FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajnløjtnant Kenneth Nielsen 14.
|
|
- Stig Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajnløjtnant Kenneth Nielsen 14. april 2009 ReCAAP På den Østafrikanske kyst (ReCAAP Regional Cooperation Agreement on Combating Piracy and Armed Robbery against ships in Asia) Med udgangspunkt i det Sydøstasiatiske koncept, ReCAAP, belyses muligheden for at overføre et tilsvarende koncept til Østafrika med henblik på at vurdere mulighederne for om et sådant koncept kan bidrage positivt til bekæmpelse af pirateri på den Østafrikanske kyst. Besvarelsen sker igennem redegørende analyser om maritime kapaciteter og kapabiliteter på den Østafrikanske kyst, og igennem redegørende analyser for den specifikke piratsituation ved Østafrika. Vejleder Major Lars Mouritsen
2 ABSTRACT This paper examines the content of the ReCAAP-agreement, in order to explore how ReCAAP as a concept can contribute to the fight against Piracy off the Coast of East Africa, taking into account the possible contribution from capacities and capabilities existing in the region. The amount of Piracy has increased severely since August 2008, but even so a future regional cooperation in the context of a ReCAAP-agreement is assessed to bring Maritime Security in focus to such an extent, that the region on its own should be able to contribute to the fight against Piracy. Due to present capabilities and capacities a contribution to the fight against Piracy can be expected within 5-10 years after signing of the agreement. This timeframe is primarily deducted from lack of training and education, and to some extent, from the lack of actual capacities. Somalia is not assessed to be able to contribute until internal problems in Somalia have been solved by the International Community. A future ReCAAP-agreement on the East Coast of Africa, will also bring focus on other unsolved illegal activities in the region, inclusive the illegal fishing activity, and thereby contribute to a financial sound long lasting solution. II
3 RESUMÉ Pirateri ud for Østafrikas kyst har i efteråret 2008 antaget en hidtil uset dimension, der har fået det internationale samfund til at bidrage med deciderede flådestyrker til beskyttelse af handelsskibe i regionen. Herudover har situationens alvor fået både lande og organisationer til at foreslå forskellige initiativer til mere langvarige og holdbare løsninger. Ét af de mere konkrete initiativer er et langsigtet projekt, præsenteret af IMO (International Maritime Organisation), der skal sikre, at regionen forbedrer sine samarbejdsmuligheder omkring bekæmpelse af pirateri således, at regionen på sigt vil blive i stand til selv at håndtere piratsituationen. Projektet har baggrund i et koncept fra Sydøstasien, hvor landene i denne region indgik en samarbejdsaftale, som siden sin spæde start i 2006, allerede har bidraget markant til en nedgang i antallet af piratoverfald. Organisationen i Sydøstasien kaldes ReCAAP (Regional Cooperation Agreement on Combating Piracy and Armed Robbery against ships in Asia). Dette speciale undersøger ReCAAP-aftalens reelle indhold, de maritime kapaciteter og kapabiliteter på Østafrikas kyst, samt den aktuelle piratsituation i regionen, med henblik på at svare på problemformuleringen: Hvordan kan ReCAAP som koncept bidrage til bekæmpelsen af den type af pirateri, der er kendt ud for Østafrikas kyst, i forhold til de bidrag som landene i et sådan regionalt samarbejde vil kunne bidrage med? ReCAAP-aftalen ses grundlæggende som værende simpel i sin form, idet der ikke ligger forpligtelser i aftalen, som tvinger kommende medlemslande til at anskaffe kapaciteter, handle ud over evne eller sågar foretage evt. ændringer i egen national lovgivning, for at kunne indgå i en evt. samarbejdsaftale. Der ses dog et ambitionsniveau efter indgåelse af aftalen, hvor medlemslandene forpligter sig til at øge og udvikle sin maritime sikkerhed og dermed sin evne til at kunne bekæmpe pirater. Værdien af samarbejdet ses primært at ligge i muligheden for at udveksle informationer omkring pirateri, således at overblik nemmere kan skabes, og således at assistance kan rekvireres, hvis man som medlemsland ikke kan håndtere en situation inden for eget myndighedsområde. I forhold til de kapaciteter og kapabiliteter, der er til rådighed på Østafrikas kyst, ses der visse mangler i forhold til de ambitionsniveauer, der er erkendt i samarbejdsaftalen. Enkelte lande ses dog udelukkende at kunne fokusere på uddannelse og træning for at nå ambitionsniveauerne, hvorimod andre lande også skal sikre nye kapaciteter for at kunne løse opgaverne. Somalia er i denne forbindelse i en speciel situation, idet landet for øjeblikket ses at være uden reel kontrol fra den siddende regering, hvorfor Somalias mulighed for at kunne bidrage positivt til et ReCAAP-samarbejde, ses som værende meget langsigtet. Piratsituationen ved Østafrikas kyst ses, på trods af sit omfang, ikke som værende af en sådan karakter, at et ReCAAP-samarbejde ikke vil kunne bidrage positivt til en nedgang i antallet af piratoverfald. Piraternes nuværende aktionsradius, med operationer op til 200 sømil fra kysten, ses dog at kunne udfordre de eksisterende kapaciteter i regionen. III
4 Specialet konkluderer at regionen Østafrika ud fra sine kapaciteter og sine kapabiliteter, kan bidrage positivt til et ReCAAP-samarbejde inden for en periode på 5-10 år efter indgåelse af samarbejdsaftalen. Dette positive bidrag ses primært at finde sted inden for de respektive landes EEZ (Exclusive Economic Zone), hvor landene i forvejen har relative mangler inden for maritim sikkerhed, og hvor allerede eksisterende kapaciteter primært ses at operere. Somalia ses ikke i første omgang som positive bidragsydere til samarbejdet, og forventes først at kunne deltage aktivt, efter at det internationale samfund har bidraget med etablering af reel regeringskontrol i landet. Generelt ses ReCAAP-samarbejdet som en fremtidig mulig drivkraft for fortsat fokusering på maritim sikkerhed, og som et godt bud på, hvordan regionen i fremtiden vil være i stand til at bekæmpe andre ulovligheder inden for eget myndighedsområde, såsom ulovlig fiskeri, med deraf positive sideeffekter på den økonomiske situation i regionen. Samtænkningsprojekter med fokus på maritim sikkerhed i denne region, ses som oplagte muligheder for det internationale samfund og for den danske regering. IV
5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT RESUMÉ II III KAPITEL 1: PROBLEM, DESIGN OG METODE Indledning Motivation og relevans Specialets problemformulering Design og metode Teorivalg Periode afgrænsning Andre afgrænsninger Begrebsapparat og definitioner Kilder 7 KAPITEL 2: RECAAP SOM KONCEPT Formål Baggrund for ReCAAP i Sydøstasien Hvad består ReCAAP af Hvilke forpligtigelser ligger der i ReCAAP-aftalen Delkonklusion 12 KAPITEL 3: KAPACITETER PÅ ØSTAFRIKAS KYST Formål Kenyas maritime kapaciteter Kenyas flåde Kenyas maritime politi Mombasa Regional Maritime Rescue Coordination Center (RMRCC) Delkontrol Kenya Yemens maritime kapaciteter Yemens flåde Yemens kystvagt Delkontrol Yemen Tanzanias maritime kapaciteter Tanzanias flåde Tanzanias kystvagt Tanzanias Subregional Maritime Rescue Coordination Center (SMRCC) Delkonklusion Tanzania Somalias maritime kapaciteter Somalias indenrigspolitiske situation Somalias økonomiske situation Somalias udenrigspolitiske situation Delkonklusion Somalia Delkonklusion 28 V
6 KAPITEL 4: PIRATSITUATION PÅ ØSTAFRIKAS KYST Formål Baggrund for piratsituationen i Somalia Udvikling af piratsituationen i Somalia Taktikker anvendt af pirater ved Somalia Logistisk støtte til piratgrupperne Piraternes anvendelse af efterretninger Piraternes modus operandi Foreløbige internationale tiltag for bekæmpelsen af pirater ved Somalia Delkonklusion 38 KAPITEL 5: KONKLUSION Konklusion Perspektivering 42 TILLÆG 1: BIBLIOGRAFI BILAG 1: GRAFISK OVERSIGT OVER METODE OG STRUKTUR BILAG 2: REGIONAL COOPERATION AGREEMENT ON COMBATING PIRACY AND ARMED ROBBERY AGAINST SHIPS IN ASIA VI
7 1. PROBLEM, DESIGN OG METODE 1.1. Indledning. Pirateri ud for Østafrikas kyst har i efteråret 2008 antaget hidtil usete dimensioner. Antallet af piratoverfald vil, hvis udviklingen fortsætter, antage en ny rekord på over 100 tilfælde af piratoverfald i denne region inden årets udgang. Herudover er området, hvor piraterne typisk har opereret udvidet til at gå fra Aden Bugten i nord og nu helt ned til området ud for Kenyas Kyst i syd, i op til en hidtil uset afstand fra kysten, på op til 300 sømil. Denne eskalering i antallet af piratoverfald sker samtidig med, at det internationale samfund har meget fokus på problemet og fra forskellige nationer og organisationer er der sendt et stort antal flådeenheder til området for at beskytte den civile skibstrafik og for at bekæmpe piraterne. Når det alligevel ikke lykkedes at dæmme op for antallet af piratoverfald skyldes det primært det enorme havområde, som flådeenhederne skal dække (Et område på ca. 3 millioner kvadratkilometer), og en foreløbig manglende ambition om at bekæmpe piraterne på Somalisk territorium. Der er dog ved at være en generel enighed blandt både politikere og flådefolk om, at problemet ikke kun skal løses på havet, men at det også vil kræve en løsning af problemet i selve Somalia, hvor langt de fleste piratangreb udgår fra. Ideerne til disse fremtidige initiativer er mange, men endnu knap så konkrete. Ét af de mere konkrete initiativer er et langsigtet projekt, hvor man ønsker, at landene i regionen skal forbedre deres samarbejdsmuligheder og udveksle oplysninger omkring pirateri landene imellem, således at piraterne kan findes og bekæmpes. Ideen til dette initiativ stammer fra Sydøstasien, hvor et regionalt samarbejde har været medvirkende til at begrænse udviklingen i antallet af piratoverfald i Malaga strædet. Organisationen i Sydøstasien kaldes ReCAAP (Regional Cooperation Agreement on Combating Piracy and Armed Robbery against ships in Asia). ReCAAP organisationen har fået stor anerkendelse for sit arbejde i Sydøstasien af FN s maritime afdeling IMO (International Maritime Organisation) 1. Et ReCAAP etableret på den Østafrikanske kyst ses ikke som et alternativ til enten internationale flådestyrker eller andre regionale aktører med jurisdiktion til at pågribe pirater, men skal derimod ses som et bidrag til bekæmpelsen af pirateri, således at pågældende enheder med den rette jurisdiktion, har mulighed for at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Med andre ord, så skal et ReCAAP-samarbejde bidrage til øget fokus på problemet internt i regionen, og øge muligheden for koordinering af information omkring pirateri i regionen. Dette speciale vil belyse muligheden for at overføre ReCAAP som koncept til den Østafrikanske kyst, og vurdere om koncepten vil kunne bidrage til en nedbringelse af antallet af piratoverfald, set i forhold til netop den type af pirateri, der er kendt ud for den Østafrikanske kyst. 1 IMO s Report of the Maritime Safety Committee 84th session, pkt
8 1.2. Motivation og relevans. Pirateri og bekæmpelsen heraf, har i Danmark, været et anerkendt problem inden for søfarten i mange hundrede år. Kapringen ud for Somalia af det danske skib Danica White i 2007, satte dog problemet højt på dagsordenen i dansk politik, hvilket tydeligst illustreres i regeringensgrundlaget 2 fra 2007, hvor bekæmpelsen af pirateri ses som værende én af søværnets mange opgaver. Endnu en kapring af et dansk ejet skib fra rederiet Clipper i efteråret 2008, har ikke gjort opmærksomheden mindre. Regeringsgrundlaget angiver to muligheder for bekæmpelse af pirateri; en hård måde ved anvendelse af militære kapaciteter, og en mere blød fremgangsmåde, der skal hjælpe de enkelte lande, hvorfra piraterne opererer, med en langsigtet kapacitetsopbygning, der skal gøre de respektive lande i stand til selv at løse problemet. I forhold til den mere hårde fremgangsmåde har Danmark primo 2009, allerede deltaget med den danske enhed ABSALON i TF150 som kommandoskib ud for Østafrikas kyst. Tidligere i foråret 2008 deltog inspektionsskibet THETIS i en ren beskyttelsesrolle imod pirateri af den enhed, der på daværende tidspunkt sejlede nødhjælp til Somalia under FN s World Food Program (WFP). I forhold til den mere bløde og langsigtede tilgang til løsning af problemet har Danmark endnu ikke bidraget aktivt, men Danmark formodes at ville støtte et projekt som oprettelsen af et ReCAAP på den Østafrikanske kyst, henset til den ovennævnte politiske anerkendelse af problemet, og henset til den danske regerings generelle interesse i projekter i Østafrika. Pirateri eksisterer ikke kun ud for Østafrikas kyst. Det er et generelt verdensomspændende problem, der dog tydeligst markerer sig i de regioner, hvor den internationale skibstrafik bliver tvunget sammen af primært geografiske årsager, og hvor der i de omkringliggende lande er så stor fattigdom, at risikoen i denne branche fortsat er værd at løbe. Området ud for Østafrikas kyst og i Mallaca Strædet er dog steder, hvor antallet af piratoverfald har været størst de sidste mange år. Et skib der udsættes for et piratoverfald, dets besætning, eller evt. skibets last vil efterfølgende typisk blive anvendt som pressionsmiddel, med henblik på, at piraterne kan opnå en økonomisk gevinst. Størrelsesordenen for disse pressionsmidler afhænger typisk af lastens værdi. Kapringen af det hidtil største skib 16. november 2008 med tons råolie til en værdi på ca. 500 millioner kroner, har foreløbig givet piraterne et hidtil meget højt forhandlingsgrundlag. Pris for frigivelse af skib, last og besætning er i dette tilfælde af piraterne sat til at koste 147 millioner kroner 3. Dette store beløb skal sammenholdes med, at piraternes sammenlagte indkomst fra pressionsmidler for 2008, frem til november 2008, fra FN s side vurderes til at være på ca. 180 millioner kroner 4. Piraterioverfald kan i yderste tilfælde omhandle både gidselsituationer, fysisk og psykisk vold, og i de værste tilfælde drab på pågældende besætning. 2 Regeringsgrundlaget, november 2007, kap. 25, side 66 3 Berlingske Tidende 21. november, side 18 4 Berlingske Tidende 21. november, side 18 2
9 Yderligere konsekvenser af piratoverfald kan være risikoen for, at skibet kommer i ukyndiges hænder, og dermed udgøre en miljømæssig trussel eller evt. skabe fare for navigationssikkerheden i det pågældende område. Umiddelbare konsekvenser for skibsfarten, der nødvendigvis må passere de områder med høj risiko for piratoverfald kan være, omlægning af ruter, hvis muligt, og deraf højere fragtrater grundet primært en forøgelse af brændstofforbrug. For de skibe, der ikke umiddelbart vil kunne omlægge ruten, vil forsikringspræmierne forventeligt stige, med ligeledes følgende stigende fragtrater. Stigning i fragtrater, vil som konsekvens ramme de enkelte kunder og forbrugere, og når 90 % af verdenshandelsvolumen transporteres af søvejen, vil denne øgede omkostning ikke blot ramme en snæver kundegruppe, men derimod udgøre et langt større internationalt problem. For søfartsnationen Danmark, med et markant bidrag til bruttonationalproduktet (BNP) fra den maritime sektor, vil dette økonomiske problem ikke kun relateres til den enkelte forbruger, men vil i yderste konsekvens også kunne mærkes på indtjeningen til statskassen. Truslen fra pirateri kan med andre ord ramme både verdensøkonomien og den danske økonomi. I Sydøstasien har man haft succes med at samle landene omkring Mallaca Strædet til en fælles indsats imod pirateri under regi af organisationen ReCAAP. Det maritime samfund har med etablering af ReCAAP i Sydøstasien fået syn for, at regionalt samarbejde, primært i forhold til informationsudveksling, kan nedbringe antallet af piratoverfald. Succesen i Sydøstasien i koncept som et ReCAAP ses som en mulighed for at nedbringe antallet af piratoverfald på den Østafrikanske kyst, og i foråret 2008 blev der i Tanzania afholdt en konference som netop havde det formål at se på muligheden for at importere ReCAAP-ideen til den Østafrikanske kyst 5. En positiv sideeffekt ved netop ReCAAP tankegangen er desuden, at de respektive nationer, bliver nødt til at samle de nationale maritime autoriteter, således at man inden for samme land ikke har flere myndigheder, der udadtil fremstår med ansvar for den maritime sikkerhed. Denne sideeffekt kan meget vel understøtte øvrige initiativer, der senere vil være behov for at initiere i denne region i forbindelse med generelle genopbygningsopgaver på Østafrikas kyst. Afgørende for denne opgave er dog om ReCAAP kan overføres i sin konceptuelle form og om den vil kunne bidrage til bekæmpelsen af netop den type pirateri området er kendt for. Problemets omfang er anerkendt både nationalt og internationalt, og hvis de positive erfaringer fra Sydøstasien med etablering af ReCAAP, kan overføres som koncept til Østafrikas kyst, er der interessante muligheder for at sikre en langtidsholdbar løsning, der på sigt kan begrænse antallet af piratoverfald ud for Østafrikas kyst, og langsomt, men sikkert, lade nationerne i området overtage bekæmpelsen af pirateri på mere selvstændig vis Specialets problemformulering. I anerkendelse af at pirateri på Østafrikas kyst er et internationalt problem, og at tilstedeværelsen af internationale flådestyrker muligvis kan begrænse problemets omfang, men ikke nødvendigvis fjerne problemet, fokuserer specialet på, hvorledes et regionalt samarbejde i den Østafrikanske region i form af etablering af et ReCAAP-lignende koncept, kan bidrage til bekæmpelsen af pirateri i netop denne region. 5 Triprapport udarbejdet af SOK-IO001 vedrørende Subregional meeting on Piracy and Armed Robbery in the Western Indian Ocean, afholdt I Tanzania april 2008! 3
10 Specialets problemformulering er derfor: Hvordan kan ReCAAP som koncept bidrage til bekæmpelsen af den type af pirateri, der er kendt ud for Østafrikas kyst, i forhold til de bidrag som landene i et sådan regionalt samarbejde vil kunne bidrage med? 1.4. Design og metode. Specialet består af fem kapitler. Grafisk oversigt over specialedesign fremgår af bilag 1. Nedenstående liste angiver kapitlernes indhold og opbygning. Kapitel 1 beskriver specialets problem, design og metode. I kapitlet beskrives ligeledes opbygningen og de rammer specialet arbejder indenfor. Kapitel 2 beskriver i en redegørende analyse, hvordan ReCAAP i Sydøstasien konceptuelt fungerer, med angivelse af hvilke elementer i koncepten de enkelte lande i et sådan samarbejde som minimum skal bidrage med, for at ReCAAP konceptuelt hænger sammen. ReCAAP-koncepten ses ikke at være specielt designet til en specifik form for pirateri, hvorfor piratsituation i Sydøstasien ikke behandles i dette speciale. Delkonklusionen skal angive, hvilke bidrag ReCAAP-koncepten får fra de deltagende lande for at bidrage til den samlede opgaveløsning. Delkonklusionen anvendes i kapitel 3. Kapitel 3 beskriver i en redegørende analyse den maritime sektor på den Østafrikanske kyst. Delkonklusion skal sammenfatte de tilstedeværende mulige maritime bidrag, som nødvendigvis må indgå i samarbejdet, for at et ReCAAP-samarbejde på den Østafrikanske kyst, vil kunne fungere konceptuelt. Såfremt der er mangler inden for evt. kapaciteter eller kapabiliteter, vil delkonklusion angive en mulig tidshorisont, hvorved man vil kunne forvente positive bidrag fra regionen. Kapitel 4 beskriver i en redegørende analyse piratsituationen på Østafrikas kyst. Delkonklusionen skal angive om ReCAAP som koncept kan bidrage til bekæmpelse af den type af pirateri, der er kendt på Østafrikas kyst. Kapitel 5 konkluderer om ReCAAP som koncept kan bidrage til bekæmpelse af den type af pirateri, der er kendt ud for Østafrikas kyst, i forhold til de bidrag som landene i et sådant samarbejde vil kunne bidrage med. Afslutning på kapitel 5 vil indeholde en perspektivering over de muligheder og begrænsninger ReCAAP som koncept vil have på den Østafrikanske kyst, med forslag til evt. bidrag til et sådan koncept, såfremt der skulle vise sig behov herfor. 4
11 1.5. Teorivalg. Organisationen ReCAAP fra Sydøstasien eksisterer i denne opgave som et anerkendt koncept og dette koncept udgør teoribegrebet igennem opgaven. ReCAAP som koncept er deskriptiv i sin form, men bruges normativt for at besvare problemformuleringen. Denne tilgang kræver at konceptens mulige funktioner og anvendelsesmuligheder tydeligt fremtræder, således at koncepten kan overføres til en anden region Periode afgrænsning. Overordnet er specialet fokuseret på den nuværende situation, både i Sydøstasien og ud for Østafrikas kyst. ReCAAP som koncept er nyetableret i 2006 og materiale omkring organisationen fra 2006 og frem til i dag, må anses som værende dækkende. I forhold til materiale omkring pirateri forsøges anvendt kilder, der statistisk kan afdække mængde og former for pirateri, fra 2005 og frem til i dag. I forhold til oplysninger om den maritime struktur på den Østafrikanske kyst kan det vise sig nødvendigt at bruge kilder, der beskriver de respektive strukturer, fra forskellige perioder. Nutidigt materiale vil forsøges anvendt i det omfang det er muligt. For tydeligt at indikere i hvilket omfang de respektive lande vil kunne bidrage til et Re- CAAP-koncept på den Østafrikanske kyst, er det relevant at bringe et tidsperspektiv ind i denne vurdering. Generelt vil der være tale om lange tidshorisonter, når lande skal integreres i regionale samarbejdsaftaler, og hvor der kan være tale om større investeringer i deciderede kapaciteter, og hvor de respektive lande står foran en længerevarende organisatorisk og uddannelsesmæssig udfordring. Specialet vurderer ikke den politiske vilje i at indgå i en sådan aftale, men ser udelukkende på mulighederne for at bidrage indenfor samarbejdsaftalen. Derfor tager tidsperspektivet sit udgangspunkt fra det øjeblik en egentlig aftale er indgået, og det egentlige arbejde kan starte. Dette speciale arbejder med primært to tidshorisonter for de respektive landes muligheder for at bidrage positivt til et sådan samarbejde. Kort sigt, svarende til en periode på 1-5 år, og lang sigt, svarende til 5-10 år. Denne skelnen i ovennævnte tidsperspektiv er naturligvis subjektiv, men giver mulighed for at skelne imellem de enkeltes landes muligheder, og er samtidig med til at give et realistisk billede af mulighederne Andre afgrænsninger. Der er behov for at lave afgrænsninger i forhold til den redegørende analyse af de maritime bidrag fra Østafrika, der nødvendigvis skal tilgå et ReCAAP-koncept, for at få det til at fungere. Specialet skal ikke beskrive det fulde omfang af en sådan struktur, men vil koncentrere sig om de områder, der kan udledes af konceptens grundeksistens, beskrevet i kapitel 2. Fokus for disse maritime strukturer vil ligge på de enkelte landes kapaciteter og om muligt de enkelte landes kapabiliteter. Antallet af lande på den Østafrikanske kyst, der skal indgå i en redegørende analyse af deres respektive mulige maritime bidrag, begrænses til enkelte af de lande som indledende var deltagere ved grundtankens fødsel under IMO s konference i Tanzania i april
12 Grundet piraternes nuværende primære operationsområde ses landene Yemen, Somalia, Kenya og Tanzania at skulle indgå i en sådan analyse. Det betyder ikke at andre lande, som f.eks. Sydafrika, ikke kan bidrage positivt til et ReCAAP-samarbejde, men skal alene ses som en naturlig afgrænsning for opgaven Begrebsapparat og definitioner. Specialet behandler bekæmpelse af pirateri som hovedtema, hvorfor det er nødvendigt at definere pirateri. Pirateri defineres i denne opgave ud fra definitionen i FN s Havretskonvention 6. Nedenstående definition er oversat til dansk: Pirateri består af hvilken som helst af følgende handlinger: a) hvilken som helst voldelig handling eller tilbageholdelse, eller hvilket som helst angreb med private formål begået af besætningen eller passagererne på et privat skib eller et privat fly rettet mod: I) på det åbne hav, mod et andet skib eller fly, eller mod personer eller ejendom ombord på et sådan skib eller fly; II) mod et skib, fly, personer eller ejendom på et område udenfor nogen stats jurisdiktion; b) hvilken som helst handling af frivillig deltagelse i et skibs eller flys operation med kendskab til det faktum, at dets forehavende gør det til et piratskib eller fly; c) hvilken som helst handling af opmuntring eller bevidst understøttelse af handlingerne beskrevet i underparagrafferne a) eller b). Ovenstående definition angiver, at pirateri kun finder sted på det åbne hav, eller i internationalt farvand, altså uden for pågældende lands territoriale grænse. Denne grænse ligger typisk 12 sømil fra kysten. De handlinger, der er indeholdt i definitionen, finder dog også sted inden for landes territoriale grænser, men da pågældende kyststat vil have jurisdiktion, vil samme handling typisk gå under betegnelser som væbnet røveri. Heraf forkortelsen for ReCAAP (Regional Cooperation Agreement on Combating Piracy and Armed Robbery against ships in Asia). For dette speciales vedkommende kan begrebet pirateri begrænses til FN s definition fra Havretskonventionen, idet specialet dog fokuserer på problemet pirateri fra kysten og ud på det åbne hav. Hvorfor vi ikke skelner skyldes ReCAAP-konceptens ide med at udveksle oplysninger imellem de respektive stater for handlinger i henhold til 6 Artikel 101, UN Convention on the Law of the Sea, December 1982 Piracy consist of the following acts: a) any illegal acts of violence or detention, or any act of depredation, committed for private ends by the crew or the passengers of a private ship or a private aircraft, and directed: I) on the high seas, against another ship or aircraft, or against persons or property on board such ship or aircraft; II) against a ship, aircraft, persons or property in a place the jurisdiction of any state; b) any act of voluntary participation in the operation of a ship or of an aircraft with knowledge of facts making it a pirate ship or aircraft; c) any act inciting or of intentionally facilitating an act described in subparagraph a) or b). 6
13 definitionen, begået enten inden eller udenfor den territoriale grænse. Specialet omhandler ikke den juridiske diskussion om, hvem og hvor der må gribes ind overfor pirateri. De globale initiativer til løsning af maritime myndighedsopgaver er mangfoldige, ikke mindst hvad angår initiativer til imødegåelse af trusler fra forsætlige handlinger såsom terror og pirateri. De internationale, regionale og nationale søfartsorganisationer, militære organisationer samt kommercielle interesser iværksætter til stadighed initiativer med det formål at skabe den størst mulige grad af sikkerhed i det maritime domæne. Disse nye initiativer medfører dog også at nye definitioner, termer og begreber opstår i den stadige stræben efter at præcisere de enkelte tiltag. Desværre er der ikke enighed omkring disse definitioner, hverken globalt eller regionalt, således at vi i vores del af verden ser mange forskellige definitioner på maritim sikkerhed og de operationer der tilhører dette, fra blandt andet vores primære samarbejdspartnere og organisationer. Hvilken definition omkring maritim sikkerhed man i et kommende regionalt samarbejde på Østafrikas kyst, man ønsker at anvende i deres stræben efter at sikre en ensartet tilgang til bekæmpelsen af pirateri, kan vi kun gisne om, men for opgavens forståelse ses det relevant at bidrage med en klarhed omkring forståelsen af maritim sikkerhed. I søværnet defineres maritim sikkerhed eller Maritime Security således 7 : Any measures in order to prevent or neutralize any Intentional unlawful act within the maritime domain. Intentional unlawful act means a deliberate act which by its nature or context, could endanger the maritime domain. Maritim sikkerhed skal i denne opgave forstås efter ovennævnte definition, og omhandler således ikke andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som på engelsk ville have gået under betegnelsen Maritime Safety, som typisk vil omhandle fysisk sikkerhed i form af eksempelvis navigatorisk sikkerhed Kilder. Grundet aktualiteten ved et ReCAAP-koncept fra 2006, vil langt de fleste kilder til beskrivelse af denne organisation være baseret på oplysninger fra internettet. Herudover vil langt de fleste oplysninger omkring selve koncepten være fra organisationen selv. Øvrige kilder, der kan bekræfte organisationens virke og ikke mindst dens succeser, forventes at hentes i organisationer som IMO eller IMO s danske samarbejdspartner, Søfartsstyrelsen. For yderligere bekræftelse på konceptens virke, søges information ved Søværnets Operative Kommando (SOK), hvor SOK ved indtil flere lejligheder har deltaget i konferencer med fokus på Maritim Sikkerhed og ReCAAP-konceptens mulige bidrag hertil. Aktualitetsoplysninger angående pirateri kan hentes på internettet ved International Maritime Bureau (IMB) og ses umiddelbart dækkende for de nødvendige statistiske oplysninger. 7 Dansk forståelse af begreber anvendt indenfor Maritime domain Awareness. Denne definitionliste er indhentet ved Søværnets Operative Kommando, orlogskaptajn Kjeld Gaard-Frederiksen,.SOK-OB marts
14 Oplysninger omkring den maritime struktur forsøges hentet i nationale og internationale kilder, evt. ved bekræftende oplysninger fra Den Danske Rederiforening og fra Søfartsstyrelsen. Indhentning af kilder afsluttes 1. marts
15 2. RECAAP SOM KONCEPT 2.1. Formål. Formålet med kapitel 2 er at beskrive i en redegørende analyse, hvordan ReCAAP i Sydøstasien som koncept fungerer, med angivelse af hvilke elementer i koncepten de enkelte medlemslande skal bidrage med for at koncepten kan fungere. Delkonklusionen opdeles i to fokusområder. Første fokusområde skal angive, hvilke bidrag ReCAAP-koncepten får fra de deltagende lande for at bidrage til den samlede opgaveløsning. Andet fokusområde skal angive om der inden for organisationens virke er indikationer på, om organisationen og dens funktionsvilkår er specielt designet til den type af pirateri, der er kendt i Sydøstasien Baggrund for ReCAAP i Sydøstasien. ReCAAP blev foreslået af den japanske premierminister Junichiro Koizumi i oktober 2001, og var den første regionale mellemstatslige organisation til samarbejde omkring bekæmpelse af pirateri og væbnet røveri til søs i Asien 8. ReCAAP initiativet skulle sikre et multilateralt samarbejde imellem 16 lande i regionen, og efter 3 års forhandlinger kunne følgende lande indgå en aftale i september 2006: Bangladesh, Brunei, Cambodja, Kina, Indien, Japan, Sydkorea, Laos, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Sri Lanka, Thailand og Vietnam. Malaysia og Indonesien har foreløbig kun valgt at deltage i samarbejdet omkring ReCAAP Information Sharing Center (ISC), som anses for at være den essentielle del af ReCAAP. Se pkt På trods af, at ReCAAP er en meget ung organisation, har den allerede modtaget stor international anerkendelse for dens foreløbige resultater. Anerkendelserne sker både med baggrund i en politisk motivation, idet landene igennem organisationen har forøget deres samarbejde indenfor maritim sikkerhed generelt, men erkendelserne skal også ses for organisationens operative virke, der tilsammen har medført en nedgang i antallet af piratoverfald, primært i Malagastrædet. IMB har i sine rapporter noteret sig et fald i antallet af piratoverfald i Sydøstasien i 1. kvartal i 2007 på 50% i forhold til samme periode i IMB vurderer, at det Regionale samarbejde i regionen er primær årsag til nedgangen Hvad består ReCAAP af. Aftalen i ReCAAP forpligter de deltagende lande til at forbedre metoder og procedurer for forebyggelse og bekæmpelse af pirateri og væbnet røveri mod skibe. Aftalen angiver desuden rammen for samarbejdet imellem landene inden for tre hovedområder som vidensdeling, kapacitetsopbygning og operativt samarbejde, hvor vidensdeling ses som det vigtigste element. Vidensdeling inden for bekæmpelse af pirateri forøger det operative samarbejde, og ses som en mulighed for at forebygge pirateri. Som platform for dette samarbejde med fokus på vidensdeling har ReCAAP i november 2006 etableret et Information sharing Center (ISC) i Singapore. 8 Downloaded 27/10-08 kl Maritime Security, An introduction af Michael McNicholas side 168 9
16 ISC er en international organisation med repræsentanter fra alle medlemslande. ISC gennemfører nedenstående 3 primære aktiviteter: Vidensdeling og operativt samarbejde imellem medlemslandene med henblik på at forbedre både forebyggelsen og bekæmpelsen af pirateri. Indsamle data til statistikker og forberede analyser af pirateri. Støtte kapacitetsopbygning i de enkelte medlemslande. Igennem ovenstående ses ISC at kunne hjælpe med udviklingen af de nationale kapabiliteter i de enkelte medlemslande. Igennem periodemæssig rapportering ses ISC at kunne bidrage til den pulje af information som skibsredere og skibe har brug for, for at skibene kan tage evt. forebyggende handlinger inden de ankommer til regionen. Kommunikation og vidensdeling imellem medlemslandene foregår via et sikkert informations netværk (IFN) som skitseret i figur 1. Netværket forbinder ISC i Singapore med de enkelte medlemslandes kontaktpunkt (Focal point). Kontaktpunktet er udpeget af det enkelte medlemsland og ses typisk som værende en kystvagt, en flåde eller en anden maritim myndighed. Når et piratoverfald eller et væbnet røveri til søs finder sted i regionen, kan det pågældende skib anmelde hændelsen til nærmeste kontaktpunkt, der herefter, hvis muligt, vil reagere med pågældende lands egne myndigheder, og indrapportere en hændelsesrapport til ISC. ISC kan efterfølgende via netværket udsende advarsler omkring hændelsen til andre kontaktpunkter i regionen med henblik på assistance til skibet og besætningen, og evt. til pågribelse af piratenheden. Hændelsen vil herefter fremgå på ISC hjemmeside og i en kvartalsudsendt rapport, primært til brug for både skibsredere og skibe. Figur 1. IFN er et sikkert døgnbemandet web-baseret netværk, der støtter ISC i indsamling og organisering af data til brug for analysering og vidensdeling indenfor piratvirksomhed i regionen. 10
17 2.4. Hvilke forpligtigelser ligger der i ReCAAP-aftalen. Afsnit 2.4 har til formål at uddrage essensen af ReCAAP-aftalen underskrevet af de respektive deltagende lande, med henblik på at belyse de mulige forpligtelser de enkelte lande har i ReCAAP-samarbejdet. ReCAAP-aftalen fremgår i sin helhed af bilag 2. Generelt ses der i aftalen ikke forpligtelser ud over evne, idet man ikke forpligter sig ud over de kapabiliteter det enkelte medlemsland måtte have til rådighed på tidspunkt for indgåelse af aftalen 10. Herudover ses de enkelte lande stadig som suveræne og evt. juridiske tiltag og afgørelser vil være indenfor det enkelte medlemslands nationale lovgivning. Inden for denne generelle betragtning ses hvert enkelt medlemsland dog forpligtet til at gennemføre følgende tiltag: 1. Hvert medlemsland skal styrke dets kapabiliteter til bekæmpelse af pirateri 2. Hvert medlemsland skal styrke evnen til at kunne arrestere og retsforfølge pirater Hvert medlemsland skal styrke evnen til at kunne tilbageholde skibe anvendt til pirateri 4. Hvert medlemsland skal styrke evnen til at kunne gennemføre boarding af skibe under piratangreb, med henblik på at kunne bekæmpe piraterne 5. Hvert medlemsland skal styrke evnen til at kunne redde skibe og personer der har været offer for piratoverfald 6. Hvert medlemsland er forpligtet til at bidrage til et ReCAAP-ISC, således at arbejdet i et ISC kan gennemføres, og således at informationsudvekslingen beskrevet i pkt. 2.3 kan gennemføres 12. Denne forpligtigelse inkluderer: o Deltagelse i et ISC med minimum én repræsentant fra medlemslandet o Oprettelse af et nationalt kontaktpunkt med dertilhørende kommunikations muligheder internt i et IFN, og til andre eksterne kunder som skibe og øvrige nationale myndigheder o Medlemslandes egne skibe, skibsredere og skibsoperatører skal informeres om forpligtigelse til at indrapportere evt. piratoverfald til nærmeste kontaktpunkt o Medlemslande forpligtes til at videregive information fra ISC om evt. trusler om piratoverfald til skibe i de respektive områder 7. Samarbejdsaftalen inkluderer forpligtigelser på tværs af regionen, således at medlemslandene imellem kan bede om 13 : o Information om pirater, piratskibe eller om skibe der har været udsat for piratoverfald o Tilbageholdelse af piratskibe eller arrestation af personer som menes at være pirater o Assistance til hjælp for skibe, der har været udsat for pirateri o Juridisk bistand 8. Medlemslandene forpligter sig, inden for sin nationale lovgivning, til at udlevere evt. pirater til andre medlemslande 10 Bilag 2, artikel 2, pkt Bilag 2, artikel 3, pkt Bilag 2, artikel 9 13 Bilag 2, artikel
18 9. ISC og medlemslandene imellem er forpligtet til at hjælpe med kapacitetsopbygning. Denne hjælp kan være i form af teknisk assistance, gennemførelse af uddannelsesprogrammer og udveksling af best practise 14 Bilag 2 har ud over ovenstående 9 punkter yderligere forpligtelser beskrevet, som primært er af politisk og administrativ karakter. Bilag 2 angiver også en finansieringsform som for ReCAAP i Sydøstasien vedkommende handler om væsentlige bidrag fra den nation som huser selve ISC, nemlig Singapore. Finansiering sker herudover fra frivillige bidrag fra medlemslandene og fra frivillige bidrag fra øvrige organisationer Delkonklusion. Generelt ses ReCAAP-koncepten som relativ simpel i sin form, idet der ikke ligger forpligtigelser i aftalen som tvinger de enkelte medlemslande til at anskaffe kapaciteter, handle ud over evne eller ændre egen national lovgivning. Når det er sagt ses der dog enkelte nødvendige tiltag i de enkelte medlemslande som skal skabe grundelementet i det regionale samarbejde. Disse tiltag handler blandt andet om viljen til at ensrette egen national organisation, således at kontaktpunktet i det enkelte medlemsland kan synliggøres, og således at dette kontaktpunkt kan indgå i den vigtige kommunikationsstruktur i et IFN som beskrevet i pkt Et ReCAAP-koncept etableret i en region, hvor alle gerne samarbejder og etablerer ovennævnte IFN, uden at enkelte medlemslande besidder evnen til med egne kapaciteter at kunne bekæmpe evt. pirater, ses dog ikke som en mulighed. Denne situation vil nedgradere ReCAAP-koncepten til en regional organisation som udelukkende kan indsamle data omkring evt. piratoverfald, men ses ikke at kunne bidrage til selvstændigt at bekæmpe evt. pirater. Skulle der dog være enkelte medlemslande, som ikke besidder egne kapabiliteter til operativ indsættelse, såsom en kystvagt eller en flåde, ses i koncepten at dette medlemsland vil kunne bede om operative bidrag fra andre medlemslande til løsning af en specifik opgave. Herudover vil man inden for dette samarbejde kunne bede om bidrag til f.eks. uddannelse og udveksling af best practise, således at medlemslande med begrænsede eller ingen operative kapabiliteter på længere sigt vil kunne forøge og styrke evnen til operativ indsættelse. Grundlæggende ses ReCAAP-koncepten at indeholde følgende elementer, der enten skal være tilstede i regionen eller ved de enkelte medlemslande: 1. Opstilling af et ISC i et udvalgt medlemsland. Et ISC ses som det overbyggende koordinerende element, med ansvar for konceptens virke både af administrativ og operativ karakter. Hvilket land, der evt. skal være vært for et ISC, vil blive en regional politisk diskussion, hvor den evt. sponsorerende myndighed, f.eks. IMO, vil have afgørende indflydelse. 2. Etablering af kontaktpunkt og dertil hørende IFN i de respektive medlemslande. Kontaktpunkterne i de respektive medlemslande ses som det fundament, der skal binde regionen sammen og sikre en konstant mulig udveksling af informationer, via et IFN, landene imellem. Etableringen af kontaktpunktet forudses at udgøre en in- 14 Bilag 2, artikel 14 12
19 tern politisk kamp om bevillinger, idet der her kan blive tale om en national myndighed, som formodes at få det overordnede koordinerende ansvar for maritim sikkerhed i landet. Dette speciale ser ikke på den interne politiske villighed for at oprette de respektive kontaktpunkter, men vil hvis muligt pege på oplagte løsninger, i forhold til de tilrådighedværende kapaciteter de enkelte lande besidder. 3. Evnen til operativ indsættelse mod pirater. Denne evne ses som en nødvendighed for at regionen kan bekæmpe pirater selvstændigt. Umiddelbart uden at have analyseret på regionens kapaciteter, vurderes det dog at være vanskeligt for alle deltagende lande, at besidde denne kapacitet fra starten af aftalens indgåelse, hvorfor også koncepten ses at give mulighed for at trække på andre nationer, i form af decideret assistance, inden for samarbejdet. Evnen til operativ indsættelse imod pirater bør dog være til stede i den overvejende største del af medlemslandene, og gerne fordelt geografisk, således at assistance kan nås inden for en rimelig tidshorisont. 4. Evnen til at skabe et validt overfladebillede. Denne evne ses ikke direkte beskrevet i koncepten, men ses mere som en naturlig forudsætningsskabende evne, der kan sikre, at piratskibe, skibe udsat for pirateri eller skibe hvor piratoverfald har været forsøgt, kan lokaliseres inden for en rimelig tidshorisont. Koncepten angiver ikke udveksling af et sådanne validt overfladebillede imellem medlemslandene, men angiver udelukkende informationsudveksling via IFN. Såfremt IFN indeholder, eller kan udbygges til at indeholde, udveksling at det generelle situationsbillede over trafiksituationen i de respektive områder, vil det naturligvis være at foretrække, og specielt i de situationer, hvor man har behov for ekstern assistance, hvor andre landes myndigheder skal opererer inden for eget ansvarsområde. 5. Forøgede krav til nationale enheder for sikring af maritim sikkerhed. Generel forøgelse af krav til nationale enheder til sikring af maritim sikkerhed og til bekæmpelsen af pirateri, inkl. evnen til at arrestere og gennemføre bording af enheder udsat for piratoverfald, ses som en vigtig del at dette regionale samarbejde. Dette krav ses dog ikke som værende nødvendig for at kunne indgå i samarbejdet, idet der ikke her er beskrevet deciderede optagelseskrav, men skal mere ses som værende en gensidig aftale i regionen, om at man nationalt gør, hvad der er muligt, for at øge sin maritime sikkerhed. I de ovennævnte generelle elementer ses pkt. 1, beslutning om den geografiske placering af ISC, som værende af international politisk karakter, hvorfor dette element ikke behandles yderligere i dette speciale. Såfremt der skulle vise sig villighed i regionen til at indgå et ReCAAP-samarbejde, vurderes det dermed ligeledes muligt for regionen, sammen med en evt. ekstern sponsor, at etablere et ISC. Den geografiske placering ses ikke relevant for konceptens virke. De øvrige elementer pkt. 2-5, ses dog som værende af strategisk og af operativ betydning, hvorfor disse elementer, vil danne baggrund for de områder der analyses i kapitel 3 og i kapitel 4. 13
20 ReCAAP i Sydøstasien blev grundlæggende etableret for at bekæmpe pirateri i Malagastrædet, men ses i sin opbygning ikke at være specielt fokuseret på én bestemt type af pirateri. Koncepten handler om informationsudveksling og gensidig hjælp til medlemslandene i regionen. På denne baggrund ses det ikke nødvendigt at redegøre for den form for pirateri, der er kendt i Sydøstasien. Med henblik på at svare på denne opgaves problemformulering redegøres der derfor udelukkende for piraterisituationen ud for Østafrikas kyst, for at se om der skulle være elementer i måden disse pirater opererer på, som et ReCAAP-koncept ikke kan bidrage til bekæmpelsen af. 14
21 3. KAPACITETER PÅ ØSTAFRIKAS KYST 3.1. Formål. Kapitel 3 beskriver i en redegørende analyse de maritime kapaciteter, og om muligt de kapabiliteter, som er til rådighed i de respektive lande på Østafrikas kyst. De kapaciteter der vil være i fokus, er de kapaciteter, der vil kunne understøtte et ReCAAP-koncept, som er beskrevet i kapitel 2. For at beskrive disse maritime kapaciteter, kan det være nødvendigt at se bredt på de respektive maritime organisationer de enkelte lande besidder, således at fokus ikke udelukkende ligger på de mere klassiske flåde- og kystvagtskapaciteter. Enkelte lande kan være organiseret med f.eks. maritime politistyrker eller relevante kapaciteter indenfor fiskeriovervågning. Som en del af afgrænsningen, har jeg udpeget landene Kenya, Tanzania, Yemen og Somalia, som værende de lande som i første omgang har relevans i forhold til etablering af et evt. ReCAAP-koncept på Østafrikas kyst. Denne afgrænsning betyder ikke at andre lande, som f.eks. Sydafrika, ikke vil kunne bidrage mærkbart til et ReCAAP samarbejde, men skal mere ses som en naturlig afgrænsning i forhold til den geografi, hvor piraterne ses at operere fra, og hvor overfaldene har været hyppigst i de seneste år. Under IMO s Subregional meeting on Piracy and Armed Robbery in the Western Indian Ocean afholdt I Tanzania april blev ideen om etablering af et ReCAAP-koncept på Østafrikas kyst for første gang præsenteret. På mødet blev en mulig samarbejdsaftale præsenteret, men på trods af positive anerkendelser fra de deltagende nationer, ses aftalen at skulle gennemgå længerevarende forhandlinger imellem landene for at kunne tilfredsstille alle 15. Alle deltagende lande, heriblandt Yemen, Kenya og Tanzania, udtrykte sig positivt i forhold til det indledede forhandlingsgrundlag. Alle tre ovennævnte nationer tilbød faktisk værtskabet for et ISC uden at økonomi omkring et sådan var på dagsordenen. Somalia deltog ikke i mødet. Aftalen omkring ReCAAP ISC i Singapore blev forhandlet på plads over en fireårig periode, så man må ikke forvente, at en lignende aftale vil kunne forhandles hurtigere på plads i forhold til de respektive deltagende lande på Østafrikas kyst. Tidsperspektivet for mulige bidrag fra deltagende lande på den Østafrikanske kyst, tager derfor sit udgangspunkt i perioden efter indgåelse af en decideret aftale. Dette har også relevans i forhold til finansiering af fremtidige kapaciteter og kapabiliteter, idet eksterne bidragsydere gerne ser reelle aftaler indgået inden investeringen gennemføres. Afsnit 3.2 til 3.5 redegør for de respektive maritime kapaciteter i de udvalgte lande. Hvert afsnit indeholder en delkonklusion, der specifikt knytter sig til det enkelte land. Afsnit 3.6 indeholder en sammenfattende delkonklusion på de mulige maritime bidrag, der ses på Østafrikas kyst, i forhold til de behov ReCAAP som koncept indeholder Kenyas maritime kapaciteter. Af relevante maritime myndigheder i Kenya belyses i dette afsnit kapaciteter indenfor Kenyas flåde, Kenyas maritime politi og Kenyas Regional Maritime Rescue Coordination Center. Kenya har herudover myndigheder, der fokuserer på fiskeriovervågning og rettigheder hertil, men disse ses at være koncentreret omkring Lake Victoria, og ses ikke relevante for bidrag til et ReCAAP-koncept. 15 Triprapport fra SOK-IO KK F. Ebbestad, deltager i IMO møde i Tanzania på vegne af søværnet og Søfartsstyrelsen. 15
22 Kenyas har en kyststrækning på 600 km og er ikke overvågningsmæssigt belastet med et større ørige eller med skærgårde. Se fig. 2. Figur 2. Kenyas kyststrækning er på 600 km Kenyas flåde. Kenya har en begrænset flåde med 1600 ansatte. Kenyas hær udgør til sammenligning mand. Af enheder opererer flåden med 10 mindre enheder, hvoraf de 7 ses at kunne operere i det kystnære område. Enhederne er at betragte som mindre patruljebåde 16. Flåden er naturligt underlagt et forsvarsministerium og ses at være den udøvende myndighed til søs også inden for Kenyas territorialfarvandsgrænse. (Øvrige lande vil typisk lade dette ansvar ligge på en decideret kystvagt). Flåden beskæftiger sig i fredstid med sekundære kystvagtslignende opgaver, såsom overvågning af den eksklusive økonomiske zone, søredning, fiskeriinspektion, miljøovervågning, forhindring af ulovlig handel og illegal indvandring samt hjælp til øvrige civile myndig- 16 The Military Balance 2007, side
23 heder 17. Bekæmpelse af pirateri er ikke nævnt decideret i opgavekomplekset, men med Kenyas flåde som den primære maritime myndighed til søs, ses denne opgave ligeledes at kunne ligge her. Flåden har ikke egne luftkapaciteter, men ses her støttet af Kenyas luftvåben, hvis opgave det blandt er at støtte de andre værn og andre civile myndigheder. Kenyas luftvåben ses primært fokuseret på at understøtte hæren i forhold til de kapaciteter den indeholder. Dog skal nævnes 53 helikoptere, hvoraf de 17 er til brug for decideret støtte. Flåden har i sin organisation en decideret Clearance Diving Unit (CDU) som blandt andet har opgaver indenfor Explosive Ordinance Disposal (EOD), søredningsoperationer, hjælp til andre civile myndigheder og deciderede specielle kampopgaver 18 (Specielle Operations). Enhederne går også under navnet Navy Commandos og dele af deres opgavekompleks minder i den forbindelse meget om søværnets frømandskorps. I forhold til bidrag til et evt. kommende ReCAAP-koncept kan denne enhed blandt andet udføre angreb på opankrede skibe eller skibe under gang. Kenyas flåde har baser i Mombasa og siden 1995 i Manda, tæt på den somaliske grænse Kenyas maritime politi. Kenyas maritime politi blev nyligt oprettet i april 2007 med henblik på udøvelse af politimyndighed på Kenyas mange floder og søer. Enheden er sammen med det øvrige politi organisatorisk underlagt Kenyas Justitsministerium. Det maritime politi opererer også i det kystnære område og ses her blandt andet at varetage opgaver indenfor ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, håndtering af evt. flygtninge, sikkerhed for turister langs strandene, deltagelse i søredningsoperationer, samt myndighedsudøvelse i henhold regler inden for IMO. Det maritime politi har i alt 17 mindre fartøjer, svarende til lodsbåde, hvoraf de fleste opererer på floder og søer 19. Det maritime politi har hovedkvarter i Mombasa. Ansvarsfordelingen imellem det maritime politi og flåden, kan være svær at skelne, da begge myndigheder ses at operere inden for Kenyas territorialgrænse. Dog ses Kenyas Maritime Authority (KMA) at finde gnidningsfrie løsninger på ansvarsfordelingen. Eksempelvis har de i et særligt notat omkring piraterisituation ud for Østafrikas kyst, gjort skibstrafikken opmærksom på, hvordan de skal opføre sig under indsejling til Mombasa 20. Her beskriver de, at flåden patruljerer i territorialfarvandet, mens det maritime politi patruljerer ved selve indsejlingen til Mombasa, med særlig fokus på de skibe, der ligger for anker på reden, og venter på kajplads i Mombasa. Skibe der passerer i Kenyas trafikruter eller skal ankomme til Mombasa, bedes i samme forbindelse kontakte Mombasa Regional 17 downloaded 27/ downloaded 27/ downloaded 27/ KMA/SS/5/1/34 af 22. november 2008 Statement on Piracy situation off Somalia/Kenya waters and in Kenya territorial waters 17
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet april/maj 2012
30. april 2012 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet april/maj 2012 Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at det er sandsynligt, at tilstedeværelsen af de internationale
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet maj 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i området er blevet mindre gunstige for piratoperationer pga. sydvestmonsunens
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika, inkl. Rødehavet december 2012
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika, inkl. Rødehavet december 2012 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Piraternes aktiviteter intensiveres normalt i perioden mellem de to monsuner
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2013
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er fortsat under stort pres, og deres manglende succes
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre
Læs mereIkke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015
Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012 Sydvestmonsunen forhindrer fortsat piraterne i at operere med mindre fartøjer i Det Arabiske Hav, Somalibassinet og
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august 2012 Sydvestmonsunen blæser fortsat i store dele af Det Indiske Ocean, Somalibassinet og Det Arabiske Hav, og den begrænser
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2017 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret som pirateri, hvis de bliver
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereSTRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014
STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 RESUMÉ Fraværet af en fungerende centralmagt og sammenbruddet i lov og orden i Somalia, kombineret
Læs mereIllustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:
STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:
Læs mereIllustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:
STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI 2011-2014 Illustrationer og fotos: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet eller Forsvarets Mediecenter, med mindre andet er anført. Foto forside tv og midt:
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07
RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand
Læs mereNÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:
MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE
Læs mereOffshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden
Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereSTORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER
FORSVARSAKADEMIET Institut for Militære Operationer VUT II/L STK 2011-2012 Kaptajnløjtnant Jesper Duevang Rasmussen APRIL 2012 STORT PROBLEM STOR HAMMER, LILLE PROBLEM STOR HAMMER ET TEORETISK STUDIE AF
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereEU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede
Læs mereGrundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer
Læs mereMEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO
1 Bilag til EfS 1 2004 MEDDELELSE FRA SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO Denne meddelelse beskriver Naval Co-operation and Guidance for Merchant Shipping (NCAGS) og giver anvisning om, hvorledes danske skibe
Læs mere14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereAftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog
Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET PRIORITETSPAPIR FOR DANMARKS INDSATS MOD PIRATERI OG ANDEN MARITIM KRIMINALITET
UDENRIGSMINISTERIET PRIORITETSPAPIR FOR DANMARKS INDSATS MOD PIRATERI OG ANDEN MARITIM KRIMINALITET 2019-2022 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Strategiske overvejelser 4 3. Guineabugten 6 4. Afrikas Horn 10
Læs merePå ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende:
(MPU alm.del-spørgsmål 46) Spørgsmål nr. 46: Vil ministeren oversende en detaljeret oversigt, hvor det punkt for punkt er muligt at sammenligne det tyske olieberedskab, det svenske beredskab, det norske
Læs mereBILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.2.2014 COM(2014) 96 final ANNEES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Læs mere4 D E n G A M l E B Y
4 DEN GAMLE BY 2018 Den Gamle By skal tjene samfundet Thomas Bloch Ravn Efter mange års udvikling og nybrud er det nu tid at iværksætte en proces, der skal fremtidssikre Den Gamle By i de næste 10, 20,
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereLandepolitikpapir for Somalia
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereNotat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder
Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereSTRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018
STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Strategiske overvejelser... 5 3. Afrikas Horn... 7 3.1 Situationen og udfordringerne på Afrikas
Læs mereBekendtgørelse af aftale af 11. november 2004 om bekæmpelse af pirateri og væbnede overfald på skibe i Asien
BKI nr 11 af 23/03/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 11. juli 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., JTF j.nr. 62.D.69. Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereNår storpolitik rammer bedriften
Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt
Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
18.10.2017 A8-0359/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Michał Boni A8-0359/2016 Udveksling af oplysninger om et system for tidlig
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mere(FISCUS) (KOM(2011)706).
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program
Læs mereIII RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN
12.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 301/33 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES AKTION
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 C(2014) 3656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 4.6.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereNOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede
NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk
Læs mereNyt Skibsinspektør & HSQE surveyor netværk. Velkommen til det første møde i det "nye" Skibsinspektør og HSEQ surveyor. netværk.
Velkommen til det første møde i det "nye" Skibsinspektør og HSEQ surveyor netværk. S Nyt Skibsinspektør & HSQE surveyor netværk Dit personlige Videns netværk kom og vær med til opstart af netværket EMUC
Læs mereBekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe
Bekendtgørelse af teknisk forskrift om forholdsregler til forebyggelse af sørøveri og væbnede overfald på danske skibe I medfør af 6 og 32, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af
Læs mereEMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011. Reders ansvar over for besætningen. Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Maj 2011
EMUCs Jura Netværk Seminar om pirateri den 4. maj 2011 Reders ansvar over for besætningen Niels Jørn Friborg Gorrissen Federspiel Oversigt Skadelidte besætningsmedlemmers ret til kompensation Den lovpligtige
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0629 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0629 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2014 COM(2014) 629 final 2014/0295 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om en ændring af listen over
Læs mereStrategi for den danske indsats mod pirateri og væbnet røveri til søs 2015-2018 Marts 2015 Udgiver: Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448
Udenrigsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet STRATEGI FOR DEN DANSKE INDSATS MOD PIRATERI OG VÆBNET RØVERI TIL SØS 2015-2018 Strategi for den danske indsats
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri
Læs mereUniversity of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET PRIORITETSPAPIR FOR DANMARKS INDSATS MOD PIRATERI OG ANDEN MARITIM KRIMINALITET
UDENRIGSMINISTERIET PRIORITETSPAPIR FOR DANMARKS INDSATS MOD PIRATERI OG ANDEN MARITIM KRIMINALITET 2019-2022 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Strategiske overvejelser 4 3. Guineabugten 6 4. Afrikas Horn 10
Læs mereudenrigsministeriet Prioritetspapir for Danmarks indsats mod pirateri og anden maritim kriminalitet
udenrigsministeriet Prioritetspapir for Danmarks indsats mod pirateri og anden maritim kriminalitet 2019-2022 Indhold 1. Indledning 2 2. Strategiske overvejelser 4 3. Guineabugten 6 4. Afrikas Horn 12
Læs mereLov om maritim fysisk planlægning 1)
LOV nr 615 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016000185 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.10.2017 C(2017) 7136 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.10.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereHøringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden
Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mere1. Har jeres organisation kendskab til den nye databeskyttelsesforordning?
Her finder I 12 spørgsmål, som I, der er dataansvarlige, med fordel kan forholde jer til allerede nu for at forberede jer på den nye databeskyttelsesforordning, som finder anvendelse fra den 25. maj 2018.
Læs mereReducér risikoen for falske mails
Reducér risikoen for falske mails Center for Cybersikkerhed 1 November 2017 Indledning Center for Cybersikkerhed oplever i stigende grad, at danske myndigheder og virksomheder udsættes for cyberangreb.
Læs mereVenstres dødsliste for dansk u- landsbistand
Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.4.2016 COM(2016) 225 final 2016/0117 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af listen over ikkesamarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse
Læs mereOversigt over Danmarks støtte til Somalia
Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereSagsnr Udbud af indkøb af Automatiseret 24-7 laboratorium
Spørgsmål og svar nr. 3 til Prækvalifikationsmaterialet Spørgsmål modtaget til med den 4. april 2014 kl. 12.00 er medtaget. 1 Er det muligt, at der i stedet for årlig nettoomsætning kan angives antal processerede
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereNOTAT. definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192)
Forsvarsudvalget 2013-14 L 192 Bilag 6 Offentligt NOTAT 30. maj 2014 om definitionen af sikkerhedshændelse i lovforslaget om Center for Cybersikkerhed (L 192) 1. Begrebet sikkerhedshændelse er et centralt
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.5.2018 COM(2018) 299 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger med Kap Verde om indgåelse af en protokol til
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER 5. april 2017 17/02708-6 ama-dep Samråd i ERU den 7. april
Læs mereSocialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets
Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder
Læs mereSøtransport af farligt gods
Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03
RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. marts 2006 /jlo Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs mere