Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skelnen mellem pesticidkilder. Fund i grundvand flade- eller punktkilde?"

Transkript

1 Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde?

2 Skelnen mellem pesticidkilder Fund i grundvand flade- eller punktkilde? Redaktion: Miljøstyrelsen Forfattere: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon. Angelina Aisopou, Philip J. Binning, Julie Chambon og Poul L. Bjerg, DTU Miljø. Lærke Thorling, Walter Brüsch og Kim Esbensen, GEUS. Udgivelsessår: 2014 Gengivelse tilladt med tydelig kildegengivelse Illustrationer: Alle illustrationer og fotos er udarbejdet af Orbicon Internetversion: Grafisk design og tryk: insign as, Hasse Pedersen ISBN: Skelnen mellem pesticidkilder

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Definitioner 6 Datagrundlag 7 Salg og håndtering 8 Indikator til at skelne mellem flade- og punktkilder 10 Grundlag for indikatorer 12 Eksempler 16 Inspiration til supplerende viden 19 Skelnen mellem pesticidkilder 3

4 Indledning Baggrund Brugen af sprøjtemidler (pesticider) i Danmark har udviklet sig over mange år, og i takt med at vi har fået større viden om pesticiders opførsel i jorden og grundvandet, er mange af de problematiske pesticider udfaset. Vi har samtidigt fået bedre muligheder for at forebygge forurening. Pesticider udgør imidlertid stadig et problem for grundvandsressourcen og den aktuelle vandindvinding i Danmark. Det fremgår af den seneste GRUMO-rapport, at der detekteres pesticider og/eller metabolitter heraf i ca. 40 % og 25 % af hhv. GRUMO boringer og vandværkers indvindingsboringer. Der er grundlæggende to forskellige typer af kilder til forurening af grundvandet med pesticider: fladekilder, der fremkommer ved anvendelse af pesticider over store arealer og punktkilder, der fremkommer i forbindelse med selve håndteringen af pesticider (spild, gamle vaskepladser osv.). Hvorvidt der er tale om en fladekilde eller en punktkilde har både stor betydning for, hvilke tekniske handlemuligheder, der kan være relevante, samt hvilke myndigheder, der skal handle. Dette projekt tager fat i denne problemstilling om teknisk at skelne mellem flade- og punktkilder. Projektet er udført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Region Syddanmark, Orbicon, DTU Miljø og GEUS under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram for jord- og grundvandsforurening. De øvrige regioner har bidraget til udarbejdelsen af nærværende hæfte. Formål Det overordnede formål med projektet er at udvikle en metode, der kan bruges til at skelne mellem flade- og punktkilder i et konkret tilfælde af en forurenet grundvandsboring med pesticider (fx indvindings- el. moniteringsboring). Formålet med nærværende hæfte, er at beskrive og formidle projektet i en kortere version. Hvem er aktører og målgruppe? Målgruppen er alle aktører, der arbejder med pesticidforurenet grundvand. Miljøstyrelsen: Godkendelse og regulering af pesticider i henhold til kemikalieloven Naturstyrelsen: Vurdering af grundvandets tilstand i forhold til vandplanerne samt varetagelse af den statslige grundvandskortlægning NaturErhvervsstyrelsen: Udvælgelse af landbrug til kommunernes krydsoverenstemmelseskontrol (KO) samt behandling af indberettede overtrædelser af KO Regionerne: Kortlægning og håndtering af gamle pesticidpunktkilder i henhold til jordforureningsloven Kommunerne: Tilsynsmyndighed, ansvarlig for indvindingstilladelser og udarbejdelse af indsatsplaner Vandforsyningerne: Levering af drikkevand, som skal overholde fastsatte drikkevandskvalitetskriterier 4 Skelnen mellem pesticidkilder

5 Projektets dele 1: Viden om pesticidforbrug, håndtering og regulering Der er lavet en opsamling på forbruget og anvendelsesmønstre af pesticider i Danmark over årene. 2: Fund-databaser Der er opstillet to databaser, der samler analysedata fra regioners og tidligere amters undersøgelser af pesticidpunktkilder samt moniteringsdata fra GEUS JUPITER database. 3: Statistisk analyse af fund Der er udført en statistisk analyse, hvor de forskellige fund sammenlignes med fokus på koncentrationsniveauer og forekomst samt antal stoffer. 4: Modellering Der er udført modellering af pesticidgennembrud til grundvandet, hvor parametre som pesticidtype, boringstype, kildetype m.m. varieres for derigennem at vise, hvad de enkelte parametre betyder for koncentrationer i nedstrøms boringer. Indhold og afgrænsning Den udviklede metode sammenstiller essensen af resultaterne fra de enkelte delaktiviteter på tværs og sætter den ind i et anvendelsesmæssigt perspektiv for at svare på spørgsmålet: hvordan kan man ud fra fund i en moniterings- eller vandforsyningsboring vurdere, om fundet skyldes en fladekilde eller en punktkilde? Da der ikke findes én simpel metode til dette, er der i stedet tale om en række indikatorer, der kan kombineres afhængig af datagrundlaget. Metoden er primært udviklet i forhold til vurdering af en konstateret forurening i en enkelt boring, men kan i et vist omfang også anvendes på større datasæt som omfatter et større område med flere boringer. Dette kræver dog overvejelser om tolkning og anvendelse af resultater. Nærværende hæfte indeholder en beskrivelse af forskellene mellem flade- og punktkilder. Herefter beskrives projektets baggrundsdata samt udviklingen i salg og håndtering af pesticider gennem årene. Så præsenteres de 11 indikatorer og hvilke forudsætninger, der gælder for deres anvendelse. Efterfølgende fremlægges nogle af de vigtigste enkeltresultater, som indikatorerne bygger på, og der gives eksempler på anvendelsen af indikatorerne. Hæftet afsluttes med inspiration til indsamling af supplerende viden. Vil du vide mere? Hæftet er en kortfattet sammenskrivning af Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr fra 2013 Skelnen mellem pesticidkilder. I selve miljøprojektet er alle fire delaktiviteter detaljeret beskrevet i appendix, og i disse beskrives forudsætninger, begrænsninger, undtagelsestilfælde m.m. i detaljer. Sammenstillingen af konklusionerne og udpegningen af de 11 indikatorer er beskrevet i projektets hoveddel, hvor årsager til de observerede forskelle mellem de forskellige datasæt desuden diskuteres. Endelig findes to elektroniske bilag i form af funddatabaser for hhv. JUPITER og regionernes punktkildeundersøgelser. Databaserne og de øvrige publikationer kan findes på Skelnen mellem pesticidkilder 5

6 Definitioner Flade- og punktkilder Fladekilder er karakteriseret ved lave koncentrationer over større arealer. Fladekilder kan også beskrives som den jordbrugsmæssige spredning af pesticider. Dette er typisk på landbrugsarealer, hvor pesticiderne spredes over store arealer i fortyndede koncentrationer. Derudover foregår der også spredning af pesticider bl.a. i private haver, på golfbaner og langs jernbaner. Fladekilder giver anledning til en bred fane med aftagende koncentrationer over dybden. Imellem disse to typer kilder findes en række kildetyper; for eksempel mange små punktkilder i et samlet område, der, når de udvaskes til grundvandet, får fladekildelignende karakter, eller fx linjekilder, der opstår som følge af sprøjtning langs jernbaner, vejarealer, sti- og gangarealer m.v. Billedet gøres endnu mere komplekst af, at der kan forekomme udvaskning fra både fladekilder og punktkilder, som samlet kan påvirke fx en nærliggende indvindingsboring. Moniteringsboring Dybde Punktkilder er karakteriseret ved høje koncentrationer på små arealer. De kan opstå, hvor håndtering, spild eller bortskaffelse af pesticider har fundet sted. Det kan være oplag, hvor der kan være risiko for spild eller områder, hvor der foretages påfyldning, rengøring og vask af sprøjteudstyr som kan have forårsaget udledning af koncentrerede mængder af pesticider direkte til jorden, f.eks. gamle vaskepladser. Spredningsveje fra disse punktkilder kan være brønde og drænsystemer samt direkte nedsivning, der gør, at forureningen med pesticider kan sprede sig til større områder. Forureningsfanen fra en punktkilde vil ofte være smal og er således karakteriseret ved store koncentrationsgradienter horisontalt og vertikalt gennem grundvandsmagasinet. Høj inputkoncentration Lav inputkoncentration Længde Moniteringsboring Høj Mellem Lav Høj Andre relevante definitioner En prøve: er en enkelt vandprøve udtaget på et givent tidspunkt og fra et givet indtag/filter i en boring. Et indtag: er det interval, hvorfra vandet strømmer ind i en boring, og hvorfra der er udtaget en separat vandprøve. Der kan være flere indtag i samme boring, typisk karakteriseret ved, at de har hver sit filternummer. I forureningsundersøgelserne betegnes et indtag også som et filter. Et fund svarer til en analyse, hvor der er konstateret et pesticid med koncentrationer over detektionsgrænsen. Detektionsgrænsen er typisk 0,01 μg/l for pesticider og metabolitter, men har varieret gennem tiden samt i forhold til de enkelte pesticider. Kvalitetskrav og -kriterier: Vandkvalitetskrav for pesticider til drikkevand er fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, mens grundvandskvalitetskriteriet er fastsat i Miljøstyrelsens liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. For et enkelt pesticid er kravet 0,1 μg/l og for summen af pesticider i en analyse er kravet 0,5 μg/l. Dybde Mellem Lav Længde 6 Skelnen mellem pesticidkilder

7 Datagrundlag Boringstyper og datagrundlag Grundlaget for udpegning af indikatorerne bygger på vandprøver, der er udtaget fra forskellige boringstyper. Formålet hermed har været at anvende data, der repræsenterer flade- og punktkilder. Der er forskel på, hvad vandprøverne repræsenterer afhængig af boringstypen, hvilket også er illustreret i nedenstående figur: GV-strømning i sekundært grundvand GV-strømning i primært grundvand Indvindingsboring m 3 Moniterings-/ undersøgelsesboring 0,1 m 3 0,1 m 3 Indvindingsboringer (I): Vandprøver herfra er udtaget fra boringer i drift, hvor der oppumpes store mængder vand. Dvs. blandingsvand, som kan stamme fra store oplande og mange års grundvandsdannelse. Der vil her ske en stor fortynding af evt. pesticider i en forureningsfane. Ler Sand Ler Sand Moniterings- og undersøgelsesboringer (M og U): Der udtages ofte små mængder vand og prøver herfra repræsenterer vandkemien i et bestemt punkt i magasinet på et bestemt tidspunkt. Datagrundlaget udgøres af analyseresultater fra fem datasæt, som dels stammer fra materiale fra regionerne og dels fra GEUS s Jupiter database. Der er udelukkende anvendt fund over detektionsgrænsen. Datasættene er nærmere beskrevet i nedenstående tabel. Dataene repræsenterer samlet set ét datasæt, som med god sandsynlighed kan henføres til punktkilder (Punkt), ét som kan henføres til fladekilder (LOOP) og tre datasæt, som teoretisk set kan indeholde fund, som kan henføres til begge typer kilder. Pesticidgrupper De pesticider, der oftest konstateres i grundvandsovervågningen er phenoxysyrer (fx dichlorprop, MCPP, MCPA og 2,4-D), triaziner (fx atrazin, simazin og hexazinon) og andre pesticider som fx bentazon. Derudover konstateres der en række metabolitter/urenheder, hvor BAM er den hyppigst fundne metabolit (BAM s moderstoffer er dichlobenil og chlortiamid). Der kan findes yderligere oplysninger om de specifikke pesticider, herunder bl.a. fysiske og kemiske egenskaber samt nedbrydningsveje i Pesticiddatabasen, som findes på Data Beskrivelse Type* GRUMO LOOP Grundvandsdelen af det nationale overvågningsprogram. Boringerne er typisk i landområder dækkende hele landet. Landovervågningsprogrammets grundvandsdel, der er en del af det nationale overvågningsprogram. Boringer er placeret i højtliggende grundvand under konventionelt dyrkede marker. Der er ikke udtaget pesticidanalyser i LOOP efter Derfor er dette datasæt i et vist omfang suppleret med data fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand, VAP, som kun indeholder pesticider, der anvendes i dag. M M BK Analyser fra aktive indvindingsboringer i forbindelse med boringskontrollen, I AA Andre analyser fra Jupiter, fx små private vandforsyningsanlæg, nedlagte vandværksboringer, forureningsundersøgelser. I, M og U Punkt Resultater fra 46 undersøgelser af pesticidpunktkilder. M og U * I = Indvindingsboring, M = Moniteringsboring, U = Undersøgelsesboring Skelnen mellem pesticidkilder 7

8 Salg og håndtering Salg Udviklingen i markedet for pesticider har sammen med udvikling af selve måden at håndtere pesticider på bevirket, at salget af pesticider har varieret meget igennem årene. Siden 1956 er der foretaget en registrering af salget, som viser, at der har været anvendt mere end 500 forskellige pesticider i Danmark. I forhold til påvirkning af grundvandsressourcen viser overvågningen, at det ofte er herbicider, der konstateres i grundvandet. Den del, der sælges til landbrugsmæssig anvendelse har ligget på 80-98% af det samlede salg af herbicider. Nedenstående figur viser udviklingen i salget af herbicider samt udviklingen for de væsentligste stofgrupper. Frem til 1980 erne har der været en stor stigning i salget af herbicider. Det efterfølgende fald i salget skyldes bl.a. indførelsen af stoffer, som er mere effektive i forhold til deres vægt (minimidler). Et pesticid som fx dichlorprop har været dominerende fra det kom på markedet i 1968, hvor det har været oppe på at udgøre en tredjedel af salget af herbicider i I nyere tid har det været glyphosat, som har udgjort den største del af salget. I 2006 blev der anvendt glyphosat svarende til ca. 45 % af det danske landbrugs anvendte mængde herbicider. Udover de registrerede solgte mængder pesticider, har der været sager, hvor der har foregået ulovlig import af pesticider. Mængden er dog ikke kendt, og derfor ikke medtaget i opgørelserne i dette projekt. Håndtering og regulering af pesticider I dag er længden af sprøjtesæsonen præget af, at en stor del af alle afgrøder sås om efteråret og at ukrudtsbekæmpelse foretages bedst i disse afgrøder om efteråret. Sprøjtesæsonen strækker sig således over ca. 9 måneder om året, som dog er afhængig af vejrforholdene. Frem til 1960 erne blev der kun sået vårafgrøder og ellers tilsåning med græs den resterende del af året. I løbet af 1980 erne og 1990 erne skete der et skift fra udelukkende dyrkning af vårafgrøder til dyrkning af flere vinterafgrøder. Udviklingen i sprøjteteknikker har haft en vis betydning for, hvilke midler, der har været anvendt. Da det i starten af 1970 erne blev muligt at præcisionssprøjte især inden for frugtavl, skete der her en stigning i forbruget af bl.a. MCPP. De første sprøjteteknikker var endvidere afhængige af adgangen til vand, mens de lidt senere teknikker gjorde det muligt med transport over større afstande. Samlet salg herbider samt udvalgte stoffer og stofgrupper tons aktivstof Total salg phenoxysyrer Total salg triaziner Total salg af bentazon Total salg af glyphosat Total salg af herbicider 8 Skelnen mellem pesticidkilder

9 I 1960 erne udsendte Landbrugsministeriet de første vejledninger vedrørende håndtering af pesticider, herunder opbevaring af pesticider og bortskaffelse af emballage og pesticidrester. På dette tidspunkt blev det anbefalet at bortskaffelse skete ved nedgravning. Siden 1976 har bortskaffelse og deponering af pesticider været reguleret som farligt affald. Det er dog først i 1987 at det blev indskærpet, at ikke brændbar emballage ikke længere må graves ned, men skal afleveres til kommunernes modtagerstation sammen med eventuelle pesticidrester. I 1966 kom der ligeledes den første vejledning omkring rengøring af sprøjterne. Sprøjterne skulle gennemskylles med rigeligt vand. Skyllevandet måtte ikke ledes til kloak, dræn, gadekær eller vandløb og det blev anbefalet ikke at anvende samme sted for udtømning af skyllevand. I 2009 udsendte Miljøstyrelsen en bekendtgørelse, som stillede krav om, at påfyldning og vask skulle ske på en vaskeplads med opsamling af vaskevand eller på et areal, der i forvejen bekæmpes med det samme middel. Den første nationale handleplan inden for pesticidområdet blev introduceret i 1986, hvor målet bl.a. var en halvering af forbruget. Handleplanen førte også til, at Miljøstyrelsen i 1996 havde revurderet 209 pesticider, hvoraf 29 blev forbudt eller strengere reguleret. I perioden frem til 2009 kom der yderligere to handleplaner bl.a. mhp. reguleringen af pesticiderne. Alle tre handleplaner har fulgt frivillighedsprincippet. Regeringen vedtog i 2013 en sprøjtemiddelstrategi, hvor målet var at reducere sprøjtemidlernes belastning af natur og miljø med 40 % frem til udgangen af Strategien indeholder bl.a. en ændring af pesticidafgiften, der gør, at de mest belastende midler bliver dyrere, skærpet kontrol og en ændret godkendelsesordning. Skelnen mellem pesticidkilder 9

10 Indikatorer til at skelne mellem fladekilder og punktkilder Hvordan kan indikatorerne anvendes? Der er opstillet 11 indikatorer, der peger på hhv. en fladekilde eller en punktkilde som sandsynlig årsag til en konstateret grundvandsforurening. Indikatorerne kan anvendes i forbindelse med fund i nedstrøms ikke-terrænnære boringer fx indvindingsboringer og moniteringsboringer. Indikatorerne kan ikke som udgangspunkt anvendes på fund i undersøgelsesboringer i forbindelse med forureningsundersøgelser på selve punktkildelokaliteterne. For at gøre metoden så anvendelsesorienteret som muligt, er konklusionerne fra de bagvedliggende delaktiviteter skærpet og til tider forenklet, og undtagelsestilfælde har fået mindre vægt. Det anbefales, at metoden anvendes som et første kvalificeret bud på en kildeårsag, men at denne vurdering efterfølgende suppleres med en generel vurdering i forhold til fx (hydro)geologi, filterplacering, boringstilstand, arealanvendelse osv. Indikatorerne er kun illustreret som en JA -test, hvilket betyder, at et NEJ ikke medfører det modsatte udsagn. Det anbefales at alle 11 indikatorer gennemgås ved en vurdering af et fund. Indikatorerne er ikke rangordnet, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antal af JA er på en kildetype og sikkerhed for om vurderingen er rigtig. Samme boring kan godt være påvirket samtidig af både en flade- og punktkilde. Nogle indikatorer kan anvendes hvis man har funddata fra en enkelt analyse, mens andre kræver fund i flere analyser. Flere analyser kan fx være en tidsserie for fund i samme boring, eller det kan være samtidige analyser med fund i nærtliggende boringer og filtre. Også informationer om analyser uden fund har stor værdi for vurderingerne. Særlige forhold gør sig gældende i forhold til metabolitten BAM. BAM kan pga. moderstoffernes anvendelsesmønstre findes i højere koncentrationer end de øvrige stoffer, selvom der ikke er tale om en punktkilde. Hvis BAM er det eneste stof tilstede, er der derfor sandsynligvis ikke tale om en punktkilde, selvom nogle af de andre indikatorer peger herpå. På side er beskreveet det faglige grundlag for indikatorerne og på side er vist eksempler på anvendelse af indikatorerne. 10 Skelnen mellem pesticidkilder

11 Fund i flere analyserede vandprøver Fund i en enkelt analyseret vandprøve FLADE FLADE FLADE FLADE Tilstedeværelse af mange stoffer (mindst 4 stoffer > detektionsgrænsen) og/eller mindst 2 stoffer > grundvandskvalitetskriteriet Fund i høje koncentrationer (mindst 1 stof > 1 μg/l) Kun BAM og kun i lave koncentrationer (max konc: 0,1 μg/l) Lave koncentrationer af alle stoffer (max konc: 0,05 μg/l) Høj andel af metabolitter (dog ikke phenoxysyre-metabolitter) Samme stof genfindes men i varierende koncentrationer (> en størrelsesorden) Stor variation i hvilke stoffer, der findes over tid Stejl gennembrudskurve for enkeltstof (mindst ca. 0,01 μg/l/år) Flere fund af phenoxysyrer (moderstoffer og/eller metabolitter og urenheder) > 0,1 μg/l Horisontal variation i koncentration af samme stof/stoffer i dybe boringer (>10 m) placeret inden for 100m PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT PUNKT Forekomst af et stof i en indvindingsboring, der ikke forekommer i mere terrænnære boringer (Boringerne skal være i hydraulisk kontakt) PUNKT Skelnen mellem pesticidkilder 11

12 Grundlag for indikatorer Fundprocenter i boringstyper Det er opgjort i hvor mange grundvandsanalyser, der er fundet pesticider over hhv. 0,01 μg/l (som i mange tilfælde svarer til detektionsgrænsen) og 0,1 μg/l, der svarer til grundvandskvalitetskriteriet for enkeltstoffer. Langt de højeste fundprocenter træffes i analyser fra punktkilderne, hvilket skyldes, at de fleste boringer er undersøgelsesboringer, som er placeret ud fra en vurdering af, hvor pesticiderne højst sandsynligt er. Faktisk er fundprocenten for punktkilder meget tæt på 100 %. Dette var også resultatet af en erfaringsopsamling på 123 amtslige undersøgelser af pesticidpunktkilder (udført i 2002 af det daværende Amternes Videncenter for Jordforurening). Samlet set viser det, at der konstateres pesticider på stort set alle de potentielle punktkilder, man har undersøgt indtil nu. ikke er så stor. Af tabellen fremgår også, at antallet af analyser er meget forskellig i datasættene. Antal stoffer En meget tydelig forskel mellem datasættene fremstod, da antallet af fundne stoffer i samme analyse blev talt. Mens der i fladekildedatasættet (LOOP) i langt overvejende grad sås meget få stoffer, optrådte der hyppigt mange stoffer samtidigt i punktkildedatasættet. Nedenstående figur viser antal stoffer over grundvandskvalitetskriteriet, og samme konklusion var gældende for antal stoffer over detektionsgrænsen. 100% 80% Hyppighed for antal stoffer over grundvandskvalitetskriteriet i en analyse LOOP-boringer Punktkilder I de øvrige datasæt (fladekildedatasættet LOOP, vandværkernes boringskontrol BK og grundvandsovervågningen GRUMO) er fundprocenterne lavere men dog stadig høje. Det er dog markant, at andelen af analyser med fund over kvalitetskriteriet, 60% 40% 20% 0% >7 Antal pesticider > 0,1 µg/l Datasæt Antal analyser Andel analyser i % Antal 0,01 μg/l 0,1 μg/l 0,01 μg/l 0,1 μg/l LOOP ,4 5,3 BK ,2 4,6 GRUMO ,6 8,9 Punktkilder ,3 81,4 12 Skelnen mellem pesticidkilder

13 Stoffer Der er markant forskel på hvilke stoffer/stofgrupper, der optræder over detektionsgrænsen i de forskellige boringstyper. Selvom fordelingerne er præget af hvor mange analyser, der er foretaget i de forskellige datasæt, kan fordelingerne alligevel bruges til at indikere kildetypen (fx er der i BK datasættet mange analyser alene for BAM, idet mange vandværker har foretaget ekstraanalyser i boringer, hvor dette stof er blevet påvist). Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke ses nogen sammenhæng mellem mængden af pesticider der er anvendt (illustreret ved salget, se side 8) og fundandelene. Fx er der store fundandele for både triazinerne og BAM, men hverken triaziner eller BAM s moderstoffer (ikke vist på figuren) har domineret pesticidanvendelsen. BAM, der dominerer fundene i vandværksboringer, ses at optræde sjældent i såvel fladekildedatasættet (LOOP) og punktkildedatasættet. Dermed underbygges hypotesen om, at den hyppigste kilde til BAM-forurening er anvendelse af moderstoffet på gårdspladser, i byområder osv. I Miljøstyrelsens miljøprojekter nr. 732 og 1000 fra hhv og 2005 kan der læses mere om kilderne til BAM og BAM s spredningsmønstre i grundvandet. Fund af pesticider ved punktkilder 13% Fund af pesticider i LOOP-boringer 19% Phenoxysyrer (inkl. metabolitter/urenheder) optræder meget hyppigt i punktkildedatasættet men til gengæld sjældent i fladekildedatasættet (LOOP). Phenoxysyrer er desuden den pesticidgruppe, der optræder hyppigst på lossepladser, hvilket sandsynligvis skyldes, at phenoxysyrer er svært nedbrydelige under de anaerobe forhold, der ofte findes nær lossepladser. For de øvrige stoffer er der ikke markant nok forskel mellem hyppighederne i datasættene til at indikere kildetype. Også fordelingen af moderstoffer og metabolitter/ urenheder viser sig forskellig i boringstyperne (BAM, der er en metabolit, blev dog taget ud af datasættet i denne analyse, for ikke at overdøve billedet for de øvrige stoffer). Hvis der ses på analyser med fund af et eller flere stoffer > 0,1 μg/l, viser det sig, at metabolitterne udgør den største andel ved fladekilderne, mens moderstofferne dominerede punktkildedatasættet (figuren nedenfor illustrerer fordelingen af antallet af analyser med fund > 0,1 μg/l vist som procent af henholdsvis metabolitter og moderstoffer i hver af boringstyperne). Undtaget herfra er dog metabolitter/urenheder fra phenoxysyrer, som findes hyppigst i punktkildedatasættet. Når en nedstrøms boring vurderes i forhold til fordeling af moderstoffer/metabolitter skal det medtages i vurderingen, at der under transporten fra en punktkilde til en nedstrøms boring kan ske nedbrydning, og dermed en øget forekomst af metabolitter. 7% 33% 10% 7% 4% 100% Fordeling af moderstoffer og metabolitter i fund > 0,1 µg/l 37% 8% 62% 75% Fund af pesticider i GRUMO-boringer 50% Fund af pesticider i BKboringer 4% 2% 15% 14% 5% 11% 48% 25% 0% LOOP-boringer Fund af metabolitter 0,1 µg/l Punktkilder Fund af moderstoffer 0,1 µg/l 65% 25% 11% Triaziner Phenoxysyrer BAM Bentazon Andre Skelnen mellem pesticidkilder 13

14 Koncentrationsniveau Ses der på hyppigheden for max-koncentrationer i de forskellige datasæt, er det ikke overraskende, at der i fladekildedatasættet (LOOP) hyppigst optræder lave koncentrationer (<0,05 μg/l), mens der i punktkildedatasættet hyppigst optræder høje koncentrationer (>1 μg/l). Det viser sig imidlertid også, at der mellem disse to koncentrationsniveauer ikke er markant forskel mellem datasættene. Hertil kommer, at en punktkildekoncentration vil fortyndes meget mere under transporten til en moniteringseller indvindingsboring end en fladekildekoncentration vil. Det er dermed vanskeligt at argumentere for, at lave koncentrationer med sikkerhed skyldes fladeforurening. Hvis koncentrationen er meget lav (< 0,05 μg/l), er der dog en god sandsynlighed for at årsagen er en fladekilde. Rumlig variation Koncentrationsfordelingerne i et grundvandsmagasin under/nedstrøms hhv. en fladekilde og en punktkilde vil se meget forskellig ud. Dette mønster kan anvendes, hvis man har flere boringer/filtre tæt på hinanden. Hvis fx to nærtliggende filtre, placeret i samme magasin og samme dybde, viser meget forskellig koncentration kan det bedst forklares ved en punktkilde, da de horisontale variationer under en fladekilde vil være minimale. Hvis påvirkningen skyldes en fladekilde vil man forvente aftagende koncentrationer med dybden. Men hvis det modsatte observeres, kan det skyldes en punktkilde. Hyppighed for maxkoncentrationsintervaller Fladekilde Hyppighed i % for maxkoncentration 30% LOOP-boringer Punktkilder 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0,01 0, Maxkoncentrationer i enkeltanalyser (µg/l) Dybde Punktkilde Høj Mellem Lav Dybde Boring Længde 14 Skelnen mellem pesticidkilder

15 Tidslig variation Modelsimuleringer viste, at gennembrudskurverne for påvirkning fra hhv. en fladekilde og en punktkilde var forskellige. I simuleringerne blev pesticiderne tilført modellen på grundvandsspejlet, så fokus i modelleringen er på mekanismerne i grundvandet. Det betyder, at de komplicerede processer, der forekommer i den umættede zone, bypasses i modelleringen. Mens gennembrudskurverne fra en fladekilde vil være udjævnet, ses et stejlere gennembrud fra en punktkilde. Simuleringerne viste også, at for stoffer, der ikke anvendes længere, vil udvaskningen fra fladekilder ske langt hurtigere end fra punktkilder, idet punktkilden sandsynligvis vil vedvare med at eksistere i mange år frem. Det skal bemærkes, at geologi og hydrogeologi samt stofegenskaberne betyder meget for det nøjagtige forløb af gennembrudskurverne for både fladekilder og punktkilder. Den viste figur er resultatet af en simulering af et pesticid, der hverken sorberes eller nedbrydes, i en homogen akvifer. I appendix til projektrapporten er vist kurver, hvor disse forhold er varieret. Variationer i strømningsretning i grundvandsmagasinet vil heller ikke betyde meget for koncentrationerne i grundvandsmagasinet hvis kilden er en fladekilde, da de horisontale variationer er minimale. Derimod vil selv små ændringer i strømningsretning kunne betyde, at et filter ændrer sig fra at stå centralt i en forureningsfane fra en punktkilde til at stå på kanten eller helt uden for fanen. Dette vil medføre store tidslige koncentrationsvariationer. Store tidslige forskelle over lange perioder i hvilke stoffer, der optræder, kan dog bedst forklares ved fladekilder. 1 år Ved vandspejl Koncentration Punktkilde Moniteringsboring, ca. 2 m u.t. Moniteringsboring, ca. 10 m u.t. Start Stop Fladekilde Indvindingsboring, ca. 30 m u.t. For fladekilder vil variation i anvendelse af pesticider mellem og over året betyde væsentlige forskelle i inputkoncentration. Det viser sig imidlertid at denne variation meget hurtigt dæmpes ved transporten ned gennem magasinet som følge af den omfattende dispersion Skelnen mellem pesticidkilder 15

16 Eksempler Eksempler på indikatorer på en fladekilde En tidsserie giver et godt datagrundlag til vurdering af, hvorvidt fund kan henføres til en flade- eller punktkilde. Nedenstående tidsserie, som stammer fra en moniteringsboring, viser fund af flere stoffer med koncentrationer på mindre end 0,05 μg/l. Sammenholdes dette med den store variation i fund af de forskellige stoffer samt ingen fund af phenoxysyrer, er der her tre indikatorer på en fladekilde. Området, hvor boringen er placeret, er præget af en del mindre landbrug, der hovedsageligt dyrker grøntsager og derfor formodes at have en vaskeplads. Denne boring er dog placeret i en betydelig afstand fra gårdene, hvormed en påvirkning fra punktkilderne herfra ikke vurderes sandsynlig. Dermed vurderes boringen udelukkende at indeholde bidrag fra fladekilder ud fra den geografiske beskrivelse af området. 0,05 0,04 Eksempel på indikation på en fladekilde Eksempler på indikatorer på en punktkilde Der er konstateret fund med en række forskellige stoffer i nedenstående moniteringsboring. Koncentration µg/l 0,03 0,02 0,01 1,5 1,2 Eksempel på indikation på en punktkilde Enkeltstof > 1 µg/l Glyphosat Desethylatrazin Desisopropyatrazin 4-Nitrophenol DEIA Prøve udtaget Koncentration µg/l 0,9 0,6 0,3 5 stoffer over detektionsgrænsen 2 stoffer over kvalitetskriteriet Der kan dog også være situationer, hvor der ikke er data fra en længere tidsserie, men tale om vurdering af enkeltfund. I nedenstående figur er der rammet to enkeltfund ind, som begge kan indikere påvirkning fra en nærliggende fladekilde. Der er konstateret indhold af BAM, som ligger under 0,1 μg/l og de øvrige enkeltstoffer er mindre end 0,05 μg/l. Samlet set indikerer hele tidsserien også, at fundene sandsynligvis kan henføres til en fladekilde. Koncentration µg/l 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 0 Eksempel på indikation på en fladekilde BAM < 0,1 µg/l og øvrige stoffer under 0,05 µg/l Trichloreddikesyre (TCA) BAM Dichlobenil DEIA Prøve udtaget Bentazon Desisopropyatrazin Desethylatrazin BAM DEIA Prøve udtaget Her er det både enkeltfund samt den samlede tidsserie, der kan indikere påvirkning fra en punktkilde. I 1998 er der fund af ét stof med en koncentration større end 1,0 μg/l. Senere i 2007, er der fund af op til fem stoffer over detektionsgrænsen, hvoraf to af stofferne ligger over grundvandskvalitetskriteriet. Derudover genfindes de samme stoffer i varierende koncentrationer. Endelig viser hele tidsserien, at der forekommer et forholdsvis højt indhold af bentazon, som ligger stabilt i den sidste ende af tidsserien, som kan være tegn på et gennembrud fra en stabil forureningsfane. De lave indhold af nedbrydningsprodukterne fra triaziner kan være påvirkning fra en fladekilde. Det vil sige, at udover, at der er flere indikationer på, at denne boring er påvirket af en punktkilde, kan der således også være en mindre påvirkning fra en fladekilde. 16 Skelnen mellem pesticidkilder

17 Fund af phenoxysyrer i koncentrationer over grundvandskvalitetskriteriet kan indikere påvirkning fra en punktkilde. Nedenstående fund i en tidligere indvindingsboring er et eksempel herpå. Koncentration µg/l 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 Eksempel på indikation på en punktkilde CPP Dichlorprop Gennembrudskurve Tidsserien viser endvidere en udvikling i koncentrationen af dichlorprop, som antyder en stejl gennembrudskurve fra det første fund i Netop en stejl kurve ved et gennembrud er en af pointerne i indikatorerne på en punktkilde. Det er sandsynligt, at der forekommer et senere fald i koncentrationerne såfremt kilden til forureningen stoppes eller afværges. Opstrøms denne boring er der efterfølgende konstateret et hotspot omkring en tidligere vaskeplads, som vurderes at være kilden til fundene i ovenstående boring. Eksempler på indikatorer på en fladekilde og punktkilde Der kan være fund, hvor der kan være indikatorer på både en flade- og punktkilde eller tvivl om, hvilken kilde der er mest betydende. I nedenstående indvindingsboring er der konstateret indhold af phenoxysyren MCPA over grundvandskvalitetskriteriet samt mindre indhold af MCPP og BAM. Koncentration i µg/l 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Eksempel på flade- og/eller punktkilde BAM MCPA MCPP Prøve udtaget Gentagne fund med indhold af phenoxysyrer i varierende koncentrationer samt fund af to stoffer over grundvandskvalitetskriteriet kan være indikator på en punktkilde. Derudover viser en nærliggende boring udelukkende indhold af BAM i de udtagne vandprøver, hvilket kan tyde på en horisontal variation. På den anden side, er der tale om en Skelnen mellem pesticidkilder 17

18 ældre boring, hvor der kan være stor sandsynlighed for gennemtæring af forerøret samt risiko for lodret lækage pga. boremetoden på daværende tidspunkt (se også side 19). Det er således svært at afgøre, hvorvidt indholdet af phenoxysyrer skyldes påvirkning fra en punktkilde og om indholdet af BAM skyldes påvirkning fra en evt. fladekilde. Eller om den konstaterede forurening i boringen skyldes boringens aktuelle stand. Fund i en boring kan suppleres med yderligere viden, ved at indsamle data fra nærliggende boringer. Formålet er at vurdere, hvorvidt der er tegn på en horisontal eller vertikal variation, som vil kunne indikere en punktkilde. Nedenfor er vist fund i to indvindingsboringer, som ligger meget tæt på hinanden (ca. inden for 100 m). I oplandet til nedenstående to indvindingsboringer er der intensivt landbrug med stort husdyrhold, hvor korn og majs er vigtige afgrøder. Der er en meget sandet geologi, og boringerne er filtersat i samme dybde i kalken fra ca m u.t. Tidsserierne viser, at der i begge boringer konstateres fund med BAM i lave koncentrationer (<0,05 μg/l). I boringen til venstre er der generelt fund med lave koncentrationer samt et enkelt indhold af TCA på 0,2 μg/l. I boringen til højre derimod ses en stigende koncentration af bentazon med 0,009 μg/l/år over 11 år. Ud fra de opsatte indikatorer tyder det på, at boringen til højre kan være påvirket af en punktkilde pga. samme stof i varierende koncentrationer i mere end én størrelsesorden, stejl gennembrudskurve og en horisontal variation i forhold til den nærliggende boring, hvor der observeres et anderledes fundmønster. Derudover tyder det på, at begge boringer også kan være påvirket af en fladekilde på grund af de lave koncentrationer med BAM, som ligger inden for samme koncentrationsniveau i de to boringer. 0,25 0,25 Eksempel på horisontal variation 0,25 Koncentration µg/l Koncentration mg/l Koncentration mg/l 0,2 0,15 0,1 0,05 0,2 0,25 0,2 0,2 0,15 0,15 0,15 0,1 0,1 0,05 0,1 0 0, , BAM Atrazin Trichloreddikesyre (TCA) 4-Nitrophenol Bentazon 2010 Prøve udtaget Koncentration µg/l BAM Atrazin Trichloreddikesyre (TCA) 4-Nitrophenol Bentazon Prøve udtaget 18 Skelnen mellem pesticidkilder

19 Inspiration til supplerende viden Konceptuel forståelse Såfremt de opstillede indikatorer ikke er tilstrækkelige til vurdering af fund med pesticider eller der er brug for supplerende viden, er der en række oplysninger, der kan være med til at styrke konklusionerne. Opstilling af en konceptuel model for det pågældende område, vil kunne lette forståelsen af den række faktorer, der kan have indflydelse på, hvilke fund af pesticider, der konstateres i nedstrøms boringer. De elementer, der kan indgå i den konceptuelle model er: Geografisk overblik over pesticidanvendelsen i området (på marker, veje/stier, vaskepladser m.m.) herunder så vidt muligt historisk information fx ved hjælp af gamle flyfotos, sprøjtejournaler m.m. Tilstedeværelsen af lossepladser i området bør undersøges Fysisk-kemiske egenskaber for de relevante pesticider, herunder en vurdering af om der er tale om sorberende og/eller nedbrydelige pesticider under de givne forhold De geologiske og hydrogeologiske forhold herunder forekomst af lerlag, vandløb, og andre ting, der kan påvirke spredningen De eksisterende boringer i området med angivelse af hvilken type boring, der er tale om (indvindingsboring, moniteringsboring eller undersøgelsesboring) Forhold omkring en indvindingsboring Tilstanden for en aktiv indvindingsboring kan også have betydning for eventuelle fund af pesticider. Ældre boringer er ofte udført med stålforerør. Gennemtæring af sådanne forerør forventes at kunne ske efter års levetid, hvilket betyder, at der er en betydelig risiko for lækage som følge af korrosion. Derudover er det typisk for boringer udført før 1960, at der kan opstå lodrette lækager langs forerøret, da borerøret på dette tidspunkt ofte har været anvendt som forerør. Derudover kan ændrede pumperater i en indvindingsboring resultere i ændrede pesticidkoncentrationer. Det er dog vanskeligt at forudsige konsekvensen heraf. I en konceptuel model, kan forsøg med ændrede pumperater og tilhørende pesticidobservationer muligvis anvendes, til at afgøre om fundene skyldes den ene eller den anden kildetype. Undersøgelse af en potentiel punktkilde Der er tidligere udarbejdet et projekt, som havde til formål at introducere forskellige undersøgelsesstrategier samt en række metoder til arbejdet med identifikation, undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder. Der kan læses mere herom i hæftet Undersøgelse af pesticidkilder fra 2011, som kan findes her Analysedata fra de eksisterende boringer både pesticidanalyser og analyser af almen vandkemi (herunder redoxforhold) Supplerende analysedata for at opnå en tidsserie over længere tid

20 Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013

Skelnen mellem pesticidkilder. Miljøprojekt nr. 1502, 2013 Skelnen mellem pesticidkilder Miljøprojekt nr. 152, 213 Titel: Skelnen mellem pesticidkilder Redaktion: Nina Tuxen, Sandra Roost og Julie Lund Laurberg Kofoed, Orbicon Angelina Aisopou, Philip J. Binning,

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO

Redegørelse om Glyphosat og AMPA fund i GRUMO Redegørelse om Glyphosat og i GRUMO Jacqueline A. Falkenberg, Heidi. U. Bay, Loren Ramsay og Jesper Holm Jørgensen NIRAS Peter R. Jørgensen PJ-Bluetech aps Niels Henrik Spliid Aarhus Universitet Forskningscenter

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om

Miljø og sundhed BICHEL-UDVALGET. Rapport fra underudvalget om Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra underudvalget om Miljø og sundhed Rapport fra Underudvalget for Miljø

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001

Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December 2001 Storstrøms Amt Lokalisering af tjærepladser Fase 1 Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storstrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsområder Lolland og Falster, bind 1 Supplerende materiale December

Læs mere

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune Bilag til indsatsplan Beder April 2013 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Vandvision 2100... 2 2 Resumé... 3 3 Baggrund...

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Svendborg Vand A/S. Udkast 2-6-09. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udkast 2-6-09 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Natur og Vand juni 2009 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Svendborg Vand A/S Udgiver Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Læs mere

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS

DØRS pesticidinstrumenter og grundvandspåvirkning. Af Hans Jørgen Henriksen, Jeanne Kjær og Walter Brüsch, GEUS Side 1/25 Til: Det Økonomisk Råds Sekratariat (DØRS) Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: Johnny Fredericia, Per Rosenberg og Alex Sonnenborg Fortroligt: Ja Dato:15. November 2004 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-04-05

Læs mere

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG

THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG THEM VANDVÆRK, TOFTBJERG Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 3 3. Boringer 5 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 7 4.1 Råvand

Læs mere

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI Dybe jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI 1 Dybe jordvarmeanlæg Udførelsen af jordvarmeboringer krav tilsyn Udslip fra jordvarmeanlæg risikovurdering aktion Erfaringer/bekymringer 2 Jordvarmeboring

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life.

TOPPS projektet. Vandmiljøet kan holdes rent med en beskeden indsats. TOPPS fokusområder. Aktiviteter i TOPPS projektet. www.topps-life. TOPPS projektet TOPPS er et 3-årigt projekt i 15 EU-lande med deltagelse af en lang række interessenter. TOPPS er en forkortelse af den engelske projekttitel Train the Operators to prevent Pollution from

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Vang, Allinge og Rø vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker 1 2011 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Vang, Allinge og Rø vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER

KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER KAPITEL II GRUNDVAND, DRIKKEVAND OG PESTICIDER II.1 Indledning Vi drikker grundvand Konsensus om at beskytte grundvandet Vandets kredsløb Omkostninger for producenter og forbrugere Fokus på pesticider

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL

Kursus om Indsatsplanlægning. I samarbejde med VfL Kursus om Indsatsplanlægning I samarbejde med VfL 1 Indsatsplanlægning, BNBO med fokus på indvindingsboringernes og anlæggets kvalitet. Kort præsentation, se udleverede noter og dias. Hvordan påvirker

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.

Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden

Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde. - rent drikkevand til fremtiden Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden December 2008 1 Indsatsplan for grundvandet i Tølløse indsatsområde - rent drikkevand til fremtiden Indholdsfortegnelse

Læs mere

VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING. Vingstedcentret 5. - 6. marts 2013

VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING. Vingstedcentret 5. - 6. marts 2013 VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING Vingstedcentret 5. - 6. marts 2013 2013 Indholdsfortegnelse Side Spor 1 (side 1 22) Fagsession 1: Eksport af dansk know-how inden for jord og grundvand eksempler,

Læs mere

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker

for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker for at sikre forsyningen af drikkevand ved Breum, Roslev, Øster Grønning, Thise, Lyby, Jebjerg og Vihøj Vandværker J. nr. 8-52-2-783-1-03 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af drikkevand ved Breum-,

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Drikkevand - rent vand, men hvordan?

Drikkevand - rent vand, men hvordan? Materiale til konferencen Drikkevand - rent vand, men hvordan? lørdag den 2. april 2011 i Landstingssalen, Christiansborg INDHOLD 0 Intro side 3 1 Om grundvand og drikkevand - side 4 Kilder til forurening

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c 1 Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2 Vejledningens formål...

Læs mere

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand

KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand KONCEPT FOR UDPEGNING AF PESTICIDFØLSOMME AREALER præsentation af projekt for sand Forsker Heidi Christiansen Barlebo Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE Rent drikkevand - kvalitet

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker

Fremtidssikring af grundvandet til. Balka Strand og Snogebæk vandværker Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Balka Strand og Snogebæk vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Boringer. 6. november 2012

Boringer. 6. november 2012 Boringer 6. november 2012 2012 Indholdsfortegnelse Side VURDERING AF BORINGER VED HJÆLP AF VANDKEMI 1-2 Geokemiker Lærke Thorling, GEUS UTÆTTE BORINGER PÅ EKSISTERENDE KILDEPLADSER 3 4 Chefkonsulent, hydrogeolog

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr

Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Nye krav til fyldepladser og sprøjteudstyr Skov & Landskab og Dansk Juletræsdyrkning Ved Teknik- og arbejdsmiljørådgiver dgiver Hans Thostrup, Viborg 29995712 Indsats mod punktkilder giver resultat Total

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Teknik- og Miljøcenter

Teknik- og Miljøcenter Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43 59 10 00 www.htk.dk Rockwool A/S og Rockwool International A/S Hovedgaden 501 2640 Hedehusene Att.: Kurt Henningsen Frems. epost:

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere