Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller"

Transkript

1 Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller Lars Benjaminsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Dette metodenotat sammenfatter den eksisterende viden om indsatstyper og indsatsmodeller med henblik på den fortsatte udvikling af indsatsen på hjemløseområdet i Danmark. Der tages i notatet udgangspunkt i behovet for metode- og vidensudvikling i en dansk sammenhæng og der lægges vægt på at overføre problematikker belyst i en international sammenhæng til en dansk kontekst. I afsnit 1 opridses den danske definition af hjemløshed som er benyttet ved den nationale kortlægning. I afnsit 2 præsenteres overordnede problemstillinger omkring forskellige indsatsmodeller. Her diskuteres tre modeller normaliseringsmodellen, kædemodellen og trappetrinsmodellen. I afsnit 3 gennemgås viden fra den internationale forskning på området, herunder belyses evidens for en række centrale sociale metoder på hjemløseområdet, nemlig supported housing, assertive community treatment, case management og critical time intervention. I afsnit 4 identificerer vi med udgangspunkt i den eksisterende indsats i Danmark centrale problemstillinger i forhold til metodeudvikling og evidensbaseret viden på området. Her oversætter vi således problemstillingerne identificeret i den internationale forskning til danske forhold, herunder i forhold til indsatstyper defineret i Serviceloven. I afsnit 5 diskuterer vi forhold omkring dokumentation og behovet for registrering af indsatsernes virkning for brugerne. Afsnit 6 udgør et opsamlingsafsnit. 1 Definition af hjemløshed Den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark (Benjaminsen og Christensen 2007) blev gennemført i 2007, efter samme metode som tilsvarende kortlægninger i Sverige og Norge. I kortlægningen er anvendt følgende begrebsmæssige definition: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Desuden regnes som hjemløse personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal løslades eller udskrives inden for de næste tre måneder uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

2 I kortlægningen er den begrebsmæssige definition operationaliseret gennem en række kategorier, der registreres. Det er disse kategorier, der udgør afgrænsningen af hvilke definitioner der i Danmark henregnes som hjemløshed. Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. I kortlægningen i 2007 var kategorierne 2 og 3 samlet til én kategori. I kortlægningen 2009 vil disse to kategorier blive splittet op to kategorier, således at overnatning på natvarmestuer/væresteder med nødovernatning udgør en kategori for sig. Kategori Situation 1 Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. løsninger, som giver en form for ly. 2 Personen sover på en natvarmestue/værested med nødovernatning e.l. 3 Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem 4 Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed 5 Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie 6 Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt 7 Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. 8 Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Også såkaldt funktionelt hjemløse regnes som hjemløse. Det er personer som sover på gaden eller benytter herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. men som har egen bolig, de ikke kan benytte pga. sociale eller psykiske problemer. I kortlægningen registreres det dog samtidig, at personen har egen bolig. Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra fængsler/hospitaler/ behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5 regnes personen som hjemløs. Såfremt der sker en løsladelse/udskrivning direkte til en udslusningsbolig (situation 6) registreres personen ikke under situation 7 og 8. Følgende personer regnes IKKE som hjemløse: Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos pårørende/slægtninge. Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx 108-boformer eller boliger efter almenboligloven med lejekontrakt). Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart, unge, der ønsker at flytte hjemmefra, samt personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l. Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.

3 Der er i definitionen generelt lagt vægt på sammenlignelighed med den Europæiske hjemløshedsklassifikation ETHOS-klassifikationen, udviklet af FEANTSA. Det betyder at definitionen tager afsæt i boligsituationen. I spørgeskemaet anvendt i kortlægningen afdækkes en række øvrige karakteristika som fx baggrundsspørgsmål, forhold omkring misbrug, sygdom, årsager til hjemløsheden, og hvilke indsatser der modtages. Der lægges således i definitionen af hjemløshed vægt på at sondre mellem hjemløsheden som situation, og hjemløshedens årsager og konsekvenser. 2 Indsatsmodeller og erfaringer fra nabolande Udviklingen i indsatsformer i Danmark har mange ligheder med udviklingen i en række nabolande som fx Norge, Finland, Holland, Irland og Skotland. Også i disse lande er tendensen gået i retning af etableringen af målrettede og specialiserede indsatser, herunder navnlig udbygningen af individuel bostøtte i egen bolig og botilbud med bostøtte. Med undtagelse af Sverige har indsatsen i de øvrige nordvesteuropæiske lande i høj grad været præget af den såkaldte housing first retning. Denne retning har sit udspring i USA og betoner væsentligheden af tidligt i et indsatsforløb at sikre en permanent boligløsning for at muliggøre en stabilisering af livssituationen. Der er dog ikke tale om en ensidig betoning af boligindsatsen men snarere om en samtænkning af boligindsatsen og en støttende social indsats. Andre begreber som fx housing plus har været foreslået til at karakterisere en integreret boligmæssig og social indsats. Tabel 1 viser tre principielt forskellige indsatsmodeller: Measure Method Ideology The normalising model The tiered model Staircase of transition Moving into Independent living Hierarchy/staircase of independent living in after an intermediate lodging and dwellings; ones own dwelling phase from hostel etc. independent living for to independent living those who qualify Individually designed support Homeless has the same need as other people, but need support to obtain a life quality Tiers of intervention during a settled intermediate phase before independent living A negative circle is to be broken through gradually adaption to independent living Differentiated system of sanctions based on withdrawal and expansion of rights and goods Homeless persons need to learn to live independently and not all will succeed Tabel 1: Tre interventionsmodeller -Kilde: Dyb (2005) based on Harvey (1998) and Sahlin (1996) I normaliseringsmodellen henviser normaliseringsbegrebet til en normalisering af boligsituationen, og indsatsen lægges tilrette efter at den hjemløse kan bo i egen bolig, men det betones også at mange hjemløse har brug for individuel støtte for at være i stand til at bo i egen bolig. Kædemodellen sigter også mod ophold i egen bolig, men betoner vigtigheden af en udslusningsfase, hvor en negativ cirkel brydes, fx gennem ophold i udslusningsbolig, halvvejshuse etc. Trappetrinsmodellen lægger derimod vægt på at den hjemløse skal kvalificere sig til at bo i egen bolig navnlig gennem succesfuld misbrugsbehandling e.l. og boliginterventionen tilrettelægges som en række trin, hvor en permanent egen bolig er sidste trin på stigen.

4 Oversat til danske indsatser er anvisningen af hjemløse til egen bolig gennem den kommunale boliganvisning evt. med bostøtte et eksempel på en indsats, der følger normaliseringsmodellen, mens brugen af udslusningsforløb fx gennem udslusningsboliger under 110, og ligeledes midlertidige tilbud under 107, kan siges at følge kædemodellen. Indsatsen i Danmark er generelt baseret på både normaliseringsmodellen og kædemodellen. Indsatsen i Norge befinder sig inden for den såkaldte normaliseringsmodel og i mindre udstrækning kædemodellen. I Norge har udviklingen særligt gået i retning af etableringen af individualiserede boligløsninger. Væsentlige erfaringer fra den norske indsats er at en betydelig del af brugerne ønsker at bo i egen bolig med bostøtte frem for kollektive boligløsninger som bofællesskaber o.l. I den norske indsats lægges der særligt vægt på at en stor del af de hjemløse vil kunne klare sig i egen bolig, med den fornødne individuelt tilpassede støtte (Dyb 2005, Ytrehus 2008). Udviklingen i Sverige har i vid udstrækning taget en anden retning end i Norge og Danmark gennem brugen af trappetrinsmodellen. Særligt gøres der i Sverige i vid udstrækning brug af såkaldte andenhåndskontrakter, hvor boligkontrakten holdes af fx kommunen, der på en midlertidig kontrakt udlejer boligen til den hjemløse. Forskning i Sverige peger på en række uintenderede konsekvenser af trappetrinsmodellen og det sekundære boligmarked, herunder at de hjemløse fastholdes i en ustabil boligsituation, og der er tegn på at antallet af hjemløse særligt har været stigende i kommuner, der har anvendt trappetrinsmodellen (Sahlin 2005, Löfstrand 2005). Samtidig er der i både Norge og Sverige og en række øvrige lande en stigende opmærksomhed på uintenderede negative konsekvenser ved de såkaldte kategoriboliger det vil sige boligløsninger hvor personer med samme problemkategori fx misbrug bor sammen. Kritikken går på en tendens til at beboerne fastholdes i negative sociale netværk og misbrugsmiljøer. (Blid og Gerdner 2006) Både i Norge og Sverige og i en række øvrige lande som Skotland, Irland, Storbritannien, Holland og (Vest)tyskland betones sammenhængen mellem hjemløshedsproblemet og vanskeligheden ved at skaffe lejeboliger tilpasset målgruppens betalingsevne, navnlig i storbyerne. 3 Effekter af indsatstyper viden fra den internationale forskning I den internationale litteratur omkring interventioner på hjemløshedsområdet kan udskilles en lille håndfuld metoder som har været afprøvet gennem eksperimentelle og quasi-eksperimentelle metoder. Det drejer sig navnlig om følgende metoder: Supported housing Assertive community treatment Case Management Critical time intervention En række eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle studier slår fast at der kan påvises positive effekter af alle ovennævnte indsatstyper. Ved de eksperimentelle metoder forstår vi randomiserede forsøg, hvor der trækkes lod om personen får indsatsen, eller modtager en almindelig indsats /ingen særlig indsats. Der er foretaget enkelte samlede reviews af indsatsen. I disse reviews beregnes en gennemsnitlig effekt af en bestemt indsatstype på tværs af en række enkeltstudier. 3.1 Interventionstyper

5 Fælles for de metoder, der har været undersøgt i den internationale forskning har været et fokus på sammenhængen mellem boligindsatsen og den sociale og behandlingsmæssige indsats. Metoderne er dog primært blev afprøvet i en amerikansk kontekst, ligesom det særligt er været gruppen af psykisk syge og/eller psykisk syge misbrugere der har været i fokus i de amerikanske studier. Mest centralt viser en række studier, at selv hjemløse med tunge, komplekse psykosociale problemstillinger i vid udstrækning er i stand til at klare sig i egen bolig, når en tilstrækkelig individuelt tilpasset støtte tilordnes. De forskellige metoder skitserer en række forskellige måder at tilrettelægge støtten på, ligesom nogle af metoderne fokuserer på indsatsens organisering. Der kan også være overlap mellem metoderne, fx kan assertive community treatment benyttes i tilknytning til placering i individuelle boliger. Tabel 2: Interventionstyper Metode Dansk betegnelse 1 1 Supported Permanent bolig housing m social støtte Assertive community treatment Case management Tværfaglige bostøtteteams Bostøtte Indhold Boligform Støtteform Individuelt tilpasset støtte i egen bolig. Individuelt tilpasset støtte Individuel tovholderfunktion Boligerne kan være enten individuelle boliger eller kategoriboliger (hvor flere bor sammen). Metoden i sig selv kædes ikke sammen med en bestemt boligform Metoden i sig selv kædes ikke sammen med en bestemt boligform Støtten kan været floating med ambulante teams eller case manager i egen bolig, eller medarbejdere kan være tilknyttet en samlet gruppe af kategoriboliger. Floating support, multiple teams, med medarbejdere med forskellige komptencer fx psykiatrisk behandling, misbrug, mv. En støttemedarbejder formidler kontakter til relevante behandlere mv. samt giver praktisk støtte 1 De engelske betegnelser kan ikke uden videre overføres til eksisterende danske indsatser. Bostøttebegrebet anvendt i denne metodiske sammenhæng kan således tænkes at have forskellige mulige udformninger, hvor udformningen i den danske lovgivning udgør én mulighed

6 Critical time intervention Tidsbegrænset bostøtte i kritisk overgangsfase Tidsbegrænset case management Støtte ved overgang fra herberg til egen bolig En støttemedarbejder formidler kontakter til relevante behandlere mv. samt giver praktisk støtte. Fokus på overgangssituationen til egen bolig Supported housing - bostøtte Supported housing tager generelt udgangspunkt i housing first retningen, hvor der lægges vægt på at en stabil boligsituation er afgørende for en generel stabilisering af livssituationen, og at individet samtidig har brug for støtte i boligen. Supported housing kan etableres både som boliger i individuelt byggeri, hvor hjemløse indplaceres mellem øvrige beboere, eller som såkaldte kategoriboliger, hvor en gruppe af boliger overvejende eller udelukkende beboes af hjemløse. Også bostøtten kan principielt tilordnes på forskellig vis, fx gennem support teams, eller som case management, hvor en case manager formidler kontakter til øvrige støtte indsatser. Housing first litteraturen peger særligt på nødvendigheden af at benytte boliger i almindeligt boligbyggeri, frem for kategoriboligerne på grund af risikoen for negative synergieffekter ved kategoriboligerne. Housing first indsatsen har haft sit udspring i New York området, hvor private udlejningsboliger er blevet anvendt i indsatsen. Her er maksimalt % af boligerne i et udlejningsbyggeri blevet anvendt til hjemløse, mens resten beboes af øvrige beboere. I et review af undersøgelser, der ved hjælp af randomiserede eksperimenter har belyst effekt supported housing finder Nelson og Aubry (2007) en markant gennemsnitlig effekt af supported housing i form af en reduktion i hjemløsheden på 67 % når gruppen der modtager permanent housing and support sammenlignes med en kontrolgruppe, der modtager standard care. I beregningen indgår resultater fra seks undersøgelser, publiceret i 8 artikler: Hurlburt, Wood & Hough (1996), Lipton, Nutt & Sabatini (1988), Rosencheck, Kasprow, Frisman & Liu-Mares (2003), Tsemberis (1999), Tsemberis & Eisenberg (2000), Greenwood, Schaefer-McDanile, Winkel & Tsemberis (2005), Tsemberis, Gulcur & Nakae (2004) og Drake, Yovetich, Bebout, Harris & McHugo (1997). Outcome målene i de forskellige studier er fx andelen der bor i permanent/uafhængig bolig, antal dage i bolig, andel i stabil boligsituation etc. Endvidere påviser Nelson og Aubry ligeledes en positiv effekt af permanent housing kombineret med case management sammenlignet med case management alene, med en gennemsnitlig reduktion i hjemløsheden på 37 % baseret på studier af Hurlburt et. al. (1996), Rosencheck et. al. (2003) og Clark & Rich (2003) Assertive community treatment opsøgende/ambulante støtteteams Assertive community treatment (ACT) er en metode, der bedst kan beskrives som tværfaglige bostøtte teams, baseret på en tilgang der også kendes fra tilstødende områder, fx de opsøgende psykoseteams på det psykiatriske område. På hjemløseområdet består indsatsen i, at sammensatte ambulante teams står til rådighed for at rykke ud med støtte til klienterne efter behov. Der lægges vægt på at teamet inkluderer medarbejdere med forskellige kompetencer, fx psykiatere, pyskologer,

7 sygeplejersker, misbrugskonsultenter, beskæftigelseskonsulenter, og evt. peer recovery specialists dvs. tidligere hjemløse e.l. der har egen erfaring med at komme ud af hjemløshed. Modsat case management modellen er der tale om indsatsteams, med flere integrerede specialfunktioner. Teamet fungerer således modsat case manageren ikke blot som tovholder i forhold til fx behandlingsindsatser mv. men varetager i betydeligt omfang selv disse funktioner for klienten idet kompetencer på relevante områder indgår i teamet. Assertive community treatment er ikke i sig selv tilknyttet en bestemt boligform, men følger personen, og kan således både gives i eget hjem, på herberger, på gaden etc. Indsatsformen kan således principielt kombineres med supported housing. Gennem assertive community treatment i eget hjem lægges vægt på at klienternes opnåede færdigheder mv. ikke først skal overføres ud af et kunstigt miljø som det fx er tilfældet ved brug af udslusningsboliger. Også assertive community treatment er påvist gennem eksperimentelle studier at have en positiv effekt i forhold til at reducere hjemløsheden. Nelson og Aubry (2007) påviser en gennemsnit effekt af ACT på 47 % sammenlignet med Standard care. Effektestimatet er baseret på en række undersøgelser: (Korr & Joseph (1995), Lehman, Dixon, Kernan, Deforge & Postrado (1997), Lehman et. al. (1999), Morse et. al. (1997), Wolff et. al. (1997), Morse, Calsyn, Allen, Tempelhoff & Smith (1992), Calsyn, Morse, Klinkenberg, Trusty & Allen (1998), Der er i alle tilfælde tale om studier af klienter med alvorlig psykisk sygdom (skizofreni, psykoser mv.) I et tilsvarende review, der til dels inkluderer samme studier og enkelte øvrige studier finder Coldwell og Bender (2007) et samlet effektesimat på 37 % Individual case management Case management indsatsen består i at den enkelte klient tilordnes én case manager. Det vil typisk være case managerens opgave at holde en løbende kontakt med klienten, og at sikre kontakten til relevante behandlingsenheder, som klienten har brug for at komme i kontakt med, fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, beskæftigelses/forsørgelse, sociale aktiviteter mv. eller bidrager med praktisk støtte i dagligdagen. Case management modellen er således ikke nødvendigvis mindre vidtgående end assertive community treatment modellen i sin karakter, da modellen forudsætter brugen af og formidling af kontakt til en række øvrige støtteformer. Også for case management indsatsen kan der påvises en positiv effekt i forhold til at reducere hjemløsheden. Nelson & Aubry finder således en gennemsnitlig effekt på 28 % af case management, sammenlignet med standard care. I estimatet indgår resultater fra fire studier: Hulburt et. al. (1996), Rosencheck et. al. (2003), Shern et. al. (1997), Shern et. al. (2000) og Susser et al. (1997). Igen er der tale om studier af gruppen med alvorlig psykisk sygdom Critical time intervention Critical time intervention (CTI) er en tidsbegrænset intensiveret case management indsats, der støtte den hjemløse i den kritiske fase ved overgangen fra ophold på herberg til egen bolig. Indsatsperioden kan fx være 6 måneder eller 9 måneder, hvor en case manager giver støtte på samme måde som beskrevet under individual case management. Interventionen er dog i sit udgangspunkt defineret som støtte i en kortere/begrænset tidsperiode, hvorefter der sigtes mod, at klienten skal kunne klare sig selv.

8 Susser (1997) har på baggrund af et randomiseret studie vist en positiv effekt af CTI i form af en reduktion i sandsynligheden for tilbagefald i hjemløshed sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke modtog denne indsats. Effekten er ca. 20 %. 3.2 Opsamling af viden om effekter af de forskellige interventionsformer De forskellige effektstudier af indsatstyper på hjemløseområdet peger generelt på en markant effekt af en række metoder. Der kan iagttages et vist hierarki mellem indsatserne. En indsats, der samtænker en permanent boligløsning og en social støtteindsats, i en eller anden form, giver en meget betydelig reduktion i hjemløsheden på ca. 2/3 målt på individniveau i form af om man efter en given periode har en bolig. Også forskellige former for bostøtteordninger har en betydelig effekt. Her kan det iagttages at bostøtte baseret på tværfaglige teams tilsyneladende har en større effekt end bostøtte baseret på case manager modellen. Bostøtten kan evt. begrænses til en overgangsperiode omkring den mest kritiske fase ved udslusning fra herberg til egen bolig, men den største effekt opnås gennem en længerevarende indsats. Det kan diskuteres i hvilken grad erfaringerne fra de amerikanske effektstudier primært baseret på indsatser for psykisk syge hjemløse dels kan generaliseres til en dansk kontekst, dels om resultaterne kan overføres til en bredere gruppe af hjemløse fx hjemløse misbrugere, eller hjemløse uden misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. Formentlig bør det særligt tages i betragtning at indsatserne rent faktisk kan dokumenteres at virke over nogle af de mest vanskeligt stillede hjemløse, nemlig de psykisk syge. Omvendt kan der dog også være tale om, at en indsats over for denne gruppe med et stort støttebehov sammenlignet med ingen indsats/standard care, kunne tænkes have en kraftigere effekt end over for personer med et mindre udtalt støttebehov. Der er dog ingen grund til at betvivle at en ligeledes markant effekt af de nævnte indsatser må kunne forventes i en dansk sammenhæng, hvor der dog ikke findes nogen opfølgningsstudier af tilsvarende indsatser. 4 Indsatsen for hjemløse i Danmark udfordringer for metodeudvikling I dette afsnit vil vi oversætte den internationale viden om indsatser på hjemløseområdet til en dansk kontekst og gå i dybden med, hvilke problematikker, der gør sig gældende i forhold til indsatsen set i forhold til behovet for metodeudvikling og evidensbaseret praksis. I afsnit 3.1 gennemgås de eksisterende danske indsatser, i relation til ovenstående internationale erfaringer omkring indsatsmodeller og indsatstyper. I afsnit 3.2 diskuteres en række problematikker omkring udviklingen i den danske indsats ligeledes i forhold til ovenstående vidensgrundlag. 110 boformer (herberger og forsorgshjem, samt udslusningsboliger i tilknytning hertil). Den danske indsats er kendetegnet ved et veludbygget offentligt system af herberger og forsorgshjem. 110 boformer spiller en væsentlig rolle med at skaffe midlertidigt ophold til hjemløse og udgør et væsentligt omdrejningspunkt for den videre afklaring af brugernes problemstillinger. 110 boformerne er som udgangspunkt ikke beregnet på længerevarende ophold, men statistikken på boformsområdet viser, at en betydelig del af beboerne har langvarige ophold. Hjemløsestrategiens målsætning om at reducere ophold på boformerne til 3-4 måneder for borgere der er i stand til at flytte i bolig med den fornødne støtte, ligger i tråd med en bevægelse væk fra shelterisation i fremherskende internationale strømninger på området, hvor vægten i stedet lægges på at skaffe permanente boligløsninger med støtte. I forhold til metodeudvikling på området er en central udfordring at videreudvikle metoder til at styrke udredningen af brugere, og til at styrke processen omkring at gøre brugerne parat til udflytning. Samtidig er der et behov for mere viden om hvilke efterfølgende indsatstyper bestemte grupper af brugere har behov for og kan drage bedst nytte af. Her er et væsentligt spørgsmål at

9 skaffe et bedre evidensgrundlag for hvem der har mest gavn af udflytning til egen bolig med bostøtte, hvem der har gavn af udslusningstilbud, og hvem der har brug for egentlige botilbud. 107 midlertidige boformer Virkningen af midlertidige boligindsatser er genstand for betydelig diskussion i den internationale litteratur. I disse typer af tilbud er der mulighed for at arbejde med brugernes problematikker omkring fx stofmisbrug eller psykisk sygdom. Kritikkerne af midlertidige tilbud peger på risikoen for, at brugerne fastholdes i en ustabil livssituation. En betydelig del af kritikken stammer fra en amerikansk kontekst, hvor alternativerne til housing first indsatsen ofte er en forholdsvis sparsom øvrig indsats fx ophold i shelters. Også i en svensk sammenhæng er der kritik af brugen af midlertidige tilbud men i Sverige er ophold i de midlertidige tilbud ofte er kædet sammen med krav om misbrugsbehandling og fremgang i forhold til at rykke op på botrappen. I Danmark kan brugen af 107 tilbud generelt integreres med andre indsatsformer navnlig udflytning til egen bolig gennem den kommunale boliganvisning med bostøtte (denne mulighed findes kun i begrænset omfang i Sverige, hvor den kommunale boliganvisning er afskaffet i hovedparten af de svenske kommuner). Brugen af 107 boformer har således som udgangspunkt mulighed for at undgå en del af den usikkerhed knyttet til en ikke-permanent boligsituation, gennem muligheden for at integrere de midlertidige tilbud med efterfølgende længerevarende/permanente tilbud. Forskellen til trods, er der i Danmark en meget begrænset viden om effekten af de midlertidige tilbud - forbedrer de på sigt brugernes boligsituation og øvrige livssituation, eller er der uintenderede konsekvenser fx knyttet til en usikkerhed omkring bosituationen, og afhænger denne af hvorledes brugen af de midlertidige tilbud integreres i et længerevarende indsatsforløb, og hvordan disse tilbud tilrettelægges fx tilgængeligheden af bostøtte mv.? Også i forhold til den nylige mulighed for at benytte udslusningsboliger i almene boliger er der grund til at være opmærksom på eventuelle uintenderede konsekvenser. Erfaringerne fra brugen af andenhåndskontrakter i det svenske system er generelt meget dårlige, men den stærkere institutionelle forankring af de øvrige indsatsformer i det danske system særligt vilkårene for at overgå til permanent kontrakt, kan muligvis modvirke eventuelle uintenderede konsekvenser. Her mangler der generelt evidens for indsatsernes virkninger. 108 længerevarende boformer Gennem de senere år er der sket en betydelig udbygning af de alternative plejehjem henvendt til fx misbrugere og/eller psykisk syge misbrugere, der efter et mangeårigt (fortsat) misbrug og ofte et langt liv på gaden, udvikler plejebehov fra en forholdsvis tidlig alder. Der er ikke egentlige effektstudier af disse tilbud, men evalueringer peger på gode erfaringer med gennem disse tilbud at give mulighed for at denne brugergruppe kan få den fornødne pleje. Disse tilbud sigter generelt på permanent ophold, og der er næppe tvivl om at disse tilbud giver mulighed for at brugerne kan få den pleje de vanskeligt kan få på herberger og midlertidige boformer, og som ligeledes pga. målgruppens karakteristika er vanskelig at rumme på øvrige plejehjem. I forhold til denne indsatstype er en væsentlig problematik først og fremmest at afklare og udrede hvem der har behov for denne type af indsats, og at forudsige udviklingen i det fremtidige behov. Skæve boliger Evalueringer af de skæve boliger peger på, at disse boliger er velegnede til en gruppe af hjemløse som vanskeligt kan bo i almene boliger pga. fx adfærd, psykiske problemstillinger etc. FEANTSA påpeger, at de skæve boliger er egnet som boliger til en gruppe blandt de hjemløse, som har vanskeligt ved at bo i andre boligformer, og kan løfte livskvaliteten for

10 denne gruppe, men påpeger samtidig at boligformen ikke kan anvendes som en generel løsning på hjemløshedsproblemet. De skæve boliger er således næppe velegnede som boligløsning til en bredere gruppe af hjemløse som kan bo i egen bolig med bostøtte eller som har brug for botilbud med mere intensiv bostøtte. Bostøtte Bostøtte i eget hjem giver generelt mulighed for at styrke muligheden for at hjemløse kan bo i egen bolig, med hjælp til fx at håndtere praktiske problemstillinger, social støtte, og sikre at der kan tages hånd om øvrige behov herunder koordination i forhold til behandlingsmæssige og sociale problemstillinger. At dømme på litteraturen refereret oven for er der formentlig et betydeligt potentiale i de individuelle bostøtteordninger når det gælder at styrke de hjemløses mulighed for at bo i egen bolig. De internationale erfaringer peger på, at selv borgere med forholdsvis komplekse problemstillinger kan bo i eget hjem, når individuel bostøtte integreres tilstrækkeligt med en øvrig behandlingsmæssig indsats i forhold til fx psykisk sygdom, misbrug og øvrige sociale problemstillinger. En central udfordring er at udvikle en viden om hvem der kan klare sig i eget hjem med bostøtte, herunder viden om støttens intensitet, organisering og samspil med øvrige indsatser, og at udvikle metoder der sikrer at bostøtten integreres bedst muligt med øvrige behandlingsmæssige behov. En væsentlig forudsætning for brugen af bostøtte i eget hjem er naturligvis, at der er en tilgængelighed af boliger, for de der allerede befinder sig i en hjemløshedssituation. Boliganvisning I en dansk sammenhæng er en væsentlig mekanisme til at skaffe boliger til hjemløse, muligheden for at anvise 25 % af ledige almene boliger (33 % i København) til socialt udsatte grupper gennem den kommunale boliganvisning. Housing first indsatserne baseres typisk på at klienter placeres i egne ordinære boliger, med tilknytning af bostøtte o.l. (floating support). I lande uden offentlig boliganvisning eller med begrænset mulighed for anvisning har disse indsatser som oftest været baseret på leje af private boliger. Her betyder den danske anvisningspraksis at en af housing first indsatsens hovedkomponenter, nemlig sikringen af en permanent boligløsning tidligt i et indsatsforløb allerede er en institutionaliseret praksis i den danske indsats. Der er navnlig i hovedstadsområdet problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal boliger med lav husleje til anvisning. Her kan der sættes fokus på, om det er muligt i højere grad end det er tilfældet i dag, at de billigste lejeboliger reserveres til de svageste grupper herunder de hjemløse og navnlig de unge hjemløse. 5 Behov for udvikling af dokumentation Der er generelt et betydelig behov for at udvikle en bedre viden om de forskellige indsatsformers effekt i en dansk kontekst. Der er således ikke i en dansk kontekst gennemført tilsvarende studier som de amerikanske hvor effekterne af forskellige indsatstyper sammenlignes. Den mest vidtgående form for dokumentation består i den viden der kan opnås gennem randomiserede eksperimenter. Herved kan der kontrolleres for såkaldte selektionseffekter, dvs. at der tages hensyn til hvilke typer af hjemløse der modtager en given indsats, idet det sikres gennem lodtrækning, at indsatsgruppe og kontrolgruppe er ens.

11 Såfremt randomiserede studier ikke er mulige, vil også forløbsstudier af brugernes forløb i løbet af og efter en given indsats kunne bidrage til at højne vidensniveauet omkring indsatserne. En udfordring er at sikre at der ved en given indsats sker en efterfølgende registrering af brugernes situation på centrale parametre, som fx hvorvidt brugeren stadig har en stabil boligsituation. Også fx indlæggelsesmønstre, symptombilleder, funktionsniveau etc. udgør relevante indikatorer. Samtidigt er det vigtigt at sikre at der sker en systematisk registrering af, hvilke øvrige indsatser brugeren modtager, fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling etc. For at kunne vurdere hvilke typer af brugere der modtager bestemte indsatser er det også vigtigt at dokumentere karakteristika ved brugerne som fx psykisk sygdom, misbrug, somatisk sygdom, og øvrige baggrundskarakteristika fx uddannelse, indkomsttype, etnisk baggrund mv. Såfremt dokumentation af indsatsernes virkninger skal indbygges i den sociale praksis generelt, er en særlig udfordring at registrere, hvad der sker med brugerne efter en given indsats stopper. Fx hvis bostøtte modtages i et begrænset forløb. Det betyder generelt, at dokumentationen af indsatserne må række ud over de enkelte institutioner fx 110 boformerne, og således suppleres af registreringer fx på kommunalt niveau af hvordan forløbet omkring boligstituationen udvikler sig. 6 Opsamling I forbindelse med udviklingen af indsatsen for hjemløse i Danmark er det vigtigt at rette et fokus mod hvilke underliggende indsatsmodeller indsatsen baseres på. Den danske indsats er primært baseret på hhv. normaliseringsmodellen og kædemodellen. Normaliseringsmodellen lægger vægt på at normalisere den hjemløses boligsituation i form af at sikre en permanent boligløsning baseret på brugen af almindelige boliger med ambulant støtte. Kædemodellen er derimod baseret på brugen af udslusningsboliger og forløb ved overgangen fra brug af herberg til egen bolig. Der er generelt i Danmark ikke nogen systematisk viden om hvilke af disse indsatsformer der virker bedst for bestemte grupper af hjemløse, fx psykisk syge, misbrugere, unge, etniske minoriteter. Fx er der ligeledes ikke nogen systematisk viden om hvilke grupper af hjemløse der kan klare sig i egen bolig, med bostøtte, og hvem der har brug for mere institutionslignede indsatser (fx 107, eller 108). Internationale studier peger på, at selv personer med forholdsvis komplekse problemstillinger kan klare sig i egne boliger, når den fornødne ambulante støtte tilvejebringes. Udenlandske effektstudier påviser generelt markante effekter af forskellige indsatstyper i forhold til at reducere hjemløsheden. Den største effekt opnås ved indsatser der etablerer en permanent boligløsning med fornøden social støtte. Der kan generelt påvises en markant effekt af bostøtteordninger, herunder en lidt større effekt af bostøtteformer baseret på brugen af tværfaglige bostøtteteams. Også for case managermodellen iagttages dog en betydelig positiv effekt. For at kunne styrke videns- og metodeudviklingen på hjemløseområdet i Danmark er der generelt behov for at styrke dokumentationen af forskellige indsatsformers virkninger. Det er særligt vigtigt at der sker målinger af udviklingen i brugernes situation over tid på centrale indikatorer herunder navnlig selve boligsituationen.

12 Såfremt sådanne målinger skal ønskes forankret i en generel social praksis er det formentligt vigtigt at dokumentationen forankres på kommunalt niveau, og således rækker ud over de enkelte boformer, for at kunne følge individernes situation på tværs af forskellige indsatser. Det er også centralt at der sker en styrkelse af dokumentationen på boformerne, herunder i forhold til dokumentation af udredningen af brugernes problemer og indsatsbehov.

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG 1 NOTAT FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD INDHOLD 1 NOTAT 1 FORORD 5 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Undersøgelsens formål og fokus 7 Sammenfatning

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE 11:46 DORTE LAURSEN STIGAARD 11:46 FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD

Læs mere

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Indhold 1. Introduktion... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 5 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der er ramt af hjemløshed Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING HJEMLØSESTRATEGIEN SAMMENFATNING INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 5

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse VIDENSKAB 1669 Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse Reservelæge Maja Larsen & professor Merete Nordentoft RESUME En systematisk gennemgang af litteraturen viser, at det er muligt at hjælpe

Læs mere

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune 1. Kommune Randers Kommune Kontaktperson: Rikke Hylleberg Clausen 89 15 11 51 rikke.hylleberg.clausen@randers.dk 2. Hjemløseområdet

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2015

HJEMLØSHED I DANMARK 2015 HJEMLØSHED I DANMARK 2015 NATIONAL KORTLÆGNING 15:35 LARS BENJAMINSEN HEIDI HESSELBERG LAURITZEN 15:35 HJEMLØSHED I DANMARK 2015 NATIONAL KORTLÆGNING LARS BENJAMINSEN HEIDI HESSELBERG LAURITZEN KØBENHAVN

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Fremtidens Forsorgsindsats

Fremtidens Forsorgsindsats Fremtidens Forsorgsindsats Oplæg til beslutning om indhold i og organisering af Viborg Kommunes indsats mod hjemløshed, samt ombygning på forsorgshjemmet Vibohøj. Bilag 1 Til drøftelse i Socialudvalget

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af Hjemløsestrategien

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det? Lars Benjaminsen 09-09-2014 1 Ensomhedens årsager og mekanismer Misbrug langvarig nedslidning af relationer til både familie og gamle venner erstatning

Læs mere

Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM)

Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM) Kompetenceudvikling Intensive Case Management (ICM) Marts 2015 Udredning Sparringspartner og katalysator Planlægning Social og praktisk støtte Koordinering 1 Kompetenceudvikling ICM Program: Program: Ankomst

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hjemløsestrategi for København

Hjemløsestrategi for København Hjemløsestrategi for København 1 Hjemløsestrategi for Københavns Kommune Revideret på baggrund af høringssvar Hvad er en hjemløsestrategi? Hjemløsestrategien skal give retningen for Københavns Kommunes

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger

Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Udgivet april 2012 af Fonden

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. August 2014

Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse. August 2014 Beretning til Statsrevisorerne om indsatsen over for hjemløse August 2014 BERETNING OM INDSATSEN OVER FOR HJEMLØSE Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og hovedkonklusion...

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed

DELMÅL. 110 flere anvises gennem den boligsociale anvisning. 15 unge fra ventelisten til boligsocial anvisning deler en lejlighed en anvist lejlighed Aftaler med de almene boligselskaber om flere lejligheder som målgruppen kan betale Aftaler med de almene boligselskaber om at afvise færre borgere, der har gæld til de enkelte boligselskaber. 2-3 unge

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet.

Projektaftale. I Ballerup Kommune har vi for nuværende ikke en sammenhængende og struktureret Indsats på hjemløseområdet. BALLERUP KOMMUNE Dato: 8. januar 2015 Tlf. dir.: 2069 1278 E-mail: eve@balk.dk Kontakt: Erik Vestergaard Sagsnr.: 27.00.00-P20-1-15 Projektaftale 1. Projektaftale for: En helhedsorienteret hjemløseindsats.

Læs mere

Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense

Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense Ask præsenterer sekretariatet i SAND; Ole og Lise (ref.). Han siger, at han er glad for at se så mange nye ansigter bland brugerne. Deltagere: Ega, SAND Fyn; Ole S,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012

Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 1 Undersøgelse af unge hjemløse på Frederiksberg, 2012 Udarbejdet af: Ilja Sabaj-Kjær, under supervision af projektleder Jesper Hegelund Bertelsen, under Hjemløseplanen, Plan og Projektstaben, Social-

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Indstilling. Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 3.

Indstilling. Hjemløseplan for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Den 3. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. juni 2009 1. Resume Regeringen har som led i satspuljeaftalen for 2008-2011 afsat 500 mio. kr. med henblik på at

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg

akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg akutboliger for unge hjemløse på Frederiksberg et alternativ til herberg unge lejlighederne tilbuddet M unge Udarbejdet i August 2014 Grafisk design Tryk lindevangen Ida Weinholt og Max Wettendorff bostøttemedarbejdere

Læs mere

Skæve boliger i Helsingør Kommune

Skæve boliger i Helsingør Kommune Center for Kultur Idræt og Byudvikling Skæve boliger i Helsingør Kommune Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Tlf. 49283216 Mob. 25313216 kjo25@helsingor.dk Dato 20.01.2015 Sagsbeh. Kit

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

EN PAMFLET OM HJEMLØSHED. Refleksioner over og kritik af den gennemførte hjemløsestrategi og den efterfølgende evaluering

EN PAMFLET OM HJEMLØSHED. Refleksioner over og kritik af den gennemførte hjemløsestrategi og den efterfølgende evaluering EN PAMFLET OM HJEMLØSHED Refleksioner over og kritik af den gennemførte hjemløsestrategi og den efterfølgende evaluering En pamflet om hjemløshed 2013 fonden projekt UDENFOR Ravnsborggade 2, 3. 2200 København

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere