Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller"

Transkript

1 Notat om metoder på hjemløseområdet - indsatstyper og indsatsmodeller Lars Benjaminsen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Dette metodenotat sammenfatter den eksisterende viden om indsatstyper og indsatsmodeller med henblik på den fortsatte udvikling af indsatsen på hjemløseområdet i Danmark. Der tages i notatet udgangspunkt i behovet for metode- og vidensudvikling i en dansk sammenhæng og der lægges vægt på at overføre problematikker belyst i en international sammenhæng til en dansk kontekst. I afsnit 1 opridses den danske definition af hjemløshed som er benyttet ved den nationale kortlægning. I afnsit 2 præsenteres overordnede problemstillinger omkring forskellige indsatsmodeller. Her diskuteres tre modeller normaliseringsmodellen, kædemodellen og trappetrinsmodellen. I afsnit 3 gennemgås viden fra den internationale forskning på området, herunder belyses evidens for en række centrale sociale metoder på hjemløseområdet, nemlig supported housing, assertive community treatment, case management og critical time intervention. I afsnit 4 identificerer vi med udgangspunkt i den eksisterende indsats i Danmark centrale problemstillinger i forhold til metodeudvikling og evidensbaseret viden på området. Her oversætter vi således problemstillingerne identificeret i den internationale forskning til danske forhold, herunder i forhold til indsatstyper defineret i Serviceloven. I afsnit 5 diskuterer vi forhold omkring dokumentation og behovet for registrering af indsatsernes virkning for brugerne. Afsnit 6 udgør et opsamlingsafsnit. 1 Definition af hjemløshed Den første nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark (Benjaminsen og Christensen 2007) blev gennemført i 2007, efter samme metode som tilsvarende kortlægninger i Sverige og Norge. I kortlægningen er anvendt følgende begrebsmæssige definition: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Desuden regnes som hjemløse personer, som befinder sig under kriminalforsorgen, psykiatriske hospitaler og behandlingsinstitutioner for stofmisbrugere eller lignende tilbud, hvis der er tale om personer, der skal løslades eller udskrives inden for de næste tre måneder uden at have en bolig til rådighed, og uden at der er iværksat en boligløsning forud for udskrivningen.

2 I kortlægningen er den begrebsmæssige definition operationaliseret gennem en række kategorier, der registreres. Det er disse kategorier, der udgør afgrænsningen af hvilke definitioner der i Danmark henregnes som hjemløshed. Nedenfor følger de situationer, der registreres i kortlægningen af hjemløshed i Danmark. I kortlægningen i 2007 var kategorierne 2 og 3 samlet til én kategori. I kortlægningen 2009 vil disse to kategorier blive splittet op to kategorier, således at overnatning på natvarmestuer/væresteder med nødovernatning udgør en kategori for sig. Kategori Situation 1 Personen mangler tag over hovedet den kommende nat. Herunder regnes personer, som sover på gaden, i en trappeopgang, i et skur e.l. løsninger, som giver en form for ly. 2 Personen sover på en natvarmestue/værested med nødovernatning e.l. 3 Personen opholder sig på et akut/midlertidigt botilbud, som fx herberger og forsorgshjem 4 Personen opholder sig på hotel, vandrerhjem, campingplads e.l. pga. hjemløshed 5 Personen bor midlertidigt og uden kontrakt hos venner/bekendte eller familie 6 Personen bor i midlertidig udslusningsbolig e.l. uden permanent kontrakt 7 Personen er under kriminalforsorgen, skal løslades inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for løsladelsen. 8 Personen er indlagt på en psykiatrisk afdeling eller opholder sig på en behandlingsinstitution og planlægges udskrevet inden for 3 måneder, og der er IKKE iværksat en boligløsning forud for udskrivningen. Også såkaldt funktionelt hjemløse regnes som hjemløse. Det er personer som sover på gaden eller benytter herberger, forsorgshjem, natvarmestuer o.l. men som har egen bolig, de ikke kan benytte pga. sociale eller psykiske problemer. I kortlægningen registreres det dog samtidig, at personen har egen bolig. Såfremt der i situation 7 og 8 løslades/udskrives fra fængsler/hospitaler/ behandlingsinstitutioner til en situation, som er beskrevet under situation 1-5 regnes personen som hjemløs. Såfremt der sker en løsladelse/udskrivning direkte til en udslusningsbolig (situation 6) registreres personen ikke under situation 7 og 8. Følgende personer regnes IKKE som hjemløse: Personer, som bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos pårørende/slægtninge. Personer i botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold (fx 108-boformer eller boliger efter almenboligloven med lejekontrakt). Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart, unge, der ønsker at flytte hjemmefra, samt personer, der midlertidigt er uden bolig pga. brand e.l. Personer, der opholder sig på et krisecenter pga. vold i familien.

3 Der er i definitionen generelt lagt vægt på sammenlignelighed med den Europæiske hjemløshedsklassifikation ETHOS-klassifikationen, udviklet af FEANTSA. Det betyder at definitionen tager afsæt i boligsituationen. I spørgeskemaet anvendt i kortlægningen afdækkes en række øvrige karakteristika som fx baggrundsspørgsmål, forhold omkring misbrug, sygdom, årsager til hjemløsheden, og hvilke indsatser der modtages. Der lægges således i definitionen af hjemløshed vægt på at sondre mellem hjemløsheden som situation, og hjemløshedens årsager og konsekvenser. 2 Indsatsmodeller og erfaringer fra nabolande Udviklingen i indsatsformer i Danmark har mange ligheder med udviklingen i en række nabolande som fx Norge, Finland, Holland, Irland og Skotland. Også i disse lande er tendensen gået i retning af etableringen af målrettede og specialiserede indsatser, herunder navnlig udbygningen af individuel bostøtte i egen bolig og botilbud med bostøtte. Med undtagelse af Sverige har indsatsen i de øvrige nordvesteuropæiske lande i høj grad været præget af den såkaldte housing first retning. Denne retning har sit udspring i USA og betoner væsentligheden af tidligt i et indsatsforløb at sikre en permanent boligløsning for at muliggøre en stabilisering af livssituationen. Der er dog ikke tale om en ensidig betoning af boligindsatsen men snarere om en samtænkning af boligindsatsen og en støttende social indsats. Andre begreber som fx housing plus har været foreslået til at karakterisere en integreret boligmæssig og social indsats. Tabel 1 viser tre principielt forskellige indsatsmodeller: Measure Method Ideology The normalising model The tiered model Staircase of transition Moving into Independent living Hierarchy/staircase of independent living in after an intermediate lodging and dwellings; ones own dwelling phase from hostel etc. independent living for to independent living those who qualify Individually designed support Homeless has the same need as other people, but need support to obtain a life quality Tiers of intervention during a settled intermediate phase before independent living A negative circle is to be broken through gradually adaption to independent living Differentiated system of sanctions based on withdrawal and expansion of rights and goods Homeless persons need to learn to live independently and not all will succeed Tabel 1: Tre interventionsmodeller -Kilde: Dyb (2005) based on Harvey (1998) and Sahlin (1996) I normaliseringsmodellen henviser normaliseringsbegrebet til en normalisering af boligsituationen, og indsatsen lægges tilrette efter at den hjemløse kan bo i egen bolig, men det betones også at mange hjemløse har brug for individuel støtte for at være i stand til at bo i egen bolig. Kædemodellen sigter også mod ophold i egen bolig, men betoner vigtigheden af en udslusningsfase, hvor en negativ cirkel brydes, fx gennem ophold i udslusningsbolig, halvvejshuse etc. Trappetrinsmodellen lægger derimod vægt på at den hjemløse skal kvalificere sig til at bo i egen bolig navnlig gennem succesfuld misbrugsbehandling e.l. og boliginterventionen tilrettelægges som en række trin, hvor en permanent egen bolig er sidste trin på stigen.

4 Oversat til danske indsatser er anvisningen af hjemløse til egen bolig gennem den kommunale boliganvisning evt. med bostøtte et eksempel på en indsats, der følger normaliseringsmodellen, mens brugen af udslusningsforløb fx gennem udslusningsboliger under 110, og ligeledes midlertidige tilbud under 107, kan siges at følge kædemodellen. Indsatsen i Danmark er generelt baseret på både normaliseringsmodellen og kædemodellen. Indsatsen i Norge befinder sig inden for den såkaldte normaliseringsmodel og i mindre udstrækning kædemodellen. I Norge har udviklingen særligt gået i retning af etableringen af individualiserede boligløsninger. Væsentlige erfaringer fra den norske indsats er at en betydelig del af brugerne ønsker at bo i egen bolig med bostøtte frem for kollektive boligløsninger som bofællesskaber o.l. I den norske indsats lægges der særligt vægt på at en stor del af de hjemløse vil kunne klare sig i egen bolig, med den fornødne individuelt tilpassede støtte (Dyb 2005, Ytrehus 2008). Udviklingen i Sverige har i vid udstrækning taget en anden retning end i Norge og Danmark gennem brugen af trappetrinsmodellen. Særligt gøres der i Sverige i vid udstrækning brug af såkaldte andenhåndskontrakter, hvor boligkontrakten holdes af fx kommunen, der på en midlertidig kontrakt udlejer boligen til den hjemløse. Forskning i Sverige peger på en række uintenderede konsekvenser af trappetrinsmodellen og det sekundære boligmarked, herunder at de hjemløse fastholdes i en ustabil boligsituation, og der er tegn på at antallet af hjemløse særligt har været stigende i kommuner, der har anvendt trappetrinsmodellen (Sahlin 2005, Löfstrand 2005). Samtidig er der i både Norge og Sverige og en række øvrige lande en stigende opmærksomhed på uintenderede negative konsekvenser ved de såkaldte kategoriboliger det vil sige boligløsninger hvor personer med samme problemkategori fx misbrug bor sammen. Kritikken går på en tendens til at beboerne fastholdes i negative sociale netværk og misbrugsmiljøer. (Blid og Gerdner 2006) Både i Norge og Sverige og i en række øvrige lande som Skotland, Irland, Storbritannien, Holland og (Vest)tyskland betones sammenhængen mellem hjemløshedsproblemet og vanskeligheden ved at skaffe lejeboliger tilpasset målgruppens betalingsevne, navnlig i storbyerne. 3 Effekter af indsatstyper viden fra den internationale forskning I den internationale litteratur omkring interventioner på hjemløshedsområdet kan udskilles en lille håndfuld metoder som har været afprøvet gennem eksperimentelle og quasi-eksperimentelle metoder. Det drejer sig navnlig om følgende metoder: Supported housing Assertive community treatment Case Management Critical time intervention En række eksperimentelle og kvasi-eksperimentelle studier slår fast at der kan påvises positive effekter af alle ovennævnte indsatstyper. Ved de eksperimentelle metoder forstår vi randomiserede forsøg, hvor der trækkes lod om personen får indsatsen, eller modtager en almindelig indsats /ingen særlig indsats. Der er foretaget enkelte samlede reviews af indsatsen. I disse reviews beregnes en gennemsnitlig effekt af en bestemt indsatstype på tværs af en række enkeltstudier. 3.1 Interventionstyper

5 Fælles for de metoder, der har været undersøgt i den internationale forskning har været et fokus på sammenhængen mellem boligindsatsen og den sociale og behandlingsmæssige indsats. Metoderne er dog primært blev afprøvet i en amerikansk kontekst, ligesom det særligt er været gruppen af psykisk syge og/eller psykisk syge misbrugere der har været i fokus i de amerikanske studier. Mest centralt viser en række studier, at selv hjemløse med tunge, komplekse psykosociale problemstillinger i vid udstrækning er i stand til at klare sig i egen bolig, når en tilstrækkelig individuelt tilpasset støtte tilordnes. De forskellige metoder skitserer en række forskellige måder at tilrettelægge støtten på, ligesom nogle af metoderne fokuserer på indsatsens organisering. Der kan også være overlap mellem metoderne, fx kan assertive community treatment benyttes i tilknytning til placering i individuelle boliger. Tabel 2: Interventionstyper Metode Dansk betegnelse 1 1 Supported Permanent bolig housing m social støtte Assertive community treatment Case management Tværfaglige bostøtteteams Bostøtte Indhold Boligform Støtteform Individuelt tilpasset støtte i egen bolig. Individuelt tilpasset støtte Individuel tovholderfunktion Boligerne kan være enten individuelle boliger eller kategoriboliger (hvor flere bor sammen). Metoden i sig selv kædes ikke sammen med en bestemt boligform Metoden i sig selv kædes ikke sammen med en bestemt boligform Støtten kan været floating med ambulante teams eller case manager i egen bolig, eller medarbejdere kan være tilknyttet en samlet gruppe af kategoriboliger. Floating support, multiple teams, med medarbejdere med forskellige komptencer fx psykiatrisk behandling, misbrug, mv. En støttemedarbejder formidler kontakter til relevante behandlere mv. samt giver praktisk støtte 1 De engelske betegnelser kan ikke uden videre overføres til eksisterende danske indsatser. Bostøttebegrebet anvendt i denne metodiske sammenhæng kan således tænkes at have forskellige mulige udformninger, hvor udformningen i den danske lovgivning udgør én mulighed

6 Critical time intervention Tidsbegrænset bostøtte i kritisk overgangsfase Tidsbegrænset case management Støtte ved overgang fra herberg til egen bolig En støttemedarbejder formidler kontakter til relevante behandlere mv. samt giver praktisk støtte. Fokus på overgangssituationen til egen bolig Supported housing - bostøtte Supported housing tager generelt udgangspunkt i housing first retningen, hvor der lægges vægt på at en stabil boligsituation er afgørende for en generel stabilisering af livssituationen, og at individet samtidig har brug for støtte i boligen. Supported housing kan etableres både som boliger i individuelt byggeri, hvor hjemløse indplaceres mellem øvrige beboere, eller som såkaldte kategoriboliger, hvor en gruppe af boliger overvejende eller udelukkende beboes af hjemløse. Også bostøtten kan principielt tilordnes på forskellig vis, fx gennem support teams, eller som case management, hvor en case manager formidler kontakter til øvrige støtte indsatser. Housing first litteraturen peger særligt på nødvendigheden af at benytte boliger i almindeligt boligbyggeri, frem for kategoriboligerne på grund af risikoen for negative synergieffekter ved kategoriboligerne. Housing first indsatsen har haft sit udspring i New York området, hvor private udlejningsboliger er blevet anvendt i indsatsen. Her er maksimalt % af boligerne i et udlejningsbyggeri blevet anvendt til hjemløse, mens resten beboes af øvrige beboere. I et review af undersøgelser, der ved hjælp af randomiserede eksperimenter har belyst effekt supported housing finder Nelson og Aubry (2007) en markant gennemsnitlig effekt af supported housing i form af en reduktion i hjemløsheden på 67 % når gruppen der modtager permanent housing and support sammenlignes med en kontrolgruppe, der modtager standard care. I beregningen indgår resultater fra seks undersøgelser, publiceret i 8 artikler: Hurlburt, Wood & Hough (1996), Lipton, Nutt & Sabatini (1988), Rosencheck, Kasprow, Frisman & Liu-Mares (2003), Tsemberis (1999), Tsemberis & Eisenberg (2000), Greenwood, Schaefer-McDanile, Winkel & Tsemberis (2005), Tsemberis, Gulcur & Nakae (2004) og Drake, Yovetich, Bebout, Harris & McHugo (1997). Outcome målene i de forskellige studier er fx andelen der bor i permanent/uafhængig bolig, antal dage i bolig, andel i stabil boligsituation etc. Endvidere påviser Nelson og Aubry ligeledes en positiv effekt af permanent housing kombineret med case management sammenlignet med case management alene, med en gennemsnitlig reduktion i hjemløsheden på 37 % baseret på studier af Hurlburt et. al. (1996), Rosencheck et. al. (2003) og Clark & Rich (2003) Assertive community treatment opsøgende/ambulante støtteteams Assertive community treatment (ACT) er en metode, der bedst kan beskrives som tværfaglige bostøtte teams, baseret på en tilgang der også kendes fra tilstødende områder, fx de opsøgende psykoseteams på det psykiatriske område. På hjemløseområdet består indsatsen i, at sammensatte ambulante teams står til rådighed for at rykke ud med støtte til klienterne efter behov. Der lægges vægt på at teamet inkluderer medarbejdere med forskellige kompetencer, fx psykiatere, pyskologer,

7 sygeplejersker, misbrugskonsultenter, beskæftigelseskonsulenter, og evt. peer recovery specialists dvs. tidligere hjemløse e.l. der har egen erfaring med at komme ud af hjemløshed. Modsat case management modellen er der tale om indsatsteams, med flere integrerede specialfunktioner. Teamet fungerer således modsat case manageren ikke blot som tovholder i forhold til fx behandlingsindsatser mv. men varetager i betydeligt omfang selv disse funktioner for klienten idet kompetencer på relevante områder indgår i teamet. Assertive community treatment er ikke i sig selv tilknyttet en bestemt boligform, men følger personen, og kan således både gives i eget hjem, på herberger, på gaden etc. Indsatsformen kan således principielt kombineres med supported housing. Gennem assertive community treatment i eget hjem lægges vægt på at klienternes opnåede færdigheder mv. ikke først skal overføres ud af et kunstigt miljø som det fx er tilfældet ved brug af udslusningsboliger. Også assertive community treatment er påvist gennem eksperimentelle studier at have en positiv effekt i forhold til at reducere hjemløsheden. Nelson og Aubry (2007) påviser en gennemsnit effekt af ACT på 47 % sammenlignet med Standard care. Effektestimatet er baseret på en række undersøgelser: (Korr & Joseph (1995), Lehman, Dixon, Kernan, Deforge & Postrado (1997), Lehman et. al. (1999), Morse et. al. (1997), Wolff et. al. (1997), Morse, Calsyn, Allen, Tempelhoff & Smith (1992), Calsyn, Morse, Klinkenberg, Trusty & Allen (1998), Der er i alle tilfælde tale om studier af klienter med alvorlig psykisk sygdom (skizofreni, psykoser mv.) I et tilsvarende review, der til dels inkluderer samme studier og enkelte øvrige studier finder Coldwell og Bender (2007) et samlet effektesimat på 37 % Individual case management Case management indsatsen består i at den enkelte klient tilordnes én case manager. Det vil typisk være case managerens opgave at holde en løbende kontakt med klienten, og at sikre kontakten til relevante behandlingsenheder, som klienten har brug for at komme i kontakt med, fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling, beskæftigelses/forsørgelse, sociale aktiviteter mv. eller bidrager med praktisk støtte i dagligdagen. Case management modellen er således ikke nødvendigvis mindre vidtgående end assertive community treatment modellen i sin karakter, da modellen forudsætter brugen af og formidling af kontakt til en række øvrige støtteformer. Også for case management indsatsen kan der påvises en positiv effekt i forhold til at reducere hjemløsheden. Nelson & Aubry finder således en gennemsnitlig effekt på 28 % af case management, sammenlignet med standard care. I estimatet indgår resultater fra fire studier: Hulburt et. al. (1996), Rosencheck et. al. (2003), Shern et. al. (1997), Shern et. al. (2000) og Susser et al. (1997). Igen er der tale om studier af gruppen med alvorlig psykisk sygdom Critical time intervention Critical time intervention (CTI) er en tidsbegrænset intensiveret case management indsats, der støtte den hjemløse i den kritiske fase ved overgangen fra ophold på herberg til egen bolig. Indsatsperioden kan fx være 6 måneder eller 9 måneder, hvor en case manager giver støtte på samme måde som beskrevet under individual case management. Interventionen er dog i sit udgangspunkt defineret som støtte i en kortere/begrænset tidsperiode, hvorefter der sigtes mod, at klienten skal kunne klare sig selv.

8 Susser (1997) har på baggrund af et randomiseret studie vist en positiv effekt af CTI i form af en reduktion i sandsynligheden for tilbagefald i hjemløshed sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke modtog denne indsats. Effekten er ca. 20 %. 3.2 Opsamling af viden om effekter af de forskellige interventionsformer De forskellige effektstudier af indsatstyper på hjemløseområdet peger generelt på en markant effekt af en række metoder. Der kan iagttages et vist hierarki mellem indsatserne. En indsats, der samtænker en permanent boligløsning og en social støtteindsats, i en eller anden form, giver en meget betydelig reduktion i hjemløsheden på ca. 2/3 målt på individniveau i form af om man efter en given periode har en bolig. Også forskellige former for bostøtteordninger har en betydelig effekt. Her kan det iagttages at bostøtte baseret på tværfaglige teams tilsyneladende har en større effekt end bostøtte baseret på case manager modellen. Bostøtten kan evt. begrænses til en overgangsperiode omkring den mest kritiske fase ved udslusning fra herberg til egen bolig, men den største effekt opnås gennem en længerevarende indsats. Det kan diskuteres i hvilken grad erfaringerne fra de amerikanske effektstudier primært baseret på indsatser for psykisk syge hjemløse dels kan generaliseres til en dansk kontekst, dels om resultaterne kan overføres til en bredere gruppe af hjemløse fx hjemløse misbrugere, eller hjemløse uden misbrugsproblemer eller psykisk sygdom. Formentlig bør det særligt tages i betragtning at indsatserne rent faktisk kan dokumenteres at virke over nogle af de mest vanskeligt stillede hjemløse, nemlig de psykisk syge. Omvendt kan der dog også være tale om, at en indsats over for denne gruppe med et stort støttebehov sammenlignet med ingen indsats/standard care, kunne tænkes have en kraftigere effekt end over for personer med et mindre udtalt støttebehov. Der er dog ingen grund til at betvivle at en ligeledes markant effekt af de nævnte indsatser må kunne forventes i en dansk sammenhæng, hvor der dog ikke findes nogen opfølgningsstudier af tilsvarende indsatser. 4 Indsatsen for hjemløse i Danmark udfordringer for metodeudvikling I dette afsnit vil vi oversætte den internationale viden om indsatser på hjemløseområdet til en dansk kontekst og gå i dybden med, hvilke problematikker, der gør sig gældende i forhold til indsatsen set i forhold til behovet for metodeudvikling og evidensbaseret praksis. I afsnit 3.1 gennemgås de eksisterende danske indsatser, i relation til ovenstående internationale erfaringer omkring indsatsmodeller og indsatstyper. I afsnit 3.2 diskuteres en række problematikker omkring udviklingen i den danske indsats ligeledes i forhold til ovenstående vidensgrundlag. 110 boformer (herberger og forsorgshjem, samt udslusningsboliger i tilknytning hertil). Den danske indsats er kendetegnet ved et veludbygget offentligt system af herberger og forsorgshjem. 110 boformer spiller en væsentlig rolle med at skaffe midlertidigt ophold til hjemløse og udgør et væsentligt omdrejningspunkt for den videre afklaring af brugernes problemstillinger. 110 boformerne er som udgangspunkt ikke beregnet på længerevarende ophold, men statistikken på boformsområdet viser, at en betydelig del af beboerne har langvarige ophold. Hjemløsestrategiens målsætning om at reducere ophold på boformerne til 3-4 måneder for borgere der er i stand til at flytte i bolig med den fornødne støtte, ligger i tråd med en bevægelse væk fra shelterisation i fremherskende internationale strømninger på området, hvor vægten i stedet lægges på at skaffe permanente boligløsninger med støtte. I forhold til metodeudvikling på området er en central udfordring at videreudvikle metoder til at styrke udredningen af brugere, og til at styrke processen omkring at gøre brugerne parat til udflytning. Samtidig er der et behov for mere viden om hvilke efterfølgende indsatstyper bestemte grupper af brugere har behov for og kan drage bedst nytte af. Her er et væsentligt spørgsmål at

9 skaffe et bedre evidensgrundlag for hvem der har mest gavn af udflytning til egen bolig med bostøtte, hvem der har gavn af udslusningstilbud, og hvem der har brug for egentlige botilbud. 107 midlertidige boformer Virkningen af midlertidige boligindsatser er genstand for betydelig diskussion i den internationale litteratur. I disse typer af tilbud er der mulighed for at arbejde med brugernes problematikker omkring fx stofmisbrug eller psykisk sygdom. Kritikkerne af midlertidige tilbud peger på risikoen for, at brugerne fastholdes i en ustabil livssituation. En betydelig del af kritikken stammer fra en amerikansk kontekst, hvor alternativerne til housing first indsatsen ofte er en forholdsvis sparsom øvrig indsats fx ophold i shelters. Også i en svensk sammenhæng er der kritik af brugen af midlertidige tilbud men i Sverige er ophold i de midlertidige tilbud ofte er kædet sammen med krav om misbrugsbehandling og fremgang i forhold til at rykke op på botrappen. I Danmark kan brugen af 107 tilbud generelt integreres med andre indsatsformer navnlig udflytning til egen bolig gennem den kommunale boliganvisning med bostøtte (denne mulighed findes kun i begrænset omfang i Sverige, hvor den kommunale boliganvisning er afskaffet i hovedparten af de svenske kommuner). Brugen af 107 boformer har således som udgangspunkt mulighed for at undgå en del af den usikkerhed knyttet til en ikke-permanent boligsituation, gennem muligheden for at integrere de midlertidige tilbud med efterfølgende længerevarende/permanente tilbud. Forskellen til trods, er der i Danmark en meget begrænset viden om effekten af de midlertidige tilbud - forbedrer de på sigt brugernes boligsituation og øvrige livssituation, eller er der uintenderede konsekvenser fx knyttet til en usikkerhed omkring bosituationen, og afhænger denne af hvorledes brugen af de midlertidige tilbud integreres i et længerevarende indsatsforløb, og hvordan disse tilbud tilrettelægges fx tilgængeligheden af bostøtte mv.? Også i forhold til den nylige mulighed for at benytte udslusningsboliger i almene boliger er der grund til at være opmærksom på eventuelle uintenderede konsekvenser. Erfaringerne fra brugen af andenhåndskontrakter i det svenske system er generelt meget dårlige, men den stærkere institutionelle forankring af de øvrige indsatsformer i det danske system særligt vilkårene for at overgå til permanent kontrakt, kan muligvis modvirke eventuelle uintenderede konsekvenser. Her mangler der generelt evidens for indsatsernes virkninger. 108 længerevarende boformer Gennem de senere år er der sket en betydelig udbygning af de alternative plejehjem henvendt til fx misbrugere og/eller psykisk syge misbrugere, der efter et mangeårigt (fortsat) misbrug og ofte et langt liv på gaden, udvikler plejebehov fra en forholdsvis tidlig alder. Der er ikke egentlige effektstudier af disse tilbud, men evalueringer peger på gode erfaringer med gennem disse tilbud at give mulighed for at denne brugergruppe kan få den fornødne pleje. Disse tilbud sigter generelt på permanent ophold, og der er næppe tvivl om at disse tilbud giver mulighed for at brugerne kan få den pleje de vanskeligt kan få på herberger og midlertidige boformer, og som ligeledes pga. målgruppens karakteristika er vanskelig at rumme på øvrige plejehjem. I forhold til denne indsatstype er en væsentlig problematik først og fremmest at afklare og udrede hvem der har behov for denne type af indsats, og at forudsige udviklingen i det fremtidige behov. Skæve boliger Evalueringer af de skæve boliger peger på, at disse boliger er velegnede til en gruppe af hjemløse som vanskeligt kan bo i almene boliger pga. fx adfærd, psykiske problemstillinger etc. FEANTSA påpeger, at de skæve boliger er egnet som boliger til en gruppe blandt de hjemløse, som har vanskeligt ved at bo i andre boligformer, og kan løfte livskvaliteten for

10 denne gruppe, men påpeger samtidig at boligformen ikke kan anvendes som en generel løsning på hjemløshedsproblemet. De skæve boliger er således næppe velegnede som boligløsning til en bredere gruppe af hjemløse som kan bo i egen bolig med bostøtte eller som har brug for botilbud med mere intensiv bostøtte. Bostøtte Bostøtte i eget hjem giver generelt mulighed for at styrke muligheden for at hjemløse kan bo i egen bolig, med hjælp til fx at håndtere praktiske problemstillinger, social støtte, og sikre at der kan tages hånd om øvrige behov herunder koordination i forhold til behandlingsmæssige og sociale problemstillinger. At dømme på litteraturen refereret oven for er der formentlig et betydeligt potentiale i de individuelle bostøtteordninger når det gælder at styrke de hjemløses mulighed for at bo i egen bolig. De internationale erfaringer peger på, at selv borgere med forholdsvis komplekse problemstillinger kan bo i eget hjem, når individuel bostøtte integreres tilstrækkeligt med en øvrig behandlingsmæssig indsats i forhold til fx psykisk sygdom, misbrug og øvrige sociale problemstillinger. En central udfordring er at udvikle en viden om hvem der kan klare sig i eget hjem med bostøtte, herunder viden om støttens intensitet, organisering og samspil med øvrige indsatser, og at udvikle metoder der sikrer at bostøtten integreres bedst muligt med øvrige behandlingsmæssige behov. En væsentlig forudsætning for brugen af bostøtte i eget hjem er naturligvis, at der er en tilgængelighed af boliger, for de der allerede befinder sig i en hjemløshedssituation. Boliganvisning I en dansk sammenhæng er en væsentlig mekanisme til at skaffe boliger til hjemløse, muligheden for at anvise 25 % af ledige almene boliger (33 % i København) til socialt udsatte grupper gennem den kommunale boliganvisning. Housing first indsatserne baseres typisk på at klienter placeres i egne ordinære boliger, med tilknytning af bostøtte o.l. (floating support). I lande uden offentlig boliganvisning eller med begrænset mulighed for anvisning har disse indsatser som oftest været baseret på leje af private boliger. Her betyder den danske anvisningspraksis at en af housing first indsatsens hovedkomponenter, nemlig sikringen af en permanent boligløsning tidligt i et indsatsforløb allerede er en institutionaliseret praksis i den danske indsats. Der er navnlig i hovedstadsområdet problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal boliger med lav husleje til anvisning. Her kan der sættes fokus på, om det er muligt i højere grad end det er tilfældet i dag, at de billigste lejeboliger reserveres til de svageste grupper herunder de hjemløse og navnlig de unge hjemløse. 5 Behov for udvikling af dokumentation Der er generelt et betydelig behov for at udvikle en bedre viden om de forskellige indsatsformers effekt i en dansk kontekst. Der er således ikke i en dansk kontekst gennemført tilsvarende studier som de amerikanske hvor effekterne af forskellige indsatstyper sammenlignes. Den mest vidtgående form for dokumentation består i den viden der kan opnås gennem randomiserede eksperimenter. Herved kan der kontrolleres for såkaldte selektionseffekter, dvs. at der tages hensyn til hvilke typer af hjemløse der modtager en given indsats, idet det sikres gennem lodtrækning, at indsatsgruppe og kontrolgruppe er ens.

11 Såfremt randomiserede studier ikke er mulige, vil også forløbsstudier af brugernes forløb i løbet af og efter en given indsats kunne bidrage til at højne vidensniveauet omkring indsatserne. En udfordring er at sikre at der ved en given indsats sker en efterfølgende registrering af brugernes situation på centrale parametre, som fx hvorvidt brugeren stadig har en stabil boligsituation. Også fx indlæggelsesmønstre, symptombilleder, funktionsniveau etc. udgør relevante indikatorer. Samtidigt er det vigtigt at sikre at der sker en systematisk registrering af, hvilke øvrige indsatser brugeren modtager, fx misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling etc. For at kunne vurdere hvilke typer af brugere der modtager bestemte indsatser er det også vigtigt at dokumentere karakteristika ved brugerne som fx psykisk sygdom, misbrug, somatisk sygdom, og øvrige baggrundskarakteristika fx uddannelse, indkomsttype, etnisk baggrund mv. Såfremt dokumentation af indsatsernes virkninger skal indbygges i den sociale praksis generelt, er en særlig udfordring at registrere, hvad der sker med brugerne efter en given indsats stopper. Fx hvis bostøtte modtages i et begrænset forløb. Det betyder generelt, at dokumentationen af indsatserne må række ud over de enkelte institutioner fx 110 boformerne, og således suppleres af registreringer fx på kommunalt niveau af hvordan forløbet omkring boligstituationen udvikler sig. 6 Opsamling I forbindelse med udviklingen af indsatsen for hjemløse i Danmark er det vigtigt at rette et fokus mod hvilke underliggende indsatsmodeller indsatsen baseres på. Den danske indsats er primært baseret på hhv. normaliseringsmodellen og kædemodellen. Normaliseringsmodellen lægger vægt på at normalisere den hjemløses boligsituation i form af at sikre en permanent boligløsning baseret på brugen af almindelige boliger med ambulant støtte. Kædemodellen er derimod baseret på brugen af udslusningsboliger og forløb ved overgangen fra brug af herberg til egen bolig. Der er generelt i Danmark ikke nogen systematisk viden om hvilke af disse indsatsformer der virker bedst for bestemte grupper af hjemløse, fx psykisk syge, misbrugere, unge, etniske minoriteter. Fx er der ligeledes ikke nogen systematisk viden om hvilke grupper af hjemløse der kan klare sig i egen bolig, med bostøtte, og hvem der har brug for mere institutionslignede indsatser (fx 107, eller 108). Internationale studier peger på, at selv personer med forholdsvis komplekse problemstillinger kan klare sig i egne boliger, når den fornødne ambulante støtte tilvejebringes. Udenlandske effektstudier påviser generelt markante effekter af forskellige indsatstyper i forhold til at reducere hjemløsheden. Den største effekt opnås ved indsatser der etablerer en permanent boligløsning med fornøden social støtte. Der kan generelt påvises en markant effekt af bostøtteordninger, herunder en lidt større effekt af bostøtteformer baseret på brugen af tværfaglige bostøtteteams. Også for case managermodellen iagttages dog en betydelig positiv effekt. For at kunne styrke videns- og metodeudviklingen på hjemløseområdet i Danmark er der generelt behov for at styrke dokumentationen af forskellige indsatsformers virkninger. Det er særligt vigtigt at der sker målinger af udviklingen i brugernes situation over tid på centrale indikatorer herunder navnlig selve boligsituationen.

12 Såfremt sådanne målinger skal ønskes forankret i en generel social praksis er det formentligt vigtigt at dokumentationen forankres på kommunalt niveau, og således rækker ud over de enkelte boformer, for at kunne følge individernes situation på tværs af forskellige indsatser. Det er også centralt at der sker en styrkelse af dokumentationen på boformerne, herunder i forhold til dokumentation af udredningen af brugernes problemer og indsatsbehov.

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng Opstartsseminar Århus, 14. april, 2015 Lars Benjaminsen 15-04-2015 1 Disposition Udvikling i hjemløshed og i hjemløshed blandt unge i Danmark

Læs mere

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn

Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Critical Time intervention (CTI) og Intensive Case Management (ICM) som efterværn Blå Kors medarbejderkonference 12. november 2015 Christina Kaldahl og Karin Egholm Antal hjemløse i Danmark 2009-2015 Udvikling

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN

PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 STATUS FOR HJEMLØSESTRATEGIEN PROCES OG FORLØB HJEMLØSESTRATEGIEN 16. NOVEMBER 2010 HJEMMESIDE FOR HJEMLØSESTRATEGIEN WWW.HJEMLOSESTRATEGIEN.RAMBOLL.DK Hjemløsestrategien Overordnet ambition: At reducere hjemløsheden Hjemløsestrategien

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN

HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGI HOVEDRESULTATER FRA EVALUERINGEN HJEMLØSESTRATEGIEN Iværksat i 2008 af partierne bag satspuljen Afsat ca. 500 mio. kr. til programmet i perioden 2009-2013 Formålet var at reducere hjemløsheden

Læs mere

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015

Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål. Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Hvordan kan resultaterne fra Hjemløsestrategien, være med til at føre os frem til regeringens sociale 2020-mål Karin Egholm, konsulent Maj 2015 Opdrag til oplæg De politiske 2020 mål på hjemløseområdet

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK

EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK REGERINGENS HJEMLØSESTRATEGI EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK 2009-2012 EN STRATEGI TIL AT NEDBRINGE HJEMLØSHED I DANMARK 1 Indhold Forord... 3 Hjemløsestrategien en strategi til at nedbringe

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Dette notat beskriver værdigrundlaget og principperne for Housing First-tilgangen. Notatet er en del af implementeringen og forankringen

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG 1 NOTAT FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD INDHOLD 1 NOTAT 1 FORORD 5 2 INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7 Undersøgelsens formål og fokus 7 Sammenfatning

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual September 2015 1 Denne manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats

Housing First. En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats Housing First En permanent bolig og en helhedsorienteret social indsats 1 Indhold 1. Introduktion... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 5 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5

Læs mere

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål:

Målsætninger Der blev ved strategiens start sat fire overordnede målsætninger, hvortil de enkelte kommuner opsatte konkrete mål: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-06-2013 Sagsnr. 2013-91062 Bilag 1 - Resumé af evalueringen af Hjemløsestrategien I forbindelse med offentliggørelsen af

Læs mere

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG

FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE 11:46 DORTE LAURSEN STIGAARD 11:46 FRA HJEMLØSHED TIL EGEN BOLIG ET INTERVIEWSTUDIE BLANDT TIDLIGERE HJEMLØSE DORTE LAURSEN STIGAARD

Læs mere

Assertive Community Treatment (ACT) Manual

Assertive Community Treatment (ACT) Manual Assertive Community Treatment (ACT) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Assertive Community Treatment (ACT). Notatet er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013

Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 Critical Time Intervention (CTI) Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien Mandag d. 16. december 2013 CTI helt overordnet En case management-metode som anvendes for at sikre en vellykket overgang

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Critical Time Intervention (CTI). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI) Manual

Critical Time Intervention (CTI) Manual Critical Time Intervention (CTI) Manual Indhold 1. Indledning... 4 2. Housing First en helhedsorienteret tilgang... 4 2.1 Housing First-tilgangens værdigrundlag... 5 2.2 Mindshift fra boligparathed til

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse. Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 Aarhus Kommunes Hjemløseplan 2009-2013 4 målsætninger som skal følges Ingen borgere skal leve et liv på gaden Unge bør ikke opholde sig på forsorgshjem Ophold på forsorgshjem bør ikke vare mere end 3-4

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual 1 Dette notat indeholder en manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM). Notatet er en del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Intensive Case Management (ICM) Manual

Intensive Case Management (ICM) Manual Intensive Case Management (ICM) Manual Marts 2015 1 Denne manual for den sociale metode Intensive Case Management (ICM) er udarbejdet som del af implementeringen og forankringen af Hjemløsestrategiens

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Critical Time Intervention

Critical Time Intervention Critical Time Intervention CTI Hvor stammer det fra? CTI har til formål at styrke støtten i overgangsperioden CTI Målgrupper Hjemløse borgere med komplekse sociale problemstillinger, der flytter ud i egen

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT.

Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Bostøttemetoder (CTI, ICM og ACT) Her er en papirversionen af de spørgsmål, som skal besvares for borgere, der får én af de tre bostøttemetoder: CTI, ICM eller ACT. Husk at alle spørgsmål skal indtastes

Læs mere

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN

11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE BOJE-KOVACS LARS BENJAMINSEN HJEMLØSHED I DANMARK 2011 National kortlægning 11:45 Heidi Hesselberg Lauritzen Bence Boje-Kovacs Lars Benjaminsen 11:45 HJEMLØSHED I DANMARK 2011 NATIONAL KORTLÆGNING HEIDI HESSELBERG LAURITZEN BENCE

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet

Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Introduktion til kurset CTI på hjemløseområdet Odense, den 16. og 17. april 2015 Formål med kurset og Kort om udbredelse af hjemløsestrategien 1 Program for CTI - kompetenceudvikling Torsdag den 16.april

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse

Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse Midlertidige overgangsboliger med tilknyttet ICM støtte til unge hjemløse borgere: Overordnet modelbeskrivelse I det følgende præsenteres den overordnede model for overgangsboliger til unge hjemløse borgere.

Læs mere

Vejledning til kommuner om forhandlingsforløb og bevillingsproces vedrørende midler fra hjemløsestrategien

Vejledning til kommuner om forhandlingsforløb og bevillingsproces vedrørende midler fra hjemløsestrategien Vejledning til kommuner om forhandlingsforløb og bevillingsproces vedrørende midler fra hjemløsestrategien Velfærdsministeriet November 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 En strategi, der skal nedbringe

Læs mere

Handleplan for afhjælpning af hjemløshed

Handleplan for afhjælpning af hjemløshed GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Handleplan for afhjælpning af hjemløshed Dato: 8. maj 2015 Af: Simon Hurni Jensen og Lars Nielsen J. nr. 00.30.10Ø00 1 Baggrund Regeringen udsendte i oktober

Læs mere

HOUSING FIRST I DANMARK

HOUSING FIRST I DANMARK HOUSING FIRST I DANMARK EVALUERING AF IMPLEMENTERINGS- OG FORANKRINGSPROJEKTET I 24 KOMMUNER 17:03 LARS BENJAMINSEN THERESE MARIE DYRBY MORTEN HOLM ENEMARK MARIA THEIL THOMSEN HELLE STENTOFT DALUM ULRIK

Læs mere

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien

Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Ansøgning til puljen Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Forankring og udvikling af bostøtteindsatsen på Lærkehøj og Lindevangen i Frederiksberg

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR SEL 85 HJEMLØSE OG UDSÆTTELSESTRUEDE BORGERE I HEDENSTED KOMMUNE Godkendt af Udvalget for beskæftigelse Hedensted Kommune 2017 Kvalitetsstandard for SEL 85 indsats i Rusmiddelcenter

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Projektets titel Housing First revitalisering af voksenudsatte-området

Projektets titel Housing First revitalisering af voksenudsatte-området D ELTAGELSESFORMULAR - I N N O VATIONSPRISE N Projektets titel Housing First revitalisering af voksenudsatte-området Kommune(r) og evt. eksterne samarbejdspartnere Odense Kommune samt lokale NGO er der

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Maj 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING HJEMLØSESTRATEGIEN SAMMENFATNING INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 5 2.1 Organiseringen

Læs mere

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats

Mennesker, der er ramt af hjemløshed. Sociale indsatser, der virker. Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats Mennesker, der er ramt af hjemløshed Sociale indsatser, der virker Aktuel viden til udvikling og planlægning af den kommunale indsats 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

REFERAT SOCIALUDVALGET

REFERAT SOCIALUDVALGET REFERAT SOCIALUDVALGET den 07.06.2011 i Borgmesterens mødelokale Afbud John M Schmidt (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Juni 2011 - Status på fremdrift i Hjemløsestrategien 2009-2012...

Læs mere

At hjemløse med eller uden misbrug får mulighed for at få egnet permanent bolig med egen lejekontrakt.

At hjemløse med eller uden misbrug får mulighed for at få egnet permanent bolig med egen lejekontrakt. Bilag 1: oversigt over projekter og mål i hjemløsestrategien pr. december 2012 Projekt 1: Særboliger Etablering af mindst 125 særboliger til hjemløse, der i dag opholder sig i akutte eller midlertidige

Læs mere

Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov.

Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov. Assertive Community Treatment - Et tværfagligt bostøtteteam til socialt udsatte borgere med komplekse støttebehov Lars Benjaminsen ACT en helhedsorienteret indsats med borgeren i centrum Tværfagligt udgående

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT HJEMLØSESTRATEGIEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. Målopfyldelse 6 3. Dokumentation af

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Hjemløseplan:

Høje-Taastrup Kommunes Hjemløseplan: NOTAT Stabsfunktionen 16. februar 2010 Høje-Taastrup Kommunes Hjemløseplan: Den nuværende indsats i Høje-Taastrup Kommune: Indsatsen for hjemløse i Høje Taastrup Kommune er i dag organisatorisk forankret

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF HJEMLØSHEDENS FORLØB OG DYNAMIK

EN UNDERSØGELSE AF HJEMLØSHEDENS FORLØB OG DYNAMIK VEJE IND OG UD AF HJEMLØSHED EN UNDERSØGELSE AF HJEMLØSHEDENS FORLØB OG DYNAMIK Lars Benjaminsen, Morten Holm Enemark Rapport Veje ind og ud af hjemløshed. En undersøgelse af hjemløshedens forløb og dynamik

Læs mere

Modul 3 Strategier og praksis i CTI

Modul 3 Strategier og praksis i CTI Dan Hermann Helle Thorning Modul 3 Strategier og praksis i CTI Udredning og visitering Dimensioner i borgerens liv CTI- faser og arbejdsopgaver 141 handleplan Afslutning af CTI forløb 1 Udredning En af

Læs mere

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse. En oversigtsartikel Resumé... 2 Abstract... 2 Indledning... 3 Hjemløse i USA og i Danmark... 3 Forskellige behandlingstiltag... 4 Assertive community

Læs mere

Hjemløse og hjemløsetælling 2013

Hjemløse og hjemløsetælling 2013 Hjemløse og hjemløsetælling 2013 for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Lotte Kragelund Tilbudsleder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, Center for Psykiatri og Handicap Sted:

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

SBH ledermøde den 1. november 2014

SBH ledermøde den 1. november 2014 SBH ledermøde den 1. november 2014 2020 mål Udbredelse af Hjemløsestrategien 110 kerneopgaver i implementeringen af Housing First princippet? 2020 mål hjemløse To mål for hjemløseområdet 1) antallet af

Læs mere

Udbredelse af Hjemløsestrategien

Udbredelse af Hjemløsestrategien Udbredelse af Hjemløsestrategien Opstartsseminar den 13. november 2014 Randers Kommune Hjemløsestrategien 2014-2017 i Randers Består af to projekter: Projektet; Forankring og udbredelse af hjemløsestrategien.

Læs mere

Hjemløsestrategiens omfang

Hjemløsestrategiens omfang Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål vedrørende hjemløse i Randers Sagsnavn: Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende hjemløse i Randers (Møde 30. september 2013) Sagsnummer: 00.01.00-G01-53-13

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Henrik Appel Esbensen, MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 12.8.2010 Sagsnr.: 2010-115927 Dok.nr.: 2010-526715 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 5. august 2010, hvor du stiller følgende

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Hjemløse i Danmark Herberg et akuttilbud 15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år Assertive Community Treatment (ACT) 9/10 hjemløse med

Læs mere

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse

Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse VIDENSKAB 1669 Evidensbaseret behandling af psykisk syge hjemløse Reservelæge Maja Larsen & professor Merete Nordentoft RESUME En systematisk gennemgang af litteraturen viser, at det er muligt at hjælpe

Læs mere

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING

HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HJEMLØSESTRATEGIEN AFSLUTTENDE RAPPORT SAMMENFATNING HJEMLØSESTRATEGIEN SAMMENFATNING INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Critical Time Intervention (CTI)

Critical Time Intervention (CTI) Critical Time Intervention (CTI) VISO-konferencen 2016 Mogens Holm Sørensen og Gráinne Stevenson, Socialstyrelsen Hvorfor bruge CTI? Critical Time Intervention Fokus på borgerens behov for støtte i en

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Hjemløshed i Danmark National kortlægning

Hjemløshed i Danmark National kortlægning Rapporten tegner et billede af omfanget og udviklingen i hjemløsheden og af hjemløshedens geografiske fordeling på byområder, regioner og kommuner. Kortlægningen belyser også den demografiske og sociale

Læs mere

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt

Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Frikommuneansøgning om mulighed for midlertidig lejekontrakt Frikommunenetvær k Flere billige boliger og fleksible

Læs mere

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune

Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune Ansøgning om midler til iværksættelse af hjemløseplan i Randers Kommune 1. Kommune Randers Kommune Kontaktperson: Rikke Hylleberg Clausen 89 15 11 51 rikke.hylleberg.clausen@randers.dk 2. Hjemløseområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Jeg er ikke fucking hjemløs

Jeg er ikke fucking hjemløs PROFESSIONSBACHELOR - PÆDAGOGUDANNELSEN FRØBEL Jeg er ikke fucking hjemløs froe10-038 Tommy Dalegaard Madsen 07-01-2014 Indholdsfortegnelse Jeg er ikke fucking hjemløs Kapitel 1.... 3 Indledning og problemfelt...

Læs mere

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber

CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-Hæfte Fokuspunkter og redskaber CTI-hæfte. Fokuspunkter og redskaber EN HELHEDSORIENTERET INDSATS 2 BOLIG 3 PSYKISK HELBRED 4 FYSISK HELBRED 5 ØKONOMI 6 DAGLIGE AKTIVITETER 7 NETVÆRK OG SOCIALE RELATIONER

Læs mere