud for forældre med småbørn, unge gravide mødre og spædbørn. Institutionens formål er at hjælpe sårbare familier ind i en positiv udvikling, således at de kan tage vare på deres eget liv og familien. Institutionen påtænkes at have 3 afdelinger. Dagtilbuddet skal være fundamentet i institutionen og binde de 3 afdelinger sammen. Familieafdelingen med plads til 24 små familier. Døgnafdelingen for spædbarnsanbringelser med 10 pladser samt 2 akutpladser. Bebyggelsen udbydes i licitation i dette efterår og påregnes klar til indflytning i foråret Qeqqata Kommunia v/leif Grønvold Jensen Kommunen har de sidste par år haft gode erfaringer med netværksmøder med tværfaglige netværksgrupper i Sisimiut og Maniitsoq. På tværs af faggrupper og med samtykke fra forældre, planlægges en indsats og barnets problem løses i fællesskab. Kommunen har ansøgt om midler fra Departementet for Familier for at implementere netværksmøder i kommunens bygder. Tidlig indsats for 0-2 årige med ca. 175 familier i observationsgruppen i begge byer, hvor der mødes hver 3. uge i tæt samarbejde mellem socialforvaltning og sundhedscenter. Under tidlig indsats har Paarisa afviklet misbrugsbehandling i kommunens begge byer. Kommunen har ansat en uddannet misbrugsbehandler i Sisimiut, der tager udgangspunkt i familiecentrene, hvor der er opstartet samtalegrupper for børn og unge med misbrugende forældre. Projekt Samtale i stedet for husspektakler blev opstartet , hvor der sker samarbejde mellem politiet og socialforvaltningen og hvor socialvagten kontaktes, når det drejer sig om husspektakler i børnefamilier. I andre familier kontaktes familiecentret. Kommunen besøger husstanden senest den efterfølgende dag. 18

19 Kommunen har ligeledes de sidste par år lavet familiehøjskole i bygderne, hvor familierollemodeller anvendes til familier med inspirationsbehov. Kommunen har opstartet dialogmøder for at styrke samarbejdet med plejefamilierne og har ligeledes planlagt informationskampagner for at rekruttere nye plejefamilier. Kommunen er ved at opstarte professionel plejefamilie i Maniitsoq som skal kopieres i Sisimiut. Kommunen har planer om udgivelse af informationspjece om arbejdet som plejefamilie, informationskampagne om børns rettigheder for at forebygge seksuelle krænkelser og intensivere lokal misbrugsbehandling. Som en del af kommunens bæredygtighedsprojekt har kommunen planer om etablering af et rejsehold med 2 socialrådgivere, som har til formål at sætte tidligt ind efter et seksuelt overgreb. Derudover at ansætte socialrådgivere til intensivering af miljøarbejdet på gadeplan og intensivering af anvendelsen af familierollemodeller. Qaasuitsup Kommunia v/magga Fencker Kommunen har 8 byer og 32 bygder med et samlet indbyggertal på pr Familiernes Hus, Ilulissat har mange aktiviteter. I årets første 8 mdr har der været kontakt med 83 borgere i åben rådgivning, hvor der tilbydes samtaler. Aktuelt har huset 15 visiterede familier, hvor der udarbejdes individuelle handleplaner ift familiens mål og ressourcer og hvor sagsbehandler deltager i opstarten og formulerer socialforvaltningens mål med foranstaltningen. Der er afviklet opkvalificeringsforløb for familiebehandlere med 4 modulers undervisning og der er planer om 2 modulers undervisning for sagsbehandlere i Ilulissat og de øvrige byer i Til Ukaliusaq, værested for børn og unge, kommer børn efter behov uden at være visiteret og der er mulighed for overnatning for omsorgssvigtede børn, især når mor/far har et misbrug. I 2012 har 2282 børn og unge benyttet værestedet, 1334 piger og 948 drenge. 112 børn har benyttet børnepasning ifm forældre er til AA-møder. Der har været 15 akutte anbringelser. Kommunen har et udgående team, der består af psykolog, psykoterapeut, socialrådgiver og socialhjælper, der har til opgave at tilbyde samtale med de mest belastede familier sammen med sagsbehandler, giver supervision til børn- og ungesagsbehandlere ift problematiske fa- 19

20 milier samt supervision til familiehuses personale. Psykosociale kriseberedskab i Ilulissat har en koordinerende funktion ift kommunens øvrige byer, laver oplæg til supervision for krisehjælperne og giver minikurser ved hvert besøg. Deltager i møde med tværfaglige samarbejdsudvalg vedr. krisehjælpssituationen. Ved helt specielle kriser kan udgående team være med til at holde borgermøder ude i byerne. Ved akutte større krisesituationer vil udgående team kunne blive kaldt ud til byerne. Når udgående team er hjemme i Ilulissat, samarbejder de med familiebehandlere eller deltager i behandlingsarbejdet. Giver supervision til socialforvaltningens personale, deltager i kurser i familiehuset og vedligeholder kurser og supervision for krisehjælpergruppen. Udgående teams rejser planlægges årligt og indtil nu er alle byer besøgt, nogle flere gange. Derudover akutte rejser ifm ulykker, selvmord eller pludseligt opståede sygdomme. Selvstyrets nationale kriseberedskab har kommunen tilkaldt 3-4 gange. Døgninstitutioner for børn og unge v/fie Hansen, Angerlarsimaffik AJA Der findes 9 døgninstitutioner for børn og unge: Angerlarsimaffik AJA+MATU for unge med personlighedsforstyrrelser. Inuusuttut Inaat for omsorgssvigtede børn med en familieafdeling. Meeqqat Illuat for omsorgssvigtede børn. Røde Kors Børnehjemmet for omsorgssvigtede børn og unge. Qasapermiut for omsorgssvigtede unge. Sarliaq for omsorgssvigtede børn og unge. Meeqqat Angerlarsimaffiat for omsorgssvigtede børn og unge. Prs. Margrethes Børnehjem for omsorgssvigtede børn. Sikret institution for unge kriminelle, der påregnes åbnet pr Der påregnes indført 100% takstbetaling på døgninstitutionerne pr Status på pladser: Der er p.t. ledige pladser på nogle institutioner. Status på arbejdet omkring tættere samarbejde om børn v/kisea Bruun, KANUKOKA En adminstrativ arbejdsgruppe under KANUKOKA, bestående af repræsentanter fra alle 4 kommuner samt Departementet for Uddannelse og Departementet for Sundhed, er kommet med input og forslag med henblik på udarbejdelse af konkrete skabeloner, der skal føre til et mere helhedsorienteret og forpligtende samarbejde mellem forældre og de instanser, der arbejder med børn og unge. Nogle steder er der etableret Netværksmøder eller lignende, men der findes ingen ensartede procedurer på landsplan. Da procedurer og samarbejde om børn og unge mellem aktørerne (socialforvaltning, daginstitution, skole, sundhedsvæsen, politi og andre) således kan være forskellig fra kommune til kommune eller fra by til bygd, er det planen at manualen kan anvendes som supplement til det man har i forvejen eller anvendes fuldt ud, hvis man har behov for det. Materialet kunne være færdiggjort tidligere, men arbejdsgruppen havde ventet på den nye kommende landstingslov om hjælp til børn og unge og hvor det alligevel skulle vise sig, at denne ikke kunne færdiggøres som forventet. Når lovgivningen er på plads, er det naturligvis planen, at manualen løbende fra KANUKOKA opdateres med ændringer. Manualen skal indeholde lettilgængelige værktøjer og skabeloner, således at man lokalt kan samarbejde om børn og unge via Netværksmøder. Følgende beskrivelser og skabeloner er under udarbejdelse: Beskrivelse af Netværksmøde Bekymringsbarometer Samarbejdsaftale mellem forældre og arbejdsplads Samarbejdsaftale mellem arbejdspladser Underretningsskema 20

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Børn og familieområdet

Børn og familieområdet Børn og familieområdet Martha Lund Olsen Marts 2015 Tilsyn Formålet med tilsynet er at efterse, om kommunerne efterkommer sociallovens bestemmelser og giver borgerne, herunder børn og unge, den retssikkerhed,

Læs mere

Handicaprådet. Referat

Handicaprådet. Referat et Forside et Referat Tirsdag 12. maj 2015 kl. 10:00 til 12:00 Grethes kontor, ISI bygning 2. sal Medlemmer Karin Pedersen Thorsen, Formand (Nuuk) Eli Abelsen, Næstformand(Tasiilaq) Jørgen Jeremiassen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d.

Evaluering af familiecentre. Formål, baggrund og hovedresultater. af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Evaluering af familiecentre Formål, baggrund og hovedresultater af Christina Warrer Schnohr, cand.scient., ph.d. Præsentation af Baggrund for undersøgelsen Et initiativ fra departementet Kommissoriet Feltarbejde

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. Regodkendelse af tilbuddet Følstruhusene. Følstruphusene er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse og tilsyn. Tilbuddet

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen

Årsrapport for Dagtilbuddet. Hviddalen. 1. januar. Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet 1. januar 2015 Hviddalen Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Dagtilbuddet Hviddalen Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011.

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Indhold Konklusion og sammenfatning Generelt vedr. tilsyn Uddybning af fokus i ft konkrete

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på sociale

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Bakkegården Informationsmøder

Bakkegården Informationsmøder Bakkegården Informationsmøder Program Hvad er Bakkegården? De unge Personale Organisation Mål og visioner Hvordan arbejder vi? Udvidelse med to afdelinger Nye kollegaer Muligheder for nye tiltag Et skridt

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2013

BILAG Udviklingsstrategi 2013 BILAG Udviklingsstrategi 2013 Bilag...2 Bilag 1: Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien...2 Bilag 2: Særlige forhold...3 Bilag 3: Tendenser og behov...6 Bilag 4: Procedurer for koordinering af lands og

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 5 Sociale Personsager. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 5 Sociale Personsager Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december 2004

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere