Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Auning Kro Dato: Tirsdag den 20. december 2016 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Valg af næstformand Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Status på arbejdsmarkedspolitiske initiativer Arbejdsmarkedspolitiske initiativer Status på mål i Beskæftigelsesplan Forslag til Kommuneplan Orientering om kommunalt samarbejde om erhvervsservice Budgetopfølgning AU pr. ultimo november Gensidig orientering Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...30 Bilagsoversigt...31 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Valg af næstformand A00 16/20307 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Helle Plougmann har den 23. november 2016 oplyst, at hun vil være fraværende fra kommunalbestyrelsens møder i foreløbig tre måneder fra den 23. november 2016 pga. sygdom. På den baggrund har kommunalbestyrelsen godkendt, at Birgitte Poulsen indtræder som stedfortræder. Da Helle Plougmann er valgt til næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, skal der vælges en ny næstformand i den periode, Helle Plougmann er fraværende. Det bemærkes, at næstformanden også har plads i Norddjurs Beskæftigelsesråd. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget vælger en ny næstformand i perioden, indtil Helle Plougmann kan genoptage sine kommunale hverv. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Lars Sørensen blev valgt som næstformand. 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet G01 16/16663 Åben sag Sagsgang: AU, Høring, AU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med beslutningen fra april 2016 om at samle den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i én enhed, blev det samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en virksomhedsstrategi. Det var en del af denne beslutning, at virksomhederne skal opleve et samlet serviceløft, og at indsatsen for alle målgrupper i højere grad skal rettes imod arbejdsmarkedets behov. Vedlagt er udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet. Strategien tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik, der bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og have ansvar for eget arbejdsliv. Strategien beskriver og fastsætte principperne for samarbejdet med kommunens virksomheder de næste 4 år og herunder sætte ambitionsniveau, retning og ramme for den virksomhedsrettede indsats på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune i de kommende år. Strategien har 3 overordnede mål og sigtepunkter: Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Rekruttering Det rummelige arbejdsmarked Virksomhedsstrategien skal medvirke til den korteste vej i job, at virksomhederne har en koordineret indgang til arbejdsmarkedsområdet, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft så vidt muligt opfyldes. Derfor beskriver strategien også brugen af branchespor og skift hen 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget imod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for borgere, der har været uden beskæftigelse i en vis tid. Virksomhederne i Norddjurs Kommune er en vigtig og god samarbejdspartner for arbejdsmarkedsområdet, når det gælder om at styrke det rummelige arbejdsmarked. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge dette samarbejde, sådan at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at udvikle sig i en virksomhed med rigtige kollegaer og rigtige opgaver i respekt for deres skånebehov. I sammenhæng med strategien er der udarbejdet konkrete målsætninger indenfor de tre overordnede mål og sigtepunkter. Målsætningerne skal godkendes af arbejdsmarkedsudvalget og er gældende i 2 år ad gangen. Status på målsætningerne vil blive forelagt arbejdsmarkedsudvalget. Udkast til virksomhedsstrategi sendes til høring i alle fagudvalg, NBR, Handicaprådet og de lokale MED udvalg med frist for høringssvar den 30. november Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser ved udmøntning af strategien kan rummes indenfor rammerne af budget Indstilling tilarbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi tiltrædes og sendes i høring 2. målsætninger for 2017 og 2018 godkendes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Tiltrådt 2. Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der indarbejdes mål for virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med jobcentret i målsætninger for 2017 og Forslag 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget skal indarbejdes i målsætningerne og forelægges arbejdsmarkedsudvalget på december mødet sammen med behandling af virksomhedsstrategien efter høring. 13. december 2016 Forvaltningens bemærkninger Udkast til virksomhedsstrategi har været sendt til høring i alle fagudvalg, NBR, Handicaprådet og de lokale MED udvalg med frist for høringssvar den 30. november Der er modtaget høringssvar fra voksen- og plejeudvalget, børne- og ungdomsudvalget, Handicaprådet og tre af arbejdsmarkedsforvaltningens lokale MED-udvalg. Forvaltningen har udarbejdet vedlagte notat på baggrund af høringssvarene. Som besluttet på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 27. oktober 2016 er der i målsætningerne for indarbejdet et mål for virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet med jobcentret. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at 1. arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvorvidt høringssvarene giver anledning til eventuelle justeringer i udkast til virksomhedsstrategi 2. udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi godkendes med eventuelle ændringer 3. målsætninger for 2017 og 2018 godkendes. Bilag: 1 Åben Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet /16 2 Åben Målsætninger Virksomhedsstrategi /16 3 Åben Notat - høringssvar til udkast til virksomhedsstrategi.pdf /16 4 Åben VPU - Høringssvar til virksomhedsstrategi /16 5 Åben BUU - Høringssvar til virksomhedsstrategi /16 6 Åben Handicaprådet - Høringssvar til virksomhedsstrategi /16 7 Åben UU og ungeindsatsen - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf /16 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Åben Virksomhed, integration og beskæftigelse - Høringssvar /16 virksomhedsstrategi.pdf 9 Åben Job og udvikling - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at høringssvarene giver anledning til justeringer i udkast til virksomhedsstrategi, og arbejdsmarkedsudvalget vil behandle udkast til strategien inklusiv justeringer på mødet i januar udskudt 3. målsætninger for 2017 og 2018 skal justeres tilsvarende og behandles på arbejdsmarkedsudvalgets møde i januar

8 Arbejdsmarkedsudvalget Status på arbejdsmarkedspolitiske initiativer G01 16/1290 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 19. november 2015 en række initiativer finansieret af udvalgets pulje. Nedenfor følger en status: Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Forvaltningen og en ekstern konsulent har i 2016 samarbejdet med seks eksterne samarbejdspartnere om etablering af socialøkonomiske virksomheder. Disse er nærmere beskrevet i vedlagte notat. To af samarbejdsprojekterne arbejdes der fortsat med: Økourt har faste aftagere af krydderurter. Produktsiden er på plads, og der arbejdes med budget, strategisk forretningsplan og finansiering. Det vurderes, at der vil være omsætning til at kunne ansætte to i fleksjob i løbet af første halvår Stenvad Mosebrugscenters besøgstal er i denne sæson steget med %, og omsætningen i caféen er øget. Næste skridt er at få adskilt Stenvad Mosebrugscenter og caféen, hvilket kommer til at ske i samarbejde med foreningen Djursland For Fuld Damp og Kulturafdelingen. Det forventes, at caféen på Stenvad Mosebrugscenter på sigt kan have en fastansat og to i fleksjob. Der forventes i projektet et forbrug på 0,370 mio. kr. i Projekter indenfor arbejdsmarkedsforvaltningen Der har ikke været aktuelt at søge puljen til medfinansiering af projekter i Finansiering af kommunale EGU-pladser Der er en EGU-elev på hver af de følgende institutioner: 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Rougsøskolen Farsøhthus/Møllehjemmet en deleaftale mellem de to institutioner Der forventes i 2016 et forbrug på 0,160 mio. kr. til finansiering af EGU-pladserne. Særlig indsats for borgere på ledighedsydelse Ni borgere har/har haft et kommunalt minifleksjob i De ni borgere har været ansat som medhjælpere, chauffør og servicemedarbejdere på plejecentre, et kommunalt kontor, plejecentre, skoler og i en børnehave. Fleksjobbene har været tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte borgers formåen, og timetallene har været på 2-20 timer/ugen. Èn borger måtte afslutte forløbet grundet sygdom, seks borgere afslutter efter 12 måneders ansættelse, og for to borgere arbejdes der på at skabe mulighed for fastansættelse. Der forventes i 2016 et forbrug på 0,522 mio. kr. til kommunale minifleksjob. Projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen Projektet blev igangsat i oktober 2015, og i oktober 2016 deltog 11 unge. Deres fremmødeprocent er i løbet af året gået fra 50 % til 95 %, og de unge giver udtryk for, at det er rart at deltage. Hovedparten af de unge har gennem deltagelse i projektet opnået bedre trivsel; de har fået nye venner og har skabt relationer også til medarbejderne. De indgår i dialog om deres fremtid og tager ansvar for eget liv. Fem unge påbegyndte uddannelse i august 2016 (SOSU, HF og VUC), og to starter til januar (SOSU og teknisk designer). Yderligere status gives i vedlagte notat. Der er i forbindelse med projektet i 2016 et forventet forbrug på 0,380 mio. kr. Økonomisk sparring Det er i 2016 forsøgt at etablere en frivillig økonomirådgivning for udsatte borgere sammen med Dansk Folkehjælp. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Det har dog ikke været muligt for Dansk Folkehjælp at finde interesserede frivillige rådgivere, og på den baggrund har Norddjurs Kommune valgt at opsige samarbejdet med Dansk Folkehjælp med effekt fra 1. februar Forvaltningen har nu indhentet tilbud fra KFUM på økonomisk rådgivning, På Fode Igen, til udsatte borgere. Der er i 2016 brugt 0,002 mio. kr. på annoncering i forsøget på at skaffe frivillige rådgivere. Aktiviteter i NBR Norddjurs Beskæftigelsesråd har besluttet at støtte etablering af virksomhedsnetværk i Norddjurs Kommune med 0,015 mio. kr. i Det er derudover besluttet at bevilge 0,050 mio. kr. til inspirationstur til DM i Skills i 2017 for unge i Norddjurs Kommune. Turen arrangeres af ungeenheden og UU-Djurs. Temamøde 27. oktober 2016 blev der afholdt et temamøde arbejdsmarkedets interessenter. Der var på mødet særlig fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og Norddjurs Kommunes samarbejde med virksomhederne sammen med andre parter. I forbindelse med afholdelse af mødet var der et forbrug på 0,011 mio. kr. Økonomiske konsekvenser I budget 2016 var der en samlet pulje på 2,46 mio. kr. til arbejdsmarkedspolitiske initiativer inkl. overførte restmidler fra Der er et forventet forbrug på 1,510 mio. kr. i Den resterende del af arbejdsmarkedsudvalgets pulje vil blive søgt overført til budget

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at status på arbejdsmarkedspolitiske initiativer i 2016 drøftes. Bilag: 1 Åben Udvikling af socialøkonomiske virksomheder.pdf /16 2 Åben Status på projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af /16 kommunen.pdf Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedspolitiske initiativer G01 16/1290 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2017 blev der afsat 1 mio. kr. til arbejdsmarkedspolitiske initiativer i Arbejdsmarkedsudvalget har forlods afsat midler til følgende aktiviteter: Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Finansiering af kommunale EGU pladser Pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser Fortsættelse af projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen Endvidere er der i arbejdsmarkedspolitikken bestemt, at der hvert år skal afholdes et temamøde for arbejdsmarkedets interessenter. Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til andre aktiviteter, der kan iværksættes for at understøtte arbejdsmarkedspolitikken og handleplan for arbejdsmarkedsområdet: Projekter indenfor arbejdsmarkedsforvaltningen Økonomisk sparring Aktiviteter i NBR I vedlagte bilag beskrives de enkelte forslag nærmere, og der er lavet et skøn på de forventede udgifter. Arbejdsmarkedsudvalget skal drøfte hvilke aktiviteter, der skal igangsættes i Økonomiske konsekvenser Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2017 til arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Derudover forventes det, at de uforbrugte midler på ca. 1,0 mio. kr. fra puljen i 2016 kan overføres til Samlet set er der forlods afsat 1,580 mio. kr. i 2017 inkl. forventede udgifter til temamøde med arbejdsmarkedets interessenter på 0,050 mio. kr. Derudover er der udarbejdet forslag, som samlet beløber sig til 0,347 mio. kr. i Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at det drøftes, hvilke initiativer der eventuelt skal igangsættes for at understøtte arbejdsmarkedspolitikken i Bilag: 1 Åben Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 2017.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at følgende initiativer skal igangsættes i 2017: Udvikling af socialøkonomiske virksomheder med i alt 0,630 mio. kr. Finansiering af kommunale EGU-pladser 2 EGU elever, som er startet i 2016 fortsætter i 2017, og 2 EGU elever med opstart i 2017, som fortsætter i Udgifterne hertil forventes at være 0,320 mio. kr. i 2017 og 0,160 mio. kr. i Pulje til finansiering af småjobs på kommunale arbejdspladser med 0,200 mio. kr. Fortsættelse af projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen med 0,380 mio. kr. Projekter indenfor arbejdsmarkedsforvaltningen medfinansering med maksimalt 0,200 mio. kr. Økonomisk sparring med 0,047 mio. kr. i 2017 og 0,039 mio. kr. i

14 Arbejdsmarkedsudvalget Aktiviteter i NBR 0,100 mio. kr. Temamøde for interessenter 0,050 mio. kr. I alt er afsat 1,927 mio. kr. til initiativer i Dette sker under forudsætning af, at der kan overføres uforbrugte puljemidler fra 2016 til

15 Arbejdsmarkedsudvalget Status på mål i Beskæftigelsesplan G01 15/1015 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Fra regeringens side er der bestemt nogle overordnede indsatsområder og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2016: Flere unge skal i uddannelse Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes I Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2016 er der endvidere 17 lokale målsætninger. Status på målsætningerne er overordnet set, at det går den rigtige vej i forhold til at overholde og arbejde hen imod at opnå de fastsatte mål. Status på de enkelte målsætninger er følgende: Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse Mål 1 til 7: Der henvises til dagsordenspunktet fra arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. juni 2016, hvor status på unge- og voksenuddannelsesmålsætningerne blev gennemgået. Mål 8: Antallet af unge på uddannelseshjælp nedbringes med 40 i løbet af (Under forudsætning af, at antallet af ansøgere til uddannelseshjælp ikke overstiger antallet i 2015) 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Pr. 1. december 2016 er der 273 på uddannelseshjælp mod 321 i december 2015, hvilket vil sige, at antallet af unge på uddannelseshjælp er nedbragt med 48. Det bemærkes, at antallet af ansøgere til uddannelseshjælp i 2016 har været faldende i forhold til Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Mål 1: Kontakt til flere virksomheder i kommunen. Andelen af virksomheder, som bredt samarbejder med jobcenteret skal i løbet af 2016 øges til 60 %. Arbejdsmarkedsudvalget bestemte på mødet i august 2016, at der i forbindelse med dette mål skal benyttes en metode, der anvendes på landsplan; samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder, der opgøres i Jobindsats.dk. Status: Norddjurs Kommune har pr. september 2016 en samarbejdsgrad på 34,4, hvor landsgennemsnittet er 28,9. Mål 2: Virksomhederne skal bruge jobcenteret til rekruttering. Jobcenteret stiller særlig service til rådighed for virksomheder, som ønsker hjælp til at rekruttere den fornødne arbejdskraft. Ved udgangen af 2016 skal der være gennemført 15 jobformidlingsopgaver i gennemsnit pr. måned. Status: Ved udgangen af oktober 2016 var der gennemført 178 jobformidlingsopgaver, hvilket svarer til 18 pr. måned. Mål 3: Der aflægges i virksomhedsbesøg med fokus på virksomhedernes behov for fremtidig arbejdskraft. 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget Status: Der er gennemført 914 virksomhedsbesøg ved udgangen af oktober måned, hvilket er 114 besøg over det forventede måltal for hele Mål 4: For dagpengemodtagere, som fortsat er ledige efter seks måneder og har gennemført det lovpligtige tilbud, iværksættes for 75 % af de ledige et virksomhedsrettet tilbud. Status: Pr. oktober 2016 er 58,8 % af dagpengemodtagerne efter seks måneders ledighed i et virksomhedsrettet tilbud, eller de har deltaget i et virksomhedsrettet tilbud indenfor de første seks måneder. Dette er en stigning på 12 procentpoint siden juni Til trods for stigningen er resultatet ikke tilfredsstillende og skyldes et fald i antallet af afgivne tilbud i begyndelsen af året. Afdelingen har foretaget justeringer i sine sagsgange for at komme målet nærmere henover andet halvår. Derfor er forventningen, at status ved årets slutning vil være gunstigere. Mål 5: Igennem en tidlig indsats skal flere sygemeldte fastholdes helt eller delvist på deres arbejdsplads. Pr. august 2015 er tallet på 11,4 %. Ved udgangen af 2016 skal 15 % af de sygemeldte være fastholdt helt eller delvist på deres arbejdsplads. Status: Blandt de sygemeldte var 8,9 % i delvist arbejde pr. ultimo august Pr. september 2016 er tallet steget til 12,7 %, og der er øget fokus på, at borgerne skal delvist raskmeldes. Norddjurs Kommunes målsætninger for et aktivt arbejdsliv Mål 1: For nye ansøgere af kontanthjælp, som har andre udfordringer end ledighed, iværksættes en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Indsatsen skal medvirke til, at 15 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende i løbet af Status: For nye kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed (aktivitetsparate) er i alt 45 borgeres kontaktforløb afsluttet i Pr. 18. november 2016 er seks ud af disse 45 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget borgere blevet selvforsørgende; tre af dem er kommet i beskæftigelse og tre er påbegyndt ordinær uddannelse. Ud af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere med andre udfordringer end ledighed er i alt 186 borgeres kontaktforløb afsluttet i Pr. 18. november 2016 er 21 af disse 186 borgere blevet selvforsørgende; 11 af dem er kommet i beskæftigelse og 10 er påbegyndt ordinær uddannelse. Mål 2: Borgere med andre udfordringer end ledighed tilbydes efter behov en helhedsorienteret indsats i samarbejde med øvrige forvaltninger og myndigheder. Denne parallelindsats iværksættes for at sikre den nødvendige støtte til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. I løbet af 2016 forventes, at fem borgere efter deltagelse i et ressourceforløb bliver helt eller delvist selvforsørgende. Status: Pr. 18. november 2016 er otte borgere efter deltagelse i et ressourceforløb blevet delvist selvforsørgende; de er alle ansat i fleksjob. Mål 3: Integrationsindsatsen skal optimeres gennem samarbejdet med virksomhederne omkring målgruppen flygtninge og indvandrere. Ved udgangen af 2016 skal der være indgået 10 aftaler med virksomheder omkring indsatsen. Status: I forbindelse med samarbejdet med Viden Djurs er der etableret samarbejde med 24 virksomheder i den vestlige del af kommunen. Desuden er der et samarbejde med ca. 20 virksomheder, som omfatter individuelle praktikker og løntilskud. Der arbejdes hen imod at have etableret samarbejde med ca. 60 virksomheder i Norddjurs Kommune omkring integrationsindsatsen inden årsskiftet. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Mål 4: Langtidsledigheden skal nedbringes med 15 % ved udgangen af Status: Antal langtidsledig i september 2016 er opgjort til 111 personer mod 143 personer i september Det svarer til en nedgang på 22,4 %. Selvom antallet af langtidsledige svinger lidt fra måned til måned, er der dog en klar faldende tendens i det seneste år. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan Godkendt.pdf /15 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Forslag til Kommuneplan P00 14/2179 Åben sag Sagsgang: KUU, høring, KUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede ved vedtagelsen af udviklingsstrategien 2015 Norddjurs Kommune griber mulighederne den 14. juni 2016, at der skulle fortages en fuld revision af Kommuneplanen. Udviklingsstrategien har sammen med kommunalbestyrelsens temadag den 17. maj 2016 været afsættet for arbejdet med Kommuneplan Forslaget til Kommuneplanen 2017 kan ses via dette link Planen er desuden vedlagt i en pdf version. Bemærk at kommuneplanrammerne ikke indgår i vedlagte pdf, ligesom de interaktive kort kun kan ses ved at bruge ovenstående link. De væsentligste ændringer i Kommuneplan 2017 er Det nye bymønster med fokus på de tre bybånd (Bybånd Øst, Vest og Midt) fremfor kategoriseringen med hovedbyer og centerbyer. Indskrivningen af Djurs Mobilitetsstrategi Indskrivningen af Klimatilpasningsplanen Udpegningen og indskrivningen af Naturpark Randers Fjord Udtagelsen af vindmølleplanen Indskrivningen af IT og Gaming under afsnittet Erhvervsudvikling Derudover er der blandt andet: Tilføjelse af afsnit om turisme 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Tilføjelse af afsnit om havneområder Udpegning af mulige udlagte naturområder bl.a. i forbindelse med regionens udpegning af råstofområder Fokus på nord-sydgående vejforbindelser i kommunen Ovennævnte ændringer og tilføjelser har som udgangspunkt baggrund i udviklingsstrategien, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 14. juni I forhold til nye arealudlæg i kommuneplanrammerne er der primært set på de tre bybånd: Bybånd Øst - med Grenaa, Trustrup og Lyngby Bybånd Vest - med Auning, Allingåbro og Ørsted Bybånd Midt - med Glesborg, Ørum og Bønnerup Strand. Her er den generelle vurdering, at der til henholdsvis erhverv og byudvikling er udlagt areal nok, til de næste 12 års udvikling. Der er foretaget enkelte tilpasninger i en samlet oversigt over ændringer i rammerne, som er vedlagt sagen. Se Skema til ændringer af rammeområder - fra kp13 til kp17. Der gøres opmærksom på at listen over rammer, der tilpasses, fortsat er under udarbejdelse. Ved den samlede opgørelse over restrummeligheder, kan det blive nødvendigt, at tilrette eksisterende rammer yderligere. En stor del af arbejdet med Kommuneplan 2017 har bestået i en gennemgående ændring af opsætningen af den digitale plan. Dette har været for at gøre planen mere tilgængelig og intuitiv at finde rundt i. Planen er desuden blevet tilgængelig via tablet og smartphone. Ændringer er noteret i skemaet Skema til ændringer - fra kp13 til kp17 der er vedlagt sagen. I flere afsnit er det noteret, at der er foretaget faktuelle og redaktionelle ændringer. Betegnelsen faktuelle og redaktionelle ændringer, dækker over rettelser i forhold til sprog, opdaterede fakta eller hvad der er vurderet som mindre indholdsmæssige ændringer. I skemaet 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget er der lavet markeringer, hvor der er foretaget større ændringer. Disse markeringer fjernes i skemaet, når Kommuneplanen sendes i offentlig høring. Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsens overordnede mål for udviklingen og for arealanvendelse i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af sin valgperiode vedtage en plan for kommunens fysiske udvikling de kommende 12 år - og skal revidere eller genvedtage planen hvert 4. år. Kommuneplanen er bindeleddet til lokalplanlægningen, fordi kommuneplanen skal indeholde rammerne for lokalplanlægningen. I rammerne fastlægges, hvor eksempelvis boliger, erhverv, offentlige formål og bycentre skal lokaliseres. Endelig indeholder kommuneplanen retningslinjer, som den daglige administration af planlægningen skal følge. Tidsplan: Dato 21. november 2016 Forslag til Kommuneplan 2017 behandles i KUU, hvorefter der foretages høring i stående udvalg (MTU, BUU, AU, VPU, EU) 14. december 2016 Høring i stående udvalg 3. januar januar 2017 Godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017 i KUU 7. februar 2017 Godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017 i ØK 21. februar 2017 Godkendelse af forslag til Kommuneplan 2017 i KB 22. februar 19. april ugers offentlig høring samt høring i rådene. Der afholdes i samme periode et borgermøde. 19. april primo maj 2017 Behandling af høringssvar 21. maj 2017 Endelig godkendelse af Kommuneplan 2017 i KUU 7. juni 2017 Endelig godkendelse af Kommuneplan 2017 i ØK 13. juni 2017 Endelig godkendelse af Kommuneplan 2017 i KB 14. juni 12. juli ugers klagefrist til Natur og Miljøklagenævnet Økonomiske konsekvenser Ingen. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling til Kultur- og udviklingsudvalget den Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til Kommuneplan 2017 sendes i høring i de stående udvalg. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt, dog således at der i afsnittet om Kultur og Fritid under Redegørelse i afsnittet: En række markante huse er omdrejningspunkter for oplevelse og udfoldelse, når det gælder musik, teater, idræt, udstilling, formidling og læring, efter musik, indføjes kunst. 30. november 2016 Forvaltningen bemærker: Kultur- og udviklingsudvalgets beslutning om at indføje ordet kunst er nu opdateret i forslag til kommuneplan for Indstilling: Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller at: 1. forslaget til kommuneplan 2017 drøftes 2. det besluttes, om der skal afgives et høringssvar Bilag: 1 Åben Kommuneplan forslag.pdf /16 2 Åben Skema til ændringer - fra kp13 til kp17.pdf /16 3 Åben Skema til ændringer af rammeområder - fra kp13 til kp17.pdf /16 4 Åben Kommuneplan tilføjet kunst.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Drøftet Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der tilføjes en henvisning til Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet på side Der laves et høringssvar med ovenstående. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om kommunalt samarbejde om erhvervsservice A00 16/20367 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling 11 østjyske kommuner har besluttet at styrke og formalisere det tværkommunale samarbejde i forbindelse med rekrutteringsopgaver yderligere, så det bliver mere effektivt og mindre besværligt for virksomhederne. Udgangspunktet er, at job, der ikke kan besættes, sendes videre til kollegaer i en eller flere af de andre kommuner, som så hjælper med at finde den ønskede arbejdskraft. Der er indgået vedlagte aftale mellem kommunerne, som beskriver minimumsservice i forbindelse med formidling af arbejdskraft samt koordinering og samarbejde på tværs af jobcentre i forbindelse med formidling. Hovedpunkterne i aftalen er følgende: Èn indgang til jobcenteret i hver kommune. Virksomhederne skal kun kontakte et af de 11 jobcentre; derefter koordinerer jobcentrene internt opgaven på tværs af kommunegrænser. Der handles på henvendelser i jobcenterets åbningstid fra både virksomheder og andre jobcentre indenfor 24 timer. Det ordremodtagende jobcenter er tovholder på opgaven og har kontakten til virksomheden. I dialog mellem virksomhed og jobcenter afdækkes virksomhedens behov for arbejdskraft, og virksomheden rådgives om den mest optimale løsningsmodel. Formidling af kandidater sker gennem fremsendelse af CV er til virksomheden, og medmindre andet er aftalt, forestår virksomheden kontakten til kandidaterne. Der etableres ledernetværk med ansvar for formidling af arbejdskraft og virksomhedsservice på tværs af jobcentrene. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Der udarbejdes kontaktliste over, hvordan og hvem man skal kontakte ved behov for rekrutteringshjælp. Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Skanderborg, Horsens, Aarhus, Silkeborg, Hedensted, Odder og Samsø Kommune står bag den nye aftale, som skal sikre, at jobcentrene bliver en mere professionel samarbejdspartner for erhvervslivet. Samarbejdet mellem de 11 kommuner træder i kraft 15. januar 2017, og der udsendes i den forbindelse vedlagte pressemeddelelse. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Pressemeddelelse om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf /16 2 Åben Aftale om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning AU pr. ultimo november A00 16/2 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion Det forventede resultat på driften viser, at der på nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på arbejdsmarkedsområdet på 17,8 mio. kr. Nedgangen i mindreforbruget fra oktober til november opstår som følge af betaling af midtvejsreguleringen og omplacering af budget fra AU til ØK. Det nuværende mindreforbrug skyldes primært, at der er færre udgifter til forsikrede ledige, integrationsydelse og borgere på kontanthjælp og ledighedsydelse, og indtægterne fra sygedagpenge refusion har været højere end forventet. Budgetopfølgningen på arbejdsmarkedsudvalgets område for november 2016 tager afsæt i forbruget og aktivitetstal for januar-november Endvidere indgår en prognose for udviklingen i målgrupperne for resten af Økonomiske konsekvenser Budget 2016 Korrigeret Forventet Afvigelse* (Mio. kr.) budget regnskab Drift ekskl. overførte midler 544,9 529,1-15,8 Overførte driftsmidler 5,8 3,8-2,0 Drift i alt 550,7 532,9-17,8 * - = mindreforbrug/merindtægt; + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo november 2016 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo november 2016.pdf /16 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 16/33 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der være mulighed for gensidig orientering. Forvaltningen orienterer om: Status på integration Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for G01 16/31 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet forslag til arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2017 godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Datoer for jobcamp 17 skal tilføjes arbejdsplanen. Med den tilføjelse blev arbejdsplanen godkendt. Arbejdsmarkedsudvalget ønskede endvidere at få indlagt virksomhedsbesøg i forbindelse med nogle af møderne. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 16/36 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 12. november 2016 til og med den 1. december 2016 kommet i alt 11 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 10 sager er stadfæstet 1 sag er ændret, da borgeren havde ret til efterbetaling af sygedagpenge, eftersom kommunen havde truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Ankestatistik til AU-møde pdf /16 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet 1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet (138827/16) 2. Målsætninger Virksomhedsstrategi (169764/16) 3. Notat - høringssvar til udkast til virksomhedsstrategi.pdf (170138/16) 4. VPU - Høringssvar til virksomhedsstrategi (170159/16) 5. BUU - Høringssvar til virksomhedsstrategi (170158/16) 6. Handicaprådet - Høringssvar til virksomhedsstrategi (170160/16) 7. UU og ungeindsatsen - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf (170163/16) 8. Virksomhed, integration og beskæftigelse - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf (170164/16) 9. Job og udvikling - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf (170166/16) 3. Status på arbejdsmarkedspolitiske initiativer Udvikling af socialøkonomiske virksomheder.pdf (170379/16) 2. Status på projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen.pdf (170387/16) 4. Arbejdsmarkedspolitiske initiativer Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 2017.pdf (170356/16) 5. Status på mål i Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan Godkendt.pdf (177776/15) 6. Forslag til Kommuneplan Kommuneplan forslag.pdf (154365/16) 2. Skema til ændringer - fra kp13 til kp17.pdf (154153/16) 3. Skema til ændringer af rammeområder - fra kp13 til kp17.pdf (154155/16) 4. Kommuneplan tilføjet kunst.pdf (171174/16) 7. Orientering om kommunalt samarbejde om erhvervsservice 1. Pressemeddelelse om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf (167608/16) 2. Aftale om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf (167604/16) 8. Budgetopfølgning AU pr. ultimo november Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo november 2016.pdf (170040/16) 10. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2017 (170039/16) 11. Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen 1. Ankestatistik til AU-møde pdf (169590/16) 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (UP) Lars Sørensen (V) Birgitte Poulsen (Ø) 30

33 Bilag: 2.1. Virksomhedsstrategi for arbejdsmarkedsområdet Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

34 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Udkast til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

35 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Denne strategi beskriver en videreudvikling af arbejdet med rekruttering af arbejdskraft og fastholdelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet frem til Virksomhedsstrategien konkretiserer arbejdsmarkedspolitikkens mål om at tage udgangspunkt i borgerne og deres behov for arbejde samt sikre, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse med strategien udarbejdes målsætninger med konkrete mål for to år ad gangen. Disse mål suppleres af målene i beskæftigelsesplanen for de respektive år, som supplerer eller uddyber målene i virksomhedsstrategien. Rapportering om målopfyldelse mv. følger samme proces som beskæftigelsesplanen. Virksomhedsstrategien viderefører skiftet i arbejdsmarkedsindsatsen mod fokus på en samlet virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper, som blev truffet af arbejdsmarkedsudvalget i foråret Strategien bygger på den evidens, der samlet viser, at en virksomhedsrettet indsats har gode effekter for alle målgrupper. Strategien lægger op til, at et betydeligt antal private virksomheder skal åbne deres døre for kommunens borgere, for uden virksomhedernes medvirken kan strategiens mål ikke nås. Strategien sætter derfor pejlemærkerne for arbejdsmarkedsområdets service til virksomhederne i Norddjurs Kommune: Medarbejderne skal kende de brancher og de virksomheder, som de kontakter. Virksomhederne skal ikke forholde sig til mere end én fast kontaktperson. Andre (private) aktører, der samarbejder med kommunen, skal i fremtiden henvises til at koordinere indsatsen med virksomhedsservice i jobcentret eller til at bruge virksomheder uden for kommunen. Baggrund og udfordringer Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal ufaglærte. Udviklingen medfører, at der bliver færre af denne type jobs. I fremtiden bliver der i stigende grad brug for arbejdskraft med faglige eller mellemlange uddannelser 1. Det er tydeligt, at antallet af forgæves rekrutteringer er på vej op, ligesom der aktuelt i højere grad efterspørges faglært arbejdskraft. 1 Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik 2

36 Adgang til arbejdspladser Der er ca arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Det svarer til ca. 79 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder. Antallet af arbejdspladser er faldet i perioden , men fra 2013 til 2014 har antallet af beskæftigede lønmodtagere været stabilt. Tabellen viser antal fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 minutter i bil fra centrum i den største by i Målingen er foretaget kl Antal beskæftigede borgere er opgjort ultimo november. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik, CVR, OSM og Speedmap. Indenfor 60 min. kørsel fra Grenaa er det muligt at nå næsten arbejdspladser. Derfor er det en vigtig indsats for jobcentret at hjælpe borgerne med at søge stillinger bredt især geografisk. Der er ca virksomheder i Norddjurs Kommune, hvor udviklingen i antal arbejdspladser og erhvervsspecialisering fordelte sig således i 2013: Tabellen viser kommunens antal arbejdspladser, specialiseringsgrad og specialiseringsgradens betydning for antal arbejdspladser i Kommunen er specialiseret indenfor en branche, når specialiseringsgraden er over 100. Kolonnen længst til højre viser, hvor mange flere eller færre arbejdspladser der er i branchen som 3

37 følge af, at kommunen har en større specialisering i branchen i forhold til landsgennemsnittet. Figuren omfatter både offentlige og private arbejdspladser. Kilde: Region Midtjylland og CRT (SAM-K) Det fremgår samtidig af arbejdsmarkedsbalancen, der løbende opdateres af STAR, at der er gode beskæftigelsesmuligheder indenfor transport, metal, bygge og anlægsbranchen, hotel og restaurationsbranchen samt det grønne område. Det fremgår også, at der indenfor kort tid vil være mangel på arbejdskraft. For at sikre virksomhederne arbejdskraft og samtidig understøtte at borgene kommer i job så hurtigt som mulig, vil indsatsen blive rettet imod disse områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Opkvalificering sker igennem en vekselvirkning af virksomhedstilbud, oplæring og korte uddannelsesforløb. Arbejdsudbuddet i Norddjurs Kommune Pr. 1. kvartal 2016 boede der indbyggere i Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken (20-64 årige) er pr. 1. kvartal personer. Nettotilflytningen (2015) er 59 personer og indeholder ikke indvandring fra og udvandring til udlandet. Men kommunen forventer ved udgangen af 2016 at have op til 300 voksne integrationsborgere. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juni Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper: År 2016 År 2020 År 2025 Udvikling i antal Udvikling i procent år ,5% år ,6% år ,7% år ,8% 80+ år ,7% I alt ,7% Tabellen viser den fremskrevne befolkningsudvikling fra 2016 til 2025, opgjort på fem aldersgrupper for Norddjurs Kommune. Arbejdsstyrken falder i Norddjurs Kommune, fordi flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder, men også fordi mange forlader arbejdsmarkedet med en førtidspension. Faldet i arbejdsstyrken øger risikoen for mangel på velkvalificeret arbejdskraft og kan udgøre en udfordring for den fremtidige vækst i kommunen, ligesom der kan være risiko for, at virksomheder i vækst flytter fra kommunen, fordi de ikke kan få arbejdskraft. 4

38 Arbejdsstyrken (16-64 år) i Norddjurs Kommune var i 2014 fordelt på følgende uddannelser: Kilde: STAR, Danmarks Statistik Mål og sigtepunkter i virksomhedsstrategien Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder først og fremmest, at der er behov for at holde fokus på at uddanne og tiltrække velkvalificeret arbejdskraft til Norddjurs Kommune indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft. Der er tilsvarende behov for at fastholde arbejdskraften også i seniorårene. Endelig bliver det helt centralt at personer, der er på vej væk fra arbejdsmarkedet, vendes, så de igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Det giver dem lejlighed til at bidrage på arbejdsmarkedet, og det giver virksomhederne øget mulighed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Hovedfokus i kommunens virksomhedsindsats vil fremover være rettet mod de områder i kommunen, hvor der er gode mulige for beskæftigelse. Det betyder, at forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere efter hhv. seks og tre måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod områder med mangel på arbejdskraft. Det skal ske efter princippet om branchespor 2. Branchespor bruges til at introducere og opkvalificere ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været 2 Branchespor bruges til at introducerer og opkvalificerer ledige til områder, hvor de ikke tidligere har været beskæftiget ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. 5

39 beskæftiget, ved hjælp af en vekselvirkning mellem ophold på en virksomhed og evt. opkvalificering igennem brancherettet undervisning. I Norddjurs Kommune vil de blive brugt indenfor områder med mangel på arbejdskraft. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges muligheder for job øges. De er anvendt med stort held i en række kommuner; herunder især Vejle. Personer, der overgår til gruppen af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra andre målgrupper; f.eks. unge eller aktivitetsparate, omfattes af brancheskift fra første dag som arbejdsmarkedsparate. Integrationsborgere omfattes af en indsats rettet mod områder med gode muligheder fra begyndelsen af integrationsperioden. Forsikrede Aktivitetsparate Arbejdsmarkedsparate Integrationsborgere Unge Efter 6 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder. Efter 3 måneders indsats eller fra nyledighed, hvis tidligere ledighed over 6 måneder Fra overgangen til arbejdsmarkedsparat Fra første dag i integrationsperioden Fra overgang til arbejdsmarkedsparat Udpegningen af områder med gode beskæftigelsesmuligheder sker i tæt samarbejde med erhvervsafdelingen i kommunen. Det er strategiens ambition at styrke og udbygge samarbejdet med kommunens virksomheder, da det er til fælles interesse for alle parter at lykkedes med dette mål. Rekruttering Virksomhedsstrategien har fokus på, at virksomhederne skal opleve et serviceløft fra jobcentrets side, der betyder, at virksomhederne i øget grad vil benytte jobcentret som rekrutteringspartner. Jobcentret skal styrke indsatsen for at formidle arbejdskraft til virksomhederne uanset, om der er ledige eller ej. Denne indsats skal ske i tæt dialog med kommunes virksomheder, så jobcentret bliver skarpere på virksomhedernes behov. Det rummelige arbejdsmarked Det er en væsentlig opgave for virksomhedsindsatsen at understøtte det rummelige arbejdsmarked; det gælder særligt arbejdet med sygemeldte og borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Jo længere tid man går ledig, jo sværere er det at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Den korteste vej tilbage på arbejdsmarkedet går via en virksomhedsrettet indsats på en privat virksomhed. Det er samtidig vigtigt, at udviklingen i Norddjurs med færre på arbejdsmarkedet og flere i offentlig forsørgelse bremses og helst vendes. 6

40 Bilag: 2.2. Målsætninger Virksomhedsstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

41 A r b e j d s m a r k e d s o m r å d e t Målsætninger for Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf

42 Målsætninger for Virksomhederne skal have adgang til arbejdskraft, og borgerne skal i job Mål 1: Fokus i virksomhedsindsatsen vil være målrettet områder med gode muligheder for beskæftigelse geografisk fordelt over hele kommunen, imod mangelområder og områder hvor vækstregnskabet - som udarbejdet i Erhvervsafdelingen - viser, at der er behov for arbejdskraft. Her vil det være naturligt at tage udgangspunkt i de erhvervspolitiske styrkepositioner, som de er defineret af Erhvervsafdelingen i kommunen; herunder men ikke alene produktionsvirksomheder omkring Grenaa Havn og genanvendelsesområdet som beskrevet i Erhvervspolitikken Norddjurs Kommune vil indgå i og vedligeholde samarbejde med mindst 300 virksomheder og arbejdspladser (P-numre) indenfor disse områder. Mål 2 a: Kommunen vil derudover sikre en samarbejdsgrad 1 med virksomhederne på 30 procent i 2016; stigende til og fastholdt på 35 procent i 2017 og 2018 (svarende til hhv. ca. 540 og 665 virksomheder). Mål 2 b: Kommunen er opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt med en høj samarbejdsgrad i de enkelte år. Det er vigtigt, at virksomhederne oplever en god service, når de er i berøring med kommunen, herunder også med jobcentret. Derfor er det et mål for 2017 og 2018, at 66 pct. 2 af virksomhederne, der bruger jobcentrene, vurderer, at der samlet er leveret en god indsats på tværs af de forskellige former for samarbejde (rekruttering, støttet beskæftigelse og fastholdelse af medarbejdere hvert samarbejde vil blive målt for sig). Rekruttering Mål 3: Jobcenteret stiller særlige services til rådighed for virksomhederne, hvilket tilskynder dem til at anvende Jobcenteret som rekrutteringskanal. a. Ved udgangen af 2016 er samtlige brancher og virksomheder fordelt imellem virksomhedskonsulenterne, så alle samarbejdende virksomheder har en indgang til Jobcenteret. b. Særligt udvalgte virksomheder har indgang på chefniveau fordelt imellem Erhverv og Miljø samt Arbejdsmarkedsområdet. c. Der er gennemført og afsluttet 15 jobformidlingsopgaver i gennemsnit pr. måned i 2017 og Ved samarbejdsgrad forstås Andel virksomheder, som har et samarbejde med et jobcenter; dvs. offentlig eller privat løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor eller nyttejob. Til orientering havde de ti kommuner med den højeste samarbejdsgrad i marts 2016 en samarbejdsgrad på 31 procent i gennemsnit. 2 Landstallet er senest målt til 57 pct. j.f. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oktober

43 Det rummelige arbejdsmarked Mål 4: Andelen af ydelsesmodtagere (ekskl. førtidspensionister og personer i fleksjob og seniorjob) mellem 16 og 66 år med sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst tre år, som har fået et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste seks måneder, skal stige med fem procentpoint 3 i 2017 og derefter fastholdes blandt de højeste 10 procent på landsplan i Mål 5: En afgørende del af indsatsen for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, finder sted på virksomheder. Disse borgere medfører dog ofte en udfordring for virksomheden, hvor de er i forløb. For at lette denne udfordring kan der etableres virksomhedscentre. Kommunen vil hen over årsskiftet 2016 og 2017 etablere og fastholde et niveau på 35 virksomhedscentre med et gennemsnit på tre pladser. Belægningsgraden på centrene skal i gennemsnit på årsplan være på 75 procent. Mål 6: Antallet af aktivitetsparate uddannelsesydelses- og kontanthjælpsmodtagere, ledige visiterede til fleksjob, personer i ressourceforløb og langvarige modtagere af sygedagpenge (over 13 uger), som er i virksomhedsrettede tilbud, skal samlet stige med 10 procent pr. løbende år i 2017 i forhold til Dette fastholdes i Opgjort i gennemsnit pr. måned og sammenlignet med

44 Bilag: 2.3. Notat - høringssvar til udkast til virksomhedsstrategi.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

45 Notat Dato: 12. december 2016 Reference: Arbejdsmarkedsforvaltningen Høringssvar til udkast til virksomhedsstrategi Udkast til virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet har været sendt i høring i alle fagudvalg, NBR, Handicaprådet og de lokale MED udvalg med frist for høringssvar den 30. november Forvaltningen har i høringsperioden modtaget høringssvar fra voksen-og plejeudvalget, børn- og ungdomsudvalget, Handicaprådet samt tre af arbejdsmarkedsforvaltningens lokale MED-udvalg. Svarene er overvejende positive, dog således at der kan være behov for at indarbejde visse præciseringer. Voksen- og plejeudvalget finder det vigtigt, at arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med socialområdet har fokus på at skaffe beskæftigelse til fysisk og psykisk handicappede i form af fx flere mikroflexjob, og at der også sættes fokus på socialt udsatte unge, som har særlige vanskeligheder ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Et tilsvarende fokus har handicaprådet. Som udgangspunkt vil det være vanskeligt at reservere særlige jobs fx mikroflexjob til særlige målgrupper. Høringssvarene fra MED-udvalgene i forvaltningen giver anledning til at overveje, om strategien tydeligere bør beskrive, at det er en forudsætning i virksomhedskontakten: At virksomhederne bliver tilbudt en koordineret service, således at der opleves én indgang til jobcentret. At virksomhederne ikke oplever at blive kontaktet uden koordinering og uden hensyn til deres forhold, herunder også af eksterne aktører. At de konsulenter virksomhederne kontaktes af, har kendskab til den pågældende branche. At virksomhedskontakten foregår smidigt og ubureaukratisk. Det skal på den anden side skal være muligt for andre aktører at arbejde i Norddjurs Kommune. Denne forudsætning er en bærende del af strategiudkastet. Høringssvarene fra MED-udvalgene viser imidlertid, at der kan være behov for at beskrive dette mere præcist, samtidig med at der holdes fast i, at andre aktører skal leve op til kravet om koordination i virksomhedsindsatsen. 1

46 Bilag: 2.4. VPU - Høringssvar til virksomhedsstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

47 Arbejdsmarkedsudvalget Høringssvar fra voksen- og plejeudvalget vedr. Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Voksen- og plejeudvalget behandlede på sit møde den 29. november 2016 Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet. Voksen- og plejeudvalget finder det vigtigt, at arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med socialområdet har fokus på at skaffe beskæftigelse til fysisk og psykisk handicappede i form af f.eks. flere mikroflexjob, og at der også sættes fokus på socialt udsatte unge, som har særlige vanskeligheder ved at finde beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

48 Bilag: 2.5. BUU - Høringssvar til virksomhedsstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

49 Arbejdsmarkedsudvalget Afdeling: Velfærdsdirektørens område Dato: Reference: Randi Boll Johnsen Tlf.: Journalnr.: 16/127 Høringssvar: Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Børn- og ungdomsudvalget ser frem til, at virksomhedsstrategien kan være med til at understøtte at færre kommer i offentlig forsørgelse og flere kommer ind på arbejdsmarkedet. Venlig hilsen Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

50 Bilag: 2.6. Handicaprådet - Høringssvar til virksomhedsstrategi Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

51 Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedsudvalget Grenaa, den 11. november 2016 Høringssvar Virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet Handicaprådet tager virksomhedsstrategien til efterretning, men bemærker samtidig om den i tilstrækkelig grad beskriver de udfordringer, som borgere med særlig behov har. Handicaprådet finder det vigtigt, at virksomhedsstrategien både tager hensyn til virksomheder og den enkelte borger. Handicaprådet ser gerne, at virksomhedsstrategien også medtager de muligheder, der er i socioøkonomiske virksomheder. Derudover at der kommer fokus på oprettelse af flexjob samt indgåelse af flere partnerskaber med virksomheder, med det mål at oprette flere job på særlige vilkår. Handicaprådet bemærker, at formuleringen rigtige kolleger, som fremgår i sagsfremstillingen, bør undgås i respekt for de borgere, der har nedsat arbejdsevne. Det foreslås ændret til øvrige kolleger. På handicaprådets vegne Peter Hjulmand Formand Handicaprådet

52 Bilag: 2.7. UU og ungeindsatsen - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

53 Afdeling: UU og Ungeindsatsen Dato: Høringssvar virksomhedsstrategi. UU og Ungeindsatsen er meget enige i virksomhedsstrategiens hensigt, nemlig at virksomhederne skal opleve så få kontaktpersoner i Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedsforvaltning som overhovedet muligt. Fokus i UU og Ungeindsatsen er som udgangspunkt på uddannelse. Det betyder, at en andel af dem der kommer i huset vendes til uddannelse umiddelbart ved henvendelse, ligesom en stor del af dem går i uddannelse indenfor et år efter første henvendelse. For de unge som ikke umiddelbart vurderes at kunne gå i uddannelse, ligger jobkonsulenternes største indsats i at afklare de unge med andre udfordringer end ledighed i tæt samarbejde med sagsbehandler, mentorer og UU. En del af denne gruppe udredes til og mange ansættes efterfølgende i anden forsørgelse i form af fleksjob. Det er derfor af stor betydning, at Norddjurs Kommune er opmærksom på, at der udarbejdes en strategi og plan for, hvordan der samarbejdes med virksomhederne omkring det rummelige arbejdsmarked, og i den forbindelse er det vigtigt at adgangen til at lave opsøgende arbejde i de virksomheder, der kan rumme de unge, der visiteres fra Ungeenheden, ikke bliver unødig administrativ tung eller for begrænsende i mulighederne. Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at lave individuelle aftaler for denne målgruppe, som ikke er omfattet af at skulle i job indenfor bestemte brancher eller spor, som der er lagt op til for de målgrupper som skal direkte i job. Med venlig hilsen MED Udvalget UU og Ungeindsatsen Østerbrogade 67f 8500 Grenaa Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag: norddjurs@norddjurs.dk Sikker sikkerpost@norddjurs.dk

54 Bilag: 2.8. Virksomhed, integration og beskæftigelse - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

55 Høringssvar vedr. Norddjurs Kommunes Virksomhedsstrategi Fra: Medudvalg i afdeling Virksomhed, Integration og Beskæftigelse. Medudvalget er enig i den overordnede strategi. Medarbejdersiden har følgende bemærkninger. Vi har følgende punkter som vi mener bør belyses yderligere: 1. Er de faglige organisationer hørt, og hvad er i givet fald deres stillingtagen til strategien? Hvad siger a-kasserne til det potentielle skift udløst af brancheskift? Hvad siger Dansk Arbejdsgiverforening i forhold til den udvidede service, har vi fået garanti for et antal elevpladser? Er der planer om placering af fagskoler i Norddjurs kommune? 2. Er organisationen gearet til at løfte opgaven samlet? Er der det fornødne ejerskab og fælles fodslag i forhold til at føre strategien ud i livet? 3. Der efterlyses en opgørelse over faglærte fordelt på erhverv contra en opgørelse over ledighed på brancheområder 4. Vi efterlyser en overordnet vision kombineret med Virksomhedsstrategien. Ved at gøre kommunen mere attraktiv på flere parametre, bl.a. infrastruktur, boligmasse, fritidsliv m.m., tiltrækkes højtkvalificeret arbejdskraft til at bosætte sig i kommunen samt virksomheder til at etablere sig i kommunen. På vegne af MED-udvalg Virksomhed, Integration og Beskæftigelse

56 Bilag: 2.9. Job og udvikling - Høringssvar virksomhedsstrategi.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

57 Høringsvar til Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi fra Jobcenter Norddjurs, Job og Udvikling Den I forbindelse med høringssvaret har det været afholdt ekstraordinært MED-udvalgsmøde i Job og Udvikling den 23. november Der er udarbejdet et uddybende dokument til virksomhedsstragien fra afdelingen Virksomhed, integration og beskæftigelse i forbindelse med Virksomhedsstrategien og dette dokument er ligeledes inddraget i høringssvaret. Job og Udviklings kommentarer Job og udvikling finder det uhensigtsmæssigt, at der primært kræves praktiketablering udenfor Norddjurs Kommunes grænser når Anden Aktør skal placere borgerne i virksomhedspraktik. Job og Udvikling visiterer borgerne til Anden Aktør før de kan visiteres til Jobcentres egne virksomhedskonsulenter. Der er således tale om de borgere i Norddjurs kommune som har de største udfordringer og flest skånebehov. Det er borgere som har andre udfordringer end ledighed og som typisk har behov for en tværfaglig og hånd holdt parallelindsats såfremt det skal lykkedes at få deres kompetencer udviklet og borgerens forløb i en virksomhedspraktik skal blive en succes. Det er en indsats som Norddjurs kommune har været i udbud med og hvor forløbene skal afsluttes af Anden Aktør med en praktiketablering. At kræve at disse borgere skal i virksomhedspraktik udenfor kommunens grænser vil ikke være hensigtsmæssigt og borgerens skånebehov kan ej heller tilgodeses. Dette kan fastholde borgerens identifikation som klient, som igen kan resultere i borgerklager, da der bliver taget udgangspunkt i begrænsninger og ikke i ressourcer, såfremt det ikke er muligt at etablere praktik. Vi ønsker ligeledes at gøre opmærksom på, at borgere som kommunens egne virksomhedskonsulenter ikke har kunnet placere i en virksomhedspraktik oftest visiteres til Anden Aktør efterfølgende. Opgaven er efterfølgende ligeledes for Anden Aktør at etablere en virksomhedspraktik. Bliver det ikke muligt at få Norddjurs Kommunes svageste borgere i virksomhedspraktik i Norddjurs Kommunes egne virksomheder, via Anden Aktør, er Job og Udvikling bekymret for at kommunen ikke kan leve op til den aktuelle beskæftigelseslovgivning om at alle borgeres ressourcer skal udvikles i forhold til arbejdsmarkedet. I forhold til sidste del af virksomhedsstrategien ønsker Job og Udvikling at gøre opmærksom på, at sygedagpengeafdelingen i Job og Udvikling arbejder målrettet for at nedbringe sygedagpengeperioden via en tidlig indsats og et stærkt fokus på uarbejdsdygtighedsbegrebet. Såfremt virksomhedsstrategien implementeres, vil fokus skiftes til praktikker, hvorfor det ikke længere er muligt, at opretholde niveauet af refusionsmidler til kommunen, da borgeren er i sygedagpengeforløb i længere tid. Job og Udvikling ønsker derfor slettet, at Norddjurs Kommune ønsker at flere borgere på sygedagpenge kommer i virksomhedspraktik. Med venlig hilsen Med udvalget i Job og Udvikling Høringssvar til virksomhedsstrategien, Job og Udvikling 1

58 Bilag: 3.1. Udvikling af socialøkonomiske virksomheder.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

59 Udvikling af socialøkonomiske virksomheder I 2016 har Norddjurs Kommune i tæt samarbejde med en ekstern konsulent arbejdet på at etablere de første socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Der er arbejdet med følgende: Økourt Stenvad Mosebrugscenter Nordisk Tang Nørgaard Teknik Den erhvervsdrivende fond SE Randers og Reno Djurs Gl. Estrup Herregårdsmuseum Økourt Økourt er et samarbejde mellem PGU Hornslet og den tidligere ejer af Urtegaarden. Arbejdet med virksomheden er nået langt, og meget er blevet udviklet og afprøvet. Produktsiden er på plads, og kunderne er begejstrede, selvom de dog ikke altid er villige til at betale for kvalitet. Fremover skal der arbejdes med budget, strategisk forretningsplan og finansiering. Det vurderes, at der vil være omsætning til at kunne ansætte to i fleksjob ca. sent forår I forbindelse med forretningsudviklingen er der fortsat brug for opfølgningsmøder med konsulenten og gruppen omkring virksomheden. Stenvad Mosebrugscenter De aftalte handlinger er indført og er ført til gode resultater. Besøgstallet er i denne sæson steget med %, og omsætningen i caféen er øget. Caféen laver nu betydeligt mere af maden selv og har derved opnået et bedre dækningsbidrag. I 2016 har der indtil 25. oktober været afholdt 37 arrangementer. Der er en tro på, at caféen på Stenvad Mosebrugscenter vil kunne bære én fastansat og to i fleksjob 1

60 Arbejdet med at få adskilt Stenved Mosebrugscenter og cafeen påbegyndes snart i samarbejde med foreningen Djursland For Fuld Damp og Kulturafdelingen. Der skal laves en to-årig plan for udviklingen af cafeen og museet. Nordisk Tang Udviklingsdirektøren for Nordisk Tang er stadig interesseret, men har ikke en konkret ide til socialøkonomisk virksomhed. En socialøkonomisk virksomhed med pakkeri og distribution af bl.a. Nordisk Tangs produkter har været på tale. En udfordring er rimelighedskravet, da Nordisk Tang allerede har brugt deres kvote for medarbejdere i tilskud eller praktik. Nørgaard Teknik Virksomheden kan ikke umiddelbart se fordelene ved at lave socialøkonomisk virksomhed. Pt. er flere borgere i praktik i virksomheden, og socialøkonomisk virksomhed ville blot køre som en parallel social indsats. I virksomheden opleves en bekymring for, at medarbejderne i en socialøkonomisk virksomhed ikke bliver inkluderet på arbejdsmarkedet, men kører et isoleret forløb samt for, at en socialøkonomisk virksomhed ville presse antallet af fastansatte. Den erhvervsdrivende fond SE Randers og Reno Djurs Forvaltningen afholdt i foråret 2016 et møde med forstander for Randers Erhvervs- og botræning. Han fortalte om de aktiviteter, de var i gang med at starte op under en socialøkonomisk fond. Fonden ville gerne invitere genbrugsstationen i Grenaa og Norddjurs Kommune til at indgå et partnerskab om at etablere en socialøkonomisk genbrugsbutik. Reno Djurs blev kontaktet; desværre viste genbrugsstationen sig ikke at være et fordelagtigt projekt for Reno Djurs. Gl. Estrup Herregårdsmuseum En idéproces blev igangsat ud fra herregårdsmuseets ønsker om at etablere en socialøkonomisk virksomhed, som kunne stå for cafedrift og aktiviteter i haverne omkring orangeriet. Efter to-tre møder i foråret måtte direktøren og personalet dog erkende, at de ikke kunne afsætte ressourcer til at afprøve deres ideer og gode tanker. Processen har dog affødt et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Café Campus fra Rønde, som hen over sommeren har solgt madvarer i Orangerierne på Gl. Estrup. 2

61 Bilag: 3.2. Status på projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

62 Status på projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen I projektet for de unge aktivitetsparate i vest er der i årets løb sket store fremskridt. Disse beskrives nærmere nedenfor i tre statusbeskrivelser for henholdsvis april, juni og oktober: Status april 2016 Aktuelt er der 11 unge, hvoraf de seks har været med fra begyndelsen. Udgangspunktet for alle henviste er: De har adskillige mislykkede forsøg bag sig både i forhold til uddannelse og arbejde. De har andre udfordringer end ledighed. Det er erfaret, at flere af dem har oplevet krænkende/grænseoverskridende adfærd enten fra forældre eller andre. Deres helbredsmæssige forhold er umiddelbart en hindring for, at de kan indgå i ordinært arbejde og uddannelse. Fælles for dem alle er nu: I starten var der et fremmøde på under 50 % - nu ses et fremmøde på 90 %. Fra at de alle i starten oplevede tilbuddet som et skal tilbud, giver de nu udtryk for, at det er rigtig rart at deltage. Flere af dem er nu i stand til at møde 100 % stabilt og indgå i sociale sammenhænge på trods af angst, fobi m.m. De er i stand til at deltage i dialog om planen for det videre forløb. Udfordringen har været at få de unge til at møde op. Det erfares nu, at det er tiden, relationsarbejdet, fællesskabet og tålmodigheden, der skaber fremgang. Det tager tid at lære de unge at tage ansvar for deres liv, og først når de føler tillid, kan de flytte tættere på job og uddannelse. Status Juni 2016 Aktuelt er der 16 deltagere, hvilket er det højeste antal indtil videre. Ud af de 16 er der fire personer, som har været med fra starten. To af dem er i praktik sideløbende med projektet, og det har ført til, at den ene unge er optaget på uddannelse med start til august, og den anden er i gang med at få afklaret, om han kan komme i betragtning til en EGU. Den tredje person forventes at starte med en ITuddannelse til januar Den fjerde person er autist og er sideløbende i gang med afklaring af andet tilbud. To af de deltagere, der var med fra starten, er i gang med afklaring til anden forsørgelse (formentlig fleksjob). For den ene unge gælder, at han kan få sin arbejdsevnevurde- 1

63 ring udarbejdet alene ud fra hans tilknytning og indsats på projektet gennem seks måneder. På den måde spares tid ved, at borger ikke efterfølgende skal igennem endnu et langvarigt praktikforløb hos en arbejdsgiver. En deltager er startet på Daghøjskolen i Randers med det formål, at han skal kunne gennemføre en 9. klasse for derefter at påbegynde uddannelse. En anden deltager er startet i praktik med henblik på ordinær ansættelse. Han ophørte i projektet, da han fyldte 30, men er fortsat i praktik hos arbejdsgiver. Der er sket meget stort fremskridt for alle de unge i forhold til at møde stabilt. Fremmødestatistikken er gået fra 50 % til 95 %. For flere af de unge er fremmødet 100 % De unge ved, at der føres fremmødeprotokol kl. 8.15, og hvis de ikke er mødt på det tidspunkt, bliver de bliver trukket for en dag i deres ydelse. Det understøtter de udtalelser, de unge i øvrigt kommer med: Sådan et projekt skulle vi have haft for længe siden Sådan et projekt burde alle kommuner have Det er fordi, vi her på projektet endelig bliver hørt og taget alvorligt Det er jo meget bedre at være her end at ligge alene hjemme på sofaen Endvidere oplever sagsbehandlerne for alvor, at de i projektet kan få de unge afklaret. Der er en langt større henvisningsrate end tidligere. Typiske aktiviteter i løbet af dagene: Spiser hver dag morgenmad og drøfter det, de unge har på hjerte. Der er lavet en kostplan, hvor der målrettet arbejdes med sund kost. Der er indgået aftale med Allingåbroskolen om, at de unge skal hjælpe med at vedligeholde udenomsarealerne. De unge og medarbejderne bager boller og laver mad. Mange af de unge har aldrig tidligere arbejdet i et køkken. Hver uge har de unge individuelle samtaler med en eller flere af underviserne. Fokus er på alt fra at blive bedre til dansk eller matematik og til at få styr på sin personlige hygiejne. De unge arbejder med cases og gøres på den måde parate til at begå sig i samfundet. Flere unge har bemærket, at de nu er ved at lære at tage ansvar for deres liv. Gæsteundervisere såsom ernæringsvejledere, socialrådgivere og præster involveres. Der foretages besøg på uddannelsessteder og virksomheder. Status oktober 2016 ét år efter projektstart Fremmødeprocenten er på 95 %. De unge danner nye venskaber, og der er gode relationer mellem de unge og medarbejderne. Stort set alle rykker sig mentalt og opnår bedre trivsel. Fem unge påbegyndte ungdomsuddannelser i august (SOSU, HF og VUC), og to starter til januar (SOSU og teknisk designer). Medarbejderne lærer af hinanden og opnår større forståelse for hinandens arbejde. Der er tæt samarbejde med de unges sagsbehandlere og et meget tættere samarbejde på tværs af UU og ungeindsatsen. 2

64 Ungeindsatser forhandler i øjeblikket om lokaler, og det er ikke afgjort, hvor i Allingåbro projektet fremover får til huse. Der er et ønske om mere plads, så de unge vil kunne tilbydes endnu flere kreative og praktiske aktiviteter. Dette vil bidrage til at styrke de unges sociale, praktiske, mentale og faglige kompetencer på deres vej mod job og uddannelse. Derudover forventes det, at frikøbet af en medarbejder fra UngNorddjurs, som skal indgå i projektet sammen med medarbejdere fra UU og ungeindsatsen, vil være med til at styrke tilbuddet. 3

65 Bilag: 4.1. Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 2017.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

66 Forslag til aktiviteter i forbindelse med arbejdsmarkedspolitikken 2017 I 2015 besluttede arbejdsmarkedsudvalget at bevillige midler til en række aktiviteter, der fortsætter i Derudover har der i 2016 været afsat midler til aktiviteter, som eventuelt kan fortsættes i Aktiviteterne er beskrevet nedenfor. Udvikling af socialøkonomiske virksomheder Kommunalbestyrelsen har besluttet en strategi for udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Norddjurs Kommune. Af strategien fremgår, at Norddjurs Kommune vil medvirke til etableringen af to-fire nye socialøkonomiske virksomheder ved at udvikle erhvervspotentialer i private virksomheder inden udgangen af I 2016 har forvaltningen i tæt samarbejde med en ekstern konsulent arbejdet på at etablere socialøkonomiske virksomheder i kommunen. Der arbejdes fortsat med følgende to projekter, hvor der også i 2017 er behov for konsulentbistand: Økourt Caféen på Stenvad Mosebrugscenter I 2017 vil der også blive arbejdet videre med at finde muligheder for at oprette socialøkonomiske virksomheder ved afknopning af kommunale opgaver. Arbejdsmarkedsudvalget godkendte 19. november 2015 udgifter til arbejdet med at udvikle socialøkonomiske virksomheder på 0,500 mio. kr. i 2016 og 0,500 mio. kr. i Restmidler fra 2016 på ca. 0,130 mio. kr. forventes anvendt i Finansiering af kommunale EGU pladser Kommunens mange forskellige arbejdspladser er vigtige i forhold til at få dækket behovet for EGU pladser de kommende år, da de dækker områder, hvor det ellers kan være svært at finde private arbejdspladser på Djursland. Det gælder f.eks. indenfor IT, pleje- og børneområdet. Arbejdsmarkedsudvalget har 19. november 2015 bevilliget midler til opstart af to EGU elever i 2016 og yderligeree to EGU elever i Derudover foreslås, at der oprettes to nye pladser i 2018, som strækker sig over to år. Dermed vil udgifterne beløbe sig til 0,320 mio. kr. i 2017 og 2018 og til 0,160 mio. kr. i Pulje til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser I Norddjurs Kommune er der i arbejdsmarkedspolitikken en målsætning om, at flest muligt skal være en del af arbejdsmarkedet; også selvom man måske kun kan arbejde i få timer. 1

67 I budget 2017 er der sat fokus på, at Norddjurs Kommune vil gøre en ekstra indsats for at synliggøre småjob, der findes i virksomhederne. Endvidere er der oprettet en pulje på 0,200 mio. kr. til finansiering af småjob på kommunale arbejdspladser. Disse er ikke forbeholdt bestemte målgrupper. Puljen udmøntes på baggrund af aftale i MED Hovedudvalget, og finansieres af arbejdsmarkedsudvalgets pulje. Fortsættelse af projekt for unge aktivitetsparate i den vestlige del af kommunen Arbejdmarkedsudvalget har den 22. juni 2015 godkendt et projekt for unge aktivitetsparate borgere på uddannelseshjælp bosat i den vestlige del af Norddjurs Kommune. Projektet er placeret i Allingåbro, hvor der tre dage om ugen er medarbejdere fra ungeindsatsen, UU Djursland og UngNorddjurs, der kan møde de unge borgere på uddannelseshjælp. Disse unge har på baggrund af deres psykiske tilstand visse udfordringer ift. offentlig transport/lange afstande. Projektet betyder, at ungeindsatsen har nemmere ved at fastholde dem i tilbud. Formålet med tilbuddet er, at de unge skal støttes i at blive stærkere og mere målrettede ift. job og uddannelse. Vejen kan være meget lang, men der opleves progression, og de fleste unge udtrykker positive erfaringer med at være en del af projektet. Ungeindsatsen er i øjeblikket ved at afklare, hvilke lokaler projektet fremover kan benytte, og det er derfor ikke afgjort, hvor i Allingåbro projektet fremover får til huse. Der er et ønske om mere plads, så de unge vil kunne tilbydes endnu flere kreative og praktiske aktiviteter. Dette vil bidrage til at styrke de unges sociale, praktiske, mentale og faglige kompetencer på deres vej mod job og uddannelse. Derudover forventes det, at frikøbet af en medarbejder fra UngNorddjurs, som skal indgå i projektet sammen med medarbejdere fra UU og ungeindsatsen, vil være med til at styrke tilbuddet. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede 19. november 2015 at afsætte 0,380 mio. kr. i 2017 til projektet. Beløbet dækker udgifterne til løn, husleje, driftsudgifter m.m. Projekter indenfor arbejdsmarkedsforvaltningen På arbejdmarkedsområdet forventes et stigende antal projekter, der udmeldes fra statsligt hold. De mange reformer både nu og i fremtiden medfører typisk, at der udbydes projekter, der målretter sagsbehandlingen i forhold til de nye tiltag. Arbejdsmarkedsforvaltningen har gjort sig erfaringer med deltagelse i projektforløb, hvor der ikke har været tilstrækkelig forankring af projekterne. Det er erfaringen, at de projekter, der udmeldes fra f.eks STAR, har så stort et omfang, at det kræver stor administrativ styring og sikring af, at sagsbehandlingsmæssige tiltag bliver iværksat og fastholdt i projektperioden. 2

68 I de fleste projekter vil der være afsat nogle midler til projektdeltagelse, men ikke tilstrækkeligt til fuld finansiering af deltagernes tidsforbrug. Der er derfor behov for at finde midler til medfinansiering af projekterne, så det blandt andet bliver muligt at frikøbe medarbejdere til deltagelse i projekterne. Udgiften til medfinansiering af projekter forventes at være ca. 0,200 mio. kr. pr. år i Økonomisk sparring Der er mulighed for at indgå en toårig aftale med KFUM om frivillig gældsrådgivning for borgere i udsatte livssituationer i tilknytning til KFUM's Sociale Arbejdes nye værested Café Grenaa, som ligger centralt i Grenaa. Formålet med økonomirådgivningen er at give udsatte familier på overførselsindkomst et bedre overblik over deres økonomi, præsentere dem for handlemuligheder og motivere dem til selv at tage ansvar. Udgifterne til løn, administration og kontorhold er 0,039 mio. kr. pr. år. Derudover vil der i 2017 være etableringsomkostninger på 0,008 mio. kr. Aktiviteter i NBR Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR) har ikke budget til at sætte egne aktiviteter i gang. Det foreslås, at arbejdsmarkedsudvalgets pulje finansierer 0,100 mio. kr. til NBR aktiviteter i NBR valgte i 2016 at bevillige 0,050 mio. kr. til inspirationstur til DM i Skills i januar 2017 samt støtte til etablering af virksomhedsnetværk i Norddjurs Kommune med 0,015 mio. kr. i

69 Bilag: 5.1. Beskæftigelsesplan Godkendt.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

70 Beskæftigelsesplan 2016

71 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december

72 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune... 4 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune... 6 Udfordringer i Norddjurs Kommune i Indsatsområder og målsætninger for beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse... 9 En sammenhængende indsats... 9 Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen Dialogen med virksomhederne er afgørende Norddjurs Kommunes målsætninger for et aktivt arbejdsliv Langtidsledige

73 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2016 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Målet med beskæftigelsesplan 2016 er at skabe en levende plan, som kan bruges direkte af alle i Norddjurs Kommune uanset om du er borger, virksomhed eller sagsbehandler. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2016 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. 4

74 Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører deres arbejdsliv på en anerkendende og inkluderende måde. Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger i videst muligt omfang ønsker et arbejde, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitiske vision er derfor, at borgeren understøttes i at have et arbejdsliv, der giver tryghed og livskvalitet, som følger af at have et fast arbejde og mulighed for uddannelse og vejledning. 5

75 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune I 2015 bor der personer i Norddjurs Kommune borgere pendler ud af kommunen for at arbejde pendler ind i kommunen for at arbejde. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,6 % pr. august 2015 svarende til 602 borgere. Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2015 på personer. 6

76 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2016 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet er beskæftigelsen i Norddjurs Kommune faldet fra personer i 2008 til personer i Beskæftigelsen i Norddjurs Kommune forventes at falde yderligere i fremtiden, dog i et begrænset omfang. Det skønnes, at der vil være personer i beskæftigelse i Der skal skabes mange lokale arbejdspladser, hvis et permanent tab af arbejdspladser skal begrænses. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal job for ufaglærte, men udviklingen betyder, at der i fremtiden er mere brug for arbejdskraft med en faglig eller en mellemlang uddannelse. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at have en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. På baggrund af disse udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet målsætninger og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. 1 Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering ( Befolkning og arbejdsstyrke Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering ( Folkepension. 7

77 Indsatsområder og målsætninger for beskæftigelsesplan 2016 I den kommende periode er det en vigtig udfordring at iværksætte beskæftigelsesindsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken. Udfordringen bliver derfor at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger og/eller vil efterspørge i fremtiden. Der bliver endvidere fokus på at iværksætte indsatser som kan medvirke til at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Indsatserne vil være rettet mod alle målgrupper. Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2016, som understøtter kommunernes beskæftigelsesindsats. Flere unge skal i uddannelse. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. 8

78 Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse Unge skal have kvalifikationer, som gør dem i stand til at erstatte de mange erfarne og veluddannede, der forsvinder fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Det betyder, at der vil være et øget kompetencekrav til unge i sammenhæng med en faldende arbejdsstyrke. En sammenhængende indsats For at opnå dette skal der være sammenhæng i den vejledning og indsats, som de unge modtager: Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelser skal opleves som en naturlig del af et eksisterende forløb. Samarbejde på tværs af folkeskolerne, UU-Djursland, ungdomsuddannelser i lokal og regional området og kommunens forvaltninger. Øge og fastholde kontakten til de unge og til ungdomsuddannelsesinstitutionerne i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser. Samarbejde med erhvervslivet for at etablere praktikpladser i flere virksomheder og indenfor flere brancheområder, skal udvikles og udvides. 9

79 Norddjurs Kommune har vedtaget en række lokale målsætninger, som skal understøtte, at en større andel af en ungdomsårgang påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Mål 1: Mindst 50 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 65 % i Mål 2: Mindst 90 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2016, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Stigende til 95 % i Mål 3: Mindst 30 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til mindst 35 % i Mål 4: Mindst 60 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 75 % i

80 Mål 5: Mindst 50 % af en ungdomsårgang skal vælge en gymnasial uddannelse (alle gymnasiale uddannelser) direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 stigende til 60 % i Mål 6: Mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Mål 7: Mindst 50 % af de unge, som ikke starter på en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, skal inden for 1 år være i gang med en ungdomsuddannelse, produktionsforløb, EGU-forløb eller STU-forløb. (Ungdoms- og voksenuddannelsesmålsætninger for Norddjurs Kommune, 2015) Norddjurs Kommune ønsker, at flere unge på uddannelseshjælp kommer i gang med uddannelse eller virksomhedspraktik. Målgruppen af unge på uddannelseshjælp pr. november 2015 udgør 318 personer. Mål 8: Antallet af unge på uddannelseshjælp nedbringes med 40 i løbet af Forudsætningen er, at antallet af ansøgere til uddannelseshjælp ikke overstiger antallet i Norddjurs Kommunes målsætninger for at få flere unge i uddannelse understøtter beskæftigelsesministerens mål i 2016 om, at flere unge skal i uddannelse. 11

81 Norddjurs Kommunes målsætninger for virksomhedsindsatsen For at Norddjurs Kommune fortsat skal skabe vækst og udvikling, skal kommunens virksomheder have gode rammer for jobskabelse. Norddjurs Kommune vil derfor arbejde for, at jobskabelse i kommunens virksomheder styrkes: Vi vil medvirke til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret og engageret arbejdskraft. Vi vil opkvalificere de ledige til nuværende og fremtidige jobåbninger. Vi vil yde målrettet rekrutteringsservice til virksomhederne. Vi vil opdyrke potentialet for udsatte borgere i mindre virksomheder. Vi vil styrke netværket mellem jobcenter, arbejdsgivere og arbejdstagere. En tæt dialog med virksomhederne vil øge mulighederne for, at flere jobåbninger på arbejdsmarkedet bringes i spil overfor de ledige og langtidsledige. 12

82 Dialogen med virksomhederne er afgørende For at øge synligheden af virksomhedernes jobåbninger og behov vil Norddjurs Kommune derfor investere i et styrket opsøgende arbejde overfor virksomhederne. Jobcenter Norddjurs har i den forbindelse opstillet konkrete mål for samarbejdet med kommunens virksomheder i 2016: Mål 1: Kontakt til flere virksomheder i kommunen. Andelen af virksomheder, som bredt samarbejder med jobcenteret skal i løbet af 2016 øges til 60 %. Mål 2: Virksomhederne skal bruge jobcenteret til rekruttering. Jobcenteret stiller særlig service til rådighed for virksomheder, som ønsker hjælp til at rekruttere den fornødne arbejdskraft. Ved udgangen af 2016 skal der være gennemført 15 jobformidlingsopgaver i gennemsnit pr. måned. Mål 3: Der aflægges i virksomhedsbesøg med fokus på virksomhedernes behov for fremtidig arbejdskraft. 13

83 Mål 4: For dagpengemodtagere, som fortsat er ledige efter 6 måneder og har gennemført det lovpligtige tilbud, iværksættes for 75 % af de ledige et virksomhedsrettet tilbud. Mål 5: Igennem en tidlig indsats skal flere sygemeldte fastholdes helt eller delvist på deres arbejdsplads. Pr. august 2015 er tallet på 11,4 %. Ved udgangen af 2016 skal 15 % af de sygemeldte være fastholdt helt eller delvist på deres arbejdsplads. Norddjurs Kommune ønsker, at alle borgeres kompetencer bringes i spil på arbejdsmarkedet, og dette budskab skal markedsføres aktivt overfor virksomhederne. Det er vigtigt, at dialogen giver virksomhederne forståelse af borgernes situation og formåen. Norddjurs Kommunes virksomhedsindsats understøtter beskæftigelsesministerens mål om, at der skal skabes et bedre match mellem ledige og virksomheder i

84 Norddjurs Kommunes målsætninger for et aktivt arbejdsliv Alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv: Norddjurs Kommune vil igennem beskæftigelsesindsatsen arbejde for, at alle ledige bliver en del af fælleskabet og har et aktivt arbejdsliv. Det prioriteres højt, at alle borgere bliver selvforsørgende med en tidlig, tilpas, aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats. Borgere har forskellige behov, når de møder arbejdsmarkedet. En del borgere har brug for en arbejdsmarkedspolitisk indsats, fordi de i udgangspunkt ikke har den fulde erhvervsevne, er ramt af sygdom, handicap eller på andre måder er sårbare. Indsatsen medvirker til, at borgere får hjælp til udvikling af ressourcer, perspektiv for det fremtidige arbejdsliv og de hurtigste veje til et fremtidigt liv helt eller delvist på arbejdsmarkedet. For at borgere med andre udfordringer end ledighed får fodfæste på arbejdsmarkedet, skal Norddjurs Kommunes beskæftigelsesindsats medvirke til: At der skabes og synliggøres jobåbninger på det rummelige arbejdsmarked. 15

85 At forståelsen af målgruppernes ressourcer og støttebehov på arbejdsmarkedet øges gennem en tværfaglig indsats. At den enkeltes kompetencer til at få og holde kontakt med arbejdsmarkedet udvikles. At virksomhederne opfordres til at tage yderligere medansvar for inklusion af borgere med andre udfordringer end ledighed. At alle målgrupper uanset forsørgelsesgrundlag tilbydes en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Blandt andet skal virksomhedscentre eller socialøkonomiske virksomheder medvirke til at opnå tilknytning eller fastholdelse på arbejdsmarkedet. 16

86 Norddjurs Kommune har i forbindelse med at skabe et aktivt arbejdsliv opstillet følgende mål: Mål 1: For nye ansøgere af kontanthjælp, som har andre udfordringer end ledighed, iværksættes en tidlig og virksomhedsrettet indsats. Indsatsen skal medvirke til, at 15 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende i løbet af Mål 2: Borgere med andre udfordringer end ledighed tilbydes efter behov en helhedsorienteret indsats i samarbejde med øvrige forvaltninger og myndigheder. Denne parallelindsats iværksættes for at sikre den nødvendige støtte til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. I løbet af 2016 forventes, at 5 borgere efter deltagelse i et ressourceforløb bliver helt eller delvist selvforsørgende. Mål 3: Integrationsindsatsen skal optimeres gennem samarbejdet med virksomhederne omkring målgruppen af flygtninge og indvandrere. Ved udgangen af 2016 skal der være indgået 10 aftaler med virksomheder omkring indsatsen. Langtidsledige Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed, har sværere end andre ved at komme i job igen. 17

87 Udfordringen ved langtidsledighed skal også ses i lyset af den toårige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende indsats. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for det seneste år. Målgrupperne der indgår i målingen af langtidsledighed er A- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpemodtagere. Målgruppen omfatter pr. august langtidsledige. Mål 4: Langtidsledigheden skal nedbringes med 15 % ved udgangen af Norddjurs Kommunes indsatser for et aktivt arbejdsliv understøtter beskæftigelsesministerens mål i 2016 om, at langtidsledige og borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 18

88 19

89 Norddjurs Kommune Torvet 3, 8500 Grenaa Tlf.:

90 Bilag: 6.3. Skema til ændringer af rammeområder - fra kp13 til kp17.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

91 RAMMEOMRÅDER - som ændres Rammenummer Rammeområde 7R1 Råstofindvinding, Glatved (Landområde) Rammeområde 1105 Ørsted Renseanlæg (Område til offentlige formål) Rammeområde 1110 Tustrup Camping (Rekreativt område) Rammeområde 205 Skovvænget, Parcelvej (Boligområde) Rammeområde 05-3-O Rensningsanlæg Strandvejen 34 C (Teknisk anlæg) Rammeområde 2D3 Sygehus, Sygehusvej (Område til offentlige formål) Rammeområde 2B1.1 Kløvervang (Boligområde) Rammeområde 412 Auningvej (Erhvervsområde) Rammeområde 402 Kløvervangen, Lupinvej (Boligområde) Rammeområde 3C5 Sydhavn (Centerområde) Rammeområde 12-6-L Veggerslev (Landområde) Rammeområde 3E16 Bredstrup Nord-Øst (Erhvervsområde) Bemærkninger/ændringer Rammeområde er slettet Forklaring: Der er ikke længere råstofindvinding. Rammeområde er slettet Forklaring: Renseanlæg er nedlagt. Rammeområde er slettet Forklaring: Campingpladsen er nedlagt. Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Grundet mulighed for yderligere udstykning. Rammeområdet er tilrettet og gjort mindre med m 2 Forklaring: Arealet er overgået til Hestehaven Campingplads. Rammeområdet er tilrettet og gjort mindre med m 2. Forklaring: Den del af rammen der tages ud får eget nummer 2B1.1, grundet mulighed for nyt boligområde. Nyt rammeområde på m 2 Forklaring: Grundet mulighed for nyt boligområde. Nyt rammeområde på m 2 Forklaring: Grundet mulighed for udvidelse af eksisterende erhvervsområde. Rammeområdet er tilrettet og gjort mindre med m 2 Forklaring: Området gjort mindre, grundet manglende restrummelighed ifm. udlæg af rammeområde 402 (Kommuneplantillæg nr. 9) Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Redaktionel ændring ift. faktiske forhold. Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Grundet landzonetilladelse til ny udstykning. Nyt rammeområde på m 2 Forklaring: Grundet udlæg til nyt erhvervsområde til lettere industri. Areal opkøbt ifm. med omfartsvejen.

92 Rammeområde 3E15 Erhvervsområde øst for Åstrup (Erhvervsområde) Rammeområde 3E14 Industri nord for Åstrupbakken (Erhvervsområde) Rammeområde 301 Holbæk By (Blandet bolig og erhverv) Rammeområde 4B13 Boligområde ved Fuglsang i Grenaa (Boligområde) Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup (Rekreativt område) Rammeområde 7D1 Renseanlæg Tempovej (Område til offentlige formål) Rammeområde 3E15 Erhvervsområde øst for Astrup (Erhvervsområde) Rammeområde 3E2 Tempovej, Energivej, Teknologivej m.m. (Erhvervsområde) Rammeområde 3E2.1 Åstrupvej Midt (Erhvervsområde) Rammeområde 3E6 Bredstrup (Erhvervsområde) Rammeområdet er tilrettet og gjort mindre med m 2 Forklaring: Grundet mangel på restareal til nye udlæg til erhvervsområder. Rammeområdet er for en anden del af arealet gjort mindre med 301 m 2 Forklaring: Ifm. tilrettelse af rammeområde 7D1 og 7F1 grundet udlæg til stiareal. Rammeområdet er tilrettet og gjort mindre med m 2 Forklaring: Grundet mangel på restareal til nye udlæg til erhvervsområder. Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Grundet landzonetilladelse til ny udstykning. Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Grundet udvidelse af boligområde. Området afgrænses af eksisterende vejanlæg. Rammeområdet er udvidet med m 2 Forklaring: Ifm. tilrettelse af rammeråde 3E15 og 7D1 grundet udlæg til stiareal. Rammeområdet er for en anden del udvidet med m 2 Forklaring: Ifm. rammeudvidelse til ny sti, som ligeledes mindsker arealerne for hhv. 7D1, 3E15, 3E2, 3E2.1, 3E6, 3H2.3, 3H2.4 og 3E8. Rammeområdet er samlet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. tilrettelse af rammeområde 3E15 og 7F1 grundet udlæg til stiareal. Rammeområdet er samlet gjort mindre med 301 m 2 Forklaring: Ifm. tilrettelse af rammeområde 7D1 og 7F1. Rammeområdet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti. Rammeområdet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti. Rammeområdet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti.

93 Rammeområde 3H2.3 Nordhavnen (Erhvervsområde) Rammeområde 3H2.4 Nordhavnen (Erhvervsområde) Rammeområde 3E8 Bredstrup Nord (Erhvervsområde) Potentiel fremtidig byzone ikke rammelagt Auning Syd Potentiel fremtidig byzone ikke rammelagt Nørager Øst Potentiel fremtidig byzone ikke rammelagt Grenaa Nord/Vest Potentiel fremtidig byzone ikke rammelagt Grenaa Nord/Øst Rammeområdet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti. Rammeområdet gjort mindre med m 2 Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti. Rammeområdet gjort mindre med m 2 og delt i to områder. Forklaring: Ifm. udvidelse af Rammeområde 7F1 Rekreativt område øst for Åstrup til ny sti. Området er tilpasset så grænsen følger eksisterende matrikler. Arealet udtaget af rammeområde 402, er udlagt som potentiel byzone i stedet Arealet udtaget af rammeområde 3E15, er udlagt som potentiel byzone i stedet. Samlet m 2 Arealet udtaget af rammeområde 3E14, er udlagt som potentiel byzone i stedet. Samlet m

94 Bilag: 6.2. Skema til ændringer - fra kp13 til kp17.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

95 Skema til ændringer vedr. kommuneplan 2017 i forhold til kommuneplan 2013 Opbygningen af kommuneplan 2017 (KP17) er ændret ift. kommuneplan 2013 (KP13). KP13 var opdelt i fire temaer, Byer og landsbyer, Land og vand, Service for borgere og Erhverv og infrastruktur, hvorunder alle emner var fordelt. KP17 er opdelt i 9 temaer, for at gøre det lettere at finde det enkelte emne. De 9 temaer er: Byer og landsbyer, Turisme og friluftsliv, Erhverv, Mobilitet, Byggeri og tekniske anlæg, Natur og landskab, Klima og energi, Vand og Kultur og velfærd. BEMÆRK: I flere afsnit er det noteret, at der er foretaget faktuelle og redaktionelle ændringer. Betegnelsen, faktuelle og redaktionelle ændringer, dækker over rettelser i forhold til sprog, fakta eller hvad der er vurderet som mindre indholdsmæssige ændringer. Der er lavet gule markeringer, hvor der er foretaget større ændringer. TEMA: Byer og landsbyer Der er ændret i bymønsteret i KP17 ift. KP13. Der arbejdes ikke længere med hovedbyer og centerbyer, men med bybånd og netværk, ud fra den betragtning at byerne funktionelt hænger sammen. En by står ikke alene, men er en del af et netværk, hvor de er koblet op på andre byer, for at kunne tilbyde hele pakken / flest mulige servicetilbud og faciliteter. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Generelle retningslinjer for byer Retningslinje 2.2 (pkt. 9) om udbygning af byomdannelsesområder i Grenaa, flyttes til afsnittet Grenaa. Byer og landsbyer Bybånd Øst Grenaa Grenaa betegnes nu som motor i Bybånd Øst, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Hovedby. Mål er revideret. Retningslinje 2.8 (pkt. 4) om virksomheders højder i Grenaa NØ udtages. Nyt afsnit Byer og landsbyer

96 Trustrup Lyngby Bybånd Vest Auning Allingåbro Ny retningslinje om den attraktive midtby indsættes. Retningslinje om udbygning af byomdannelsesområder indsættes, flyttet fra gennerelle retningslinjer. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Trustrup betegnes nu som en del af Bybånd Øst, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Centerby. Mål er revideret. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Lyngby betegnes nu som en del af Bybånd Øst, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt under afsnittet Øvrige byer med byzone. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Auning betegnes nu som motor i Bybånd Vest, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Hovedby. Mål er revideret. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Allingåbro betegnes nu som en del af Bybånd Vest, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Centerby. Byer og landsbyer Byer og landsbyer Nyt afsnit Byer og landsbyer Byer og landsbyer

97 Ørsted Bybånd Midt Glesborg Ørum Bønnerup Strand Mål er revideret. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Ørsted betegnes nu som en del af Bybånd Vest, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Centerby. Mål er revideret. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Glesborg betegnes nu som en del af Bybånd Midt, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Centerby. Mål er revideret. Retningslinje tilføjet. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Ørum betegnes nu som en del af Bybånd Midt, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt som Centerby. Mål er revideret. Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Bønnerup Strand betegnes nu som en del af Bybånd Midt, hvilket også er gjort til et mål. Før omtalt under afsnittet Øvrige byer med byzone. Byer og landsbyer Nyt afsnit Byer og landsbyer Byer og landsbyer Byer og landsbyer

98 Mål er revideret. Øvrige netværksbyer med byzone Herudover er der foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Tidligere Øvrige byer med byzone. Byer og landsbyer Beskrivelse er opdateret Der er foretaget redaktionelle og faktuelle ændringer. Enslev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Fjellerup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Gjerrild Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Gjesing Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Glatved Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Hammelev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Lyngby Redaktionelle og faktuelle ændringer Byer og landsbyer Nørager Redaktionelle og faktuelle ændringer Byer og landsbyer Vivild Tidligere betegnet som Centerby. Byer og landsbyer Redaktionelle og faktuelle ændringer Voldby Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ålsrode Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ålsø Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Afgrænsede landsbyer Beskrivelse er opdateret særligt i forhold til Byer og landsbyer landsbyafgrænsninger. Redaktionelle og faktuelle ændringer Albøge Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Allelev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Bode Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Fannerup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Fausing Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ginnerup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Hemmed Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Hevring Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer

99 Holbæk Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Hollandsbjerg Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Homå Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ingerslev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Kare Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ramten Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Revn Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Rimsø Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer St. Sjørup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Stenvad Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Tustrup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Tørslev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Udby Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Udbyhøj Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Veggerslev Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Vejlby Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Vester Alling Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Voer Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Øster Alling Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Høbjerg Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Grund Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Kastbjerg Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Bønnerup By Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Selkær Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Hoed Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Tårup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Ring Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Sangstrup Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Thorsø Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Karlby Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Villersø Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Øen Anholt Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Anholt Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer Potentielt fremtidigt område til Få faktuelle og redaktionelle ændringer Byer og landsbyer

100 byzone TEMA: Turisme og friluftsliv Ny indledning da det er et nyt selvstændigt tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Sommerhusområder I underafsnittet Skovgårde er bemærkning om forlængelse af Nordsøstien ved Skovgårde fjernet. Fejl at den stod der. Land og vand Mål er revideret. Camping Lystbådehavne Adgang til naturen Faktuelle og redaktionelle ændringer Mål er revideret. Retningslinjer er revideret. Faktuelle og redaktionelle ændringer Mål er tilføjet. Faktuelle og redaktionelle ændringer Mål er revideret. Initiativer i planperioden er revideret. Land og vand Udvidelse af Hestehaven Camping / indskrænkning af område til offentlige formål. Land og vand Land og vand Faktuelle og redaktionelle ændringer Badestrande Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand

101 TEMA: Erhverv Ny indledning da det er et nyt selvstændigt tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Erhvervsudvikling Mål er revideret Erhverv og infrastruktur Tilføjet virksomheder med fokus på internethandel til detailafsnit Tilføjet produktionsvirksomheder med Grenaa Havn som omdrejningspunkt Opdateret tekst i forhold til gældende erhvervspolitik Tilføjet gaming som kommende fokusområde Rettet landbrug og fødevarer til jordbrug Slettet afsnit omkring fiskeri og akvakultur, tilføjet Havets Muligheder Inkluderet Aarhus Kommune i turismesamarbejde Opdateret uddannelsesinstitutioner Tilføjet kommende erhvervspolitik udarbejdes for Erhvervsområder Rettet blandet bolig og erhverv til bolig- eller erhvervsområder. Få faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Jordbrug Tilføjet mål om fødevarer og relaterede Land og vand For at imødegå de klassiske og meget tidskrævende miljøsager om røg, støj og lugtgener.

102 serviceerhverv Skovrejsningsområder Faktuelle og redaktionelle ændringer. Land og vand Afgrænsningen for skovrejsningsområder er tilpasset i forhold til eksisterende udlæg til potentielt fremtidige byzoner. Områder hvor skovrejsning er uønsket Faktuelle og redaktionelle ændringer. Land og vand Afgrænsningen for områder, hvor skovrejsning er uønsket, er tilpasset i forhold til eksisterende udlæg til potentielt fremtidige byzoner. Særligt værdifulde landbrugsområder - Land og vand Placering af store husdyrbrugs - Land og vand bygninger Detailhandel Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Havneområder Nyt afsnit Nyt afsnit Virksomheder og miljø Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Miljøklasser Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Industri Få faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Virksomheder og anlæg med nedrivningsrisiko Få faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Afstand til forurenende virksomheder Få faktuelle og redaktionelle ændringer Ingen ændring og risikovirksomhede Særligt energiproducerende og - forbrugende virksomheder - Erhverv og infrastruktur Støj Faktuelle og redaktionelle ændringer Afsnit om stilleområder er fjernet, da der i Erhverv og infrastruktur stedet arbejdes med Større Sammenhængende Landskaber Vurdering af virkning på miljøet Få faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Råstof Området er overdraget til Region Midt. Dette Land og vand

103 er beskrevet, og at udpegninger vedr. råstoffer er udpeget som potentielle naturområder (1114). Dette er også baggrunden for, at det fortsat er i KP17.

104 TEMA: Mobilitet Ny indledning da det er et nyt selvstændigt tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Kollektiv trafik Mål er revideret efter formålet fra Kollektiv Erhverv og trafikplan Djursland infrastruktur Retningslinjer er revideret Godstransport Opdateret ift. arbejdet med Djurs Mobilitetsstrategi, herunder indledende afsnit om kollektiv trafiks betydning for mobilitet samt afsluttende opdatering af igangsatte og foreslåede projekter mht. kollektiv trafik i Djurs Mobilitetsstrategis produktkataloger. Desuden tilføjet afsnit om deleøkonomi og flextrafik. I KP13 Transport. Mål er revideret Erhverv og infrastruktur Kommunalbestyrelsen vedtog i juni 2016 Djurs Mobilitetsstrategi. Omfartsvej nord om Grenaa forventes åbnet ultimo Uddybet ift. tekst fra Djurs Mobilitetsstrategi. Opdateret redegørelse om modulvogntog ift. det eksisterende modulvogntogsnet og den nye omfartsvej, samt tilføjet bemærkning om aftale om bl.a. Grenaa Havn i redegørelse om vindmølletransporter. Opdateret initiativer i planperioden ift. den ønskede opgradering af rute 15, samt etableringen af omfartsvejen nord om Grenaa, der ønskes inddraget i modulvogntogsnettet. Veje Mål revideret. Erhverv og infrastruktur Omfartsvej nord om Grenaa forventes åbnet ultimo 2017.

105 Retningslinjer opdateret ift. den nye omfartsvej nord om Grenaa. Retningslinjer korrigeret ift. evt. trafiksanering af Kattegatvej ved en evt. byudvikling på Grenaa Havn, da opretholdelse af Kattegatvej i modulvogntogsnettet begrænser mulighederne for hastighedsdæmpende foranstaltninger. Redaktionelle ændringer i redegørelsens liste over gennemfartsveje og fordelingsveje. En del nye udpegninger i redegørelsens liste over fordelingsveje for at sikre nordsydforbindelser til sommerhusområderne langs nordkysten samt til færgeforbindelsen Voer- Mellerup. Opdatering af redegørelsen om Nord-syd vejen ift. at Syddjurs Kommune forventer at anlægge omfartsvej omkring Nimtofte, og Norddjurs Kommunes forundersøgelse af omfartsvej om Laen-Glesborg-Hemmed. Der peges på, at en opgradering af A16-Glesborg-Bønnerup Strand forbindelsen og Auning-Tøjstrup-Allestrup forbindelsen vil give en god betjening af Fjellerup Strand, Skovgårde og Bønnerup Strand fra tilkørselsvejene fra syd. Syddjurs Kommune har truffet beslutning om gennemfartsvej fra 2+1 Motortrafikvejen Følle-Djurs Sommerland med omfartsvej vest om Nimtofte. Det ser således ud til, at Syddjurs Kommune prioriterer denne gennemfartsvej frem for en gennemfartsvej fra 2+1 Motortrafikvejen Rønde-Kolind-Djurs Sommerland. Norddjurs Kommune har i 2016 gennemført forundersøgelse af omfartsvej øst om Laen-Glesborg- Hemmed. Tilføjelse om dispositionsplanen for områdefornyelsesprojektet Den attraktive midtby i Grenaa Trafiksikkerhed Tilføjet ny målsætning. Nuværende målsætning flyttet til afsnit om initiativer i planperioden. Ændret i redegørelsens indsatsområder for Erhverv og infrastruktur Den nye målsætning er mere ambitiøst og tager udgangspunkt i de nationale målsætninger fra Færdselssikkerhedskommisionen.

106 trafiksikkerhedsarbejdet. Høj hastighed og uopmærksomhed er tilføjet som nye punkter, og kurveuheld i landområder er ændret til et generelt punkt om uheld i landområder. Punktet om faste genstande i landområder er fjernet. Tilføjelser til afsnit om initiativer i planperioden. Faste genstande indgår som et fokusområde ved uheld i landområder, og behøver ikke et selvstændigt punkt. Kommunens arbejde med trafiksikkerhed beskrives tydeligere i afsnittet om initiativer i planperioden. Faktuelle og redaktionelle ændringer. Digital infrastruktur Nyt afsnit Nyt afsnit Emnet er skrevet ud fra projekterne Djursland Online og Djurs Mobilitetsstrategi.

107 TEMA: Byggeri og tekniske anlæg Ny indledning da det er et nyt samlet tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Eksisterende vindmøller Redaktionelle ændringer. Afsnitte er tilpasset efter at vindmølleplanen ikke længere er gældende Erhverv og infrastruktur Vindmølleplanen er taget ud som følge af beslutning på kommunalbestyrelsens møde den Der vil i stedet blive udarbejdet en energi- og klimapolitik. Husstandsvindmøller Nyt afsnit Nyt afsnit Solcelleanlæg Nyt afsnit Nyt afsnit Kommunalbestyrelsen har i april 2015 vedtaget retningslinjer for opstilling af store solcelleanlæg. Øvrige tekniske anlæg Redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Strækningsanlæg - Erhverv og infrastruktur Master Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Højspændingsanlæg Tilføjelse af retningslinje Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Deponeringsanlæg Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Forbrændingsanlæg Få faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Renseanlæg Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Biogasanlæg Tilføjet retningslinje Faktuelle og redaktionelle ændringer Erhverv og infrastruktur Byggeri og anlæg i det åbne land Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Landzoneadministration Tilføjelse af retningslinje Land og vand Faktuelle og redaktionelle ændringer Arealkrævende fritidsanlæg Få faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand

108 TEMA: Natur og landskab Ny indledning da det er et nyt samlet tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Natur Redaktionelle ændringer Land og vand Naturområder og potentielle naturområder Potentielle naturområder er der beskrevet, at råstof- og interesseområder er medtaget, og baggrunden herfor. Derudover kun faktuelle og redaktionelle ændringer. Land og vand GIS-lag: Naturbeskyttelsesområder: Kun faktuelle og redaktionelle ændringer. Potentielle naturbeskyttelsesområder: Tilrettet, så følgende udpegninger indgår i laget: Råstof- og interesseområder (efterspurgt fra Region Midt, så de har hjemmel til at lave efterbehandlingsplaner mod natur, hvilket giver aldeles god mening de fleste steder) De landskabsudpegninger, der er udpeget på baggrund af natur. Hele Naturpark Randers Fjord. Naturkvalitet Mål og retningslinjer er revideret Land og vand Økologiske forbindelser Tekst: Faktuelle og redaktionelle ændringer. Land og vand Retningslinjer er revideret GIS-lag: Potentielle økologiske forbindelser er tilføjet. Ellers kun faktuelle og redaktionelle ændringer.

109 Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Tekst: Nyt afsnit GIS-lag: Nyt lag Nyt afsnit Jf. oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning 2017, Punkt på side 17. Natura 2000-områder Nyt selvstændigt afsnit tidligere en del af Internationale beskyttelsesområder og særlige beskyttede arter. Land og vand Mål og retningslinjer er revideret Særligt beskyttede arter bilag IV Nyt selvstændigt afsnit tidligere en del af Land og vand Internationale beskyttelsesområder og særlige beskyttede arter. Mål og retningslinjer er revideret Lavbundsarealer Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Kolindsund Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand En del af afsnittet fra KP13 indgår nu i afsnittet om klimatilpasning Randers Fjord Nyt afsnit Nyt afsnit Landskab - Land og vand Specifik geologiske bevaringsværdier Få faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Kystnærhedszonen Få faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Bevaringsværdige landskaber Få faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Værdifuldt kulturmiljø Få faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Naturpark Randers Fjord Nyt afsnit Nyt afsnit

110 TEMA: Klima og energi Temaet har fået nyt navn Hovedafsnittet har ændret navn fra Klima til Klima og energi. Afsnittet er udbygget ift. KP13 med mere forklarende og samlende tekst. Afsnittet har indarbejdet det tidligere selvstændige afsnit Agenda 21 (selvstændigt i KP13) og udbygget afsnittet med COP21 i Paris. Der er indskrevet rammer for planen ift. Risikostyringsplanen for Randers Fjord, som er en statslig plan. Aflysningen af vindmølleplanen er indarbejdet i teksten. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Klimaforebyggelse Afsnittet har ændret navn til Klimaforebyggelse. klima - Der er sket fjernelse af DN-målet om 2 % reduktion årligt, da denne udløber i 2017 og tidshorisonten derfor ikke er relevant i ny kommuneplans planperiode. - Opdatering af initiativer til den aktuelle planperiode Klimatilpasning - Der er sket indarbejdelse af KP13 kommunaplanstillæget: Klimatilpasningsplanen. - Klimatilpasningsplanen ligger forsat i sin fulde form i en selvstændig ODEUMplan, da planen er relativ ny, og der derfor ikke er sket ændringer fra den vedtagne Klimatilpasningsplan. Selve plandokumentet, der anvendes officielt til kommunaplanstillæg er indarbejdet i kommende kommuneplan for at sikre at vedtagne klimatilpasningsplan forsat er gældende. - Formen på mål, retningslinjer og redegørelsen har ændret karakter udelukkende grundet indarbejdelse af kommuneplanstillæggets dokument. - Indskrevet rammerne som kommer af vedtagne statslig plan Risikostyringsplan for Randers Fjord. klima Opdatering til kommende planperiode. Indskrevet kommuneplanstillæget fra KP13, som er godkendt på Kommunalbestyrelsens møde d. 20. januar 2015: Klimatilpasningsplanen, således denne forsat er gældende. Indskrevet rammerne som kommer af den statslige Risikostyringsplan for Randers Fjord Ellers opdatering til kommende planperiode Nyt afsnit om klima i planlægningen, for at skærpe fokus på indarbejdelse af klimahensynet i den øvrige planlægning.

111 - Opdatering af initiativer til den aktuelle planperiode. Klima i planlægningen - Nyt afsnit

112 TEMA: Vand Ny indledning da det er et nyt selvstændigt tema. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Grundvand og drikkevand Mål er revideret. Land og vand Nye retningslinjer. Redegørelsen er redaktionelt forenklet, som følge af etablering af retningslinjer. I initiativer i planperioden: Redigeret afsnit om udarbejdelse af indsatsplaner. Nyt afsnit om Revision af Vandforsyningsplan Overfladevand Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Søer, vandløb og kystvande Faktuelle og redaktionelle ændringer Land og vand Spildevand Faktuelle og redaktionelle ændringer. Land og vand Retningslinjer revideret Desuden omtalt ny vision fra spildevandsselskaberne på Djursland om fremtidens spildevandshåndtering.

113 TEMA: Kultur og velfærd Temanavn ændret fra Service for borgerne til Kultur og velfærd. Kun redaktionelle ændringer i indledningen. Emne Ændring i KP17 i forhold til KP13 Placering i KP13 Bemærkninger Børn og unge Faktuelle og redaktionelle ændringer Service for borgere Ældre og handicappede borgere Faktuelle og redaktionelle ændringer afsnittet er væsentligt forkortet Service for borgere Kultur og fritid Faktuelle og redaktionelle ændringer Service for borgere Sundhed Faktuelle og redaktionelle ændringer Service for borgere Arbejdsmarked Mål er revideret. Faktuelle og redaktionelle ændringer Service for borgere

114 Bilag: 6.1. Kommuneplan forslag.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

115 Velkommen til Kommuneplan 2017 Fakta om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes Vision Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Udviklingsstrategi 2015 Kommunen og omverdenen Mål Business Region Aarhus Samarbejde på Djursland Andre regionale perspektiver Mobilitet Internationale perspektiver Hvad er en kommuneplan? Retsvirkninger Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse Din indgang Rundt om planen Temaer Rammebestemmelser Find området Miljøvurdering af KP17 Byer og landsbyer Generelle retningslinjer for byer Retningslinjer Retningslinjer for udlægning af byzone Retningslinjer for planlægning af byudvikling Retningslinjer for byggeri i landzonelandsbyer Retningslinjer for erhverv Retningslinjer for kulturmiljøer Bybånd Øst Grenaa Mål Retningslinjer Redegørelse Detailhandel Erhvervsområder Kulturmiljø Veje, stier og kollektiv trafik Nye byudviklingsområder og fremtidig byudvikling Grenaa Havn Studieby Kolonihaver Afværgeforanstaltninger mod vandstandsstigninger Rekreative områder ved Grenaa Trustrup Mål Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Lyngby Mål Planlægningsmæssige forhold Bybånd Vest

116 Auning Mål Redegørelse Kulturmiljø Trafikanlæg Allingåbro Mål Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Ørsted Mål Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Bybånd Midt Glesborg Mål Retningslinjer Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Ørum Mål Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Bønnerup Strand Mål Redegørelse Planlægningsmæssige forhold Øvrige netværksbyer med byzone Enslev Planlægningsmæssige forhold Fjellerup Planlægningsmæssige forhold Gjerrild Planlægningsmæssige forhold Gjesing Planlægningsmæssige forhold Glatved Planlægningsmæssige forhold Hammelev Planlægningsmæssige forhold Nørager Planlægningsmæssige forhold Vivild Planlægningsmæssige forhold Voldby Planlægningsmæssige forhold Ålsrode Planlægningsmæssige forhold Ålsø / 253

117 Planlægningsmæssige forhold Afgrænsede landsbyer Albøge Planlægningsmæssige forhold Allelev Planlægningsmæssige forhold Bode Planlægningsmæssige forhold Bønnerup By Planlægningsmæssige forhold Fannerup Planlægningsmæssige forhold Fausing Planlægningsmæssige forhold Ginnerup Planlægningsmæssige forhold Grund Planlægningsmæssige forhold Hemmed Planlægningsmæssige forhold Hevring Planlægningsmæssige forhold Hoed Planlægningsmæssige forhold Holbæk Planlægningsmæssige forhold Hollandsbjerg Planlægningsmæssige forhold Homå Planlægningsmæssige forhold Høbjerg Planlægningsmæssige forhold Ingerslev Planlægningsmæssige forhold Kare Planlægningsmæssige forhold Karlby Planlægningsmæssige forhold Kastbjerg Planlægningsmæssige forhold Lystrup Planlægningsmæssige forhold Ramten Planlægningsmæssige forhold / 253

118 Revn Rimsø Ring Sangstrup Selkær Stenvad St. Sjørup Thorsø Tustrup Tørslev Tårup Udby Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Planlægningsmæssige forhold Udbyhøj Planlægningsmæssige forhold Veggerslev Planlægningsmæssige forhold Vejlby Planlægningsmæssige forhold Vester Alling Planlægningsmæssige forhold Villersø Planlægningsmæssige forhold Voer Planlægningsmæssige forhold Øster Alling Planlægningsmæssige forhold Øen Anholt Anholt Mål Redegørelse Naturbeskyttelse Sommerhusområder Planlægningsmæssige forhold Fremtidige initiativer / 253

119 Potentielt fremtidigt område til byzone Turisme og friluftsliv Natur- og friluftspolitik Sommerhusområde Mål Retningslinjer Redegørelse Anholt Bønnerup Strand Fjellerup Strand Gjerrild Nordstrand Grenaa Strand Lystrup Strand Selkær Mølle Skovgårde St. Sjørup Udbyhøj Camping Mål Retningslinjer Redegørelse Lystbådehavne Mål Retningslinjer Redegørelse Adgang til naturen Mål Retningslinjer Redegørelse Stier Tilgængelighed for handicappede Information Initiativer i planperioden Badestrande Mål Redegørelse Erhverv Erhvervsudvikling Mål Redegørelse Jordbrug Havets Muligheder Turisme Energi og miljø og fremstilling Uddannelse og kompetence IT og Gaming Initiativer i planperioden Erhvervsområder Mål Redegørelse Jordbrug Mål Skovrejsningsområder Mål Retningslinjer Redegørelse / 253

120 Skovrejsningsordningen Udnyttelse til andre formål Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder Områder, hvor skovrejsning er uønsket Mål Retningslinjer Redegørelse Energiskov, pyntegrønt og juletræer Områder med fredskovspligt Plantning af træer Særligt værdifulde landbrugsområder Mål Retningslinjer Redegørelse Placering af store husdyrbrugs bygninger Mål Retningslinjer Redegørelse Detailhandel Mål Retningslinjer Redegørelse Butiksområdet i Grenaa by Lokalcentret i Grenaa Havneby Grenaa i øvrigt Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Grenaa Butiksområdet i Auning Butikker i de resterende byer Havneområder Mål Retningslinjer Redegørelse Grenaa Havn Bønnerup Havn Anholt Havn Virksomheder og miljø Miljøforum Norddjurs Erhverv GMC Miljøcertifikat Lokalisering Anlæg og byggeri Grønne erhvervsområder Miljøklasser Redegørelse Kategori 1: Industri med særlig beliggenhedskrav Kategori 2: Afstandskrævende industri Kategori 3: Industri og erhvervsudøvelse uden større afstandskrav Kategori 4: Produktion og håndværk Kategori 5: Havneformål Industri Mål Retningslinjer Redegørelse Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomhedsområder uden boliger Grundvand Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Retningslinjer Redegørelse / 253

121 Konkret vurdering Virksomheder med nedsivningsrisiko Lokalplan Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Mål Retningslinjer Redegørelse Særligt energiproducerende og forbrugende virksomheder Mål Retningslinjer Redegørelse Støj Mål Retningslinjer Redegørelse Forsvarets og hjemmeværnets anlæg Fritidsaktiviteter Infrastruktur Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Retningslinjer Redegørelse Anlæg og projekter omfattet af VVM reglerne Råstof Redegørelse Råstofinteresseområder og graveområder Mobilitet Kollektiv trafik Mål Retningslinjer Redegørelse Busser Flextrafik og deleøkonomi Færger Grenaabanen - den kommende letbane Initiativer i planperioden Godstransport Mål Redegørelse Modulvogntog Grenaa-Varberg-ruten Godstransport med jernbane Vindmølletransporter Initiativer i planperioden Veje Mål Retningslinjer Redegørelse Veje i det åbne land Veje i byerne Initiativer i planperioden Trafiksikkerhed Mål Redegørelse Initiativer i planperioden Digital infrastruktur Mål / 253

122 Redegørelse Djursland Online Digitale mobilitetsløsninger Initiativer i planperioden Byggeri og tekniske anlæg Eksisterende vindmøller Husstandsvindmøller Mål Retningslinjer Redegørelse Store solcelleanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Øvrige tekniske anlæg Strækningsanlæg Retningslinjer Redegørelse Master Mål Retningslinjer Redegørelse Masteloven Placering af nye master Mastedatabasen Højspændingsanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Deponeringsanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Forbrændingsanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Renseanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Biogasanlæg Mål Retningslinjer Redegørelse Byggeri og anlæg i det åbne land Landzoneadministration Mål Retningslinjer Redegørelse Arealkrævende fritidsanlæg Mål / 253

123 Retningslinjer Redegørelse Natur og landskab Natur Naturområder og potentielle naturområder Mål Retningslinjer Redegørelse Eksisterende områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 3 Potentielle naturområder Andre arealanvendelser Naturkvalitet Mål Retningslinjer Redegørelse A målsætning høj B målsætning generel C målsætning lav Tilstandsvurdering Økologiske forbindelser Mål Retningslinjer Redegørelse Spærringer Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Mål Retningslinjer Redegørelse Natura 2000 områder Mål Retningslinjer Redegørelse Vurderinger af planer og projekter Særligt beskyttede arter bilag IV Mål Retningslinjer Redegørelse Lavbundsarealer Mål Retningslinjer Redegørelse Kolindsund Randers Fjord Landskab Bevaringsværdige landskaber i kommuneplanen Landskabskaraktermetoden Særlige udsigter Det øvrige landskab Specifik geologisk bevaringsværdi Mål Retningslinjer Redegørelse Kystnærhedszonen / 253

124 Mål Retningslinjer Redegørelse Bevaringsværdige landskaber Mål Retningslinjer Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal bevares/beskyttes Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal nyskabes/ændres Redegørelse Generelt Specifikt for de bevaringsværdige landskaber, der skal beskyttes/bevares Specifikt for de bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes Initiativer i planperioden Værdifuldt kulturmiljø Mål Retningslinjer Redegørelse Hvad betyder udpegning af kulturmiljøer? Information Fremtidige initiativer Naturpark Randers Fjord Mål Redegørelse Klima og energi Agenda 21 og COP21 Paris Klimaforebyggelse Klimatilpasning Klima og energi i forhold til øvrige retningslinjer og planer Klimaforebyggelse Mål Redegørelse CO2-udledning i Norddjurs Kommune Initiativer i planperioden Klimatilpasning Mål Retningslinjer Redegørelse Initiativer i planperioden Klima i planlægning Vand Grundvand og drikkevand Mål Retningslinjer Redegørelse Initiativer i planperioden Overfladevand Søer, vandløb og kystvande Mål Redegørelse Spildevand Mål Retningslinjer Redegørelse / 253

125 Kultur og velfærd Børn og unge Sammenhængende børnepolitik Skole og dagtilbudsområdet Politikker på skole og dagtilbudsområdet Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens klasse Politik for it og læring Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Kvalitetstandard for Norddjurs Familieundervisning Redegørelse Børn 0 6 år Skoler Den nuværende skole og dagtilbudsstruktur Skolefritidsordning, SFO Initiativer inden for planperioden vedrørende skole og dagtilbudsområdet Bygnings- og renoveringsplaner Analyse af folkeskoleområdet Overordnet skole- og dagtilbudspolitik Ældre og handicappede borgere Norddjurs Kommunes boligtilbud til ældre og handicappede borgere Kultur og fritid Mål Redegørelse Initiativer i planperioden Sundhed Redegørelse Strategiområder Sundhed og planlægning Initiativer i planperioden Arbejdsmarked Mål Beskæftigelsespolitiske muligheder og udfordringer Planer for indsatser Generelle Rammer Zoneforhold Miljø Miljøklasser Støj Fælles friarealer Parkering / 253

126 Velkommen til Kommuneplan 2017 I Norddjurs har vi en vision der bygger på de fire temaer. Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Vi griber hver dag muligheden for at skabe vækst og udvikling og dermed give plads til et liv med muligheder for job, gode skoler, daginstitutioner, aktivt fritidsliv, oplevelser i naturen og god infrastruktur. Med kommuneplan 2017 skaber vi de rammer, der skal til for at fastholde og styrke udviklingen i kommunen, og hvor vi sikrer helhed og sammenhængskraft. Kommuneplanen indeholder kommunalbestyrelsens mål for udvikling og planlægning for de kommende 12 år og afløser kommuneplanen fra Kommuneplan 2017 tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi 2015 "Norddjurs Kommune griber mulighederne". Udviklingsstrategien sætter retning for, hvordan vi fremover vil arbejde med vores bymønster. Vores byer skal arbejde sammen i netværk for at stå stærkere, og vi skal have fokus på 3 bybånd, hvor der ses særligt potentiale for vækst. At se på vores byer i bybånd afløser den tidligere inddeling i kommuneplanen i hovedbyer og centerbyer. Vores sammenhængskraft med det østjyske bybånd giver også anledning til, at mobilitet som tema i kommuneplanen erstatter en del af det tidligere tema erhverv og infrastruktur. Mobilitetsstrategien sætter retningen. Norddjurs s mangfoldige natur er fortsat et tema med fokus på kysten, skovområderne og ikke mindst Randers Fjord. Vi stiler i mod, at fjorden i løbet af de kommende år får status som naturpark i Danmark. Naturen skal med forskellige tiltag beskyttes. Naturen skal også benyttes og give oplevelser til både kommunens egne borgere og turister udefra, og friluftsliv og turisme er i Kommuneplan 2017 blevet et nyt selvstændigt tema. Vi har givet den digitale platform for planen et løft, så den er blevet lettere at finde rundt og navigere i. Vi håber, det er sådan, det vil opleves, og at planen bruges som opslagsværk om Norddjurs Kommune og som hjælp ved ønsker om udviklingsprojekter, der kræver fysiske anlæg. God fornøjelse med Kommuneplan Jan Petersen, Borgmester Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 12 / 253

127 Fakta om Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har et samlet areal på 743 km2 inklusive Anholt på 22 km2. Kommunen er et smukt område med nærhed til både skov og vand. Her er 114 km kyststrækning, og 20 % af kommunen er dækket af skov. Der er i alt cirka indbyggere. Med 51 indbyggere pr. km2 er befolkningstætheden en af landets laveste. Der forventes en lille stigning i befolkningstallet frem til 2018, hvorefter det vil stabilisere sig omkring indbyggere. Den største vækst forventes at ske i de største byer, Grenaa og Auning. Grenaa er med ca indbyggere den største by i kommunen, og næststørste by er Auning med ca indbyggere. Derudover er yderligere 59 byer beskrevet i kommuneplanen. De spænder helt fra indbyggere som i Allingåbro til lige under 30 indbyggere som i Ingerslev og Villersø. Norddjurs Kommune ligger i udkanten af vækstcentret Aarhus, men dog så tæt på, at der er muligheder for at få effekt af og skabe en naturlig sammenhæng med vækstcentret. Det gælder også med hensyn til arbejdsmarkedet. Godt indbyggere pendler til arbejdspladser uden for Norddjurs Kommune, heraf hovedparten til nabokommunerne Syddjurs, Randers og Aarhus. Omkring indbyggere fra nabokommunerne pendler ind til arbejdspladser i Norddjurs Kommune. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 13 / 253

128 Norddjurs Kommunes Vision Norddjurs Kommunes vision rummer essensen af, hvad der kendetegner Norddjurs, hvad der gør Norddjurs til noget særligt og udpeger den retning, Norddjurs ønsker at bevæge sig i. Målet er, at visionen skal tale til alle både Norddjurs Kommunes borgere, medarbejdere, politikere, erhvervsliv og andre samarbejdspartnere. Derfor bruges ordet "vi" i teksten for at signalere, at visionen både er borgernes og kommunens og at vi kun sammen kan gøre visionen til virkelighed. Visionen er den fælles referenceramme, som alle kommende politikker og planer for Norddjurs skal tage udgangspunkt i. Visionen danner grundlaget for Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi 2015 "Norddjurs Kommune Griber mulighederne". Et liv med muligheder I Norddjurs handler et liv med muligheder om fx job, gode skoler og daginstitutioner, mulighed for at være aktiv i fritiden, nærhed til og adgang til naturen, en bred vifte af kulturtilbud og fritidsoplevelser, velfungerende infrastruktur og meget andet. Et liv med muligheder er noget, vi skaber sammen men samtidig anerkender vi, at ingen kan afgøre, hvad et liv med muligheder indebærer for den enkelte. Det betyder, at: I Norddjurs er der plads til at skabe sine egne fællesskaber, tage initiativ og få ting til at ske. Det sker fx gennem en stærk forenings og frivillighedskultur. Vi fremmer et liv med muligheder gennem udfoldelse og oplevelser inden for fx natur, fritid og kultur. Vi skaber rammer, der er med til at give et aktivt, trygt og velfungerende liv. Det kan fx være gode job, fritidsaktiviteter, daginstitutioner, skoler og ældrepleje. Alle med Norddjurs har fokus på fællesskaber, rummelighed, medborgerskab og relationer mellem mennesker. Vi ønsker plads til forskellighed og fremmer mangfoldighed, hvor alle får plads til at skabe deres eget liv og muligheder inden for de fælles rammer. Det betyder, at: Vi ønsker, at alle får mulighed for at blive en del af fællesskaberne. Vi har blik for, at fællesskab eksisterer alle steder og i alle mulige sammenhænge. Vi indgår i en åben dialog om, hvad vi forventer af hinanden. Vi udviser tolerance og rummelighed over for ideen om, at et liv med muligheder kan tage sig ud på mange forskellige måder. Vi påskønner og understøtter initiativer i lokalområderne. Den kommunale indsats kan ikke stå alene, men indgår i samspil med frivillighed og borgernes egne initiativer inden for de fælles rammer. Vækst i job I Norddjurs ved vi, at vækst i job er forudsætningen for, at vi kan udvikle os i den retning, vi gerne vil. Det betyder, at: Det er naturligt for os at være en aktiv del af det østjyske vækstområde. Mangfoldighed er en af vores største aktiver. Norddjurs har mange forskellige typer uddannelser, job, virksomheder og erhvervsmuligheder. Vi styrker og videreudvikler vores stedbundne potentialer inden for fx oplevelser, land og skovbrug, fødevareproduktion, og fiskeri og havnevirksomhed. Vi har naturlige styrkepositioner til en moderne, grøn erhvervsstrategi, og udnytter at vi har plads til store virksomheder inden for fx energi, udskibning, transport og produktion. Vi opsøger nye erhvervsmuligheder og skaber gennem en målrettet indsats gode vilkår for innovation, virkelyst og iværksætteri. Vi har et kontinuerligt og stærkt fokus på uddannelse, for vi har brug for en dygtig, veluddannet og mangfoldig arbejdsstyrke, som trives i deres job. Vi videreudvikler væksten i de kreative og innovative fag, ved fortsat at understøtte et attraktivt uddannelsesmiljø, som matcher fremtidens behov. Gode forbindelser 14 / 253

129 I Norddjurs er vi bevidste om, vi ikke er os selv nok, men at gode forbindelser og mobilitet derimod skaber forudsætninger for vækst og udvikling. Det skal være nemt at komme både til, fra og rundt i Norddjurs. Det betyder, at: Det er naturligt for os at tænke i helheder og være opmærksom på sammenhænge, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vores tilgang til omverdenen er åben, nysgerrig og dynamisk. Vi sætter fokus på hurtige, driftssikre digitale forbindelser i hele Norddjurs. God mobilitet skal understøtte vores muligheder. Vi er bevidste om, at gode forbindelser også handler om relationer, både menneskelige, forretningsmæssige, kulturelle og geografiske. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 15 / 253

130 Udviklingsstrategi 2015 Norddjurs Kommunes Udviklingsstrategi 2015, "Norddjurs Kommune griber mulighederne", tager afsæt i kommunens vision og leder hen imod Kommuneplan Udviklingsstrategien ser ud i fremtiden for Norddjurs Kommune og sætter samtidig særligt fokus på, hvad vi ønsker at prioritere de kommende år i arbejdet med kommunens fysiske udvikling. Strategien har fokus på 6 indsatsområder: Byer i netværk drivkraft for bosætning Gode forbindelser Norddjurs koblet på Vækst i job en stærk produktionskommune Oplevelsesnatur - en attraktiv turismedestination Klima og energi - fremtidssikring af Norddjurs Alle med - muligheder hele livet. Kommunalbestyrelsen vedtog 14. juni 2016 Udviklingsstrategi 2015, "Norddjurs Kommune griber mulighederne". Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Udviklingsstrategi Norddjurs Kommune griber mulighederne.pdf (46.1 MB). 16 / 253

131 Kommunen og omverdenen Norddjurs Kommune arbejder inden for mange felter tæt sammen med nabokommunerne. Som en del af Business Region Aarhus er Norddjurs en del af et samlet arbejdskraftopland, med hvad det indebærer af muligheder for bosætning, erhvervsudvikling og adgang til kultur og fritidstilbud. Derudover indgår Norddjurs Kommune i en række andre regionale, nationale og internationale samarbejder. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Norddjurs Kommune udvikler sig gennem partnerskaber, samarbejder og projekter regionalt, nationalt og internationalt. Norddjurs Kommune udvikler sig til kommunen med kant og særlige fordele på grund af sin beliggenhed i udkanten af byregion Aarhus og muligheder for at tilbyde plads, natur, nærhed og levende lokalsamfund og bymiljøer som basis for bosætning og erhvervsudvikling. Tilgængeligheden til Norddjurs styrkes gennem infrastrukturen med fokus på det overordnede vejnet, busforbindelser, havn (godstransport og færgetrafik), lufthavn, jernbane og letbane. Den digitale infrastruktur forbedres og styrkes. Business Region Aarhus Norddjurs Kommune er en del af Business Region Aarhus (BRAA). Kommunerne i Business Region Aarhus har den fælles vision, at: Business Region Aarhus er den mest toneangivende danske vækstmetropol uden for hovedstadsområdet. Vi har international gennemslagskraft og er derigennem en væsentlig bidragyder til dansk vækst og udvikling. Der er ud fra denne vision udarbejdet en fælles udviklingsstrategi, "Østjylland arbejder for Danmark ". Som en del af Business Region Aarhus indgår Norddjurs Kommune i et fælles plansamarbejde, der tager afsæt i en fælles vision og planprincipper. Visionen er, at udviklingen i den overordnede fysiske planlægning i Business Region Aarhus understøtter, at byregionen i 2040 er en af Nordeuropas mest dynamiske byregioner med en effektiv infrastruktur, en bæredygtig realisering af byregionens potentialer og en vedvarende stærk vækst i befolkning og arbejdspladser. De fælles planprincipper er: Sammenhængende planlægning Attraktive lokaliseringsmuligheder Stærke infrastrukturelle knudepunkter Samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelse Grønne planløsninger Udvikling af de enkelte bysamfunds styrker. Læs mere om plansamarbejdet på Business Region Aarhus' hjemmeside. Herudover er der en række mellemkommunale samarbejder blandt andet på erhvervsområdet i Business Region Aarhus, hvor Samsø, Odder, Aarhus, Skanderborg, Favrskov, Randers, Silkeborg, Syddjurs og Norddjurs Kommuner arbejder sammen om erhvervsudviklingsprojekter, der løses bedre sammen end hver for sig. Samarbejde på Djursland Norddjurs Kommune samarbejder med Syddjurs Kommune på mange fronter. Det gælder samarbejde på planområdet, hvor de to kommuner har fælles projekter eksempelvis omkring den interne infrastruktur på Djursland og udvikling af Kolindsund. Det gælder ligeledes i forhold til udvikling, hvor de to kommuner har etableret Djurslands Udviklingsråd, et fælles strategisk forum for Norddjurs og Syddjurs Kommuner om erhvervsudvikling og erhvervsfremme. Til at løse turismeopgaven er Destination Djursland etableret. Denne organisation arbejder med markedsføring, implementering af udviklingsstrategien "Vækst gennem oplevelser" og Nationalpark Mols Bjerge og sammenhængen til det øvrige Djursland. I forhold til landdistriktsudvikling er der etableret en fælles Lokal Aktions Gruppe (LAG), der behandler ansøgninger til de bevilgede regionale midler til landdistriktsudvikling på Djursland. Desuden er der i Norddjurs Kommune en Lokal Aktions Gruppe for fiskeri (FLAG), der har fokus på 17 / 253

132 Bønnerup og Grenaa. Norddjurs Kommune arbejder sammen med Randers Kommune om at få Randers Fjord certificeret som naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning for naturparker i Danmark. Det forventes, at Naturpark Randers Fjord kan blive certificeret som naturpark i Der samarbejdes ligeledes med Randers Kommune om målrettede handleplaner for at klimatilpasse Randers Fjord. Dette arbejde styrkes af en fælles ansøgning til EU om en klimarobust Randers Fjord. Ansøgningen sker i det regionale regi af Coast to Coast Climate Challenges. I denne fælles ansøgning samarbejder Norddjurs Kommune ligeledes med Syddjurs Kommune om projektet: klimatilpasning af Grenaaens opland. Coast to Coast Climate Challenges er et 6 årigt projekt gældende Andre regionale perspektiver Norddjurs Kommune har deltaget i samarbejdet om udvikling af det østjyske bybåndssamarbejde som et samlet arbejdskraftopland fra Randers i nord til Haderslev i syd, og der er fortsat fokus på Norddjurs som en del af det østjyske vækstcenter. Sammen med de øvrige midtjyske kommuner samarbejder Norddjurs Kommune med Væksthus Midtjylland om erhvervsservice for virksomheder og iværksættere med vækstpotentialer. På uddannelsesområdet er Norddjurs Kommune tæt forbundet med Randers og Aarhus med det brede uddannelsestilbud, de to byer har. På det kulturelle område deltager Norddjurs Kommune i Kulturring Østjylland, som har til formål at fastholde og fremme samarbejde mellem Skanderborg, Odder, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Samsø Kommuner. Kulturring Østjylland har fornyet sin kulturaftale med Kulturministeriet, så den også gælder for Mobilitet Norddjurs Kommune har sammen med Syddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland udarbejdet Djurs Mobilitetsstrategi, som skal sætte kursen for, hvordan vi udvikler mobiliteten på Djursland frem mod Djurs Mobilitetsstrategi handler kort sagt om at skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud, udnytte ressourcer og investeringer effektivt, arbejde for konkrete store nyinvesteringer og igangsætte konkrete indsatser hver især og i fællesskab. Der arbejdes konkret på udvikling af den kollektive trafik med etablering af trafikknudepunkter og nye regionale busforbindelser, og i 2017 vil Aarhus Letbane komme til Grenaa med stop i Trustrup og Hessel. Internationale perspektiver Med den privatejede færgerute fra Grenaa til Varberg er der gode samarbejdsmuligheder med Varberg Kommune, som fortsat kan udvikles. De internationale flyruter fra Aarhus Lufthavn rummer ligeledes gode muligheder for samarbejde med de lande og områder, flyruterne betjener. Aarhus Lufthavn er også vigtig, fordi den forbinder Djursland med Kastrup Lufthavn, som betjener Danmark med flyruter til store dele af verden. Central Denmark EU Office er Norddjurs Kommunes EU kontor i Bruxelles. Bag kontoret står de 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. Formålet med kontorets arbejde er at bidrage til, at borgere, virksomheder og institutioner i Midtjylland får det størst mulige udbytte af det europæiske samarbejde. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Business Region Aarhus Plansamarbejde Business Region Aarhus Djurs Mobilitetsstrategi Østjylland arbejder for Danmark Business Region Aarhus.pdf (1 KB) 18 / 253

133 Hvad er en kommuneplan? Kommuneplan 2017 er Norddjurs Kommunes overordnede plandokument. Kommuneplanen er bindeleddet mellem landsplanlægningen samt de regionale udviklingsplaner og på den anden side lokalplanerne, hvor bestemmelser for anvendelsen af den enkelte ejendom fastsættes. Plansystemet er opbygget ud fra nedenstående hierarki: Staten her fastlægges de overordnede rammer for planlægningen, herunder landsplanredegørelsen og oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen Regionerne der er udarbejdet en regional udviklingsplan, som Norddjurs Kommunes planlægning forholder sig til. I Region Midtjylland er planen kaldet "Vækst og udviklingsstrategi ", og denne sætter retningen for den regionale indsats. Planen opstiller visioner og fokusområder i forhold til at blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Kommunen planlægger for udviklingen af byer og det åbne land. Planlægningen udføres i overensstemmelse med de statslige interesser og de regionale visioner. Kommuneplanen er herved en samlet plan, der forholder sig til ovenstående interesser og visioner og udmønter sig i konkrete rammer og retningslinjer for kommunens arealanvendelse, hvor der ikke foreligger lokalplaner. Lokalplanerne - er de planer i plansystemet, der har direkte retsvirkning over for ejere og brugere. Kommuneplanen er et vigtigt redskab til at sikre sammenhæng og grundlag for prioritering, når der skal vælges indsatsområder, der har til formål at styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Med kommuneplanen bliver der til enhver tid udlagt tilstrækkeligt med arealer til byudvikling for så vidt angår boliger, institutionsformål og erhverv, ligesom den indeholder mål, retningslinjer og rammer for den udvikling, der skal ske inden for de næste 12 år. Retningslinjerne tager afsæt i planlovens krav og indeholder bestemmelser for de muligheder, der er for at anvende bestemte arealer til bestemte formål, ligesom rammerne indeholder bestemmelser for, hvordan man må bygge inden for lokalplanlagte områder. Norddjurs Kommune er en kommune, som er baseret på dialog, åbenhed og medindflydelse. Udviklingsstrategien har været offentliggjort forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan De indkomne forslag og kommentarer har indgået i arbejdet med Kommuneplan Kommuneplanen indeholder 5 hoveddele: Hovedstruktur der indeholder kommunalbestyrelsens målsætninger. Retningslinjer - der er de bestemmelser, kommunen vil arbejde for. Rammer der beskriver de nærmere bestemmelser for et enkelt område. Redegørelse der beskriver baggrunden for kommuneplanens mål og retningslinjer. Kort der viser de præcise udpegninger. Kommuneplanens 5 hoveddele er indarbejdet under de 4 hovedområder nedenfor: Rundt om planen - der indeholder beskrivelse af baggrund og vejledning til kommuneplanen. Temaer der består af 9 hovedtemaer, som kommuneplanen tager udgangspunkt i. Rammebestemmelser der består af en samlet oversigt over rammer i kommunen. Find området - der henviser til interaktive kort over kommunes arealanvendelse. Du finder en nærmere beskrivelse af de 4 hovedområder under afsnittet "Din indgang". Her beskrives bl.a., hvad de 9 hovedtemaer omhandler, og hvordan du kan navigere rundt i kommuneplanen. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Planloven Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 Landsplanredegørelsen 19 / 253

134 Retsvirkninger Kommuneplanen udarbejdes i medfør af planloven og kan i planperioden ændres ved kommuneplantillæg. Kommuneplanens retsvirkninger indtræder ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af planen. Det betyder, at den lokalplankompetence og forpligtelse til at virke for kommuneplanens gennemførelse, som kommunalbestyrelsen har efter planloven, træder i kraft, samtidig med at kommunalbestyrelsen har vedtaget Kommuneplan 2017 endeligt. Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for ejere og brugere af ejendomme. Der er ikke krav om forudgående tilladelse til aktiviteter, der er i strid med kommuneplanen, og der kan heller ikke stilles vilkår med hjemmel i kommuneplanen. Der kan ikke dispenseres fra kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig udstykning og bebyggelse Bestemmelser i planlovens 12, stk. 2 og 3, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udstede forbud mod udstyknings og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse, hvis ønskerne er i strid med bestemmelser i kommuneplanen. Kommunen kan inden for byzoner modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbuddet kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen (planlovens 12, stk. 2). Kommunen kan i både byzone og sommerhusområder modsætte sig opførelse eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer, som er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentlige formål, omfattet af en byplanvedtægt eller lokalplan, eller hvis der er tale om nedrivning af bebyggelse eller udstykning (planlovens 12, stk. 3). Kommunen kan desuden nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Et sådant forbud kan højst nedlægges for en periode på indtil et år. Inden for periodens udløb skal der offentliggøres et forslag til lokalplan, som regulerer forholdet (planlovens 14). Eksterne links: Rammer og retningslinjer: 20 / 253

135 Din indgang Den digitale kommuneplan er bygget op, så du nemt kan danne dig et overblik og finde det, du søger. Nedenfor finder du en vejledning til den digitale kommuneplans struktur, som består af 4 hovedområder: Rundt om planen - der indeholder beskrivelse af baggrund og vejledning til kommuneplanen. Temaer der består af 9 hovedtemaer, som kommuneplanen tager udgangspunkt i. Rammebestemmelser der består af en samlet oversigt over rammer i kommunen. Find området - der henviser til interaktive kort over kommunes arealanvendelse og planer. Rundt om planen Her kan du skabe dig overblik over baggrunden for kommuneplanen, herunder Norddjurs Kommunes vision, fakta om kommunen samt relation til regionale og statslige planer. Nedenfor kan du se, hvor du finder relevant information, uanset om du er privatperson, rådgiver, ejendomsmægler, projektudvikler, virksomhed eller organisation. Gå til Rundt om planen Temaer Kommuneplan 2017 består af 9 hovedtemaer, der beskriver mål og retningslinjer for nedenstående temaer: Byer og landsbyer omhandler de tre bybånd med tilhørende byer og landsbyer samt øvrige netværksbyer med byzone, afgrænsede landsbyer og øen Anholt. Turisme og friluftsliv omhandler sommerhusområder, camping, lystbådehavne, adgang til naturen og badestrande. Erhverv omhandler erhvervsområder, jordbrug, detailhandel, havneområder, virksomheder og miljø samt råstof. Mobilitet - omhandler kollektiv trafik, godstransport, veje, trafiksikkerhed og digital infrastruktur. Byggeri og tekniske anlæg omhandler eksisterende vindmøller, husstandsvindmøller, solcelleanlæg, øvrige tekniske anlæg samt byggeri og anlæg i det åbne land. Natur og landskab omhandler naturbeskyttelsesområder, naturkvalitet, økologiske forbindelser, Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort, Natura 2000 områder, særligt beskyttede arter, lavbundsarealer, Naturpark Randers Fjord, Kolindsund, specifik geologisk bevaringsværdi, kystnærhedszonen, bevaringsværdige landskaber og værdifuldt kulturmiljø. Klima og energi - omhandler klimaforebyggelse og klimatilpasning. Vand - omhandler grundvand og drikkevand samt overfladevand. Kultur og velfærd omhandler børn og unge, ældre og handicappede borgere, kultur og fritid, sundhed samt arbejdsmarked. Der er i planen links mellem afsnit i planen, så man let kan komme videre til temaer, der er beslægtet med det afsnit, man er i gang med at læse. Der er også links til informationer, som kan give supplerende oplysninger, for eksempel i form af andre hjemmesider. Disse er placeret i en grå boks til højre på hjemmesiden. Norddjurs Kommune tager ikke ansvar for, om de eksterne hjemmesider, der linkes til, er opdaterede. Gå til Temaer Rammebestemmelser Kommuneplanrammerne fastlægger mål, muligheder og begrænsninger for arealanvendelsen i Norddjurs Kommune inden for de enkelte rammeområder. Kommuneplanrammerne indeholder bl.a. bestemmelser om et områdes anvendelse, bebyggelsesprocent, bygningshøjde mv. Rammebestemmelserne er bindende for lokalplanlægningen og kan kun fraviges ved udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Der skelnes mellem nedenstående typer rammeområder: Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde Rekreativt område Område til offentlige formål Sommerhusområde 21 / 253

136 Teknisk anlæg Landområde Andet Gå til Rammebestemmelser Find området Norddjurs' Kommuneplan 2017 er ikke direkte bindende for dig som borger, hvilket en lokalplan til gengæld er. Kommunalbestyrelsen er dog forpligtet til at leve op til kommuneplanens indhold, og Norddjurs Kommune vil derfor forvalte diverse ansøgninger og planer vedrørende din ejendom ud fra kommuneplanens indhold. Under afsnittet "Find området" kan du selv navigerer rundt i kommunens planer og se, hvad der er gældende for din ejendom i forhold til Kommuneplan Du kan eksempelvis se, om der er en lokalplan, der gælder for din ejendom. Gå til Find området Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside 22 / 253

137 Miljøvurdering af KP17 Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr af 10. december 2015) skal alle fysiske planer, som skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Norddjurs Kommune har foretaget screening af nærværende kommuneplan og vurderer som planmyndighed, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og den skal ikke miljøvurderes. Planen giver ikke mulighed for større anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Planen påvirker ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde og planen får ikke en væsentlig indvirkning på miljøet, jvnf. kriterierne i lovens bilag 2. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside 23 / 253

138 Byer og landsbyer Turisme og friluftsliv Erhverv Mobilitet Byggeri og tekniske anlæg Natur og landskab Klima og energi Vand Kultur og velfærd 24 / 253

139 Byer og landsbyer Det er kommunalbestyrelsens ønske, at alle byer i Norddjurs skal kunne tilbyde "hele pakken" for et liv med muligheder. Dét kan de færreste byer på egen hånd, derfor skal de ses i indbyrdes samspil og netværk. De skal supplere hinanden og deles om funktioner, og de mindre byer skal koble sig på de lidt større byer i kommunen. Med afsæt i geografien og kommunens struktur har kommunalbestyrelsen vedtaget et bymønster, der tager udgangspunkt i tre bybånd: Bybånd Øst med Grenaa, Trustrup og Lyngby Bybånd Vest med Auning, Allingåbro og Ørsted Bybånd Midt med Glesborg, Ørum og Bønnerup Strand. Det er i de tre bybånd, at potentialet for byvækst og befolkningstilvækst er stærkest. Det er også her, koncentrationen af arbejdspladser er størst, og det er derfor her, der skal fokuseres, når der byudvikles. Det betyder ikke, at der ikke kan ske vækst og udvikling uden for disse bånd. Bybåndene er et udtryk for, hvor man ser de største potentialer for vækst på sigt, og hvor der er behov for at være på forkant. Det er kommunalbestyrelsens mål, at der skal være plads til vækst i hele kommunen. Det er dog svært at forudsige, hvor behovet for nye arealudlægninger uden for bybåndene vil opstå, derfor vil eventuelle arealudlægninger blive behandlet i form af kommuneplantillæg, hvis behovet opstår. Udvikling og bosætning i bybåndene vil styrke hele kommunen. Alle andre byer kobler sig nemlig op på de tre bånd i et bynetværk. Byerne er således internt afhængige af hinanden for at kunne sikre alle nødvendige funktioner i lokalområdet. Alle byer kan ikke have alle funktioner, men skal dele og på den måde sikre, at kvaliteten af funktionerne bliver af høj standard. De tre bybånd orienterer sig desuden mod de større byer i det østjyske vækstcenter og er dermed en del af et endnu større bynetværk. Det østlige bybånd og bynetværk retter sig mod Aarhus. Denne tilknytning er vigtig for bosætnings, erhvervs og turismeudvikling, og derfor er en velfungerende letbane og hovedvej 15 afgørende forbindelser. Det vestlige bybånd og bynetværk retter sig ligeledes mod Aarhus, særligt i forhold til bosætning, men har også tætte relationer til Randers. Det midterste bybånd har en anden karakter, da det er forbindelsen til kysten og ferielandet, der er afgørende for væksten. 25 / 253

140 Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 26 / 253

141 Generelle retningslinjer for byer Her er en samlet oversigt over de generelle retningslinjer, som gælder for alle byer i kommunen. Hvor der er specielle forhold, der gør sig gældende, skal man se under den enkelte by. Retningslinjer Retningslinjer for udlægning af byzone 1. Arealudlægning til byudvikling må alene ske ved overførsel til byzone. I bebyggelser, som helt eller delvist er udlagt i byzone, skal videreudbygning normalt ske ved udlægning af byzone. Retningslinjer for planlægning af byudvikling 1. Ved planlægning af byudvikling skal tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal normalt ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde. 2. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyntagen til det åbne lands interesser, herunder hensynet til beskyttelsen af grundvandet, og under hensyn til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. 3. Arealer, der indgår i kommuneplanens naturområder, mulige naturområder eller områder af særlig landskabelig eller geologisk interesse, må kun i ganske særlige tilfælde bebygges. 4. Ved udlægning af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. 5. Planlægning af byudvikling skal ske under hensyn til mulighederne for at etablere en effektiv, kollektiv trafikbetjening, herunder bør der sikres en høj arealudnyttelse i stationære bydele. 6. Omkring Grenaa bør hensynet til den kollektive trafikbetjening tillægges stor vægt ved placering og udformning af nye byområder. 7. Det tilstræbes, at der indarbejdes grønne områder/grønne kiler, der skaber sammenhæng med naturen i tilgrænsende arealer. 8. Boligområder skal som gennemsnit indeholde 10 boliger pr. ha og 15 boliger pr. ha i Grenaa. Retningslinjer for byggeri i landzonelandsbyer 1. Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne. Bebyggelse i landsbyer skal normalt ske som udfyldende bebyggelse inden for den pågældende landsbys grænser, medmindre landsbyen i kommuneplanen er udpeget til at modtage en vis begrænset vækst. Planlægning for en begrænset udvikling af en landsby kan kun ske, når det er foreneligt med kommuneplanens beskyttelsesinteresser i det åbne land. 2. I kommuneplanen skal landzonelandsbyer, der tiltænkes en begrænset vækst, afgrænses mod det åbne land. Afgrænsningen skal inkludere områder til fremtidig bebyggelse. 3. En landzonelokalplan for en landsby må normalt ikke omfatte et større areal end svarende til den planlagte afgrænsning, jf. stk Der skal ved planlægning og administration af bebyggelse i landsbyer tages hensyn til det landbrug, som drives fra gårde i landsbyen eller i 27 / 253

142 nærheden af. Retningslinjer for erhverv 1. Erhvervsarealer udlægges fortrinsvis ved byerne i de udpegede bybånd. 2. Mindre erhvervsarealer kan udlægges i landsbyer/mindre byer i byzone, der i kommuneplanen er udpeget til at modtage en begrænset vækst. 3. Der kan udarbejdes landzonelokalplaner til regulering af bestående virksomheder eller nye virksomheder, hvis beliggenhed er afhængig af råstof. 4. Erhvervsarealer opdeles i områder til industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav, afstandskrævende industri, industri uden større afstandskrav, produktion og håndværk, virksomheder med nedsivningsrisiko samt havneformål. Retningslinjer for kulturmiljøer 1. Repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer skal beskyttes. 2. Kulturmiljøet i byerne skal i videst muligt omfang bevares. 3. Kulturmiljøet i de byer, der tidligere har været stationsbyer, søges bevaret. Læs mere om værdifulde kulturmiljøer her Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 28 / 253

143 Bybånd Øst Bybånd Øst består af Grenaa, Trustrup og Lyngby. Rygraden i bybåndet er Aarhus Letbane, der stopper ved Trustrup Station, Hessel Station i den sydlige del af Grenaa og ved Grenaa Trafikterminal i midtbyen. Det forventes, at letbanen vil danne grundlag for en øget vækst og tilflytning i bybåndets byer, og derfor er der i kommuneplanen skabt mulighed for dette. Grenaa har i kraft af sin størrelse nogle funktioner, som naturligt hører hjemme, hvor et vist befolkningsunderlag er til stede. Som eksempler kan nævnes gymnasium, handelsskole, teknisk skole, udvalgsvarebutikker og større erhvervsvirksomheder. Der er adgang til byen med kollektiv trafik fra hele Djursland, Aarhus og Randers. Denne adgang forbedres med letbanen, og det forventes, at det vil skabe en større oplevet nærhed til Aarhus og dermed gøre Grenaa mere attraktiv som bosætnings og pendlerby ift. regionens store kraftcenter. Grenaa er derfor den naturlige motor for bybåndet, der gerne skal generere udvikling, som vil have en afsmittende effekt på de øvrige byer i bybåndet og omkringliggende bynetværk. Trustrup og Lyngby er mindre byer, der med deres beliggenhed ved letbanen har let adgang til både Grenaa og Aarhus. Imellem de to byer ligger Toubroskolen, der knytter de to byer og oplandet sammen. Omkring disse tre byer skal det sikres, at der til enhver tid er udlagt arealer til byudvikling, som modsvarer behovet. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 29 / 253

144 Grenaa Grenaa er motoren i Bybånd Øst. Med sine omkring indbyggere er byen Djurslands absolut største handels og produktionsby. Byen har desuden en større erhvervshavn, som stadig ekspanderer. Grenaa er en gammel købstad, hvilket tydeligt afspejles i bymidtens struktur med smalle gader, der samles i et torv omkring kirken. I bymidten er der butikker og andre servicefaciliteter, der gør, at bymidtens opland rækker langt ind på Djursland. I byen er der to folkeskoler, offentlige og private børnehaver og en række ungdomsuddannelser, blandt andet erhvervsuddannelse, gymnasiale uddannelser og voksenuddannelser. I nærheden af bymidten ligger kulturhuset Pavillonen, som ligeledes henvender sig til et stort opland. Grenaa har et sundhedshus, der indeholder private læger, klinikker, regionale og kommunale sundhedstilbud samt akutklinik (skadestue). I den østlige del af byen, der ligger ud mod havnen, er der et mindre lokalcenter. Nordøst for Grenaa ligger byens vigtigste erhvervsområde med industri og andre virksomheder. En del af området er planlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger i umiddelbar tilslutning til Grenaa Havn. I den sydlige del af byen ligger andre mindre erhvervsområder placeret. Syd for Ringvejen er der et idrætscenter med haller og svømmehal. Grenaa støder mod syd op til den store kommuneplantage med skov, hede og syv km børnevenlig badestrand. Grenaaen løber igennem byen. Ved åens udløb ligger en lystbådehavn, og syd for byen ligger flere sommerhusområder og en campingplads. I den vestlige del af byen er der en 18-hullers golfbane. Der er hovedveje fra Aarhus og Randers til Grenaa og Grenaa Havn. Fra havnen udgår færger til Sverige (Varberg) og Anholt. Grenaa er fra 2017 endestation på Aarhus Letbane. Sammen med busforbindelser er Grenaa koblet godt op på regionens større byer med offentlig transport. Fra 2014 til 2019 foretages der en områdefornyelse i Grenaa midtby, der fokuserer på de gode forbindelser, den attraktive midtby og studiebyen. Der er bl.a. udarbejdet en dispositionsplan for midtbyen, der skal danne grundlaget for den fremtidige omdannelse mht. trafikal disponering, belysning, belægninger og beplantning m.m. Mål Det er kommunalbestyrelsen mål, at: Grenaa skal videreudvikles som den største by på Djursland og motor for det østlige bybånd. Bymidtens attraktivitet og funktion fortsat skal udvikles. Grenaas profil som produktions-, service- og havneby skal styrkes. Grenaa Havn skal udvides og være en af de 10 største havne i Danmark målt i omsætning. Funktionen som uddannelsesby skal styrkes. Repræsentative kulturmiljøer og elementer i byområdet skal bevares og understøttes. Retningslinjer 1. Grenaa Havn skal fortsat kunne udvides. På grund af de fredede områder nord for havnen skal fremtidige udvidelser foretages mod øst ved opfyldning på søterritoriet. 2. Der udlægges arealer til kolonihaver på engarealerne vest for Grenaa. Områderne skal normalt rumme mindst 20 haver pr. ha inklusive veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m2. 3. Ved planlægning af områder til byggeri og anlæg ved åen, havnen og på lavtliggende arealer skal der tages højde for risici som følge af vandstandsstigninger. Foranstaltninger til at imødegå konsekvenser ved klimaændringer kan ses under afsnittet Klima og energi. 4. Udbygningen af de byomdannelsesområder i Grenaa, hvor industrivirksomhederne Grenaa Dampvæveri ("Dampvæveriet") og SCA Packaging ("Papfabrikken") tidligere lå, skal ske i følgende rækkefølge: 1. Dampvæverigrunden (1C1.9). 2. Papfabrikkens grund (3B4). Hvis en planlagt byudvikling ønskes fremrykket i forhold til den opgivne rækkefølge, er der mulighed herfor ved at indgå udbygningsaftaler i henhold til planlovens kapitel 5A, hvor private bidrager til infrastruktur i forbindelse med byudvikling. 5. I Grenaa midtby skal dispositionsforslaget for den attraktive midtby ligge til grund for ændringer i byrummene. Redegørelse 30 / 253

145 Detailhandel I Grenaa er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, hvor cirka en tredjedel af den samlede butiksbestand i kommunen er. Der er planlagt for, at handelscentret i midtbyen fortsat skal være det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud. Kommunalbestyrelsen tilstræber at skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Aarhus og Randers. Læs mere under afsnittet Detailhandel. Erhvervsområder Det er lagt til grund for planlægningen af Grenaas erhvervsområder, at byen fortsat har gode muligheder for at videreudvikle og positionere sig som produktions-, service- og havneby. Der er udlagt areal til alle virksomhedskategorier, og erhvervsområderne ligger generelt godt i forhold til den øvrige by, så industrivirksomhederne kan udvikle sig, uden at der opstår problemer med miljø og infrastruktur. I bestræbelserne på at undgå miljøkonflikter er der udlagt bufferzoner mellem erhvervsområderne til industri og håndværk og de omkringliggende boligområder. På grund af den gode beliggenhed for virksomheder med særlige transportmæssige og miljømæssige beliggenhedskrav er der udlagt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav nordøst for Grenaa. Det er sikret i planlægningen, at der er god adgang fra dette område til havnen af hensyn til virksomhedernes mulighed for at bruge denne. I 2016 startede anlægget af en ny omfartsvej nord om Grenaa. Uden om området er der udlagt et 500 meter bredt konsekvensområde, som navnlig tager sigte på støj, luftforurening og ulykkesrisici. Retningslinjer og redegørelse for de udlagte erhvervsområder og forskellige virksomhedskategorier findes under afsnittene Erhvervsområder og Miljøklasser. Kulturmiljø Som følge af byens alder er der flere områder og bygninger, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. I blev der foretaget en kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i den daværende Grenaa Kommune. Resultatet heraf er blevet udgivet som "kommuneatlas - Grenaa kommune". Registreringen i Grenaa resulterede i udpegningen af følgende bevaringsværdige sammenhænge med bevaringsværdige bygninger: den ældste bydel, den ældre havneby, den gamle havnefront, det ældste industrikvarter, det ældste arbejderkvarter og strengen mellem Østergade, Østerbrogade og Havnevej. Veje, stier og kollektiv trafik Vejene i bymidten reguleres af Vejplan Grenaa_bymidte, som har som hovedformål at aflaste gadenettet i bymidten, så der kan etableres fodgængerområder, gågader og cykelruter, der gør det attraktivt og sikkert at færdes til fods og på cykel. I trafikplanen indgår der sivegader, stillegader, et sammenhængende cykelrutenet og parkeringsarealer. Det er i dispositionsforslaget til den attraktive midtby foreslået at lukke Mogensgade for gennemkørende trafik og åbne Storegade for ensrettet trafik. I trafikplan for Norddjurs Kommune er der foretaget en klassificering af vejene, som opdeles i fordelingsveje og gennemfartsveje. En videre udvikling af Grenaa Havn og de nordøstlige erhvervsområder vil belaste vejnettet i Grenaa. Derfor er der i 2016 påbegyndt anlæg af en ny omfartsvej fra havnen nord om byen til hovedvej 16. Den ny omfartsvej sikrer en bedre infrastruktur for Grenaa Havns bagland, og den skal medvirke til at sikre en fremtidig udvikling af havnen og de store erhvervsområder nord for byen. Ved bymidten er der større tidligere industriarealer (Papfabrikkens areal og Dampvæveriets areal), som kan anvendes til nye formål. Den nye anvendelse muliggør, at der kan etableres en ny vej fra Østerbrogade NP Josiassens Vej og Mellemstrupvej. Der er reserveret plads til denne. Se endvidere afsnittene om vejene i bymidten og hele Grenaa under afsnittet Veje. I 2017 kommer Aarhus Letbane til Grenaa. Det betyder en markant forbedring af den kollektive forbindelse til Aarhus og den øvrige del af regionen. Nye byudviklingsområder og fremtidig byudvikling Grenaa kan på grund af sin beliggenhed ved havet kun vokse mod nord, vest eller syd. 31 / 253

146 Der er planlagt mulighed for udvidelse af området til industri ved Bredstrup med grundlag i et omfattende datagrundlag og en omfattende analyse af Grenaa Havns erhvervsmæssige udviklingspotentialer. På grund af virksomhedslukninger er større arealer i den eksisterende byzone blevet ledige i de senere år. Det gælder "Dampvæverigrunden" og "Papfabrikkens grund". Disse arealer er ikke velegnede til industri på grund af deres bynære beliggenhed, og de skal derfor anvendes til nye formål. Mod vest er der på grund af de våde engarealer kun mulighed for byudvikling på de højere beliggende arealer ved golfbanen. En ny bydel her vil komme til at ligge relativt tæt på bycentret og Vestre Skole. Området er belastet af støj fra motocrossbanen, som overstiger de vejledende grænser for støj. En byudvikling mod vest forudsætter derfor, at støjen er elimineret. Undersøgelser har vist, at det kun kan ske ved en flytning af motocrossbanen. Mod syd er der mulighed for byudvikling på de jorder, som tilhører Hessel Gods. Der er udlagt nye fremtidige byudviklingsområder nord for Grenaa ved Dolmer og ved Fuglsang samt ved golfbanen. Hensigten med de fremtidige byudviklingsområder er at vise, hvor byområdet skal vokse uden for planperioden under hensyn til det åbne lands interesser. Ved udpegning af de fremtidige byudviklingsområder er der lagt vægt på sammenhæng til det eksisterende byområde, rummelighed, udnyttelse af eksisterende infrastruktur og nærhed til kollektiv trafik. Grenaa Havn I 2013 tog Grenaa Havn A/S initiativ til at udarbejde en masterplan for Grenaa Havn. Udarbejdelsen af planen er støttet økonomisk af Region Midtjylland og Norddjurs Kommune og er foretaget i samarbejde med Norddjurs Kommune. Med den nye masterplan har region, kommune og havn fået et gennemarbejdet grundlag for fremtidige beslutninger. Ikke alene om havnens udvikling, men også for det store bagland, som på mange måder lever af og med havnen. Formålet med masterplanen er at kvalificere de beslutninger, som diverse interessenter, myndigheder og andre involverede skal træffe i de kommende år. En væsentlig del af arbejdet med udviklings og masterplanen har været at kortlægge og analysere, hvilke typer af erhverv, virksomheder og gods som Grenaa Havn med sin beliggenhed og særlige styrker vil kunne tiltrække i årene frem mod 2030, og hvilke krav der i givet fald vil blive stillet til havnens fysiske planlægning og serviceydelser. Det omfattende analysearbejde peger på, at havnen besidder en række klare styrker, der med den rette fremadrettede planlægning og udvikling vil kunne udnyttes til at skabe yderligere aktivitet og sikre vækst. Fire områder indeholder klare erhvervsudviklings og vækstpotentialer for Grenaa Havn: Energi Grovvarer Pladskrævende erhverv og projektlaster Færge og linjefart. Masterplanen omhandler ikke alene en udvidelse af selve Grenaa Havn, men belyser også behovet for bagvedliggende erhvervs og industriområder med god kontakt til havnen og den overordnede infrastruktur. Af masterplanen fremgår det, at planen tænkes realiseret i etaper, når behovet for nye arealer på henholdsvis havn og industriområder opstår. Generelt gælder det, at frie grunde på eksisterende erhvervs /industriområde og på eksisterende havn skal anvendes først, og at en kommende udvikling af begge områder skal starte inde fra byen og bevæge sig ud. Relevante dele af masterplanen indgår i kommuneplanen. Det gælder en mulig udvidelse af industriområdet bag ved havnen, idet masterplanen belyser behovet for et stort erhvervs og industriområde bag ved havnen med god kontakt til havnen og den overordnede infrastruktur. Udvidelser af havnen på søterritoriet ligger uden for kommunens område og skal behandles af andre myndigheder. Typisk skal der i forbindelse med udvidelser vedtages tillæg til kommuneplanen, udarbejdes VVM redegørelse og miljøredegørelse ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer. Etapeplan for udvidelse af Grenaa Havn fremgår af masterplan for Grenaa Havn. Studieby Grenaa har en klar profil som uddannelsesby i kraft af de mange uddannelsesinstitutioner, og kommunalbestyrelsen ønsker at skabe mulighed for, at denne profil kan styrkes. I områdefornyelsen i Grenaa midtby er der flere projekter, der understøtter dette, i forbindelse med synliggørelse af studie og ungdomslivet i 32 / 253

147 bybilledet. Kolonihaver Der er ved tidspunktet for udarbejdelsen af Kommuneplan 2017 udlagt tilstrækkeligt med areal til kolonihaver ved Grenaa i forhold til efterspørgslen. Der er fortsat planlagte arealer til kolonihaver i engene, der ikke er taget i brug. Der er derfor ikke behov for udlægning af nye arealer til formålet. Afværgeforanstaltninger mod vandstandsstigninger Dele af Grenaa, som ligger lavt, især områder ved havnen og åen, bliver til tider oversvømmet. Ved en permanent stigning af vandstanden vil disse områder blive mere udsatte. Dette aspekt skal inddrages i planlægningen. Der henvises til redegørelsen herom under afsnittet Klima og energi. Rekreative områder ved Grenaa De grønne områder omkring Grenaa ved kysten, åen, kommuneplantagen og engene vest for byen er med til at give Grenaa området sit særlige præg, og de fungerer som byens rekreative områder. Engarealerne er dog kun i mindre grad tilgængelige for offentligheden. Det indgår i kommuneplanen, at de skal inddrages mere í borgernes muligheder for friluftsliv. Desuden kan der arbejdes med muligheden for at genskabe Kragsø. Tidligere lå der en større sø i engene ved Kragsø. Søen er imidlertid tørlagt og omdannet til dyrket mark. Man har hermed mistet et betydende landskabselement. Hvis søen genskabes, vil den kunne være buffer i forbindelse med forhøjet vandstandsstigning i Grenaa. Samtidig vil naturen blive mere varieret og udvikle et rigere plante- og dyreliv. Da lokaliteten har stor betydning som rasteplads for ande- og vadefugle, vil den biologiske og landskabelige værdi af projektet være meget stor. Området ved søen vil kunne bidrage til de naturoplevelser, som efterspørges i stigende omfang af borgere og turister. Der er mulighed for at give området større attraktionsværdi ved at bygge fugletårne og anlægge rekreative stier. Links og dokumenter: Grenaa - Den levende by Norddjurs Kommunes hjemmeside Grenaa Den Attraktive Midtby Dispositionsforslag.pdf (101.2 MB) Kommuneatlas - Grenaa kommune.pdf (54.7 MB) Vejplan Grenaa bymidte.pdf (1.4 MB) Norddjurs trafikplan.pdf (16.6 MB) Masterplan for Grenaa Havn 2030.pdf (78.5 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Grenaa Generelle rammer Generelle retningslinjer 33 / 253

148 Trustrup Trustrup har cirka 840 indbyggere. Byen har en god beliggenhed i forhold til infrastrukturen, idet hovedvej 15 går igennem byen, og byen er stationsby langs Aarhus Letbane. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Trustrup udvikles som en del af Bybånd Øst. De udviklingsmuligheder, som Trustrup har i kraft af sin beliggenhed ved hovedvej 15 og letbanen, skal udnyttes optimalt. Kultursporene fra de forskellige faser af landsbyens udvikling skal bevares. Hovedvej 15 skal føres syd om byen, så generne fra den gennemkørende trafik fjernes, og bymiljøet forbedres. Der etableres en grøn stiforbindelse mellem Trustrup og Lyngby. Redegørelse Trustrup er et naturligt center for lokalområdet på grund af Toubroskolen, idrætsanlægget og detailhandlen. Sammen med det faktum, at byen er station på Aarhus Letbane, giver det grundlag for en egentlig byvækst. Hovedvejen gennem Trustrup deler byen i to dele, ligesom den er årsag til miljø og sikkerhedsmæssige problemer. Forløbet gennem byområdet er desuden til gene for den gennemkørende trafik. Gammel Trustrup, området ved Stationsgade og området langs Århusvej, afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. I blev der foretaget en kortlægning og registrering af byers og bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier i den daværende Grenaa Kommune, og resultatet heraf er udgivet som "kommuneatlas - Grenaa_kommune". Der er flere erhvervsvirksomheder i byen og nogle servicefunktioner i form af restaurant, lægehus, tandlæge, børnehave, kulturhus og idrætsfaciliteter. Mellem Trustrup og Lyngby ligger Toubroskolen, som sammen med børnehaven er blevet til Toubro Børneby. En sti med et grønt bælte langs den eksisterende vej mellem de to byer vil forbedre forbindelsen og forholdene for de bløde trafikanter mellem Trustrup og Lyngby samt sikre en bedre skolevej fra byerne til Toubroskolen. Planlægningsmæssige forhold Der er flere erhvervsområder i Trustrup inden for kategorien produktion og håndværk. Erhvervsområdet ved stationen er udlagt til virksomheder med behov for transport via jernbane. Størrelsen af de udlagte områder til erhvervsudvikling vurderes til at være tilstrækkelig til at dække behovet inden for planperioden. Linjeføringen af hovedvej 15 syd om byen fremgår af trafikplanen. Hovedvejen er en statsvej, og det er derfor Vejdirektoratet, som skal projektere og anlægge vejen. Den fortsatte byudvikling i Trustrup er sikret i kraft af det nye boligområde øst for Nordbakken og udlægningen af et nyt fremtidigt byudviklingsområde nord herfor. I sager om nedrivninger, ombygninger, anlægsarbejder og nybyggeri skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de kulturhistoriske spor, så de væsentlige træk i byens udvikling kan bevares for eftertiden. Såfremt sportsfaciliteterne eventuelt flyttes til området ved Toubroskolen, vil den planlagte anvendelse af eksisterende idrætsanlæg kunne ændres til boligformål. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Kommuneatlas - Grenaa kommune.pdf (54.7 MB) Rammer og retningslinjer: 34 / 253

149 Rammer for Trustrup Generelle rammer Generelle retningslinjer 35 / 253

150 Lyngby Lyngby har cirka 380 indbyggere. Byen har en profil som mindre landsby tæt ved Trustrup, hvor der er boligområder og enkelte gårde. Lyngby betragtes som en del af Bybånd Øst pga. sin tætte tilknytning til Trustrup, og det forventes derfor, at byen også vil drage nytte af letbanen og den udvikling, det forventes, at den vil medføre. Der er en dagligvarebutik og et forsamlingshus i byen. Mellem Lyngby og Trustrup ligger Toubroskolen. Bebyggelsen i landsbyen afspejler udviklingen med seminarium, højskole, husmandsskole med videre. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at Lyngby udvikles som en del af Bybånd Øst. Planlægningsmæssige forhold Lyngby er udlagt som byzone, hvor der kan foregå en vis vækst. Den fortsatte byudvikling i Lyngby er sikret i kraft af restrummeligheden inden for de boligområder, der er udlagt. I sager om nedrivninger, ombygninger, anlægsarbejder og nybyggeri skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de kulturhistoriske spor, så de væsentlige træk i byens udvikling bevares for eftertiden. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Lyngby Generelle rammer Generelle retningslinjer 36 / 253

151 Bybånd Vest Bybånd vest består at Auning, Allingåbro og Ørsted. De tre byer ligger i umiddelbar nærhed af hinanden og har derfor altid haft en naturlig tilknytning til hinanden. Bybåndet har tætte relationer til Randers, som er den nærmeste større by, men forbindelsen til Aarhus er ligeledes god. Det er let at komme til E45 fra byerne, og de har derfor stort potentiale som bosætningsbyer i det østjyske vækstcenter. Auning er den største by i bybåndet og i den vestlige del at kommunen. Byen har med sin beliggenhed i forhold til infrastrukturen og handelsliv et godt udgangspunkt for vækst. Derfor er Auning motoren i bybåndet, som skal trække den primære vækst, som forventes vil smitte af på de øvrige byer i bybåndet og det omkringliggende bynetværk. Allingåbro og Ørsted har hver især stærke identiteter og potentiale for at tiltrække nye borgere. Omkring disse tre byer skal det sikres, at der til enhver tid er udlagt arealer til byudvikling, som modsvarer behovet. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 37 / 253

152 Auning Auning har cirka indbyggere og er dermed kommunens andenstørste by. Byen er motor for Bybånd Vest. Auning har med sin beliggenhed i forhold til infrastrukturen og handelsliv et godt udgangspunkt for vækst. Afstanden til Aarhus er cirka 35 km og til Randers cirka 25 km. Der er betjening med kollektiv trafik til og fra begge byer. Byen ligger omgivet af karakteristiske landskaber med Gammel Estrups herregårdslandskab mod vest og Løvenholmskovene mod øst. Denne beliggenhed og den tætte tilknytning til Gammel Estrup kan sætte Auning på landkortet og medvirke til den videre udvikling af byen. Byen har en hel del kommunal og privat service. Der er blandt andet skole, idrætscenter, svømmehal, børnehaver, ældrecenter og bibliotek. Der er gode indkøbsmuligheder, og detailhandlen omfatter såvel dagligvarebutikker som andre butikker til områdets forsyning. De fleste forretninger er samlet omkring Centervej og omkring Torvegade og Mølletorvet, men også langs Vestergade og Østergade er der en del forretninger. Byens erhvervsliv omfatter ud over detailhandlen virksomheder inden for auto- og byggesektoren og virksomheder inden for den grafiske branche. Auning har en god beliggenhed i forhold til infrastrukturen, idet hovedvej 16 går gennem byen, og den forholdsvis korte afstand til Aarhus og Randers er en del af byens vækstpotentiale. Med trafikknudepunktet, der etableres i 2017, forventes det, at der kommer en klar og god forbindelse til Aarhus Letbane. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Auning skal udvikle sig som motoren i Bybånd Vest. Detailhandlen skal styrkes, og bycentret skal udvikles. Aunings beliggenhed ved Gammel Estrup og Løvenholmskovene skal udnyttes. Hovedvej 16 føres syd om byen, så bymiljøet kan forbedres. Sporene efter Aunings periode som stationsby skal bevares. Redegørelse Som motor i Bybånd Vest tildeles Auning særlige muligheder for at udvikle sig befolknings, erhvervs og servicemæssigt og på den baggrund at fastholde handelscentret. Auning er tildelt mulighed for nye attraktive boligområder tæt ved rekreative arealer, ligesom der er sikret mulighed for at tilføre nye boliger centralt i byen. Den udstukne ramme for detailhandel skønnes at være tilstrækkelig til at dække behovet for nybyggeri til butiksformål inden for planperioden. Der er igangsat en områdefornyelse i Auning bymidte, der forvente at stå færdig i På grund af Aunings rolle som motor i Bybånd Vest er der gode muligheder for byvækst. Kulturmiljø Kommunalbestyrelsen ønsker, at sporene efter byens periode som stationsby som udgangspunkt skal bevares. I sager om nedrivninger, ombygninger, anlægsarbejder og nybyggeri skal der derfor i videst muligt omfang tages hensyn til de kulturhistoriske spor, så de bevares for eftertiden. Trafikanlæg Hovedvejens forløb gennem Auning giver miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer. Vejdirektoratet har tidligere arbejdet med at flytte hovedvejen syd om byen. I 2016 har Vejdirektoratet gennemført en forundersøgelse af tilslutningsmuligheden af omfartsvej ved Auning (Rapport ), hvor den eksisterende kommunevej, Industrivej/Energivej, anvendes til omfartsvej. Der er stadig udlagt en linjeføring for en eventuel sydlig omfartsvej i kommuneplanen. Denne forbliver i kommuneplanen, da der endnu ikke er truffet beslutning om, hvilken løsning der evt. engang realiseres. 38 / 253

153 Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Auning Generelle rammer Generelle retningslinjer 39 / 253

154 Allingåbro Allingåbro ligger i den vestlige del af kommunen og er kommunens tredjestørste by med ca indbyggere. Befolkningstallet har ligget stabilt på dette niveau i de seneste 10 år. Byens form er langstrakt i øst vestlig retning. Formen er bestemt af jernbanen mod syd og de lavtliggende, fugtige arealer mod nord. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Allingåbro udvikles som en del af Bybånd Vest. Sporene efter Allingåbros periode som stationsby bevares, og områdets kvaliteter udnyttes rekreativt. Redegørelse I 1921 blev byen, som ligger lavt i forhold til åens vandspejl, oversvømmet under en stormflod. På grund af klimaforandringer og varsler om højere vandstand kan det komme på tale, at digerne ved Alling Å skal udbygges for at sikre den vestlige del af Allingåbro mod oversvømmelse. Byen rummer både offentlig og privat service. Den ene af kommunens tre administrationsbygninger ligger i byen. Der er folkeskole til og med 6. klasse og børnehave med plads til 80 børn. Børnehave og skole udgør tilsammen Allingåbro Børneby. Plejecentret Farsøhthus med lejligheder til ældre medborgere ligger i den vestlige ende af byen. Der er endvidere både kommunale og regionale bo og aktivitetstilbud til fysisk og psykisk handicappede. Der er idrætshal med boldbaner og tennisbaner i byen. Der er en række virksomheder i byen inden for fremstilling, håndværk, service og detailhandel. Øst for byen ligger en 18 hullers golfbane. Der går tre regionale busruter gennem byen med forbindelser til Aarhus, Randers og Grenaa. Planlægningsmæssige forhold Det senest udlagte boligområde er Brombærvænget, som ligger i den sydøstlige del af byen. Området ligger umiddelbart nord for den grønne kile, som strækker sig fra Allingåbroskolen ud mod det åbne land mod øst. Vest for Byparken ligger desuden et ubebygget boligområde (område 109), som er lokalplanlagt til boligformål. Ved Alling Å ligger et område, der er lokalplanlagt til bebyggelse med boliger, både tæt lav og åben lav, og som endnu ikke er udnyttet. På grund af områdets beliggenhed i forhold til risiko for oversvømmelser vil der blive arbejdet for en ny planlægning, som udlægger arealet til rekreative formål i stedet for til boligformål. Der er nogen rummelighed inden for erhvervsområdet ved Tøjstrupvej og Hovedgaden. Ved Rougsøvej er der mulighed for opførelse af butikker. Det udpegede areal til Naturpark Randers Fjord strækker sig ind omkring Alling Å i Allingåbro. Her er der etableret anløbspladser for småbåde. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Allingåbro Generelle rammer Generelle retningslinjer 40 / 253

155 41 / 253

156 Ørsted Ørsted har cirka indbyggere. Byen har stjerneform med entydig bymidte og en gennemgående befærdet færdselsåre til den del af kommunen, der ligger nord for byen. Byen grænser op til herregårdslandskabet omkring Stenalt mod vest og skov og inddæmmet land mod øst. Ørsted har en central placering i forhold til Naturpark Randers Fjord. Der er både offentlig og privat service i byen. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Ørsted udvikles som en del af Bybånd Vest. Fastholde ridecenter i Ørsted for den vestlige del af kommunen. Redegørelse Der er tandlægeklinik, læger, Falckstation, børnehaver, folkeskole til og med 6. klasse (folkeskole og børnehave udgør tilsammen Ørsted Børneby), idrætsanlæg, idrætshal, bibliotek, biograf og ridecenter. Der er desuden dagligvarebutikker, andre butikker til områdets daglige forsyning og pengeinstitutter. Byens parcelhuskvarterer ligger i den nordlige og østlige del af byen. I de senere år er den største vækst i boligbyggeri foregået i den nordlige del af byen, hvor en del af bebyggelsen er tæt lav boligbyggeri, som er velegnet for ældre. Boligområdet Tingparken nord for byen er næsten udbygget. På Østerbakkenøst for byen er der fortsat rummelighed til boliger. Omkring det tidligere Ørsted Sygehus er der institutioner og bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede. Der er en del håndværksvirksomheder og fremstillingsvirksomheder i byen. Byens erhvervsområde ligger syd for byen ved Rougsøvej. Byens foreningsliv foregår omkring beboer og handelsstandsforeningen og idrætsforeningen. I Ørsted Enge ligger motocrossbane, skydebane og hundetræningsbane på kommunalt ejet areal. Der er etableret disc golfbane i den kommunale skov øst for byen, ligesom der er etableret mountainbikebane. Endvidere er der etableret crolfbane på det tidligere idrætsanlæg ved Rougsøhallen, alt sammen er foregået på byens initiativ og ved frivillig arbejdskraft. Planlægningsmæssige forhold Ørsted ligger i byzone. Udviklingsmulighederne med hensyn til boliger i Ørsted er dels udbygningen mod øst, dels udbygningen i bymidten og mod vest, hvor der er udlagt muligt byvækstområde. Med hensyn til nye erhvervsarealer er der i den sidste kommuneplan udlagt nyt område syd for byen, som endnu ikke er lokalplanlagt. Der arbejdes med muligheden for at omdanne arealet omkring Tangkæret til et rekreativt område med stiforbindelser og aktivitetsmuligheder. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ørsted Generelle rammer Generelle retningslinjer 42 / 253

157 Bybånd Midt Bybånd Midt består af Glesborg, Bønnerup Strand og Ørum. De tre byer danner et bånd midt i kommunen, der skal sikre et anker for udviklingen af de byer, der danner netværk her. Byerne ligge desuden, så de skaber en af de vigtige forbindelser til kysten, særligt for turister, der er rejst igennem Syddjurs. De tre byer i bybåndet er meget forskellige og har alle funktioner, der gør dem lige vigtige for bybåndets vækst. Der er derfor ikke på samme måde en motor for bybåndet som i de to øvrige bånd, men derimod er alle byerne motorer for det omkringliggende netværk af byer. Omkring disse tre byer skal det sikres, at der til enhver tid er udlagt arealer til byudvikling, som modsvarer behovet. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 43 / 253

158 Glesborg Glesborg har en langstrakt facon med ældre boligbebyggelse langs Glesborg Bygade. Byen har et befolkningstal på cirka 590 indbyggere. Befolkningstallet er stagneret i de senere år. Byen er præget landskabeligt af det store råstofgraveområde, der ligger umiddelbart syd for byen. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Glesborg udvikles som en del af Bybånd Midt. Der etableres et trafikknudepunkt i byen. Retningslinjer 1. Området mellem Kastbjergvej og kirken skal friholdes for bebyggelse. Redegørelse Glesborg har offentlig og privat service. En del af Norddjurs Kommunes administration er placeret i det tidligere rådhus. Der er endvidere lægehus, tandlægeklinik, skole, børnehave og idrætsfaciliteter. Desuden dagligvarebutikker og flere private og offentlige virksomheder. Skole og børnehave udgør tilsammen Glesborg Børneby. Byen servicerer et større opland, som blandt andet omfatter det store sommerhusområde ved Bønnerup Strand. Sommerhusområdet ved Selkær Mølle er også en del af oplandet. Stigningen i antallet af sommerhuse kan medvirke til at danne basis for en videreudvikling af byen. Planlægningsmæssige forhold Glesborg er udlagt som byzone. I midten af byen er der et centerområde, som kan udvides ifølge kommuneplanen. Byens vækstretning er mod øst. Over for den kommunale administrationsbygning er der udlagt et område til nye boliger. Her har Norddjurs Kommune opført 60 ældreboliger, som blev taget i brug i Vest for området er der et område til byudvikling, der er ejet af kommunen, og som ved lokalplan kan inddrages i byzone. I dag forløber trafikken fra Aarhus området til nordkysten, Fjellerup og Bønnerup gennem Glesborg. Det giver trafikale problemer, når der er spidsbelastning. I forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen arbejdes der med en løsning for den nord sydgående trafik. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Glesborg Generelle rammer Generelle retningslinjer 44 / 253

159 Ørum Ørum havde en betydelig vækst i boligbyggeriet i 1970'erne, hvor byen voksede i nordvestlig retning langs Stenvadvej og i nordøstlig retning langs Brændtvadvej. I dag har byen et indbyggertal på cirka 730. Indbyggertallet er stagneret i de seneste år. Ørum har profil som kultur og skoleby. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Ørum udvikles som en del af Bybånd Midt. Redegørelse Byen har et forholdsvist højt offentligt serviceniveau med folkeskole, bibliotek, ungdomsskole, posthus, plejehjem med ældreboliger og forsamlingshus. Djurslandsskolen, som er en specialskole, ligger i Ørum. Desuden er der privat service med flere dagligvare og udvalgsvarebutikker. Planlægningsmæssige forhold Byen ligger i byzone. I midten af byen er der udlagt et område til centerformål, som er omgivet af boligområder og et grønt område ved åen. Byens skole og erhvervsområder ligger i den østlige del ved den gamle landevej og hovedvejen. Der er stadig større ledige arealer i erhvervsområdet. Det skønnes ikke at være nødvendigt at udlægge nye erhvervsarealer i byen inden for den 12 årige planperiode. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ørum Generelle rammer Generelle retningslinjer 45 / 253

160 Bønnerup Strand Bønnerup Strand har cirka 800 indbyggere. Byen er med sin placering ved havet i udstrakt grad præget af Bønnerup Havn med fiskerierhvervet, de store sommerhusområder og turisme. I tilknytning til Bønnerup Strand ligger der et større sommerhusområde. Havnen rummer både en fiskerihavn med tilhørende erhverv og en lystbådehavn. Desuden er der feriehuse og vindmøller på havnen. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Bønnerup Strand udvikles som en del af Bybånd Midt. Bønnerup Havn skal videreudvikles som fiskerihavn og lystbådehavn og som et attraktivt udflugtsmål. De særlige muligheder, der er for at udnytte områdets potentialer, søges udnyttet optimalt for at styrke bosætningen og turismen. Kulturmiljøet i Bønnerup Strand skal som udgangspunkt bevares. Redegørelse Turismen har sammen med den fastboende befolkning og det tilgrænsende sommerhusområde givet grundlag for en del privat service i form af hotel, pengeinstitut, dagligvarebutikker og enkelte udvalgsvarebutikker. Råderetten over det nedlagte bibliotek er overdraget til beboerforeningen, der anvender bygningen til kulturelle aktiviteter til gavn for lokalområdet. Der er i 2008 udarbejdet skitser til masterplan for Bønnerup Havn og en helhedsplan for området omkring Bønnerup strand inklusive sommerhusområderne. På grund af områdets potentiale for udvikling kan der forventes mere detailhandel i Bønnerup Strand i de kommende år. For at der kan opnås et koncentreret område til detailhandel er der udlagt et område til centerformål midt i Bønnerup Strand. Dette område vil sammen med de butikker, som der er mulighed for at etablere ifølge skitsen til masterplanen, blive et attraktivt og koncentreret handelsområde. I Bønnerup Strand er der sammenhænge og bygninger, som fortæller om landsbyens historie, der er med til at give området sin særlige identitet. Det er for eksempel området ved Treås udløb, Klitgården, Strandhuset, møllen og rækken af fiskerhuse langs med havet. Planlægningsmæssige forhold Bønnerup Strand er udlagt som byzone. I kraft af nye sommerhuse, detailhandel og turisme har området potentiale for udvikling. Bønnerup Strands profil som fiskeri og turistby ønskes opretholdt. Derfor udlægges der ikke områder til erhverv i Bønnerup Strand ud over det erhvervsområde på Bønnerup Havn, som vedrører fiskeri. Det betyder, at produktion og håndværk med behov for større grundarealer til lager, haller mv. henvises til erhvervsarealer i andre byer. I sager om nedrivninger, ombygninger, anlægsarbejder og nybyggeri skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de kulturhistoriske spor. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Masterplan Bønnerup Havn.pdf (10.2 MB) Helhedsplan for Bønnerup strand.pdf (2.4 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Bønnerup Strand Generelle rammer 46 / 253

161 Generelle retningslinjer 47 / 253

162 Øvrige netværksbyer med byzone Øvrige netværksbyer med byzone er mindre byer og større landsbyer med byzone. Det betyder, at der er udlagt arealer til byudvikling til både bolig og erhvervsformål. Der er stor forskel på, hvordan udviklingen har været i de enkelte byer, og hvornår den er foregået. De er alle en del af et større bynetværk, der knytter sig til de tre bybånd. Som et eksempel på en byzoneby, hvor der er sket udvikling, kan nævnes Nørager, der har haft vækst med hensyn til både boliger og erhverv. Flere af de øvrige byer anses også for at have udviklingspotentiale i mindre målestok, og det forventes, at behovet i de kommende år kan dækkes af de planlagte arealer. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 48 / 253

163 Enslev Enslev har cirka 80 indbyggere. Enslev har en attraktiv beliggenhed ved Kolindsunds nordkanal, som kan give mulighed for en begrænset byvækst. Byens beliggenhed tæt på Grenaa gør, at byens beboere bruger Grenaa bys faciliteter. Byen har forsamlingshus med et aktivt foreningsliv. Planlægningsmæssige forhold Enslev er udlagt til byzone. Det fremgår af den hidtidige planlægning, at en eventuel lokalplan for byen skal sikre, at fremtidig udvikling og anvendelse er boligformål med mulighed for erhvervstyper, der kan indpasses i byen. Det skal sikres, at Enslev bevarer sit særpræg som landsby og ikke på sigt vokser sammen med Grenaa. I byens sydvestlige udkant er udlagt et område til boligformål. Området har en god beliggenhed i forhold til Kolindsund. Der er udarbejdet en landsbybeskrivelse, der beskriver byens kulturhistorie og udvikling frem til i dag. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Enslev.pdf (2.1 MB) Enslev_kort.pdf (208.6 KB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Enslev Generelle rammer Generelle retningslinjer 49 / 253

164 Fjellerup Fjellerup er præget af de store sommerhusområder og mange turister. Det giver grundlag for dagligvarebutikker, hvoraf flere ligger i sommerhusområdet og kun har sommeråbent. Byens indbyggertal er cirka 440. Den offentlige service i byen udgøres af børnehave, aktivitetshus og regionsinstitutionen Møllebækken, der er indrettet i de tidligere skolebygninger. Der er desuden en efterskole i byen. Der er regionale busforbindelser til Grenaa og Randers. Planlægningsmæssige forhold Byen er en landsby med enkelte byzoneområder. Der er kommuneplanlagt arealer til boligformål i byens sydvestlige del. Der er et relativt nyt boligområde mellem Nordkystvejen og sommerhusområdet, som endnu ikke er helt udbygget. Enkelte områder er allerede inddraget i byzone i forbindelse med lokalplaner, som er vedtaget. Byens erhvervsliv begrænser sig til nogle håndværksvirksomheder og et byggemarked. Der er ikke planlagt nye områder til erhvervsformål, men der er mulighed for at etablere mindre håndværks og erhvervsvirksomheder inden for eksisterende byafgrænsning. Området ved Fjellerup Østergård er ved lokalplan sikret bevaret som kulturhistorisk lokalitet og bypark, som også rummer rekreativt område. Der er et udviklingsarbejde i gang, der har til formål at skabe sammenhæng mellem Fjellerup Strand og Fjellerup by, ligesom det skal skabe mulighed for, at turistsæsonen forlænges ud over ferieperioderne. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Fjellerup.pdf (17.7 MB) Fjellerup_kort.pdf (4.5 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Fjellerup Generelle rammer Generelle retningslinjer 50 / 253

165 Gjerrild Gjerrild har en lang og særegen struktur og en historie og karakter, der godtgør, at der er tale om et bevaringsværdigt kulturmiljø. Den nordvestlige del (Stokkebro) bærer præg af sin fortid som stationsby, mens den sydøstlige del (Gjerrild) præges af landbrugsejendomme. Byens indbyggertal er cirka 450. Byens offentlige service omfatter egnsarkiv og børnehave. Desuden er der en friskole og en efterskole. Råderetten over det nedlagte bibliotek er overdraget til beboerforeningen, der arbejder på at anvende bygningen til gavn for lokalområdet. På grund af nærheden til god badestrand, et stort sommerhusområde og en campingplads er der basis for dagligvarehandel. Desuden er der kro med overnatningsmuligheder og vandrehjem. Sostrup Slot ligger vest for byen, som er omkranset af skov på to sider. Slottet er i 2015 åbnet med restaurant og kursusfaciliteter. Planlægningsmæssige forhold Gjerrild er en landsby med enkelte byzoneområder. Enkelte områder i byen er inddraget i byzone i forbindelse med vedtagne lokalplaner. Der er udlagt nye boligområder ved Marshøj i den nordlige del af Stokkebro og Rimstibakken i den sydøstlige del af Gjerrild. Dette område, der ejes af Norddjurs Kommune, er byggemodnet og klar til salg. I samme område ligger et areal, som endnu ikke er byggemodnet. Der er lokalplanlagt areal til storparceller i midten af Gjerrild by og kommuneplanlagt areal i den nordvestlige del af byen til storparceller. Begge arealer er i privat eje. Der er ikke udlagt arealer til erhvervsformål i Gjerrild, men den eksisterende del af Gjerrild by er udlagt til blandet bolig og erhvervsformål. Det betyder, at det er muligt at etablere mindre erhvervs og håndværksvirksomheder inden for eksisterende byafgrænsning. Gjerrild er en tidligere stationsby med et bevaringsværdigt stationsmiljø. Gjerrild og Stokkebro er registreret som bevaringsværdigt kulturmiljø. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Gjerrild Generelle rammer Generelle retningslinjer 51 / 253

166 Gjesing Gjesing er en todelt by med bebyggelsesenklaver ved indfaldsvejene. Man taler derfor om Nørre Gjesing og Sønder Gjesing. Mod øst er byen præget af sin beliggenhed tæt på herregården Løvenholm og den tilhørende skov, Løvenholmskolen og kirkestien fra Løvenholm til Gjesing Kirke. Mod vest ligger byens erhvervsområde med en fremstillingsvirksomhed. Byen har cirka 320 indbyggere. Den nærmeste større handelsby er Auning, som ligger i en afstand af cirka 5 km i sydvestlig retning. Byen har en aktiv beboerforening med et tilhørende forsamlingshus. I forbindelse med forsamlingshuset er der et rekreativt område for alle byens beboere. Der er regionale busforbindelser til både Aarhus, Randers og Grenaa. Det vurderes, at der er et vækstpotentiale i Gjesing på grund af beliggenheden tæt på Auning. Planlægningsmæssige forhold Gjesing er udlagt som byzone. Der er udlagt nyt område til boligformål. Områdets sydlige del har en attraktiv beliggenhed ned mod Gjesing Bæk. Der er udlagt areal til to storparceller ved Eldrupvej med byggefelter i byzone op mod Løvenholmvej. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Gjesing Generelle rammer Generelle retningslinjer 52 / 253

167 Glatved Glatved har cirka 80 indbyggere. Affalds og deponeringsanlægget Reno Djurs ligger cirka 2,5 km sydvest for byen, og byen er dermed præget af trafikbelastningen i forbindelse hermed. Landsbyens bebyggelse ligger langs bygaden og en af vejene til Glatved Strand. Planlægningsmæssige forhold Glatved er udlagt til byzone. Det skal sikres, at Glatved så vidt muligt bevarer sit særpræg som landsby. Perspektiverne for planlægning af råstofområdet sydøst for byen kan betyde, at området kan blive omdannet til rekreative formål, når råstofgravningen ophører, og herved blive en integreret del af byen. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Glatved Generelle rammer Generelle retningslinjer 53 / 253

168 Hammelev Hammelev har omkring 150 indbyggere. Hammelev ligger forholdsvis tæt på Grenaa. Byen har et tydeligt præg af landsby med gårde og parcelhuse langs hovedgaden. Midt i byen ligger en maskinfabrik. Byen har en markant kirke med en fornem trefløjet præstegård i bindingsværk fra 1700 tallet og et forsamlingshus. Hammelev er udpeget som kulturhistorisk helhed i forbindelse med landskabskortlægningen. Planlægningsmæssige forhold Hammelev er udlagt til byzone. Det skal sikres, at Hammelev bevarer sit særpræg som landsby. De nye erhvervsområder, der udlægges omkring Grenaa, kommer ganske tæt på Hammelev. Det skal sikres, at der fortsat er en naturlig adskillelse mellem landsbyen og erhvervsområdet nord for Grenaa. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Hammelev Generelle rammer Generelle retningslinjer 54 / 253

169 Nørager Nørager gennemskæres af vandløbet Nørager Bæk, som er rørlagt gennem en del af byen. Lavningen ved bækkens rørlægning kan dog stadig fornemmes, og lavningen med ens bevoksning danner et karaktergivende grønt træk gennem byen. Den ældre bebyggelse i Nørager er samlet omkring den gamle landsbygade. Der er cirka 320 indbyggere i byen. Nørager har en aktiv boldklub, der driver det velfungerende idrætsanlæg nord for byen ved Rygårdevej. Der er børnehave, som drives i et samarbejde mellem kommunen og byens udviklingsselskab. Der er forsamlingshus, dagligvarebutik, cafeteria og vandrehjem. Der ligger en del fremstillingsvirksomheder med ca. 100 arbejdspladser i den vestlige del af byen. Desuden er der vognmand og håndværksvirksomheder. Der er regionale busforbindelser til Randers og Grenaa. Planlægningsmæssige forhold Nørager er udlagt som byzone. Erhvervsområdet ligger i den vestlige del af byen. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Nørager Generelle rammer Generelle retningslinjer 55 / 253

170 Vivild Vivild er en af de større netværksbyer med cirka 840 indbyggere. Her er både offentlig og privat service. I byen er der tandlægeklinik, lægehus, folkeskole til og med 6. klasse og børnehave, som tilsammen udgør Vivild Børneby, idrætsanlæg og idrætshal. Der er desuden en dagligvarebutik, øvrige butikker til områdets daglige forsyning og pengeinstitutter. Langhøjskolen huser det lokalhistoriske arkiv, som har en stor samling af lokalhistoriske effekter. Der er et aktivt foreningsliv gennem byens borgerog handelsstandsforening og idrætsforening. Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole har til huse midt i byen. De mange unge mennesker bidrager med liv i byen. Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole har senest anlagt kunstgræsbane på "Det gamle Stadion" midt i byen. Kunstgræsbanen er til gavn for både skolen og lokalområdets idrætsforeninger. Byen er vokset markant i de seneste 30 år, idet der mod både syd og øst er opført mange nye boliger. Boligerne mod øst er primært tæt lav boligbebyggelse, som er velegnede som boliger for ældre. Byen har flere fremstillingsvirksomheder. Planlægningsmæssige forhold Vivild ligger i byzone. I 2006 blev der udlagt areal til storparceller. Arealet ligger i den sydlige del af Vivild og danner en naturlig afgrænsning mod landbrugslandet. Der er desuden mulighed for boligbebyggelse i den sydlige del af byen og midt i byen, hvor der tidligere har været en korn og foderstofvirksomhed. Arealet midt i byen er delvis lokalplanlagt, men ikke byggemodnet. Der er desuden en ubebygget grund i umiddelbar forbindelse med idrætsanlægget, som enten sammen med idrætsanlægget eller som et selvstændigt areal kan lokalplanlægges og anvendes til boligformål. Der er udlagt erhvervsområde i den nordlige del af byen ved Nørregade, hvor der endnu er ledige byggegrunde. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Vivild Generelle rammer Generelle retningslinjer 56 / 253

171 Voldby Voldby er i dag præget af landbrugsejendomme, hvoraf nogle er i drift, mens andre er overgået til andre erhverv. Den ældre bydel er præget af en blanding af bolig-, erhvervs- og servicebygninger. Der er cirka 365 indbyggere i Voldby. Byens offentlige service omfatter skole til og med 6. klassetrin, børnehave, forsamlingshus og kirke. Der er endvidere en idrætsforening, der har særlig fokus på de mindre børn. Den private service omfatter en dagligvarebutik og et pengeinstitut. Byens borgere har i fællesskab etableret æbleplantage på et kommunalt areal syd for byen. Planlægningsmæssige forhold Voldby er byzone. Der er udlagt arealer til boliger ved byens sydlige indfaldsveje, som dels er lokalplanlagt, dels ved lokalplan kan inddrages i byzone. Der er god mulighed for boligudbygning i Voldby. Fremtidig udvikling skal ske mod syd i retning mod Grenaa. Der er ikke udlagt areal til nye erhvervsområder, men der er mulighed for etablering af mindre erhvervsvirksomheder inden for eksisterende byafgrænsning. Der er udarbejdet landsbybeskrivelse, der beskriver byens kulturhistorie og udvikling frem til i dag. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Voldby.pdf (2.3 MB) Voldby kort.pdf (622.9 KB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Voldby Generelle rammer Generelle retningslinjer 57 / 253

172 Ålsrode Ålsrode er kendt som en idyllisk landsby tæt ved Grenaa, hvor der både er boligområder og erhverv. Byen har cirka 200 indbyggere. Byen ligger tæt på de store skov og kystområder ved Katholm Gods. Byen har et aktivt foreningsliv omkring forsamlingshuset. Mølleskolen ligger cirka 2 km fra Ålsrode. Byens beliggenhed i en dal er markant, idet byformen nøje er tilpasset dalens topografi. Byens hovedgade følger dalbunden, mens gårdene ligger på dalsiderne, hvor de sammen med de bagvedliggende dalskråninger danner et karakteristisk byrum med landskabeligt præg. Planlægningsmæssige forhold Ålsrode er byzone og er i den gældende kommuneplan udlagt som boligområde. Det betyder, at der kun kan udøves erhverv, som ikke giver genevirkninger i forhold til omgivelserne. Ålsrode er omfattet af lokalplan nummer 139. Lokalplanen sikrer, at den planlægningsmæssige mulighed for at forskønne byen og styrke de landskabelige træk er til stede og samtidig skabe øget opmærksomhed om, hvordan man bevarer og forbedrer de bygningsmæssige værdier. Med kommuneplanen for storparceller er der skabt mulighed for varierede former for bosætning, idet Ålsrode nu kan tilbyde både traditionel parcelhusudstykning, storparceller og huse og gårde i den eksisterende landsbybebyggelse. Midt i byen ligger et areal, der i dag rummer en eksisterende maskinfabrik. På længere sigt kan området omdannes til boligområde, såfremt muligheden opstår. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Ålsrode.pdf (2.8 MB) Ålsrode kort.pdf (2.1 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Ålsrode Generelle rammer Generelle retningslinjer 58 / 253

173 Ålsø Ålsø ligger tæt ved hovedvej 15 og forholdsvis tæt på Grenaa. Byen har tydeligt karakter af boligområde med parcelhuse. Der er dog nogle få virksomheder i byen. Ålsø har omkring 155 indbyggere, og byens vækst er stagneret. Mølleskolen ligger cirka 1 km fra Ålsø i retning mod Ålsrode. Planlægningsmæssige forhold Ålsø er byzone og er i den gældende kommuneplan udlagt som boligområde. Det betyder, at der kun kan udøves erhverv, som ikke giver genevirkninger i forhold til omgivelserne. Der er ledige områder i byen til parcelhusbebyggelse. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ålsø Generelle rammer Generelle retningslinjer 59 / 253

174 Afgrænsede landsbyer I landzonen er det planloven, der er gældende. Loven skal sikre, at udviklingen sker ud fra en helhedsvurdering, så værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares. De statslige interesser i kommuneplanlægningen kræver, at mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning. Der er i Norddjurs Kommunes kommuneplan foretaget en nærmere afgrænsning af landsbyer landsbyafgrænsning. Når en landsby i kommuneplanen er defineret som afgrænset, betyder det, at landsbyen inden for afgrænsningen kan have en begrænset vækst af byggeri til boligog erhvervsformål. Landsbyafgrænsningen er i forbindelse med Kommuneplan 2013 blevet revurderet med baggrund i landskabsanalysen, som blev udført i Ved afgrænsningen af landsbyen er der taget stilling til landsbyens forhold til og betydning for det omgivende åbne landskab. Der er vurderet forhold som sammenhængende beplantning og landsbyens placering i terrænet. Nye bebyggelser og anlæg skal tilpasses omgivelserne og videst muligt tage hensyn til bevaringsværdige landsbymiljøer, stedlig byggeskik og områdets karakteristiske landskabstræk. Det er vurderet, om der er ledige byggemuligheder i mellemrum i den eksisterende bebyggelse, og om det er muligt i forhold til hensynet til landsbyens beliggenhed i landskabet at udvide afgrænsningen, så der kan placeres ny bebyggelse i umiddelbar tilknytning til landsbyen. Landsbyafgrænsningen har stor betydning for administrationen af planlovens landzonebestemmelser, da der inden for afgrænsningen på forhånd er foretaget en vurdering af byggemuligheder, og det dermed er nemmere og hurtigere at foretage den endelige planmæssige vurdering i forhold til en landzonetilladelse. Opførelse af nye boliger i landzone kan normalt kun tillades, hvis der er tale om byggeri til erstatning for en eksisterende bygning, om huludfyldning i forbindelse med en sammenhængende bebyggelse med landsbypræg eller bebyggelse inden for afgrænsede landsbyer. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 60 / 253

175 Albøge De fugtige enge syd for Albøge og de ret stejle skråninger nord for byen har givet nogle naturlige grænser for byens udformning og vækst og har dermed været bestemmende for byens langstrakte form. Albøge har cirka 75 indbyggere. Den beskedne byvækst, der har været i Albøge i nyere tid, er sket nord for kirken langs Søbyvej. Syd for Holtbakkevej og Askhøjvej ligger gårdene og husene på engen, mens de nord for på det nærmeste er gravet ind i skrænten. Planlægningsmæssige forhold Albøge er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Der er udarbejdet landsbybeskrivelse, der redegør for byens kulturhistorie og udvikling frem til Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Albøge.pdf (2.9 MB) Albøge_kort.pdf (169.2 KB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Albøge Generelle rammer Generelle retningslinjer 61 / 253

176 Allelev Allelev består af cirka 25 huse og gårde og har omkring 65 indbyggere. Byen ligger i udkanten af Kolindsund, og dens bebyggelser ligger samlet omkring de øst vestgående veje Revnvej og Fævejlevej og de nordsydgående veje Allelevvej og Sundet. Planlægningsmæssige forhold Allelev er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og de eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Allelev Generelle rammer Generelle retningslinjer 62 / 253

177 Bode Landsbyen Bode har cirka 40 indbyggere og ligger på en lille forhøjning i det flade landskab, der strækker sig ud mod Grund Fjord og Randers Fjord. Landsbyen er karakteriseret ved store landbrug i den nordvestlige del af byen ved Bodevej ved overgangen til det åbne, flade landbrugsland. Mod sydøst er bebyggelsen mere blandet med enkelte landsbyhuse. Planlægningsmæssige forhold Bode er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og de aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Bode Generelle rammer Generelle retningslinjer 63 / 253

178 Bønnerup By Bønnerup by ligger syd for Bønnerup Strand og vest for sommerhusområdet ved Bønnerup Strand. Sydøst for byen er et lokalplanlagt område til jordbrugsparceller, som kun delvist er bebygget. Bønnerup by har ca. 50 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring den gennemgående vej. Planlægningsmæssige forhold Bønnerup by er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Bønnerup By Generelle rammer Generelle retningslinjer 64 / 253

179 Fannerup Fannerup ligger ved Kolindsunds nordkanal i den sydøstlige del af kommunen og består primært af cirka 40 boliger og gårde med omkring 110 indbyggere. I byens østlige udkant er der et nedlagt dambrug, hvor ørreddammene fremstår som søer. Byen rummer Fannerup Mølle, som ligger på nordsiden af Kolindsund. Møllen består af et grundmuret stuehus og en møllebygning i bindingsværk. Bygningen betragtes som bevaringsværdigt kulturmiljø. Planlægningsmæssige forhold Fannerup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Fannerup Generelle rammer Generelle retningslinjer 65 / 253

180 Fausing Fausing har et indbyggertal på cirka 150 og består primært af boliger og nedlagte gårde. Hovedvej 16 gennemskærer den nordlige del af byen, der dog primært ligger på sydsiden af hovedvejen. Planlægningsmæssige forhold Fausing er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Fausing Generelle rammer Generelle retningslinjer 66 / 253

181 Ginnerup Ginnerup og Brokkedal ligger ved Kolindsunds nordkanal i den sydøstlige del af kommunen. Ginnerup består af cirka 20 ejendomme, og Brokkedal, som ligger 300 m vest for Ginnerup, består af cirka 10 ejendomme. Ginnerup og Brokkedal har tilsammen cirka 80 beboere. Planlægningsmæssige forhold Ginnerup er sammen med Brokkedal en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ginnerup Generelle rammer Generelle retningslinjer 67 / 253

182 Grund Grund ligger på de flade arealer syd for Grund Fjord. Umiddelbart nord for landsbyafgræsningen løber den nedlagte jernbane, hvor der tidligere kørte tog mellem Randers og Ryomgård. Grund har ca. 80 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring den gennemgående vej. Planlægningsmæssige forhold Grund er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Grund Generelle rammer Generelle retningslinjer 68 / 253

183 Hemmed Hemmed har omkring 70 indbyggere og består af cirka 30 huse og mindre gårde. Hemmed er omgivet af skov og ligger på vejen mellem Glesborg og Bønnerup Strand. Planlægningsmæssige forhold Hemmed er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Hemmed Generelle rammer Generelle retningslinjer 69 / 253

184 Hevring Hevring har cirka 120 indbyggere. Karakteren af bebyggelsen i Hevring er meget varieret og åben. Mod vest er byen karakteriseret af tre og firelængede gårde og mod øst af den mere spredte bebyggelse af gamle husmandssteder og nyere enfamiliehuse. Planlægningsmæssige forhold Hevring er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Hevring er en langstrakt landsby med mange "huller" i bebyggelsen. Byen skal bevare sin åbenhed, og der må ikke opføres sluttet bebyggelse tæt ved vejen for at efterligne en traditionel landsby. Så længe det militære øvelsesterræn er i brug, skal nyopført boligbyggeri støjisoleres, så støjniveauet i sove og opholdsrum ikke overstiger 30 db. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Hevring Generelle rammer Generelle retningslinjer 70 / 253

185 Hoed Hoed er "grænseby" mod sydøst og vokset sammen med landsbyen Balle, som ligger i Syddjurs, og som er en byzoneby. Beliggenheden nær Balle gør, at de to byer bør ses som en enhed. Hoed har ca. 35 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring bygaden. Desuden er Hoed en kirkelandsby. Planlægningsmæssige forhold Hoed er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Hoed Generelle rammer Generelle retningslinjer 71 / 253

186 Holbæk Holbæk har cirka 250 indbyggere. Byen ligger omgivet af marker i den nordvestlige del af kommunen og er en klyngelandsby med veje, der fører til de omkringliggende mindre landsbyer. Der er byggemodnede grunde til parcelhuse på Vanghavevej, som ejes af kommunen. Planlægningsmæssige forhold Holbæk er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Holbæk Generelle rammer Generelle retningslinjer 72 / 253

187 Hollandsbjerg Hollandsbjerg er et bevaringsværdigt kulturmiljø på grund af bebyggelsesmønsteret og de mange velbevarede huse og gårde, hvoraf en del er med stråtag. Byen er bygget på kanterne af en langstrakt morænebakke, der mod vest ender i stejle skrænter ud mod afvandede engstrækninger. Byen har cirka 100 indbyggere. Parallelt med Hollandsbjergvej ligger en gammel landsbygade, Hulvej, som rummer en række landsbyhuse ved overgangen til det flade landskab mod nord og med udsigt til herregården Stenalt. Hollandsbjerg er betegnet som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Planlægningsmæssige forhold Hollandsbjerg er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Fjordbyerne Hollandsbjerg Voer Udby Udbyhøj.pdf (34.4 MB) Hollandsbjerg kort.pdf (2 MB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Hollandsbjerg Generelle rammer Generelle retningslinjer 73 / 253

188 Homå Homå ligger ved hovedvej 15 mellem Trustrup og Grenaa. Homå består af en blandet landsbybebyggelse med i alt 40 boliger og gårde og cirka 130 indbyggere. Planlægningsmæssige forhold Homå er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Homå Generelle rammer Generelle retningslinjer 74 / 253

189 Høbjerg Høbjerg ligger ca. 3 km syd for Grenaa tæt på strand og skov, og syd for byen ligger herregården Katholm. En del af vejstrækningen mellem Høbjerg og Katholm er en meget smal hulvej dannet af meget gamle træer. Høbjerg har ca. 50 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring den gennemgående vej. Planlægningsmæssige forhold Høbjerg er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Høbjerg Generelle rammer Generelle retningslinjer 75 / 253

190 Ingerslev Ingerslev har cirka 30 indbyggere og ligger i den nordvestlige del af Norddjurs Kommune 1 km fra kystlinjen. Det flade, lavtliggende areal neden for landsbyen ud mod havet er inddæmmet område. Før inddæmningen var der strandenge, men nu anvendes arealerne til planteavl. Ingerslev ligger omgivet af åbent landbrugsland. Planlægningsmæssige forhold Ingerslev er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ingerslev Generelle rammer Generelle retningslinjer 76 / 253

191 Kare Landsbyen Kare er en forteklyngeby og betragtes på den baggrund som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Byen består overvejende af otte gårde og en række beboelseshuse, i alt cirka 50 beboere. Gårdene i Kare er i modsætning til mange landsbyers gårde ikke blevet flyttet ud på markerne. Planlægningsmæssige forhold Kare er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Der er udarbejdet en landsbybeskrivelse, der beskriver byens kulturhistorie og udvikling frem til i dag. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Kare.pdf (1.4 MB) Kare kort.pdf (239.2 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Kare Generelle rammer Generelle retningslinjer 77 / 253

192 Karlby Karlby ligger cirka 6 km nord for Grenaa tæt på klintekysten med de 3 klinter: Gjerrild Klint, Karlby Klint og Sangstrup Klint. Karlby har ca. 70 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring de to gennemgående veje. Planlægningsmæssige forhold Karlby er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Karlby Generelle rammer Generelle retningslinjer 78 / 253

193 Kastbjerg Kastbjerg ligger cirka 3 km syd for Glesborg og umiddelbart øst for Kastbjergvej. Kastbjerg har ca. 55 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring landsbygaden. Kastbjerg er en kirkelandsby. Planlægningsmæssige forhold Kastbjerg er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Kastbjerg Generelle rammer Generelle retningslinjer 79 / 253

194 Lystrup Lystrup består af nedlagte landbrugsejendomme og boliger og har cirka 90 indbyggere. Mod vest i landsbyen findes de oprindelige gårde og mod øst landsbyhusene. Planlægningsmæssige forhold Lystrup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Lystrup Generelle rammer Generelle retningslinjer 80 / 253

195 Ramten Ramten ligger ved hovedvej 16 midt mellem Grenaa og Auning. Mod nord afgrænses byen af Ramten Sø og Dystrup Sø. Byen har cirka 255 indbyggere. Planlægningsmæssige forhold Ramten er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ramten Generelle rammer Generelle retningslinjer 81 / 253

196 Revn Revn ligger ved Kolindsunds sydkanal cirka 6 km sydvest for Grenaa. Bebyggelsen består primært af gårde. Der er cirka 15 ejendomme i landsbyen og cirka 45 indbyggere. Planlægningsmæssige forhold Revn er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Revn Generelle rammer Generelle retningslinjer 82 / 253

197 Rimsø Rimsø ligger 3 km øst for Glesborg og består af blandet landsbybebyggelse i form af i alt 45 nedlagte gårde og boliger med cirka 105 beboere. I Rimsø ligger en velbevaret og gennemrestaureret præstegård, som er et bevaringsværdigt kulturmiljø. Planlægningsmæssige forhold Rimsø er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Rimsø Generelle rammer Generelle retningslinjer 83 / 253

198 Ring Ring ligger langs den gennemgående vej mod Aarhus. Bebyggelsen består af enfamiliehuse og gårde. Der er cirka 70 indbyggere i Ring. Planlægningsmæssige forhold Ring er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Ring Generelle rammer Generelle retningslinjer 84 / 253

199 Sangstrup Sangstrup ligger ca. 5 km nord for Grenaa. Den nord sydgående vej gennem Sangstrup er en af de veje, der fører til Karlby Klint, som er den midterste af de 3 klinter, der ligger på Djurslands nordøstlige kyst. Sangstrup har ca. 90 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring den gennemgående vej. Planlægningsmæssige forhold Sangstrup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Sangstrup Generelle rammer Generelle retningslinjer 85 / 253

200 Selkær Selkær ligger cirka 1,5 km syd for Glesborg på den vestlige side af Kastbjergvej. Selkær har cirka 40 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring den gennemgående vej. Planlægningsmæssige forhold Selkær er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Selkær Generelle rammer Generelle retningslinjer 86 / 253

201 Stenvad Der er cirka 295 indbyggere i Stenvad. Byen består af ca. 120 ejendomme, hvoraf en stor del ligger placeret ved byens to gader. Stenvad bærer tydeligt præg af at være en gammel arbejderby for de folk, der gravede tørv i mosen. Stenvad Mosebrugscenter, som rummer et museum for tørvegravningen i de nærliggende moser, har en central beliggenhed i byen. Planlægningsmæssige forhold Stenvad er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Der er udarbejdet en landsbybeskrivelse, der beskriver byens kulturhistorie og udvikling frem til i dag. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Stenvad.pdf (24.1 MB) Stenvad kort.pdf (62 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Stenvad Generelle rammer Generelle retningslinjer 87 / 253

202 St. Sjørup Navnet St. Sjørup kommer fra søen, som ligger midt i byen. St. Sjørup har 50 husstande og cirka 100 beboere. Byen er kendt for sit store sommerhusområde ud mod Kattegatkysten. Den frie adgang til størstedelen af søens bredder er bevaret. Kun en mindre strækning langs søens vestlige bred er privatiseret. Rundt om søen er en bræmme af græs, som kan anvendes som rekreativt område. Umiddelbart nord for St. Sjørup ligger herregården Estruplund, der er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Planlægningsmæssige forhold St. Sjørup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Søens nære arealer skal friholdes for bebyggelse. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport St Sjørup.pdf (8.4 MB) St Sjørup kort.pdf (4.2 MB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for St. Sjørup Generelle rammer Generelle retningslinjer 88 / 253

203 Thorsø Thorsø ligger cirka 4 km nord for Grenaa. Vest for Thorsø ligger Thorsø Høje, hvorfra man i klart vejr kan se både havmøller og Anholt. Thorsø har ca. 45 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring de gennemgående veje. Planlægningsmæssige forhold Thorsø er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Thorsø Generelle rammer Generelle retningslinjer 89 / 253

204 Tustrup Tustrup er en landsby med 20 ejendomme bestående af enfamiliehuse og gårde med cirka 50 indbyggere. Mod nord grænser byen op til Hevring Ådal, der på stedet kun aftegner en svag fordybning i terrænet. Hevring Å afvander Fuglsø Mose, der ligger sydøst for byen. Turistattraktionen Tustrup Oldtidsminder også kaldet "Stendysserne" ligger cirka 1 km vest for byen. Planlægningsmæssige forhold Tustrup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Tustrup Generelle rammer Generelle retningslinjer 90 / 253

205 Tørslev Tørslev består af en samling gårde og huse med i alt cirka 40 indbyggere. Syd om byen løber Ingerslev Å. Planlægningsmæssige forhold Tørslev er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Tørslev Generelle rammer Generelle retningslinjer 91 / 253

206 Tårup Tårup ligger cirka 1,5 km nord for Auning langs den gennemgående vej mellem Auning og Allingåbro. Den gennemgående vej er hovedfærdselsåren for en stor del af trafikken, der forbinder Aarhus med den nordlige del af Djursland. Der er ca. 45 indbyggere i Tårup, og bebyggelsen består at enfamiliehuse og gårde. Planlægningsmæssige forhold Tårup er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for at opføre enkelte nye boliger og etablere småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og eventuelle aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Tårup Generelle rammer Generelle retningslinjer 92 / 253

207 Udby Udby består af 50 ejendomme og har cirka 150 beboere. Rougsøvej passerer gennem byen i nord sydlig retning. Byen ligger højt i terrænet ved Randers Fjords udmunding ved overgangen mellem fjordengene mod vest og landbrugslandet mod øst. Bebyggelserne bærer præg af både landbrug og fiskeri. En del af byen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Fædriften (drivvej for kvæg), som løber fra Udby i nordøstlig retning ud mod de lavtliggende landbrugsarealer ved Kattegat, er et kulturelement fra landsbyfællesskabets tid. Fædriften er på lange strækninger bevaret som et dobbelt jorddige. Beskrivelse af fædriften fremgår af bevaringsværdige kulturmiljøer i Norddjurs Kommune. Planlægningsmæssige forhold Udby er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Fjordbyerne Hollandsbjerg Voer Udby Udbyhøj.pdf (34.4 MB) Udby kort.pdf (4.5 MB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Udby Generelle rammer Generelle retningslinjer 93 / 253

208 Udbyhøj Udbyhøj ligger på det nordligste punkt i Norddjurs Kommune. Udbyhøj består af en blanding af helårshuse og sommerhuse, som ligger langs Rougsøvej. Byen har 30 ejendomme og cirka 70 beboere, hvoraf en tredjedel bor i sommerhuse. Der er færgeforbindelse mellem Udbyhøj Syd og Udbyhøj Nord. Færgeforbindelsen, som er en kabelfærge, drives i samarbejde med Randers Kommune. Ved Udbyhøj findes velbevarede aftegninger af den stjerneskanse, der blev bygget i 1802 i forbindelse med Englandskrigene. Skansen er med i fortegnelsen over bevaringsværdige kulturmiljøer. Planlægningsmæssige forhold Udbyhøj er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Fjordbyerne Hollandsbjerg Voer Udby Udbyhøj.pdf (34.4 MB) Udbyhøj kort.pdf (4.2 MB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Udbyhøj Generelle rammer Generelle retningslinjer 94 / 253

209 Veggerslev Veggerslev ligger nord for Grenaa i udkanten af de store skove omkring Sostrup. Byen består af blandet landsbybebyggelse i form af boliger og nedlagte gårde. Der er 45 ejendomme og cirka 120 beboere. Planlægningsmæssige forhold Veggerslev er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Veggerslev Generelle rammer Generelle retningslinjer 95 / 253

210 Vejlby Vejlby ligger cirka 5 km sydvest for Grenaa. Byen består af 25 gårde og huse og cirka 50 beboere. Gårdene afgrænser byen ud mod det åbne land, mens småhusene ligger langs byens hovedgade. Planlægningsmæssige forhold Vejlby er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Vejlby Generelle rammer Generelle retningslinjer 96 / 253

211 Vester Alling Vester Alling består af omkring 16 huse og gårde og cirka 40 beboere. Byen ligger lige på grænsen til Randers Kommune. Planlægningsmæssige forhold Vester Alling er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Der er udarbejdet landsbybeskrivelse for Øster og Vester Alling, der beskriver byernes kulturhistorie og udvikling. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Øster Alling og Vester Alling.pdf (9.7 MB) Vester Alling kort.pdf (1.6 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Vester Alling Generelle rammer Generelle retningslinjer 97 / 253

212 Villersø Villersø har ca. 30 indbyggere, og byens bebyggelser består af enfamiliehuse og gårde, primært centreret omkring de gennemgående veje, og ligger på kanten af ådalen ved Villersø Bæk. Planlægningsmæssige forhold Villersø er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Villersø Generelle rammer Generelle retningslinjer 98 / 253

213 Voer Voer er en landsby med 70 bolig- og landbrugsejendomme og cirka 140 indbyggere. Den ligger i den nordvestlige del af kommunen. Byen har en enkel rektangulær struktur. Cirka 2 km fra Voer i vestlig retning ligger Randers Fjord med færgeforbindelse til Mellerup. Som en del af området ved Voer Færgested ligger Brohovedet, som blandt andet bruges af Voer bys borgere som rekreativt område og af lystfiskere. Planlægningsmæssige forhold Voer er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Fjordbyerne Hollandsbjerg Voer Udby Udbyhøj.pdf (34.4 MB) Voer kort.pdf (4.9 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Voer Generelle rammer Generelle retningslinjer 99 / 253

214 Øster Alling Øster Alling ligger 5 km sydvest for Auning. Der er cirka 320 indbyggere i byen. Planlægningsmæssige forhold Øster Alling er en afgrænset landzonelandsby. Inden for landsbyafgrænsningen er der mulighed for opførelse af enkelte nye boliger og småerhverv, som kan indpasses i byen. Dog under forudsætning af, at der ikke opstår konflikter mellem boligerne og det aktive landbrug. Ved opførelse af nybyggeri samt om og tilbygninger skal der tages videst mulige hensyn til eksisterende landsbykvaliteter, herunder beplantning, fællesarealer, vejenes forløb og udformning samt lokale byggetraditioner. Der er lokalplanlagt for nyt boligområde med plads til 8 10 boliger. Der er udarbejdet landsbybeskrivelse for Øster og Vester Alling, der beskriver byernes kulturhistorie og udvikling frem til i dag. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landsbyrapport Øster Alling og Vester Alling.pdf (9.7 MB) Øster Alling kort.pdf (2.9 MB) Rammer og retningslinjer: Rammer for Øster Alling Generelle rammer Generelle retningslinjer 100 / 253

215 Øen Anholt Anholt, der ligger midt i Kattegat cirka 45 km fra både Danmark og Sverige, er Skandinaviens mest isolerede ø. Fra øens to høje bakker, Nordbjerg og Sønderbjerg, kan man se vand, så langt øjet rækker. I klart vejr dukker den svenske kystlinje eller Djursland op i horisonten. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 101 / 253

216 Anholt Øen har cirka 135 faste beboere og en del sommerhuse. Størstedelen af øen er omfattet af fredning og naturbeskyttelsesinteresser. På grund af dens isolerede beliggenhed har Norddjurs Kommune fokus på de udviklingsmuligheder på øen, der relaterer sig til turisme og øvrigt erhverv for fastboende. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Anholts særlige natur og naturkvaliteter bevares. Antallet af overnatningsmuligheder øges i form af alternative overnatningsmuligheder. Redegørelse Det meste af den 22 km² store ø er omfattet af fredninger og/eller er udpeget som beskyttede naturtyper. Dette har gjort, at øens helt specielle smukke og rå natur er bevaret gennem årene. "Ørkenen" udgør 85 % af landarealet og består af klitter på hævet havbund. Flere steder mellem klitterne kan man se revlerne fra havbunden. Ørkenen var tidligere dækket af fyrreskov, men overdreven hugst skabte ørkenen, der i dag plejes ved at fjerne genvækst af fyr og gran for at bevare den særegne natur. Ørkenen er den største lavhede i Nordeuropa. Med sin beliggenhed midt i Kattegat er Anholt Skandinaviens mest isolerede beboede øsamfund. Her er så langt til fastlandet, at beboerne ikke kan pendle til arbejde eller undervisning. Derfor er alle servicefaciliteter til stede på øen i form af børnehave, skole, ældrepleje, posthus, læge og præst. Øens forbindelse til fastlandet foregår via færgefart og med fly. Der er en fast flyforbindelse fra Tune Lufthavn til Anholt og videre til Læsø. Lufthavnen er privatejet. Øens faste indbyggertal er cirka 160. Der er mulighed for skolegang fra 0. til og med 9. klasse. Herefter foregår den videre skolegang og uddannelse på fastlandet. Naturbeskyttelse Det meste af Anholt og havet nordfor er udpeget som Natura 2000 område og er en del af et Natura 2000 netværk, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU. Netværket har til formål at beskytte de truede naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som områderne er udpeget til at beskytte. Inden for Natura 2000 området skal en række klittyper beskyttes, især er lavfloraen meget unik med mange sjældne og forureningsfølsomme arter. Ved Totten, på Anholts østspids, er der udlagt et reservat for gråsæl og spættet sæl. Især gråsæl er meget sjælden i Danmark og nyder her beskyttelse mod forstyrrende færdsel. Som ét af de få steder i landet yngler den sjældne fugl markpiber i ørkenen. I Flakket yngler en lang række fuglearter, blandt andet flere ternearter. I havet ud for Anholt skal havlevende andefugle som sortand, fløjlsand og edderfugl beskyttes. Staten udarbejder en Natura 2000-plan for Anholt, som bliver en del af en national Natura 2000-plan. Planen skal ved forskellige tiltag sikre, at de truede naturtyper og arter opnår en gunstig bevaringstilstand. Ud over at være beskyttet ved Natura 2000 udpegninger er det meste af Anholts natur beskyttet af naturbeskyttelsesloven eller fredninger, der sikrer, at der ikke foretages uhensigtsmæssige ændringer i øens nuværende tilstand. Sommerhusområder Der er 190 sommerhuse på øen med planlagt mulighed for opførelse af yderligere ca. 75 sommerhuse. Der er ikke grundlag for at udlægge nye sommerhusområder på Anholt. Planlægningsmæssige forhold Anholt by er en landzoneby. Det er vigtigt at udvikle mulighederne for at tiltrække flere gæster til øen. Eksempelvis kan øens særlige naturområde 102 / 253

217 med uberørt natur skabe grundlag for et forum for vidensdeling og forskning om øens geologi, flora og fauna. Det fordrer, at der etableres flere overnatningsmuligheder af typer, som modsvarer det behov, de besøgende på øen har. Fremtidige initiativer Planlægning for areal til alternative overnatningsmuligheder. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: Rammer for Anholt Generelle rammer Generelle retningslinjer 103 / 253

218 Potentielt fremtidigt område til byzone Der er udlagt potentielt fremtidigt område til byzone ved følgende byer: Allingåbro Auning Bønnerup Fjellerup Gjerrild Glesborg Grenaa Lyngby Nørager Trustrup Vivild Voldby Ørsted Ørum Ålsrode Ålsø Den fremtidige byudvikling for byzonebyerne kan ses på nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Fremtidig byzone indenfor kommuneplanperioden Fremtidig sommerhusområde indenfor kommuneplanperioden Potentielt fremtidigt område til byzone 104 / 253

219 Turisme og friluftsliv Kyststrækningen og adgangen til naturen er Norddjurs Kommunes væsentligste ressourcer i forhold til bosætning og turismeudvikling og rummer et stort potentiale for videreudvikling. Turisterhvervet er et af Norddjurs Kommunes væsentligste erhverv, og gæster i området er med til at understøtte servicefaciliteter langs kysten og bidrager til opretholdelsen af en varieret detailhandel i byerne. Turismestrategien "Vækst gennem oplevelser" tager udgangspunkt i en fælles turismestrategi for hele Djursland og omfatter initiativer inden for de tre hovedområder: Afsætning og synliggørelse af Djurslands ferieoplevelser Udvikling af ferieområdet Djursland Gæsteservice, samarbejde og organisering på Djursland. Djurslands beliggenhed tæt på Aarhus giver rig mulighed for turismeudvikling i samarbejde med Business Region Aarhus, og Norddjurs kan med sin rige og varierede natur og kyststrækning tilbyde plads til oplevelse og udfoldelse for friluftsliv og turisme. Særligt fokus er rettet mod udvikling af Naturpark Randers Fjord, Fjellerup, Bønnerup og Grenaa. Pleje og udvikling af de rekreative områder skal sikre den oplevelsesrigdom, der ligger i naturen og adgang til havet. Der skal være plads til naturoplevelser, fysisk udfoldelse, ophold og leg. For at sikre den fornødne planlægning og indsats er der udarbejdet en natur- og friluftsstrategi, der overordnet beskriver, hvilke elementer der fremover skal arbejdes med for at styrke borgernes sundhed, adgang til naturen og interesse for at dyrke friluftslivet. Der skal arbejdes på, at Norddjurs Kommune bindes sammen af grønne bånd, der lader byernes grønne områder glide over i bynær natur og store sammenhængende naturområder som skove, enge, strande og vandløb til gavn for både mennesker og dyr. Primær prioritering er på udvikling af projektet Strandliv Fjellerup Strand, som er udvalgt til nationalt forsøgsprojekt med leg, tilgængelighed, ophold og aktivitet langs kysten som tema. Natur- og friluftspolitik Centrale hovedemner i friluftspolitikken er: Beskyttelse af naturen Adgang til naturen Bynære rekreative områder Formidling og profilering af naturen Highlights, usynlige perler og unikke steder Samarbejde og partnerskaber. For at skabe sammenhæng med omgivelserne er natur og friluftspolitikken udarbejdet i et tæt samarbejde mellem Norddjurs Kommune, private lodsejere, relevante interesseorganisationer og Syddjurs og Randers Kommuner. Anholt er en særlig naturoplevelse som Nordeuropas største ørken. Øen tiltrækker gæster, som vil opleve den uforstyrrethed og uberørthed med en helt speciel fauna og flora, der ikke findes andre steder i Danmark. 105 / 253

220 Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Natur- og friluftsstrategi 2012.pdf 106 / 253

221 Sommerhusområde Norddjurs Kommune har 11 sommerhusområder. Der er syv sommerhusområder på nordkysten: Udbyhøj, St. Sjørup, Lystrup, Skovgårde, Fjellerup Strand, Bønnerup Strand og Gjerrild Nordstrand. På østkysten er der ét sommerhusområde: Grenaa. Desuden ligger sommerhusområdet Selkær Mølle inde i landet sydøst for Glesborg og et sommerhusområde på Anholt. Langs stranden ved sommerhusområderne i Fjellerup, Bønnerup og Grenaa vil det være optimalt at udbygge faciliteter med oplevelsespladser. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Der tages særligt hensyn til landskabet ved udbygning med ferie og fritidsanlæg i sommerhusområder. Se på mulighederne for at opbygge faciliteter langs strandene ud for sommerhusområderne i Fjellerup, Bønnerup og Grenaa, så kvaliteten, kapaciteten og oplevelsesværdien af områderne øges. Retningslinjer 1. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor der sker en afvejning af de statslige interesser om anlæg i det åbne land mod rekreative ønsker. 2. Nye sommerhusområder i kystnærhedszonen kan kun udlægges på baggrund af et landsplandirektiv. 3. Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan forbeholdes til ferieanlæg med indtil 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål. Hvis ledige arealer i et sommerhusområde udlægges til hotel, ferieby eller lignende, skal det samtidig sikres, at væsentlige dele af området friholdes til gavn for offentligheden. Redegørelse I 2005 blev der som følge af et landsplandirektiv udlagt nye sommerhusområder ved Fjellerup Strand, Bønnerup Strand, Gjerrild Nordstrand og Grenaa. I 2008 er der som følge af endnu et landsplandirektiv søgt om udlægning af yderligere 31 nye sommerhusgrunde i Skovgårde og 62 sommerhusgrunde i Grenaa. Der er i alt ca sommerhusgrunde i Norddjurs Kommune, heraf er ca. 700 ubebyggede. Det største sommerhusområde er Fjellerup Strand. Sommerhusområderne kan ses på nedenstående kort. 107 / 253

222 Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside St. Sjoerup - Kort - Paradiset.pdf (63.7 KB) Rammer: Rammer for sommerhusområder Sommerhusområder Anholt Der er 190 sommerhusgrunde på øen, hvoraf ca. 75 er ubebyggede. Der er ikke grundlag for at udlægge nye sommerhusområder på Anholt. Bønnerup Strand Sommerhusområdet ved Bønnerup Strand omfatter 842 sommerhusgrunde, hvoraf ca. 300 er ubebyggede. 46 af grundene blev udlagt ved landsplandirektiv i Sommerhusområdet ligger ved Bønnerup Strand, der er et landsbysamfund med fiskeri og lystbådehavn. Der er udarbejdet skitser til masterplan for Bønnerup Havn og helhedsplan for Bønnerup Havn, Bønnerup Strand og sommerhusområdet med det formål at skabe sammenhæng i hele området. Byen rummer butikker til områdets daglige forsyning, flere kunsthåndværkere og en række spisesteder. Der er feriehotel og campingplads øst for sommerhusområdet. Der er udarbejdet lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Skibsbyggervej, ligesom der er lokalplanlagt for et feriecenter ved campingpladsen Albertinelund. 108 / 253

223 Fjellerup Strand Sommerhusområdet omfatter sommerhusgrunde, hvoraf ca. 465 er ubebyggede. Sommerhusområdet ligger ved Fjellerup by. Tilsammen rummer området et basisudvalg af butikker til den daglige forsyning. Der er desuden 3 campingpladser med tilhørende faciliteter i området. Der er lokalplanlagt for område til ferieboliger ved Løgholmsvej. Nordsøstien, der løber langs kysten, har forbindelse til Bønnerup og Gjerrild. Fjellerup Strand er en attraktiv badestrand med Blå Flag station. Gjerrild Nordstrand Området omfatter 522 sommerhusgrunde, heraf er ca. 130 ubebyggede. 99 af sommerhusgrundene blev udlagt ved landsplandirektivet i Sommerhusområdet ligger cirka 2 km nord for Gjerrild by. I sommerhusområdet ligger en campingplads med dagligvarebutik til områdets daglige forsyning. Grenaa Strand Sommerhusområdet ved Grenaa består af to områder: Dels de gamle sommerhusområder ved Kystvej (Lyngvej og Klitten), som består af 614 sommerhusgrunde, der alle er bebyggede, dels sommerhusområdet ved Fuglsang/Ramskovvej/Sletten, der består af 194 sommerhusgrunde, hvoraf ca. 10 er ubebyggede. De 99 sommerhusgrunde ved Sletten blev godkendt ved landsplandirektivet i Sommerhusområdet "Klitten" er et gammelt sommerhusområde med en del sommerhuse, der er erklæret for bevaringsværdige. Området er på den baggrund omfattet af en bevarende lokalplan. Sommerhusområderne er en del af det samlede ferie og fritidsområde ved Grenaa Strand, som blandt andet rummer spisesteder, campingplads, hotel inklusive ferielejligheder, lystbådehavn og Kattegatcentret. Lystrup Strand Sommerhusområdet omfatter 192 sommerhusgrunde og er stort set udbygget. For den østligste del af sommerhusområdet er der godkendt lokalplan til regulering af de bebyggelsesmæssige forhold. I forbindelse med sommerhusområdet er der en offentlig badestrand. Selkær Mølle Sommerhusområdet ved Selkær Mølle ligger uden for kystnærhedszonen i det åbne land cirka 1,5 km sydøst for Glesborg. Der er 358 sommerhusgrunde, heraf er ca. 130 ubebyggede. Området er lokalplanlagt. Skovgårde Sommerhusområdet, der ligger midt på nordkysten, omfatter 381 sommerhusgrunde, heraf er ca. 15 ubebyggede. I området ligger en campingplads. Sommerhusområdet her og sommerhusområdet ved Fjellerup Strand er vokset sammen. I 2008 blev 31 nye grunde i området ved Nordvangsvej godkendt i forbindelse med landsplandirektivet. Der er en god badestrand i umiddelbar forbindelse med sommerhusområdet. St. Sjørup Sommerhusområdet St. Sjørup ligger ved Hevring Bugt mellem kysten og landsbyen St. Sjørup. Det omfatter 469 sommerhusgrunde, heraf er ca. 45 ubebyggede. Af hidtidig planlægning fremgår det, at der er en mulighed for at udvide sommerhusområdet med et område sydvest for Kærvejen med 75 grunde. Området ligger inden for den planlægningsmæssige støjkonsekvenszone ift. det militære skydeterræn Hevringlejren, og derfor kræver det en ændring af forholdene at få området inddraget i sommerhusområdet. Det offentlige strandområde "Paradiset" ligger umiddelbart nord for sommerhusområdet. 109 / 253

224 Udbyhøj Sommerhusområdet Udbyhøj ligger ved udmundingen af Randers Fjord og omfatter 159 sommerhusgrunde, heraf er ca. 25 ubebyggede. Der er færgeforbindelse over Randers Fjord. 110 / 253

225 Camping I de senere år har campingpladserne på Djursland haft gode sæsoner, og det vil derfor være et af de områder, hvor der skal være fokus på tilstrækkelig kapacitet og udvikling af nye tilbud, som efterspørges af markedet. Der er flere trends inden for overnatning i det fri, som rækker fra den primitive overnatning i shelter eller på primitive teltpladser over almindelig camping/autocamping til mere luksuriøse campingtilbud. Markedet for camping har ændret sig radikalt i de senere år. Dette skyldes ikke mindst, at camping er i vækst blandt børnefamilier og blandt seniorer, som investerer i autocampere og prioriterer at tage på camping. Tendensen ses i store dele af Europa. Der etableres nogle steder særlige autocamperpladser, som er specielt indrettede campingpladser til autocampere med færre faciliteter og aktiviteter, men med de enkle faciliteter, som en autocamper på farten har brug for, og den tryghed, der er ved at overnatte på en plads, der er indrettet til formålet. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Overnatningsmulighed for autocampere på havnene i Udbyhøj, Bønnerup og Grenaa fastholdes. Mulighederne for at udlægge yderligere areal til campingplads undersøges. Retningslinjer 1. Der kan etableres nye campingpladser og foretages udvidelser af eksisterende pladser, i det omfang en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. 2. Campingpladserne skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til de naturmæssige, kulturhistoriske og landskabelige interesser samt det åbne lands interesser i øvrigt. 3. Primitive teltpladser med mulighed for 1 2 overnatninger tilbydes i begrænset omfang med plads til maksimalt 5 telte. Redegørelse Der er ikke taget stilling til muligheder for nyanlæg, men i kommunalbestyrelsens mål for den kommende planperiode undersøges behovet og mulighederne for at udlægge areal til nye campingtyper. Arealer til nye campingpladser bør normalt være så rummelige, at pladsen kan opnå en kapacitet svarende til mindst 500 personer. Nye campingpladser og udvidelse af bestående pladser ved kysten forudsættes placeret på en måde, så der ikke beslaglægges åbne kyststrækninger. 111 / 253

226 Der findes følgende campingpladser: Auning, Dalgård i Skovgårde, Fjellerup Strand, Hestehaven, Albertinelund i Bønnerup, Gjerrild Nordstrand, Fornæs, Grenaa Strand, Anholt. Campingpladserne fremgår også af nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside campingpladser 112 / 253

227 Lystbådehavne Arealreservationer til havneudbygning omfatter udelukkende udvidelser af eksisterende anlæg. Store dele af kyststrækningen i kommunen er friholdt for havneanlæg under hensyn til natur, landskabs og badeinteresser. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Der fremadrettet er tidssvarende faciliteter for lystbåde i Norddjurs Kommune og dermed mulighed for at udvikle og udvide lystbådehavne, i det omfang hensynet til retningslinjernes anbefalinger kan varetages. Retningslinjer 1. Udvidelse af eksisterende lystbådehavne kan ske i Udbyhøj, Bønnerup, Grenaa og på Anholt. Placering og udformning af de pågældende havne eller havneafsnit skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. 2. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. Redegørelse Der skal lægges vægt på, at anlæggene tilpasses de landskabelige omgivelser og eventuelle rekreative områder på en hensynsfuld måde. Dette skal sikres via lokalplanlægningen. I visse tilfælde kræver disse anlæg dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens 15. Der er følgende lystbådehavne i Norddjurs Kommune: 1. Lystbådehavnen i Udbyhøj Syd har 50 bådpladser. 2. Bønnerup Lystbådehavn har 250 bådpladser. 3. Grenaa Lystbådehavn har 550 bådpladser. 4. Anholt Lystbådehavn har 300 bådpladser. Links: 113 / 253

228 Norddjurs Kommunes hjemmeside 114 / 253

229 Adgang til naturen Norddjurs Kommune er omgivet af kyst og fjord, ligesom der er store skove og mange naturarealer. Af hensyn til muligheden for at opleve de naturmæssige værdier og af hensyn til folkesundheden er det vigtigt, at så mange som muligt får let og uhindret adgang til at færdes ad kortlagte stier enten til fods, på cykel eller til hest. Det er ligeledes vigtigt at formidle mulighederne ved at sørge for god information. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre og forbedre adgangen til naturen og strandene. Der skal være gode muligheder for færdsel, ophold og oplevelser i det åbne land. Brugen af de naturmæssige værdier skal medvirke til at styrke folkesundheden. Sikre tilgængelighed, hvor det er muligt praktisk og økonomisk. Retningslinjer 1. Ved planlægning for nye aktiviteter bør muligheder for nye regionale vandreruter ikke forringes. 2. Lokale vandrestisystemer bør integreres med de regionale vandreruter. Redegørelse Stier Offentligheden kan sikres adgang til at komme rundt i naturen ved at optage relevante veje og stier (kirke-, skole- og poststier) i et kommunalt stiregister som offentlige stier. Adgangen til strande og kyster skal sikres ved at værne om offentligt tilgængelige adgangsveje. Derudover kan der arbejdes på at skabe nye og/eller bedre adgangsmuligheder eksempelvis ved offentlig erhvervelse. De regionale stier Nordsøstien inklusive stien fra Grenaa til Ebeltoft, Gjerrildbanestien, Lodsstien, sti i Kolindsund fra Grenaa til Kolind er skiltede og til en vis grad sammenhængende. Sammenhængen i stinettet skal styrkes, så det bliver muligt at komme rundt på hele Djursland. Til støtte for både vandre og cykelturisme er der mulighed for efter behov at etablere nye primitive telt og rastepladser med passende mellemrum langs de etablerede stisystemer. 115 / 253

230 Der er etableret sammenhængende cykelsti på det nedlagte jernbanetracé mellem Ryomgård og Allingåbro. Denne forbinder Gjerrildbanestien med Gjerrild og det rekreative stinet mellem Nord og Syddjurs. Banetracéet fortsætter indtil Randers, hvilket gør det muligt at forlænge cykelstien yderligere. Tilgængelighed for handicappede Handicappedes muligheder for friluftsliv indgår som et særligt tema i friluftspolitikken, som overvejes både i forhold til adgang og færdsel og ved udformning af nye anlæg. Det gælder for eksempel adgang til badestrande og sportsfiskeri, ligesom stibelægninger bør overvejes ud fra denne synsvinkel. Information Der er mange steder opstillet informationstavler og kortborde om natur og miljømæssige forhold samt kulturhistoriske forhold. Formålet er at informere om færdsel, ophold og oplevelser og at fremme de besøgendes forståelse for hensynsfuld færdsel i forhold til naturen samt land og skovbrug. Informationsindsatsen fortsættes og udvikles i samarbejde med relevante samarbejdspartnere. Det er samtidig vigtigt at have for øje, at en stor del af befolkningen ønsker at gå på opdagelse på egen hånd og først og fremmest vil opleve stilheden og naturen. Initiativer i planperioden Sikre sammenhæng med stierne i nabokommunerne. Anlæggelse af cykel /vandresti mellem Skovgårde og Fjellerup, dermed skabes en stiforbindelse til kyststien til Bønnerup Gjerrild. Nye og sammenhængende stier i Naturpark Randers Fjord. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 116 / 253

231 Badestrande Kommunens kystlinje er 114 km lang. Det inkluderer kystlinjen langs Randers Fjord og kystlinjen omkring Anholt. En stor del af disse kyststrækninger er beriget med flotte badestrande med god badevandskvalitet og har som hovedregel "Blå Flag". Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre høj badevandskvalitet, som kan opfylde badevandsdirektivets krav til godt badevand. Sikre gode badestrande, som kan opfylde kriterier for tildeling af Blå Flag. Redegørelse Når en strand bliver belønnet med Blå Flag, skal en række kriterier være opfyldt. Det er for eksempel badevandskvaliteten, toiletforhold, nødhjælpsforanstaltninger, adgangsforhold også for handicappede, skiltning, rengøring af både strand og faciliteter, parkeringsmuligheder og afholdelse af arrangementer, der refererer til naturen og miljøet omkring strandene. Badevandskvaliteten sikres blandt andet ved at sørge for, at der ikke sker spildevandsudledning til badestrandene. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 117 / 253

232 badevandsområder I Norddjurs Kommune er der 9 offentlige badestrande: 1. St. Sjørup Strand ligger umiddelbart nord for sommerhusområdet. Adgang til badestranden sker gennem "Paradiset", som er et smukt naturområde. Med undtagelse af stiadgangen til havet og det mindre opholdsareal er området indhegnet, og græssende får plejer arealet. Det betyder, at man tydeligt kan se det smukke landskabs former, der stedvis er beklædt med lyng. 2. Lystrup Strand ligger i forbindelse med sommerhusområdet. Der er mulighed for at parkere på græsarealet ved stranden. Lystrup Strand er et velbesøgt udflugtsmål særlig på grund af de gode adgangsforhold. Her er handicaptoilet. 3. Rygårde Strand er et offentligt ejet strandområde. Her er badestrand af høj kvalitet og gode parkeringsmuligheder. Der er mulighed for ophold både på den flotte sandstrand og på græsarealerne i forbindelse hermed. Her er handicapvenlig adgang til stranden og handicaptoilet. 4. Skovgårde Strand ligger i forbindelse med sommerhusområdet. Parkeringspladsen ligger cirka 200 m fra stranden. Der er kun adgang til stranden via en sti og en trappe. 5. Fjellerup Strand ligger i forbindelse med kommunens største sommerhusområde. Fjellerup Strand er velbesøgt. Her er flot, langstrakt badestrand og gode faciliteter i form af både indkøbsmuligheder, camping, toiletforhold og parkering. Der er Blå Flag station ved Fjellerup Strand, hvor der afholdes en række formidlingsaktiviteter med relation til natur og havmiljø. 6. Bønnerup Strand ligger i forbindelse med både havnemiljøet og sommerhusområdet. Her er god badestrand med opholdsmuligheder og gode faciliteter i form af indkøbsmuligheder, parkering og toiletforhold. 7. Gjerrild Nordstrand ligger på det nordøstligste punkt af Djursland i forbindelse med sommerhusområdet. Her er gode adgangsforhold, fin sandstrand og gode faciliteter i form af toilet- og infobygning. 8. Grenaa Strand strækker sig fra lystbådehavnen mod syd til Katholm Skov. Badestranden er i umiddelbar tilknytning til by, sommerhusområde og campingplads. Der er cirka 3 km fra centrum af Grenaa by til Grenaa Strand, som er en af Danmarks fineste badestrande. Her er alle faciliteter til stede suppleret med livredder og handicapvenlig adgang til vandkant. 9. Anholt har en af Danmarks flotteste badestrande. Vesterstrand, også kaldet Havnestrand, har med Sailorhouse som nærmeste nabo gode faciliteter og det fineste badevand. Badestranden er meget besøgt i sommerferieperioden, men ellers byder den på ro og stilhed. 118 / 253

233 Erhverv Erhvervslivet er omdrejningspunkt for jobskabelse og udvikling i Norddjurs Kommune. Der findes et rigt og bredt erhvervsliv i kommunen. De centrale erhverv består af produktionsvirksomheder i forskellig størrelse, liberale erhverv, detailhandel, landbrug og turisme. Kommunen beskæftiger sig med forhold, som har betydning for erhvervsudvikling og service, erhvervspolitik, arbejdskraftens uddannelse og kompetence, udlægning af erhvervsarealer, virksomhedslokalisering og vilkårene for virksomhedernes udfoldelse i forhold til det omgivende miljø. Detailhandlen kan ikke udfolde sig frit, men er undergivet bestemmelser om butikkernes placering og størrelse, som fastsættes i kommuneplanen på grundlag af en række kriterier. Med en ny type detailbutikker, der fokuserer primært på salg via internettet, er der nye muligheder og udfordringer i forhold til både erhvervsudviklingen af disse og planlægning på området. Med en spirende gaming klynge i kommunen er der opstået nye muligheder og behov, hvor den digitale infrastruktur møder krav og ønsker fra erhvervslivet. Norddjurs Kommune har mange produktionsvirksomheder med særlige forudsætninger og krav i forhold til fysisk planlægning og udvikling, herunder også industriområder i og omkring Grenaa Havn. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 119 / 253

234 Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune skal afpasses de forudsætninger, som er til stede, eller som skønnes at kunne udvikles i forhold til de erhvervsmæssige styrkepositioner, der er i kommunen. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder samt få store virksomheder med over 100 ansatte. Heri adskiller Norddjurs Kommune sig ikke fra de øvrige kommuner i Region Midtjylland eller den danske erhvervsstruktur generelt. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye ved at tilbyde tilstrækkelige erhvervsarealer, god og fleksibel offentlig service og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser. Hæve uddannelsesniveauet. Skabe nye virksomheder gennem fokus på iværksætteri. Styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen. Have en afbalanceret udvikling i kommunen med Grenaa og Auning som de væsentligste centre for erhvervsudvikling, en begrænset erhvervsudvikling i de øvrige byzonebyer og indpasning af mindre erhvervsarealer i landzonelandsbyer. Strategisk og konkret at arbejde med Norddjurs' særlige erhvervsmæssige fokusområder: energi og miljø, turisme, jordbrug, gaming og transport samt fremstillingsindustrien på tværs af de øvrige indsatser, så der skabes ny erhvervsudvikling. Udvikle de erhvervspolitiske fyrtårne Havets Muligheder, Grenaa Havn og landdistrikter. Skabe en fysisk korridor i Grenaa med plads til en klynge inden for IT og gaming på uddannelsesområdet, indenfor iværksætteri og for etablerede virksomheder. Redegørelse Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi peger på, at indsatsen på erhvervsområdet skal fokuseres på de erhverv, der ved en særlig indsats kan skabe ny erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune. Det gælder fødevarer og jordbrug, turisme, energi og miljø, transport, gaming og fremstilling. Jordbrug og turisme er erhverv, der kræver særligt fokus i Norddjurs Kommune. Jordbrug fordi det har stor betydning for den fysiske planlægning, da det er det mest arealkrævende erhverv i kommune, og da fødevareerhvervet fra jordbrug til højteknologisk produktion og service er Norddjurs Kommunes største erhverv. Turisme på grund af de udviklingsperspektiver, der er inden for dette erhverv. Produktionsvirksomheder relateret til Grenaa Havn er også af central betydning og har nogle specifikke krav og hensyn i forhold til håndtering af fartøjer og kræver således også et særligt fokus. Set i forhold til udviklingen i antal arbejdspladser er der sket et større fald i arbejdspladser i Norddjurs Kommune end i Region Midtjylland og i hele landet. Tilbagegangen i antal arbejdspladser fra 2009 til 2011 ses i stort set alle erhverv, især inden for serviceerhverv, it og kommunikation. 120 / 253

235 Arbejdspladser i kommunen er hovedsageligt placeret i Grenaa og i og omkring Auning. Jordbrug Jordbrug er et meget synligt og betydende erhverv i Norddjurs Kommune og dækker over både landbrug, fødevareproduktion og relaterede erhverv, herunder serviceerhverv. Jordbrug er et erhverv med stor arealanvendelse og kræver derfor et stærkt fokus. Den primære landbrugsproduktion omfatter såvel planteavl som dyrehold. I kommunen findes især en række større svineproduktioner. Herudover er der en række mere nichebetonede produktioner inden for grønsagsproduktion og økologisk planteavl og husdyrhold. For at sikre dette erhvervs fremtidige udvikling skal der i den fysiske planlægning tages hensyn til arealbehov. Den store variation og specialisering i fødevareproduktionen og støtteerhverv inden for dette ressourceområde danner rammen om basis for særlige udviklingsinitiativer. Jordbrug er en vigtig bidragyder inden for produktion af vedvarende energi som producent af biomasse og ved en fremtidig etablering af biogasanlæg. Havets Muligheder Norddjurs Kommune har unikke kyststrækninger og dermed naturlige, erhvervsmæssige potentialer og interesser i at udnytte dette. Havet og kysterne er omdrejningspunkt for en række erhverv, hvor der har været en række indsatser knyttet til at styrke iværksættere og eksisterende virksomheder, som har arbejdet med de konkrete muligheder, dette giver. I forlængelse af kysterne har Norddjurs Kommune en række industri og lystbådehavne. Disse er omdrejningspunkt for erhvervskultur og lokale beskæftigelsesmuligheder og kræver derfor specifik opmærksomhed i forhold til udviklingspotentialer og planlægning. Turisme Norddjurs Kommune har et tæt samarbejde med Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune om udvikling af turismen. Dette samarbejde skal fortsættes og styrkes, da kommunerne komplementerer hinandens oplevelsesudbud til glæde for turister i alle 3 kommuner. Turisme er for samarbejdet et oplagt tema for erhvervsudvikling, som kan skabe nye arbejdspladser og økonomisk vækst. Der er udviklet og formuleret en fælles turismestrategi for Djursland, som er implementeret. Energi og miljø og fremstilling Inden for energi og miljøteknologi er der over de kommende år store muligheder for at arbejde fokuseret med erhvervsudvikling mod nye arbejdspladser og kompetenceløft på de eksisterende. Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune udmærker sig især ved stærke underleverandørkompetencer. Danmark har mistet produktionsarbejdspladser over de seneste år, og dette gælder også for Norddjurs Kommune. Det er derfor vigtigt at arbejde med at fastholde og også tiltrække produktionsarbejdspladser i kommunen, herunder at lokale rammebetingelser og muligheder for produktionsog fremstillingsvirksomheder udvikles og synliggøres i kommunen. Herunder at havnenære arealer udnyttes optimalt. Uddannelse og kompetence I Norddjurs Kommune findes en række uddannelsesinstitutioner, som er medvirkende til at hæve uddannelsesniveauet og kompetenceudvikle medarbejdere i virksomheder. Derfor er disse uddannelsesinstitutioner vigtige for erhvervsudvikling og virksomhedernes muligheder for at rekruttere den rette arbejdskraft.uddannelsesinstitutionerne er Viden Djurs med en paraply af uddannelsesmuligheder, Grenaa Gymnasium, VUC og social- og sundhedsskole. Uden for Norddjurs Kommune er AMU-center Djursland og uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og Randers vigtige for mulighederne for både uddannelse og efteruddannelse. En særlig uddannelse og iværksættermiljø er opstået omkring gaming i Grenaa, som er unikt for Danmark og en særlig styrkeposition, hvis potentialer skal understøttes med de rette rammevilkår og erhvervsrettede aktiviteter. IT og Gaming 121 / 253

236 En særlig uddannelse og iværksættermiljø er opstået omkring gaming i Grenaa, som er unikt for Danmark og en særlig styrkeposition, hvis potentialer skal understøttes med de rette rammevilkår og erhvervsrettede aktiviteter. Der skal skabes en fysisk korridor i Grenaa der understøtter en erhvervsklynge indefor IT og gaming. Langs udannnelsesinstitutionerne på N P Josiassens Vej op til GD Grunden skal uddannelse, iværksætteri og eksisterende virksomheder indenfor IT og gaming kunne etableres, vækste og udvikles. Initiativer i planperioden Udarbejdelse af ny erhvervspolitik Udarbejdelse og implementering af handlingsplan for erhvervspolitikken Samarbejdet med Syddjurs Kommune og Aarhus Kommune om fremtidig fælles turismesamarbejde. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 122 / 253

237 Erhvervsområder Erhvervslivets udviklingsmuligheder søges fremmet med et differentieret udbud af arealer til forskellige typer af virksomheder, der stiller forskellige krav til omgivelserne. Nogle kræver gode muligheder for rensning af spildevand, mens andre skal have mulighed for at støje. Det er derfor af stor betydning for udviklingen af Norddjurs Kommune, at der er udlagt erhvervsarealer, som modsvarer behovet. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Der er tilstrækkeligt med erhvervsarealer inden for alle kategorier med en god beliggenhed i forhold til infrastrukturen. Redegørelse De væsentligste centre for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune er Grenaa og Auning, hvor der er et relativt stort befolkningsunderlag og eksisterende erhvervsområder. Disse to byer er velbeliggende i forhold til transport med gods. Auning med sin beliggenhed ved hovedvej 16 mod Randers og Grenaa. Grenaa med sin havn og forbindelse til Sverige via færge og de øvrige transportveje på jernbanenettet og hovedvejene 15 mod Aarhus og 16 mod Randers, begge med forbindelse til den nord sydgående motorvej. Infrastrukturen i forbindelse med disse to byer gør det forholdsvist nemt at transportere gods, varer og arbejdskraft til og fra byerne. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 123 / 253

238 Erhvervsområder Udviklingen inden for erhvervsstrukturen har betydet, at de arealer i Grenaa midtby, som tidligere har rummet store produktionstunge virksomheder med et betydeligt arealforbrug, nu rummer muligheder for at blive omdannet til bolig eller erhvervsområder. De konkrete områder er behandlet under Grenaa. Arealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav på grund af støj eller miljøforhold er behandlet under afsnittet Virksomheder og miljø. I landsbyer kan der i nogle tilfælde tillades udlægning af mindre erhvervsarealer. Der bør dog normalt ikke være tale om arealer over 1 2 ha. Størrelsen af et eventuelt erhvervsareal i en landsby skal afpasses efter den forventede udvikling. Udlagte erhvervsarealer kan ses under de enkelte byer, ligesom de overordnede retningslinjer kan ses under afsnittet Generelle retningslinjer. 124 / 253

239 Jordbrug Jordbrug omfatter landbrug, gartnerier og skove samt fødevareproduktion og relaterede serviceerhverv. Norddjurs Kommunes samlede areal er på 743 km2, heraf anvendes ca. 60 % til landbrug, og ca. 16 % er udlagt til fredskov. I takt med byudvikling og udbygning af infrastruktur sker der en inddragelse af landbrugsarealer. Skovrejsning og nye naturområder er også med til at reducere landbrugsarealet. Fra 2011 til 2015 er landbrugsarealet faldet med godt 2 %. Landbrugsarealet i Norddjurs Kommune svarer til landsgennemsnittet, mens skovene i Danmark kun udgør %. Hovedparten af landbrugsarealet udgøres af agerjord i omdrift, der dyrkes med étårige afgrøder. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre muligheden for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt jordbrug. Fremme anlæg af småbiotoper i jordbrugsområderne, hvor det kan forenes med landbrugsdriften. Medvirke til at gennemføre det nationale mål om at fordoble det danske skovareal inden for en trægeneration. Videreudvikle på den nuværende styrkeposition inden for fødevareproduktion. Den kommunale planlægning på jordbrugsområdet omfatter udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder, områder til placering af store husdyrbrugs bygninger og områder til ønsket og uønsket skovrejsning. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 125 / 253

240 Skovrejsningsområder Norddjurs Kommune er beriget med store skovområder. I dag er ca ha eller ca. 20 % af kommunens areal dækket af skov. Med kommuneplanen udlægges ca ha til skovrejsning. De udpegede skovrejsningsområder er således de steder, hvor det kan anbefales at rejse ny skov. Ved fuld tilplantning af disse områder vil Norddjurs Kommune være dækket af ca. 40 % skov. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Udpege skovrejsningsområder for at fremme skovtilplantningen og dermed medvirke til statens mål om, at skovlandskaber skal udgøre % af landets areal. Retningslinjer 1. Skovrejsningsområderne er udpeget, hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet. Redegørelse Formålet med retningslinjen er at udpege de områder, hvor kommunalbestyrelsen kan anbefale rejsning af ny skov. Skovrejsningsområderne er vist på nedenstående kort: Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 126 / 253

241 Skovrejsning Skovrejsningsområderne er udpeget efter tre hovedhensyn: Beskyttelse af grundvands- og drikkevandsressourcer. Fremme arealer til bynære friluftsinteresser. Fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet. Skovrejsningsområderne danner grundlag for statslig skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning. Statens mål er at fordoble skovlandskaber i Danmark i løbet af 80 til 100 år, så cirka % af landets areal i løbet af en trægeneration dækkes af skov. Med skovrejsningsplanlægningen lægges der op til en forøgelse af skovarealet i Norddjurs Kommune. Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Hvor der i landskabet er modstridende interesser mellem ønsket skovrejsning pga. grundvandsinteresser og uønsket skovrejsning af hensyn til værdifulde landskaber, er der for hver enkel lokalitet foretaget en konkret interesseafvejning. Skovrejsningsordningen Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes i denne forbindelse etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (SVANA) under Miljøministeriet. Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsordningen, pålægges fredskovspligt. Udnyttelse til andre formål Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv til hinder for, at området i stedet anvendes til jordbrugsformål, byudvikling eller for eksempel til vejanlæg efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af strande, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge, strandsumpe og fortidsminder og museumslovens beskyttelse af sten og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne. 127 / 253

242 Områder, hvor skovrejsning er uønsket Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor det er vurderet, at skovrejsning vil stride mod andre hensyn. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Udpege områder, hvor der ikke må plantes skov, for at beskytte værdifulde landskaber, områder med særlig geologiske interesse, naturområder og kulturhistoriske interesseområder. Retningslinjer 1. Værdifulde landskaber, naturområder, kulturhistoriske interesseområder, arealer reserveret til byudvikling eller infrastrukturformål, herunder fremtidige vejanlæg, udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Redegørelse Formålet med retningslinjen er at udpege de områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan anbefale rejsning af ny skov. Områderne er vist på nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Uønsket skovrejsning 128 / 253

243 Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget efter følgende tre hovedhensyn: Værdifulde landskaber og områder med særligt karakteristisk geologisk indhold. Værdifulde naturområder. Kulturhistoriske interesseområder. Skovrejsning på landbrugsejendomme, der ligger i disse områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er ikke tilladt. Som følge heraf ydes der ikke tilskud til privat skovrejsning i disse områder. Med kommuneplanen udlægges ha, hvor skovrejsning er uønsket. Dermed er ca. 46 % af Norddjurs Kommunes samlede areal udpeget til områder, hvor skovrejsning er uønsket. Hvor der i landskabet er modstridende interesser mellem ønsket skovrejsning på grund af grundvandsinteresser og uønsket skovrejsning af hensyn til værdifulde landskaber, er der for hver lokalitet foretaget en konkret interesseafvejning. Energiskov, pyntegrønt og juletræer Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer anses ikke for at være skovtilplantning og kan foregå inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket. Områder med fredskovspligt Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er der flere steder fredskovspligtige arealer. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst, jf. skovloven. Disse arealer kan således genplantes, selv om de er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som kommunen får kendskab til de konkrete fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det skal bemærkes, at der enkelte steder også er fredskovspligtige arealer, som ikke må tilplantes fx lysåbne naturarealer. Plantning af træer På nær tilplantning i henhold til fredskovspligt skal alle ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, forelægges kommunen, som kan give dispensation til skovplantning, hvor særlige forhold taler for det. En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider imod de værdier, som ønskes beskyttet inden for områderne. 129 / 253

244 Særligt værdifulde landbrugsområder Inden for kommuneplanens særligt værdifulde landbrugsområder prioriteres landbrugsinteresserne højt. Det meste af jorden er i intensiv landbrugsdrift, og det er især her, udvikling i den intensive landbrugsproduktion finder sted. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Sikre, at dyrkningsjorderne forbeholdes jordbrugsformål. Retningslinjer 1. De særligt værdifulde landbrugsområder skal så vidt muligt forblive i landbrugsdrift. 2. De særligt værdifulde landbrugsområder kan kun inddrages til ikke jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget, eller hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. 3. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. 4. Mængden af småbiotoper af værdi for det vilde dyre og planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften. 5. Prioriteringen af jordbrugsinteresserne udelukker ikke varetagelsen af miljømæssige hensyn såsom beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur. Redegørelse Udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er en prioritering i forhold til andre planlægningsinteresser. Der er udpeget store arealer som særligt værdifulde landbrugsarealer, da landbrugets interesser og fremtidige udviklingsmuligheder vægtes højt i Norddjurs Kommune. Udpegningen er ikke sket i forhold til arealernes sårbarhed. Der kan derfor være miljømæssige hensyn, som stiller særlige krav til driften af arealerne. De udpegede jordbrugsområder er vist på nedenstående kort. Udpegningen er foretaget på baggrund af den udarbejdede jordbrugsanalyse. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 130 / 253

245 Særlig værdifuld landbrugsområde Forbruget af areal til formål, som udelukker jordbrugsdrift, skal begrænses og være velbegrundet. Der skal i givet fald tages hensyn til jordbrugsdriften ved en nærmere disponering inden for disse arealer. En del af de udpegede jordbrugsområder ligger i indsatsområder, hvor der skal ske en særlig indsats for at beskytte fremtidens drikkevand. Udpegningen af drikkevandsområderne vil også påvirke landbrugsdriften. Inden for disse områder er der udarbejdet eller skal der udarbejdes indsatsplaner, som fx kan indeholde forbud mod visse virksomheder og anlæg, forslag til udlægning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, eller aftale om mindre brug af gødning og pesticider mv. Rådighedsindskrænkninger i forhold til landbrugsdriften kan ske via frivillige aftaler eller påbud og mod kompensation. Tilsvarende kan landbrugsdriften blive påvirket af krav til reduceret udvaskning for de arealer, som afvander til følsomme Natura 2000 områder. Det er de statslige vandplaner, som beskriver indsatsen for at reducere udvaskningen. 131 / 253

246 Placering af store husdyrbrugs bygninger Generelt skal landbrugsbyggeri placeres og udformes, så omgivelserne påvirkes mindst muligt. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Sikre rammer for udvikling af fremtidens store husdyrbrug, hvor det kan ske under hensyntagen til landskabelige interesser. Retningslinjer 1. Det skal tilstræbes at anvende de udpegede områder for placering af store husdyrbrugs bygninger, når der skal etableres store nye husdyrbrug uden tilknytning til eksisterende byggeri. 2. Husdyrbrug placeret i de særlige områder skal følge de samme regler for miljøgodkendelse som øvrige husdyrbrug. 3. Store husdyrbrugs bygninger kan placeres uden for det udpegede område efter gældende regler, hvis de kan indpasses i landskaber i forhold til de landskabelige hensyn. 4. I det udpegede område må der ikke planlægges for anden anvendelse, som kan forhindre placering af bygninger til store husdyrbrug. Redegørelse Udpegning af områder til placering af store husdyrbrugs bygninger er et nyt tema i kommuneplanen. Udpegningen er rettet mod store barmarksprojekter. Det vil sige husdyrbrug over 500 dyreenheder, som placeres i det åbne land uden tilknytning til eksisterende byggeri. Den type landbrugsbedrifter stiller særlige krav til placering. De helt store landbrug har brug for let adgang til større veje/overordnet infrastruktur for at dække deres behov for transport af foder, produktion mv., og der skal sikres muligheder for, at store mængder husdyrgødning kan håndteres hensigtsmæssigt. Hensynet til omgivelserne stiller også krav til placering. Placeringen skal således tage hensyn til de landskabelige værdier, miljøet og naboer mv. Ved udpegningen er der taget stilling til, at det er muligt at placere driftsbygninger fra et eller flere større husdyrbrug i området. Ved etablering af et konkret anlæg skal den endelige placering og udformning ske under hensyntagen til de lokale forhold. Ved udpegning af området er der ikke taget stilling til de forhold, der jf. lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug skal vurderes i forbindelse med godkendelse af husdyrbruget. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 132 / 253

247 placering af store husdyrbrugs bygninger Udpegningen ændrer ikke på krav i forhold til lugt, ammoniak, udvaskning mv. Disse forhold vil fortsat blive behandlet i forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse. Placering af nye store husdyrbrug over 500 dyreenheder uden tilknytning til eksisterende driftsbygninger har ikke været almindeligt i Norddjurs Kommune. Fra 2007 til 2016 er der således ikke etableret nye brug af den type, men på sigt kan det forventes, at udviklingen mod færre og større brug fortsætter. I 2010 er antallet af heltidsbrug opgjort til ca Videncenter for Landbrug forventer, at det tal er reduceret til heltidsbrug i 2020 med en ligelig fordeling mellem kvæg, svine og planteavlsbrug. Samtidig har lovændringer fjernet grænsen for, hvor store husdyrbrug må være, og det er blevet muligt med nye ejerformer såsom aktieselskaber mv. inden for landbruget. På sigt kan der derfor blive behov for områder, hvor de store husdyrbrug kan etableres og udnytte fordele i forhold til biogasanlæg, infrastruktur mv. 133 / 253

248 Detailhandel Adgang til butikker er en vigtig del af et liv med muligheder, hvilket er en af de grundsten, kommunalbestyrelsens vision bygger på. Muligheden for let adgang til indkøb af dagligvarer er væsentlig for at opretholde de mindre lokalsamfund. I de større byer er detailhandlen ligeledes et vigtigt element i kraft af det kundeflow og handelsliv, som et mere varieret butiksudbud er med til at skabe. Et velfungerende detailhandelsområde virker som et mødested for borgerne, og detailhandlen er derfor væsentlig for byens kvalitet som leve og bosted. Udviklingen i detailhandlen har betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde borgere og betydning for udviklingen i andre erhverv som for eksempel turisme, hvor spændende bymiljøer med en kombination af detailhandel, kultur og oplevelser kan udgøre en samlet attraktionsfaktor. I Norddjurs Kommune findes den største koncentration og bredeste udvalg af detailhandlen i Grenaa. Her finder man både det hyggelige handelsliv med mange små udvalgsvarebutikker i gågaderne og de store butikker med pladskrævende varer. Auning har ligeledes en forholdsmæssigt stor koncentration af detailhandel. Som den største by i den vestlige del af kommunen betjener den et stort opland. Som motorer i henholdsvis det østlige og det vestlige bybånd er det vigtigt, at handelslivet i de to byer fortsat er levende og varieret. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Fremme et levende og varieret handelsmiljø i bymidterne i kommunens to største byer, Grenaa og Auning. Fremme et varieret butiksudbud i de byer i kommunen, hvor der er befolkningsmæssigt underlag for detailhandel. Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter. Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Retningslinjer 1. Grenaa bymidte: Det maksimale bruttoetageareal inden for det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er m2 bruttoetageareal. Butikker på Dampvæverigrunden skal normalt være større end 400 m2. 2. Grenaa Havneby: Grenaa Havneby udlægges til lokalcenter. Det samlede maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er m2. Den maksimale størrelse for dagligvare og udvalgsvarebutikker er m2. 3. Auning bymidte: Det samlede maksimale bruttoetageareal inden for det afgrænsede område til butiksformål i bymidten er m2. Den maksimale størrelse for dagligvarebutikker er m2 bruttoetageareal. Den maksimale størrelse for udvalgsvarebutikker er m2. 4. Allingåbro, Glesborg, Trustrup, Vivild, Ørsted og Ørum: I disse byer kan der planlægges arealer til butikker i de udlagte områder i bymidterne. Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker i hver af disse byer er m2 for dagligvarebutikker og m2 for 134 / 253

249 udvalgsvarebutikker. 5. Uden for disse områder kan der i begrænset omfang planlægges for arealer til butikker, som alene skal betjene øvrige byer i byzone, en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lignende. Planlægningen er betinget af, at butikkerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som de skal betjene. Arealet må ikke rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m2 for dagligvarebutikker og 200 m2 for udvalgsvarebutikker. Enkelstående butikker til lokalområdets daglige forsyning bør som udgangspunkt placeres i en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål for at sikre, at der ikke opstår utilsigtede udvidelser af eksisterende områder til center og butiksformål. I begrænset omfang kan der planlægges for arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Planlægningen er betinget af, at der ikke gives mulighed for større butikker, end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed (produktions, jordbrugs eller gartnerivirksomhed) producerer. 6. Arealer til særligt pladskrævende varegrupper, som ikke kan placeres i bymidterne, skal som udgangspunkt udlægges i afgrænsede områder ved Grenaa ved Rugvænget, Trekanten, Hesselvang og Erhvervsparken. Butikkerne inden for områderne til særligt pladskrævende varegrupper må ikke være så store, at de enkeltvis eller samlet vil kunne betjene et opland, som er større end det, butikscentret i Grenaa Bymidte betjener. Bruttoarealet for den enkelte butik må ikke overstige m2. Det samlede maksimale bruttoetageareal for butikker til pladskrævende varegrupper inden for samtlige områder, der forhandler pladskrævende varer udlagt til formålet, er m2. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Detailhandelsanalyse Norddjurs Kommune 2009.pdf (10.1 MB) Bymidter Lokalcentre Områder til butikker med særlig pladskrævende varegrupper Redegørelse Kommunalbestyrelsens mål og retningslinjer for detailhandlen tager udgangspunkt i planlovens mål og bestemmelser for detailhandel. Det er blandt 135 / 253

250 andet hensigten at styrke de eksisterende bymidter som levende og varierede handelscentre, at fremme byomdannelse frem for inddragelse af nye arealer, at nedbringe afhængigheden af bil til indkøb og at sikre en robust infrastruktur og en fortætning af byerne. Detailhandlen i Norddjurs Kommune er præget af bystrukturen, hvor hovedparten af butikkerne ligger koncentreret i Grenaa og Auning. De resterende byer i kommunen rummer kun få butikker. I 2009 blev der udarbejdet en analyse af detailhandlen i kommunen analyse af detailhandelen i kommunen. Analysen har siden dannet grundlaget for planlægningen på området. Da forudsætningerne for udviklingen i detailhandlen er under stadig forandring, blandt andet på grund af den voksende nethandel, lægges der op til, at der til næste kommuneplanrevision udarbejdes en ny detailhandelsanalyse, der skal belyse behovet for eventuelle ændringer i detailhandelsstrukturen. Butiksområdet i Grenaa by I Grenaa by er den største koncentration af butikker samlet i bymidten, her er cirka en tredjedel af den samlede butiksbestand i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil skabe de bedste muligheder for, at bycentrets detailhandel kan klare sig godt i konkurrencen med detailhandlen i de store centre som Aarhus og Randers. Der er derfor planlagt for, at handelscentret i Grenaa bymidte fortsat kan fastholde sin position som det største handelscenter på Djursland med et stort og varieret vareudbud. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Grenaa bymidte er m2. I 2008 var bruttoetagearealet til butiksformål i bymidten i alt m2. Det vurderes ikke at have ændret sig væsentligt siden. Der er i planen dermed skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Den afgrænsede bymidte rummer den centrale del af Grenaa, ejendommene langs Østerbrogade, Slagterigrunden, Dampvæverigrunden og en del af Åbyen. Der er hermed planlagt både et koncentreret butiksområde, hvor der er grundlag for et spændende samspil mellem butikkerne og et attraktivt og levende bymiljø i den gamle købstad, et butiksområde mod øst med større butikker, som der ikke er plads til i det gamle bycenter, og hvor der er parkering tæt ved butikkerne, og et butiksområde ved Åbyen med mulighed for at etablere mindre butikker, som drager nytte af det særlige miljø ved åen. I kraft af at handelscentret er udlagt i den centrale del af Grenaa, er transportafstanden i forbindelse med indkøb kortest muligt for flest mulige. Der er som helhed gode trafik- og parkeringsforhold i hele bymidten, der betjenes af bybusser, regionale busser og letbane. Der er i den østlige del af bymidten mulighed for at etablere dagligvarebutikker med op til m2 bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for nye dagligvarebutikker ifølge planloven. Herved er der skabt mulighed for opførelse af endnu et varehus. Udvalgsvarebutikker kan etableres med en størrelse på op til m2 bruttoetageareal, og herved er der givet mulighed for, at eksisterende udvalgsvarebutikker, der allerede i dag har et bruttoetageareal større end eller omkring m2, kan vokse yderligere. For at undgå at det gamle handelscenter omkring Torvet og gågaderne, hvor der overvejende er små butikker, ikke bliver udkonkurreret af de nyere butiksområder i den østlige del af bymidten, er der indsat en retningslinje om, at der normalt ikke må placeres butikker på Dampvæverigrunden, som er mindre end 400 m2. Lokalcentret i Grenaa Havneby Ud over butiksområdet i bymidten i Grenaa er der udlagt et butiksområde ved Grenaa Havneby for at give beboerne i denne bydel og turisterne ved strandområderne gode indkøbsmuligheder med et varieret butiksudbud. Det naturlige befolkningsunderlag i det østlige Grenaa er stort nok til at begrunde en sådan udlægning. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentret er m2. I 2008 var bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa Havneby m2. Det vurderes ikke at have ændret sig væsentligt siden. Der er i planen dermed skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Området rummer flere dagligvarebutikker og en række mindre udvalgsvarebutikker. Maksimumsgrænsen for de enkelte detailhandelsbutikker inklusive lager er inden for havnens butiksområde m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker og m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker. Grenaa i øvrigt Butiksbestanden i Grenaa by består inden for dagligvarehandlen hovedsageligt af mindre dagligvarebutikker og et par mellemstore discountbutikker til lokalområdets forsyning. 136 / 253

251 Der indgår heri butiksområderne syd for bymidten ved Trekanten og Rugvænget, hvor butiksbestanden fortrinsvist består af større udvalgsvarebutikker, som for størstedelens vedkommende forhandler boligudstyr. Bruttoetagearealet til butiksformål i Grenaa by i øvrigt var i 2008 i alt m2. Retningslinjerne i kommuneplanen muliggør, at der uden for de afgrænsede butiksområder i bymidten og Grenaa Havneby kan placeres mindre butikker, som alene skal betjene en begrænset del af en bydel. Ved Trekanten, Rugvænget og Hessel kan der etableres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler. Områder til særligt pladskrævende varegrupper i Grenaa På grund af det meget koncentrerede bycenter, som med undtagelse af Slagterigrunden og Dampvæverigrunden er fuldt udbygget, har det været nødvendigt at udlægge areal til detailhandelsbutikker med særligt arealkrævende varegrupper (eksempelvis biler og campingvogne) uden for bymidten. Arealer til sådanne butikker er udlagt i den sydlige del af Grenaa ved Rugvænget, Trekanten, Hesselvang og ved Grenaa Havn. Disse arealer har en god placering i bystrukturen og en god vejbetjening. Desuden kan de nås med kollektiv trafik. Det er fastsat, at bruttoetagearealet ikke må overstige m2 for den enkelte butik i disse områder. Butiksområdet i Auning Auning har cirka en tiendedel af den samlede butiksbestand i kommunen. Der er udlagt et koncentreret og afgrænset område til butiksformål i midten af Auning (centerområde). De fleste forretninger i dette område er samlet omkring Centervej og omkring Torvegade og Mølletorvet, men også langs Vestergade og Østergade er der en del forretninger. Med ét supermarked og to discountbutikker er der en bred dækning inden for daglighandlen. Derudover har Auning en relativy stor bestand af udvalgsvarebutikker i forhold til byens størrelse. Dette kommer af, at butikscentret har et stort handelsmæssigt opland. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i Auning bymidte er m2. I 2008 var bruttoetagearealet til butiksformål i bymidten i alt m2. Det vurderes ikke at have ændret sig væsentligt siden. Der er i planen dermed skabt mulighed for en udbygning af butiksområdet med ca m2 inklusive udlagte, men ikke udnyttede bruttoetagearealer i lokalplaner. Herved er det sikret, at Auning kan udvikle sig som den vigtigste handelsby i den vestlige del af kommunen. Det er sikret i planen, at der kan etableres dagligvarebutikker med op til m2 bruttoetageareal, som er den maksimale størrelse for dagligvarebutikker ifølge planlovens bestemmelser vedrørende detailhandel. Udvalgsvarebutikker må ikke have et bruttoetageareal, som overstiger m2. Butikker i de resterende byer I byerne Allingåbro, Ørsted, Vivild, Trustrup, Ørum og Glesborg samt i sommerhusområderne ved Fjellerup og Bønnerup Strand er der et mindre antal butikker. Der findes desuden enkelte butikker i andre byer. Den generelle strukturudvikling i dagligvarehandlen har betydet, at mange mindre dagligvarebutikker i de små byer er lukket, eller at mange små butikker er blevet erstattet af én større dagligvarebutik. Kommuneplanen kan ikke modvirke denne tendens, men der er i kommuneplanen taget højde for, at der fortsat kan være butikker i de små byer, i den udstrækning det er aktuelt. Hvis der sker væsentlige ændringer i en bys forudsætninger for at udvikle sig, kan rammerne for byens detailhandel tages op til revision. 137 / 253

252 Havneområder Havnene i Norddjurs Kommune er en vigtig del af erhvervslivet, og hver havn har hver sin funktion. Der skal arealmæssigt være mulighed for lokalisering af havnerelaterede virksomheder og aktiviteter i havneområderne og mulighed for at indpasse turismen i havnemiljøerne, hvor det er muligt. De nødvendige serviceaktiviteter og virksomheder i de bagvedliggende industri og erhvervsområder kan støtte op om havnene i både Grenaa, Bønnerup og på Anholt. Der skal løbende foregå en tilpasning af infrastrukturen til havnenes behov. Havne i Udbyhøj og Voer er alene færgehavne/lystbådehavn. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Fremme et levende og udviklingsorienteret erhvervsmiljø i havneområderne i kommunens havne: Grenaa, Bønnerup og Anholt. Sikre, at der er udlagt erhvervsarealer i og omkring havneområderne, der kan imødekomme en fremtidig erhvervsudvikling. Sikre, at turisme og havnemiljø kan indpasses i havnenes aktiviteter. Fremme infrastruktur i forhold til havnenes fremtidige behov. Retningslinjer 1. Grenaa Havn: Udviklingen af Grenaa Havn skal reguleres i forhold til den udarbejdede masterplan for Grenaa havn. 2. Bønnerup Havn: Udviklingen i Bønnerup skal fokusere på fiskeri, turisme og skibsværft. 3. Anholt Havn: Udviklingen i Anholt Havn skal fokusere på færgedrift, fiskeri og turisme. Redegørelse Kommunalbestyrelsens mål og retningslinjer for havneområderne tager udgangspunkt i de foreliggende planer for områderne for at fremme en levende udvikling af erhvervsmiljøet i havneområderne og mulig turisme i forhold til havnes fysiske beliggenhed. Grenaa Havn I den eksisterende planlægning arbejdes der med en udvidelse af havnen i Grenaa, hvilket betyder en løbende vurdering af arealdispositionen for havnen og de bagvedliggende erhvervs og industriområder. Arealanvendelsen iværksættes etapevis, som behovene opstår. Ligeledes 138 / 253

253 kategoriseres aktiviteterne miljømæssigt som omtalt i afsnittet Virksomheder og miljø. Den eksisterende infrastruktur og en igangværende etablering af en nordlig omfartsvej vurderes fortsat løbende i forhold til den fremtidige udvikling af de havnerelaterede aktiviteter. Grenaa Havn har stor betydning for Grenaa og den østlige del af Djursland. Erhvervshavnen er vigtig, og der er meget stor lokal forankring. Langt størstedelen af havnens aktiviteter og godsmængder kan relateres til virksomheder, som ligger på selve havnen eller i lokalområdet. Havnen huser godt 40 virksomheder. Grenaa Havns største kunder dækker en bred vifte af havnerelaterede forretningsområder, og flere har faciliteter på havnen: færgefart, genvinding af metalskrot, genvinding af biologiske restprodukter, grovvarer, skibsophugning, distribution af vejsalt, distribution af flydende kemikalier, skibsværft og entreprenørvirksomhed inden for uddybning. Miljømæssigt inddeler Norddjurs Kommune Grenaa Havn i 3 områder efter aktiviteter og vanddybde. Den miljømæssige vurdering skal sikre, at erhvervene kan udvikles uden at være til gene for det omkringliggende lokalsamfund: Nordhavn Nordhavnen giver med 11 meters vanddybde og sin placering ift. de omkringliggende områder mulighed for mere miljøtunge og pladskrævende virksomheder, bassin V og den nordlige del af bassin IV: Genvinding af metalskrot, tankanlæg, grovvarer mv. Mulighed for store reparationsarbejder på offshoreanlæg Andre arealkrævende aktiviteter og projekter. Mellemhavn Mellemhavnen med 6 7 meters vanddybde anvendes til de miljømæssigt middeltunge aktiviteter, bassin III og sydlige del af bassin IV: Skibsbygning og reparation Skibsophugning Grovvarer. Sydhavn Sydhavnen anvendes til generelle havneaktiviteter, bassin I, II og færgehavn: Trafikhavn Fiskerihavn Industri Turisme. Grenaa Marina Grenaa Marina ligger uden for selve Grenaa Havn og giver mulighed for at tiltrække besøgende til Grenaa by og opland: Turisme. Bønnerup Havn Erhvervsaktiviteterne i Bønnerup omhandler fiskeri, skibsværft, turisme og energiproduktion. Lystbådehavnen er en vigtig aktivitet i forbindelse med turisme. Arealdisponeringen bag havneområdet åbner for, at virksomheder, der kan servicere havnen, kan placeres her, mens selve havneområdet alene giver mulighed for mindre udvidelser. Anholt Havn Havnen og de tilknyttede arealer giver mulighed for turisme og færgedrift. Lystbåde i havnen er en meget vigtig aktivitet i forbindelse med turisme. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Masterplan for Grenaa havn 2030.pdf (78.5 MB) 139 / 253

254 140 / 253

255 Virksomheder og miljø Et rent miljø er et gode for den lokale befolkning og en vigtig forudsætning for områdets erhvervsmæssige udvikling, herunder også udvikling inden for turisme. Kommunalbestyrelsen ønsker, at Norddjurs Kommune skal være kendt som en "grøn kommune" og som en kommune, der tager initiativer på miljøområdet. Der skal værnes om naturværdierne, der skal være grønne områder i sammenhæng med bycentre, boligområder og erhvervsområder, ligesom disse skal fremstå ryddelige og med et grønt islæt. Norddjurs Kommune ønsker at indgå i en løbende dialog omkring miljøspørgsmål med befolkningen og erhvervslivet, så der skabes grundlag for en åben og bæredygtig udvikling i kommunen. Norddjurs Kommunes klimastrategi er et eksempel på en lokalindsats, der bidrager med en reduktion af miljøbelastningen i forhold til den globale miljøeffekt. Miljø er en væsentlig konkurrencefaktor, når det drejer sig om at skabe en lokal udvikling. Både Norddjurs Kommune og virksomhederne i kommunen har været aktive i forhold til bedring af miljøet. Blandt andet er der arbejdet med renere teknologi, miljøledelse i produktionen og miljøcertifikater. Det er vigtigt, at virksomhederne fra etableringstidspunktet har mulighed for at være lokaliseret i de rette erhvervsområder og fremstå præsentabelt. Miljøforum Norddjurs Erhverv Miljøforum Norddjurs Erhverv er et samarbejde mellem interesserede virksomheder og Norddjurs Kommune med henblik på at formidle erfaringsudveksling og viden om reduktion af virksomhedernes miljøbelastning og forøgelse af produktiviteten. Denne formidling sker primært ved erfaringsudveksling i udviklingsgrupper (interessegrupper) og ved afholdelse af diverse arrangementer. GMC Miljøcertifikat I samarbejde med en række virksomheder har Norddjurs Kommune udviklet et miljøledelsessystem til et grønt miljøcertifikat (GMC Miljøcertifikat), som uddeles årligt. Med et GMC Miljøcertifikat kan virksomhederne fremvise dokumentation for en ekstra miljøindsats dels over for kunder, dels som underentreprenør. Lokalisering For at undgå miljøkonflikter er det vigtigt, at virksomhederne lokaliseres i rigtige erhvervsområder afhængigt af deres miljømæssige behov. Virksomhederne opdeles i miljøklasser, der hver især refererer til udlagte erhvervsområder. Anlæg og byggeri 141 / 253

256 Norddjurs Kommune vil fortsat arbejde for, at der ved anlægs og byggeopgaver lægges vægt på miljø og ressourcemæssige forhold, så virksomheder allerede fra etableringstidspunktet får de rette forhold indarbejdet i byggeprocessen. Grønne erhvervsområder Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at få erhvervsområder til at fremtræde med en grøn karakter for at gøre det attraktivt og tiltalende for eksisterende og kommende virksomheder. Den grønne karakter skal opnås ved grønne bælter, grønne skel og tilskyndelse til beplantning. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 142 / 253

257 Miljøklasser En del virksomheder er placeret tæt på boligområder med deraf følgende miljømæssige gener og risici. Virksomhederne skal etableres mest hensigtsmæssigt, også set fra virksomhedsside. Derfor er arealerne til erhvervsformål differentieret og opdelt i kategorier, dels ud fra de forskellige virksomhedstypers miljøbelastning, dels ud fra byplanmæssige hensyn. Redegørelse Formålet med opdelingen i kategorier er blandt andet at opnå følgende: Mindske genevirkningerne for boligområderne. Rationel udnyttelse af de arealer, som er bedst egnede til forurenende industri. Forkortelse og forenkling af godkendelsesproceduren for forurenende virksomhed. Bedre grundlag for at integrere boliger og erhverv, som ikke er miljøbelastende. Nedbringe byggemodningsudgifter, ved at placere virksomheder i velplanlagte områder. Erhvervsarealerne er opdelt i fem forskellige virksomhedskategorier: industri med særlig beliggenhedskrav, afstandskrævende industri, industri uden større afstandskrav, produktion og håndværk og endelig havneformål. Kategori 1: Industri med særlig beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav forudsætter særlig placering. Denne type virksomheder kan etablere sig inden for de udpegede arealer. Link til kort Kategori 2: Afstandskrævende industri Ved afstandskrævende virksomheder forstås primært de virksomheder, der efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er mærket med et afstandskrav. Afstandskravet skal kunne opfyldes inden for de udpegede arealer. Link til kort Kategori 3: Industri og erhvervsudøvelse uden større afstandskrav Ved industri uden større afstandskrav forstås primært de øvrige godkendelsespligtige virksomheder og tilsvarende ikke godkendelsespligtige virksomheder. De mindst forurenende virksomheder kan etableres uden forudgående miljøgodkendelse, såfremt de anlægges i overensstemmelse med godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Virksomheder i øvrigt kan placeres på de udlagte arealer, når der ikke er genevirkning for omgivelserne. Link til kort Kategori 4: Produktion og håndværk Ved produktion og håndværk forstås først og fremmest virksomheder, der ikke kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og som ikke er til gene for omgivelserne. På arealer udlagt til produktion og håndværk kan desuden placeres de ovenfor under kategori 3 omtalte ikkegodkendelsespligtige virksomheder, såfremt disse virksomheder mht. støj, røg eller lignende ikke er til gene for omgivelserne. Desuden kan der placeres arealkrævende, ikke forurenende virksomheder. Herved forstås for eksempel virksomheder med behov for større oplagring, men uden produktion, som kan være til gene for omgivelserne. Link til kort Kategori 5: Havneformål 143 / 253

258 Denne kategori omfatter primært transport, fiskeri, servicevirksomheder og produktionsvirksomheder, som har behov for at ligge på havnearealer. Link til kort Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 144 / 253

259 Industri I Grenaa er der udlagt et industriområde med en række kvaliteter for industri i kraft af den foretagne planlægning, beliggenheden nær havnen, hovedvejene, det store renseanlæg og muligheden for at afsætte spildvarme. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre, at der ikke opstår miljømæssige konflikter mellem virksomheder og omgivelserne, og at reducere belastningen af naturen til et minimum. Retningslinjer 1. Industri med særlig beliggenhedskrav: En del af industriområdet ved Grenaa udlægges til industriareal forbeholdt virksomheder, som stiller særlige krav til spildevandsafledning, som af støjhensyn skal placeres i en vis afstand fra boligområder, som er afhængige af muligheden for relativt sikker transport af farlige stoffer, eller som har særlig fordel af områdets tilgængelighed i forhold til overordnede veje, jernbane og havn. Der er foretaget arealdisponering af området og de tilgrænsende erhvervsområder, så der ikke i disse placeres virksomheder, der kan begrænse mulighederne for at placere virksomheder med særlige beliggenhedskrav i industriområdet. Der kan i området i øvrigt etableres virksomheder, som miljømæssigt forsvarligt vil kunne være i området under hensyntagen til de førnævnte virksomheder. Der udlægges et konsekvensområde i en bredde af 500 m omkring arealerne. Inden for konsekvensområdet må der ikke udlægges areal til forureningsfølsom anvendelse. 2. Afstandskrævende industri: I Grenaa udlægges areal til industri med et afstandsbælte på 500 m. Inden for afstandsbæltet må der ikkeudlægges areal til forureningsfølsom anvendelse. På industriarealet er der forbud mod boliger. Der skal sikres god adgang fra industriområdet til havnen. 3. Industri uden større afstandskrav: Der udlægges arealer til industri, som ikke har generende aktiviteter i forhold til omgivelserne. Det drejer sig primært om de øvrige godkendelsespligtige virksomheder og tilsvarende ikke godkendelsespligtige virksomheder. Redegørelse Arealerne til industri er udlagt på et sted, hvor der er en begrænset miljømæssig belastning af omgivelserne. Denne disposition er vigtig, fordi det ved miljøkonflikter er virksomhederne, som må respektere eventuelle nærliggende forureningsfølsomme områders behov for en mindre miljøbelastning uanset virksomhedernes etableringstidspunkt. Industriarealet er udlagt på et sted, hvor der er god adgang til hovedvejene, havn og jernbane. Arealet er placeret i god afstand fra forureningsfølsomme områder, og mellem industriarealet og de nærliggende forureningsfølsomme områder er der som hovedregel udlagt områder til mindre miljøbelastende erhverv og grønne bælter, som sikrer en gradvis aftrapning af miljøbelastningen i forhold til boligområderne. På denne måde og med et afstandsbælte på 500 meter er det sikret, at der ikke kan opstå fremtidige miljøkonflikter. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 145 / 253

260 industri 500 m afstandsbælte Virksomheder med særlige beliggenhedskrav For at foregribe miljøkonflikter og for at sikre et alsidigt udbud af erhvervsarealer udpeges der inden for industriområdet ved Bredstrup arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det vil typisk være virksomheder, som kræver VVM godkendelse. Miljøkonflikter foregribes ved at tage stilling til, hvor virksomheder med bestemte miljømæssige beliggenhedskrav kan lokaliseres, og planlægge anvendelsen af omgivelserne derefter. Udpegningen af et område medfører således bindinger på anvendelsen af de omkringliggende arealer. I rapporten "Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne", Miljøstyrelsen og Skov og Naturstyrelsen, 2004, findes en beskrivelse af forskellige virksomheders miljøforhold, herunder eventuelle særlige beliggenhedskrav. Bestemmelsen betyder ikke, at virksomheder, der placeres på de udpegede arealer, kan påregne lempeligere forureningsmæssige godkendelsesvilkår end Miljøstyrelsens vejledende bestemmelser. Arealet nord for Grenaa har på grund af sin beliggenhed en række ret enestående kvaliteter for virksomheder med særlige transportmæssige og miljømæssige beliggenhedskrav. Da området er af begrænset størrelse, er det forudsat, at der sikres en funktionel sammenhæng mellem industriområdet og havnen. Der er udarbejdet en arealdispositionsplan, der tager sigte på at sikre plads til de virksomheder med særlige beliggenhedskrav, som området er specielt egnet til, og at beskytte nærliggende boligområder. Konsekvensområdet tager navnlig sigte på støj, luftforurening og ulykkesrisici. Afstandskriterierne for de to sidst nævnte forhold er stærkt afhængige af virksomhedernes art, hvilket bør tages i betragtning ved planlægningen. 146 / 253

261 Industri 500 m konsekvensområde Virksomhedsområder uden boliger Arealer, der er udlagt til erhvervsformål, skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse. Det drejer sig først og fremmest om boliger i erhvervsområder. Ved fremtidig virksomhedsbyggeri vil det derfor ikke være muligt at indrette bolig i forbindelse med virksomheden i industriområder, ligesom eksisterende boliger skal udfases løbende. Grundvand Ved udlægning af arealer til industriformål er det vigtigt at tage hensyn til grundvandsressourcerne. Det er især vigtigt at beskytte grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser (jf. retningslinjerne for grundvand), idet grundvandsressourcen her er af afgørende betydning for den fremtidige drikkevandsforsyning. Endvidere er det vigtigt at beskytte indvindingsoplande hørende til eksisterende almene vandværker af hensyn til områder, der er væsentlige for den lokale drikkevandsforsyning. 147 / 253

262 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko Det skal sikres, at grundvandsforekomster, der er væsentlige for den fremtidige drikkevandsforsyning, beskyttes mod unødvendig forureningsrisiko. Retningslinjer 1. Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. 2. Områder med særlige drikkevandsinteresser og udpegede indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse skal friholdes for udlægning af nye arealer til erhvervsformål, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Dette gælder også for ændret arealanvendelse af kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. 3. En fravigelse af ovenstående kan kun finde sted, hvis det er godtgjort, at der er en særlig planmæssig begrundelse for lokaliseringen, og at en lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig. Fravigelsen forudsætter, at det i en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger er belyst, at en anden placering ikke er mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Redegørelse Retningslinjerne har til formål at beskytte grundvandsforekomster, der er væsentlige for den fremtidige drikkevandsforsyning, mod unødvendig forureningsrisiko. Den bedste beskyttelse opnås ved at friholde de områder, hvor grundvandet dannes, for virksomheder og anlæg, der medfører risiko for grundvandsforurening. De områder, hvor grundvandet dannes, er dog så store, at en sådan beskyttelse kun til en vis grad er mulig. I stedet må der træffes foranstaltninger, der mindsker forureningsrisikoen. De områder, det er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser. Endvidere er det vigtigt at beskytte indvindingsoplande hørende til eksisterende almene vandværker af hensyn til grundvandsforekomster, der er væsentlige for den lokale drikkevandsforsyning.. Inden for indvindingsoplandet er der stor risiko for, at vandboringen vil kunne blive forurenet af potentielt grundvandstruende aktiviteter. Inden for det boringsnære beskyttelsesområde (BNBO), vurderes vandbevægelsen på og/eller gennem jorden at være så kraftig hen mod vandboringen, at der er stor risiko for, at vandboringen vil kunne blive forurenet af potentielt grundvandstruende aktiviteter inden for kildepladszonen. Konkret vurdering Med retningslinjerne er det hensigten at sikre, at der foretages en konkret vurdering af risikoen for, at den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg kan føre til forurening af grundvandet, inden der eventuelt gives tilladelse til etablering i et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et indvindingsopland. Den myndighed, der behandler sagen efter miljøbeskyttelsesloven eller byggeloven (for de virksomheder og anlæg, der ikke skal miljøgodkendes), må foretage en vurdering af risikoen for forurening af grundvandet såvel i forbindelse med etablering og drift som ved uheld. Kun hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at risikoen for grundvandsforurening kan udelukkes ved den ansøgte virksomhedstype, vil virksomheden eller anlægget umiddelbart kunne godkendes med den ønskede placering. Hvis risikoen for grundvandsforurening ved den ansøgte virksomhedstype ikke kan udelukkes, vil virksomheden eller anlægget kun kunne godkendes med den ønskede placering på særlige vilkår, såfremt det konkret vurderes, at sådanne vilkår udelukker risikoen for grundvandsforurening. De særlige vilkår, godkendelsesmyndigheden stiller, skal sikre, at forurening af grundvandet hindres ved både etablering, drift og uheld. Vilkårene skal herunder sikre, at der foretages den nødvendige overvågning, så forureninger, der alligevel sker som følge af uheld, kan afværges i tide. Der vil være virksomheder og anlæg af en sådan art, at de kun bør placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande, fordi det vil være teknisk vanskeligt og omkostningskrævende at indrette og drive disse virksomheder og anlæg på en måde, så risikoen for grundvandsforurening kan udelukkes. Virksomheder med nedsivningsrisiko Ved virksomheder med nedsivningsrisiko forstås primært virksomheder og anlæg, hvor der oplagres, håndteres eller anvendes væsentlige mængder af forurenende stoffer såsom klorerede opløsningsmidler, opløsningsmidler i øvrigt, specielt BTEX, olieprodukter, pesticider, gødningsstoffer, vejsalt og detergenter. Visse af stofferne, især klorerede opløsningsmidler og pesticider, er meget mobile i jord og vand og kan selv i relativt små mængder udgøre en væsentlig forureningsrisiko, mens der for andre stoffer skal større mængder til. Det skal understreges, at det ikke er muligt at generalisere og på forhånd afgøre nedsivningsrisikoen for de enkelte virksomheds /anlægstyper. Det betyder, at virksomheder og anlæg, der er omfattet af listen, efter en konkret vurdering af anlæggets udformning kan vise sig reelt ikke at udgøre nogen nedsivningsrisiko. Ligeledes kan der være virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt på listen, men som reelt udgør en risiko. 148 / 253

263 Lokalplan Ved udlægning af arealer til erhvervsformål eller tekniske anlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandværker skal det gennem lokalplanen sikres, at der ikke placeres virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko, medmindre det forinden dokumenteres, at der tages de nødvendige forholdsregler for at beskytte grundvandet mod forurening. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 149 / 253

264 Afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Forebygge miljøkonflikter, som kan opstå i forbindelse med forurenende virksomheder. Retningslinjer 1. Ved udlægning af arealer til byformål, placering af virksomheder eller enkeltanlæg og ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og til risikovirksomheder, at der ikke opstår støj, lugt og andre forureningsgener, og sådan at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold. Redegørelse Bestemmelsen har til formål at forebygge miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse som eksempelvis boliger og institutioner og at forebygge, at der opstår unødig risiko for skade på personer, ejendom eller miljøet i forbindelse med eventuelle uheld på risikovirksomheder. Ved risikovirksomheder forstås virksomheder omfattet af Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Bestemmelsen gælder for såvel planlægning og etablering af nye forurenende og risikobetonede virksomheder i nærheden af eksisterende eller planlagt følsom arealanvendelse som planlægning og etablering af følsom arealanvendelse i nærheden af eksisterende virksomheder. Hvilken afstand der skal holdes mellem den enkelte virksomhed og anden arealanvendelse, kan ikke fastlægges generelt, men vil afhænge af den konkrete aktivitet på virksomheden. En eventuel foreliggende miljøgodkendelse af virksomheden, Miljøministeriets bekendtgørelser og vejledninger samt "Håndbog om Miljø og Planlægning boliger og erhverv i byerne", Miljøstyrelsen og Skov og Naturstyrelsen, 2004, kan danne grundlag for den konkrete vurdering. Ved risikovirksomheder kan der endvidere i forbindelse med de interne og eksterne beredskabsplaner være fastlagt sikkerhedszoner ud fra risikoen for skade som følge af brand, eksplosion, udslip og spredning af farlige stoffer ved de konkrete aktiviteter, der foregår på den enkelte virksomhed. I forbindelse med risikovirksomheder er det ikke kun i forhold til boliger, institutioner og lignende, at der kan opstå konflikter, men også i forhold til eksempelvis andre virksomheder, stationer, idrætsanlæg og lignende, hvor der kan være mange mennesker samlet. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 150 / 253

265 Særligt energiproducerende og forbrugende virksomheder Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre, at varmeforsyningen inden for kommunen sker på en miljøvenlig og energieffektiv måde. Retningslinjer 1. Nye, særligt energiproducerende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres sådan, at overskudsvarme kan udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet. Nye, særligt energiforbrugende virksomheder bør så vidt muligt lokaliseres sådan, at de kan tilsluttes nuværende eller planlagte fjernvarme- eller naturgasnet. Redegørelse Såvel i planlægningen som ved udøvelse af beføjelser i medfør af anden lovgivning skal der arbejdes for den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige lokalisering af særligt energiproducerende og særligt energiforbrugende virksomheder. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 151 / 253

266 Støj Støjgener bør undgås ved at adskille støjende aktiviteter og støjfølsomme aktiviteter. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Planlægningen skal forebygge konflikter mellem områder udlagt til støjende aktiviteter, herunder støjende fritidsaktiviteter, og støjfølsomme områder. Retningslinjer 1. Støjende aktiviteter, for eksempel lufthavne og skydebaner, skal som udgangspunkt adskilles fra støjfølsomme aktiviteter, for eksempel boliger og institutioner. 2. Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges areal til støjfølsomme formål, medmindre der sikres et tilfredsstillende støjniveau. Samme hensyn skal varetages i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse m.m. til støjfølsomme formål. 3. Ved placering af nye støjfølsomme områder op til virksomheder og erhvervsområder og ved placering af virksomheder og erhvervsområder op til støjfølsomme områder må støjbelastningen i de enkelte områder ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 4. Nye skydebaner og større motorsportsbaner kan kun etableres, hvis det ud fra en samlet planmæssig vurdering skønnes at medføre miljømæssige forbedringer i kommunen som helhed. Redegørelse Retningslinjerne sigter på at sikre et tilfredsstillende støjniveau i overensstemmelse med de til enhver tid foreliggende vejledninger fra Miljøstyrelsen. Det forudsættes således, at de vejledende støjgrænseværdier danner grundlag for arealudlægning og enkeltsagsbehandling. Problemer som følge af etablering af støjende virksomhed eller lignende forudsættes generelt løst efter miljøbeskyttelseslovens regler. En undtagelse er dog problemer med støj fra veje, jernbaner og lignende, som ikke er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Gennem planlægningen og administrationen af enkeltsager skal det derfor sikres, at støjbelastede arealer, herunder arealer, der må forventes at blive støjbelastet som følge af planlagte aktiviteter, ikke overgår til støjfølsomme formål som eksempelvis boligformål. Det kan blandt andet ske ved hjælp af renere teknologi. Formålet med retningslinjerne er at undgå, at støjbelastede arealer overgår til støjfølsom anvendelse. Dette skal sikres såvel i lokalplanlægningen som i forbindelse med enkelttilladelser efter planlovens landzonebestemmelser og byggeloven. Tilsvarende skal det gennem lokalplanlægningen sikres, at støjbelastede arealer i byzone og sommerhusområder ikke inddrages til støjfølsomme formål. Ved områder til støjfølsomme formål forstås eksempelvis boligområder, feriebyer, campingpladser, kolonihaver, sommerhusbebyggelser og rekreative områder. Rekreative områder kan undtages bestemmelsen, såfremt de i kraft af deres anvendelse/karakter reelt ikke vurderes at være støjfølsomme. Ved støjbelastede områder forstås såvel områder, der er belastet med støj fra eksisterende aktiviteter (fx virksomheder, infrastruktur og støjende fritidsaktiviteter), som områder, der må forventes at blive belastet med støj fra aktiviteter, som ifølge planlægningen kan placeres i nærliggende områder. Retningslinjerne er ikke til hinder for udlægning af arealer i overensstemmelse med den anvendelse, der allerede rent faktisk finder sted, fx udarbejdelse af en lokalplan for et allerede udbygget område, hvor lokalplanen har som væsentligste formål at fastholde den bestående anvendelse og bebyggelsens omfang. Vedrørende støj fra eksisterende virksomheder må der tages udgangspunkt i foreliggende miljøgodkendelser. I forhold til boliger i det åbne land er der ofte fastlagt støjgrænseværdier som for "blandet bolig og erhverv", idet grænseværdien dog skal være overholdt ved selve boligen og dens opholdsarealer og ikke nødvendigvis ved naboskel. Det kan betyde, at en virksomhed i det åbne land reelt har miljøgodkendelse til et højere støjniveau mellem virksomhed og nabo, end hvis virksomheden lå i byzone. Ved nybyggerier i Hevring, St. Sjørup og Lystrup Strand skal der vælges lydisolerende bygningsdele, som sikrer, at støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 db(a) i sove og opholdsrum. Dette er gældende, indtil der er beregnet et nyt støjkonsekvensområde om Hevringlejrens skydeterræn. Forsvarets og hjemmeværnets anlæg De skydebaner, som i dag benyttes af forsvaret og hjemmeværnet, og støjkonsekvensområder kan ses på nedenstående kort. Hevringlejrens 152 / 253

267 støjkonsekvensområde er kun vejledende, idet aktiviteterne i lejren har ændret sig siden seneste beregning. Kort med skydebaner og støjkonsekvensområder Fritidsaktiviteter Bestemmelsen vedrørende fritidsaktiviteter har til formål at sikre, at etablering af nye anlæg ud over at overholde de vejledende støjgrænser medfører miljømæssige forbedringer. En samlet reduktion af den miljømæssige belastning kan ske ved at samle aktiviteterne på de miljømæssigt bedst beliggende baner. Nye anlæg til afløsning af eksisterende anlæg kan ofte med fordel søges etableret på arealer, der i forvejen er miljøbelastede, og hvor udviklingen på de omgivende arealer derfor er sket under hensyntagen til denne støjbelastning. Infrastruktur Ovenstående retningslinjer omfatter også støj fra veje, Grenaabanen, flyvepladser og færger. Problemer vedrørende støj fra infrastruktur skal så vidt muligt søges løst gennem planlægning. Ved lokalisering af nye veje, jernbaner og lignende bør det derfor tilstræbes ved hjælp af afstand eller støjafskærmning, at de vejledende grænseværdier for støjbelastningen af omkringliggende områder kan overholdes. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Skydebaner og støjkonsekvensområder.pdf (303.6 KB) 153 / 253

268 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Det skal sikres, at der udføres en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM) for anlæg og projekter, der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt. Retningslinjer 1. Ved etablering af anlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der optages retningslinjer i kommuneplanen for anlæggets beliggenhed og udformning på baggrund af en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Det kan ske ved udarbejdelse af kommuneplantillæg. Redegørelse For en række konkrete anlæg og projekter, der må antages at påvirke miljøet væsentligt, skal der foretages en vurdering af anlæggets/projektets påvirkning af miljøet. Vurderingen af en lang række parametre skal indgå i den VVM redegørelse, som ligger til grund for udarbejdelsen af et tillæg til kommuneplanen. Hensigten er allerede i planlægningsfasen at foretage en bred vurdering af konsekvenserne af det pågældende anlægs etablering, herunder blandt andet at belyse miljøpåvirkningerne, overveje alternativ lokalisering eller udformning, beskrive foranstaltninger, der kan reducere de miljømæssige konsekvenser, og at få en offentlig debat herom. Anlæg og projekter omfattet af VVM reglerne Retningslinjerne gælder for anlæg og projekter, der er opført i to bilag til den såkaldte VVM bekendtgørelse. Af bekendtgørelsen fremgår, hvilke anlæg og projekter der skal udarbejdes VVM redegørelse for, og hvad VVM redegørelsen skal indeholde. Som eksempler på anlæg og projekter, der altid kræver VVM, kan nævnes større kraftværker, spildevandsanlæg, vejanlæg, ferieanlæg og butikscentre. Eksempler på anlæg og projekter, som kan være omfattet af VVM, er mindre varmeværker, veje, campingpladser og grundvandsboringer. En konkret vurdering af projektets karakteristika, placering og potentielle miljøpåvirkning en såkaldt screening afgør, om et anlæg eller projekt er omfattet af VVM reglerne. Der er opstillet en række krav til, hvad en VVM redegørelse skal indeholde. Den skal belyse samtlige miljømæssige konsekvenser af et anlæg eller projekt, herunder eventuelle relevante alternative udformninger eller placeringer. Derudover skal mulige løsningsforslag, som kan reducere anlæggets eller projektets virkninger på miljøet, beskrives. Ansøgeren skal levere alle de oplysninger, der er nødvendige for en miljøvurdering. Det er kommunens opgave at sikre, at alle konsekvenserne er belyst tilstrækkeligt. Reservering af arealer til anlæg, der forudsætter udarbejdelse af en VVM redegørelse, skal betragtes som foreløbig, indtil miljøkonsekvensvurderingen er gennemført. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 154 / 253

269 Råstof I Norddjurs Kommune indvindes følgende naturlige råstoffer: sten, sand, grus, rødler og tørv. Råstoffer er en vigtig ressource i forbindelse med bygge og anlægsarbejder. Udvindingen medfører store ændringer i landskab og natur. Redegørelse Region Midtjylland kortlægger potentielle råstofområder og planlægning af råstofindvinding. Regionen meddeler endvidere tilladelse til råstofindvinding, fører tilsyn med anlæggene og følger op på efterbehandlinger, når råstofgravningen afsluttes. Norddjurs Kommune er høringspart i indvindingstilladelser, der ligger inden for kommunen. I råstofplanen for Region Midtjylland er der beskrevet de retningslinjer, som regionen har udarbejdet for indvindingen af råstofferne. Region Midtjylland har i råstofplanen foretaget en interesseafvejning mellem råstofressourcens omfang, kvalitet og udnyttelse og øvrige interesser i det åbne land, for eksempel grundvandsbeskyttelse, arkæologiske interesser, naturbeskyttelse, byudviklingsinteresser mv. Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer er spredt over en række lokaliteter i kommunen. Grusgrave med indvinding af sten, sand og grus er koncentreret omkring Glesborg, Skiffard, Kirial og Glatved. Indvinding af rødler finder sted øst for Holbæk, mens tørveindvinding finder sted i Fuglsø Mose. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Råstofplanen for Region Midtjylland Råstofinteresseområder og graveområder I regionens Råstofplan 2016 udlægges råstofgraveområder og råstofinteresseområder. Råstofgraveområder er arealer, der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Graveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan forhindre råstofindvinding. Råstofinteresseområder er arealer, hvor Region Midtjylland vurderer, at der er en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster, og hvor man forventer at foretage en nærmere undersøgelse i løbet af planperioden. Norddjurs Kommune har udpeget alle råstofgraveområder og interesseområder som potentiel natur. Baggrunden for udpegningen er, at den efterladte jord efter endt gravning i et område ofte er ganske næringsfattig. I de udtjente råstofgrave vil efterbehandling mod natur være enkelt, og 155 / 253

270 meget sandsynligt vil der kunne opnås stor naturværdi, mens der vil være et større arbejde forbundet med at føre området videre som jordbrugsjord. Næringsfattig jord har sædvanligvis potentiale til at rumme et meget varieret dyre og planteliv med mange nøjsomme arter. Det er ofte også disse arter, der er truede, og udtjente råstofgrave kan virke som en udvidelse af nøjsomme arters levesteder. Udpegninger til graveområder og råstofinteresseområder, som det er udlagt pr. november 2016 af Region Midt ses på kortet herunder. Råstofgraveområde 156 / 253

271 Mobilitet Mobilitet er at gøre det muligt og attraktivt at bevæge sig på en smart og fleksibel måde. Mobilitet er at tænke på tværs af transportformer, byplanlægning og hverdagens gøremål. Norddjurs Kommune har sammen med Syddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland udarbejdet Djurs Mobilitetsstrategi, som skal sætte kursen for, hvordan vi udvikler mobiliteten på Djursland frem mod Strategien blev endeligt vedtaget i juni 2016 af alle parter, herunder kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Djurs Mobilitetsstrategi handler kort sagt om at skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud, at udnytte ressourcer og investeringer effektivt, at arbejde for konkrete store nyinvesteringer og igangsætte konkrete indsatser hver især og i fællesskab. Djurs Mobilitetsstrategis strategiske fokusområder er indarbejdet i Kommuneplan 2017 og tilpasset Norddjurs Kommunes prioriteringer af indsatsområder, der kan styrke og udvikle Norddjurs Kommune. Djurs Mobilitetsstrategi og de tilhørende produktkataloger over hhv. igangsatte/vedtagne projekter og foreslåede projekter kan findes på mobilitetpaa-djurs.dk. Under mobilitetsafsnittet kan du læse om følgende delemner: Det er af afgørende betydning for Norddjurs Kommune at have en velfungerende kollektiv trafik. Mange borgere i Norddjurs Kommune benytter kollektiv trafik til og fra arbejde, samtidig har Norddjurs mange ind pendlere til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der transporteres store mængder gods til og fra industriområdet i det nordøstlige Grenaa og Grenaa Havn. Forholdene omkring transport af gods er derfor af stor betydning for produktionsvirksomhederne og havnen. Størstedelen af kommunens veje, med undtagelse af hovedveje og private veje, anlægges og vedligeholdes af kommunen. Et vigtigt aspekt, som er knyttet hertil, er sikkerheden for trafikanterne. Mobil og bredbåndsprojektet i Norddjurs Kommune udvikler den digitale infrastruktur, som har stor betydning for at udvikle mobilitetsløsninger, der kan effektivisere transportsystemet og give borgerne transportinformation på farten. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Mobilitet-paa-djurs.dk 157 / 253

272 Kollektiv trafik For udviklingen af Norddjurs Kommune er det af afgørende betydning at have en velfungerende kollektiv trafik. Mange borgere i Norddjurs Kommune benytter kollektiv trafik til og fra arbejde, samtidig har Norddjurs mange ind pendlere til både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I Djurs Mobilitetsstrategi er kollektiv trafik beskrevet som et kerneområde, der skal styrkes gennem en lang række tiltag, som støtter op om letbanen og skaber god sammenhæng og koordinering mellem letbanen, busser og flextrafik. Der etableres bl.a. 7 trafikknudepunkter på Djursland, heraf 3 i Norddjurs Kommune, hvor det bliver nemt og attraktivt at skifte over i kollektiv trafik fra andre transportformer. Der arbejdes for alternativ indretning af busserne og med muligheder for at tage cykler med i letbane og busser. Transporttiden i den kollektive trafik skal være kvalitetstid, ikke spildtid. Udviklingen af kollektiv trafik i Norddjurs Kommune bliver koordineret på tværs af kommunegrænserne og i tæt samarbejde med Aarhus Letbane, Banedanmark, Midttrafik og Region Midtjylland. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: De kollektive trafiktilbud forbedres. De lokale ruter justeres løbende for at opnå den bedst mulige betjening ud fra en samlet vurdering. Opnå maksimalt udbytte af investeringerne i letbanen og letbanedriften ved tilpasning af busdriften og sammenhængen mellem letbanen og busdriften. Understøtte Djurs Mobilitetsstrategiens tanker om korridorer og knudepunkter for den overordnede kollektive trafik og kombinationsrejser. De samlede ressourcer bruges bedst muligt på tværs af letbane, regionale busser, lokale ruter, flexture, skolebusser og skabe ét sammenhængende tilbud for borgerne. Adgangen til den kollektive trafik og sammenhængen mellem transportformerne styrkes, så det bliver attraktivt at bruge kollektiv trafik. De nuværende færgeforbindelser og sejlfrekvenser fastholdes. Retningslinjer 1. Mulighederne for at etablere trafikknudepunkter, herunder adgang til trafikknudepunkter, etablering af ventefaciliteter, p-pendlerpladser etc., skal sikres. Redegørelse Et vigtigt formål med fortsat at arbejde for en bedre kollektiv trafik er, at den er med til at mindske trafikbelastningen på vejene og de deraf afledte 158 / 253

273 miljøeffekter og at skabe en større sammenhængskraft mellem de forskellige transportformer. Busser Den kollektive bustrafik består af regionale forbindelseslinjer og 28 lokale busruter, der først og fremmest er tilrettelagt, så de kan befordre folkeskole og ungdomsskoleelever, men er også et tilbud til andre borgere, der måtte ønske det. Busdriften på Djursland er suppleret med en velfungerende flextrafikløsning. Flextrafik og deleøkonomi I Djurs Mobilitetsstrategi arbejder Norddjurs, Syddjurs, Midttrafik og Region Midtjylland sammen om at forbedre den kollektive trafik på Djursland vha. flextrafik og deleøkonomi som supplement til bus og letbanedrift. Dette indgår i udarbejdelsen af Kollektiv Trafikplan Djursland 2018, som parterne i strategien udarbejder fra Færger For færgerne på Randers Fjord er der indgået en aftale med Randers Kommune, som har overtaget driften af færgerne på ruterne Mellerup Voer og Udbyhøj Syd Nord. Stena Line står for driften af færgeruten Grenaa Varberg og Anholtfærgen. Grenaabanen - den kommende letbane Grenaabanen er et stort aktiv for hele kommunen, ikke kun den østligste del, hvor der er stationer i Grenaa, og Trustrup samt det nye standsningssted Hessel, der etableres i Grenaabanen åbner i oktober 2017 som sidste del af Aarhus Letbanes etape 1, som indebærer elektrificering af Aarhus Nærbane mellem Odder og Grenaa og en ny letbanestrækning fra Aarhus H over Skejby til Lisbjerg og videre til Lystrup med tilkobling til Grenaabanen. Initiativer i planperioden Letbanen skaber nye muligheder for Norddjurs Kommune. For at understøtte dette potentiale vil Norddjurs Kommune iværksætte en række projekter/tiltag over den kommende periode bl.a. i regi af Djurs Mobilitetsstrategi. Det vil især være projekter, som flytter rejsende fra privatbilisme over i kombinationer af andre transportmidler, hvor letbanen er rygraden i det sammenhængende transporttilbud. Følgende projekter indgår i Djurs Mobilitetsstrategis produktkatalog over igangsatte/vedtagne projekter version maj 2016 vedr. kollektiv trafik: Klassifikation af trafikale knudepunkter og stoppesteder, Udvikling og indretning af stationsområderne som trafikknudepunkter, Trafikknudepunkt i Auning, Ny station v. Hessel, Ventefaciliteter på Trustrup Station, Nyt fleksibelt bybussystem i Grenaa. Følgende projekter indgår i Djurs Mobilitetsstrategis produktkatalog over foreslåede projekter version juni 2016 vedr. kollektiv trafik: Pendlerfaciliteter Grenaa Station, Niveaufri overgange ved stationer, Forsøg med foldecykler i letbanen og gratis månedskort i en periode, Forsøg med innovativ busindretning, Understøtte delebilsordninger, Tilpasning af busnettet på Djursland (er indeholdt i udarbejdelsen af Kollektiv Trafikplan 2018) og Medarbejdernes mobilitet. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 159 / 253

274 Godstransport Grenaa Havn har betydning som Øst og Midtjyllands adgang til Sverige via færgen til Varberg og godsruter til hele Europa. Grenaa Havns styrke er, at den kan håndtere store mængder gods og ligger tæt på de centrale sejlruter i Kattegat. Havnen har gode forudsætninger for udviklingen som alternativ til Aarhus Havn især for de mere pladskrævende og støjende aktiviteter. Norddjurs Kommune har udlagt industriområder i Grenaa i forbindelse med Grenaa Havn. Det har betydning, at der er optimale forhold for transport af de relativt store mængder af gods til og fra produktionsvirksomhederne og havnen. Samtidig er Grenaa Havn et vigtigt knudepunkt for transport af gods til og fra Djursland og det øvrige Øst og Midtjylland via de nationale korridorer rute 15 og 16. Der transporteres store mængder gods til og fra industriområdet i det nordøstlige Grenaa og Grenaa Havn. Forholdene omkring transport af gods er derfor af stor betydning for produktionsvirksomhederne og havnen. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Der er optimale muligheder for transport af gods til og fra Grenaa. Der arbejdes for statslig opgradering af de primære transportruter for gods til Grenaa Havn. Redegørelse Modulvogntog Transport med modulvogntog, det vil sige lastbiler, der kan være op til 25,25 meter lange og må veje op til 60 ton, er et nyt tiltag inden for transportvirksomhed. Der er en igangværende forsøgsordning i Danmark, der strækker sig til udgangen af Kørsel med modulvogntog betyder lavere transportudgifter, og det er derfor vigtigt for kommunens erhvervsudvikling, at der kan køres til Grenaa Havn og produktionsområderne i nærheden med vogntog af denne type. I Norddjurs Kommune er kørsel med modulvogntog godkendt til Grenaa Havn fra syd ad rute 15 og fra vest ad rute 16 og videre ad Kattegatvej frem til Nordhavnsvej. Det er desuden muligt at køre med modulvogntog fra rute 16 ad Mellemstrupvej frem til to virksomheder på Emballagevej. Den nye omfartsvej nord om Grenaa og Kattegatvejs forlængelse samt hængslet fra omfartsvejen til den nordlige del af havnen dimensioneres, så disse vejstrækninger kan indgå i modulvogntogsnettet, således at kørsel med modulvogntog kan ske fra rute 16 ad den nye omfartsvej til de udlagte erhvervsområder nordøst for Grenaa og Grenaa Havn. Det samme gælder krydset Kattegatvej/Bredstrupvej, således at kørsel med modulvogntog i fremtiden kan ske til virksomhederne på Bredstrupvej. 160 / 253

275 Grenaa-Varberg-ruten Færgeruten mellem Grenaa og Varberg medfører lastbiler, som transporterer store mængder gods. Ruten har betydning for erhvervsudviklingen på Djursland. Færgeruten er blandt andet forbindelse mellem erhvervsområderne i det vestlige Sverige og erhvervsområderne på Djursland og i hele Øst og Midtjylland. Fordi færgefarten muliggør, at landtransporten bliver kortest muligt i forhold til de øvrige transportveje mellem de to lande, kan færgefarten betegnes som en grøn rute, som kan medvirke til, at der bruges mindre energi. Kommunen forsøger løbende at medvirke til, at transportforholdene ved færgerne bliver optimale. Godstransport med jernbane Jernbanen fra Aarhus til Grenaa fører helt til Grenaa Havn, hvor der er etableret en terminal til fordeling af gods mellem tog, lastbil og skib. For tiden bruges jernbanen ikke ret meget til godstransport. Det skyldes blandt andet, at godstog normalt kun kan køre på banen om natten, fordi strækningen kun har ét spor. Det er strategien i blandt andet EU, at transport af gods skal flyttes bort fra vejene til jernbane og skib, og jernbanen mellem Aarhus og Grenaa Havn giver mulighed for at opfylde denne strategi. Vindmølletransporter Der udskibes løbende dele til vindmøller fra havnen i Grenaa. Det er vigtigt, at vejene ikke udgør hindringer for transporten. Kommunen vil løbende medvirke til, at eventuelle hindringer for vindmølletransporter på kommunens veje fjernes, i den udstrækning det skønnes nødvendigt. Det bemærkes, at Grenaa Havn er en af de fire jyske havne, der i aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 skal sikres bedre og mere smidig transport af mølledele og anden sværgods. En aftale, som indebærer, at der etableres transportkorridorer fra de midtjyske vindmølleproducenter frem til bl.a. Grenaa Havn. Initiativer i planperioden Der etableres omfartsvej nord om Grenaa mellem rute 16 og Grenaa Havn for at skabe bedre adgang til Grenaa Havn og erhvervsområderne nord for byen. Den forventes indviet oktober Arbejde for at jernbanesporene mellem Grenaa Havn og Aarhus fortsat kan anvendes af godstog. Arbejde for statslig prioritering af opgradering af rute 15 og 16, særligt at rute 15 opgraderes til motortrafikvej hele vejen fra Djurslandsmotorvejen ved Løgten frem til Grenaa. Arbejde for at vejnettet for modulvogntog udvides til også at omfatte den nye omfartsvej nord om Grenaa frem til den nordlige del af Grenaa Havn. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 161 / 253

276 Veje Vejplanen er en del af den samlede trafikplan for Norddjurs Kommune, som omhandler veje og kollektiv trafik, og består af en vejklassificering, udpegning af nye veje og en trafiksikkerhedsplan. Vejplanen skal understøtte kommunalbestyrelsens strategi og Djurs Mobilitetsstrategi om Norddjurs Kommune som et område, hvor det er nemt at komme til, fra og rundt. Norddjurs Kommune er koblet på den Østjyske og Nordjyske Motorvej E45 via følgende tilkørselsveje uden for kommunen: E45 Ringvej Syd Sdr. Borup (nordligt hængsel) Assentoft A16 E45 - Djurslandsmotorvejen Motortrafikvejen - A15 E45 - Djurslandsmotorvejen - Hornslet - Rute 563 syd E45 Djurslandsmotorvejen 2+1 Motortrafikvejen Følle Ryomgård A16 E45 Djurslandsmotorvejen 2+1 Motortrafikvejen Rønde Kolind A16 Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Trafikplan for Norddjurs Kommune.pdf (16.6 MB) Vejplan Grenaa bymidte.pdf (1.4 MB) Grenaa Den attraktive midtby dispositionsforslag trafik.pdf (188.8 KB) Grenaa Den Attraktive Midtby Dispositionsforslag.pdf (101.2 MB) 162 / 253

277 Transportkorridor Vej Fordelingsvej Gennemfartsvej Tilkørselsvej uden for kommunen Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Vejplanen skal understøtte kommunalbestyrelsens intentioner om udvikling inden for bosætning, erhverv og turisme. Vejplanen skal især understøtte vækst i kommunens nordøstlige del og udviklingen af Grenaa Havn. Der i samarbejde med Syddjurs Kommune skal arbejdes for en bedre vejforbindelse nord syd på Djursland som beskrevet i Djurs Mobilitetsstrategi. Der i samarbejde med Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus arbejdes for statslig prioritering af opgraderinger af statsvejene rute 15, 16 og 21 på Djursland, særligt rute 15, som beskrevet i Djurs Mobilitetsstrategi. Vejplanen skal opdele vejnettet i trafikveje og lokalveje. Trafikvejene skal bære den gennemgående trafik til og fra kommunen, mellem kommunens byer og internt i de større byer. Lokalvejene skal bære den rent lokale trafik, men så vidt muligt ingen gennemkørende trafik. Retningslinjer 1. Vejareal til omfartsveje ved Auning og Trustrup skal sikres i forbindelse med byudvikling samt byggeri og anlæg i øvrigt. 2. Veje, åbent land. Der fastsættes vejudvidelseslinjer for udpegede trafikveje (se redegørelsen). Der foretages reservation til en foreløbig linjeføring af følgende nye trafikveje: omfartsvej øst om Laen, omfartsvej syd om Auning, omfartsvej sydøst om Trustrup, nord sydvej mellem kommunegrænsen til Syddjurs og Bønnerup Strand, Laenvej og Tårupvej Tøjstrupvej skal opgraderes for på kort sigt at opnå en forbedring af det nord sydgående vejnet. 3. Trafikveje i byerne. Trafikken i bymidten i Grenaa skal reguleres efter de principper, som fremgår af vejplan Grenaa bymidte, medmindre andet er vedtaget i forbindelse med dispositionsplanen for "Den attraktive midtby". Den nye omfartsvej nord om Grenaa forventes åbnet ultimo I Grenaa kan der etableres en ny trafikvej mellem Emballagevej og Mellemstrupvej. I forbindelse med en eventuel byudvikling på den sydlige del af havnen i Grenaa kan der etableres sikre krydsningsmuligheder for bløde trafikanter på Kattegatvej. Trafikveje i byerne kan efter nærmere vurdering trafiksaneres til 40 km/t. 163 / 253

278 Redegørelse Veje i det åbne land Der er udarbejdet en vejplan for det åbne land i Norddjurs Kommune. Vejplanen er baseret på en registrering af de eksisterende forhold sammenholdt med kommunens ønsker om blandt andet en forbedret nord sydvejforbindelse. Trafikvejnettet i åbent land består af gennemfartsveje og fordelingsveje og er udpeget efter følgende principper: Trafikveje placeres, så de på en naturlig måde betjener de største eksisterende og kommende trafikstrømme. Gennemfartsveje etableres så vidt muligt i et net med en maskestørrelse på 10 x 10 km. Fordelingsveje etableres i et net med en maskestørrelse på 5 x 5 km. Tankegangen bag dette princip er, at bilisterne skal køre så kort en strækning som muligt på lokalvej (maks. 5 minutter), før de er på trafikvejnettet. Kommunens grusgravsområder betjenes med kort afstand til trafikvejnettet. Der tilstræbes en sammenhæng med klassificering i Syddjurs og Randers Kommuner. Følgende eksisterende veje udpeges til gennemfartsveje: (Aarhus - Tirstrup) - Trustrup - Grenaa Havn (rute 15) (Randers) Fausing Auning Ørum Grenaa Havn (rute 16) A16 Fausing Allingåbro Vivild Fjellerup Glesborg A16 Skærvad (Nordkystvejen/Kastbjergvej, rute 547) (Aarhus Hornslet) Auning (Århusvej, rute 563 syd). Følgende eksisterende veje udpeges til fordelingsveje: Allingåbro/Nordkystvejen Ørsted Holbæk Udbyhøj Syd (Rougsøvej, rute 531) Vivild/Nordkystvejen Hevring Ll. Sjørup/Rougsøvej Voer (Voer Færgevej) A16 Auning Tøjstrup Allestrup/Nordkystvejen (Tårupvej/Tøjstrupvej/Løvenholmvej/Allestrupvej, rute 563 nord) Tøjstrup Allingåbro/Nordkystvejen (Tøjstrupvej/Gl. Kirkevej) A16 Auning - Pindstrup (Pindstrupvej) A16 Løvenholm Nørager Skovgårde/Nordkystvejen (Herredsvej/Auningvej/Skovgårdevej) A16 Kolstrup Nørager (Munkhusevej) A16 Kolstrup Fjellerup/Nordkystvejen (Kvasbrovej/Åsbjergvej/Strandvejen) A16 Kni - Fannerup - Lyngby - A15 Trustrup (Skansevej/Lyngbyvej) A16 Kni Glesborg/Nordkystvejen Bønnerup Strand (Laenvej/Hemmedvej/Skibsbyggervej) (Skiffard) - Fannerup - Enslev - Grenaa/A16 (Kanalvej) Grenaa Thorsø Veggerslev Gjerrild Bønnerup Strand (Tyvhøjvej/Grenaavej/Hestehavevej/Emmedsbovej) Veggerslev Rimsø Glesborg/Nordkystvejen (Nørrevangsvej/Rimsø Bygade/Rimsøvej) A15 Ålsø Balle (Hoedvej). For en række af de nævnte veje gælder, at de ikke har en fysisk udformning, som er i overensstemmelse med udpegningen til trafikvej. Der udpeges derfor i vejplanen en række projekter, som typisk består af udvidelse af kørebanebredde, udretning af kurver og evt. etablering af stifaciliteter. Ombygningen følges op med en gennemgang af rutevejvisning m.m., så gennemkørende trafik vejvises til at benytte de udpegede trafikveje. I Djurs Mobilitetsstrategi er det besluttet, at det er Djurslandskommunernes vision, at Djurslandsmotorvejen (rute 15) videreføres til Grenaa, og at øvrige statsveje (rute 16 og 21) opgraderes til motortrafikvej. For at nå dertil er det strategien, at statsvejenes opgradering skal prioriteres i etaper. Korridoren Aarhus Grenaa vil først få fremkommelighedsproblemer. Derfor vil Norddjurs Kommune sammen med Syddjurs Kommune og Business Region Aarhus målrette indsatsen mod, at staten fortsætter den etapevise opgradering af rute 15 til 2+1 motortrafikvej, som er sat i gang. I første omgang til Tirstrup Lufthavn, hvor staten har foretaget forundersøgelse, og dernæst i etaper til Grenaa. I Business Region Aarhus' mobilitetskommission for den østjyske byregion fra juni 2016 har Djurslandskommunerne fået indarbejdet, at opgraderingen af rute 15 til 2+1 motortrafikvej frem til Tirstrup bliver prioriteret gennemført inden Nord-sydvejen Norddjurs og Syddjurs Kommuner arbejder i fællesskab med etablering af et forbedret vejsystem til betjening af trafikken fra dels Aarhus, dels Ebeltoft Færgehavn til området omkring Djurs Sommerland og Lübker Golf Resort og videre mod ferieområderne omkring Fjellerup Strand og Bønnerup Strand. Vejen skal lette forholdene for både beboere i området og turisttrafikken. Syddjurs Kommune forventer at anlægge omfartsvej vest om Nimtofte i Syddjurs Kommune arbejder endvidere på en forbedring af vejen fra E45 til Djurs Sommerland. Der bliver således let adgang fra Djurslandsmotorvejen og motortrafikvejen til rute 16 i Norddjurs Kommune via rute 523 i Syddjurs Kommune. Norddjurs Kommune har i 2016 gennemført en forundersøgelse af en omfartsvej omkring Laen Glesborg Hemmed. Forundersøgelsen anbefaler en østlig forbindelse med en rundkørsel ved Kastbjergvej. Norddjurs og Syddjurs Kommuner arbejder sammen om en trafikmodel for Djursland, som gør det muligt at simulere fremtidige trafikstrømme. I planperioden peges på opgradering af A16 Glesborg Bønnerup Strand forbindelsen og Auning Tøjstrup Allestrup forbindelsen (rute 563 nord). 164 / 253

279 Disse vil give en god betjening af henholdsvis Fjellerup Strand, Skovgårde og Bønnerup Strand med de eksisterende tilkørselsveje fra syd. Disse opgraderinger er beskrevet som fokusområder i Djurs Mobilitetsstrategi under regionale korridorer på Djursland. Veje i byerne Grenaa Vejplanen for bymidten: Det er planens hovedprincip, at trafikken til og fra bycentret afvikles ad en centervej, så gadenettet inden for centerringen bliver aflastet. Gader og fortove i bycentret: Planen sikrer et godt bymiljø i de centrale forretningsgader ved at reducere biltrafikken væsentligt i de bedste forretningstimer. Det skal således tilstræbes, at det er attraktivt at færdes til fods og på cykel, sikkerheden og tryghedsfølelsen skal være stor og støjniveauet lavt. Ved gennemførelsen af planen er der skabt mulighed for at fastholde og udbygge de eksisterende miljøkvaliteter, således at byen er god at bo og opholde sig i. Gågader og fodgængerområder i bycentret: Lillegade fra Torvet til Schoubygade, Storegade fra Torvet til Grisetorvet, Smedestræde, Østergade og en del af Nørregade er opholds og legeområder. Det betyder, at Torvet og Grisetorvet er fodgængerområder, hvor kørsel foregår på de gåendes betingelser. Gågader og forgængerområder udformes med belægning i ét niveau. Der er fastsat nærmere regler for kørsel i disse områder. Det skal tilstræbes, at der oprettes stiforbindelser mellem bycentrets gader, for eksempel mellem Lillegade og Storegade. Sivegader og stillegader: For at give bagforsynings- og parkeringsmulighed til ejendommene langs Torvets vestside og Storegades sydside og for at give adgang til et passende antal parkeringspladser ved det vestlige bycenter er der etableret en såkaldt sivevej, Posthaven, fra Søndergade til Vestergade. Sivevejen er en stillevej efter færdselslovens 40. Vejen er med bump og indsnævringer mv. gjort besværlig at køre på, og den vejledende hastighed er 30 km/t. Derved sikres det, at den ikke fungerer som smutvej mellem Vestervej og Søndergade/Århusvej. Det samme gør sig gældende for den vestlige del af Storegade og Lillegade og for Vestervej fra Kærvej til Posthaven. Stillegader indrettes efter færdselslovens 40 med hastighedsdæmpende foranstaltninger, og den vejledende hastighed er 30 km/t. I dispositionsplanen for områdefornyelsesprojektet "Den attraktive midtby" i Grenaa er der foreslået en lukning for gennemkørsel på Mogensgade ved pladsen foran rådhuset. Der vil stadig kunne være trafik på Torvet, men smutvejen lukkes, så bilerne skal benytte centervejene, Rosengade og Markedsgade, i stedet. I dispositionsplanen er det desuden foreslået at åbne for biler på Storegade fra Ågade. Bycentrets cykelruter og skoleveje For at forbedre forholdene for cyklisterne er der etableret et sammenhængende cykelrutenet, der bl.a. giver cyklisterne adgang til bycentret via Søndergade og Torvet. Derudover kan der cykles i stillegaderne og i visse tidsrum i gågaderne. Parkeringspladser i bycentret Det tilstræbes, at der fortsat er et stort og velfordelt antal p pladser tæt på bycentret af hensyn til centrets funktion. De centrale parkeringspladser ligger langs centerringgaden, ved stationsområdet og området ved Posthaven i nær tilknytning til centret. Gennemfartsveje og fordelingsveje Analogt til forholdene i det åbne land er vejene i byerne klassificeret som gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje. I Grenaa er følgende veje udpeget som gennemfartsveje: Ringvejen Mellemstrupvej - Bredstrupvej - Kattegatvej. Der etableres en nordlig omfartsvej, som får status af gennemfartsvej, hvorefter Mellemstrupvej og Bredstrupvej nedklassificeres til fordelingsveje. I Grenaa er følgende veje udpeget som fordelingsveje: Århusvej (nord for Ringvejen) Søndergade Kannikegade - Rosengade - Markedsgade (centerringgade) Rosengade - Markedsgade Randersvej Bavnehøjvej Åstrupvej Østergade Østerbrogade Havnevej Strandgade N P Josiassens Vej Kystvej (fra Ringvejen) - Fuglsangsvej Emballagevej Østervænget. Der kan inden for planperioden etableres en ny fordelingsvej fra Emballagevej og Mellemstrupvej. 165 / 253

280 Vejbetjeningen af havnen og det nordøstlige erhvervsområde Den primære adgangsvej til havnen, herunder færgelejet for færgen til Varberg, er i dag ad Ringvejen for trafik både fra Aarhus og fra Randers. For erhvervsområdet i den nordøstlige del af byen er den primære adgangsvej fra Aarhus ad Ringvejen Kattegatvej, men en del trafik kører også gennem bymidten. Fra Randers er den primære adgangsvej ad Mellemstrupvej Bredstrupvej Kattegatvej. Den nye omfartsvej nord om Grenaa der forventes åbnet ultimo 2017 vil flytte en stor del af den trafik, der kommer fra Randers og skal til erhvervsområdet i den nordøstlige del af byen og til den nordlige del af havnen. Der bliver en direkte adgang fra den nye omfartsvej til den nordlige del af havnen med en vej fra den nye rundkørsel ved omfartsvejen/kattegatvejs forlængelse/stensmarkvejs forlægning. Den nye omfartsvej vil derfor være med til at sikre en bedre infrastruktur for Grenaa Havns bagland, og den kan være medvirkende til at sikre en fremtidig udvikling af havnen og de store erhvervsenheder nord for byen. Der er umiddelbart en vis konflikt mellem Kattegatvejs status som modulvogntogsnet/adgangsvej til havnen og den planlagte byudvikling i havnens sydlige del. Men det er vurderingen, at krydsningen mellem den tunge trafik på Kattegatvej og let trafik mellem bymidten og havnen kan indrettes på en sikker måde, for eksempel med en signalregulering kombineret med en lokal hastighedsnedsættelse på Kattegatvej. Ny nord sydgående trafikvej i Grenaa Kommuneplanen fastlægger, at der kan etableres en ny trafikvej fra Østerbrogade over Dampvæverigrunden til Østervænget og Emballagevej. Det er vigtigt, at vejen gives en udformning, så der ikke skabes en ny genvej for tung trafik fra Aarhus til erhvervsområdet omkring Bredstrupvej. Auning I Auning er følgende veje klassificeret som gennemfartsveje: Vestergade Østergade (A16 statsvej) Århusvej (rute 563 syd). I Auning er følgende veje klassificeret som fordelingsveje: Nørregade Tårupvej (rute 563 nord) Industrivej - Energivej. På sigt påregnes der etableret en omfartsvej syd om Auning. Vejdirektoratet har i 2016 gennemført en forundersøgelse for en omfartsvej syd om Auning, der omfatter ca. 1,3 km nyanlæg i øst og vest, som kobles på de eksisterende Energivej og Industrivej. Forundersøgelsen konkluderer, at det samfundsmæssigt kan betale sig at udvide det eksisterende kørebanetværprofil fra 7 m til 8 m og forstærke vejen af hensyn til den tunge trafik. Forundersøgelsen anbefaler en projekteret hastighed på 80 km/t, lyskryds ved Århusvej og venstresvingbaner som nem adgang til Auning bymidte i både den østlige og den vestlige ende. Allingåbro I Allingåbro er følgende veje klassificeret som fordelingsveje: Hovedgaden Gl. Kirkevej Rougsøvej. De mindre byer For de mindre byer fastlægges generelt, at trafikvejene er de veje, som er placeret i forlængelse af trafikvejene på åbent land. Efter behov kan trafikvejene i de mindre byer hastighedsdæmpes til 40 km/t. Arealreservation til en omfartsvej sydøst om Trustrup (statsvej) opretholdes. Omfartsvejen kan ikke forventes etableret i planperioden. Initiativer i planperioden Der skal udarbejdes en skilteplan, der sikrer, at den gennemgående trafik via skiltning ledes ad trafikvejene. 166 / 253

281 Trafiksikkerhed På vejnettet i Norddjurs Kommune sker der hvert år en række uheld. Færdselsuheld har såvel store menneskelige omkostninger for de involverede personer og deres pårørende som store økonomiske omkostninger for samfundet. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen i forekomsten af uheld for at kunne målrette trafiksikkerhedsarbejdet, så antallet af uheld reduceres. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Antallet af dræbte og tilskadekomne ved færdselsuheld på vejnettet i Norddjurs Kommune skal nedbringes i tråd med de nationale målsætninger fastsat i Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan for perioden Redegørelse Antallet af uheld på stats og kommunevejene i Norddjurs Kommune har generelt været faldende fra 136 registrerede ulykker med 88 personskader til følge i 1998 til 69 registrerede ulykker med 34 personskader til følge i I gennemsnit sker 3/4 af de registrerede uheld i Norddjurs Kommune på kommunevejene. Selvom det er positivt, at der er sket et markant fald i antallet af uheld, er der stadig meget arbejde forude. For at kunne målrette trafiksikkerhedsarbejdet i Norddjurs Kommune er der taget udgangspunkt i de nationale målsætninger fra Færdselssikkerhedskommissionen: Antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken skal halveres i 2020 med udgangspunkt i ulykkestallene fra For at målet for trafiksikkerheden i Norddjurs Kommune kan opfyldes, er det besluttet at fokusere trafiksikkerhedsarbejdet på en række indsatsområder. Indsatsområderne er udvalgt, fordi forekomsten af de pågældende uheldstyper er høj, fordi de pågældende uheldstyper har en høj alvorlighedsgrad, eller fordi det drejer sig om persongrupper, der har vist sig særligt udsatte i trafikken: Høj hastighed. Fart er en medvirkende årsag til rigtig mange ulykker, og højere fart medfører mere alvorlige ulykker. 41 % af alle dødsulykker på danske veje kan relateres til for høj hastighed. Spiritusuheld. Spiritus er involveret i ca. hver tredje uheld på kommunevejene i Norddjurs Kommune, hvilket ligger over landsgennemsnittet. Det er fundet, at især unge bilister og knallertførere har været impliceret i spiritusuheld. Uopmærksomhed. Ved 38 % af alle dødsulykker på danske veje er uopmærksomhed vurderet til at have været en medvirkende årsag til ulykken. Uheld i landområder. Hovedparten af uheldene har karakter af eneuheld på lige vejstrækninger eller i kurver, hvor trafikanten mister herredømmet over køretøjet og kører af kørebanen med fare for at kollidere med faste genstande langs vejen. Mødeuheld, som dækker over frontalkollisioner og overhalingsuheld, er også en stor del af statistikken. Høj hastighed er ofte en afgørende faktor for uheld i landområder, og uheldene har derfor ofte en alvorlig karakter. Uheld med unge bilister. Disse er overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det er fundet, at især unge mænd i alderen er mere udsatte i trafikken. 167 / 253

282 Uheld med bløde trafikanter i byområder. Der er registreret en særlig høj andel af personskadeuheld med cyklister og knallert 30, hvor skadesgraden er meget høj. Uheldsbelastede lokaliteter. Ved en uheldsanalyse, kommunen fik foretaget i 2009, blev der identificeret 2 uheldsbelastede kryds og 1 uheldsbelastet strækning på kommunevejene i Norddjurs Kommune. Derudover blev 6 øvrige lokaliteter identificeret som værende kryds eller strækninger med mange uheld, selvom lokaliteterne ikke opfyldte kriterierne for at være uheldsbelastede. Initiativer i planperioden Norddjurs Kommune vil i planperioden: Fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd gennem kampagneaktiviteter og information. Implementere trafiksikkerhedstiltag ud fra en prioritering af, hvor der skabes mest trafiksikkerhed for pengene. Foretage en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af projekter ved alle nyanlæg eller ombygninger af veje og stier, inden de gennemføres. Større projekter skal gennemgå en trafiksikkerhedsrevision. Søge et tæt samarbejde med skoler og institutioner samt med politi og andre myndigheder. Trafiksikkerhedsarbejdet beskrives nærmere i kommunens trafiksikkerhedsplan. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Norddjurs kommunes trafiksikkerhedsplan.pdf (452.8 KB) 168 / 253

283 Digital infrastruktur Det er vigtigt for Norddjurs Kommune, at der er en tidssvarende digital infrastruktur med lynhurtigt internet. Det sikrer, at både store og små lokalsamfund i Norddjurs Kommune kan udvikle sig, og at erhverv og iværksætteri fortsat kan foregå uden for de større byer. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Så mange borgere og virksomheder som muligt i Norddjurs Kommune har adgang til lynhurtigt internet. Sikre mulighederne for, at alle husstande har adgang til højhastighedsnet i 2020, og at der etableres mobilmaster der, hvor der er huller i mobildækningen. Der udvikles digitale mobilitetsløsninger, som overflødiggør eller optimerer fysisk transport og giver realtidsinformation om transporttilbud på farten. Redegørelse Djursland Online Norddjurs og Syddjurs Kommune er gået sammen om projektet Djursland Online for at sørge for, at der er højhastighedsinternet så mange steder på Djursland som muligt. Formålet med projektet er at igangsætte initiativer, som skaber bedre dækning på mobiltelefoni og data, og understøtte højhastighedsnettet til hele kommunen for at gøre det mere attraktivt og fremtidssikret at bo, drive virksomhed og flytte til kommunen. Det kan styrke bosætningen og være incitament til, at flere virksomheder vælger at flytte til kommunen. Visionen er at efterleve regeringens målsætning om, at alle husstande skal have adgang til højhastighedsbredbånd med 100 Mbit download/30 Mbit upload i Derudover skal der være mobildækning i hele kommunen. På siden kan man følge med i, hvor der er etableret højhastighedsinternet, hvor det er under forberedelse, og hvor der er et ønske om det. Projektet rekrutterer bredbåndsambassadører, som lokalt arbejder for at få hurtigt internet til deres område. De digitale muligheder er vigtige elementer i udvikling af Norddjurs Kommunes kommunikation med borgere og virksomheder. Det skal bidrage til, at informationer flyder lettere mellem kommunen og borgerne, og at sagsgange flyttes fra papir til digitale platforme. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at sætte turbo på udviklingen af den digitale infrastruktur og forbedre mobiltelefonien via flere master. Derudover skal kommunens digitalisering styrkes for at fremme borgernes og virksomheders adgang til information og selvbetjeningsløsninger. 169 / 253

284 Digitale mobilitetsløsninger Den digitale infrastruktur er desuden afgørende for mulighederne for at kunne udvikle digitale mobilitetsløsninger, som støtter op om den fysiske transport på Djursland. Digitale mobilitetsløsninger kan fjerne borgeres og medarbejderes behov for at transportere sig og dermed forhindre trængsel på vejene og mindske CO2 udslippet. Dette kan fx gøres vha. fjernundervisning, fjernkontorer, hjemmearbejdspladser og videomøder. Digitale mobilitetsløsninger er også intelligente samkørselssystemer, som kan understøtte deleøkonomien og forbedre udnyttelsen af bilparkerne. Digitale løsninger er fx også, at Midttrafik har indført gratis wifi i alle busser og en mobilbetalingsapp. Initiativer i planperioden Projektet Djursland Online arbejder for udbredelsen af højhastighedsnet og god mobildækning. Djurs Mobilitetsstrategi samarbejder med Djursland Online om mobile digitaliseringsløsninger, som kan overflødiggøre eller optimere fysisk transport. Djurs Mobilitetsstrategi samarbejder med Djursland Online og Midttrafik om at udvikle realtidsinformation om transporttilbud på farten. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Rammer og retningslinjer: 170 / 253

285 Byggeri og tekniske anlæg Størstedelen af Norddjurs' areal er åbent land, der drives som landbrug eller skovbrug. Der er tale om områder, som ikke er bebygget eller planlagt til bebyggelse. Det åbne land er den store scene, som Norddjurs' udvikling skal udspille sig i. Det er her, der skal være plads til erhverv og moderne energianlæg. Det er her, der skal være attraktivt at bo og have et aktivt friluftsliv. Det er her, der skal være spændende og værdifuld natur. Og det er her, turister og andre besøgende skal have lyst til at komme og opleve i ferier og fritid. Der er mange interesser i spil i det åbne land, og de skal spille sammen. I den forbindelse er det vigtigt, at nye muligheder for udvikling skabes uden at ødelægge det grundlag, der i dag gør det åbne land attraktivt for det gode liv, nemlig smukke omgivelser, fred og frisk luft. Udviklingen i det åbne land reguleres gennem en lang række lovgivninger, for eksempel planloven, naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven og landbrugsloven. Større tekniske anlæg er både en forudsætning for og et resultat af det moderne samfund, men kan samtidig betyde store indgreb i natur og landskab. Med nye tekniske muligheder opstår der behov for nye større tekniske anlæg. Opgaven er at sikre en placering med færrest mulige gener for natur, landskab og befolkning og samtidig skabe vækst og sikre den mest optimale udnyttelse. Det har stor betydning for udviklingen af Norddjurs Kommune, at der skabes en positiv udvikling i landdistrikterne både for dem, der bor der, og for dem, der besøger områderne i fritiden. Norddjurs Kommune vil på den baggrund medvirke til at skabe gode rammer for livet på landet mht. både bosætning, beskæftigelse og erhverv. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 171 / 253

286 Eksisterende vindmøller I dag har Norddjurs Kommune en installeret vindmøllekapacitet på cirka 55 MW, hvoraf godt halvdelen blev idriftsat sidste halvdel af 1990'erne. Vindmøllerne har typisk en levetid på omkring 20 år. Møllernes placering fremgår af nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside vindmøller 172 / 253

287 Der skal udarbejdes en samlet energi- og klimapolitik for Norddjurs Kommune. 173 / 253

288 Husstandsvindmøller Husstandsvindmøller er møller med en maks. højde på 25 meter, der opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Produktion af vindenergi i Norddjurs Kommune fortsat udvikler sig, ved at der gives mulighed for opstilling af husstandsvindmøller. Retningslinjer 1. I områder udpeget som bevaringsværdigt landskab kan der kun tillades opstilling af husstandsvindmøller under helt særlige omstændigheder. En tilladelse her vil bero på en helt konkret vurdering af, at det bevaringsværdige landskabs karakter og værdier ikke ødelægges. 2. Husstandsvindmøller skal placeres i en afstand af mindst 4 x totalhøjden fra nabobeboelse. Redegørelse Flere steder i Norddjurs Kommune er der gode muligheder for at placere husstandsvindmøller, og det kan være en fordel for den enkelte at supplere sin elforsyning med eget anlæg. Husstandsvindmøller kan opføres, hvis de placeres i tilknytning til husstanden, og hvis lovgivningens støjkrav kan overholdes hos naboer. Der kan også være begrænsninger på grund af landskabelige eller kulturhistoriske værdier. Se vejledning for opstilling i det åbne land her. Etablering af en husstandsvindmølle i landzone kræver tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Ifølge Natur og Miljøklagenævnets praksis skal der ved den konkrete vurdering af en ansøgning om opstilling af en husstandsmølle lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Der er desuden et krav om, at møller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse, det vil sige ca. 20 meter fra bebyggelsen. Landzonebestemmelserne administreres som udgangspunkt ud fra planlovens brede samfundsmæssige formål, men også hensyn til nabointeresser kan varetages ved landzonebestemmelserne. Ifølge Miljøministeriets vejledningsnotat af 17. april 2012 fremgår det derfor, at et krav om en mindsteafstand på 4 x møllens totalhøjde til nabobebyggelse bør indgå i kommunens behandling af landzonetilladelser til husstandsvindmøller. Opstilling af husstandsvindmøller er desuden omfattet af bilag 2, afsnit 3j, i VVM bekendtgørelsen, dvs. at der skal foretages VVM screening af projektet. I screeningen undersøges blandt andet støjbelastning, afstande til eksisterende bebyggelse på ejendommen og afstande til nærmeste naboer. Derudover vurderes det, hvilken indvirkning møllen vil have på blandt andet miljø, fortidsminder, kirkeindsigtslinjer, kulturmiljøer, 174 / 253

289 landskabsudpegninger, bygge og beskyttelseslinjer, beskyttet natur, kommunens mål for CO2 reduktion mv. I screeningen indgår også en høring af de naboer, der vurderes at være berørt af opstillingen. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Husstandsvindmoeller.pdf (219.3 KB) 175 / 253

290 Store solcelleanlæg Store solcelleanlæg defineres som selvstændige energiproduktionsanlæg til forsyning af større områder. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Øge andelen af vedvarende energi, og Norddjurs Kommune vil derfor give mulighed for at øge produktionen med store solcelleanlæg under hensyntagen til naboer, natur, kulturhistorie og landskab. Retningslinjer Solcelleanlæggene kan placeres i tilknytning til udlagte erhvervsområder, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs og naturinteresser. 1. Byzonearealerne og de nært tilknyttede arealer friholdes som udgangspunkt til den fremtidige byudvikling. 2. Solcelleanlæggene kan placeres i områder med drikkevandsinteresser, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs og naturinteresser. 3. Solcelleanlæggene kan placeres i tilknytning til større veje, såfremt anlæggene kan indpasses i forhold til landskabs og naturinteresser. 4. Solcelleanlæggene må ikke placeres, hvor der i kommuneplanen er udpeget beskyttede områder, medmindre det af en landskabsvurdering fremgår, at der er delområder, hvor den landskabelige påvirkning er lille i forhold til det sammenhængende landskab. Redegørelse Det er en del af de overordnede statslige interesser og et statsligt mål at fremme udbygningen af vedvarende energi i Danmark. Etablering af store solcelleanlæg vil med produktion af vedvarende energi være medvirkende til en reducering af CO2 udslippet og dermed være understøttende for Norddjurs Kommunes klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og borgmesterpagten for energirelaterede sektorer. Der er i planloven ikke krav om, at kommuner foretager en overordnet planlægning i kommuneplanen for udlægning af arealer til store solcelleanlæg i modsætning til kommunernes forpligtelse til at tage stilling til, om der kan planlægges for opstilling af store vindmøller. Der skal i forhold til eksempelvis udpegning af vindmølleområder foretages en afvejning af beskyttelses og benyttelsesinteresser, som kan være modstridende. Det kan være hensynet til beskyttelsen af landskabet over for hensynet til udbygningen af vedvarende energi, der kan være en samfundsmæssig nødvendighed i forhold til statslige og kommunale målsætninger. Disse betragtninger kan også gøres gældende i forhold til opstilling af store solcelleanlæg. Store solcelleanlæg kan defineres som anlæg, der ikke opføres på eksisterende bebyggelse eller som mindre anlæg på jordfladen til dækning af 176 / 253

291 primært eget forbrug. Store solcelleanlæg etableres som selvstændige energiproduktionsanlæg til forsyning af større områder. Ved vurderingen af lokalplanspligt lægges vægt på, om anlægget vil medføre en væsentlig ændring af det eksisterende miljø, og der skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser for det pågældende område. Der skal ses på projektets omfang og på projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i forhold til områdets karakter. I forbindelse med placering af solcelleanlæg i landzone skal der udarbejdes en landskabsvurdering og en vurdering af beskyttelsesområder samt lokalplan og kommuneplantillæg. Store solcelleanlæg er omfattet af VVM bekendtgørelsen og skal screenes for VVM pligt. Se vejledning for opstilling i det åbne land her Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Store solcelleanlæg.pdf (273.9 KB) 177 / 253

292 Øvrige tekniske anlæg Samfundet har behov for en stabil og bæredygtig energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald. En udbygning af samfundets infrastruktur til energiforsyning, affaldsbehandlingsanlæg og kommunikation skal ske under størst muligt hensyn til landskabet og de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Betegnelsen tekniske anlæg dækker over anlæg som transport og kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg, miljøanlæg, affaldsbehandlingsanlæg og andre tekniske driftsanlæg. Som led i strukturreformen har kommunerne fået ansvaret for planlægning af alle tekniske anlæg, herunder de større tekniske anlæg, som har regional betydning. For så vidt angår affaldsbehandling er det overordnede mål at begrænse affaldsmængderne. Affald skal genanvendes i øget omfang. Ved deponering og afbrænding af affald skal miljøet beskyttes. Ved afbrænding skal energien udnyttes. Med hensyn til energiforsyning er det målet at øge andelen af vedvarende energi i Norddjurs Kommune. Det indebærer blandt andet en øget andel af el og varmeproduktion baseret på vedvarende energi. Der vil blive udarbejdet en varmeplan for kommunen for derigennem at medvirke til en miljøvenlig og energieffektiv varmeforsyning. Norddjurs og Syddjurs Kommuner samarbejder tæt om udviklingen på energiområdet. I planperioden vil der blive udarbejdet en energihandlingsplan. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 178 / 253

293 Strækningsanlæg Retningslinjen for strækningsanlæg vedrører anlæg, som har regional betydning, det vil sige i almindelighed anlæg, som løber igennem flere kommuner. Strækningsanlæg er eksempelvis højspændingsledninger, veje, jernbaner, naturgasledninger, spildevandsledninger, fjernvarmeledninger og olieforsyningsledninger. Retningslinjer 1. Tekniske strækningsanlæg skal placeres sådan, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Redegørelse For disse anlæg gælder det, at de i sig selv kun beslaglægger et begrænset areal, men kan påvirke omgivelserne i stor afstand. Dertil kommer, at tilhørende deklarationsarealer (for eksempel byggelinjer og sikkerhedszoner) betyder, at der skal reserveres større arealer til de pågældende anlæg. Ønskes anlæggene placeret inden for en radius af 5 km fra forsvarets øvelsespladser samt skyde og øvelsesterræner, skal Forsvarets Bygningstjeneste høres. Anlæg på 100 m og højere skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Inden opstilling skal der være udstedt en attest om, at den hindring, anlægget udgør, ikke skønnes at udgøre en fare for flyvesikkerheden. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 179 / 253

294 Master Udviklingen inden for mobiltelefoni og mobilteknologi har medført et stigende behov for at opsætte telemaster i et mere og mere fintmasket net. Norddjurs Kommune ønsker at bidrage til en forbedret mobildækning i kommunen for at sikre borgere og erhvervsliv de bedste muligheder for trådløs kommunikation i form af både mobiltelefoni og trådløst internet. Kommunen har derfor søgt og fået del i statens lånepulje for 2015/16 til etablering af trådløs infrastruktur. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre fornøden dækning til borgernes og erhvervslivets behov for mobiltelefoni og trådløst internet, samtidig med at der ikke opstilles flere master end højst nødvendigt. Retningslinjer 1. Master skal udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til brugernes behov og landskabets karakter. 2. Eksisterende og nye master skal så vidt muligt kunne anvendes af flere operatører og til flere sendesystemer. Redegørelse Masteloven Masteloven, "lov om etablering og fællesudnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.", finder anvendelse ved fælles udnyttelse af master og opsætning af antennesystemer på for eksempel bygninger i både landzone, sommerhusområder og byzone. Formålet med loven er at minimere antallet af master og disses påvirkning af landskabet og samtidig tilgodese offentlighedens behov for bredt varierende og billigt udbud af trådløse mobiltjenester samt radio og tv ydelser. Loven giver kommunerne mulighed for at sikre, at der ikke opstilles flere master end nødvendigt for at opnå optimal mobil kommunikation. Masteloven pålægger ejere af egnede master og høje bygninger at imødekomme anmodninger om opsætning af antenner. Det gælder også, hvor flere selskabers fælles udnyttelse af en mast vil kræve udbygning eller udskiftning af masten. Placering af nye master Masteloven administreres af kommunerne og udgør i kombination med planlovens bestemmelser og den vedtagne mastepolitik grundlaget for placering af nye master. Der henvises i øvrigt til Norddjurs Kommunes mastepolitik. Mastedatabasen IT og Telestyrelsen udarbejder og vedligeholder en samlet oversigt over fremtidige radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner. Oversigten er tilgængelig på mastedatabasen. Links og dokumenter: 180 / 253

295 Norddjurs Kommunes hjemmeside Masteloven Norddjurs kommunes Mastepolitik.pdf (1.2 MB) 181 / 253

296 Højspændingsanlæg Retningslinjen for højspændingsanlæg vedrører anlæg, som kan have regional betydning, det vil sige i almindelighed anlæg, som kan løbe igennem flere kommuner. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Medvirke til, at udbygning med højspændingsanlæg kan ske under størst mulig hensyntagen til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Samtidig vil kommunalbestyrelsen medvirke til, at eksisterende luftledninger kabellægges. Retningslinjer 1. Tekniske strækningsanlæg skal placeres sådan, at rådighedsindskrænkninger i omgivelserne og påvirkninger i øvrigt af det omgivende miljø begrænses mest muligt. Redegørelse Der blev i 2008 indgået energiaftale om principperne for den fremtidige udbygning af det overordnede elnet i Danmark. Udbygningen skal tilrettelægges i en balance mellem hensynene til forsyningssikkerhed, udbygning med vedvarende energi, økonomi, miljø og elmarkedets funktion og skal ske under hensyntagen til landskabelige effekter. Havvindmølleparken ved Anholt Havvindmølleparken ved Anholt er en del af energiaftalen fra Den 400 MW store vindmøllepark stod færdig i 2013 og leverer strøm svarende til husstandes årlige elforbrug. Elektriciteten fra vindmølleparken er ført i land via et søkabel. På landjorden er anlagt en kabelstation og et kabel, som løber via Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner og er tilsluttet eltransmissionsnettet ved Trige. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 182 / 253

297 Deponeringsanlæg Deponeringsanlæg muliggør bortskaffelse af affald, der ikke på anden måde kan nyttiggøres på et højere niveau i affaldshierarkiet. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Miljøet skal beskyttes ved deponering af affald. Retningslinjer 1. Der sikres areal til deponeringsanlæg for affald ved Glatved. 2. Deponeringsanlæg skal etableres under hensyntagen til de regler, der gælder for deponeringsanlæg. Anlæggene skal lokaliseres på steder, hvor der ikke er risiko for forurening af søer, vandløb, kystvande eller grundvand, og under hensyntagen til gældende drikkevandsinteresser. Deponeringsanlæg skal som hovedregel lokaliseres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 3. Affaldsindustri, der etableres i forbindelse med deponeringsanlæg for at sikre optimal sortering, behandling og genanvendelse, skal etableres under hensyntagen til de regler, der i øvrigt gælder for anlægstypen og for deponeringsanlæg. Redegørelse Affaldsbehandlingen i Norddjurs Kommune sker på grundlag af den nationale prioritering: 1. Affaldsforebyggelse 2. Forberedelse med henblik på genbrug 3. Genanvendelse 4. Anden nyttiggørelse 5. Bortskaffelse. Bortskaffelse sker på et deponeringsanlæg, som er et afgrænset bygværk, hvor affald kan deponeres under kontrollerede og miljømæssigt forsvarlige forhold. Arealet ved Glatved til deponeringsanlæg for affald kan ses på nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 183 / 253

298 deponeringsanlæg i Glatved Kommunerne har ansvaret for affaldsplanlægning og bortskaffelse af affald. Med henblik på at varetage denne opgave indgik kommunerne på Djursland i 1996 et samarbejde om affaldshåndteringen gennem dannelsen af Reno Djurs I/S. Efter kommunesammenlægningen varetager selskabet fortsat en lang række kommunale affaldsopgaver på Djursland, herunder affaldsdeponering. Reno Djurs I/S ejes af Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Reno Djurs I/S modtager deponeringsegnet affald fra ejerkommunerne og øvrige kommuner, som ikke selv ejer deponeringsanlæg. Denne udvikling forventes at fortsætte, idet tendensen på deponeringsområdet går i retning af færre, men større anlæg. Deponeringsanlægget ved Glatved Deponeringsanlægget ved Glatved har siden 1982 fungeret som fælleskommunalt deponi. I 2009 blev den oprindelige og nu utidssvarende del af deponiet nedlukket, samtidig med at et nyt deponeringsanlæg blev åbnet. I 2016 blev deponeringsanlægget udvidet med en ny etape. Det nye deponeringsanlæg er godkendt til at modtage flere affaldskategorier i særskilte deponeringsenheder. Deponeringsanlægget ved Glatved har en stor kapacitet (cirka m3) set i relation til de nuværende affaldsmængder (i størrelsesordenen m3 pr. år). 184 / 253

299 Forbrændingsanlæg Affaldsbehandlingen i Norddjurs Kommune sker på grundlag af den nationale prioritering: Først genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse og til sidst deponering. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Miljøet skal beskyttes ved afbrænding af affald. Ved afbrænding skal energien udnyttes. Retningslinjer 1. Ved lokalisering af forbrændingsanlæg skal der tages videst muligt hensyn til muligheden for at udnytte overskudsvarmen til fjernvarmeproduktion og eventuelt elektricitetsproduktion. 2. Anlæggets miljøpåvirkninger skal begrænses mest muligt. 3. For forbrændingsanlæg skal der fastlægges konsekvensområder for støj og luftforureningsgener. Inden for konsekvensområderne må der ikke placeres nye forureningsfølsomme aktiviteter. Redegørelse Nye forbrændingsanlæg bør først og fremmest placeres i byer, hvor der findes eller er planlagt fjernvarmeforsyning. Etablering af nye forbrændingsanlæg bør endvidere ikke hindre anvendelse af anden overskudsvarme. Affaldsforbrændingsanlæg, som må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun etableres på baggrund af en vurdering af anlæggets virkninger på miljøet, en VVM redegørelse. Der skal altid udarbejdes en VVM redegørelse, hvis anlægget forbrænder farligt affald eller har en kapacitet til forbrænding af ikke farligt affald på over 100 ton pr. dag. I Norddjurs Kommune er der i dag et forbrændingsanlæg i Grenaa. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 185 / 253

300 Renseanlæg Kloakforsyningen er et centralt element i infrastrukturen for Norddjurs Kommune. Håndtering og behandling af spildevand varetages i dag af forsyningsselskabet AquaDjurs, der er et aktieselskab, som er ejet af Norddjurs Kommune. Som led i kommunens spildevandsplan er spildevandsrensningen blevet centraliseret på Fornæs Renseanlæg, kombineret med at spildevandet fra den vestlige del af kommunen ledes til rensning på Randers Centralrenseanlæg. 20 % af belastningen på Fornæs kommer fra Syddjurs Kommune. Derudover driver AquaDjurs A/S to lavteknologiske anlæg, hvoraf det ene ligger på Anholt. Fornæs Renseanlæg er designet til en belastning på personækvivalenter og er i dag ca. 75 % belastet svarende til personækvivalenter. Anlægget har således kapacitet og potentiale til at modtage og behandle yderligere spildevandsmængder til gavn for den fremtidige udvikling på Djursland. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Forebygge miljøkonflikter mellem renseanlæg og forureningsfølsom arealanvendelse som for eksempel boliger og institutioner. Retningslinjer 1. Ved placering af nye renseanlæg og ved udlægning af arealer til boligformål samt ved ændring af arealanvendelse skal der normalt sikres en sådan afstand mellem renseanlæg og beboelse, at der ikke opstår lugt, støj eller andre forureningsgener. 2. I kommunens spildevandsplan skal der tages højde for den planlagte byudvikling. Som udgangspunkt for vurderingen af afstanden mellem renseanlæg og forureningsfølsom bebyggelse foretages en nøjere vurdering i hvert enkelt tilfælde. Redegørelse Bestemmelsen gælder for såvel planlægning og etablering af nye renseanlæg som planlægning og etablering af forureningsfølsom arealanvendelse i nærheden af eksisterende renseanlæg. Hvilken afstand der skal være mellem renseanlæg og forureningsfølsomme arealer, afhænger af en række forhold, blandt andet renseanlæggets størrelse og type. Ved Fornæs Renseanlæg er udlagt et erhvervsområde helt ud mod anlægget. I en større afstand (ca meter) kan der kun etableres særlig industri, som ikke vil være i konflikt med eventuelle lugtgener fra renseanlægget. Anlæg til behandling af spildevand, som må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, kan kun etableres på baggrund af en vurdering af anlæggets virkninger på miljøet en såkaldt VVM redegørelse. Der skal altid udarbejdes en VVM redegørelse, hvis renseanlægget har en kapacitet på over personækvivalenter. Som følge af kommunens spildevandsplan er antallet af renseanlæg reduceret fra 8 til 1 anlæg (foruden 2 mindre anlæg). Den fremtidige spildevandsrensning forventes fortsat at skulle ske på Fornæs Renseanlæg. Der er ikke p.t. planlagt etableret nye renseanlæg i Norddjurs Kommune. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Norddjurs Kommunes spildevandsplan 186 / 253

301 Biogasanlæg Norddjurs Kommune er en landbrugskommune med en del husdyrbrug og har derfor et godt grundlag for biogasanlæg. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Give mulighed for etablering af biogasanlæg i Norddjurs Kommune enten som større biogasfællesanlæg eller som gårdanlæg. Retningslinjer 1. Biogasanlæg i den østlige del af kommunen kan placeres inden for en del af rammeområde 3E6, Erhvervsområde til tungere industri, og 3E8, Erhvervsområde til industri med særlige beliggenhedskrav, i Grenaa. 2. I den øvrige del af kommunen skal placering af biogasanlæg ske under størst mulig hensyntagen til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. Redegørelse I planperioden forventes etableret et biogasanlæg i området for virksomheder med særlige beliggenhedskrav nord for Grenaa. Biogasanlægget placeres tæt på det område, der er udpeget til placering af store husdyrbrug, ligesom det ligger tæt på et område med større eksisterende husdyrbrug, så transport af husdyrgødning og affald minimeres, og energiproduktionen kan udnyttes optimalt. Energiproduktion i biogasanlæg er ikke blot produktion af miljøvenlig, vedvarende energi. Det er også en fordelagtig behandling og genanvendelse af husdyrgødning og affald. I planperioden kan det vurderes, om der er øvrige områder i kommunen, hvor der kan placeres biogas. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 187 / 253

302 Byggeri og anlæg i det åbne land Når man vil bygge nyt i det åbne land (landzonen), skal man som udgangspunkt forholde sig til planloven. Planloven skal sikre, at det nye byggeri udformes og placeres hensigtsmæssigt og harmonisk i forhold til omgivelserne. Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget, råstofbranchen og dele af turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Samtidig er der store beskyttelsesinteresser i forhold til natur, miljø, landskab og kultur. Også for friluftslivet er adgangen til anvendelsen af det åbne land en vigtig forudsætning. I den forbindelse er det vigtigt at nye muligheder for udvikling skabes uden at ødelægge det grundlag, der i dag gør landområderne attraktive for det gode liv, nemlig smukke omgivelser, fred og frisk luft. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 188 / 253

303 Landzoneadministration Zonesystemet er et hovedelement i planloven. Opdelingen af landet i byzone, sommerhusområder og landzone er et afgørende led i sikring af en hensigtsmæssig udvikling, hvor den bymæssige bebyggelse koncentreres i de områder, der er udlagt hertil, mens den øvrige del af landet beskyttes gennem de særlige regler for landzonen og sommerhusområderne. Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Det overordnede formål er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Det gælder både boligbebyggelse, sommerhusbebyggelse og erhvervsbebyggelse - bortset fra bebyggelse til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre, at det åbne land kan bruges til flere forskellige formål. Sikre en bæredygtig anvendelse af naturen, kulturen og miljøet. Understøtte en udvikling i det åbne land, der giver mulighed for levende landdistrikter. Retningslinjer 1. Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne. Bebyggelse i landsbyer skal normalt ske som udfyldende bebyggelse inden for den pågældende landsbys afgrænsning. Planlægning for udvikling af en landsby kan kun ske, når det er foreneligt med kommuneplanens beskyttelsesinteresser i det åbne land. 2. Udviklingen skal ske i forbindelse med eksisterende infrastruktur og servicefaciliteter. Redegørelse Lovgrundlaget for landzoneadministrationen er planlovens bestemmelser, som administreres af Norddjurs Kommune. Udgangspunktet er, at man med planlovens bestemmelser i videst muligt omfang skal friholde landzonen for den bebyggelse og de anlæg, der ikke er planlagt for, og som ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Landzoneadministrationen skal varetage både almene samfundsmæssige hensyn og konkrete forhold. De samfundsmæssige hensyn er eksempelvis at fastholde karakteren af åbent land og afgrænsningen mellem by og land, og konkrete forhold er blandt andet landskabelige interesser, kulturhistoriske interesser, trafikale hensyn og serviceforhold. Norddjurs Kommune har udarbejdet retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelser og en vejledning til byggeri i landzonen. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Planloven 189 / 253

304 Arealkrævende fritidsanlæg Arealkrævende fritidsanlæg kan være anlæg af vidt forskellig karakter, men som har det til fælles, at de beslaglægger meget store arealer. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Der ved placering og udformning af større anlæg i det åbne land skal tages hensyn til kulturhistorien, landskabet, naturen og geologien. Retningslinjer 1. Særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel placeres uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for kystnærhedszonen og områder med jordbrugsinteresser. 2. Placering og etablering af særligt arealkrævende fritidsanlæg skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området. Redegørelse Planlægningen af særligt arealkrævende fritidsanlæg må blandt andet tage udgangspunkt i, at der skal økonomiseres med arealressourcerne. Det gælder, hvad enten anlægget placeres inden for et muligt byudviklingsområde eller i det åbne land. Bestemmelsen vedrører alle anlæg, der beslaglægger store arealer. Forlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som tillige er trafikskabende. Golfbaner og ridesportsanlæg er eksempler på andre typer af særligt arealkrævende fritidsanlæg. Der er to golfbaner i Norddjurs Kommune. Med beliggenhed tæt på golfbaner i nabokommunerne anses det ikke for at være sandsynligt, at der skal udlægges arealer til nye golfbaner i Norddjurs Kommune. Andre arealkrævende anlæg er flugtskydebaner og modelflyvepladsen ved Grenaa. De arealkrævende fritidsanlæg bør holdes uden for de bedste landbrugsjorder, uden for de udpegede områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområderne og uden for kystnærhedszonen. Placeringsmuligheder i de kystnære områder bør kun overvejes, hvis anlæggets funktion helt åbenbart kræver en placering ved kysten eller i tilknytning til eksisterende ferie og fritidsanlæg. Arealkrævende fritidsanlæg kan ses på nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 190 / 253

305 arealkrævende fritidsanlæg 191 / 253

306 Natur og landskab Norddjurs er kendt for sin natur og langstrakte kystlinje, som er unikke omdrejningspunkter både for borgeres muligheder for friluftsliv og for udviklingen af oplevelsesøkonomien med turisme i centrum. Norddjurs er en grøn kommune, og naturen er udslagsgivende for, at mange vælger at bosætte sig her. Naturen og landskabet i Norddjurs giver allerede i dag store oplevelser til både borgere i kommunen og gæster udefra. Dette skyldes blandt andet, at kommunen rummer en række naturområder af international interesse, og at en stor del af kommunens areal er skov. Naturen er meget varieret, og der arbejdes løbende med at beskytte og styrke naturkvaliteterne og skabe mulighed for gode naturoplevelser. Dette sker blandt andet gennem pleje, information og kommunens daglige administration af lovgivningen. Særligt vores strande, skovområder og Randers Fjords sjældne planteog dyreliv fremstår både besøgsvenlige og ugenerte på samme tid. Det skal fortsat være målet. I Norddjurs finder man store og flade landskaber som for eksempel de inddæmmede fjordenge på den hævede havbund ved Randers Fjord eller den forblæste strandvoldsslette "Ørkenen" på Anholt. Som bakkede landskaber er især de stejle skråninger i Ørum vandløbsdal og Kolindsund meget unikke. Kystlandskaberne består af såvel erosions og udligningskyster som marine forlande med langstrakte strandenge. Helt specielle er kystklinterne ved Sangstrup, Karlby og Gjerrild, hvor fastlandet ender brat i hvide, lodrette kridtvægge. Endelig præger tolv smukke godser landskabet med kulturhistoriske elementer. Landskabs og naturoplevelserne i Norddjurs er derfor mange, og de er grundelementer i den natur og kulturarv, som bidrager til vores velfærd og underbygger områdernes identitet. De er den fysiske ramme for vores liv og vigtige for os, når det gælder både produktion og rekreation, bosætning og friluftsliv. Potentialet er stort for fortsat at udvikle Norddjurs' natur og landskabsprofil, så værdifuld natur respekteres, og stedspecifikke oplevelser af høj standard er i centrum. Vi skal fortsat udvikle potentialerne i tæt samarbejde med naturens interessenter, handicaporganisationer, lokale aktører, erhverv og eksterne fagpersoner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 192 / 253

307 Natur I Norddjurs Kommune er der mange naturområder af både national og international interesse. De er beskyttede ved lov og indgår i kommunens samlede grønne struktur, hvor skovarealer, vådområder, landbrug og kyst spiller en hovedrolle. Kommunen vil arbejde for at skabe større sammenhænge mellem natur som helhed i Norddjurs. Kommuneplanens udpegede naturområder, vandhuller og vandløb er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen har udarbejdet Naturkvalitetsplan 2017, som fastsætter målsætninger og rammer for områderne. Naturkvalitetsplan 2017 er udgangspunktet for Norddjurs Kommunes administration og naturpleje. Kommuneplanens udpegning af potentielle naturområder udgøres af arealer, der grænser op til naturområder af særlig stor kvalitet og/eller vigtighed. De potentielle naturområder kan for eksempel være mindre dyrkningsegnede jorder, som helt kan udgå af landbrugsdriften, eller arealer, der kan overgå til ekstensiv drift som for eksempel græsning. De kan også blive en del af et vådområde. Naturkvalitetsplan 2017 indeholder en vurdering af naturpotentialet i disse områder. Kommuneplanens udpegning af et sammenhængende net de såkaldte økologiske forbindelseslinjer viser sammenhængen mellem de vigtige levesteder på tværs af landskabet. Forbindelseslinjerne kan være vildtstriber, læhegn, vandløb og andre strukturer. I EU's habitatdirektiv er der udpeget Natura 2000 områder, der indeholder levesteder for dyr og planter, hvis beskyttelse er af international betydning. Statens Natura 2000-planer og kommunens Natura 2000-handleplaner skal sikre "gunstig bevaringsstatus" for de arter og naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget til at beskytte. Kommunens Natura 2000 handleplaner findes på kommunens hjemmeside. EU har også besluttet, at en lang række dyre og plantearter skal have en særlig beskyttelse. Disse arter fremgår af habitatdirektivets bilag IV (udtales bilag 4). Arterne findes overalt både i og uden for beskyttede naturområder og er underlagt en streng beskyttelse. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 193 / 253

308 Naturområder og potentielle naturområder Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Naturbeskyttelsesloven naturbeskyttelsesområder potentielle naturbeskyttelsesområder Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Bevare og om muligt forbedre kommunens eksisterende, beskyttede naturområder. Understøtte eksisterende, større naturområder ved at udpege omkringliggende egnede arealer som potentielle naturområder, hvorved der kan skabes større og mere sammenhængende naturområder. Retningslinjer 1. Levesteder for vilde dyr, planter og svampe skal bevares og om muligt forbedres i naturbeskyttelsesområderne og i de mulige naturområder. 2. Dyrkede arealer, der er udpeget som potentielle naturområder, skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, for eksempel ved at arealerne overgår til ekstensivt drevne græsarealer. 3. Det skal så vidt muligt undgås, at beskyttede naturområder og potentielle naturområders tilstand forringes. 194 / 253

309 Redegørelse Eksisterende områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser 3 De eksisterende naturområder er arealer, hvor der i dag findes natur eller halvkulturer med varierende naturindhold. Naturbeskyttelsesområder omfatter heder, overdrev, naturenge, kulturenge, strandenge, moser, vandløb og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod ændringer. Områderne kaldes derfor ofte 3 områder. Nogle af disse 3 områder ligger sammen og danner derved større naturområder, andre områder ligger alene. Beskyttelsen er lige stor for alle områderne. Den aktuelle tilstand på naturområdet (især forekomsten af planter) og den driftshistorie, der kendes og kan tolkes ud fra luftfotos, er afgørende for, om området er beskyttet eller ej. Omtrent 47 km2 eller det, der svarer til 6,6 % af kommunens areal, er registrerede 3 områder. Arealet er fordelt på godt konkrete områder, se figurer nedenfor. Naturtypers areal i hektar, 2016 Arealmæssig andel af registreret natur i Norddjurs Kommune i 2016 (tv). Fordeling af naturtyper, angivet i hektar (th), i alt ha. Antal naturområder 2016 Fordeling af naturtyper, antal. I alt områder Vandløb omtales i et særskilt afsnit. Potentielle naturområder De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som omlægges jævnligt, og hvor det vurderes, at naturindholdet kan øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Desuden indgår nogle arealtyper såsom fredede områder, fortidsminder, lavbundsarealer, 2 meterbræmmer langs vandløb, ammoniakfølsomme skove, ikke 3 registrerede kystskrænter og bevaringsværdige landskaber med henblik på bevarelse af natur, råstofgrave og råstofinteresseområder. Potentielle naturområder er også udpeget ved brug af biodiversitetskort, herunder HNV kort (High Nature Value). HNV kortet bruges til at målrette støtteordninger til naturpleje i områder i det åbne land, hvor det vil have den største effekt for biodiversiteten. Begrebet biodiversitet er trefoldigt og beskriver: 1. Antallet af en enkelt art (dyr, planter eller svampe) inden for en mindre region og er således et udtryk for, hvor tilpasningsdygtig en art er over for ændringer inden for et geografisk område. 2. Antallet af forskellige arter (dyr, planter og svampe) inden for et naturområde eller et andet geografisk område. 3. Variationen af naturtyper inden for et geografisk område. Både de eksisterende 3 naturområder og de potentielle naturområder er levesteder for dyr, planter og svampe, såvel almindelige som sjældne og truede arter. 195 / 253

310 Udnyttelsen af arealer i omdrift bestemmes af lodsejeren inden for lovgivningens rammer. Udpegning af potentielle naturområder og målsætninger for omlægning af driften til ekstensiv drift er ikke et krav til lodsejeren. Derimod er det et krav til kommunen om at planlægge, administrere og inspirere lodsejerne i deres egen indsats for naturen. Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for vilde dyr, planter og svampe, men også for vandkvaliteten i vandløb, søer, fjorde og hav samt beskyttelse af grundvand, fordi udvaskning og afstrømning af overskudsgødning og sprøjtemidler nedsættes. Udpegningen af potentielle naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturbeskyttelsesområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Derfor er det især lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe dyrkningsværdi, der er udpeget som potentielle naturområder. De arealer, der ifølge retningslinjernes punkt 2 tilstræbes udtaget af omdrift eller blot udlagt til natur er hver tildelt en prioritet. Det fremgår af kortet ovenfor og af Naturkvalitetsplan Områderne prioriteres efter følgende rangorden: 1. prioritet er arealer, der vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og væsentlig naturforbindende og naturudvidende funktion, hvis de udtages af omdrift. 2. prioritet er arealer, hvor der vil kunne udvikles en karakteristisk og værdifuld natur, og som eventuelt vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer. 3. prioritet er arealer, hvor der kan udvikles naturværdier af mere almindelig karakter, og som kan medvirke til at forbedre natursammenhængene i landskabet. Andre arealanvendelser Udpegningen af de potentielle naturområder giver mulighed for at hindre ændringer af arealanvendelsen, som kan modvirke opfyldelsen af den langsigtede målsætning for naturområderne. Der kan være tale om visse bygge og anlægsarbejder, tilplantning eller ny lokalplanlægning. 196 / 253

311 Naturkvalitet Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Naturbeskyttelsesloven A målsætninger B målsætninger C målsætninger ingen målsætning Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Naturindholdet i kommunens naturområder respekteres, bevares og udvikles. Retningslinjer 1. Naturområder som heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Prioritering af indsatsen sker efter områdernes A, B eller C målsætning. 2. Tilstanden af naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. I særlige tilfælde, og efter en konkret vurdering, kan der tillades en ændring af et naturområdes nuværende tilstand efter kommunens administrationspraksis for A, B eller C målsatte naturområder. 197 / 253

312 Redegørelse Retningslinjerne skal sikre, at biodiversiteten og kvaliteten af levesteder for vilde dyr og planter bevares, forbedres og genskabes. Det er vigtigt at sikre bevarelsen af natur, der allerede har en stor mangfoldighed og god kvalitet. En del af denne bevarelse er at forbedre områder, der støder op til de vigtige naturområder. Med Naturkvalitetsplan 2017 beskrives retningslinjerne for kommunens administration på naturområdet, og hvordan den beskyttede natur skal bevares og udvikles. Den beskyttede natur er målsat i tre kategorier (A, B, C) afhængigt af de enkelte områders kvalitet og potentiale for udvikling. Naturområdernes målsætninger anvendes blandt andet ved behandling af ansøgninger om dispensationer fra naturbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelser, VVM sager og ved prioriteringer af naturpleje. Naturområdernes målsætning (A, B, C) vil være udslagsgivende for, hvorvidt der kan tillades eventuelle ændringer. Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse til aktiviteter, der vil kunne forhindre, at målsætningen opfyldes. Målsætningerne tildeles på baggrund af besigtigelser og vurderinger af de enkelte områders naturtilstand. A målsætning høj Der er tale om naturområder med et særligt godt biologisk naturindhold eller potentiale til et særligt godt naturindhold. Anvendelse af områderne er restriktive, og der vil kun gives tilladelse til indgreb, som bevarer eller forbedrer naturtypen, og kun i særlige tilfælde. Naturtypen skal sikres gennem plejeforanstaltninger. A målsætningen gives til naturområder: Som er særligt typiske for naturtypen (med høj naturtilstand eller særligt værdifuldt naturområde). Som er karakteristiske for naturtypen, og hvor der er gode muligheder for, at områderne kan udvikle sig til at blive særligt typiske og med god naturtilstand. Som er kortlagte som habitatnatur inden for Natura 2000 områder. Som indeholder sjældne, rødlistede arter eller strengt beskyttede arter, der har behov for en særlig indsats. B målsætning generel Der er tale om naturområder, der har et godt biologisk naturindhold eller potentiale til et godt naturindhold. Der vil kun gives tilladelse til mindre indgreb, der hovedsageligt bevarer eller forbedrer naturtypen. Mindre ændringer fra én naturtype til en anden vil eventuelt kunne tillades, såfremt dette øger områdets samlede værdi som levested for vilde dyr og planter. Naturtypen skal sikres gennem plejeforanstaltninger. B målsætningen gives til naturområder: Som er karakteristisk for naturtypen med moderat naturtilstand, og hvor der er gode muligheder for, at områderne på sigt kan udvikle sig til mere værdifulde områder. C målsætning lav Der er tale om naturområder, der har et naturindhold, men af en lavere biologisk kvalitet. Indgreb vil i visse tilfælde tillades, selv om det vil ændre naturtypen. Hel eller delvis opdyrkning vil normalt ikke blive tilladt, da det forringer naturindholdet. C målsætningen gives til naturområder: Som har et beskedent naturindhold (med ringe eller dårlig naturtilstand). Hvor der er ringe muligheder for udvikling af karakteristisk natur inden for en kortere årrække. Tilstandsvurdering Et naturområdes målsætning vil afhænge af områdets fysiske, kemiske, geologiske, hydrologiske, landskabsmæssige og biologiske forhold samt af områdets driftshistorie. Derfor vil et naturområde som udgangspunkt have en rimelig stationær målsætning, der udtrykker det potentiale, naturområdet har. Et naturområdes værdisætning, der udtrykker naturområdets aktuelle naturindhold/ værdi, kan variere og afhænger af områdets aktuelle tilstand. Ved at sammenholde naturområders mål og værdisætning kan man derfor se, om området lever op til sin målsætning, og vurdere, om der er 198 / 253

313 behov for en yderligere indsats. Retningslinjerne omfatter ikke målsætning for vandløb og søer større end m², idet planlægningen for disse vandområder er omfattet af statens vandplaner og kommunens vandhandleplaner. 199 / 253

314 Økologiske forbindelser Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside områder med særlige økologiske forbindelser potentielle økologiske forbindelsesområder Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre og udbygge økologiske forbindelser og hermed skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge og spredningskorridorer for vilde dyr og planter uden væsentlige spærringer. Retningslinjer 1. Inden for økologiske forbindelser skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. 2. Økologiske forbindelser skal søges friholdt for byudvikling, tekniske anlæg og lignende. 3. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer økologiske forbindelser, skal anlæggene indrettes med passende faunapassager, så plante og dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorer skal der sikres passagemulighed. Dette gøres normalt ved anlægning af faunapassager eller lignende. 4. Vandløb skal, som økologisk forbindelse for insekter og andre vandlevende organismer, holdes fri for store og mindre spærringer, da disse afholder dyrene fra at spredes. 200 / 253

315 Redegørelse Økologiske forbindelser er eksisterende naturområder eller naturlignende arealer, som skaber sammenhæng mellem større naturområder og giver mulighed for, at vilde dyr og planter kan spredes eller vandre mellem disse områder. De økologiske forbindelser kan fx bestå af vandløbssystemer (vandløb, søer, fjorde, vandløbsnære arealer), våde naturtyper (enge, moser, sumpe, sumpskove), tørre naturtyper (heder, overdrev), kystnære naturtyper (strandenge, klitter, klitheder, kystskrænter), træbevoksede naturtyper (skovbryn, løvskove, skrænteskove, læhegn), andre åbne arealer (ekstensivt drevne græsningsarealer, brede vejrabatter), landskabsstrøg med en høj tæthed af levesteder for bestemte arter (padder, sommerfugle, sjældne planter og svampe) og rasteområder (trækfugle, strandtudser). Listen over områder, der kan indgå som økologisk forbindelseslinje, er ikke udtømmende. De økologiske forbindelser skal udbygge sammenhængen mellem små og store naturområder, læhegn, skove og skabe et netværk af større og mindre naturområder, som kan forbinde de eksisterende naturområder med hinanden, og dermed udvikle et alsidigt dyre og planteliv. De økologiske forbindelseslinjer og potentielle økologiske forbindelseslinjer indebærer ingen restriktioner for driften. Udpegningen er en målsætning, der kan inspirere lodsejere til en øget indsats for naturen og biodiversiteten. Indsatsen kan hjælpes ved for eksempel diverse støtteordninger. Spærringer Spærringer af økologiske forbindelser er typisk større veje og jernbaner, der krydser ådale på dæmninger uden faunapassage gennem vandløbsunderføringen. Det er også opstemninger og rørlægninger i vandløb, der forhindrer, at dyrelivet i vandløbet kan passere frit. I forbindelse med at der bygges nye veje på tværs af de økologiske forbindelseslinjer, skal der fremover etableres passende faunapassager. Ved vedligeholdelse og udvidelse af eksisterende veje skal det vurderes, om muligheder for faunapassager kan forbedres. Opstemninger og rørlægninger i vandløb og fjernelse af disse spærringer er omfattet af statens vandområdeplaner og kommunens vandhandleplaner og indsatsplaner. Kommunens planlægning og administration skal medvirke til at sikre de eksisterende økologiske forbindelser og med tiden udbygge et sammenhængende naturnetværk både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. 201 / 253

316 Naturplan Danmark og Grønt Danmarkskort Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Sikre og udbygge Grønt Danmarkskort. Ved at bruge og bidrage til det nationale naturnetværk styrker kommunen biodiversiteten i Danmark. Retningslinjer 1. Inden for Grønt Danmarkskort skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. 2. Grønt Danmarkskort skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner berører Grønt Danmarkskort, skal anlæggene indrettes med tilpasninger (fx faunapassager), så dyre og plantelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i Grønt Danmarkskort skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassage eller lignende. 3. Grønt Danmarkskort kan evt. benyttes til at understøtte klimahensyn eller vandmiljøet. 4. I Grønt Danmarkskort skal naturnetværket søges udviklet. Redegørelse Den tidligere regering udsendte i 2014 "Naturplan Danmark Vores fælles natur", der tager afsæt i Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger. Naturplan Danmark skal styrke beskyttelsen af værdifulde naturområder og vigtige levesteder for vilde dyr og planter. Planen skal samtidig sikre borgerne let adgang til naturoplevelser og friluftsliv. Naturplan Danmark er også et led i arbejdet med at nå EU's mål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten inden Med Naturplan Danmark har kommunalbestyrelsen fået som ny opgave at udpege og planlægge for områder, som skal indgå i et landsdækkende Grønt Danmarkskort. Udpegningen af Grønt Danmarkskort skal give et overblik over det naturnetværk, der allerede består af eksisterende og potentiel ny natur på tværs af kommunegrænser, og således danne grundlag for en mere målrettet naturindsats og udbygning af naturnetværket end hidtil. Det er en langsigtet vision, og målet er, at Grønt Danmarkskort er fuldt realiseret i Med målsætningerne (A, B, C) for naturområderne er det muligt at gøre noget dér, hvor der allerede er en høj naturtilstand og høj biodiversitet. Det sikrer, at naturindsatsen sker, hvor der allerede er et godt naturmæssigt fundament. Med Grønt Danmarkskort er det oplagt, at den lokale naturindsats bliver mere koordineret på tværs af kommunegrænser. Udpegningen til Grønt Danmarkskort kan inspirere ejere til deres egen indsats for naturen og således bidrage til kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte forbindelser mellem naturområder. Grønt Danmarkskort medfører ikke en ny regulering af erhvervsinteresser eller private interesser, fordi udpegningen hverken indebærer ret eller pligt for lodsejere til at realisere de planlagte områder. Kortet ændrer heller ikke på det juridiske grundlag for kommunens konkrete afgørelser efter for eksempel husdyrbrugsloven. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 202 / 253

317 Natura 2000 områder Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Naturbeskyttelsesloven EF-habitatdirektivet EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan Natura 2000 områderne NATURA200 Habitatområder NATURA fuglebeskyttelse Natura2000 områder 2016 Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Forbedre vilkårene for de arter og naturtyper, som de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) er udpeget til at beskytte. 203 / 253

318 Retningslinjer 1. På baggrund af de statslige Natura 2000 planer udarbejder Norddjurs Kommune kommunale handleplaner, der skal sikre, at Natura 2000 planerne føres ud i livet, og at de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte områder, opnår en gunstig bevaringsstatus. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lignende. 2. Der må ikke planlægges eller tillades aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, der kan indebære en risiko for forringelser for de arter eller naturtyper, som Natura 2000 områderne er udpeget til at beskytte. Det vil sige, at der ikke må gives tilladelser, dispensationer eller godkendelser til projekter eller planer, medmindre det kan afvises, at planen eller projektet skader Natura 2000 områder. 3. Uanset ovennævnte kan der planlægges for aktiviteter, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Redegørelse EF habitatområder danner, sammen med EF fuglebeskyttelsesområder, Natura 2000 områderne, der er et net af beskyttede naturområder gennem hele EU. I Danmark kaldes Natura 2000 områderne også for internationale naturbeskyttelsesområder. Formålet er at bevare de naturtyper, planter, fugle og andre dyrearter, som områderne er udpeget til at beskytte. Det er typisk større sammenhængende områder med stor artsrigdom. EF-habitatdirektivet udpeger habitatområder og har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, hvor artsrigdommen er stor. Habitatområderne er i stor udstrækning sammenfaldende med EF fuglebeskyttelsesområderne. Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning i Naturbeskyttelsesloven. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet udpeger fuglebeskyttelsesområder og har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder og vigtige rasteområder. De udpegede beskyttelsesområder er for visse havområder sammenfaldende med såkaldte Ramsar områder, mens andre typisk omfatter sø og skovområder. Norddjurs Kommune har en række naturområder og arter, der er udpeget som Natura 2000 område: Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (den østlige del af Randers Fjord og den vestligste del af nordkysten (N14) Anholt (N46) Eldrup Skov og Løvenholmskovene (N47). Hertil kommer et område, der udelukkende er marint og ligger ud for nordkysten på Djursland: Aalborg Bugt østlige del (havet ud for nordkysten) (N245). For hvert Natura 2000 område har staten en Natura 2000-plan og kommunen tilsvarende en Natura 2000-handleplan, der skal sikre "gunstig bevaringsstatus" for de arter og naturtyper, som de enkelte Natura 2000 områder er udpeget til at beskytte. Vurderinger af planer og projekter Kommunen skal vurdere alle planforslag, der enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et Natura 2000 område. I forbindelse med at kommunen giver tilladelser og dispensationer til små og store projekter, skal den vurdere, om det ansøgte vil kunne påvirke de naturtyper eller arter, som et Natura 2000 områder er udpeget til at bevare. Kommunen må ikke give tilladelser eller godkendelser til aktiviteter, hvor det ikke kan afvises, at der kan være en væsentlig negativ påvirkning på udpegningsgrundlaget. Dette gælder også, hvis en tidsbegrænset tilladelse skal forlænges, også selvom der søges om tilladelse til uændret at fortsætte en aktivitet. Der henvises i øvrigt til statens planlægning for Natura 2000 områderne. 204 / 253

319 Særligt beskyttede arter bilag IV Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Forbedre vilkårene for særligt beskyttede og fredede arter. Retningslinjer 1. Ved sagsbehandling af planer og projekter skal der foretages en screening for projektets indvirkning på eventuelt forekommende og muligt forekommende bilag IV arter. Herved skal det undgås at beskadige bilag IV arternes yngle og rasteområder. 2. Bilag IV arterne sikres mod alle former for forsætlig indfangning, indsamling, drab eller forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle eller rasteområder/voksesteder. Redegørelse Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af dyrearter og plantearter nævnt i direktivets bilag IV, de såkaldte bilag IV arter (udtales bilag 4). Disse arter kan forekomme overalt, altså både i og uden for naturbeskyttelsesområderne. Artsbeskyttelsen indebærer, at der er forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle eller rasteområder og mod alle former for forsætlig indfangning, indsamling, drab eller forstyrrelse. Det betyder, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at beskytte netop disse dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag IV. I Norddjurs Kommune er der kendskab til 11 bilag IV arter, nemlig spidssnudet frø, løgfrø, springfrø, strandtudse, stor vandsalamander, markfirben, odder og planten enkelt månerude. Alle flagermus er opført i bilag IV, og flere arter af flagermus er registreret i Norddjurs Kommune. Langs kysten er den lille hval, marsvinet, observeret. Norddjurs Kommune indsamler og registrerer løbende informationer om truede (rødlistede) arter og skaber derigennem grundlag for en god administration og naturforvaltning. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Naturbeskyttelsesloven EF-habitatdirektivet 205 / 253

320 Lavbundsarealer Lavbundsarealer er lavtliggende områder, for eksempel tidligere enge og moser, lavvandede søer og fjorde, som nu i vidt omfang er opdyrket landbrugsmæssigt. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Bevare muligheden for, at lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifuld natur. Udpegning af lavbundsarealer sikrer muligheden for, at velegnede arealer kan genoprettes som vådområder. Retningslinjer 1. Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. 2. Planlægning for anlæg med videre på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand. 3. Lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem områderne, skal friholdes for eksempelvis byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes. Redegørelse Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan for eksempel være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for eksempelvis byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje (bortset fra markveje) og elledninger. Eventuelle anlæg på lavbundsarealerne bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig naturmæssig anvendelse af arealerne. Lavbundsarealerne er som hovedregel indeholdt i kommuneplanens naturområder og mulige naturområder. Det gælder dog ikke Kolindsund og nogle lavtliggende landbrugsarealer langs Randers Fjord, som er udlagt som landbrugsjord. I 1987 vedtog Folketinget den første vandmiljøplan, blandt andet med det formål at reducere udledningen af kvælstof fra de dyrkede arealer til vandmiljøet. I 1998 blev der med vedtagelsen af Vandmiljøplan II tilføjet et nyt element, der skulle bidrage til at mindske kvælstoftilførslen til havet, nemlig muligheden for at etablere vådområder mod kompensation til lodsejerne. Ordningen løb til udgangen af Med vedtagelsen af Vandmiljøplan III blev der mulighed for at anlægge yderligere vådområder under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Områderne kan blandt andet etableres inden for de udpegede VMPII områder. Muligheden for støtte var målrettet de udpegede områder. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 206 / 253

321 lavbundsarealer Lavbundsarealer der kan genoprettes I dag kommer midlerne til etablering af nye vådområder fra Grøn Vækst aftalen. Støtten er bundet op på mål i de statslige vandplaner. I første runde for tildeling af støtte under Grøn Vækst var udgangspunktet de gamle VMPII områder. På grund af at der ikke var udpeget egnede områder i Norddjurs Kommune, blev de områder, som reelt er egnede, ikke inddraget. På baggrund af lodsejerinteresse er et område efterfølgende kommet i betragtning som vådområdeprojekt, og flere andre undersøges. Hvordan fremtidige støttemuligheder vil se ud, er ikke kendt. For at sikre, at alle potentielle områder kan komme i betragtning, udpeges alle større ådale, kystforland mv. til områder, hvor det er muligt at genetablere vådområder. Udpegningen ændrer ikke på, at etablering af vådområder er baseret på frivillighed. 207 / 253

322 Kolindsund Kolindsund, der er et ha stort inddæmmet areal, ligger mellem Grenaa og Kolind og rækker ind i både Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Kolindsund var oprindelig et stenalderhav, som senere blev en lukket ferskvandssø. Frem til år 1872 var Kolindsund Danmarks største indsø. I takt med landindvindingsaktiviteterne i det forrige århundrede blev søen inddæmmet og omlagt til landbrugsjord af højeste kvalitet. Det tog hele 7 år at gennemføre arbejdet med at tørlægge Kolindsund ved etablering af diger, kanaler og pumpestationer. I dag er Kolindsund et aktivt landbrugsområde med et veletableret pumpelag, som sikrer vedligeholdelsen af diger, kanaler og de tre store pumpestationer: Fannerup, Enslev og Allelev. Norddjurs og Syddjurs Kommuner varetager vandløbsvedligeholdelsen i Syd og Nordkanalen, som ender i Grenaaen. Arealet, som ligger inden for landkanalerne, udgør hele ha (26 km2), og sundet har en gennemsnitkote på 2,5 m, mens det samlede opland til Kolindsund er på 466 km2. Kolindsund har været omdrejningspunkt for årelange debatter om sundets fremtid; hvorvidt landbrugsdriften skal bibeholdes, eller om området skal undergå reetablering for at varetage andre hensyn. Uanset hvilke interesser Kolindsund skal varetage i fremtiden, vil enhver forandring medføre betydelige forandringer for den natur, der kendes i sundet i dag. Dette beskrives nærmere i afsnittet Klimatilpasning. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Kolindsund 208 / 253

323 Randers Fjord Randers Fjord er en ca. 30 km lang fjord, som strækker sig fra Randers ud til sit udløb i Kattegat ved Udbyhøj. Randers Fjord er udløb for Gudenåen i Kattegat. Randers Fjord er ligeledes udløb for Alling Å. Randers Fjord er indrammet af diger og pumpelag langs hele fjorden på syd og nordsiden i både Norddjurs og Randers Kommuner. I Norddjurs er der 7 pumpelag, som vedligeholder digerne og pumperne i overensstemmelse med gældende vedtægter, således at arealerne i dag fortsat er egnede til landbrugsdrift. Randers Fjord er udfordret af nye problemstillinger, da området er udpeget som særligt oversvømmelsestruet ved fremtidige stormfloder. Der er derfor udarbejdet målrettede handleplaner for at klimatilpasse Randers Fjord. Dette skærper fokus på modstridende interesser ift. landbruget, klimatilpasningen og naturens dynamikker. Da Randers Fjord indeholder store naturinteresser, blandt andet flere Natura 2000-udpegninger, skal interesserne afvejes nøje. Uanset hvilke løsninger der vælges, vil flora og fauna undergå forandringer i fremtidens Randers Fjord. Dette beskrives nærmere i afsnittet Klimatilpasning. Se også afsnittet om Naturpark Randers Fjord. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 209 / 253

324 Landskab Overalt i Danmark er landskaberne blevet præget af istidens virke. Dale blev udhulet af gletsjerisens erosion, isstrømme bar bjergmateriale med sig, og sandede sletter opstod af smeltevandet, som strømmede væk. Istiden har på Djursland efterladt et meget varieret, smukt og oplevelsesrigt landskab. Grundet isens vandring er det en af de få landsdele i Danmark, der byder på næsten alle landskabstyper. I Norddjurs finder man både store og flade landskaber som for eksempel de inddæmmede fjordenge på den hævede havbund ved Randers Fjord eller den forblæste strandvoldsslette "Ørkenen" på Anholt og mere kuperede landskaber som for eksempel de stejle skråninger i Ørum vandløbsdal og Kolindsund. Kystlandskaberne består af såvel erosions og udligningskyster som marine forlande med langstrakte strandenge. Helt specielle er kystklinterne ved Sangstrup, Karlby og Gjerrild, hvor fastlandet ender brat i hvide, lodrette kridtvægge. Endelig præger tolv smukke godser landskabet med kulturhistoriske elementer. I Norddjurs er det dermed landskabets oprindelse, der i høj grad præger og styrer vores arealanvendelse, og det har stor betydning for vores oplevelse af og forståelse for, hvorfor vores fysiske omgivelser ser ud, som de gør. Bevaringsværdige landskaber i kommuneplanen Kommunalbestyrelsen finder det vigtigt, at der i forbindelse med både den fysiske planlægning og kommunens administration i øvrigt værnes om de landskabelige værdier. Dette indebærer blandt andet, at der ved placering og udformning af eksempelvis store tekniske anlæg, byudvikling og skovtilplantning i de i kommuneplanen udpegede bevaringsværdige landskaber, geologiske bevaringsværdier og i kystnærhedszonen skal tages særligt hensyn til de landskabelige værdier. Landskabskaraktermetoden De landskabelige værdier er kortlagt ved landskabskaraktermetoden, hvilket er den analysemetode, staten opfordrer landets kommuner til at benytte ved beskrivelsen af landskabets vigtigste karaktergivende indhold. Grundet de mange landskabstyper er kommunens areal blevet inddelt i 30 beskrevne landskabskarakterområder, hvis individuelle udstrækning og grænser er afledt af landskabstype kombineret med landskabsanvendelse. Særlige udsigter De særlige udsigter knytter sig især til kystlandskaberne og de markante ådalslandskaber. Derudover findes der enkelte steder i det øvrige landskab særlige udsigter, der enten er karakteriseret ved for eksempel et stort udsyn over landområder eller et stemningsfyldt udsyn over en ådal. 210 / 253

325 De særlige udsigter kan være sårbare over for ændringer, der forhindrer udsynet, som for eksempel skovrejsning, byggeri eller tekniske anlæg, der vil virke forstyrrende for udsigten. De særlige udsigter i Norddjurs kan ses her. Det øvrige landskab Landskaber, der ikke er udpeget som bevaringsværdige landskaber, kan stadig rumme landskabselementer, oplevelsesrige strækninger, markante udsigter m.m. Disse elementer findes beskrevet i landskabskarakterkortlægningen og kan findes i kortet over landskabskarakterområder. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landskabskarakterområder Særlige udsigter i Norddjurs landskabskaraktermetoden.pdf (54.7 KB) 211 / 253

326 Specifik geologisk bevaringsværdi Områder med specifik geologisk bevaringsværdi omfatter større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces, såvel som mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til oplysninger om de geologiske processer. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Områder med specifik geologisk bevaringsværdi og kystlandskaberne skal beskyttes. Retningslinjer 1. Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder med geologiske bevaringsværdier skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder med geologiske bevaringsværdier. 3. Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt. Redegørelse Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete og geografisk afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplysninger, der trækkes ud fra de geologiske profiler og landskaberne. Herudover vil mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. En del af disse områder er samtidig udpeget som områder af bevaringsværdige landskaber. Udpegningen omfatter både større landskaber og mindre lokaliteter. Områder med geologiske bevaringsværdier fremgår af nedenstående kort. Ved at klikke i kortet fremkommer links til beskrivelser af forskellige områder. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 212 / 253

327 Geologiske bevaringsværdier 213 / 253

328 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er en beskyttelseszone, der er udlagt langs alle landets kyster, og som strækker sig tre km ind i landet fra kystlinjen. I Norddjurs Kommune dækker kystnærhedszonen alle kommunens kyster inklusive hele Anholt. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne, ved generelt at begrænse byggeriet i kystnærhedszonen. Beskyttelsen retter sig mod såvel byudvikling som tekniske anlæg og ferie og fritidsanlæg i det åbne land. Retningslinjer 1. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejder, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. 2. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. 3. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten. 4. Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg. Redegørelse De åbne kystlandskaber er attraktive i mange sammenhænge og er derfor under stadig pres fra ønsker om kystnær placering af bebyggelse og anlæg. Kystlandskabet kræver derfor en særlig opmærksomhed med henblik på at friholde landskabet for bebyggelse og anlæg, der kan placeres længere inde i landet. Der må således kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Kystnærhedszonen fremgår af nedenstående kort. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 214 / 253

329 kystnærhedszonen Det har høj prioritet, at de kystnære områder forbliver åbne og friholdt for byggeri til glæde for blandt andet friluftsliv og turisme. Målet om at friholde de kystnære områder for byggeri, anlægsarbejder mv. ligger i forlængelse af planlovens 5a og 5b, der har til formål at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne, ved generelt at begrænse byggeriet i kystnærhedszonen til det absolut nødvendige. De funktioner, som er afhængige af kystnærhed, skal dog stadig kunne indpasses. I den forbindelse vil der blive lagt afgørende vægt på, at åbne kyststrækninger bevares. 215 / 253

330 Bevaringsværdige landskaber De bevaringsværdige landskaber i Norddjurs består af særprægede eller sjældne landskaber, særligt varierede områder eller lokaliteter, der bryder et ellers monotont område. Det kan også være landskaber, hvor der er samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer, og kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med havet. I landskabskarakterkortlægningen arbejdes der med tre niveauer i udpegningen af bevaringsværdige landskaber: Bevaringsværdige landskaber, der skal beskyttes/bevares. Bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes. Bevaringsværdige landskaber, der skal ændres/nyskabes. Hvert bevaringsniveau har sit eget sæt retningslinjer. Mål Kommunalbestyrelsens mål er, at: Kommunens værdifulde landskaber beskyttes, og at deres tilstand styrkes med afsæt i landskabets karakter. Kendskabet til og forståelsen for de landskabelige værdier øges, herunder hensynet til kommunens langstrakte sammenhængende kystlandskab. Retningslinjer Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal bevares/beskyttes 1. Beskyttelse af oplevelsen af de bevaringsværdige landskabsværdier vil som udgangspunkt veje tungere end benyttelseshensyn. 2. Der kan som udgangspunkt ikke opføres byggeri, tekniske anlæg eller rejses skov, der kan forringe områdets naturmæssige, kulturhistoriske eller rekreative landskabsværdier. 3. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovbrugsejendomme, kan tillades, hvis det opføres i nær tilknytning til eksisterende bygninger og udformes under særlig hensyntagen til landskabets nøglekarakterer. 4. Byggeri eller installationer uden tilknytning til eksisterende bebyggelse kan undtagelsesvist tillades. Det forudsættes, at nyt byggeri eller installationer skal medvirke til at formidle landskabelige og naturmæssige kvaliteter. 5. Eventuelle større vejforløb, tekniske anlæg og større tilplantninger for eksempel i forbindelse med klimatilpasning og bevaring af grundvandsressourcer kan kun etableres, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for placeringen i det beskyttede landskab. Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes 1. Udvikling og deraf følgende forandringer skal ske i overensstemmelse med områdets landskabskarakter. Nyt byggeri, tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse kan således ske, hvis det tilpasses landskabets nøglekarakterer og samtidig tager hensyn til landskabets særlige visuelle oplevelsesmuligheder. 2. Tilstanden af særligt bevaringsværdige sammenhængende helheder eller enkeltelementer i landskabet må ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller udelukker muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. 3. Eventuelle større vejforløb, tekniske anlæg og større tilplantninger for eksempel i forbindelse med klimatilpasning og bevaring af grundvandsressourcer kan kun etableres, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for placeringen i det beskyttede landskab. Retningslinjer for bevaringsværdige landskaber, der skal nyskabes/ændres 1. I bevaringsværdige landskaber, der skal nyskabes, kan bebyggelse, beplantning, tekniske anlæg m.m. etableres efter en konkret vurdering med udgangspunkt i områdets planlagte anvendelse og udformning samt landskabets nøglekarakterer, der skal respekteres og om muligt genetableres. 216 / 253

331 Redegørelse De udpegede bevaringsværdige landskaber fremgår af nedenstående kort. Ved at klikke i kortet fremkommer hvert områdes bevaringsniveau, stednavn og et link til en specifik beskrivelse af områdets landskabskarakter, nøglekarakterer og sårbarhed. Ønsker man at se baggrunden for udpegningerne, henvises til landskabskarakterområderne. Nedenstående kort viser de tre inddelinger i de bevaringsværdige landskaber. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Landskabskarakterområderne landskabskaraktermetoden.pdf (54.7 KB) Definition af Nøglekarakterer.pdf (136.7 KB) bevare og beskytte vedligeholde og styrke nyskabe og ændre Generelt Ved varetagelse af de landskabelige hensyn efter retningslinjerne skal der tages udgangspunkt i beskrivelserne af områdets landskabskaraktermetoden, nøglekarakterer og sårbarhed. I bevaringsværdige landskaber kan der være tale om landskaber i storskala, eksempelvis brede ådale og marine forlande. I sådanne områder kan placering af eksempelvis vindmøller resultere i en understregning af skalaforhold og tilføre landskabet en oplevelse af storskala og karakter. Et kardinalpunkt er dog, at landskabets struktur og skala kan bære tiltagene. Ved planlægning af større vindmøller og husstandsmøller er det endvidere vigtigt at tage højde for, at møller trods en placering uden for et værdifuldt landskabs afgrænsning kan påvirke landskabsoplevelsen inden for grænsen. 217 / 253

332 Strækningsanlæg som veje og højspændingsforbindelser vil i nogle tilfælde nødvendigvis skulle passere bevaringsværdige landskaber over kortere eller længere strækninger. Ved planlægningen tilstræbes, at sådanne strækninger bliver så korte som muligt, og at anlægget tilpasses landskabet bedst muligt. For højspændingsforbindelser er der i vid udstrækning mulighed for kabellægning. Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift, herunder både dyrkning af jorden og anvendelse af arealer til græsning, ofte være en forudsætning for at bibeholde landskabskarakteren. En del af de udpegede bevaringsværdige landskaber er dog samtidig udpeget som potentielle naturbeskyttelsesområder, hvor det er kommunalbestyrelsens ønske, at dyrkede arealer udgår af omdrift. Der bør som hovedregel ikke rejses skov i åbne, bevaringsværdige landskaber. Herved sikres, at landskabskarakteren ikke forringes eller sløres, og at naturtyper som eksempelvis hede, overdrevs og engarealer forbliver åbne. Specifikt for de bevaringsværdige landskaber, der skal beskyttes/bevares Dette bevaringsniveau omfatter de særligt karakteristiske områder, områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder og størstedelen af kystforlandet i Norddjurs. Særlige visuelle oplevelsesmuligheder kan for eksempel være markante udsigter, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer, store sammenhængende naturområder eller tydelige geologiske formationer, som fortæller om landskabets tilblivelse. Landskabskarakteren fremstår særlig tydeligt, og de karaktergivende strukturer og nøglekarakterer er i høj grad intakte og til stede i stort omfang. I de bevaringsværdige landskaber, der skal beskyttes/bevares, skal der tilstræbes en udvikling, hvor de karaktergivende landskabselementer nøglekaraktererne eller særlige oplevelsesmuligheder ikke forringes. Områderne er generelt særligt sårbare over for byudvikling, større tekniske anlæg, herunder vindmøller/husstandsvindmøller og master, samt bebyggelse, infrastrukturanlæg, råstofindvinding og skovtilplantning. Specifikt for de bevaringsværdige landskaber, der skal vedligeholdes/styrkes Dette bevaringsniveau omfatter områder med særligt varierede landskaber med flere landskabelige elementer og nøglekarakterer. Her bør de karaktergivende landskabselementer og særegne kvaliteter vedligeholdes og styrkes gennem udvikling og opmærksomhed på nøglekarakterernes betydning. Ændringer bør derfor ske som led i en styrkelse, der understøtter landskabskarakteren og sikrer en udvidelse/øget tilstedeværelse af områdets nøglekarakterer. Der må derfor ikke planlægges eller gennemføres byggeri eller anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af jordbrug, medmindre det begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn og ikke væsentligt forringer landskabets karakter. Specifikt for de bevaringsværdige landskaber, der skal ændres/nyskabes Dette bevaringsniveau omfatter områder, hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring på grund af nye funktioner som eksempelvis råstofgravning. Her er der mulighed for at ændre og skabe en ny landskabskarakter, grobund for nye oplevelser, anvendelser eller lignende. Ændringerne bør foretages i harmoni med det omkringliggende landskab. De fysiske, ofte markante indgreb i landskabet giver dermed muligheder for en nyskrivning af det kulturskabte landskab, som vi kender det i dag. I Norddjurs er det udelukkende råstofgrave, der er udpeget. Initiativer i planperioden Planlovens 11a, stk. 15, foreskriver, at kommuneplanlægningen, foruden udpegning af bevaringsværdige landskaber, skal sikre og bevare større sammenhængende landskaber. Det vurderes, at retningslinjerne sikrer de bevaringsværdige landskabers kvaliteter på lige fod med en udpegning af større sammenhængende landskaber. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at gå et skridt videre og kortlægge de landskaber, vi deler med nabokommuner, så større landskaber sikres med éns planlægning over kommunegrænser. Der vil derfor i planperioden blive arbejdet videre med udpegningen af større sammenhængende landskaber i samarbejde med nabokommuner. 218 / 253

333 Værdifuldt kulturmiljø Et værdifuldt kulturmiljø kan have karakter af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde. Hvis enkeltelementer og/eller strukturer kan afgrænses i landskabet, og hvis det afgrænsede fremtræder på en måde, som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen, kan man tale om et værdifuldt kulturmiljø. Et værdifuldt kulturmiljø skal vise strukturer og sammenhænge, der afspejler livsgrundlag, økonomi og magtforhold med stor historisk dybde. I nogle tilfælde vil det værdifulde kulturmiljø afspejle træk i en speciel historisk periode, mens der i andre tilfælde vil være tilknyttet et overordnet tema, som eksempelvis kan være jernbanedrift og stationsbyer, andelstiden eller råstofbrydning. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Repræsentative og egnstypiske værdifulde kulturmiljøer beskyttes. Værdifuldt kulturmiljø i byerne i videst muligt omfang bevares. Der tages initiativ til at forbedre tilstanden i de udpegede bevaringsværdige værdifulde kulturmiljøer gennem planlægning, administration, plejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information. Indsatsen i det åbne land især rettes mod rydning og retablering af eksempelvis fortidsminder, vej og stisystemer, diger, agersystemer og mølleanlæg. Der skal ske en øget information og rådgivning over for kommunens borgere om bevaringsværdige værdifulde kulturmiljøer, så de bevares i videst muligt omfang. Hvis det ikke er muligt at bevare et bevaringsværdigt værdifuldt kulturmiljø, skal kommunens 15 museum foretage registrering og dokumentation af kulturmiljøet, så det sikres, at historien fortælles gennem fotos og beskrivelser, inden de bevaringsværdige værdifulde kulturmiljøer forsvinder. Retningslinjer 1. Inden for de udpegede bevaringsværdige værdifulde kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. 2. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. 3. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Redegørelse Mangfoldigheden af kulturhistoriske spor fra alle tider er ikke nogen selvfølge. Sårbare og skrøbelige kulturspor er truet i en tid, hvor konstant byvækst, omfattende vejudbygning og industrialiseret landbrugsproduktion foregår i stadig større skala og med deraf følgende konsekvens for omgivelserne. Derfor er det nødvendigt at sikre et repræsentativt og egnstypisk udsnit af værdifulde kulturmiljøer gennem planlægningen. Ved et repræsentativt kulturmiljø forstås et kulturmiljø, der skal kunne træde frem og for eksempel repræsentere et tema, en bestemt periode eller en gældende byggeskik. Egnstypisk betyder, at kulturmiljøet skal være typisk for området. Der er udarbejdet en beskrivelse af de forskellige tidsaldre, som er omfattet af bevaringsværdige kulturmiljøer. I samarbejde med museerne er der udpeget en række statslige kulturmiljøer, som kan ses på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Hvad betyder udpegning af kulturmiljøer? Udpegning af et værdifuldt kulturmiljø skal ses i en større sammenhæng, der skal ses sammen med varetagelse af gældende beskyttelseslinjer. Endvidere kan de udpegede værdifulde kulturmiljøer indgå i forbindelse med udarbejdelse af bevarende lokalplaner og fungere som pejlemærker i forhold til daglig drift og vedligehold, ligesom de indgår i forbindelse med administration af landzonelovgivningen. Offentlige myndigheder, museer og lokale borgergrupper eller enkeltpersoner kan bruge udpegningerne som "løftestang" for gennemførelse af 219 / 253

334 kulturhistorisk relaterede projekter. Der er desuden udarbejdet et kommuneatlas for Grenaa og omegn, hvori der er udpeget bevaringsværdige sammenhænge og bygninger. Læs mere om kulturmiljø i Grenaa. bevaringsvaerdige_kulturmiljoeer_aarhus_amt.pdf (22.7 MB) bevaringsvaerdige_kulturmiljoer.pdf (242.8 KB) Information Information er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det er vigtigt at opbygge viden om og forståelse for de værdier, der skal beskyttes, for viden motiverer. Fremtidige initiativer Det er hensigten at udarbejde bevarende lokalplaner for de landsbyer, der har et bevaringsværdigt værdifuldt kulturmiljø. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside Kommuneatlas Grenaa kommune.pdf (54.7 MB) Bevaringsværdige kulturmiljøer generel beskrivelse.pdf (242.8 KB) Bevaringsværdige kulturmiljøer udpegninger.pdf (22.7 MB) værdifulde kulturmiljøer 220 / 253

335 Naturpark Randers Fjord Randers Fjord adskiller kommunerne Randers og Norddjurs. Siden 2011 har de to kommuner samarbejdet om at få området certificeret som naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning for naturparker i Danmark. En naturpark defineres som et større sammenhængende landskab, som er en velafgrænset større landskabelig enhed med stor landskabelig skønhed og natur og kulturhistorisk værdi. Naturparken strækker sig langs Randers Fjord fra Randers Bro og ud til Udbyhøj. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Danske naturparker.dk Naturparkrandersfjord.dk 221 / 253

336 Naturpark Randers Fjord afgrænsning Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Naturpark Randers Fjord skal formidles, så områdets natur og kulturværdier bliver synliggjort for kommunens borgere og for turister. Oplevelsesmulighederne langs Randers Fjord skal forbedres, samtidig med at værdierne bevares. Der skal skabes mulighed for bedre adgang til fjorden med nye aktiviteter inden for turisme og andre erhverv. Redegørelse Naturpark Randers Fjord skal danne afsæt for formidling, koordinering og udvikling af naturparkens natur og kulturværdier. Værdierne skal i samspil med lodsejerne søges benyttet til at skabe naturoplevelser og aktiviteter til glæde for kommunens borgere og turister. Naturpark Randers Fjord rummer potentiale inden for naturforbedringer, friluftsliv, formidling, naturoplevelser og oplevelsesøkonomi, som kan udnyttes til gavn for naturen, landbruget og kommunens borgere og turister. Randers Fjord er et område med et stort udviklingspotentiale for natur og turismeoplevelser. I perioden frem til 2018 arbejdes på at forbedre adgangsfaciliteter med anlæg af shelters, madpakkehuse, fiskerensepladser og bade /anløbsbroer på begge sider af fjorden og på Kanaløen midt i fjorden. Der arbejdes ligeledes med at styrke formidling af fjordens værdier. Det sker i samarbejde med frivillige aktive. Naturpark Randers Fjord har egen hjemmeside, og det forventes, at naturparken kan blive certificeret som naturpark i / 253

337 Klima og energi I Norddjurs Kommune arbejdes der på to fronter for at skabe et mere harmonisk klima i fremtiden. Norddjurs arbejder for at forebygge yderligere forværringer af klimaforandringerne ved at fokusere indsatsen for fremme af bæredygtig energi og mindske udledningen af drivhusgasser. Norddjurs arbejder desuden for at tilpasse samfundet til kommende klimaforandringer gennem højvandssikring og skabelse af plads til vandmængderne ved skybrud og stormflod. Klimaet på jordkloden har til alle tider været under konstant forandring, og mennesker, dyr og planter har måttet tilpasse sig. Der er bred enighed blandt eksperter om, at en del af de klimaændringer, vi oplever nu, er menneskeskabte, og at konsekvenserne af klimaforandringerne rammer voldsomt og bredt. Herhjemme har vi i de sidste par år oplevet adskillige tilfælde af usædvanlige skybrud og stormfloder, der har understreget behovet for klimatilpasning og konkrete indsatser over for klimaforandringerne. Agenda 21 og COP21 Paris Det globale handlingsprogram for bæredygtig udvikling blev vedtaget på FN's konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i Grundlaget for FN's konference var Brundtland kommissionens rapport om nødvendigheden af en bæredygtig udvikling, der defineres som en udvikling, der opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers behov i fare. Danmark tilsluttede sig handlingsprogrammet for bæredygtig udvikling sammen med 180 andre lande og har forpligtet sig til, at de lokale myndigheder i tæt dialog med borgerne skal udarbejde en handlingsplan for bæredygtig udvikling i det enkelte lokalområde. COP21 i Paris i december 2015 var gennembruddet for et øget internationalt samarbejde for at mindske fremtidens klimaforandringer, da landene arbejder for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader. På COP21 i Paris kom 196 lande til enighed, heriblandt er Kina og USA gået ind i samarbejdet. Dette er en stor fremgang fra topmødet COP15 i København i 2009, hvor kun 27 lande kom til enighed. Fokus er primært på at reducere brugen af fossile brændstoffer og overgå til vedvarende energi. Der er derfor et stort behov for en ansvarlig klimapolitik. I Norddjurs Kommune opdeler vi arbejdet med de klimarelaterede udfordringer i to spor: Klimaforebyggelse Norddjurs Kommune er ambitiøs i arbejdet for at fremme den grønne, bæredygtige energi i kommunen og mindske udledningen af drivhusgasser. Dette arbejde sker gennem tilslutning til samarbejdsaftalen, hvor vi i fællesskab holder hinanden op på nogle reduktionsmål. Norddjurs Kommune har tilsluttet sig EU's borgmesterpagt, hvor kommunen ønsker at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til referenceåret Klimatilpasning Øget nedbør og havvandsstigninger udgør en trussel mod vores eksisterende samfund, da vores samfund endnu ikke er færdigtilpasset til at kunne 223 / 253

338 klare de øgede vandmasser. Norddjurs Kommune ønsker at fremme en bæredygtig udvikling af kommunen og medvirke til at forebygge og understøtte de nødvendige tilpasninger ved at varetage hensynet til klimatilpasning i alle fremtidige projekter og tilladelser. Især ønsker kommunen at bidrage til klimatilpasning, hvor flersidige hensyn varetages for en mere integreret og multifunktionel udvikling af kommunen. Klima og energi i forhold til øvrige retningslinjer og planer Kommuneplanen er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne Risikostyringsplan for Randers Fjord. Der forekommer ikke handlepligtige aktiviteter i kommuneplanen, som går imod hensigten eller formålet i risikostyringsplanen. Risikostyringsplanen ses her I både klimatilpasningsplanen, som er blevet indarbejdet i denne kommuneplan, og den gældende Risikostyringsplan for Randers Fjord foreligger retningslinjer for styring af fremtidig planlægning og nybyggeri, således at der tages hensyn til mulige fremtidige oversvømmelsesrisici. Kommunen har en generelt anbefalet klimasikret byggekote på 3 meter, denne iværksættes i områder med oversvømmelsesrisici fra havvand. Ved oversvømmelsestrusler fra skybrud eller vandløb bygger anbefalingerne på konkrete lokale vurderinger. Kommunens vindmølleplan er aflyst og vil blive erstattet af en ny energi og klimapolitik, der skal favne kommunens arbejde på klima og energiområdet i fremtiden. Denne har fokus på, hvordan flersidige løsningsmuligheder sættes i spil og tilsammen bibringer en mere stabil og robust kommune. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Risikostyringsplanen 224 / 253

339 Klimaforebyggelse Omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi gennem nedbringelse af CO2 og drivhusgasser er et vigtigt emne i Norddjurs Kommunes klimaarbejde. At omstille til vedvarende energier er medvirkende til begrænsning af fremtidige forværringer i klimascenarierne og sikrer dermed ansvarlig forebyggelse. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Reducere Norddjurs Kommunes CO2 udledning med 20 % fra år 2011 til år Redegørelse Forståelsen af konsekvenserne og omfanget af ændringerne i klimaet er dynamisk, og det vides dermed ikke med sikkerhed, hvor vi ender. Men én ting står klart: Jo større udslip og koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, desto kraftigere optræder forandringerne i klimaet her på jorden. Det er svært at foretage præcise beregninger for den fremtidige mængde af drivhusgasser i atmosfæren og dermed fremtidens temperaturstigninger og klimaforandringer. Det afhænger af en lang række faktorer som fx den teknologiske og den økonomiske udvikling, og ikke mindst om man har succes med indsatsen for at mindske udledningen af drivhusgasserne. Der arbejdes med dette på både internationalt, nationalt og kommunalt niveau. Med klimaforandringerne står vi over for at skulle reducere CO2 udledningen, så temperaturen ikke stiger mere, end vi allerede må forvente, at den gør. Det drejer sig blandt andet om, hvilke brændsler vi bruger til at producere el og varme, energiforbruget i bygninger, i transporten og udledningen fra arealanvendelsen. Dette ønsker Norddjurs Kommune at skærpe fokus på gennem en energi og klimapolitik. CO2-udledning i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune har underskrevet EU's borgmesterpagt i Bormesterpagten er en anerkendt europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Borgmesterpagtens underskrivere har forpligtet sig til at opfylde EU's mål om at reducere CO2 udledningen med 20 % inden 2020, hvor Norddjurs Kommune har udgangspunkt i CO2-udledningens niveau for Som kommunal virksomhed kan Norddjurs Kommune selv gøre meget for at nedsætte den samlede CO2 udledning, fx ved at satse mere på vedvarende energi, renovere bygninger, indføre klimavenlig teknologi og købe bæredygtigt ind. Et godt samarbejde med private virksomheder, organisationer og borgere i kommunen er naturligvis også afgørende for at få nedbragt den samlede CO2 udledning. 225 / 253

340 Initiativer i planperioden Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet i overensstemmelse med den vedtagne handleplan for EU's borgmesterpagt. Der vil i planperioden blive udarbejdet en samlet energi- og klimapolitik for Norddjurs Kommune med udgangspunkt i allerede eksisterende strategier og mål, hvor der ses nærmere på en bredere vifte af alternative energikilder og klimaforebyggende og klimatilpassede muligheder, hvor rettidig planlægning kan samle flere bundlinjer. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 226 / 253

341 Klimatilpasning Klimaforandringer er en realitet, som vi allerede oplever i dag og må indstille os på at skulle tilpasse vores samfund på i øget grad i fremtiden. Både den eksisterende og den fremtidige udvikling i samfundet skal tilpasses klimaforandringerne. Klimatilpasningsprojekter er ofte store anlægsinvesteringer, der skal forrente sig over mange år, og hvor der bør søges gennemført projekter, der varetager flere hensyn, bl.a. rekreative, naturmæssige og turismehensyn. Vejret i fremtiden vil opleves varmere og generelt vådere med øget hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrsituationer. Havvandstanden forudses også at stige langs en del af Danmarks kyster. Samtidig vil kyststrækninger hyppigere være udsat for stormfloder, og i mange områder må der tillige forventes ændringer i grundvandsspejlet. På baggrund af scenarier fra FN's klimapanel har DMI beregnet klimaændringerne i Danmark i de kommende 100 år. Resultaterne viser, at der kommer mere regn om vinteren og mindre om sommeren, mens der om sommeren kommer både tørke og kraftigere regnskyl. Ved god planlægning er det muligt at gennemføre aktiviteter, der kan styre en del af de eventuelle oversvømmelser hen til steder, hvor de gør mindst skade. Klimatilpasningsplanen kan ses her. Som en del af klimatilpasningen i Norddjurs Kommune har kommunen en særlig forpligtelse i forbindelse med en statslig udpegning af Randers Fjord som særligt oversvømmelsestruet. Derfor har Norddjurs Kommune udarbejdet Risikostyringsplan for Randers Fjord, som skal revideres hvert 6. år, og næste revision er i år Risikostyringsplanen er en statslig plan og har derfor forrang ift. kommuneplanen og vil derfor ikke blive direkte indarbejdet i kommuneplanen, men kommuneplanen udarbejdes i overensstemmelse med risikostyringsplanen. Risikostyringsplan for Randers Fjord kan ses her. Mål Kommunalbestyrelsens mål er at: Arbejde for fælles løsninger på fælles udfordringer med fokus på samspillet mellem byerne og det åbne land. Få mest muligt ud af de investeringer, der i de kommende år skal foretages i klimatilpasning. Samtænke udfordringen med at klimatilpasse Norddjurs Kommune med udviklingsperspektiver for erhvervslivet, øget bosætning og det gode liv i kommunen. Samarbejde med borgere, erhverv, forsyningsselskaber og nabokommuner, så vi i fællesskab kan gøre en indsats for at håndtere de klimarelaterede udfordringer på nye og nyttige måder. Arbejde for at klimatilpasse Norddjurs Kommune på såvel kort som lang sigt i henhold til vedtagne handleplaner i henholdsvis klimatilpasningsplanen, som er en del af kommuneplanen, og risikostyringsplanen for Randers Fjord, der er en selvstændig statslig plan med handlingsplaner konkret for Randers Fjord. Retningslinjer 227 / 253

342 1. Ved udlægning af nye rammeområder skal der ske en vurdering i forhold til kortlægningen og det risikobillede, som Norddjurs Kommune aktuelt har. 2. Ny bebyggelse skal som udgangspunkt opføres med gulv i stueetagen i minimum kote 3.0. Undtaget er bygninger, som er indrettet eller anvendes på en sådan måde, at der ikke sker skade i tilfælde af oversvømmelse, eller som er beskyttet på anden vis eksempelvis i form af dige eller lignende. 3. Det skal vurderes, om der skal reserveres arealer til håndtering af regnvand i forbindelse med lokalplanlægning for både nyt og eksisterende byggeri i overensstemmelse med vandplanerne. 4. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til det åbne lands overfladeafstrømning. Redegørelse Klimatilpasningsplanen bygger på tre kortlægninger: Sandsynlighedskort: risiko for oversvømmelse fra nedbør, fjord, vandløb, grundvand og kombinerede hændelser. Værdikort: mulige skadesomkostninger i et område. Risikokort: sandsynlighed for oversvømmelse sammenholdt med de værdier, der kan gå tabt. Ud over en beskrivelse af grundlaget for kortlægningerne og de forudsætninger, planen bygger på, omfatter klimatilpasningsplanen en beskrivelse af de udfordringer, kortlægningen viser, hvilke virkemidler der kan bringes i anvendelse, og hvilke initiativer der kan sættes i værk. Planen gælder for hele kommunen der er udpeget 7 områder, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig indsats i forhold til, at tilpasse sig den forventede risiko for oversvømmelse. De 7 risikoområder er nævnt herunder i prioriteret rækkefølge: 1. Grenaa havn og å 2. Allingåbro 3. "Gudekvarteret" Grenaa 4. Erhvervsområde ved Trekanten i Grenaa 5. Boligområde syd for Bønnerup Havn 6. Sommerhusområde ved Gjerrild Nordstrand/ Brøndstrup Å 7. Auning Skole og Auning-hallerne. Norddjurs Kommune skal klimatilpasse samfundet både til de stigende stormfloder og de hyppigere skybrud, som rammer Danmark. Kommunen har ansvaret for at sikre samfundet og byernes funktion, hvilket betyder, at kommunen søger at beskytte samfundsmæssige værdifulde områder, bygninger og værdier. Kommunen er ikke forpligtet til at beskytte den enkelte borgers hjem, dette er op til den enkelte selv. En måde for kommunen at klimatilpasse samfundet på er at udelukke ny bebyggelse i områder med særlig oversvømmelsesrisici og derved tilpasse samfundet til den nye naturlige dynamik og virkelighed. Kommunen ønsker ligeledes at vejlede borgere om muligheden for at klimatilpasse ny bebyggelse gennem bl.a. terrænregulering eller hævede sokkelkoter på bebyggelse. At klimatilpasse samfundet kan og må tænkes i større perspektiver end blot klimasikring. Der skabes muligheder for opnåelse af synergier mellem klimatilpasning og naturmæssige og rekreative hensyn, hvor der i stigende grad kan udvikles områder med øget multifunktionalitet og merværdi. Vandet bør tænkes som en ressource i vores samfund frem for en byrde, da vand og klimatilpasningsløsninger i øget grad kan bruges rekreativt i bybilledet. Og ved at tænke klimatilpasning ind i vejprojekter, byfornyelse og naturgenopretning og dermed udvise rettidig omhu i planlægning vil der skabes en øget funktion i projekter. Initiativer i planperioden Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet med at klimatilpasse kommunen i overensstemmelse med de vedtagne planer. Der arbejdes for at udpege og kortlægge skybrudsveje i primært bysamfundene. Dette er vandveje, hvor vandet styres og ledes til naturlige oversvømmelsesområder, åer eller andre lavninger, indtil der kan ske bortledning af vandet efter endt skybrudshændelse. Ydermere arbejdes der, i samarbejde med spildevandsselskabet, med fastsættelse af differentieret serviceniveau for håndtering af overfladevand i henhold til spildevandsplanen. De forskellige niveauer for, hvorledes borgerne kan forvente bortledning af overfladevand, fastsættes efter konkrete vurderinger i lokalområderne i samarbejde med AquaDjurs for at sikre en mere fornuftig og fokuseret indsats. I planperioden vil to store indsatsområder blive undersøgt for deres muligheder for at tilpasse sig fremtidige oversvømmelsesrisici. De aktuelle områder er: For Grenaaens opland, som dækker både Syddjurs og Norddjurs Kommuner, ønskes det, at der udarbejdes en model for vandbalancerne i området (en hydraulisk model), som kan blive kombineret med en analyse af de mange flersidige interesser i området (cost benefit analyse). En kombination af disse kan give et billede af de kommende scenarier for fremtidens klima i samspil med vægtningen af de forskelligt rettede interesser i området, således at fremtidige beslutninger for Kolindsund kan ske på et robust belyst grundlag. 228 / 253

343 Randers Fjord vil ligeledes blive undersøgt, hvor hydrauliske modeller for Gudenåen og fjorden skal kombineres, således at der kan ske en grundig undersøgelse af, hvilke løsningsmodeller der kan komme i spil for at tilpasse sig i områder med risiko for fremtidige stormfloder. Randers Fjord er udpeget som et af i alt ti områder i Danmark med særlig oversvømmelsesrisiko ved stormfloder. Arbejdet med at tilpasse Randers Fjord sker i et samarbejde mellem Randers Kommune og Norddjurs Kommune. Den gældende risikostyringsplan er gældende for , hvorefter der skal udarbejdes en udbygget risikostyringsplan for området. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Klimatilpasningsplanen Risikostyringsplan for Randers Fjord 229 / 253

344 Klima i planlægning Norddjurs Kommune vil fortsat screene al fremtidig planlægning for konflikter eller snitflader til klimaudfordringen. Projekterne vil blive konkret vurderet for deres negative/neutrale/positive merværdi mht. klimatilpasning af det pågældende areal og område. Der vil søges planlægning, som understøtter merværdi og innovative løsninger mht. klimatilpasning i de enkelte projekter. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 230 / 253

345 Vand Vand i form af grundvand og overfladevand i vandløb, søer og kystvande udgør et væsentligt element i menneskets livsgrundlag. Dels som udnyttelig ressource til for eksempel drikkevand, markvanding og industriformål, dels som en samfundsvigtig ressource i form af herlighedsværdier og udfoldelsesmuligheder for befolkning, turisme og erhverv. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 231 / 253

346 Grundvand og drikkevand Grundvandet udgør en væsentlig del af menneskets livsgrundlag, dels som ressource til for eksempel drikkevand og markvanding, industriformål, dels som en forudsætning for vigtige naturområder som vandløb, søer, moser og enge. Det er derfor vigtigt, at grundvand findes i tilstrækkelige mængder, og at vandet er rent. Grundvandsbeskyttelsen på Djursland indeholder store udfordringer, idet grundvandet på grund af områdets geologi er dårligt beskyttet. Dette forhold forværres af, at der generelt falder lidt nedbør på Djursland. Det betyder at de stoffer, der ellers udvaskes med regnvandet, vil findes flere steder i grundvandet i høje koncentrationer. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Grundvandet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået simpel vandbehandling. For at udnytte grundvandsforekomsterne optimalt skal vandforsyningen, i det omfang det er hensigtsmæssigt, bygge på en decentral indvindingsstruktur. Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige. Retningslinjer Den generelle grundvandsbeskyttelse bør, i det omfang det ikke strider mod de statslige interesser i kommuneplanlægningen, have fokus på nedennævnte forhold: 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser og udpegede indvindingsoplande til almene vandværker uden for disse skal friholdes for udlægning af nye arealer til erhvervsformål, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Dette gælder også for ændret arealanvendelse af kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. 2. En fravigelse af ovenstående kan kun finde sted, hvis det er godtgjort, at der er en særlig planmæssig begrundelse for lokaliseringen, og at en lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig. Fravigelsen forudsætter, at det i en redegørelse for kommuneplanens forudsætninger er belyst, at en anden placering ikke er mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. 3. I de kommunale spildevandsplaner og ved behandling af sager efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 skal det sikres, at der sker den nødvendige beskyttelse af grundvandet. Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE (personækvivalenter) svarende til cirka ti husstande) kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i udpegede indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 4. I forbindelse med godkendelse af nye indvindingsboringer til almen vandforsyning skal der i samarbejde med SVANA beregnes og udpeges et indvindingsopland og et boringsnært beskyttelsesområde, der relaterer sig til størrelsen af den tilladte indvinding. 5. Grundvandsbeskyttelsen skal i forbindelse med planlægning af fremtidige projekter eller udviklingsplaner inddrages på et tidligt tidspunkt, sådan at der kan ske en samordning af interesser og konflikter og afvejning af disse. 6. Kommunalbestyrelsens mål om beskyttelse og sikring af grundvand og drikkevand beskrives i henholdsvis vandforsyningsplanen, 232 / 253

347 spildevandsplanen og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Redegørelse Ved udarbejdelsen af forslag til kommuneplan for Norddjurs Kommune har der vist sig behov for at have stor opmærksomhed på den generelle grundvandsbeskyttelse på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende i kommunen. Behovet for tilpasning bunder især i den geologiske opbygning og de sårbare grundvandsmagasiner samt lav nettonedbør og grundvandsdannelse sammenholdt med ønsket om at bevare en decentral indvindingsstruktur og en varieret natur. Kommunalbestyrelsen vedtog i august 2012 Vandforsyningsplan Planen udlægger rammerne, inden for hvilke den fremtidige forsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Plandelen er bygget op omkring en række fokusområder, som er: Forsynings og indvindingsstruktur, herunder udfasning af bynære indvindingsboringer Forsyningsområder Forsyningssikkerhed Drikkevandssikkerhed Lokalisering af nye kildepladser. Til hvert fokusområde er der knyttet målsætninger, som ønskes realiseret i planperioden. For at realisere målsætningerne er der til hvert fokusområde opstillet en række retningslinjer. Retningslinjerne i vandforsyningsplanen udgør administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen på vandforsyningsområdet. Initiativer i planperioden Inden for planperioden planlægges følgende initiativer igangsat: Som opfølgning på statens grundvandskortlægning udarbejdes og implementeres indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Senest 1 år efter udpegning af et indsatsområde i en bekendtgørelse skal kommunen udarbejde et udkast til beskrivelse af de foranstaltninger, der foreslås gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Foranstaltningerne indarbejdes i en indsatsplan, som derudover indeholder en beskrivelse af de geologiske forudsætninger, arealanvendelsen, forureningstrusler i form af udvaskning af nitrat, pesticider eller andre forureninger, beskrivelse af vandforsyningsstruktur og vandværker. Planen indeholder miljømål for grundvandets belastning af nitrat og pesticider samt retningslinjer for forvaltningens administration med henblik på at forebygge og begrænse grundvandsforurening og sikre en fremtidig udnyttelig ressource. Revision af Vandforsyningsplan , som er gældende til udgangen af Planen revideres for en ny 6 årig periode. Planen skal indbefatte de ændringer i forsyningsområder og indvindingsstruktur, der er et udkomme af den foregående plan, og samle op på ændringer i lovgivning eller andre forudsætninger. Planen skal i øvrigt sætte rammer eller perspektiver på kommende udvikling i struktur og vandsamarbejder. Desuden skal planen i højere grad beskrive overlappende forsyningsområder i forhold til nabokommunerne. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Vandforsyningsplan / 253

348 Overfladevand Målene for den natur og miljømæssige tilstand i vandløb, søer og kystvande vil fremover blive fastsat i de statslige vandområdeplaner. Kommunernes planlægning må ikke være i strid med vandområdeplanerne. Statens første generation af vandplaner blev vedtaget i Vandplaner for første planperiode er blevet afløst af vandområdeplaner for anden planperiode ( ). Kommunerne er forpligtet til at gennemføre konkrete indsatser, således at miljømålene for vandområderne kan opfyldes. Ud over at alle målsatte vandløb skal opfylde et givent miljømål, er mange vandløb og vandhuller i kommunen udpeget som beskyttede i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Denne beskyttelse indebærer, at der ikke uden dispensation må foretages ændringer i tilstanden af disse vandløb og vandhuller ud over sædvanlig vedligeholdelse. Der må således ikke foretages en række indgreb såsom: Rørlægning Etablering af markvejsoverkørsler Uddybning af vandløbsbunden Opgravning eller omlejring af grus, sten, tørv, ler og andet oprindeligt bundmateriale Afgravning af brinker Opstemning mv. Regulering af vandløb (omlægning/flytning/uddybning m.m.). Rørlægning og regulering af vandløb kræver desuden tilladelse efter vandløbsloven. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Norddjurs Kommunes spildevandsplan Vandområdeplan / 253

349 Søer, vandløb og kystvande Målene for miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande er fastlagt i de statslige vandområdeplaner. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Overfladevand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Redegørelse Vandområdeplanerne skal sikre et bedre vandmiljø i Danmark. De beskriver bl.a., hvilken indsats der skal gøres for at få renere vand i vores søer, fjorde og åer. De overordnede mål for vandområderne at vandkvalitet og fysiske forhold i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på de naturgivne og uforurenede forhold som muligt skal ses på baggrund af de ønsker om samfundsmæssige aktiviteter, der i øvrigt skal foregå. Påvirkninger fra menneskelige aktiviteter som fx landbrugsdrift, vandindvinding og spildevandsudledning kan ikke helt undgås. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 235 / 253

350 Spildevand Målene for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner og vandområdeplaner. Planerne vil således også danne rammen for kommunens fremtidige spildevandsplanlægning. Norddjurs Kommunes nuværende spildevandsplan ses her. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål, at: Påvirkningerne fra udledning af spildevand til vandløb, søer og kystvande skal begrænses mest muligt. Retningslinjer 1. Kommunens spildevandsplan skal sikre, at der sker den nødvendige beskyttelse af grundvandet, og at udledninger af spildevand og overfladevand ikke er til hinder for, at de gældende miljømål for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes. 2. Spildevandsplanlægningen skal sikre en tilfredsstillende badevandskvalitet med henblik på at kunne opnå Blå Flag ved kommunens strande. Redegørelse Vandselskabet AquaDjurs A/S står for driften af det kollektive spildevandsanlæg i Norddjurs Kommune. AquaDjurs har i samarbejde med spildevandsselskabet i Syddjurs udarbejdet en vision for spildevandshåndteringen på Djursland. Den overordnede vision er, at på Djursland vil man håndtere regnvand lokalt, lede renset spildevand til Kattegat og gøre det samfundsøkonomisk optimalt. Visionen for fremtiden betyder: At der samarbejdes på Djursland i en fælles indsats for at opnå helhedsorienterede og samfundsøkonomiske løsninger på håndteringen af spildevand At regn- og spildevand separeres, og regnvand ledes til dets naturlige vandopland, og renset spildevand ledes til Kattegat. Derved medvirkes der til at beskytte Djurslands sårbare vandløb, søer og kystvande og til at forbedre badevandskvaliteten. I samspil med offentlige og private aktører arbejder spildevandsselskabet for miljø og klimarigtige løsninger. Visionen vil medvirke til at formindske spildevandspåvirkningen af de lokale vandområder til gavn for mennesker og natur. Spildevand er ud over afløbsvand fra rensningsanlæg også afløb fra spredt bebyggelse, særskilte afløb fra virksomheder og regnbetingede afløb fra blandt andet veje og andre befæstede arealer. Retningslinjerne i kommuneplanen skal sammen med de statslige vandområdeplaner danne grundlag for den fremtidige spildevandsplanlægning i kommunen. I de vandområder, hvor det er konstateret, at miljømålet ikke kan opfyldes som følge af spildevandsudledninger, kan det i statens vandområdeplaner besluttes, at der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning, eller at håndteringen af spildevand eller regnvand skal ændres. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Norddjurs Kommunes spildevandsplan Vandområdeplan Artikel Fælles vision for Djurslands vandmiljø lokalavisen Syddjurs.pdf (69.8 KB) 236 / 253

351 237 / 253

352 Kultur og velfærd Levevilkårene er i særlig grad betinget af den service, som kommunen udbyder inden for kultur og fritidstilbud, børnepasning, undervisning, sundhed, handicap og ældreomsorg og beskæftigelsestilbud. Et helhedsorienteret syn på udvikling og planlægning må nødvendigvis rumme disse temaer. Norddjurs Kommunes dagtilbud dækker over en bred vifte af muligheder, hvor borgerne kan få deres børn passet lokalt. Der er behov for at forbedre uddannelsesniveauet ved til stadighed at have en skolestruktur, der tager hensyn til nærhed og faglighed, og ved at kunne tilbyde korte videregående uddannelser. I Norddjurs Kommune bygger bæredygtig kultur og fritid på engagerede borgere, som føler ejerskab og tager ansvar for udviklingen og dermed bidrager til og er en del af fællesskabet. De mange foreninger er dialogpartnere for initiativer. Sundhed er i Norddjurs Kommune defineret som både fysisk og mental sundhed. Sunde borgere er velfungerende borgere. Derfor er sundhed et vigtigt tværgående tema i alle Norddjurs Kommunes servicetilbud og i den fysiske planlægning. Det er vigtigt, at der er fokus på sundhed for børn allerede i sundhedsplejen og dagtilbud. Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år over for en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. For at fremme denne udvikling skal det sikres, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger nu og i fremtiden. Der bliver endvidere fokus på at iværksætte indsatser, som kan medvirke til at nedbringe antallet af borgere i offentlig forsørgelse og sikre, at en større andel af de unge får en uddannelse. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 238 / 253

353 Børn og unge Sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik har til formål at sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde i kommunen og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Politikken afspejler kommunens fokus på tidlige, forebyggende indsatser, inklusion og tværfagligt samarbejde. Visionen i politikken er: Det skal sikres, at alle børn og unge i Norddjurs Kommune herunder også børn og unge med behov for særlig støtte får en opvækst i trivsel og bliver udfordret og motiveret til at udnytte deres fulde potentiale til at opnå et velfungerende børne, unge og voksenliv. Ud over visionen består politikken af syv strategiområder. Se strategiområderne på Norddjurs Kommunes hjemmeside. Skole og dagtilbudsområdet I Norddjurs Kommune fremmes børn og unges udvikling og identitet i forpligtende relation med de andre betydningsfulde børn, unge og voksne. Arbejdet tilrettelægges på baggrund af en systemisk og anerkendende grundtanke. Vi retter blikket på, hvordan skoler og dagtilbud skaber udviklingsmiljøer, hvor alle børn og unge får mulighed for at udnytte deres ressourcer optimalt. Det vægtes at samarbejde med forældrene, så de får mulighed for at være aktive og tage ansvar for deres børns hverdag. Kommunen sikrer veluddannede medarbejdere, som tager initiativforpligtelsen alvorligt, og som er i stand til at tilgodese det enkelte barns ressourcer og behov. Politikker på skole og dagtilbudsområdet Kommunalbestyrelsens visioner og indsatser på skole og dagtilbudsområdet beskrives i en række politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for inklusion og tidlig indsats har til formål at danne grundlag for færre udskillelser af børn og unge til specialundervisningstilbud uden for almenskolen og at sikre optimale lærings og udviklingsmiljøer for ALLE børn. Visionerne i politikken er: 239 / 253

354 Inklusion: Alle børn og unge oplever mulighed for at være aktive og ligeværdige deltagere i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud med fokus på læring og udvikling. Tidlig indsats: Der sikres en tidlig opsporing, hvor initiativforpligtelsen tages alvorligt, og hvor den rigtige, tværfagligt koordinerede indsats iværksættes fra begyndelsen. Ud over visionerne består politikken af seks strategiområder og 31 hovedtyper af indsatser. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Politikker og vision/børn og unge: Politikker. Politik for folkeskolens klasse Politikken har til formål at understøtte udviklingen af nye og spændende måder at tilrettelægge og organisere undervisningen på for de ældste elever. Politikken angiver klare visioner og konkrete indsatser for en øgning af elevernes udbytte fagligt, socialt og personligt. Visionerne i politikken er: De unge skal udnytte og udvikle deres kompetencer optimalt. De unge skal være motiverede og parate til at lære mere. De unge skal vide, hvem de er og turde stå ved det. De unge skal kunne træffe selvstændige og hensigtsmæssige valg. De unge skal kunne tage et medansvar sammen med deres forældre. Ud over visionerne består politikken af fire strategiområder og 22 hovedtyper af indsatser. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Politikker og vision/børn og unge: Politikker. Politik for it og læring Politikken har til formål at skabe rammerne for en øget digitalisering i skoler, SFO'er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først og fremmest øge det faglige niveau og sikre, at børnene og de unge får lyst til at lære mere. Digitaliseringen skal også sikre, at børnene og de unge bliver klar til at kunne begå sig i et moderne og globaliseret samfund, hvor it er et grundvilkår. Visionen i politikken er: Alle børn og unge i Norddjurs Kommunes dagtilbud, SFO og skoler skal opleve, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Ud over visionerne består politikken af fire strategiområder og 22 hovedtyper af indsatser. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Politikker og vision/børn og unge: Politikker. Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Kvalitetsstandarden har til formål at understøtte en fortsat faglig videreudvikling i kommunens dagtilbud ved at skabe rammerne for et systematisk arbejde med sprogudvikling for alle børn frem mod folkeskolens første trinmål. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Kvalitetsstandarden har til formål at understøtte barnet eller den unges mulighed for at være aktiv og ligeværdig deltager i anerkendende og inkluderende fællesskaber i skoler og dagtilbud. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Kvalitetsstandarder. Kvalitetstandard for Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandarden har til formål i et samarbejde med forældrene at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og skolen, så barnet eller den unge bliver i stand til at modtage læring, opnå en bedre trivsel og gives mulighed for at udnytte sit potentiale. Se Norddjurs Kommunes hjemmeside under Norddjurs/Kvalitetsstandarder. Redegørelse 240 / 253

355 Børn 0 6 år Norddjurs Kommune har en bred vifte af tilbud, som er målrettet forskellige aldersgrupper. Der er den kommunale dagpleje, en række private børnepassere samt både kommunale og private daginstitutioner i Norddjurs Kommune. Der er et stort fokus på arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene. I Norddjurs Kommune har vi udviklet en række digitale værktøjer, som understøtter det pædagogiske personales, lederes og forvaltningens arbejde med at sikre inkluderende og optimale udviklingsmiljøer med høj grad af pædagogisk refleksion. Desuden er redskaberne omdrejningspunkt for dokumentation af oplysninger om den faglige kvalitet. Det senest opdaterede antal børn i kommunens kommunale og private pasningstilbud kan ses på Norddjurs Kommunes hjemmeside under Borger/Familie, børn og unge/dagtilbud. Skoler Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 den nuværende skolestruktur i Norddjurs Kommune. På almenområdet er der ud over Anholt Skole og Børnehave 6 skoler med klasse, 3 skoler med klasse, 1 skole med klasse og et 10. klassecenter. Der findes specialklasserækker på 4 af kommunens skoler, ligesom der ligger en specialskole i Norddjurs Kommune. Den nuværende skole og dagtilbudsstruktur I Norddjurs Kommune er der forskellige ledelsesenheder. Afhængigt af organiseringen er der etableret områdeledelser, sammenlagte institutionsog skoleledelser og traditionelle skoleledelser. I det nedenstående redegøres for den nuværende struktur på skole og dagtilbudsområdet på baggrund af de to organisationsmodeller bymodellen og landdistriktsmodellen - som kommunalbestyrelsen vedtog i Bymodellen Kattegatskolen består af to afdelinger. Den ene afdeling ligger på Skolebakken (tidligere Østre Skole) og er for klasse. Den anden afdeling ligger på Åboulevarden (tidligere Søndre Skole) og er for klasse. Skolen har specialklasser i begge afdelinger for elever både med generelle indlæringsvanskeligheder (0. 9. klasse) og med specifikke indlæringsvanskeligheder (7. 9. klasse). Skolen modtager overbygningselever fra Toubroskolen og Mølleskolen. Vestre Skole er for klasse. Auning Skole er for klasse. Skolen har specialklasserække for elever både med generelle indlæringsvanskeligheder (0. 9. klasse) og med specifikke vanskeligheder (7. 9. klasse). Auning Skole modtager elever til overbygningen fra Langhøjskolen, Rougsøskolen og Allingåbroskolen. Daginstitutioner og dagplejen i Grenaa og Auning er organiseret med fælles ledelse i 2 store enheder. Område Grenaa består af dagplejen, Stjernehuset, Skovbørnehaven, Regnbuen, Landsbyen og Gymnasievejen. Områdelederen er også leder af Distrikt Østs specialpædagoger. Område Auning består af dagplejen, Mælkevejen og Bettebo. Områdelederen er også leder af Distrikt Vests specialpædagoger. Landdistriktsmodellen De resterende enheder er inddelt i områder efter skoledistrikterne med fælles ledelse af skoler, institutioner og dagpleje. Landmodellen består af: Ørsted Børneby består af skole fra klasse, SFO og daginstitutionen Skovsprutten og dagplejen, som har lokaler på skolen. Børneby Allingåbro består af skole fra klasse, SFO, daginstitutionen Allingåbro BørneCenter og dagplejen. Langhøj Børneby består af skole fra klasse, SFO, daginstitutionen Nordlyset og dagplejen. Skolen har en specialklasserække for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Nørager Børnehave er selvejende, men tilknyttet distriktet. Ørum Børneby består af skole fra klasse, SFO, daginstitutionerne Åparken og Fjellerup Børnehave samt dagplejen. Ørum modtager elever til overbygningen fra Glesborg Skole. Børneby Glesborg består af skole fra klasse, SFO, daginstitutionerne Glesborg Børnehave, som har lokaler på skolen, og Savværket samt dagplejen. Børneby Mølle består af skole fra klasse, SFO, den integrerede institution Møllehaven og dagplejen, som har lokaler på skolen. Skolen har en specialklasserække for elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Toubro Børneby består af skole fra klasse, SFO, daginstitutionen Børnenes Hus og dagplejen, som har lokaler på skolen. Anholt Skole og Børnehave består af skole fra klasse og børnehave/dagpleje. 241 / 253

356 10. Klasse-Center Djursland: Skolen ligger i Grenaa og har elever fra henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommuner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Befolkningsprognose Børnehaver/vuggestuer skoler / børnebyer skoledistrikter Den senest opdaterede befolkningsprognose kan findes her Skolefritidsordning, SFO I Norddjurs Kommune er der "tidlig SFO", forstået som at børnene starter i SFO den 1. april i det år, hvor de skal starte i skole. Initiativer inden for planperioden vedrørende skole og dagtilbudsområdet På skole og dagtilbudsområdet er der igangsat en lang række reformer og initiativer. På dagtilbudsområdet er der igangsat projekt "En forskel for livet", som sigter mod opkvalificering af kvaliteten i kommunens dagtilbud via kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Læs mere om projektet på Norddjurs Kommunes hjemmeside under Borger/Familie, børn og unge/dagtilbud. På skoleområdet er der i forlængelse af folkeskolereformen igangsat en række initiativer. Centralt heri ligger et kompetenceudviklingsforløb for lærere, pædagoger og ledere inden for synlig læring. Læs mere om Norddjurs Kommunes implementering af folkeskolereformen på Norddjurs Kommunes hjemmeside under Borger/Familie, børn og unge/folkeskoler. Bygnings- og renoveringsplaner 242 / 253

357 Djurslandsskolens afdelinger i Stenvad og Fjellerup samles i Fjellerup. Erstatningsbyggeri for pavilloner og barakker ved Auning Skole. Erstatningsbyggeri for pavilloner ved Ørum Skole. Analyse af folkeskoleområdet Der er i foråret 2016 udarbejdet en analyse af folkeskoleområdet, der dels evaluerer på det realistiske i at gennemføre de vedtagne besparelser på specialundervisning i 2016 og overslagsårene, dels indeholder forslag, der kan sikre en mere robust og langsigtet finansiering af det samlede folkeskoleområde. Overordnet skole- og dagtilbudspolitik I efteråret 2016 iværksættes udarbejdelsen af en overordnet skole og dagtilbudspolitik i Norddjurs Kommune politikken forventes vedtaget i / 253

358 Ældre og handicappede borgere Norddjurs Kommunes boligtilbud til ældre og handicappede borgere I Norddjurs Kommune er der plejecentre i Allingåbro, Auning, Glesborg og Grenaa. Antallet af pladser på plejecentre fordeler sig således: Plejecentrene Digterparken, Glesborg Plejecenter, Grønnegården, Møllehjemmet og Violskrænten er opført i perioden , hvor Norddjurs Kommune erstattede en række utidssvarende plejehjemspladser med torumsboliger. På den baggrund kan Norddjurs Kommune nu tilbyde ældre og borgere med handicap en større og bedre bolig med adgang til fællesarealer og aktivitetscentre. Norddjurs Kommune har i perioden ved såvel ny som ombygning ligeledes etableret nye tilbud til borgere med handicap. Norddjurs Kommune har således anvisningsretten til 219 pladser i botilbud/ bofællesskaber, som fordeler sig på følgende vis (tallene i tabellen er inkl. 9 aflastningsboliger): 244 / 253

359 Norddjurs Kommune har i samarbejde med Syddjurs Kommune opført produktionskøkkenet Djurs Mad I/S, der siden 2012 har produceret mad til primært ældre borgere i de to kommuner. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside 245 / 253

360 Kultur og fritid Forskellighed og mangfoldighed er centrale kulturpolitiske værdier, som kommer til udtryk i en lang række forenings og kulturtilbud, aktiviteter og projekter. Visionen er, at kultur og fritid skal give indlevelse udfoldelse og oplevelse i krop og sjæl, og at borgerne inddrages og er med, når beslutninger tages. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Fortsætte kommunens traditioner for at støtte og styrke et robust og mangfoldigt foreningsliv. Tilgængelighed til naturen for besøgende styrkes ved hjælp af stier, opholdssteder, parkeringsfaciliteter og formidling. Understøtte initiativer, der går nye veje, når kulturaktiviteter skal udvikles og alliancer indgås. Redegørelse Kommunalbestyrelsen vedtager i marts 2017 visioner og mål til to nye politikker for , en kunst og kulturpolitik samt en idræts og fritidspolitik, og i forlængelse heraf beskrives en række indsatsområder. De to politikker lægger vægt på, at kunst, kultur, idræt og fritid er for alle kommunens borgere og samtidig også et tilbud til turister og besøgende. Større centrale tilbud som idrætscentre og kulturhuse placeres således i Grenaa og Auning, mens de øvrige byer og landsbyer tilgodeses med mindre idrætsfaciliteter og samlingssteder. Norddjurs Biblioteker har hovedafdelingen i Grenaa og opererer desuden med tre lokalbiblioteker i Auning, Ørum og Ørsted. En række markante huse er omdrejningspunkter for oplevelse og udfoldelse, når det gælder musik, teater, idræt, udstilling, formidling og læring, ligesom der er museer, der formidler historie og kulturarv. Foreningerne er grundlaget for fritids og idrætsaktiviteter i næsten alle døgnets 24 timer. Der er en bred vifte af tilbud til kommunens borgere, så de fleste ønsker om aktiviteter kan opfyldes. Samvirker på idræts, spejder, arkiv, aftenskole og kulturområdet er væsentlige samarbejdspartnere for kommunen. Byrum og grønne områder udvikles til møde og aktivitetssteder. Norddjurs Kommune sikrer mulighed for aktivitet, kreativitet og bevægelse ved at skabe byrum i forbindelse med etablering af nye boligområder. Der sikres samtidig en bedre udnyttelse af eksisterende byrum og grønne områder med henblik på at skabe rammer og plads til udfoldelse. Dette medvirker samtidig til at skabe uforpligtende socialt samvær. 246 / 253

361 Der er vedtaget en ungdomspolitik. Initiativer i planperioden Havne og kystmiljøerne i Norddjurs Kommune er attraktive oplevelses og rekreationsområder. Norddjurs Kommune vil styrke områderne med nye typer kultur og fritidsaktiviteter, som udvikles i samarbejde med lokalområdernes virksomheder, foreninger og borgergrupper. Norddjurs Kommune sikrer, at der i forbindelse med udvikling af havneområder medtænkes mulige kultur og fritidsaktiviteter. Norddjurs Kommune vil sikre mulighed for adgang til mødesteder til fritids og kulturformål i byer, landsbyer og på landet. Det tilstræbes, at bygninger og det åbne rum udnyttes optimalt, og at de kan skabe inspirerende betingelser for et øget aktivitetsniveau. Kommunalbestyrelsen har vedtaget en biblioteksplan for biblioteksstrukturen. Strukturen giver mulighed for benyttelse af bibliotekerne som samlingssteder for kommunens kulturliv, ligesom Borgerservice også udøver sit virke fra bibliotekerne. Denne funktion fremmes mest muligt til gavn for borgere, organisationer og foreninger. Links og dokumenter: Norddjurs Kommunes hjemmeside Norddjurs ungdomspolitik.pdf (11.1 MB) biblioteker forsamlings- og kulturhuse Idrætshaller og anlæg museer og attraktioner 247 / 253

362 Sundhed Gode sundhedsvaner grundlægges fra fødslen og skal bevares hele livet. De gode sundhedsvaner er vigtige for børn, unge, voksne og ældres fysiske, psykiske og sociale trivsel samt læring. Derfor skal sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle aspekter af borgernes hverdag. Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser kan både være et mål i sig selv og et middel eller en løftestang til at løse andre opgaver i andre dele af den kommunale organisation. Redegørelse Kommunalbestyrelsen har i henhold til sundhedsloven 119 ansvaret for at skabe rammer for sund levevis for borgerne og at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Norddjurs Kommune samarbejder med en række eksterne aktører om sundhed. Her kan eksempelvis nævnes samarbejdet med Region Midtjylland og de praktiserende læger. I det regi er også klyngesamarbejdet om hospitalerne, som omfatter regionen, Regionshospitalet i Randers og de fire klyngekommuner: Randers, Syddjurs, Favrskov og Norddjurs Kommuner. Norddjurs Kommune har også etableret et sundhedshus i samarbejde med Region Midtjylland og Regionshospitalet Randers. Derudover samarbejdes der med både idræts, kultur og patientforeninger og private virksomheder, ligesom Norddjurs Kommune deltager i en række tværkommunale, regionale og nationale netværk. Endelig er den løbende dialog med borgerne om sundhed særdeles vigtig. Strategiområder I sundhedspolitikken er der valgt otte strategiområder. Seks af strategiområderne er valgt ud fra en vurdering af kommunens største sundhedsmæssige udfordringer. Indsatser inden for disse strategiområder er især målrettet borgere, der har behov for hjælp, og udsatte borgere. Disse strategiområder er: Sundhedsfremme og forebyggelse hele livet Øget lighed i sundhed Fremme mental sundhed/trivsel Udbygge det nære sundhedsvæsen og reducere behovet for det specialiserede sundhedsvæsen Videreudvikling af patientuddannelse ved kronisk sygdom Fremme det gode arbejdsliv. To strategiområder er tværgående og en forudsætning for arbejdet med de øvrige strategiområder: Styrke samarbejde og koordination på tværs Fokus på kvalitet og dokumentation. 248 / 253

363 Sundhed og planlægning Norddjurs Kommune er omgivet af kyst og fjord og rummer vide skov og naturarealer. Dette miljø spiller en stor rolle for borgernes sundhedstilstand. Nærmiljøet, hvor borgerne bor og arbejder, er centralt, ligesom naturen som sådan giver mulighed for, at mennesker i alle aldre kan udnytte dens ressourcer til at være fysisk aktive, eksempelvis ved at lege, gå, ride og cykle. Derfor synes det oplagt at inddrage naturen og nærmiljøet i måden, hvorpå der tænkes og planlægges sundhedsfremme og forebyggelse. I forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner med udlægning af nye boligområder udføres en "sundhedsscreening", for eksempel i forhold til udbygning af stier i området eller i forhold til pesticidfri pasning af grønne arealer. Passive fysiske rammer gøres mere aktive, for eksempel gennem udlægning af nye stiområder og udlægning af fælles grønne områder. Adgangen til fjord og kyststrækninger benyttes som et aktivt element i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder videreudvikles. Desuden arbejdes der med at etablere gode cykelstier for at fremme folkesundheden. Initiativer i planperioden Udvikling af det nære sundhedsvæsen, herunder styrke det tværgående samarbejde. Udvikling af tilbud til udsatte borgere og patienter. Implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der omhandler alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Sundhedsloven / 253

364 Arbejdsmarked Mål Med henblik på at styrke udviklingen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har kommunens arbejdsmarkedspolitik følgende mål og sigtepunker: Fremme jobskabelsen i virksomhederne. Understøtte varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Flest mulige borgere på arbejdsmarkedet. Understøtte, at arbejdsstyrkens kompetencer matcher virksomhedernes behov. Medvirke til, at de unge i kommunen får uddannelse og job. Skabe rum til borgere med andre udfordringer en ledighed på arbejdsmarkedet. Udvikle indsatsen sammen med vores lokale samarbejdspartnere. Beskæftigelsespolitiske muligheder og udfordringer Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år over for en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Under krisen på arbejdsmarkedet faldt beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. Ved udgangen af 2014 var der personer i beskæftigelse, og det forventes, at antallet er svagt stigende over de næste år. Traditionelt har der i Norddjurs Kommune været et stort antal ufaglærte, men udviklingen bevirker, at denne type job bliver der færre af, og at der i fremtiden er mere brug for arbejdskraft med faglige eller mellemlange uddannelser. Da pensionsalderen gradvist bliver forhøjet til 67 år i perioden , vil det betyde, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet. På trods af dette forventes der udfordringer med at have en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da alderssammensætningen i Norddjurs Kommune ændrer sig, så der bliver færre unge og flere ældre. For at imødekomme denne udfordring er det vigtigt, at der iværksættes beskæftigelsesindsatser, der kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken. For at fremme denne udvikling skal det sikres, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger nu og i fremtiden. Der bliver endvidere fokus på at iværksætte indsatser, som kan medvirke til at nedbringe antallet af borgere i offentlig forsørgelse og sikre, at en større andel af de unge får en uddannelse. Planer for indsatser Beskæftigelsesindsatsen er beskrevet i en beskæftigelsesplan, der udarbejdes hvert år. 250 / 253

365 For at kunne imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer har Jobcenter Norddjurs blandt andet valgt at sætte særlig fokus på at: Få flere unge i uddannelse gennem en sammenhængende indsats mellem jobcentret, UU Djursland, folkeskolerne og uddannelsesinstitutionerne. Virksomhedsindsatsen understøtter, at der skabes et bedre match mellem ledige og virksomheder, så alle borgeres kompetencer bringes i spil på arbejdsmarkedet. Alle målgrupper uanset forsørgelsesgrundlag tilbydes en tidlig og virksomhedsrettet indsats med henblik på at blive helt eller delvist selvforsørgende. Links: Norddjurs Kommunes hjemmeside Arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesplan 251 / 253

366 Generelle Rammer Kommuneplanens rammebestemmelser fastlægger, hvad de enkelte delområder i kommunen må anvendes til. Rammerne regulerer, hvad der må bygges, hvor og i hvilket omfang. Endelig kan der være tale om bestemmelser for friarealer, forsyningsforhold, adgangsforhold og mere specielle forhold. Rammebestemmelser er et nødvendigt bindeled fra kommuneplanen til lokalplanlægningen og udgør således grundlaget for kommunens udarbejdelse og vedtagelse af lokalplaner. Lokalplaners indhold skal følge kommuneplanens rammebestemmelser. Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at udarbejde en lokalplan, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, skal kommuneplanen ændres, evt. ved et tillæg til kommuneplanen. Zoneforhold Hele landet er inddelt i enten byzone, sommerhusområde eller landzone. Kun en lokalplan kan overføre et landzoneområde til byzone eller sommerhusområde. Miljø Arealer, der ligger i byzone, eller hvor der er mistanke om eller er registreret jordforurening, må ikke tages i brug til boligformål, rekreative formål, eller andre forureningsfølsomme formål, før der foreligger tilladelse fra Region Midtjylland. Miljøklasser Formålet med miljøklasser er at forebygge miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af fritidsanlæg, institutioner, og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med blandt andet støj, røg, lugt, rystelser eller trafik. Miljøklasserne bruges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder der kan være plads til i et område forud for en nærmere miljøvurdering af den enkelte virksomhed, og hver type virksomhed har en miljøklasse ud fra, hvor meget den vurderes til at påvirke omgivelserne. Støj Støjfølsomme arealanvendelser som boliger, institutioner og lignende må som hovedregel ikke påføres et støjniveau der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Fælles friarealer Lokalplaner skal sikre, at der i nye boligområder reserveres mindst 10% af arealet til fælles opholdsarealer. Parkering Der skal udlægges parkeringsarealer på den enkelte ejendom, således at beboere, beskæftigede, besøgende, kunder og leverandører kan parkere ved/på ejendommen. Vejledende parkeringskrav: 2 parkeringspladser pr. bolig ved enfamiliehuse 1½ parkeringsplads pr. bolig ved tæt lav boligbebyggelse 1 parkeringsplads pr. 25 m² butiks og restaurationsareal 1 parkeringsplads pr. 50 m² kontor og værkstedsareal 1 parkeringsplads pr. 100 m² lagerareal 252 / 253

367 Eksterne links: Rammer og retningslinjer: 253 / 253

368 Bilag: 6.4. Kommuneplan tilføjet kunst.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

369 Denne side er med opdatering fra kultur- og udviklingsudvalgets beslutning fra den Ordet kunst er tilføjet i den digitale version. Kan ikke ses i pdf-versionen side 246, der er vedhæftet som bilag. Kultur og fritid Forskellighed og mangfoldighed er centrale kulturpolitiske værdier, som kommer til udtryk i en lang række forenings- og kulturtilbud, aktiv iteter og projekter. Visionen er, at kultur og fritid skal give indlevelse udfoldelse og oplevelse i krop og sjæl, og at borgerne inddrages og er med, når beslutninger tages. Mål Det er kommunalbestyrelsens mål at: Fortsætte kommunens traditioner for at støtte og styrke et robust og mangfoldigt foreningsliv. Tilgængelighed til naturen for besøgende styrkes ved hjælp af stier, opholdssteder, parkeringsfaciliteter og formidling. Understøtte initiativer, der går nye veje, når kulturaktiviteter skal udvikles og alliancer indgås. Redegørelse Kommunalbestyrelsen vedtager i marts 2017 visioner og mål til to nye politikker for , en kunst- og kulturpolitik samt en idræts- og fritidspolitik, og i forlængelse heraf beskrives en række indsatsområder. De to politikker lægger vægt på, at kunst, kultur, idræt og fritid er for alle kommunens borgere og samtidig også et tilbud t il turister og besøgende. Større centrale tilbud som idrætscentre og kulturhuse placeres således i Grenaa og Auning, mens de øvrige byer og landsbyer tilgodeses med mindre idrætsfaciliteter og samlingssteder. Norddjurs Biblioteker har hovedafdelingen i Grenaa og opererer desuden med tre lo kalbiblioteker i Auning, Ørum og Ørsted. En række markante huse er omdrejningspunkter for oplevelse og udfoldelse, når det gælder musik, kunst, teater, idræt, udstilling, formidling og læring, ligesom der er museer, der formidler historie og kulturarv. Foreningerne er grundlaget for fritids- og idrætsaktiviteter i næsten alle døgnets 24 timer.

370 Bilag: 7.1. Pressemeddelelse om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

371 Pressemeddelelse 11 østjyske kommuner går sammen om bedre erhvervsservice Fremover behøver de østjyske virksomheder kun at henvende sig til det lokale jobcenter for at få den rette hjælp fra rette sted, når de er på jagt efter arbejdskraft. 11 østjyske kommuner er gået sammen om at styrke rekrutteringsservicen over for erhvervslivet, så det bliver mere effektivt og mindre besværligt for virksomhederne. Skanderborg, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Aarhus, Randers, Silkeborg, Hedensted, Odder, Samsø og Favrskov Kommune står bag den nye aftale, som skal sikre, at jobcentrene bliver en mere professionel samarbejdspartner for områdets virksomheder. Borgmestersekretariat og H Skovvej Hinnerup Tlf favrskov@favrskov.dk I de 11 kommuner ser man frem til at kunne tilbyde virksomhederne en endnu bedre service. - Vi har et stærkt erhvervsliv i Østjylland, som skaber vækst og arbejdspladser i kommunerne. Derfor glæder det mig, at vi nu er flere kommuner, der går sammen for at skabe en fælles, stærk enhed, der kan servicere virksomhederne på højt niveau. Forhåbentligt giver det erhvervslivet endnu bedre mulighed for at skaffe den nødvendige arbejdskraft og vækste, siger Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune. 24. november 2016 Sagsbehandler: Jakob Christiansen Tlf jakc@favrskov.dk Helt konkret betyder den nye samarbejdsaftale mellem kommunerne, at virksomhederne fremover blot skal henvende sig til sit lokale jobcenter, og så vil de 11 jobcentre internt koordinerer opgaverne på tværs af kommunegrænser. Alle virksomheder vil blive kontaktet inden for 24 timer efter henvendelse, for at aftale den ønskede service fra jobcentrene. Den efterfølgende hjælp kan både være i form af rådgivning og en liste med et antal relevante kandidater, som virksomheden kan kalde til jobsamtale. Eller hjælp til alternative løsninger som virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. Sagsnr Dokument nr Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs Kommune, er glad for den nye aftale. - Udviklingen på erhvervsområdet går stærkt i Østjylland, og derfor er vi også i kommunerne nødt til hele tiden at udvikle os for at kunne yde den bedste service. Med den aftale, vi nu har lavet, står vi endnu stærkere på erhvervsområdet og bliver et endnu mere attraktivt område at drive virksomhed i, siger Claus Wistoft. Samarbejdet mellem de 11 kommuner træder i kraft 15. januar

372 Yderligere information: Nils Borring, borgmester i Favrskov Kommune: Claus Wistoft, borgmester i Syddjurs Kommune: Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg Kommune: Jan Petersen, borgmester i Norddjurs Kommune: Peter Sørensen, borgmester i Horsens Kommune: Claus Omann Jensen, borgmester i Randers Kommune: Steen Vindum, borgmester i Silkeborg Kommune: Kirsten Terkilsen, borgmester i Hedensted Kommune: Uffe Jensen, borgmester i Odder Kommune: Marcel Meijer, borgmester i Samsø Kommune, Thomas Medom, rådmand for Social Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune:

373 Bilag: 7.2. Aftale om kommunalt samarbejde om erhvervsservice.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

374 De 11 jobcentre i Østjylland tilbyder følgende service i forbindelse med formidling af arbejdskraft til virksomhederne: 1. En indgang til jobcentret i hver kommune i form af et direkte telefonnummer og mailadresse for virksomheder. Virksomhederne skal kun kontakte et af de 11 jobcentre som herefter internt koordinerer opgaven på tværs af jobcentre/kommunegrænser. 2. Alle virksomheder tilbydes såvel hjælp til rekruttering via som direkte formidling af arbejdskraft. 3. Alle henvendelser i jobcentrets åbningstid fra virksomheder besvares indenfor 24 timer formidlingen af arbejdskraft løses ikke nødvendigvis i den sammenhæng, men der foretages en forventningsafstemning med virksomhed om tidsfristen, opgaven, kvalifikationer, antal henviste kandidater, rekrutteringsprocessen og hvornår virksomheden kan forvente at få tilbagemelding i form af CV ere. 4. Formidling af den/de bedst kvalificerede kandidater til ordinære job gennem fremsendelse af et aftalt antal CV ere. Medmindre andet er aftalt kontakter virksomheden selv kandidaterne med henblik på jobsamtale. 5. Virksomhedspraktik og løntilskud tilbydes i særlige tilfælde. Jobcentret skal godkende, at kandidater er berettiget til praktik/ løntilskud. Som udgangspunkt vil det være så korte forløb som muligt f.eks. løntilskud på tre måneder. 6. Vi tilbyder altid alternative løsninger til virksomheder med behov for arbejdskraft inden for flaskehalsområder. (Der kan tilbydes virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering, når der ikke findes kvalificerede kandidater). Længden af løntilskud følger punkt 5, så der som udgangspunkt bevilges tre måneders løntilskud. De 11 jobcentre i Østjylland har aftalt følgende koordineringen og samarbejde på tværs i forbindelse med formidling af arbejdskraft til virksomhederne: 1. Netværk mellem konsulenter, der formidler arbejdskraft på tværs af de 11 jobcentre. (Mødes hvert ½ år erfaringsudvikling samt udvikle og aftale fælles minimums service for virksomheder m.v. Det fælles mål for gruppen er: Jobcentre skal opfattes som en professionel spiller og samarbejdspartner for virksomhederne) 2. Der skal være en kontaktliste over netværksdeltagerne, til brug for sparring og spørgsmål. 3. Der skal være en kontaktliste over, hvordan og hvem man skal kontakte ved behov for hjælp til rekruttering. Henvendelsen skal begrundes. Inden henvendelse til andet jobcenter, skal man selv havde forsøgt at finde egnede kandidater på tværs af kommunegrænser. Først når det ikke lykkes, eller man har behov for afklaring af ledighedslænge eller anden sparring, kontaktes andet jobcenter. 4. Der skal svares på henvendelser fra andre jobcentre indenfor 24 timer. (Det jobcenter som har fået opgaven vurderer, hvilke Jobcentre er mest relevant for opgaven).

375 5. Ordremodtager jobcentret har kontakten til virksomheden og er tovholder på opgaven og opfølgningen overfor virksomheden. 6. Sikre fokus på fyldestgørende CV ere blandt alle ledige. (Information til nyledige straks efter tilmeldingen og præcisering af krav til kvaliteten) 7. Hvert jobcenter tilrettelægger sin jobformidlingsservice, sådan den som minimum opfylder ovenstående serviceniveau. I samarbejdet er konsulenterne i de 11 jobcentre bekendte med og opmærksomme på, at serviceniveauet herudover er forskelligt f.eks. i forhold til om der afholdes samtaler med kandidater forud for henvisningen til virksomheden, om virksomheden kontaktes efter afslutning af ordren m.v.

376 Bilag: 8.1. Bilag til budgetopfølgning AU per ultimo november 2016.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 20. december Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

377 Samlet oversigt Budget 2016 (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 544,9 529,1-15,8 Overførte driftsmidler 5,8 3,8-2,0 Drift i alt 550,7 532,9-17,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Budget 2016 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo november 2016 for arbejdsmarkedsudvalget Tillægsbevilling** Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 553,6-2,9 550,7 ** Overførte driftsmidler fra 2015 fratrukket besparelsespulje, midtvejsregulering og omplacering ml. udvalg Økonomien på arbejdsmarkedsområdet kan holdes indenfor de budgetterede rammer. På nuværende tidspunkt forventes et samlet mindreforbrug på 17,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der er færre udgifter til forsikrede ledige, og indtægterne fra sygedagpenge refusion har været højere end forventet. Det bemærkes, at der er overført et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. fra tidligere år, og det forventes, at de 2 mio. kr. heraf ikke vil blive brugt i Budgetopfølgningen på arbejdsmarkedsudvalgets område for november 2016 tager afsæt i forbruget og aktivitetstal for november Side 1 af 24

378 Udspecificering af afvigelser på jobcenterområdet Forventet (Mio. kr.) forbrug Korr. budget Afvigelser* Forsikrede ledige (A-dagpenge) 71,1 78,9-7,8 Arbejdsmarkedsydelse/kontantydelse 1,3 2,0-0,7 Kontanthjælp 69,9 74,4-4,5 Uddannelseshjælp 22,8 24,8-2,0 Integration 18,4 24,0-5,6 Revalidering og forrevalidering 2,5 3,4-0,9 Førtidspension 155,2 144,7 10,5 Ressourceforløb 11,9 7,7 4,2 Fleksjob 43,8 35,1 8,7 Ledighedsydelse 15,7 20,7-5,0 Sygedagpenge 54,0 59,0-5,0 Jobafklaringsforløb 20,0 18,0 2,0 Beskæftigelsesindsats - indenfor driftloftet 16,7 21,0-4,3 Øvrig drift og indsats 12,9 16,2-3,3 Servicejob 0,0-0,1 0,1 Forsikrede ledige i løntilskud 0,9 4,4-3,5 Afvigelser på jobcenterområdet i alt* 516,9 534,0-17,1 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt; Der kan forekomme afrundinger Refusionsreformens betydning for budgetopfølgningen og økonomiske forudsætninger. Refusionsreformen er nu blevet implementeret, og det har direkte konsekvens for, hvordan forsørgelsesudgifterne beregnes i budgetopfølgningen. Refusionsprocenten for den enkelte ydelsesgruppe vil fremover variere måned for måned, hvorfor omkostningen for hver ydelsesgruppe vil variere i samme takt. Dette har selvsagt indflydelse på kommunens udgifter til forsørgelse, og det forventes, at refusionsprocenten generelt aftager, hvorfor udgiftsniveauet generelt stiger. Fremadrettet bliver refusionen udbetalt den sidste hverdag i den efterfølgende måned samtidig med at data frigives. Det betyder, at februars refusionsprocent først er tilgængelig primo april, og kan først indgå som referencegrundlag i april opfølgningen. I budgetopfølgningerne for indeværende måned anvendes i stedet en beregnet refusionsprocent for hver af ydelsesgrupperne. Side 2 af 24

379 Generelt om økonomien på arbejdsmarkedsområdet Det kendetegner økonomien på arbejdsmarkedsområdet Størstedelen af udgifterne omfatter overførselsudgifter til borgere på offentlig forsørgelse, udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger Overførselsudgifterne påvirkes af Danmarks overordnede økonomiske udvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Kommunerne kompenseres for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. Såfremt de faktiske kommunale nettoudgifter (efter statsrefusion) er lavere eller højere end forventet, kan der således forventes en negativ eller positiv efterregulering. Eksterne projekt- og puljemidler Følgende eksternt finansieret projekter er blevet bevilget i 2016: Projekt Beløb Regional uddannelsespulje 0,551 Pulje til uddannelsesløft 1,117 Kompetenceudvikling for jobkonsulenter 0,297 Særlig indsats for mere virksomhedsrettet indsats i ressourceforløb 0,150 Flygtninge direkte i job 0,106 Side 3 af 24

380 Drift Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder (Mio. kr.) Korrigeret budget eksl. overførsler 2016 Forbrug ultimo oktober 2016 Forventet regnskab 2016 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* Jobcenter Norddjurs 530,1 434,4 514,0-16,1 Montagen 1,4 0,9 1,4 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,3 2,3 2,6 0,3 Seniorjob 6,2 6,9 7,2 1,0 UU-Djursland 4,0 3,7 3,5-0,5 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 0,2 0,4-0,5 I alt 544,9 448,4 529,1-15,8 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra 2015 Forventet forbrug af overførsler Afvigelse på forbrug af overførsler 3,9 2,3-1,6 1,9 1,4-0,5 5,8 3,7-2,0 Side 4 af 24

381 Vigtige definitioner for forståelse af grafer, som beskriver målgrupperne Fuldtidspersoner kan defineres som: En borger, der har modtaget samme ydelse alle dage i måneden. En borger der har modtaget ydelse en halv måned, tæller som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dække over flere forløb/unikke borgere. Helårspersoner kan defineres som: En borger, der har modtaget samme ydelse alle dage i året. En borger der har modtaget ydelse et halvt år, tæller som en halv helårsperson. En helårsperson kan dække over flere forløb/unikke borgere. Det er udelukkende antal dage, en borger har været på en ydelse, der har indflydelse på antallet af fuldtidspersoner og helårspersoner. Størrelsen på ydelsen, hvilken type af ydelse eller antallet af timer, borgeren arbejder har ingen indflydelse på antallet af fuldtidspersoner og helårspersoner. Der kigges på fuldtidspersoner og helårspersoner fremfor for eksempel registrerede kontaktforløb per måned for, at gøre det muligt at sammenligne og sammentælle de forskellige ydelsesgrupper. Side 5 af 24

382 Fuldtidspersoner Borgere i forsørgelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose B2016 per B2016 gns * I "borgere i forsørgelse " indgår; forsikrede ledige, kontant- og udd.hjælp, integration, revalidering, førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob, ressourceforløb, sygedagpenge, jobafklaring samt seniorjobs Den blå graf viser den faktiske udvikling i antal helårspersoner for Den grønne graf svarer til det budgetterede antal helårspersoner for år 2016 hvor helårspersonerne er fordelt over hele året modeleret over udviklingen i Den turkise stiplede graf viser, som den grønne graf, budgetterede antal personer for år 2016, men som et gennemsnit. Den røde, gennemfarvede, graf viser udviklingen åtd. Den røde, stiplede graf viser prognosen for Side 6 af 24

383 Jobcenterområdet Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen m.v. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget, og er således ikke en del af nærværende opfølgning. Seniorjob-ordningen, som beskrives senere, henhører under-hr området under kommunaldirektøren, og er således ikke med i tabellen over afvigelser på jobcenterområdet. I det næste afsnit om forsørgelsesydelser beskrives de enkelte områder og eventuelle afvigelser mellem budget, og forventet regnskab begrundes. Først præsenteres en status på forsørgelsesydelser, og herefter ses der nærmere på indsats- og driftsudgifterne. Side 7 af 24

384 fuldtidspersoner Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Prognose B2016 periodiseret B2016 gns Vurdering af prognose og økonomiske forhold November har set en stigning i antallet af ledige. Stigningen i antallet af ledige er dog ikke er så højt som forventet, hvilket sandsynligvis til dels skyldes den milde vinter. Der forventes et mindreforbrug i år, størrelsen afhænger i høj grad af hvor hurtigt de forsikrede ledige kommer i arbejde igen, pga. refusionsomlægningen. Indtil videre er enhedsudgiften lavere end forventet/budgetteret og er ikke steget i løbet af året som ventet, mens antallet er helårspersoner passer med det budgetterede antal. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 78,9 71,1-7,8 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 8 af 24

385 Arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse for forsikrede ledige Muligheden for at modtage arbejdsmarkedsydelse er en midlertidig ordning, og ydelsesperioden bliver gradvist udfaset i Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er uafhængig af ens ægtefælles indkomst og familiens samlede formue. Hvis man har opbrugt muligheden for dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse kan man søge om at modtage kontantydelse. Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015, forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Kontantydelsen er målrettet personer, der: Opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i Har fået afslag på fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. Selv kontakter kommunen for at få et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtage kontantydelsen. Indtil jobcentret har fundet et tilbud, gælder retten til ydelsen også. Står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytter retten til tilbud efter ordningen. Det er svært at vurdere hvor mange helårspersoner der vil få kontantydelse i år, da det er en ydelse borgeren aktivt skal søge. Det er derfor muligt at antallet af borgere på enten arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse vil være lavere end de budgetterede 30 helårspersoner. I modsætning til de fleste andre ydelsesgrupper forventes det ikke at udgifterne per borger til kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse vil stige i løbet af året. Det skyldes, at alle ydelsesmodtagere har indgået i den nye refusionstrappe fra starten af året og de befinder sig på det laveste refusionstrin (20%) da de alle har modtaget offentlig forsørgelse i over 52 uger. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Korrigeret Forventet Nettodrift (mio.kr.) Afvigelse budget regnskab Udgifter til forsørgelse og drift 3,3 2,6-0,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 9 af 24

386 Fuldtidspersoner Kontant- og uddannelseshjælp Fra og med maj opfølgningen er kontanthjælp og uddannelseshjælp delt op i hver sin graf. 750 Kontanthjælp LAB 2.2 og JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC Total prognose Total Total B2016 gns Vurdering af prognose og økonomiske forhold Der har i november måned været en lille stigning i antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp ift. forrige måned. På trods af at der forventes flere helårspersoner end budgetteret, forventes det samtidig at der opstår et væsentligt mindreforbrug i år. Det skyldes at enhedsprisen er lavere end forventet da budgettet for 2016 blev lavet. Nettodrift (mio.kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse Udgift til forsørgelse 74,4 69,9-4,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Side 10 af 24