Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?"

Transkript

1 Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

2 Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon. Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg, DTU Miljø. Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen, GEUS. Udgivelsessår: 2014 Gengivelse tilladt med tydelig kildegengivelse Illustrationer: Alle illustrationer og fotos er udarbejdet af Orbicon Internetversion: Grafisk design og tryk: insign as, Hasse Pedersen ISBN: Skelnen mellem pesticidkilder

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Definitioner 6 Datagrundlag 7 Salg og håndtering 8 Indikator til at skelne mellem flade- og punktkilder 10 Grundlag for indikatorer 12 Eksempler 16 Inspiration til supplerende viden 19 Skelnen mellem pesticidkilder 3

4 Indledning Baggrund Brugen af sprøjtemidler (pesticider) i Danmark har udviklet sig over mange år, og i takt med at vi har fået større viden om pesticiders opførsel i jorden og grundvandet, er mange af de problematiske pesticider udfaset. Vi har samtidigt fået bedre muligheder for at forebygge forurening. Pesticider udgør imidlertid stadig et problem for grundvandsressourcen og den aktuelle vandindvinding i Danmark. Det fremgår af den seneste GRUMO-rapport, at der detekteres pesticider og/eller metabolitter heraf i ca. 40 % og 25 % af hhv. GRUMO boringer og vandværkers indvindingsboringer. Der er grundlæggende to forskellige typer af kilder til forurening af grundvandet med pesticider: fladekilder, der fremkommer ved anvendelse af pesticider over store arealer og punktkilder, der fremkommer i forbindelse med selve håndteringen af pesticider (spild, gamle vaskepladser osv.). Hvorvidt der er tale om en fladekilde eller en punktkilde har både stor betydning for, hvilke tekniske handlemuligheder, der kan være relevante, samt hvilke myndigheder, der skal handle. Dette projekt tager fat i denne problemstilling om teknisk at skelne mellem flade- og punktkilder. Projektet er udført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Region Syddanmark, Orbicon, DTU Miljø og GEUS under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. De øvrige regioner har bidraget til udarbejdelsen af nærværende hæfte. Formål Det overordnede formål med projektet er at udvikle en metode, der kan bruges til at skelne mellem flade- og punktkilder i et konkret tilfælde af en forurenet grundvandsboring med pesticider (fx indvindings- el. moniteringsboring). Formålet med nærværende hæfte, er at beskrive og formidle projektet i en kortere version. Hvem er aktører og målgruppe? Målgruppen er alle aktører, der arbejder med pesticidforurenet grundvand. Miljøstyrelsen: Godkendelse og regulering af pesticider i henhold til kemikalieloven Naturstyrelsen: Vurdering af grundvandets tilstand i forhold til vandplanerne samt varetagelse af den statslige grundvandskortlægning NaturErhvervsstyrelsen: Udvælgelse af landbrug til kommunernes krydsoverenstemmelseskontrol (KO) samt behandling af indberettede overtrædelser af KO Regionerne: Kortlægning og håndtering af gamle pesticidpunktkilder i henhold til jordforureningsloven Kommunerne: Tilsynsmyndighed, ansvarlig for indvindingstilladelser og udarbejdelse af indsatsplaner Vandforsyningerne: Levering af drikkevand, som skal overholde fastsatte drikkevandskvalitetskriterier 4 Skelnen mellem pesticidkilder

5 Projektets dele 1: Viden om pesticidforbrug, håndtering og regulering Der er lavet en opsamling på forbruget og anvendelsesmønstre af pesticider i Danmark over årene. 2: Fund-databaser Der er opstillet to databaser, der samler analysedata fra regioners og tidligere amters undersøgelser af pesticidpunktkilder samt moniteringsdata fra GEUS JUPITER database. 3: Statistisk analyse af fund Der er udført en statistisk analyse, hvor de forskellige fund sammenlignes med fokus på koncentrationsniveauer og forekomst samt antal stoffer. 4: Modellering Der er udført modellering af pesticidgennembrud til grundvandet, hvor parametre som pesticidtype, boringstype, kildetype m.m. varieres for derigennem at vise, hvad de enkelte parametre betyder for koncentrationer i nedstrøms boringer. Indhold og afgrænsning Den udviklede metode sammenstiller essensen af resultaterne fra de enkelte delaktiviteter på tværs og sætter den ind i et anvendelsesmæssigt perspektiv for at svare på spørgsmålet: hvordan kan man ud fra fund i en moniterings- eller vandforsyningsboring vurdere, om fundet skyldes en fladekilde eller en punktkilde? Da der ikke findes én simpel metode til dette, er der i stedet tale om en række indikatorer, der kan kombineres afhængig af datagrundlaget. Metoden er primært udviklet i forhold til vurdering af en konstateret forurening i en enkelt boring, men kan i et vist omfang også anvendes på større datasæt som omfatter et større område med flere boringer. Dette kræver dog overvejelser om tolkning og anvendelse af resultater. Nærværende hæfte indeholder en beskrivelse af forskellene mellem flade- og punktkilder. Herefter beskrives projektets baggrundsdata samt udviklingen i salg og håndtering af pesticider gennem årene. Så præsenteres de 11 indikatorer og hvilke forudsætninger, der gælder for deres anvendelse. Efterfølgende fremlægges nogle af de vigtigste enkeltresultater, som indikatorerne bygger på, og der gives eksempler på anvendelsen af indikatorerne. Hæftet afsluttes med inspiration til indsamling af supplerende viden. Vil du vide mere? Hæftet er en kortfattet sammenskrivning af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr fra 2013 Skelnen mellem pesticidkilder. I selve miljøprojektet er alle fire delaktiviteter detaljeret beskrevet i appendix, og i disse beskrives forudsætninger, begrænsninger, undtagelsestilfælde m.m. i detaljer. Sammenstillingen af konklusionerne og udpegningen af de 11 indikatorer er beskrevet i projektets hoveddel, hvor årsager til de observerede forskelle mellem de forskellige datasæt desuden diskuteres. Endelig findes to elektroniske bilag i form af funddatabaser for hhv. JUPITER og regionernes punktkildeundersøgelser. Databaserne og de øvrige publikationer kan findes på Skelnen mellem pesticidkilder 5

6 Definitioner Flade- og punktkilder Fladekilder er karakteriseret ved lave koncentrationer over større arealer. Fladekilder kan også beskrives som den jordbrugsmæssige spredning af pesticider. Dette er typisk på landbrugsarealer, hvor pesticiderne spredes over store arealer i fortyndede koncentrationer. Derudover foregår der også spredning af pesticider bl.a. i private haver, på golfbaner og langs jernbaner. Fladekilder giver anledning til en bred fane med aftagende koncentrationer over dybden. Imellem disse to typer kilder findes en række kildetyper; for eksempel mange små punktkilder i et samlet område, der, når de udvaskes til grundvandet, får fladekildelignende karakter, eller fx linjekilder, der opstår som følge af sprøjtning langs jernbaner, vejarealer, sti- og gangarealer m.v. Billedet gøres endnu mere komplekst af, at der kan forekomme udvaskning fra både fladekilder og punktkilder, som samlet kan påvirke fx en nærliggende indvindingsboring. Moniteringsboring Dybde Punktkilder er karakteriseret ved høje koncentrationer på små arealer. De kan opstå, hvor håndtering, spild eller bortskaffelse af pesticider har fundet sted. Det kan være oplag, hvor der kan være risiko for spild eller områder, hvor der foretages påfyldning, rengøring og vask af sprøjteudstyr som kan have forårsaget udledning af koncentrerede mængder af pesticider direkte til jorden, f.eks. gamle vaskepladser. Spredningsveje fra disse punktkilder kan være brønde og drænsystemer samt direkte nedsivning, der gør, at forureningen med pesticider kan sprede sig til større områder. Forureningsfanen fra en punktkilde vil ofte være smal og er således karakteriseret ved store koncentrationsgradienter horisontalt og vertikalt gennem grundvandsmagasinet. Høj inputkoncentration Lav inputkoncentration Længde Moniteringsboring Høj Mellem Lav Høj Andre relevante definitioner En prøve: er en enkelt vandprøve udtaget på et givent tidspunkt og fra et givet indtag/filter i en boring. Et indtag: er det interval, hvorfra vandet strømmer ind i en boring, og hvorfra der er udtaget en separat vandprøve. Der kan være flere indtag i samme boring, typisk karakteriseret ved, at de har hver sit filternummer. I forureningsundersøgelserne betegnes et indtag også som et filter. Et fund svarer til en analyse, hvor der er konstateret et pesticid med koncentrationer over detektionsgrænsen. Detektionsgrænsen er typisk 0,01 μg/l for pesticider og metabolitter, men har varieret gennem tiden samt i forhold til de enkelte pesticider. Kvalitetskrav og -kriterier: Vandkvalitetskrav for pesticider til drikkevand er fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, mens grundvandskvalitetskriteriet er fastsat i Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. For et enkelt pesticid er kravet 0,1 μg/l og for summen af pesticider i en analyse er kravet 0,5 μg/l. Dybde Mellem Lav Længde 6 Skelnen mellem pesticidkilder

7 Datagrundlag Boringstyper og datagrundlag Grundlaget for udpegning af indikatorerne bygger på vandprøver, der er udtaget fra forskellige boringstyper. Formålet hermed har været at anvende data, der repræsenterer flade- og punktkilder. Der er forskel på, hvad vandprøverne repræsenterer afhængig af boringstypen, hvilket også er illustreret i nedenstående figur: GV-strømning i sekundært grundvand GV-strømning i primært grundvand Indvindingsboring m 3 Moniterings-/ undersøgelsesboring 0,1 m 3 0,1 m 3 Indvindingsboringer (I): Vandprøver herfra er udtaget fra boringer i drift, hvor der oppumpes store mængder vand. Dvs. blandingsvand, som kan stamme fra store oplande og mange års grundvandsdannelse. Der vil her ske en stor fortynding af evt. pesticider i en forureningsfane. Ler Sand Ler Sand Moniterings- og undersøgelsesboringer (M og U): Der udtages ofte små mængder vand og prøver herfra repræsenterer vandkemien i et bestemt punkt i magasinet på et bestemt tidspunkt. Datagrundlaget udgøres af analyseresultater fra fem datasæt, som dels stammer fra materiale fra regionerne og dels fra GEUS s Jupiter database. Der er udelukkende anvendt fund over detektionsgrænsen. Datasættene er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. Dataene repræsenterer samlet set ét datasæt, som med god sandsynlighed kan henføres til punktkilder (Punkt), ét som kan henføres til fladekilder (LOOP) og tre datasæt, som teoretisk set kan indeholde fund, som kan henføres til begge typer kilder. Pesticidgrupper De pesticider, der oftest konstateres i grundvandsovervågningen er phenoxysyrer (fx dichlorprop, MCPP, MCPA og 2,4-D), triaziner (fx atrazin, simazin og hexazinon) og andre pesticider som fx bentazon. Derudover konstateres der en række metabolitter/urenheder, hvor BAM er den hyppigst fundne metabolit (BAM s moderstoffer er dichlobenil og chlortiamid). Der kan findes yderligere oplysninger om de specifikke pesticider, herunder bl.a. fysiske og kemiske egenskaber samt nedbrydningsveje i Pesticiddatabasen, som findes på Data Beskrivelse Type* GRUMO LOOP Grundvandsdelen af det nationale overvågningsprogram. Boringerne er typisk i landområder dækkende hele landet. Landovervågningsprogrammets grundvandsdel, der er en del af det nationale overvågningsprogram. Boringer er placeret i højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker. Der er ikke udtaget pesticidanalyser i LOOP efter Derfor er dette datasæt i et vist omfang suppleret med data fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP, som kun indeholder pesticider, der anvendes i dag. M M BK Analyser fra aktive indvindingsboringer i forbindelse med boringskontrollen, I AA Andre analyser fra Jupiter, fx små private vandforsyningsanlæg, nedlagte vandværksboringer, forureningsundersøgelser. I, M og U Punkt Resultater fra 46 undersøgelser af pesticidpunktkilder. M og U * I = Indvindingsboring, M = Moniteringsboring, U = Undersøgelsesboring Skelnen mellem pesticidkilder 7

8 Salg og håndtering Salg Udviklingen i markedet for pesticider har sammen med udvikling af selve måden at håndtere pesticider på bevirket, at salget af pesticider har varieret meget igennem årene. Siden 1956 er der foretaget en registrering af salget, som viser, at der har været anvendt mere end 500 forskellige pesticider i Danmark. I forhold til påvirkning af grundvandsressourcen viser overvågningen, at det ofte er herbicider, der konstateres i grundvandet. Den del, der sælges til landbrugsmæssig anvendelse har ligget på 80-98% af det samlede salg af herbicider. Nedenstående figur viser udviklingen i salget af herbicider samt udviklingen for de væsentligste stofgrupper. Frem til 1980 erne har der været en stor stigning i salget af herbicider. Det efterfølgende fald i salget skyldes bl.a. indførelsen af stoffer, som er mere effektive i forhold til deres vægt (minimidler). Et pesticid som fx dichlorprop har været dominerende fra det kom på markedet i 1968, hvor det har været oppe på at udgøre en tredjedel af salget af herbicider i I nyere tid har det været glyphosat, som har udgjort den største del af salget. I 2006 blev der anvendt glyphosat svarende til ca. 45 % af det danske landbrugs anvendte mængde herbicider. Udover de registrerede solgte mængder pesticider, har der været sager, hvor der har foregået ulovlig import af pesticider. Mængden er dog ikke kendt, og derfor ikke medtaget i opgørelserne i dette projekt. Håndtering og regulering af pesticider I dag er længden af sprøjtesæsonen præget af, at en stor del af alle afgrøder sås om efteråret og at ukrudtsbekæmpelse foretages bedst i disse afgrøder om efteråret. Sprøjtesæsonen strækker sig således over ca. 9 måneder om året, som dog er afhængig af vejrforholdene. Frem til 1960 erne blev der kun sået vårafgrøder og ellers tilsåning med græs den resterende del af året. I løbet af 1980 erne og 1990 erne skete der et skift fra udelukkende dyrkning af vårafgrøder til dyrkning af flere vinterafgrøder. Udviklingen i sprøjteteknikker har haft en vis betydning for, hvilke midler, der har været anvendt. Da det i starten af 1970 erne blev muligt at præcisionssprøjte især inden for frugtavl, skete der her en stigning i forbruget af bl.a. MCPP. De første sprøjteteknikker var endvidere afhængige af adgangen til vand, mens de lidt senere teknikker gjorde det muligt med transport over større afstande. Samlet salg herbider samt udvalgte stoffer og stofgrupper tons aktivstof Total salg phenoxysyrer Total salg triaziner Total salg af bentazon Total salg af glyphosat Total salg af herbicider 8 Skelnen mellem pesticidkilder

9 I 1960 erne udsendte Landbrugsministeriet de første vejledninger vedrørende håndtering af pesticider, herunder opbevaring af pesticider og bortskaffelse af emballage og pesticidrester. På dette tidspunkt blev det anbefalet at bortskaffelse skete ved nedgravning. Siden 1976 har bortskaffelse og deponering af pesticider været reguleret som farligt affald. Det er dog først i 1987 at det blev indskærpet, at ikke brændbar emballage ikke længere må graves ned, men skal afleveres til kommunernes modtagerstation sammen med eventuelle pesticidrester. I 1966 kom der ligeledes den første vejledning omkring rengøring af sprøjterne. Sprøjterne skulle gennemskylles med rigeligt vand. Skyllevandet måtte ikke ledes til kloak, dræn, gadekær eller vandløb og det blev anbefalet ikke at anvende samme sted for udtømning af skyllevand. I 2009 udsendte Miljøstyrelsen en bekendtgørelse, som stillede krav om, at påfyldning og vask skulle ske på en vaskeplads med opsamling af vaskevand eller på et areal, der i forvejen bekæmpes med det samme middel. Den første nationale handleplan inden for pesticidområdet blev introduceret i 1986, hvor målet bl.a. var en halvering af forbruget. Handleplanen førte også til, at Miljøstyrelsen i 1996 havde revurderet 209 pesticider, hvoraf 29 blev forbudt eller strengere reguleret. I perioden frem til 2009 kom der yderligere to handleplaner bl.a. mhp. reguleringen af pesticiderne. Alle tre handleplaner har fulgt frivillighedsprincippet. Regeringen vedtog i 2013 en sprøjtemiddelstrategi, hvor målet var at reducere sprøjtemidlernes belastning af natur og miljø med 40 % frem til udgangen af Strategien indeholder bl.a. en ændring af pesticidafgiften, der gør, at de mest belastende midler bliver dyrere, skærpet kontrol og en ændret godkendelsesordning. Skelnen mellem pesticidkilder 9

10 Indikatorer til at skelne mellem fladekilder og punktkilder Hvordan kan indikatorerne anvendes? Der er opstillet 11 indikatorer, der peger på hhv. en fladekilde eller en punktkilde som sandsynlig årsag til en konstateret grundvandsforurening. Indikatorerne kan anvendes i forbindelse med fund i nedstrøms ikke-terrænnære boringer fx indvindingsboringer og moniteringsboringer. Indikatorerne kan ikke som udgangspunkt anvendes på fund i undersøgelsesboringer i forbindelse med forureningsundersøgelser på selve punktkildelokaliteterne. For at gøre metoden så anvendelsesorienteret som muligt, er konklusionerne fra de bagvedliggende delaktiviteter skærpet og til tider forenklet, og undtagelsestilfælde har fået mindre vægt. Det anbefales, at metoden anvendes som et første kvalificeret bud på en kildeårsag, men at denne vurdering efterfølgende suppleres med en generel vurdering i forhold til fx (hydro)geologi, filterplacering, boringstilstand, arealanvendelse osv. Indikatorerne er kun illustreret som en JA -test, hvilket betyder, at et NEJ ikke medfører det modsatte udsagn. Det anbefales at alle 11 indikatorer gennemgås ved en vurdering af et fund. Indikatorerne er ikke rangordnet, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antal af JA er på en kildetype og sikkerhed for om vurderingen er rigtig. Samme boring kan godt være påvirket samtidig af både en flade- og punktkilde. Nogle indikatorer kan anvendes hvis man har funddata fra en enkelt analyse, mens andre kræver fund i flere analyser. Flere analyser kan fx være en tidsserie for fund i samme boring, eller det kan være samtidige analyser med fund i nærtliggende boringer og filtre. Også informationer om analyser uden fund har stor værdi for vurderingerne. Særlige forhold gør sig gældende i forhold til metabolitten BAM. BAM kan pga. moderstoffernes anvendelsesmønstre findes i højere koncentrationer end de øvrige stoffer, selvom der ikke er tale om en punktkilde. Hvis BAM er det eneste stof tilstede, er der derfor sandsynligvis ikke tale om en punktkilde, selvom nogle af de andre indikatorer peger herpå. På side er beskreveet det faglige grundlag for indikatorerne og på side er vist eksempler på anvendelse af indikatorerne. 10 Skelnen mellem pesticidkilder

11 Fund i flere analyserede vandprøver Fund i en enkelt analyseret vandprøve FLADE FLADE FLADE FLADE Tilstedeværelse af mange stoffer (mindst 4 stoffer > detektionsgrænsen) og/eller mindst 2 stoffer > grundvandskvalitetskriteriet Fund i høje koncentrationer (mindst 1 stof > 1 μg/l) Kun BAM og kun i lave koncentrationer (max konc: 0,1 μg/l) Lave koncentrationer af alle stoffer (max konc: 0,05 μg/l) Høj andel af metabolitter (dog ikke phenoxysyre-metabolitter) Samme stof genfindes men i varierende koncentrationer (> en størrelsesorden) Stor variation i hvilke stoffer, der findes over tid Stejl gennembrudskurve for enkeltstof (mindst ca. 0,01 μg/l/år) Flere fund af phenoxysyrer (moderstoffer og/eller metabolitter og urenheder) > 0,1 μg/l Horisontal variation i koncentration af samme stof/stoffer i dybe boringer (>10 m) placeret inden for 100m PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT Forekomst af et stof i en indvindingsboring, der ikke forekommer i mere terrænnære boringer (Boringerne skal være i hydraulisk kontakt) PUNKT Skelnen mellem pesticidkilder 11

12 Grundlag for indikatorer Fundprocenter i boringstyper Det er opgjort i hvor mange grundvandsanalyser, der er fundet pesticider over hhv. 0,01 μg/l (som i mange tilfælde svarer til detektionsgrænsen) og 0,1 μg/l, der svarer til grundvandskvalitetskriteriet for enkeltstoffer. Langt de højeste fundprocenter træffes i analyser fra punktkilderne, hvilket skyldes, at de fleste boringer er undersøgelsesboringer, som er placeret ud fra en vurdering af, hvor pesticiderne højst sandsynligt er. Faktisk er fundprocenten for punktkilder meget tæt på 100 %. Dette var også resultatet af en erfaringsopsamling på 123 amtslige undersøgelser af pesticidpunktkilder (udført i 2002 af det daværende Amternes Videncenter for Jordforurening). Samlet set viser det, at der konstateres pesticider på stort set alle de potentielle punktkilder, man har undersøgt indtil nu. ikke er så stor. Af tabellen fremgår også, at antallet af analyser er meget forskellig i datasættene. Antal stoffer En meget tydelig forskel mellem datasættene fremstod, da antallet af fundne stoffer i samme analyse blev talt. Mens der i fladekildedatasættet (LOOP) i langt overvejende grad sås meget få stoffer, optrådte der hyppigt mange stoffer samtidigt i punktkildedatasættet. Nedenstående figur viser antal stoffer over grundvandskvalitetskriteriet, og samme konklusion var gældende for antal stoffer over detektionsgrænsen. 100% 80% Hyppighed for antal stoffer over grundvandskvalitetskriteriet i en analyse LOOP-boringer Punktkilder I de øvrige datasæt (fladekildedatasættet LOOP, vandværkernes boringskontrol BK og grundvandsovervågningen GRUMO) er fundprocenterne lavere men dog stadig høje. Det er dog markant, at andelen af analyser med fund over kvalitetskriteriet, 60% 40% 20% 0% >7 Antal pesticider > 0,1 µg/l Datasæt Antal analyser Andel analyser i % Antal 0,01 μg/l 0,1 μg/l 0,01 μg/l 0,1 μg/l LOOP ,4 5,3 BK ,2 4,6 GRUMO ,6 8,9 Punktkilder ,3 81,4 12 Skelnen mellem pesticidkilder

13 Stoffer Der er markant forskel på hvilke stoffer/stofgrupper, der optræder over detektionsgrænsen i de forskellige boringstyper. Selvom fordelingerne er præget af hvor mange analyser, der er foretaget i de forskellige datasæt, kan fordelingerne alligevel bruges til at indikere kildetypen (fx er der i BK datasættet mange analyser alene for BAM, idet mange vandværker har foretaget ekstraanalyser i boringer, hvor dette stof er blevet påvist). Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem mængden af pesticider der er anvendt (illustreret ved salget, se side 8) og fundandelene. Fx er der store fundandele for både triazinerne og BAM, men hverken triaziner eller BAM s moderstoffer (ikke vist på figuren) har domineret pesticidanvendelsen. BAM, der dominerer fundene i vandværksboringer, ses at optræde sjældent i såvel fladekildedatasættet (LOOP) og punktkildedatasættet. Dermed underbygges hypotesen om, at den hyppigste kilde til BAM-forurening er anvendelse af moderstoffet på gårdspladser, i byområder osv. I Miljøstyrelsens miljøprojekter nr. 732 og 1000 fra hhv og 2005 kan der læses mere om kilderne til BAM og BAM s spredningsmønstre i grundvandet. Fund af pesticider ved punktkilder 13% Fund af pesticider i LOOP-boringer 19% Phenoxysyrer (inkl. metabolitter/urenheder) optræder meget hyppigt i punktkildedatasættet men til gengæld sjældent i fladekildedatasættet (LOOP). Phenoxysyrer er desuden den pesticidgruppe, der optræder hyppigst på lossepladser, hvilket sandsynligvis skyldes, at phenoxysyrer er svært nedbrydelige under de anaerobe forhold, der ofte findes nær lossepladser. For de øvrige stoffer er der ikke markant nok forskel mellem hyppighederne i datasættene til at indikere kildetype. Også fordelingen af moderstoffer og metabolitter/ urenheder viser sig forskellig i boringstyperne (BAM, der er en metabolit, blev dog taget ud af datasættet i denne analyse, for ikke at overdøve billedet for de øvrige stoffer). Hvis der ses på analyser med fund af et eller flere stoffer > 0,1 μg/l, viser det sig, at metabolitterne udgør den største andel ved fladekilderne, mens moderstofferne dominerede punktkildedatasættet (figuren nedenfor illustrerer fordelingen af antallet af analyser med fund > 0,1 μg/l vist som procent af henholdsvis metabolitter og moderstoffer i hver af boringstyperne). Undtaget herfra er dog metabolitter/urenheder fra phenoxysyrer, som findes hyppigst i punktkildedatasættet. Når en nedstrøms boring vurderes i forhold til fordeling af moderstoffer/metabolitter skal det medtages i vurderingen, at der under transporten fra en punktkilde til en nedstrøms boring kan ske nedbrydning, og dermed en øget forekomst af metabolitter. 7% 33% 10% 7% 4% 100% Fordeling af moderstoffer og metabolitter i fund > 0,1 µg/l 37% 8% 62% 75% Fund af pesticider i GRUMO-boringer 50% Fund af pesticider i BKboringer 4% 2% 15% 14% 5% 11% 48% 25% 0% LOOP-boringer Fund af metabolitter 0,1 µg/l Punktkilder Fund af moderstoffer 0,1 µg/l 65% 25% 11% Triaziner Phenoxysyrer BAM Bentazon Andre Skelnen mellem pesticidkilder 13

14 Koncentrationsniveau Ses der på hyppigheden for max-koncentrationer i de forskellige datasæt, er det ikke overraskende, at der i fladekildedatasættet (LOOP) hyppigst optræder lave koncentrationer (<0,05 μg/l), mens der i punktkildedatasættet hyppigst optræder høje koncentrationer (>1 μg/l). Det viser sig imidlertid også, at der mellem disse to koncentrationsniveauer ikke er markant forskel mellem datasættene. Hertil kommer, at en punktkildekoncentration vil fortyndes meget mere under transporten til en moniteringseller indvindingsboring end en fladekildekoncentration vil. Det er dermed vanskeligt at argumentere for, at lave koncentrationer med sikkerhed skyldes fladeforurening. Hvis koncentrationen er meget lav (< 0,05 μg/l), er der dog en god sandsynlighed for at årsagen er en fladekilde. Rumlig variation Koncentrationsfordelingerne i et grundvandsmagasin under/nedstrøms hhv. en fladekilde og en punktkilde vil se meget forskellig ud. Dette mønster kan anvendes, hvis man har flere boringer/filtre tæt på hinanden. Hvis fx to nærtliggende filtre, placeret i samme magasin og samme dybde, viser meget forskellig koncentration kan det bedst forklares ved en punktkilde, da de horisontale variationer under en fladekilde vil være minimale. Hvis påvirkningen skyldes en fladekilde vil man forvente aftagende koncentrationer med dybden. Men hvis det modsatte observeres, kan det skyldes en punktkilde. Hyppighed for maxkoncentrationsintervaller Fladekilde Hyppighed i % for maxkoncentration 30% LOOP-boringer Punktkilder 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0,01 0, Maxkoncentrationer i enkeltanalyser (µg/l) Dybde Punktkilde Høj Mellem Lav Dybde Boring Længde 14 Skelnen mellem pesticidkilder

15 Tidslig variation Modelsimuleringer viste, at gennembrudskurverne for påvirkning fra hhv. en fladekilde og en punktkilde var forskellige. I simuleringerne blev pesticiderne tilført modellen på grundvandsspejlet, så fokus i modelleringen er på mekanismerne i grundvandet. Det betyder, at de komplicerede processer, der forekommer i den umættede zone, bypasses i modelleringen. Mens gennembrudskurverne fra en fladekilde vil være udjævnet, ses et stejlere gennembrud fra en punktkilde. Simuleringerne viste også, at for stoffer, der ikke anvendes længere, vil udvaskningen fra fladekilder ske langt hurtigere end fra punktkilder, idet punktkilden sandsynligvis vil vedvare med at eksistere i mange år frem. Det skal bemærkes, at geologi og hydrogeologi samt stofegenskaberne betyder meget for det nøjagtige forløb af gennembrudskurverne for både fladekilder og punktkilder. Den viste figur er resultatet af en simulering af et pesticid, der hverken sorberes eller nedbrydes, i en homogen akvifer. I appendix til projektrapporten er vist kurver, hvor disse forhold er varieret. Variationer i strømningsretning i grundvandsmagasinet vil heller ikke betyde meget for koncentrationerne i grundvandsmagasinet hvis kilden er en fladekilde, da de horisontale variationer er minimale. Derimod vil selv små ændringer i strømningsretning kunne betyde, at et filter ændrer sig fra at stå centralt i en forureningsfane fra en punktkilde til at stå på kanten eller helt uden for fanen. Dette vil medføre store tidslige koncentrationsvariationer. Store tidslige forskelle over lange perioder i hvilke stoffer, der optræder, kan dog bedst forklares ved fladekilder. 1 år Ved vandspejl Koncentration Punktkilde Moniteringsboring, ca. 2 m u.t. Moniteringsboring, ca. 10 m u.t. Start Stop Fladekilde Indvindingsboring, ca. 30 m u.t. For fladekilder vil variation i anvendelse af pesticider mellem og over året betyde væsentlige forskelle i inputkoncentration. Det viser sig imidlertid at denne variation meget hurtigt dæmpes ved transporten ned gennem magasinet som følge af den omfattende dispersion Skelnen mellem pesticidkilder 15

16 Eksempler Eksempler på indikatorer på en fladekilde En tidsserie giver et godt datagrundlag til vurdering af, hvorvidt fund kan henføres til en flade- eller punktkilde. Nedenstående tidsserie, som stammer fra en moniteringsboring, viser fund af flere stoffer med koncentrationer på mindre end 0,05 μg/l. Sammenholdes dette med den store variation i fund af de forskellige stoffer samt ingen fund af phenoxysyrer, er der her tre indikatorer på en fladekilde. Området, hvor boringen er placeret, er præget af en del mindre landbrug, der hovedsageligt dyrker grøntsager og derfor formodes at have en vaskeplads. Denne boring er dog placeret i en betydelig afstand fra gårdene, hvormed en påvirkning fra punktkilderne herfra ikke vurderes sandsynlig. Dermed vurderes boringen udelukkende at indeholde bidrag fra fladekilder ud fra den geografiske beskrivelse af området. 0,05 0,04 Eksempel på indikation på en fladekilde Eksempler på indikatorer på en punktkilde Der er konstateret fund med en række forskellige stoffer i nedenstående moniteringsboring. Koncentration µg/l 0,03 0,02 0,01 1,5 1,2 Eksempel på indikation på en punktkilde Enkeltstof > 1 µg/l Glyphosat Desethylatrazin Desisopropyatrazin 4-Nitrophenol DEIA Prøve udtaget Koncentration µg/l 0,9 0,6 0,3 5 stoffer over detektionsgrænsen 2 stoffer over kvalitetskriteriet Der kan dog også være situationer, hvor der ikke er data fra en længere tidsserie, men tale om vurdering af enkeltfund. I nedenstående figur er der rammet to enkeltfund ind, som begge kan indikere påvirkning fra en nærliggende fladekilde. Der er konstateret indhold af BAM, som ligger under 0,1 μg/l og de øvrige enkeltstoffer er mindre end 0,05 μg/l. Samlet set indikerer hele tidsserien også, at fundene sandsynligvis kan henføres til en fladekilde. Koncentration µg/l 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Eksempel på indikation på en fladekilde BAM < 0,1 µg/l og øvrige stoffer under 0,05 µg/l Trichloreddikesyre (TCA) BAM Dichlobenil DEIA Prøve udtaget Bentazon Desisopropyatrazin Desethylatrazin BAM DEIA Prøve udtaget Her er det både enkeltfund samt den samlede tidsserie, der kan indikere påvirkning fra en punktkilde. I 1998 er der fund af ét stof med en koncentration større end 1,0 μg/l. Senere i 2007, er der fund af op til fem stoffer over detektionsgrænsen, hvoraf to af stofferne ligger over grundvandskvalitetskriteriet. Derudover genfindes de samme stoffer i varierende koncentrationer. Endelig viser hele tidsserien, at der forekommer et forholdsvis højt indhold af bentazon, som ligger stabilt i den sidste ende af tidsserien, som kan være tegn på et gennembrud fra en stabil forureningsfane. De lave indhold af nedbrydningsprodukterne fra triaziner kan være påvirkning fra en fladekilde. Det vil sige, at udover, at der er flere indikationer på, at denne boring er påvirket af en punktkilde, kan der således også være en mindre påvirkning fra en fladekilde. 16 Skelnen mellem pesticidkilder

17 Fund af phenoxysyrer i koncentrationer over grundvandskvalitetskriteriet kan indikere påvirkning fra en punktkilde. Nedenstående fund i en tidligere indvindingsboring er et eksempel herpå. Koncentration µg/l 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 Eksempel på indikation på en punktkilde CPP Dichlorprop Gennembrudskurve Tidsserien viser endvidere en udvikling i koncentrationen af dichlorprop, som antyder en stejl gennembrudskurve fra det første fund i Netop en stejl kurve ved et gennembrud er en af pointerne i indikatorerne på en punktkilde. Det er sandsynligt, at der forekommer et senere fald i koncentrationerne såfremt kilden til forureningen stoppes eller afværges. Opstrøms denne boring er der efterfølgende konstateret et hotspot omkring en tidligere vaskeplads, som vurderes at være kilden til fundene i ovenstående boring. Eksempler på indikatorer på en fladekilde og punktkilde Der kan være fund, hvor der kan være indikatorer på både en flade- og punktkilde eller tvivl om, hvilken kilde der er mest betydende. I nedenstående indvindingsboring er der konstateret indhold af phenoxysyren MCPA over grundvandskvalitetskriteriet samt mindre indhold af MCPP og BAM. Koncentration i µg/l 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Eksempel på flade- og/eller punktkilde BAM MCPA MCPP Prøve udtaget Gentagne fund med indhold af phenoxysyrer i varierende koncentrationer samt fund af to stoffer over grundvandskvalitetskriteriet kan være indikator på en punktkilde. Derudover viser en nærliggende boring udelukkende indhold af BAM i de udtagne vandprøver, hvilket kan tyde på en horisontal variation. På den anden side, er der tale om en Skelnen mellem pesticidkilder 17

18 ældre boring, hvor der kan være stor sandsynlighed for gennemtæring af forerøret samt risiko for lodret lækage pga. boremetoden på daværende tidspunkt (se også side 19). Det er således svært at afgøre, hvorvidt indholdet af phenoxysyrer skyldes påvirkning fra en punktkilde og om indholdet af BAM skyldes påvirkning fra en evt. fladekilde. Eller om den konstaterede forurening i boringen skyldes boringens aktuelle stand. Fund i en boring kan suppleres med yderligere viden, ved at indsamle data fra nærliggende boringer. Formålet er at vurdere, hvorvidt der er tegn på en horisontal eller vertikal variation, som vil kunne indikere en punktkilde. Nedenfor er vist fund i to indvindingsboringer, som ligger meget tæt på hinanden (ca. inden for 100 m). I oplandet til nedenstående to indvindingsboringer er der intensivt landbrug med stort husdyrhold, hvor korn og majs er vigtige afgrøder. Der er en meget sandet geologi, og boringerne er filtersat i samme dybde i kalken fra ca m u.t. Tidsserierne viser, at der i begge boringer konstateres fund med BAM i lave koncentrationer (<0,05 μg/l). I boringen til venstre er der generelt fund med lave koncentrationer samt et enkelt indhold af TCA på 0,2 μg/l. I boringen til højre derimod ses en stigende koncentration af bentazon med 0,009 μg/l/år over 11 år. Ud fra de opsatte indikatorer tyder det på, at boringen til højre kan være påvirket af en punktkilde pga. samme stof i varierende koncentrationer i mere end én størrelsesorden, stejl gennembrudskurve og en horisontal variation i forhold til den nærliggende boring, hvor der observeres et anderledes fundmønster. Derudover tyder det på, at begge boringer også kan være påvirket af en fladekilde på grund af de lave koncentrationer med BAM, som ligger inden for samme koncentrationsniveau i de to boringer. 0,25 0,25 Eksempel på horisontal variation 0,25 Koncentration µg/l Koncentration mg/l Koncentration mg/l 0,2 0,15 0,1 0,05 0,2 0,25 0,2 0,2 0,15 0,15 0,15 0,1 0,1 0,05 0,1 0 0, , BAM Atrazin Trichloreddikesyre (TCA) 4-Nitrophenol Bentazon 2010 Prøve udtaget Koncentration µg/l BAM Atrazin Trichloreddikesyre (TCA) 4-Nitrophenol Bentazon Prøve udtaget 18 Skelnen mellem pesticidkilder

19 Inspiration til supplerende viden Konceptuel forståelse Såfremt de opstillede indikatorer ikke er tilstrækkelige til vurdering af fund med pesticider eller der er brug for supplerende viden, er der en række oplysninger, der kan være med til at styrke konklusionerne. Opstilling af en konceptuel model for det pågældende område, vil kunne lette forståelsen af den række faktorer, der kan have indflydelse på, hvilke fund af pesticider, der konstateres i nedstrøms boringer. De elementer, der kan indgå i den konceptuelle model er: Geografisk overblik over pesticidanvendelsen i området (på marker, veje/stier, vaskepladser m.m.) herunder så vidt muligt historisk information fx ved hjælp af gamle flyfotos, sprøjtejournaler m.m. Tilstedeværelsen af lossepladser i området bør undersøges Fysisk-kemiske egenskaber for de relevante pesticider, herunder en vurdering af om der er tale om sorberende og/eller nedbrydelige pesticider under de givne forhold De geologiske og hydrogeologiske forhold herunder forekomst af lerlag, vandløb, og andre ting, der kan påvirke spredningen De eksisterende boringer i området med angivelse af hvilken type boring, der er tale om (indvindingsboring, moniteringsboring eller undersøgelsesboring) Forhold omkring en indvindingsboring Tilstanden for en aktiv indvindingsboring kan også have betydning for eventuelle fund af pesticider. Ældre boringer er ofte udført med stålforerør. Gennemtæring af sådanne forerør forventes at kunne ske efter års levetid, hvilket betyder, at der er en betydelig risiko for lækage som følge af korrosion. Derudover er det typisk for boringer udført før 1960, at der kan opstå lodrette lækager langs forerøret, da borerøret på dette tidspunkt ofte har været anvendt som forerør. Derudover kan ændrede pumperater i en indvindingsboring resultere i ændrede pesticidkoncentrationer. Det er dog vanskeligt at forudsige konsekvensen heraf. I en konceptuel model, kan forsøg med ændrede pumperater og tilhørende pesticidobservationer muligvis anvendes, til at afgøre om fundene skyldes den ene eller den anden kildetype. Undersøgelse af en potentiel punktkilde Der er tidligere udarbejdet et projekt, som havde til formål at introducere forskellige undersøgelsesstrategier samt en række metoder til arbejdet med identifikation, undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder. Der kan læses mere herom i hæftet Undersøgelse af pesticidkilder fra 2011, som kan findes her Analysedata fra de eksisterende boringer både pesticidanalyser og analyser af almen vandkemi (herunder redoxforhold) Supplerende analysedata for at opnå en tidsserie over længere tid

20 Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø

Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde?

Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 26, 2018 Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand - flade- eller punktkilde? Tuxen, Nina; Roost, Sandra; Lund Laurberg Kofoed, Julie; Aisopou, Angeliki; Binning,

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder

Skelnen mellem pesticidkilder Skelnen mellem pesticidkilder Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen %

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand

Pesticider i dansk grundvand Pesticider i dansk grundvand -kilder og handlemuligheder Indlæg på grundvands erfamøde 28. Februar 2013, Silkeborg Nina Tuxen Fund i grundvand 37 % 23 % I ca. 10 % af boringerne er grænseværdien overskredet

Læs mere

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen

Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder. Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Pesticider i dansk grundvand -punktkilder kontra fladekilder Indlæg på ATV møde d. 23. maj 2013, Odense Nina Tuxen Motivation Indhold Fund i 50 % af alle GRUMO boringer Typisk af gamle pesticider Pesticider

Læs mere

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning

Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder. Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Pesticidkilder- punktkilder og fladekilder Seniorrådgiver, geokemiker, Lærke Thorling, GEUS Hydrogeolog, Peter Madsen, Esbjerg Forsyning Skelnen mellem pesticidkilder Projekt udført for MST i 2012 Løfte

Læs mere

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder Walter Brüsch og Lærke Thorling, GEUS DANSK VAND KONFERENCE 2013 19. November 2013 Aarhus Overvågning

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne

Læs mere

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Vanddataanalysen i Region Midtjylland Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet Natur & Miljø 2019 27-05-2019 SØREN RYGAARD LENSCHOW Dagsorden Grundlæggende begreber pesticider/sprøjtemidler Flade- og punktkilder Opgaver offentlig indsats,

Læs mere

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer

Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Overvågning og VAP Resultater og udfordringer Geokemiker, seniorrådgiver, Lærke Thorling Geolog, seniorrådgiver Walter Brüsch GEUS Ny sprøjtemiddel strategi renere grundvand? ATV møde 23. maj 2013 Overvågning

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013 Skelnen mellem pesticidkilder Miljøprojekt nr. 152, 213 Titel: Skelnen mellem pesticidkilder Redaktion: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 0 4 / 1 0 8 Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013 Skelnen mellem pesticidkilder Miljøprojekt nr. 152, 213 Titel: Skelnen mellem pesticidkilder Redaktion: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Læs mere

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning Dokumentation for følsomhed for pesticider Landskonsulent Poul Henning Petersen Har kommunen tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for, at de pågældende områder er følsomme for pesticider? Ingen videnskabelig

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering

Læs mere

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter

Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter Walter Brüsch GEUS Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher?

Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher? Fund af pesticider på kortlagte lokaliteter 2007-2015. - Hvilke stoffer finder vi på hvilke brancher? Vingsted den 7. marts 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Vintermøde ATV 9. marts 2010

Vintermøde ATV 9. marts 2010 Vintermøde ATV 9. marts 2010 Pesticider i punktkilder Landbrug / byområder - kan de overhovedet erkendes? Privat anvendelse af pesticider i byområder. + Lidt om grundvands og drikkevandsdyr Walter Brüsch

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Niels Henrik Spliid, AaU, Inst. for Agroøkologi ATV møde, Schæffergården, 18. Januar 2012 MST PESTICIDFORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI

Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard

Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser

Læs mere

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning

Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Hvad har vi lært af 25 års Grundvandsovervågning Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Hvad er nødvendig grundvandsbeskyttelse?

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).

Miljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S). Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler

15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler 15 års udvikling af grundvandsforurening med ukrudtsmidler i moræneler Ved sammenligning med målinger foretaget for 15 år siden viser den nye undersøgelse, at ukrudtsmidlet MCPA optræder med uændret høj

Læs mere

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Geus udarbejder et forståelsesnotat 2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen

Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Data, statistik og resultater i Grundvandsovervågningen Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Effektivt Landbrug, 1. dec., 215 skræmt

Læs mere

Region Sjællands pesticidindsats

Region Sjællands pesticidindsats Region Sjællands pesticidindsats ATV Vingsted 7/3-2017 Nanette Schouw & Stella Agger Udtræk fra den nationale database, Jupiter, GEUS, januar 2016 6.477 boringer i Region Sjælland - Pesticidfund i ca.

Læs mere

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen

Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Pesticider i grundvandet Tilstand og udvikling Anders R. Johnsen Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Pesticid-fund i grundvandsovervågningen GRUMO

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:

Læs mere

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND

ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND ATV-MØDE NR. 66 FOREKOMST AF CHLORIDAZON OG NEDBRYDNINGSPRODUKTER VED PESTICIDPUNKTKILDER NYE UDFORDRINGER I DET ÅBNE LAND Odense 31. maj 2016 Søren Rygaard Lenschow NIRAS A/S AGENDA Hvad er en pesticid

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 6

GEUS-NOTAT Side 1 af 6 Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune.

Bemærkning nr. 1: Den generelle status for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er væsentligt bedre, end beskrevet i notatet fra Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommune Att. Funktionsleder Hans Brok-Brandi CC til Geolog Carsten Vigen Hansen og geolog Lone Kildal Møller fra Skanderborg Kommune, Og sekretariatschef Helge Kjær-Sørensen fra Landboforeningen

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND

OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND OPSPORING AF PUNKTKILDER I DET ÅBNE LAND ATV Vintermøde 2013 1 Niels Koch Jesper Jensen Jørn K. Pedersen Tove Svendsen Disposition Disposition 1. Baggrund og formål 2. Kildeopsporing og hvordan er undersøgelserne

Læs mere

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d

Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning. Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d Pesticidforurening på en maskinstation med egen vandforsyning Glennie Olsen, Miljø & Byggesag Roskilde Kommune Envina årsmøde d. 3.- 4. oktober 2018 Disposition Præsentation af lokaliteten: - Forureningskilder

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen

nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen nyt billede: x 190,5 mm ndsættelse, på billedet det bagerst. t gamle foto Pesticidindsatsen Kontorchef Lea Frimann Hansen Historik godkendelsesordning 1979 Bekæmpelsesmidler skal godkendes før salg. Klager

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 8. juni 2018 Stillet af: Peter Westermann Besvarelse udsendt den: 25. juni 2018. Center for Regional Udvikling POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 38 66 50 00 Direkte 38605545 Web www.regionh.dk Dato:25. juni 2018 Spørgsmål nr.: 095-18 Dato: 8. juni 2018 Stillet

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling

Sammenfatning Grundvand Status og udvikling Sammenfatning Grundvand Status og udvikling 1989 2016 GEUS 2018 Redaktør: Lærke Thorling Forfattere: Lærke Thorling Claus Ditlefsen Vibeke Ernstsen Birgitte Hansen Anders R. Johnsen Lars Troldborg Dato

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg I bekendtgørelse nr. 292 af 26. marts 2014 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foretages følgende

Læs mere

Desphenyl-chloridazon

Desphenyl-chloridazon Desphenyl-chloridazon Generel info om chloridazon og nedbrydningsprodukter Søren Rygaard Lenschow ATV Vintermøde 6. MARTS 2018 Dagsorden Kemi og egenskaber Anvendelse og forbrug Status fund af desphenyl-chloridazon

Læs mere

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE

RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE RISIKOVURDERING AF EN PESTICIDFORURENING VED EN GAMMEL FRUGTPLANTAGE Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech ApS Seniorforsker Niels Henrik Spliid, Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder Søren Rygaard Lenschow 06-03-2019 Partnere Region Midtjylland Frede Busk Sørensen og Flemming Jørgensen Århus Universitet NIRAS Søren Bjørn

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Sag 1 Pesticider i et dansk opland

Sag 1 Pesticider i et dansk opland Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten?

Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Grundvand hvordan overvåger vi kvaliteten? Fokus på GEUS rolle Claus Kjøller Statsgeolog Geokemisk Afdeling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger?

N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? N-reduktion og nitrat i grundvand Hvad viser målinger? Lærke Thorling Seniorrådgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ATV møde: Ny kvælstofregulering

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER

AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER AFPRØVNING AF GRUNDRISK RISIKOVURDERING PESTICID-PUNKTKILDER Gitte Lemming Søndergaard ATV Vintermøde 6-3-219 TEKNOLOGIUDVIKLINGSPROJEKT Følgegruppe Region Sjælland (Projektholder): Nanette Schouw, Henrik

Læs mere

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen,

TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen, Nina Tuxen, vancerede oxidationsprocesser il behandling af pesticidforurenet rundvand TV- Vintermøde, den 11. marts 2014 harlotte Schmidt, TREFOR og Tove Svendsen, Region Syddanmark aterina Tsitonaki, Kresten Andersen,

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg BEK nr 948 af 22/08/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4601-00413 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018

Danmarks Naturfredningsforening. EnviNa 3. oktober 2018 Danmarks Naturfredningsforening EnviNa 3. oktober 2018 -problematikken omkring nye nedbrydningsprodukter af pesticider i BK og GRUMO - Hvorfor virker MST godkendelsespraksis ikke? -Hvad skal kommunerne

Læs mere

Erfaringer fra et boringstransekt

Erfaringer fra et boringstransekt Erfaringer fra et boringstransekt Workshop Vintermøde 2018, onsdag den 7. marts Mads Møller, Katerina Tsitonaki, Bertil B. Carlson og Lars Larsen, Orbicon Nina Tuxen og Mette Munk Hansen, Region Hovedstaden

Læs mere

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?

TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af analysedata fra grundvandsovervågningen (GRUMO og LOOP) og vandværksboringer, der er indberettet til grundvandsdatabasen ved GEUS. Der er i år skelnet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar Notat Kunde Center For Miljø og Energi Projektnr. 1011722 Projekt Ressourceperson til indsatsplanlægning. Dato 2015-10-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer Ula/okj Fordeling: Pesticider i grundvandet

Læs mere

DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS?

DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS? DVV TEMALØRDAG PESTICIDER HVAD BETYDER DE FOR OS? Marlene Ullum Disposition Pesticid, fortid og nutid Pesticidstrategien 2017-21 Godkendelsesordningen Varslingssystemet (VAP) Pesticidforbruget i Danmark

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider Overvismand Hans Jørgen Whitta- Jacobsen, 26. februar 2015: Hvis vi skal holde fast i muligheden for, at vi kan drikke urenset grundvand, er det nødvendigt

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere