SVANE grupperne. Svanerne gennem 10 år en erfaringsopsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SVANE grupperne. Svanerne gennem 10 år en erfaringsopsamling"

Transkript

1 SVANE grupperne Svanerne gennem 10 år en erfaringsopsamling 1

2

3 BEGYNDELSEN Jeg opdagede, hvor svært det var at stoppe Jeg havde taget beslutningen, men alligevel så gik mine ben ned på bordellet. Tina, deltager i Svanegrupperne I 2005 beslutter Svanegruppens nuværende mentor, at hun vil stoppe i prostitution. Da hun henvender sig i Reden, har man i løbet af det foregående år allerede modtaget flere lignende henvendelser fra både mænd og kvinder fra escort- og bordelmiljøet i København. Videns- og Formidlingscenteret for Socialt Udsatte (i dag Socialstyrelsen) publicerer i samme periode en rapport med en beskrivelse af den eksisterende viden om prostitution i Danmark. Rapporten er baseret på interviews med 123 kvinder fra det danske prostitutionsmiljø og konkluderer blandt andet, at respondenterne efterspørger anonym psykologisk rådgivning og hjælp til en tilværelse uden prostitution. Mentor er ihærdig. Selv om Reden på daværende tidspunkt ikke kan tilbyde hende hjælp af den type, hun efterspørger, insisterer hun på, at Reden tager initiativ til at igangsætte et tilbud til kvinder, der kan støtte dem i deres beslutning om at forlade prostitution. Hun redegør for, hvordan hun selv har oplevet at blive konfronteret med en række spørgsmål, som har rokket ved hendes tidligere selvforståelse som værende afklaret i forhold til prostitutionstilværelsen, og at hun, allerede inden hun ophørte med prostitution, var klar over, at hun ville få brug for hjælp til at gennemføre sin beslutning. Mentors vedholdenhed bliver startskuddet til en dialog med Redens forstander og socialrådgiver, og ud af denne kontakt opstår idéen, der er i dag er blevet til Svanegrupperne. Svanerne er, ligesom Rederne, organisatorisk forankret i KFUKs Sociale Arbejde. 3

4 SVANERNE GENNEM 10 ÅR EN ERFARINGSOPSAMLING Det er nu snart 10 år siden den første Svanegruppe så dagens lys. Der er sket meget på de 10 år, og 59 kvinder har siden 2005 på nuværende tidspunkt gennemført et eller flere Svaneforløb. Der eksisterer meget lidt viden om hvilke behandlingsrammer, der er brug for til kvinder, som har levet i prostitution, og som lider af eventuelle senfølger heraf. Imidlertid har det med Svanegruppernes arbejde været muligt at identificere og måle en række tendenser, der gør sig gældende for kvinder, der gennemfører et Svanegruppeforløb. Vi er stolte af, at vi med denne opsamling kan præsentere de indledende dokumenterede resultater af Svanekvindernes humørmæssige udvikling under et Svanegruppeforløb. Der vises med målingerne af 4 Svanegruppeforløb et positivt resultat af indsatsen. Denne dokumenterede deskriptive analyse underbygger Svanegruppernes nu 10 årige erfaringsbaserede viden om effekten af den terapeutiske indsats. I den forbindelse vil jeg gerne sige tak til Svaneteamet: Mentor, psykolog og socialrådgiver for deres store indsats og arbejde med Svanerne. Uden Jer, ingen Svaner. Også stor tak til Dea Siggaard Stenbæk, der er cand.psych. og ansvarlig for dokumentationen af kvindernes humørudvikling i Svaneforløbene. Dernæst tak til Stine Ekstrøm, frivillig kommunikationsmedarbejder, der har forfattet den evaluering, du sidder med i hånden. Til sidst skal rettes en stor og hjertelig tak til Dorit Otzen for hendes utrættelige indsats i Svaneregi. Jeg ser frem til, at vi fortsætter Svanegruppernes vigtige indsats i de kommende 10 år. Vi er så glade for resultaterne af Svanegruppernes arbejde, at KFUKs Sociale Arbejde aktuelt har planer om at starte en Svanegruppe i Reden Aalborg. Bettina Bach, Souschef i Reden København og projektleder for Svanegrupperne 4

5 FAKTA OM SVANEKVINDERNE 59 kvinder har gennemført et eller flere Svaneforløb siden 2005 Kvinderne er i alderen år. Gennemsnitsalderen for kvinder, der deltager i Svaneforløb er 33 år. Kvinderne har i gennemsnit været i prostitution i 10 år 2 af kvinderne fik kendskab til Svanegrupperne på internettet 12 af kvinderne fik kendskab til Svanegrupperne gennem venner og bekendte 5 af kvinderne gennemførte ikke hele forløbet. 27 af kvinderne var single, 5 var gift og 15 havde kærester/samlever. 28 af kvinderne har børn, heraf har 18 hjemmeboende børn og 15 udeboende børn (nogle har både hjemme- og udeboende børn) 17 af kvinderne har uddannelse ud over folkeskolen 22 af kvinderne var på kontanthjælp, 3 på dagpenge, 7 på førtidspension, 6 var i arbejde, 1 fik løn under uddannelse, 1 blev forsørget af sin mand og 5 var på SU. 20 af kvinderne havde modtaget behandling før, fx psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. 5

6 SVANEGRUPPERNES KONCEPT Det, jeg havde brug for var udvikling. Jeg havde brug for at komme fra A til B. Jeg kunne godt se, at det gør man ikke ved at dele smerte. Det viste sig også, at det var dét, der var behovet i grupperne. Tina, deltager i Svanegruppe forløb Jeg kunne for første gang fortælle min historie, uden at blive nedgjort. Ved at høre andre kvinders historie følte jeg, at jeg ikke var alene mere jeg kunne spejle mig i andres oplevelser og lærte langsomt, at mine reaktioner og oplevelser ikke var forkerte, men almindelige efter et liv med prostitution og dobbeltliv. Kira, deltager i Svanegruppe forløb I dag består Svanegrupperne af 1 ugentlig gruppe med plads til syv kvinder, som har besluttet sig for eller allerede har forladt prostitution. Hovedformålet med Svanegrupperne er: at støtte kvinderne i enten at fastholde ønsket om at stoppe i prostitution eller at støtte dem i at forblive ude af prostitutionen- og skabe sig et nyt liv Svanegruppen er en terapeutisk gruppe, der har fokus på hvem man er og hvem man er blevet. Et Svanegruppeforløb strækker sig over 17 uger, hvor deltagerne mødes ugentligt til gruppesessioner à 2 1/2 timers varighed. Herudover gennemføres en intensiv dagssession/temadag undervejs i hvert enkelt gruppeforløb. De ugentlige møder gennemføres i lokaler på Østerbro. Det er gratis at deltage i grupperne eneste krav er, at man taler dansk og aktuelt er stoffri. Det terapeutiske arbejde i Svanegruppen er ledet af en psykolog, der har mange års erfaring inden for arbejdet med senfølger af seksuelle overgreb og kvinder i prostitution. Hun har haft det terapeutiske ansvar for Svanegrupperne siden Svanegruppens mentor er uddannet kognitiv terapeut og har mangeårig erfaring med psykiatriske patienter. Hun kan i kraft af sine egne erfaringer med psykologisk udviklingsproces fungere som rollemodel og sparringspartner for deltagerne. Mentor er desuden kontaktperson for hver enkelt deltager imellem de ugentlige møder og varetager også Svanegruppernes rådgivningstelefon. 6

7 Selve gruppesessionerne er psykologens ansvar. Mentor har flere roller. Hun fungerer i samspil med psykologen og tager bl.a. hånd om de reaktioner, som kvinderne har under gruppesessionen, fx hvis nogle kvinder i gruppen bliver aktiveret følelsesmæssigt, mens psykologen arbejder terapeutisk. Samtidig kan mentor supplere med egne erfaringer og refleksioner i løbet af sessionen. Disse samles op af psykologen, som bruger mentors viden og erfaring terapeutisk i gruppen. Svanegruppen har tilknyttet en fast socialrådgiver. Hendes funktion er sideløbende med den terapeutiske proces at støtte kvinderne i en stabilisering af deres sociale situation. Der arbejdes typisk med problematikker omkring forsørgelsesgrundlag, bolig og tilknytning til arbejdsmarkedet. Svanedeltagerne rekrutteres via flere kanaler: Svanegrupperne har flere gange været omtalt i fagbladet Psykolog Nyt og har annonceret i gratisavisen Urban. Grupperne modtager henvendelser fra flere kommuners sagsbehandlere og dertil kommer, at Reden løbende orienterer relevante interessenter om indsatsen, og sammen med blandt andet Kompetencecenter Prostitution henviser deltagere. Endelig har erfaringerne fra de første grupper spredt sig, hvilket har givet anledning til yderligere henvendelser. INTERNATIONALE ERFARINGER Den fagligt dokumenterede viden om prostitution, Redens erfaringer og inspiration fra studierejser til Israel og til SAGE3 i San Francisco har bidraget til at udvikle konceptet for arbejdet i Svanegrupperne. Der erfaringsopsamles løbende, og nye tiltag udvikles. På baggrund af arbejdet i de danske Svanegrupper er der også etableret Svanegrupper i Bergen og Reykjavik. Desuden er sundhedspersonale, sexologer og studerende i Danmark og de øvrige nordiske lande blevet undervist på baggrund af Svanegruppernes arbejde. PÅRØRENDE OG BØRN I Svanegrupperne har vi erfaret, at gruppedeltagernes partnere også har brug for hjælp til at håndtere og støtte op om kvindernes terapeutiske arbejde med sig selv. Dette behov har været forsøgt imødekommet i Svanegruppernes regi. I sommeren 2010 blev det besluttet at etablere en pårørendegruppe på forsøgsbasis. Gruppen blev ledet af ekstern psykolog og projektleder og løb over 5 uger. Gruppen blev finansieret af privat donation. I Svanegrupperne er der endvidere arbejdet med et projekt, hvor enkelte kvinder har mulighed for at modtage hjælp til forældrerollen af en erfaren familieterapeut. Et såkaldt Nanny forløb. 7

8 Terapeuten tilknyttes familien efter en fastlagt plan, og tilbuddet omfatter fx støtte til afhentning i daginstitution, leg, sengelægning og spisning. Generelt set arbejdes der med forældre/barn relationen i forhold til nærvær, samspil og grænsesætning. Terapeuten arbejder via hjemmebesøg, skype, sms og telefon. Formålet med forløbene er hjælp til nærvær og samvær i relationen til barnet. Kvinden får støtte fra familieterapeuten i hendes evne til refleksion og det at blive mødt og hørt i refleksionen omkring rollen som mor. Ligesom moderen får nye erfaringer i at placere sig i forhold til barnet, hvorved hun har mulighed for at se, hvor meget det betyder for barnet, hvordan hun agerer. Ofte er der kontant afregning hos børn, når forældre reagerer på en ny måde. Der har været iværksat 4 Nanny forløb, og Svanekvinderne fortæller, at de føler sig styrket i deres forældrerolle. Kvinderne fortæller, at den situationsbestemte støtte har medført, at de oplever at have nye konkrete forældreværktøjer at trække på i deres hverdag og at det har medført bedre trivsel. RESULTATER I Svanegruppen lærte jeg det vigtige i at finde ind til, hvem jeg egentlig er, i stedet for hvad jeg var blevet til. Kira, deltager i Svanegruppe forløb Min verden begyndte at hænge meget mere sammen, da jeg begyndte i Svanegruppen. Jeg er kommet væk fra miljøet. Jeg har lært at rumme mig selv og være med mig selv. Og jeg har fundet noget andet at fylde det tomme rum med, der var i mig. Kira, deltager i Svanegruppe forløb Siden 2005 har 59 kvinder gennemført et eller flere 17-ugers forløb i Svanegruppernes regi. Efter afsluttet forløb holder Svanegrupperne kontakt til de tidligere deltagere. På nuværende tidspunkt - primo 2015 er der ingen af disse, der har angivet, at de er vendt tilbage til prostitutionen. I stedet har de påbegyndt uddannelser, har fået arbejde uden for sex-industrien, førtidspension eller lignende. Således er der skabt langtidsholdbare og stabile rammer for, hvad der skal ske i fremtiden for den enkelte. Som nævnt har 59 kvinder gennemført et eller flere Svaneforløb siden Kun 5 kvinder ud af de 59 har valgt ikke at gennemføre hele Svaneforløbet. Frafaldet skyldtes blandt andet udefrakommende faktorer som fx lang transporttid, men er også begrundet i individuelle svære psykiatriske problemstillinger. Ved ustabilitet og frafald i gruppen følger mentor op på kvinden og sikrer brobygning til anden støtte. 8

9 I foråret 2013 iværksattes et pilotprojekt i Svanegrupperne, hvor en psykolog, der er tilknyttet Svanegrupperne, begyndte at indsamle information omkring deltagernes humørændringer under forløbet. Ved indledningen af hver Svanegruppe-session afsættes 20 minutter til, at hver deltager udfylder et spørgeskema. Hvis de ønsker det, kan de være anonyme i deres besvarelse. Et øjebliksbillede af deltagerens humør måles ved at angive i hvilken grad, målt på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (ekstremt meget), at kvinden i løbet af de seneste 24 timer har oplevet gennemsnitlige humørtilstande, der kan beskrives ved hjælp af 65 adjektiver (fx, rasende, håbløs og ubekymret ). Spørgeskemaet er videnskabeligt valideret og ideelt til at måle behandlingsfremskridt eller tilbagefald i kliniske og medicinske sammenhænge. PROFILE OF MOOD STATES: POMS De 6 faktorer eller skalaer i POMS, som totalscoren bygger på, er: Tension Anxiety (anspændthed / ængstelighed) Anger / Hostility (vrede/fjendtlighed) Fatigue / Inertia (udmattelse / inerti) Depression / Dejection (depression / modløshed) Vigor / Activity (energi / aktivitetsniveau) Confusion / Bewilderment (forvirring / desorienterethed) Totalscoren fås ved summen af de 6 faktorer. 9

10 GENNEMSNITLIG POMS TOTALSCORES (Profile of Mood States) I FIRE SVANEGRUPPEFORLØB Totalscore Data til Figur A og B er indsamlet forår 2013, data til Figur C er indsamlet efterår 2013, og data til Figur D er indsamlet forår Antallet af uger på graferne varierer fra 13 til 17 uger, da data ved nogle sessioner har været ufuldstændigt. Alle grupper har haft et Svanegruppeforløb af 17 uger. Totalscore Uger Den første spørgeskema-pakke blev indsamlet i foråret 2013 fra to grupper af henholdsvis tre og fire kvinder. Derefter er indsamlingen fortsat i efteråret 2013 for en gruppe på syv kvinder, og igen i foråret 2014 for en gruppe på otte kvinder. Totalscore Uger Humørmålingerne viser, at der sker en markant forbedring af deltagernes opfattede humørtilstand fra begyndelsen til afslutningen på forløbet på ca. 40 %. Det skal desuden bemærkes, at der er en generel tendens til, at kvinder, der er udeblevet fra sessioner, rapporterer, at de har oplevet tilbagefald i humøret i deres fraværende perioder. Uger Totalscore Uger 10

11 TRE INDIVIDUELLE FORLØB MED POMS TOTALSCORES Totalscore Alle 3 forløb varer 17 uger, men denne information er udeladt på x-aksen af hensyn til læsbarhed. Figur A: et prototypisk forløb Totalscore Mange tidligere deltagere har planer om at fortsætte med at være tilknyttet Svanegrupperne efter endt gruppeforløb. De, der har afsluttet et eller flere forløb, beskriver deres tilknytning til Svanegrupperne som tryg. De ved, at de kan ringe til mentor og få en snak, og de ved, at de ved tilbagefald vil kunne gå i dialog om at deltage i endnu et gruppeforløb. På den måde fungerer Svanegrupperne som et sikkerhedsnet for kvinderne, som de altid kan trække på, hvis de har brug for støtte i at opretholde deres beslutning eller har svært ved at magte livet uden for prostitutionen. Mere information om Svanegrupperne kan findes på på Svanetelefonen tlf eller hos Reden på tlf Er du interesseret i at høre om svanegrupper udenfor København kontakt da KFUKs Sociale Arbejde på eller Figur B: et fluktuerende forløb Totalscore Figur C: et forløb der viser tilbagefald ved udeblivelse 11

12 PROCESSEN I SVANEGRUPPERNE Prostitution er en illusion. Det er dér, hvor der er magt og afmagt. Det er dér, hvor man er tingsliggjort. Alting er en laden-som-om. Det er en pseudoverden, og ingenting er som det ser ud. Psykolog i Svanegrupperne Efterhånden fik jeg det mere og mere dårligt for det var jo løgn hele tiden. Jeg begyndte at kunne se, at det, jeg gjorde ved mig selv, det var vold Men jeg kunne alligevel ikke holde helt op, for jeg følte, at der var nogen, der så mig og nogen, der ville mig det var så afgørende for mig på det tidspunkt. Kira, deltager i Svanegruppeforløb I Svanegrupperne oplever man, at mange af deltagerne har svært at gøre alvor af at forlade prostitutionen, selv om beslutningen er truffet. Den hyppigste forklaring er, at kvinderne fortsætter på grund af pengene, og at de er bekymrede for hvilket liv, der venter dem i en tilværelse, hvor det økonomiske fundament ikke er sikret af prostitution. Imidlertid er en afgørende faktor også, at kvinderne i vid udstrækning ikke længere selv er i stand til at realitetskorrigere, idet det at foregive og at forhandle og overskride sine egne grænser er blevet reglen frem for undtagelsen i prostitutionens univers. I både dansk og international forskning er der bred enighed om, at kvinder og mænd i prostitution igennem dissociation kobler hovedet fra, så de ikke mærker deres krop eller følelser i samværet med kunderne (Pheterson, 1996, McKeganey, 2006, Koefoed et al, 2011). Selv om der er empiriske undersøgelser, der viser, at dette ikke nødvendigvis har efterfølgende psykologiske og relationsmæssige konsekvenser for dem (se fx Pheterson, 1996), så findes der også undersøgelser, der påpeger, at psykisk stress er en afgørende del af den prostitueredes virkelighed (se fx McKeganey, 2006). Dissociation er en forsvarsmekanisme eller overlevelsesstrategi, hvor sindet går et andet sted hen. Det betyder, at man er der uden at være der. Krop og sind dissocierer. Således kan effekten være, at man ikke længere selv kan bestemme, hvornår man vil trække sig. Det er én af de følgeskader, som man oftest støder på i Svanegrupperne. Kvinden mister gradvist kontakten til sine egne følelser, hun får svært ved at forbinde sex og kærlighed og får også problemer med at være til stede i nære relationer, fx i forhold til sin familie og børn. Det er Svanekvindernes oplevelse, at deres grænser igen og igen bliver udfordret og overskredet. Grænser sættes kontinuerligt til diskussion og overskrides af kunder, der ønsker ydelser, som kvinden ikke tilbyder både i den indledende forhandling og under sex. Når kvinden går på kompromis med sine egne grænser for at tjene penge, 12

13 så forskydes grænsen gradvist for, hvad hun vil acceptere. Dette kan udvikle sig til problemer med at sige til og fra, og på længere sigt problemer med selvopfattelsen og seksualiteten. Dertil kommer tilbagevendende mareridt om og flash backs til grænseoverskridelserne, hvoraf nogle kan udvikle sig til egentlige traumer. En række undersøgelser viser, at mennesker i prostitution og/eller med prostitutionserfaring ofte lider af en lang række psykiske effekter og sygdomme som en følge af deres erfaring. Herunder findes blandt andet posttraumatisk stress syndrom, flash backs, depression, selvmordstanker, selvskadende adfærd, angst, skizofreni og emotionelt ustabil personlighedsstruktur. (se fx Rössler et al, 2009, Jung et al, 2008, Mandi et al, 2008). Disse tendenser er dels en konsekvens af, at mange mennesker i prostitution oplever voldelige og seksuelle overgreb i deres omgang med kunderne, og en konsekvens af de mestringsstrategier som implementeres for at kunne håndtere sin situation. Processen i Svanegrupperne handler primært om at gøre nye erfaringer i at få indflydelse i sit eget liv, og herigennem opnå styrken til at forlade eller forblive ude af prostitutionen og skabe sig et nyt liv. Svanegruppens psykolog uddyber: Kvinderne i svanegruppen er modige kvinder, der kommer med mange psykiske sår, der er sprunget op og bløder, når de forlader prostitution. Kvinderne har mange smertefulde reaktioner/symptomer, der umiddelbart opleves som kaos og uforståelige. Symptomer og reaktioner, som kvinderne ofte gerne vil løse, have væk, glemme eller komme over. Ingen af delene er muligt, så havde de jo gjort det. Men det kan blive anderledes. Tanker og følelser er som regel det, der driller os mennesker. Tanker og følelser er noget, man har og ikke noget, man er. Nye erfaringer i at forholde sig til tanker og følelser er centralt. Også at vide at man er meget mere end det, man gør, føler eller tænker en basis eller essens som er helt unik for den enkelte. At blive opmærksom på egne psykologiske mekanismer er i fokus i Svanerne. Deltagerne i svanegruppen har tidligere været trænet til at have fokus på, hvad andre ønsker fra dem, eller hvad andre føler, tænker eller har brug for. Via input, temaer, øvelser, tegning, drømme, rollespil, aktionskort mm. åbnes nye måder at se sig selv og verden. At arbejde hen i mod at behandle sig selv kærligt og respektfuldt er en af forudsætningerne for at komme i trivsel. Den personlige proces, den enkelte påbegynder i svanegruppen, kræver vedholdenhed og mod. Ved afslutningen af et Svanegruppeforløb er den enkelte kvinde et andet sted mentalt, end da hun påbegyndte forløbet. Svanegruppeforløbet rundes derfor af med en konkret plan for kvindens videre forløb. Svaneteamet sikrer med en samlet socialfaglig og terapeutisk indsats, at kvinden har støtte til tiden fremover og hendes videre proces med at fastholde rammerne for en ny tilværelse. 13

14 REFERENCER Jung et al (2008): Symptoms of Posttraumatic Stress Disorder and Mental Health in Women Who Escaped Prostitution and Helping Activists in Shelters. Yonsei Medical Journal. Kofod et al (2011): Prostitution i Danmark. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Mandi et al (2008): Prevalence and Health Correlates of Prostitution Among Patients Entering Treatment for Substance Use Disorders. JAMA Psykiatric. McKeganey, N. (2006): Street Prostitution in Scotland: The Views of Working Women. Drugs: Education, Prevention & Policy, 13(2). McNair et al. (1992): Revised manual for the profile of mood states. Educational and Industrial Testing Services. Pheterson, G. (1996): The Prostitution Prism. Amsterdam University Press. Rössler et al (2010): The mental health of female sex workers. ACTA PSYCHIATRICA SCANDINAVICA. 14

15

16 Kontakt Svanegrupperne: Svanetelefonen: For yderligere information kontakt Reden København, tlf KFUKs Sociale Arbejde, tlf

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

prostitution Ud af I gruppe Af Birgitte Lieberkind

prostitution Ud af I gruppe Af Birgitte Lieberkind MODELFOTOS: BAM/SCANPIX I gruppe Af Birgitte Lieberkind Ud af prostitution Kvinder, der har lagt prostitutionen bag sig, har ofte problemer med fx lavt selvværd, med relationer til børn og partnere, med

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014

Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 Punkt 3. Orientering - Status på Projekt Exit Prostitution nov. 2014 2012-29258 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, nedenstående status vedr.

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Psykologbistand til medarbejdere i krise

Psykologbistand til medarbejdere i krise Psykologbistand til medarbejdere i krise En medarbejder i krise har brug for hjælp uanset, om krisen er personlig eller arbejdsrelateret. Kriser influerer nemlig på arbejdslivet, motivationen, effektiviteten,

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske

Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske Social indsats på Center-10 Hvorfor er der behov for en social indsats Hvad sker der, hvad er aftalt, Hvad er endnu ikke på plads Hvad kunne vi ønske os? Vores udfordring: 65% udfyldte spørgeskema(248

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse. Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation Annalene Eskerod, Netværket, Socialforvaltningen, Aarhus Kommune, www.netvaerketaarhus.dk Gruppesamtaler - en mulig vej fra fastlåshed til bevægelse Støtte til og træning i at sætte ord på din egen situation

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

MindSpring for og med flygtninge

MindSpring for og med flygtninge MindSpring for og med flygtninge Krig, flugt og migration påvirker enhver. I Danmark har vi i de senere år kvalificeret vores integrationsarbejde med stort fokus på danskundervisning og beskæftigelsestilbud.

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Vurdering, formulering og planlægning af behandling af psykologisk traumatiserede personer Læringsmål At beskrive

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Stadig krig indeni? SUF SYD

Stadig krig indeni? SUF SYD Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

BALANCE-projektet Nyhedskatalog

BALANCE-projektet Nyhedskatalog Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 Center for Kvalitet og Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011 www.socialmedicin.rm.dk Faglig temadag 2011.. Center for 09.30 10.00 Hvad står for aktuelt og i fremtiden? 10.00 10.25 Hvordan kan

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere