Møde den: 19. december 2016 kl Dagsorden Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for AU Uddannelse Deltagere:

Transkript

1 AARHUS Møde den: 19. december 2016 kl Mødelokale: Kristians kontor (videolink ) Møde i LAMU for AU Uddannelse Dagsorden Deltagere: Kristian Thorn, Annette Graae, Ditte Jessing, Gitte Gjøde, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Mette Bøj Brodersen, Pernille Christiansen, Signe Osbahr (referent) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Forretningsorden for LAMU Udkast til Forretningsorden drøftes (bilag 2). Side 1/1 3. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Udkast til årlig arbejdsmiljødrøftelse (bilag 3a) drøftes og godkendes evt. Drøftelsen tager udgangspunkt i guide til den årlige arbejdsmiljødrøftelse (bilag 3b). 4. Fysisk APV Drøftelse af håndtering af uløste problemer i handleplanen (bilag 4). 5. Psykisk APV Der medsendes opdateret statusnotat fra enhederne vedr. udmøntning af handleplanerne (bilag 5a) og APV-handleplan for Optagelse (bilag 5b). 6. FlytteAPV i RSC Louise Kold-Petersen orienterer om overordnede opmærksomhedspunkter, og opfølgningen drøftes. 7. Gensidig orientering Bordrunde, hvor alle kort orienterer om evt. sager/emner der har været behandlet lokalt. 8. Eventuelt Medsendes til orientering: Arbejdsmiljøstatistik for Q3 Punkter til senere møder: Forslag om Velkomstmail til nye medarbejdere i AU Uddannelse Aarhus Universitet

2 Udkast til forretningsorden for LAMU, AU Uddannelse Formålet med forretningsordenen er at sætte rammerne for drøftelserne og udvalgets arbejde og opgaver vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i AU Uddannelse. Dette gøres ved at eksplicitere udvalgets opgaver samt ansvars- og rollefordelingen ift arbejdsmiljø, sundhed og trivsel i AU Uddannelse på baggrund af 1) F.3.3-1: Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte 2) Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed og med hensyntagen til AU Uddannelses organisation. 1. Afgrænsning af udvalgets strategiske, dvs. overordnede opgaver ( 17, ad 2) samt ansvars- og rollefordeling LAMU varetager følgende opgaver: 1. Planlægge, lede og koordinere AU Uddannelses samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. Hvordan gør vi det meningsfuldt i AUuddannelse? 2. Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. 9. Hvordan gør vi det meningsfuldt i AU-uddannelse? 1. Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet Hvordan gør vi det meningsfuldt i AU-uddannelse? og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. Hvordan gør vi det meningsfuldt i AU-uddannelse? Ansvars- og rollefordeling: Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

3 2. Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse Hvordan?. 3. Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, Hvordan? jf Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål Hvordan? og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift Hvordan?. 5. Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges Hvordan?, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse Hvordan?. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. Hvordan? 6. Holde sig orienteret om Hvordan?lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. 7. Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion Hvordan?, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. Hvordan? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? Hvem gør hvad? 8. Rådgive arbejdsgiveren Hvordan? om Hvem gør hvad? virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf Sørge for udarbejdelse af en plan over Hvem gør hvad? Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

4 arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer Hvordan?, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. Hvordan? 10. Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted. Hvordan gør vi det meningsfuldt i AU-uddannelse? Sekretæren for udvalget sørger for udarbejdelsen og opdateringen af planen. Hvem sørger for at nyansatte bliver bekendte med planen og hvordan? Hvem sørger for, at de ansatte er bekendt med planen? Hvem gør hvad? Stk. 3. Når arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse herfor inden for 3 uger (ad 2). Afgrænsning af arbejdsmiljøorganisationens operationelle, dvs. daglige opgaver ( 18, ad 2) samt ansvarsog rollefordeling. Udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog 11. Arbejdsmiljøgrupperne varetager følgende opgaver: 1. Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici Hvordan?. 2. Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Hvordan? Ansvars- og rollefordeling: Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 3. Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

5 4. Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 5. Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 6. Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 7. Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 8. Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. Hvordan? Hvem gør hvad, hvornår og hvordan? 2. Antal medlemmer og principper for sammensætning (hele punktets indhold afgøres af ovenstående) Udvalget sammensættes af de valgte medarbejderrepræsentanter og de udpegede lederrepræsentanter. [Eventuel supplerende tekst, hvis alle arbejdsmiljørepræsentanter ikke sidder i udvalget] Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

6 Udvalgets formand udpeges af vicedirektøren, mens medarbejderrepræsentanterne vælger en næstformand iblandt sig. Arbejdslederrepræsentanterne udpeges efter forhandling med de relevante ledere af formanden, under hensyntagen til en bred faglig dækning i udvalget. 3. Møder Udvalget mødes efter behov, dog mindst 4 gange pr. år. Der indkaldes endvidere til møde, hvis mindst to medlemmer i forening fremsætter begrundet anmodning herom. Møderne ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Ordinære møder indkaldes med dagsorden samt relevante bilag, der som hovedregel udsendes mindst 7 dage før mødets afholdelse. Næstformanden og formanden udarbejder udkast til dagsorden. Frist for indsendelse af punkter til dagsordenen er 10 dage før mødets afholdelse. Punkter til dagsordenen sendes løbende til sekretæren og cc til LAMUs medlemmer. 4. Dagsordenens indhold Dagsordenen for ordinære møder skal indeholde følgende faste punkter: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Endelig godkendelse af referat af seneste møde 3. Orientering til og fra LSU 4. Opfølgning på indsatsområder og løbende sager samt gensidig orientering 5. Eventuelt Desuden skal dagsordenen sikre, at udvalget inddrages i og informeres om forhold af betydning for ansatte på følgende områder med det formål at kvalificere endelige beslutninger: Væsentlige arbejdsmiljømæssige ændringer Større bygningsmæssige arbejder 5. Referat og information [Information om hvem der varetager sekretærfunktionen] Sekretæren udarbejder mødereferat som forhåndsgodkendes af formanden. Referatet har til formål at udtrykke drøftelser og holdninger for det samlede LAMU og udsendes elektronisk til medlemmerne senest 14 dage efter mødets afholdelse med en frist for indsigelse på én uge. Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

7 Evt. indsigelser meddeles sekretæren skriftligt med begrundelser og cc til resten af LAMU. Når fristen er udløbet, og der ikke er indkommet nogen bemærkninger, er referatet foreløbigt godkendt. Eventuelle indsigelser drøftes med formanden, hvorpå det ændrede referat udsendes efter samme procedure. Såfremt referatet ikke godkendes af alle medlemmer, behandles spørgsmålet på det førstkommende møde i udvalget. Foreløbigt godkendte mødereferater lægges på udvalgets hjemmeside og opdateres efter endelig godkendelse. Tiltrådt af udvalget den [XX. XXXX 201X ] Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Nordre Ringgade Aarhus C arbejdsmiljo@au.dk nistration/hr/arbejdsmiljoe/

8 AARHUS ÅRLIG ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Målet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne skal tilrettelægge det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Drøftelsen skal foregå på udvalgsniveau i arbejdsmiljøorganisationen. De skal vurdere, om det foregående års mål er nået, ligesom der skal sættes mål for det kommende års samarbejde. Herudfra skal udvalget lægge en plan for, hvordan de i det kommende år vil samarbejde for at sikre et godt arbejdsmiljø. Drøftelsen er lovpligtig. Læs mere på Plan for arbejdsmiljøsamarbejdet Aarhus Universitet Udvalgsmedlemmer [Dato for udarbejdelse] LAMU, AU Uddannelse Formand: Kristian Thorn Næstformand: Mette Bøj Brodersen Medlemmer: Annette Graae, Ditte Jessing, Gitte Pedersen Viftrup, Louise Kold-Petersen, Pernille Christiansen Status på det forudgående års arbejdsmiljøsamarbejde [årstal] Status og oversigt for hvordan der er blevet arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet: LAMU har afholdt 4 møder i 2016, - heraf to i fællesskab med LSU. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø har LAMU nøje fulgt arbejdet med at udforme og implementere handleplaner for den fysiske APV. Emnet har således været drøftet på alle årets møder. Mere specifikt har LAMU arrangeret gå-hjem-møde om ergonomi for alle medarbejdere i AU Uddannelse d. 20. september I forhold til det psykiske arbejdsmiljø har LAMU i samarbejde med LSU planlagt proces for arbejdet med resultaterne af den psykiske APV. Det blev besluttet, at hovedarbejdet skal foregå i afsnittene, for at handleplanerne er så tæt som muligt på medarbejderne og deres hverdag. Efterfølgende har LAMU i samarbejde med LSU godkendt de etablerede handleplaner, og modtaget opfølgende status på arbejdet med handleplanerne på de seneste to møder. LAMU har derudover bidraget den fælles handleplan for AU Uddannelse. Status på evakueringsøvelser (bygning og dato) Der har ikke været afholdt evakueringsøvelser i 2016 På LAMU s møde d. 26 oktober 2016 blev afholdelse af krisehåndtering og afholdelse af evakueringsøvelser drøftet. Det blev besluttet, at afholde evakueringsøvelse for medarbejderne i Fredrikshus og Dale T. Mortensen Bygningen primo Det undersøges endvidere, om bibliotekerne er omfattet af evakueringsøvelserne i de administrative centre. Mål for det kommende års fokusområder, indsatsområder og specifikke arbejdsmiljøopgaver LAMU har valgt følgende fokusområder for arbejdet i 2017: A. Styrkelse og kvalificering af LAMUs arbejde og samarbejde. B. Opfølgning på fysisk APV C. Livreddende førstehjælpere Påkrævede aktiviteter for at opnå mål (tiltag og initiativer) A. Styrkelse og kvalificering af LAMUs arbejde og samarbejde Opgaver: 1. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til LAMU s medlemmers arbejde og ansvar generelt (de strategiske opgaver i AMO s arbejde), for det kommende år og løbende. Hvem gør/skal/kan hvad, hvorfor og hvornår? 2. Fælles forståelse af rammer for og forventninger til arbejdsmiljøgruppernes arbejde og ansvar (den

9 operationelle del af AMO s arbejde) 3. Afdækning af kommunikationskanaler og -behov. Med særligt fokus på a) Kommunikationen mellem medarbejdere og medarbejderrepræsentanter i LAMU, da der er tre (pt. fire) medarbejderrepræsentanter, som skal dække en stor medarbejderskare, som er bredt ud over forskellige geografiske lokationer. b) Kommunikationen mellem LAMU og arbejdsmiljøgrupperne. 4. Ramme for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ift. LAMU s indsatsområder Aktiviteter: 1. Udarbejdelse af en forretningsorden på baggrund af Arbejdstilsynets vejledninger og bekendtgørelser 2. Fælles deltagelse på Universiteternes arbejdsmiljøkonference 2017, som afholdes den marts Brug af rammen for planlægning, afvikling og opfølgning på efteruddannelsesaktiviteter ifm. deltagelse på konferencen B. Opfølgning på Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september Opgaver: 1. Udvikling og implementering af rammer for forebyggende tiltag på baggrund af Karin Rosengaards oplæg på Gå-hjem-mødet i september a) Ifm. LAMU s egne møder b) I AU Uddannelse Aktiviteter: 1. Nedsættelse af lokale arbejdsmiljøgrupper med dette fokus og ansvar a) Fastlæggelse af mål for arbejdsmiljøgruppernes arbejde med udgangspunkt i modellen De tre ben b) Orientering om mål i organisationen. 2. Yderligere viden i LAMU om risikofaktorer ved stillesiddende arbejde og muligheder for kompenserende tiltag - fx nudging-metoder 3. Arbejde med benene variation og aktivitet ifm. LAMU s egne møder, fx i form af variationer i aktivitetsniveau som en fast del af skabelonen for dagsordenen. C. Livreddende førstehjælpere Opgaver: 1. Udarbejdelse af retningslinjer for rammer for a) hvor mange livreddende førstehjælpere, der skal være, i de enkelte afsnit samt b) rekruttering. 2. Implementering af retningslinjer i afsnittene. Aktiviteter: 1. Deltagelse på medarbejdermøder i afsnittene. Samarbejde vedr. ovenstående mål (organisering/samarbejde/hvem skal involveres/mødefrekvens) LAMU ønsker at samarbejde med LSU om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via fælles møder, hvor relevant. LAMU vil samarbejde med de enkelte afsnit om forbedring af arbejdsmiljøet. Dette tænkes gjort via deltagelse i afsnitsmøder.

10 Plan for kompetenceudvikling (behov for uddannelse/kurser/anden kompetenceudvikling) Alle medlemmer af LAMU har været på Paragraf 9-uddannelse, og burde således have den fornødne uddannelse til håndtering af både fysisk og psykisk APV Der har 20. oktober 2016 været rundsendt mail til LAMU med tilbud om supplerende uddannelse i Økonomi og andre ressourcebehov til at opfylde strategiens mål Evt. supplerende kurser dækkes af afsnittenes budget til kompetenceudvikling efter aftale med pågældende funktionschef. Øvrige nævnte aktiviteter forventes at kunne dækkes af stabens budget. Dato: Dato: Arbejdsgiverrepræsentant (Formand) Medarbejderrepræsentant (Næstformand)

11 Guide til den årlige arbejdsmiljødrøftelse Side 1 Ifølge reglerne om samarbejde om arbejdsmiljø skal alle virksomheder afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. Man skal igennem følgende punkter på den årlige arbejdsmiljødrøftelse: 1) Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2) Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. 3) Vurdere, om det foregående års mål er nået. 4) Fastlægge mål for det kommende års samarbejde. 5) Hvis I er under 10 ansatte og ikke har en AMO, skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Arbejdstilsynet har udarbejdet en guide, der via en række spørgsmål kan hjælpe jer gennem den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Guiden er ment som inspiration. I kan selv vælge, hvilken rækkefølge I vil drøfte spørgsmålene i, og I afgør, om de alle er relevante for jeres arbejdsmiljødrøftelse. Ideen med arbejdsmiljødrøftelsen er, at I får talt om, hvordan det forgangne år er gået, og hvilke arbejdsmiljøopgaver og udfordringer I eventuelt har i fremtiden. Det skal I bl.a. gøre for at finde ud af, om den måde, I har planlagt jeres samarbejde om arbejdsmiljø på, er tilstrækkelig til at løse opgaverne. Arbejdsmiljøet det seneste år Har I haft nogen særlige arbejdsmiljøudfordringer det seneste år? Fx sygefravær eller ulykker Har I steder eller arbejdsmetoder, der udgør en risiko for arbejdsmiljøet? Hvad virker positivt på arbejdsmiljøet i virksomheden? Har der været situationer, hvor vi har manglet viden om arbejdsmiljø? Hvis I har sat mål for arbejdsmiljøarbejdet, på sidste års arbejdsmiljødrøftelse, skal I vurdere, om målet blev nået. Hvilke mål satte I på sidste års drøftelse? Har I nået jeres mål? Hvis ikke: hvad forhindrede jer i at nå jeres mål? Skal jeres mål videreføres til næste år? Det seneste års samarbejde om arbejdsmiljø Hvordan har strukturen været for samarbejdet det seneste år? Hvordan har I organiseret jeres samarbejde? Har der været tid og ressourcer? Har strukturen for samarbejdet været passende? Kan I justere den, så den passer bedre til jeres virksomhed? Hvilken form har samarbejdet haft? Har der været møder med et fast interval? Har I fulgt op på møderne? Hvad sker der, når der opstår arbejdsmiljøproblemer? Hvordan håndterer I det i virksomheden?

12 Side 2 Arbejdsmiljøet det kommende år Der skal sættes mål og drøftes indhold for arbejdsmiljøarbejdet i det kommende år. Står virksomheden over for nye opgaver eller ændringer, som påvirker arbejdsmiljøet? Hvilke mål ønsker I at sætte for de områder, I har valgt at arbejde med i det kommende år? Hvordan sikrer I de bedste betingelser for at nå jeres mål? Samarbejdet fremover Skal I mødes med faste intervaller i det kommende år? Hvordan skal I mødes? Skal I inddrage andre medarbejdere i aktiviteter, hvor arbejdsmiljøet er på dagsordnen? Hvem er ansvarlig for løbende at følge op på, om I er på rette vej? Viden om arbejdsmiljø I virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation skal I også drøfte, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede på virksomheden. Eksempler på spørgsmål, der kan drøftes: Har I arbejdsopgaver, der kræver særlig arbejdsmiljøviden, og har I den nødvendige viden? Står I over for nogen udfordringer i det kommende år, hvor jeres viden om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser er utilstrækkelig? Hvad skal I gøre for at indhente den viden, som mangler? 1. Hvordan er det gået? 2. Hvor er vi nu? 3. Hvad skal vi næste år?

13 Theme Category Question Respondent Location Adresse Funktionsområd e Afsnit Løsningsbeskrivelse Prioritet (1-5) Ansvarlig Udføres senest Fysiske forhold Skyldes dine problemer Rummets belysning Thomas Rathcke Fredrik Nielsens Optagelse og Studiesyste Per Okholm er 3 Christian Koch 30/06 med belysning Loftsbelysningen giver Vej 5 Studiesystemer mer kontaktet, og han Ramsing 2016 ubehag ved langvarigt prøver at finde anden arbejde i lokalet. belysning - en Loftbelysningen i mit tidligere kontor testperiode. 211 var væsentligt bedre. Løst? (Ja/) Evt. beskrivelse af Løst? løsning (Ja/) Møde med Per NEJ Okholm. Der forsøges opstart anden type lampe til forsøg. Lamper opsat Evt. beskrivelse af løsning Vi er i dialog med Per Okholm og afprøver pt. lamper. Vi følger op med Per i januar 2017 Evt. ny handleplan Fysiske forhold Ergonomiske Forhold Skyldes dine problemer med belysning Skyldes dine ergonomiske problemer Rummets belysning Morten Bak Josefsen armatur støjer og giver dårlig lys Arbejdsstillinger Jesper Frederiksen Ølsgaard Skranken, bygn 1461 biblioteket Der er mange unødvendige løft i behandlingen af materialer, vogne der kunne trænge til at fornyes ect ect. Fredrik Nielsens Vej 5 Jens Chr. Skous Vej 5 Optagelse og Studiesystemer Library Studiesyste mer Aul, Ar, Nobel Per Okholm er kontaktet, og han prøver at finde anden belysning - en testperiode. Der er købt en chiplæser der kan fræses ned i bordpladen, den monteres i marts Christian Koch Ramsing 3 Maia Louise Lunn Vonsbæk 30/ / Der afprøves lamper i andet kontorlokale. Derfor afventer denne. Afventer tilbud fra tømrer sep 2016 NEJ Vi er i dialog med Per Okholm og afprøver pt. lamper. Vi følger op med Per i januar 2017 Tømrer bestilles inden jul Der er så vidt jeg ved dog ny skranke på vej, der skulle afhjælpe de fleste af de gener der er (feks at chiplæser kræver løft i stedet for at være sænket ned i bordet) Fysiske forhold Fysiske forhold Skyldes dine problemer med belysning Skyldes dine problemer med indeklima Rummets belysning Anne Pedersen Kælderen med kompaktreoler. Dårlig belysning over reolerne Rengøring Kommentarer Kommentarer Har du kommentarer til det fysiske arbejdsmiljø eller spørgeskemaet? Katrine Düring Davidsen Anni Petersen Jeg synes rengøringen er mangelfuld. Det er særligt gulvet på kontoret, som opleves som beskidt - også efter den ugentlige rengøring. B243a Der er ingen Inge Lehmanns vandinstallationer på Gade 10 hvarken bibliotek eller kontorer. vand hentes på underetagen, lige som opvask m.m. foretages der. Ønsket er derfor om det er muligt at få installeret en håndvask. Vi er i kontakt med magne mennesker og har behov for hyppig håndvask. Løsning?????- jeg ved ikke om det er muligt Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Nobel Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Library Aul, St, Navitas DENNE HER BØR OGSÅ SENDES TIL BYGNINGSSERVICE. LØSNINGEN KRÆVER EN FÆLLES INDSATS** I forhold til den begrænsede plads og belysning er den i øvrigt også kommet fra videnskabelige medarbejder.** Vi har en løbende dialog med bygningsservice og rengøringen, samt vi har drøftet det på det lokale husmøde i Emdrup. Statusopfølgning i maj Undersøges muligheder for afspriter (til hænder) og drikkevand ved automat. 3 Maia Louise Lunn Vonsbæk 1 Ditte Jessing 30/ / Gitte Viftrup Pedersen 01/ Pris for at forbedre forholdene mellem kompaktreolerne er kr. Vi har holdt møde med bygningsservice samt påtalt flere gange, hvor der har været utilstrækkelig rengøring. Desværre er der ikke sket en væsentig bedring. FM indhenter tilbud på afspritter og drikkevand til automat. Undersøger desuden mulighed for etabæering af afløb. Fortsat diolog med Arts Bygningservice Håndvask og afløb på Navitas: Der er kommet tilbud på etablering af håndvask og afløb i rum umiddelbart ved siden af biblioteket. Prisen er ca kr., biblioteket har ikke budget til det i år, endelig beslutning tages i første kvartal Medarbejderne er orienteret.

14 Fysiske forhold Vedrører dine problemer med arbejdspladsens indretning Arbejdspladsens indretning Bodil Spejlborg Jørgensen Vedr. Bygning Inge Lehmanns lokale 1.017, og Gade Library Aul, St, Navitas Jeg oplever det som besværligt i dagligdagen, at der ikke er adgang til vand i umiddelbar nærhed af bibliotek og kontor. Savner det bl.a. til håndvask efter kontakt med lånere/beskidte bøger, og ved kaffebrygning som foregår på kontoret. På den etage hvor biblioteket er, opleves det som en generel mangel, at der ikke er et personalekøkken, og at vores køleskab af den grund står i et lokale som samtidigt fungerer som printerrum for studerende. 2 Gitte Viftrup Pedersen 01/ FM indhenter tilbud på afspritter og drikkevand til automat. Undersøger desuden mulighed for etabæering af afløb. Håndvask og afløb på Navitas: Der er kommet tilbud på etablering af håndvask og afløb i rum umiddelbart ved siden af biblioteket. Prisen er ca kr., biblioteket har ikke budget til det i år, endelig beslutning tages i første kvartal Medarbejderne er orienteret. Fysiske forhold Fysiske forhold Vedrører dine problemer med arbejdspladsens indretning Skyldes dine problemer med indeklima Arbejdspladsens indretning En håndvask i bibliotek eller kontor kunne være en hjælp. Kirsten M. Klausen Navitas (3210), og Vi mangler en håndvask i biblioteketet eller de tilhørende kontorer af hygiejnemæssige årsager. Vi er i kontakt med mange mennnesker hver dag (både personale/studerende og folk udefra),- og håndterer også mange bøger, hvor det ville være rart at kunne vaske hænder efterfølgende. Inge Lehmanns Gade 10 Varme Kirsten M. Klausen Navitas (3210) Lokale Det er meget svært at regulere temperaturen i bibliotekslokalet pga. ventilationen. Inge Lehmanns Gade 10 Library Library Aul, St, Navitas Aul, St, Navitas Undersøges muligheder for afspriter (til hænder) og drikkevand ved automat. Undersøges muligheder for afspriter (til hænder) og drikkevand ved automat. Der tages kontakt til Bygningsservice 2 Gitte Viftrup Pedersen 01/ Gitte Viftrup Pedersen 01/ Håndvask og afløb på Navitas: Der er kommet tilbud på etablering af håndvask og afløb i rum umiddelbart ved siden af biblioteket. Prisen er ca kr., biblioteket har ikke budget til det i år, endelig beslutning tages i første kvartal Medarbejderne er orienteret. Varme, kulde, træk Navitas: Der justeres fortsat på systemet. Nyt problem, at styringen på et af kontorerne er ude af drift, så det ikke er muligt at justere lys eller varme. Jeg kontakter bygningsdrift i morgen for evt. at få varmeblæsere i en overgangsperiode.

15 Fysiske forhold Skyldes dine problemer med indeklima Kulde Isabel M. De Freitas Olesen Om vinteren kan det blive alt for koldt. Og det er stort set umuligt at regulere temperaturen. Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Problemet rejses med bygningsservice. En mulig løsning kan være at få automatiske døre åbne/lukke ved indgangen til biblioteket. 1 Ditte Jessing 01/ Rejst overfor Bygningsservice som vil undersøge om det er muligt, men der er problemer med den tekniske løsning, som går tilbage til etabelringen af x-feltet i ca Fortsat dialog med Arts Bygningsservice om en løsning Fysiske forhold Skyldes dine problemer med indeklima Træk Nanna Holten Johnsen Udlånsskranke Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Problemet rejses med bygningsservice. En mulig løsning kan være at få automatiske døre åbne/lukke ved indgangen til biblioteket. 3 Ditte Jessing 30/ Rejst overfor Bygningsservice som vil undersøge om det er muligt, men der er problemer med den tekniske løsning, som går tilbage til etabelringen af x-feltet i ca Fortsat dialog med Arts Bygningsservice om en løsning U Skyldes dine problemer med indeklima Kulde Nanna Holten Johnsen Udlånsskranke. Vinterproblem. Bibliotekets glasindgangsdøre kunne evt. lukkes/åbnes automatisk Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Problemet rejses med bygningsservice. En mulig løsning kan være at få automatiske døre åbne/lukke ved indgangen til biblioteket. 3 Ditte Jessing 30/ Rejst overfor Bygningsservice som vil undersøge om det er muligt, men der er problemer med den tekniske løsning, som går tilbage til etabelringen af x-feltet i ca Fortsat dialog med Arts Bygningsservice om en løsning Fysiske forhold Fysiske forhold Skyldes dine støjproblemer Skyldes dine problemer med indeklima Apparatur Susanne Jacobsen B254 - videolink. Når der er møder via videolink, kan jeg ofte høre det gennem væggen. Lyddæmpning burde sættes op Rengøring Katrine Düring Davidsen Jeg synes rengøringen er mangelfuld. Det er særligt gulvet på kontoret, som opleves som beskidt - også efter den ugentlige rengøring. B243a Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Tuborgvej 164 Library Aul, Ar, Emdrup Mulighder for lyddæmpning undersøges Se række 5 1 Ditte Jessing 1 Ditte Jessing 01/ / Lyddæmpning etableres i løbet af Vi har holdt møde med bygningsservice samt påtalt flere gange, hvor der har været utilstrækkelig rengøring. Desværre er der ikke sket en væsentig bedring. Lyddæmpning er indkøbt mangler at blive sat op. Fortsat diolog med Arts Bygningservice Etaleres i løbet af 1 kvartal 2017

16 AARHUS Modtager(e): LAMU AU Uddannelse Notat Status på psykisk APV Optagelse lavede ikke handleplaner i sommers grundet travlhed med optaget. Efterfølgende har medarbejderne afviklet ferie. Arbejdet med handleplanerne er nu fuldført og er bilagt (bilag 4a). Status for øvrige enheder: IU: Helle Colding Seiersen holder oplæg om stress på afdelingsmøde, der arbejdes med etablering af stress barometer, og Gitte Viftrup er inviteret til at holde oplæg om kollegial sparring. RSC: Temadag om kultur og trivsel er afholdt. SU/SPS: Der arrangeres kompetenceudvikling i engelsk med relevante fagtermer. Ensomhed drøftes under MUS. Studievalg: Temadag om stress arrangeres i samarbejde med HR mhp. etablering af bedre feedback-kultur. Vejledning: Der arbejdes med bedre alignment af ledelsesudmeldinger. Hele Vejledning og Studiestøtte: 2-dages seminar i november om work-lifebalance Optagelse og Studiesystemer: Samlet ledelsesseminar i oktober og medarbejderseminar i november. Desuden følges der i studiesystemer op på de følsomme temaer (eg. ensomhed og stress) ved MUS. Uddannelsesstrategisk Sekretariat: 2-dages seminar i november, hvor der drøftes roller og identitet. Desuden etableres årshjul og bestillingsskabeloner for at skabe bedre overblik. AUL Arts Aarhus: Afholdt kursus i effektive møder og mødeledelse, hvorefter ny dagsorden og tidsstyring til personalemøder er implementeret. Hvem laver hvad oversigt udsendt. Der er indført fælles månedlige frokoster og en studietur er i støbeskeen. AUL Arts Emdrup: Fokus på usikkerhed omkring fremtiden og opgavebortfald via kompetenceafklaringsforløb. Når udviklingsplan kendes (dvs. senere d.d.), drøftes arbejdsopgaver for den enkelte mhp. nedbringelse af følelsen af utryghed. AUL BSS: Planen følges. AUL ST: Arbejder pt. med hvordan vi kommunikerer med de faglige miljøer. Der har i efteråret været systematisk opfølgning på MUS. Vi har afholdt en faglig temadag. Signe Osbahr Dato: 12. december 2016 Side 1/1 AU Uddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej Aarhus C Tlf.: Fax: stuf@au.dk medarbejdere.au.dk/administrati on/administration/auuddannelse/

17 AARHUS HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR OPTAGELSE, Optagelse og Studiesystemer, AU Uddannelse. Udarbejdet d. 24. juni, 2016 Opdateret 8. december, 2016 INDSATSOMRÅDE: - Forebyggelse af stress MÅL: Konstant indlejret opmærksomhed på stress PRIORITERING (1, 2, 3, etc.) TILTAG (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) ANSVARLIG FOR TILTAG (Evt. hjælper) FRIST (Dato) 1 Stresstest Arbejdsgruppen Ultimo nov. 2 Refleksionsgrupper Arbejdsgruppen Primo dec. STATUS Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat INDSATSOMRÅDE: - Samhørighed MÅL: at få skabt en følelse af samhørighed og fællesskab i hele optagelse på tværs af teams PRIORITERING TILTAG ANSVARLIG FOR TILTAG FRIST STATUS (1, 2, 3, etc.) (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) (Evt. hjælper) (Dato) 1 Fælles frokost 1 gang om måneden Anne Vedsted løbende Tiltag gennemført 2 Mere opbakning til AU UDD. Fællesarrangementer Fælles løbende Tiltag gennemført 4 Spontane arrangementer, evt. med mailingliste (Biografklub m.m. ) Fælles løbende Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat 3 Godmorgen og Farvel Fælles løbende Tiltag gennemført

18 AARHUS 5 Arrangementer i afdelingen: Tour de afdeling og fredagsbar Fælles løbende Tiltag påbegyndt men med væsentlige udeståender INDSATSOMRÅDE: - Fremtidsudsigter MÅL: - Bedre videndeling om kompetenceudvikling og målsætning for initiativer, der kan udvikle karriereveje PRIORITERING (1, 2, 3, etc.) TILTAG (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) Erfaringsudveksling efter kurser: Kurser som fast punkt på dagsorden til torsdagsmøder Dokument på fællesdrevet, hvor vi kort skriver om kurset Sæt mål for følordning i afdelingen (inkl. forløb på andre universiteter?) fx min. 1-2 forløb om året. Lav kort how-to (fx kontakter man egen leder eller anden afdeling først?). ANSVARLIG FOR TILTAG (Evt. hjælper) Jette (dagsorden) + arb.gruppe (dokument) Jette (dagsorden) + arb.gruppe Klare retningslinjer/oplysning om mulighed for jobrotation. Jette (dagsorden) + arb.gruppe FRIST (Dato) STATUS Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag identificeret Tiltag identificeret INDSATSOMRÅDE: Anerkendelse MÅL: Blive bedre til at anerkende og rose - PRIORITERING (1, 2, 3, etc.) TILTAG (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) ANSVARLIG FOR TILTAG (Evt. hjælper) 1 Knæk en tændstik Lasse har købt tændstikker- PHY, LTJ og AMA deler ud 2 Den gode historie Teamkoordinator/ teamet på ugemøde FRIST (Dato) Løbende Løbende STATUS Tiltag gennemført Tiltag påbegyndt men væsentlige udeståender

19 AARHUS 3 Den gode historie på torsdagsmøder Afdelingsleder Løbende Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat 4 Synlighed kom forbi Højere ledelse Løbende Tiltag påbegyndt men væsentlige udeståender INDSATSOMRÅDE: Konfliktløsning MÅL: At have et godt samarbejde på trods af uenigheder og forskelle PRIORITERING (1, 2, 3, etc.) TILTAG (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) 1 Sæt ansigt på hinanden ved at mødes ANSVARLIG FOR TILTAG (Evt. hjælper) Den enkelte / faggruppe / team (efter behov) 1 Besøg af enheder på studiecentre (fak,) på torsdagsmøder Konfliktgruppen 2 Tilbyde studiecentre (fak,) at få besøg af Optagelse Konfliktgruppen 1 Gå til din leder ved konflikter uden umiddelbar løsning Den enkelte 1 Internt kursus i den svære samtale (fx Inger Drivsholm Sloth Arts) Konfliktgruppen 1 Kursusdag i konflikthåndtering (ekstern kursusudbyder) Konfliktgruppen FRIST (Dato) Afholdes helst i februar Afholdes helst i februar STATUS Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat Tiltag beskrevet og påtænkt

20 AARHUS igangsat Forklaringer: Tiltag: For hvert indsatsområde og mål aftales konkrete tiltag. For at opnå den største effekt og sikre en forbedring af arbejdsmiljøet er det en fordel at udfylde et tiltag for hvert af organisationens niveauer (gruppe, afdeling, institut, AU). I sikrer dermed også at få beskrevet tiltag, som det pågældende niveau reelt kan gøre noget ved, og at alle niveauer trækker i samme retning. Ansvarlig for tiltag: Personen i enheden med ansvar for at tiltaget iværksættes. Den ansvarlige person kan have en eller flere hjælpere. Dette kan være en person eller afdeling uden for enheden, hvis hjælp vurderes nødvendig for at iværksætte tiltaget. Hjælperens navn påføres først, hvis og når denne har accepteret opgaven. Frist: Den ønskede tidsfrist for iværksættelse af tiltag. Status: Status opdateres løbende i handleplanen. - Tiltag identificeret (rød) - Tiltag beskrevet og påtænkt igangsat (orange) - Tiltag påbegyndt men væsentlige udeståender (gul) - Tiltag næsten gennemført (lysegrøn) - Tiltag gennemført (grøn)

21 AARHUS Dato: 15.november 2016 Side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: [Dato] Møde: Møde i [Navn] Punktejer: [Fulde navn] Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Emne Arbejdsmiljøstatistik Q Resumé Arbejdsmiljøstatistikken dækker psykologisk rådgivning, arbejdsskader og sygefravær. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøstatistikken tages til efterretning, og at der lokalt arbejdes videre med trivsels- og arbejdsmiljømæssige indsatser, der mindsker behovet for psykologisk rådgivning, forebygger arbejdsskader og nedbringer sygefraværet. Sagsfremstilling HR udarbejder arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelsen og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i de tre arbejdsmiljønøgletal og hermed danne grundlag for nødvendig forebyggende og opfølgende indsats. Arbejdsmiljøstatistikken indgår minimum som dagsordenspunkt på et HSU- og et HAMU-møde i hvert kalenderår. Efter lokal aftale distribueres statistikken til den lokale ledelse samt samarbejds- og arbejdsmiljømiljøorganisationen på udvalgsniveau. Statistikkerne giver et overblik over udviklingen i forbruget af psykologisk rådgivning, antallet af arbejdsskader og sygefraværsniveauet. På aggregeret niveau giver statistikken hermed et billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Kommunikation Distribueringen sker med henblik på dialog om den lokale håndtering, men der kan være forskellige aftaler i forhold til, hvor ofte statistikken drøftes i de enkelte udvalg. Sagsbehandler Jacob Søndergaard Jensen, AU HR Involvering Ledelsen, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Tidsfrist Bilag Bilag 1 Arbejdsmiljøstatistik Q Bilag 2 Sygefravær Q3 2016

22 ARBEJDSMILJØSTATISTIK Q PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSSKADER -SYGEFRAVÆR AU AARHUS AU HR NOVEMBER PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige 1 AU Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Q Q Q Q Q Q1 Q Kommentarer I Q er der igangsat 42 rådgivningsforløb. I forhold til Q og Q er dette en reducering på henholdsvis 2 og 5 forløb. De 42 forløb omfattede både anonyme og visiterede rådgivningsforløb. Et lavt forbrug af psykologisk rådgivning vil næsten pr. definition være et succeskriterie, da brugen af ordningen er et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil imidlertid oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær, end hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer, eller hvis problemerne først håndteres på et senere tidspunkt. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb og årsagerne til behovet for rådgivning. AU AARHUS NOVEMBER

23 - RÅDGIVNINGSOMRÅDER Rådgivningsområder Q Q Q Q Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) Afskedigelse Samarbejdsproblemer Voldsomme hændelser Stress/udbrændthed Angst/Depression Misbrug Relationsproblemer Helbredsproblemer AU Rådgivningsområder Q Q Q Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7% 12% 10% 14% 18% 17% Afskedigelse 1% 14% 2% 0% 12% 2% Samarbejdsproblemer 9% 6% 9% 19% 9% 5% Voldsomme hændelser 4% 7% 10% 11% 2% 5% Stress/udbrændthed 79% 57% 65% 51% 50% 57% Angst/Depression 0% 1% 1% 0% 5% 7% Misbrug 0% 0% 0% 0% 0% 0% Relationsproblemer 0% 2% 1% 5% 2% 5% Helbredsproblemer 0% 1% 0% 0% 2% 2% AU 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kommentarer Som i de foregående år og kvartaler dominerer rådgivningsområdet Stress/udbrændthed i Q Til gengæld er der en tendens til, at der kommer færre henvendelser vedrørende områderne Afskedigelser og Samarbejdsproblemer. AU AARHUS NOVEMBER FORBRUG AF RÅDGIVNINGSFORLØB Antal rådgivningsforløb pr. 100 medarbejdere Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU Q ,13 0,33 0,38 0,43 0,74 0,00 0,54 Q ,14 1,60 0,53 0,69 0,62 0,00 0,76 Q ,74 0,64 0,04 0,31 0,85 0,00 0,43 Q ,73 0,00 0,30 0,66 0,73 0,00 0,51 Q ,65 0,00 0,30 0,69 0,61 0,00 0,48 Udregningseksempel: AU Q4 2015: 67 forløb/8772 ansatte = 0,76 henvendelse pr. 100 ansatte Udvikling i andel af rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige AU % 11% 14% 32% 27% 100% % 8% 8% 32% 35% 100% % 7% 19% 32% 29% 100% % 14% 15% 26% 24% 0% 100% Q % 16% 3% 22% 41% 0% 100% Q % 0% 16% 39% 30% 0% 100% Q % 0% 17% 43% 26% 0% 100% Kommentarer Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikken fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i løbet af 2015 og Det fremgår, at Arts i forhold til medarbejderantallet generelt har et højere forbrug end de øvrige fakulteter. Aarhus BSS og HE fortsætter med at have væsentlige variationer i forbruget. I Q havde HE som det første fakultet blot en enkelt henvendelse i et kvartal. I Q blev Aarhus BSS det første fakultet, hvor der ikke er registreret rådgivningsforløb i løbet af et kvartal. Det samme gør sig gældende i Q på Aarhus BSS. ST anvendte i Q % af det samlede forbrug af psykologisk rådgivning, mens Enhedsadministrationen anvendte 26 %. På næste side fremgår fakulteternes og Enhedsadministrationens forbrug af rådgivning opdelt på institutter/centre/administrationscentre/vicedirektørområder. AU AARHUS NOVEMBER

24 -FORDELING AF RÅDGIVNINGSFORLØB 2016 Arts Q1 Q2 Q3 Total CUDIM Institut for Kultur og Samfund Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Institut for Kommunikation og Kultur Øvrige Total Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Total Center for Undervisning og Læring Institut for Erhvervskommunikation Institut for Forretningsudvikling og Teknologi Institut for Statskundskab Institut for Virksomhedsledelse Institut for Økonomi Juridisk Institut Psykologisk Institut Øvrige Total Science and Technology Q1 Q2 Q3 Total Center for Bioinformatik (BiRC) Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Aarhus Institut for Bioscience Roskilde Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) Øvrige Total Øvrige Q1 Q2 Q3 Total AIAS Enheder med under 20 medarbejdere på fakulteterne er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. Health Q1 Q2 Q3 Total Institut for Biomedicin Institut for Folkesundhed Institut for Klinisk Medicin Institut for Odontologi og Oral Sundhed Institut for Retsmedicin Øvrige Total Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Total Administrationscenter Arts Administrationscenter Aarhus BSS Administrationscenter HE Administrationscenter ST AU HR AU IT AU Uddannelse AU Økonomi og Bygninger Forskning og Eksterne relationer Universitetsledelsens Stab Total AU AARHUS NOVEMBER ARBEJDSSKADER Anmeldte arbejdsskader ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm Q Q Q Q1 Q Antallet af ulykker kan adskille sig fra tidligere oplyste tal, da medarbejdere kan anmelde arbejdsskader op til et år efter ulykkestidspunktet. Arbejdsskadestyrelsens ændring af personskadebegrebet har medført et væsentligt fald i antallet af anmeldelser fra AU Kommentarer En ulykke kan ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. For Q er der anmeldt 5 arbejdsskader, mens der for Q er anmeldt 12 arbejdsskader. I de tre første kvartaler i 2016 er der anmeldt flere arbejdsskader (31) end på samme tidspunkt i 2015, hvor der var anmeldt henholdsvis 13, 6 og 10 arbejdsskader. På trods af stigningen i antallet af anmeldelser fra 2015 til 2016, anmeldes der væsentligt færre arbejdsskader til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring end før En væsentlig del af forklaringen på det lavere antal anmeldelser skal findes i Arbejdsskadestyrelsens ændring af personskadebegrebet i Ændringen af skadebegrebet betyder, at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Forbigående gener, der ikke har været behandlingskrævende, kan således ikke anerkendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og de pågældende skader anmeldes derfor ikke længere af AU HR. Såfremt en ulykkesramt medarbejder er fraværende mere end en dag ud over tilskadekomstdagen, har AU dog pligt til at anmelde ulykken. AU AARHUS NOVEMBER

25 -FRAVÆRSDAGE VED ARBEJDSSKADE Kommentarer I 2016 har der været under en dags fravær forbundet med 48% (15/31) af de skader, der anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I 2015 blev der anmeldt fem arbejdsskader med under en dags fravær, hvilket svarer til 11 % (5/47) af de anmeldte skader i I 2014 var knap 60 % (45/76) af de anmeldte arbejdsskader forbundet med under en dags fravær. Udover de arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, modtager HR en række anmeldelser, der ikke opfylder kriterierne for anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Disse arbejdsskader registreres men anmeldes ikke ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i tilfælde af efterfølgende gener. Mange af de anmeldte og registrerede arbejdsulykker skyldes formentlig uopmærksomhed, men ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til, at mængden af disse og andre former for ulykker mindskes igennem påvirkning af medarbejderadfærd samt tydeliggørelse og ændring af kendte og mulige fareforhold. AU AARHUS NOVEMBER ARBEJDSSKADENS ART Fraværsdage ved arbejdsskade 2016 ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. AU Under 1 dag dage dage dage dage dage måneder måneder 0 Total Skadens art 2016 ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. AU Overfladiske sår eller skader 2 2 Åbne sår Luksation, forstuvning, forstrækning, brud Forgiftning, infektion 2 2 Tandskader 1 1 Hjernerystelse 1 1 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet Total Overfladiske sår eller skader 7% Arbejdsskadens art 2016 AU Kommentarer I forhold til tidligere er der sket en ændring i, hvad de anmeldte skader omhandler. I 2014 udgjorde ledskader, forstrækninger, brud og forstuvninger samt sårskader størstedelen (50 % og 25 %) af de anmeldte arbejdsskader. I 2015 var de to tal 52 % og 9 %. I 2016 udgør disse skader henholdsvis 35% og 10%. Kategorien Andet udgør 32% af det samlede antal anmeldte arbejdsskader. Andet omhandler bl.a. Flere skader og Bestråling. Andet 32% Åbne sår 10% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 36% Forgiftning, infektion Tandskader 6% Forbrænding, 3% skoldning, Hjernerystelse røg 3% 6% AU AARHUS NOVEMBER

26 -FORDELING AF ARBEJDSSKADER 2016 ARTS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Kultur og Samfund 2 2 Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total HE Q1 Q2 Q3 Q4 Total SKT 2 2 Institut for Retsmedicin 1 1 Institut for Klinisk Medicin 3 3 Institut for Biomedicin ST Q1 Q2 Q3 Q4 Total Science Museerne 1 1 Institut for Fødevarer 1 1 Institut for Husdyrvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik Institut for Ingeniørvidenskab 1 1 Institut for Bioscience Institut for Agroøkologi 1 1 Institut for Miljøvidenskab 1 1 Enhedsadm. Q1 Q2 Q3 Q4 Total AU IT 1 1 Administrationscenter Aarhus BSS 1 1 Administrationscenter HE Administrationscenter ST 1 1 AU AARHUS NOVEMBER SYGEFRAVÆR Sygefravær Arts Aarhus BSS HE ST Enheds adm. Øvrige AU Antal sygedage pr. ansat Q ,6 0,8 0,7 0,7 2,0 0 1,1 Antal sygedage pr. ansat Q ,6 1,3 1,0 1,1 2,8 0,2 1,5 Antal sygedage pr. ansat Q ,8 1,0 1,0 1,3 3,0 0,4 1,6 Antal sygedage pr. ansat Q ,5 0,8 0,8 1,0 2,5 0,3 1,3 Antal sygedage pr. ansat Q ,4 1,1 0,9 1,1 2,2 0,1 1,3 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) og DANDRITE. Udvalgte oplysninger om datagrundlag mv.: Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage for ansatte, der ikke har 37 timer pr. uge, er medtaget som hele dage (100 %). Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Kommentarer Det gennemsnitlige sygefravær i Q er på 1,3 dage, hvilket er 0,2 dag mere end i samme periode i På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der forskelle i det registrerede fravær. Fraværet på institutniveau kan ses i bilaget med sygefraværsstatistikken. I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter og i Enhedsadministrationen skal der tages højde for forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. I HR IT systemet AUHRA er det muligt at trække mere detaljerede statistikker, hvor sygefraværet kan filtreres fx i forhold til enheder og fraværslængde. HR i administrationscentre, sekretariater og fraværsregistratorerne har bl.a. adgang til AUHRA. Læs mere om AUHRA på AU AARHUS NOVEMBER