Unge i Job. - en strategi til at realisere kommunens politiske vision om at opnå landets laveste ungdomsarbejdsløshed

Transkript

1 Unge i Job - en strategi til at realisere kommunens politiske vision om at opnå landets laveste ungdomsarbejdsløshed Direktørområdet Borgerservice, Job og Velfærd Center for Job og Ydelse Vedtaget i byrådet den 20. juni 2011

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Den politiske vision Status på ungeområdet Visioner og mål i ungeplanen Den nuværende aktiveringsindsats Nye initiativer i ungeindsatsen Økonomi...16 Bilag 1: Overblik over antal og indsats for unge årige

4 1. Den politiske vision Den kraftigt stigende ungdomsarbejdsløshed er en af de væsentligste udfordringer på beskæftigelsesområdet i Danmark. Fredensborg Kommune ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at få nedbragt ungdomsarbejdsløsheden. Politisk er der derfor formuleret en vision om, at kommunen skal have den laveste ungdomsarbejdsløshed i Danmark. En intensiveret bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden skal ses i sammenhæng med kommunens fremtidige aktiveringspolitik. Byrådet valgte i maj 2011 en ny aktiveringsstrategi den virksomhedsrettede aktiveringsstrategi. Herved blev der frigjort 2,5 mio. kr. i det nuværende aktiveringsbudget, der er blevet øremærket til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden. Det er disse 2,5 mio. kr., der er udgangspunktet for at kunne realisere en ny strategi for ungeindsatsen. Ungeplanen består af fem afsnit. Første afsnit indeholder den politiske vision. Afsnit 2 giver en status på ungeområdet fra marts I afsnit tre følger en beskrivelse af principperne i Ungeplanen. Afsnit 4 indeholder en beskrivelse af den nuværende aktiveringsindsats i Fredensborg Kommune. De fire første afsnit leder frem til det femte og sidste afsnit, der beskriver de nye initiativer i ungeindsatsen og som skal medvirke til, at Fredensborg Kommune kan opnå den politiske vision om Danmarks laveste arbejdsløshed. 2. Status på ungeområdet Kommunen havde i marts måned 2011 i alt 298 unge mellem år jf. tabel 1 på offentlig forsørgelse. Herudover er der omkring 85 unge mellem år, der ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse, men følger et aktivt forberedende og udviklende forløb i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUØ). 1 Kommunen har leveret de bedste resultater på ungeområdet i Østdanmark i Ledighedsudviklingen for unge under 30 år er stagneret i kommunen i 2010, mens den er steget med knap 20 pct. i Østdanmark. 2 De gode resultater betyder, at den indsats, der allerede er etableret, bør fortsætte. Tabel 1: Ungemålgruppen i Center for Job og Ydelse, marts 2011, samt udviklingen i forhold til året før Fredensborg Marts 2010 Antal Marts 2011 Udvikling fra i % Fredensborg Østdanmark - Dagpengemodtagere ,5% 0,8% - Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 1) ,8% -15,6% - Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 2-3) ,7% 23,5% Jobcentrets samlede målgruppe ,6% 1,7% Kilde: Jobindsats.dk Tabel 1 viser, at Fredensborg Kommune har 298 unge ledige under 30 år på dagpenge og kontanthjælp. Det seneste år er ledigheden for unge i kommunen generelt faldet med undtagelse af gruppen af dagpengemodtagere, hvor der har været en betydelig stigning (23,5 pct. fra marts 2010 til marts 2011). I gruppen af unge i matchkategori 2 og 3, har der har været en begrænset stigning (1,7 pct.). Der har været et samlet fald på 3,6 pct. fra marts 2010 til marts Kommunen har igennem 2010 været det bedste jobcenter i 1 Se tabel 2 på side 4: Status unge mellem år i UUØ i maj måned Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, 4. kvartal

5 Østdanmark på ungeområdet, og har modsat øvrige kommuner i Østdanmark oplevet et direkte fald det seneste år. 3 Her følger status på de 85 unge mellem år, der ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som følger et aktivt forberedende og udviklende forløb i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUØ). Tabel 2: De årige som ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse i Fredensborg Kommune (maj 2011) Aktiviteter under Ungdommens Uddannelsesvejledning Antal Forberedende og udviklende aktiviteter: Arbejde deltid 11 Arbejde - fuld tid 14 Daghøjskole 1 Håndarbejds- og husholdningsskoler 1 Ophold i udlandet 12 Praktik i ungevejledningen 28 Produktionsskole 4 VUC AVU niveau 2 VUC HF niveau 3 Øvrige uddannelser og kurser 1 Forberedende og udviklende aktiviteter i alt 77 Midlertidige aktiviteter: Foranstaltning på fuld tid efter serviceloven 1 Ledig 4 Offentlig forsørgelse 2 Sygdom 1 Midlertidige aktiviteter i alt 8 Unge mellem år som ikke har en ungdomsuddannelse 85 Nedenstående tabel 3 viser, at der er et stort flow i gruppen af ledige unge under 30 år i kommunen. Der har i 2010 været 724 unge borgere, der har modtaget en beskæftigelsesrettet indsats i Kommunen. Det største flow omhandler de arbejdsmarkedsparate ledige på kontanthjælp og dagpenge, mens ledige kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed har haft et markant mindre flow. Dette viser, at unge på dagpenge typisk kun er på forsørgelse i ca. 3 måneder og at kontant- og starthjælpsmodtagere typisk er på forsørgelse i ca. 4 måneder. Unge med andre problemer end ledighed (match 2 og 3) er derimod typisk på forsørgelse i lidt over et halvt år. Nogle i længere og nogle i kortere varighed på offentlig forsørgelse. 3 Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland: Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, 4. kvartal

6 Tabel 3: Flow i ungemålgruppen i 2010 Fredensborg Gennemsnitligt antal Samlet antal berørte borgere på de borgere fordelt på enkelte ydelsesgrupper målgrupper i året * - Dagpengemodtagere Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 1) Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 2-3) Jobcentrets samlede målgruppe * Tallene i kollonen viser, hvor mange borgere der har modtaget den enkelte ydelse i kortere eller længere tid igennem Kilde: Jobindsats.dk 3. Visioner og mål i ungeplanen Følgende visioner og mål indgår i kommunens ungestrategi: 1. Den laveste ungdomsarbejdsløshed i Danmark (ny) De unge er den målgruppe, der er højest prioriteret i kommunens beskæftigelsespolitik. Der er blevet formuleret en ny politisk vision om, at kommunen skal have den laveste ungdomsarbejdsløshed i Danmark. 2. Alle unge skal være i et aktivt forløb i kommunen eller hos andre aktører (ny) Alle unge mellem år skal have et målrettet og individuelt forløb, der skaber den forandring, der fører til uddannelse eller job. Alle unge får tilknyttet en gennemgående medarbejder, der skal være med til at sikre en koordinerende og sammenhængende indsats for den unge i kommunen. UUØ har vejledningsansvaret for unge mellem år, mens Center for Job og Ydelse har ansvaret for unge mellem år. Center for Familie, Unge og Integration har medansvar for socialt udsatte unge mellem år procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse (ny) Det er kommunens politiske vision, at der skal iværksættes de fornødne tiltag som skal sikre, at minimum 95 procent af alle kommunens unge har en ungdomsuddannelse. Alle skoler skal i samarbejde med UU-Øresund sikre, at alle unge ved overgangen fra 9. eller 10. klasse får udarbejdet en uddannelsesplan. Denne uddannelsesplan skal indeholde: a) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen b) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat c) UU-vejlederens vurdering af elevens uddannelsesparathed Skolerne skal desuden i et samarbejde med UU-Øresund sikre, at alle unge, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse, skal have udpeget en tovholder. Tovholderen skal sørge for at indkalde forældre og elev til møde sammen med relevante fagpersoner. På dette møde aftales og udarbejdes en undervisnings- og handlingsplan for det videre skoleforløb. Disse elever udpeges ved en konference i foråret i 8. klasse. 4. Særligt forløb for unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse (ny) Center for Skoler og Dagtilbud skal i samarbejde med Center for Familie, Unge og Integration, UU-Øresund og Center for Job og Ydelse udarbejde forslag til et tilbud til de 6

7 unge, der enten ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse eller er faldet fra en ungdomsuddannelse. Målet for tilbuddet skal være at opkvalificere de unge, fagligt såvel som personligt, så de har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 5. Flere ledige skal gå fra ufaglært til faglært (skærpelse) Finanskrisen og den økonomiske afmatning har fjernet tusindvis af ufaglærte jobs permanent fra arbejdsmarkedet. Derfor skal flere ledige gå fra ufaglært til faglært beskæftigelse. Kommunen skal i højere grad visitere ledige ufaglærte til uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler end til vejledningsforløb hos aktører. 6. Jobhuset udgør grundstenen i kommunens aktiveringstilbud (skærpelse) Jobhuset skal først fyldes op før anvendelse af private aktører på kontanthjælpsområdet. Der vil dog altid være behov for typer af forløb, som Jobhuset ikke tilbyder, og det er samtidig sundt for spredningen og fleksibiliteten i kommunens aktiveringstilbud, at der både anvendes private tilbud og tilbud, som kommunen selv står for. Uanset om der er tale om egne eller private tilbud, skal indsatsen kunne måles og evalueres Målrettet virksomhedsaktivering er højt prioriteret (skærpelse) Flere unge skal i virksomhedsaktivering, men de skal i højere grad målrettes den unges egne behov og ønsker. Virksomhedspraktik skal målrettes den unges uddannelses- og jobplan. Ingen unge skal placeres i længerevarende virksomhedspraktik, der fungerer som et kommunalt aktiveringsprojekt, der fastholder den unge i ledighed. Virksomhedsaktivering etableres i sammenhæng med uddannelsesplan med fokus på hurtigt udslusning fra virksomhedspraktik til ordinær uddannelse og job. 8. Hurtigt i gang til alle unge mellem år (ny) Alle unge uanset ydelsesgruppe og matchkategori skal tilbydes hyppige og motiverende jobsamtaler, indtil jobplan er udarbejdet. Center for Job og Ydelse vil derfor implementere Hurtigt i gang for alle unge og i mindre omfang standard straksaktivering. Det hænger sammen med, at jobsamtaler skal mønstre konkrete mål og igangsætter en indsats, der er målrettet borgerens individuelle behov. 9. Styrkelse af det tværfaglige samarbejde i kommunen (ny) Administrationen skal implementere en tværgående konstruktion, der systematisk overvåger, koordinerer og sikrer en sammenhængende ungeindsats i kommunen. Der skal udarbejdes løbende ledelsesinformation til relevante politiske udvalg, så både administrationen og politikerne kan følge ungeudviklingen tæt. Det omhandler forskellige centres ungeindsats. Herunder UUØ, Jobcentrets ungeteam, Socialpsykiatrien, Center for Familie, Unge og Integration, Center for Skole og Dagtilbud m.m. Det er ligeledes vigtigt, at der på udførerniveau bliver nedsat en arbejdsgruppe af de personer, der rent faktisk skal samarbejde omkring de unge. På den måde kan der hurtigt gribes ind, hvis samarbejdet ikke fungerer. 10. Administrationen har løbende pligt til at tilpasse ungeindsatsen (skærpelse) Administrationen skal løbende tilpasse og tilrette ungeindsatsen efter konjunkturer, forandringer i målgrupper, efterspørgslen på arbejdskraft, effekten og økonomien i tilbudsviften m.m. 4 I den anledning udbygges ledelsesinformationen med implementering af det webbaserede evalueringsredskab Rambøll-Modellen hos alle aktører. Der implementeres også resultatstyring på væsentlige nøgletal fra medio

8 4. Den nuværende aktiveringsindsats Allerede i dag har Fredensborg Kommune en række forskellige indsatser og aktiviteter, der skal medvirke til at nedbringe ledigheden blandt de unge. Fredensborg Kommune har en aktiv beskæftigelsespolitik på ungeområdet, men yderligere indsats kan øge muligheden for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden i kommunen. Tabel 4: Oversigt over aktivering maj måned 2011 (CPR-niveau) Fredensborg Aktive Passive Friholdte - Dagpenge Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 1) Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 2) Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 3) I alt * Øjebliksbillede på CPR-niveau, pr. 16. maj Tallene er ca. tal. Kilde: Arbejdsmarkedsportalens søgelister. Som det fremgår af tabel 4, er 198 unge ledige i aktivering, mens 128 personer er passive og 46 ledige er friholdte grundet sygdom eller barsel. De fleste jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1) er i aktivering, mens over halvdelen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2) er i aktivering. På dagpengeområdet er lidt under halvdelen aktive. Derudover har kommunen 85 unge, der hverken har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUØ) har vejledningsansvaret og handleforpligtelse til at få unge mellem år i uddannelse eller sekundært i job. UUØ har en aktiv indsats for de unge mellem år, hvor størstedelen har et aktivt forberedende og udviklende forløb. UUØ vil fra ultimo maj måned 2011 fremvise en overbliksliste over indsatsen på CPR-nummer niveau. Denne ledelsesinformation vil blive ajourført hver 14. dag af UUØ og vil fremadrettet indgå i Arbejdsmarkedsudvalgets ledelsesinformation Arketyper og beskæftigelsesindsatser Kommunen har meget forskellige unge, der kræver en differentieret og individuel beskæftigelsesindsats. Kommunens unge kan opdeles i følgende syv arketyper: Tabel 5: Arketyper 2011 (helårspersoner) Arketyper Antal Kort karakteristik årige unge 85 Ingen uddannelse eller ikke i gang med en ungdomsuddannelse. Forløb i UUØ, bortfald, ringe skolekundskab og stor risiko for at havne på kontanthjælp ved det 18. år. Utilpassede unge år Match 2-3 Psykisk sårbare unge år Match Nydanskere, misbrugere, kriminalitetstruet, boligløse, mænd, ringe skolekundskaber, lever i parallelsamfund, oplever udstødelse og har svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 60 Psykiske lidelser, ofte ingen uddannelse, økonomiske vanskeligheder, isolation, lavt selvværd, samlivsproblemer, flere mødre og mangelfuldt socialt 8

9 Ungdomsuddannelse år Match 1 kontanthjælp Ingen ungdomsuddannelse Match 1 kontanthjælp Ufaglærte unge år Kontanthjælp A-kasse Uddannede unge år A-kasse I alt 377 netværk. 40 Uddannelsesparate, mangler læreplads, tvivlsomme og usikre på fremtidig uddannelse, fastlåste, har svært ved at overskue deres situation, søger også job. 40 Bortfald fra ungdomsuddannelser, ofte af flere omgange, urealistiske ønsker til fremtidige uddannelsesvalg, umodne i valg og ønsker, mange kvinder. 82 Permanent udrensning af ufaglærte jobs grundet finanskrisen, fra bygge- og industrifag, servicefag, kontorfag, stigende langtidsledighed, arbejdsidentiteten truet, voksende frustration, fastlåste, kamp om jobs. 20 Lang videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, stigende langtidsledighed, både lav tilknytning og erhvervserfaring, stor motivation, mange mænd, fleksibilitet, mobilitet, kamp om ledige jobs. Der er et stort flow af unge ledige, men med stigende langtidsledighed og marginalisering fra det danske arbejdsmarked - især ufaglærte og sårbare unge. Overordnet set afhænger beskæftigelsesindsatsen af, hvilken ydelsesgruppe de unge tilhører (dagpenge eller kontanthjælp). Dernæst tager beskæftigelsesindsatsen udgangspunkt i de unges behov, ønsker og muligheder, hvor der i samarbejde med den unge skal opstilles konkrete og progressive mål, der fører til uddannelse og job. Kommunen anvender en række forskellige redskaber som jobsamtaler, vejledning- og opkvalificering, virksomhedspraktik, social- og sundhedsfaglige tilbud, løntilskud og ordinære uddannelsesforløb. Aktiveringsindsatsen omfatter anvendelse af en række forskellige aktører som Jobhuset, Integro, JobVision, JobDK, Markmann, Hartmanns og Contra. De ledige unge visiteres også til kortere- og længerevarende uddannelsesforløb på erhvervs- og uddannelsesinstitutioner, såsom Erhvervsskolen Nordsjælland, VEU-center (Voksen- og Efteruddannelsescenter) m.m. Her følger kort en beskrivelse af den nuværende indsats: Center for Job og Ydelse har et specialiseret ungeteam på kontanthjælpsområdet, der ikke omfatter unge dagpengemodtagere. Det specialiserede ungeteam har tæt samarbejde med aktører, socialpsykiatrien m.m. Alle unge nyledige kontanthjælpsmodtagere bliver straksaktiveret. De henvises til et afklarings og aktiveringsforløb, der ifølge loven skal have en varighed på 26 uger. Jobhuset har virksomhedsaktivering og virksomhedscentre, samt fire forskellige vejledningsforløb; InZatsen (utilpassede unge), Ungestifinder (match 2), Ung Start (nyt tilbud for unge match 1) og Serviceholdet (snerydning/havearbejde for unge). De unge henvises til målrettede uddannelsesaktivering og kortere - og længerevarende uddannelsesforløb på uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler. Alle unge dagpengemodtagere møder til jobsamtaler i Center for Job og Ydelse. De unge modtager uddannelsesvejledning, erhvervsrettet uddannelsesforløb, henvises til aktører m.m. De unge dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der har en lang videregående uddannelse, skal ifølge lovgivningen inden for den første måned af deres ledighedsperiode udlægges til anden aktør i 52 uger. 9

10 Dagpengemodtagere uden lang videregående uddannelse skal senest inden for den første måned af deres ledighedsperiode henvises til et aktivt tilbud i 26 uger. De unge tilbydes social- og sundhedsfaglig behandling hos private aktører, der tager udgangspunkt i de unges særlige vanskelige problematikker angst, depression m.m. 5. Nye initiativer i ungeindsatsen Fredensborg Kommune oplever en række udfordringer, hvad angår indsatsen over for de arbejdsløse unge. I fastlæggelsen af de nye initiativer, som skal medvirke til, at Fredensborg Kommune opnår Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed, skal der derfor tages hensyn til de nuværende udfordringer. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har finansieret en analyse af de unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere (Discusanalysen). Analysen peger på, hvilke initiativer der kan igangsættes, så de unge hurtigst muligt kommer væk fra passiv forsørgelse. Analysen giver herudover nogle eksempler på idealtyper af de ledige unge. Der er udfordringer forbundet med, at der ikke tidligt nok afholdes afklaringssamtaler med nyledige unge. Herved risikeres, at den unge bliver placeret i et tilbud, som ikke matcher den unges behov. Der arbejdes endvidere, ifølge Discusanalysen, ikke tilstrækkeligt med uddannelsesafklaring og uddannelsesforberedelse for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, før de unge påbegynder uddannelse. Ungegruppen er ikke en homogen størrelse, og derfor bør der i højere grad tænkes i differentierede tilbud og indsatser end hidtil. Discusanalysen peger på, at der er behov for koordinering af ungeindsatsen. Nogle grupper af unge har behov for, at der sker en koordinering af indsatsen omkring især rådgivning om bolig og økonomi, psykiske vanskeligheder og misbrug og kriminalitet. Pga. medarbejdernes manglende indsigt i hinandens lovgivningsmæssige råderum, oplever medarbejdere og unge, at de unge har fået forkerte eller tvetydige oplysninger om rettidighed og pligter. Det opleves endvidere, at der i nogle sager arbejdes i forskellige retninger. De unge har ofte problemer med at navigere i det kommunale system og henvender sig derfor ofte til den medarbejder, som de har den bedste relation til. I øjeblikket bruger medarbejderne således mange ressourcer på at vejlede den unge om emner, som de ikke har nok viden om, og der mangler derfor en højere grad af formaliseret koordinering mellem forskellige afdelinger i kommunen i de konkrete sager. I dag har rådgiverne i Jobcentret ikke ressourcer til at være de unge dagpengemodtagere behjælpelige med at finde virksomhedstilbud og derved opretholde en virksomhedsrettet indsats for denne gruppe. Herved risikeres, at denne gruppe af ledige, der ellers har en uddannelse og ofte er parate til at varetage et arbejde, ikke får et relevant tilbud. I det følgende beskrives de nye initiativer og de handlinger, der er brug for Styrkelse af kommunens ungeteam Jobkonsulenterne skal i højere grad kunne følge de enkelte unge meget tæt og hjælpe dem videre med uddannelse og job. Derfor udvides kommunens ungeteam med to jobkonsulenter. Det har været en stor succes at implementere et specialiseret ungeteam i april De to nye jobkonsulenter kommer til at indgå i det specialiserede ungeteam. Der etableres en mindre organisationstilpasning, hvor de ledige unge dagpengemodtagere (knap 120 borgere) også fremadrettet indgår i det specialiserede ungeteam. Herved opnås fordele ved yderligere specialisering og sammenhæng i ungeindsatsen. 10

11 Der skal anvendes en ny metode med hurtigt i gang, hvor de unge nyledige modtager jobsamtaler inden for den første uge. Jobsamtalerne skal være motiverende og hyppige, indtil der er udarbejdet en konkret og individuel uddannelses- eller jobplan. Den unge skal have tilknyttet én jobkonsulent i det specialiserede ungeteam, som også er den unges indgang til kommunen i alle spørgsmål. Den tilknyttede jobkonsulent kommer til at fungere som tovholder på den unge, og det er hensigten, at den unge og jobkonsulenten får et fortroligt og tæt kontaktforløb, mens den unge er tilknyttet kommunens ungeindsats. Jobkonsulenterne skal endvidere frigive tid til, at der bliver oprettet et mere formaliseret samarbejde med Jobhuset, private aktører, UUØ, uddannelsesinstitutionerne, erhvervsskoler, øvrige centre i kommunen m.m. Der skal etableres et mere formaliseret samarbejde med UUØ, der har meget viden om de unge, som jobkonsulenterne kan bruge i forbindelse med udarbejdelsen af de unges jobplaner med uddannelsesperspektiv. I forbindelse med unge, der er frafaldstruede eller allerede er frafaldet uddannelse, bør UUØ varsle Jobcentret med henblik på at etablere et relevant tilbud fra Jobcentrets side, der kan modvirke frafald eller hurtigt samle den unge op. De to ekstra jobkonsulenter skal også medvirke til at forbedre den virksomhedsrettede indsats for dagpengemodtagerne i form af virksomhedstilbud samt sørge for, at de unge hurtigt kommer i virksomhedsaktivering via flere partnerskabsaftaler. En anden opgave kan være at etablere et ungeprojekt i det nye frivillighedscenter Ungdommens Uddannelsesvejledning Der er endnu ikke etableret et formaliseret samarbejde mellem UUØ og kommunen om de unge mellem år, der ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Kommunen vil undersøge fordele og ulemper omkring placeringen af indsatsen for disse unge, hvor UUØ har ansvaret. Det er anbefalingen, at denne udredning også indgår i arbejdsgruppen med centerchefer. Der iværksættes endvidere en rekonstruering af de organisatoriske rammer for samarbejdet mellem Fredensborg og Helsingør Kommune. På den baggrund bliver der udarbejdet et fælles forslag med en ambition om at danne en ny politisk ramme, der omfatter viften af tilbud til aldersgruppen +15 årige. Det omfatter eksempelvis UUØ, produktionshøjskolen og 11. klasse som en mulig ny overbygning i forlængelse af 10. klasse. Der udarbejdes i første omgang et kort idéoplæg, der indeholder tanker og forslag til initiativer til virkeliggørelse af ambitionen. Et ideoplæg, der udarbejdes af de to kommuner i fællesskab. På den korte bane vil administrationen i dialog med Helsingør Kommune og ledelsen på UUØ gøre en ekstra indsats for, at bestyrelsesarbejdet i UUØ kommer i gang igen, og at der tilvejebringes de data om de unge, der er behov for. UUØ kommer derved til at indgå som et endnu større aktiv i de initiativer, der allerede ligger på tegnebrættet. Alt sammen initiativer, der også tager afsæt i Arbejdsmarkedsudvalgets temadrøftelse for at opnå Danmarks laveste ungdomsarbejdsløshed Styrkelse af det forebyggende arbejde i skolerne En styrkelse af det forebyggende arbejde i skolerne medfører en række forebyggende initiativer, der dels allerede er, og dels skal etableres i et samarbejde mellem skolerne og UU-Øresund, og som skal medvirke til: A) at de unge, der forlader folkeskolen har fået tilegnet sig de faglige og sociale færdigheder, som det i dag kræves af de unge, hvis de skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 11

12 B) at der i folkeskolens 9. og 10. klasse etableres en særlig tilrettelagt indsats for unge, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. C) at der i kommunen er en mentorordning for udvalgte elever i 9. og 10. klasse, der skal i gang med en ungdomsuddannelse. Mentorordningen er for de elever, der af deres vejleder vurderes til at kunne have udbytte af mentorstøtte i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. D) at muligheden for etablering af flere erhvervspraktikker i folkeskolen udnyttes. En ændring i folkeskoleloven har givet mulighed for dette. Skolens leder kan med inddragelse af UU-Øresund tilbyde elever med særlige behov et undervisningsforløb i 8. og 9. klasse. Det skal være et forløb, hvor praktik og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted både på og uden for skolen. E) at vejlederne på de enkelte skoler gennemfører UEA undervisningen på klassetrin. F) at vejlederne fra UU-Øresund koordinerer og gennemfører vejledningen om valg af uddannelse og erhverv på 7. klassetrin. Vejledningen foregår individuelt samt i grupper. G) at vejlederne fra UU-Øresund koordinerer og gennemfører vejledningen af eleverne i 8. klasse. Vejledningen skal indeholde minimum en individuel samtale. H) at forældrene på klassetrin orienteres om UEA undervisningen, vejledningsaktiviteter samt arbejdet med uddannelsesplanen. Det er vigtigt, at forældre til elever med særlige behov samt øvrige relevante fagpersoner inddrages gennem hele forløbet. I) at skolerne i et samarbejde med UU-Øresund sikrer, at alle unge, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats i forbindelse med overgangen til en ungdomsuddannelse, skal have udpeget en tovholder klassesforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland I forbindelse med Ungepakke 2 er der udarbejdet et supplerende 10. klassesforløb på Erhvervsskolen Nordsjælland som start august Forløbet henvender sig til fagligt svage unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring om uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Forløbet foregår på Erhvervsskolen Nordsjælland i Helsingør og kan afsluttes med afgangsprøver på 9. eller 10. klassesniveau i dansk, matematik og engelsk. Forløbet er samtidig en introduktion til erhvervsskolens grundforløb. Dette tilbud kan ikke erstatte tilbuddet om et ordinært 10. klassesforløb Koordineret undervisnings-/praktikforløb (11. klasse) Der foreslås oprettet et lokalt koordineret undervisnings-/praktikforløb for unge med social og uddannelsesmæssig svag baggrund, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. De unge, der ikke kan eller skønnes at kunne gennemføre et ordinært forløb, visiteres løbende og udsluses, når der er fundet et meningsfyldt videre forløb. Eksempelvis et EGU-forløb. Tilbuddet tænkes oprettet under Ungdomsskolelovgivningen Styrket tværfagligt samarbejde i kommunen Der er behov for at styrke koordineringen og samarbejdet mellem de forskellige centre i Fredensborg Kommune, der har med ungeindsatsen (15 29 årige) at gøre. Det foreslås, at de relevante centerchefer etablerer en styregruppe, der skal udarbejde et forslag til, hvordan samarbejde, koordinering, resultatstyring og ledelsesinformation kan tilvejebringes i kommunens samlede ungeindsats for de årige. Styregruppen består af centerchefer fra Center for Familie, Unge og Integration, Center for Skoler og Dagtilbud, Center for Ældre og Handicap og Center for Job og Ydelse. 12

13 Styregruppen skal eksempelvis beskrive fordele og ulemper ved etablering af et egentligt ungesekretariat med repræsentanter fra de relevante centre i kommunen. Herunder skal styregruppen drøfte, hvorledes de boligsociale indsatser i Nivå og Kokkedal skal samtænkes og styres i kommunens ungeindsats for de årige. Det samme gælder øvrige projektrelaterede ungeindsatser, såsom partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet. Overblik over ungemålgruppen og ungeindsatsen Gennem en styrket koordinering og styrket samarbejde kan der skabes et samlet overblik over de unge i kommunen. I tabellen og diagrammet nedenfor ses fordelingen af de unge, der figurerer i kommunens systemer medio og ultimo maj Tallene er ikke fuldstændigt sammenlignelige, da der for Center for Job og Ydelse gælder, at der er tale om fuldtidspersoner, mens der for de andre centre gælder, at der er tale om øjebliksbilleder på CPR-niveau. Der kan desuden være det forhold, at flere unge går igen mellem centrene, ligesom de unge, der er tilknyttet UUØ, også vil figurere hos kommunens forskellige centre. I bilag 1 til denne ungeplan er de enkelte centres ungemålgrupper, placering og indsats over for de unge oplistet i skemaer. Tabel 6: Fordeling af unge mellem kommunens centre og UU-Øresund Centre i kommunen og UU-Øresund Antal Procent Center for Skole og Dagtilbud Center for Job og Ydelse Center for Ældre og Handicap Center for Familie, Unge og Integration UU-Øresund (15-17 årige som ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse) 85 2 Unge (15-24 årige) i gang med en ungdomsuddannelse Unge i alt Diagram 1: Fordeling af unge mellem kommunens centre og UU-Øresund Center for Skole og Dagtilbud Center for Job og Ydelse 40% 42% Center for Ældre og Handicap Center for Familie, Unge og Integration 2% 4% 4% 8% UU-Øresund (15-17 årige som ikke har en ungdomsuddannelse eller er i gang med en ungdomsuddannelse) Unge (15-24 årige) i gang med en ungdomsuddannelse 13

14 Af tabel og diagram fremgår, at Center for Skole og Dagtilbud har størstedelen af de unge i kommunen, der modtager en indsats, 42 pct. Indsatsen består af undervisning, der foregår på kommunens folkeskoler, privatskoler, specialskoler, andre kommuners skoler o. lign. Center for Job og Ydelse har indsatser over for de unge på dagpenge og kontanthjælp, og således for målgruppen årige. Center for Job og Ydelse har ca. 8 pct. af de unge, der modtager en indsats i kommunen. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er placeret hos aktører, såsom Jobhuset, Erhvervskolen Nordsjælland, VEU, øvrige uddannelsesinstitutioner, Integro, Contra, Hartmann og Markmann. De unge modtager indsatser i form af vejledning, opkvalificering, virksomhedspraktik, jobsamtaler, ordinære uddannelser, løntilskud og social- og sundhedsfaglige tilbud. Der er tale om differentierede målgrupper af unge, også inden for de enkelte matchkategorier, hvorfor indsatsen skal målrettes de unges konkrete behov, ønsker og barrierer. Center for Ældre og Handicap har indsatser over for hele ungemålgruppen, dvs årige og har ca. 4 pct. af målgruppen. Center for Ældre og Handicap har indsatser over for unge i form af misbrugsbehandling (ambulant-, dag- eller døgnbehandling), STU-forløb, individuel støtte og kontakt fra socialpsykiatrien, socialpædagogisk støtte 85 samt unge i midlertidigt og længerevarende botilbud. Center for Familie, Unge og Integration har ca. 4 pct. af de unge i målgruppen årige. De unge får indsatser i form af anbringelse, uddannelse, afklaringsforløb, undervisning, aktivering, misbrugsbehandling, motivationsforløb og ufaglært arbejde. Desuden varetager Center for Familie, unge og Integration partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet, hvor indsatserne ligger på ungdomsskolen. UU-Øresund varetager uddannelsesvejledning for en stor del af de unge, der modtager forskellige indsatser fra kommunen. UU-Øresund har ansvaret for de 85 unge, der ikke har en ungdomsuddannelse eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Herudover har UU- Øresund vejledningspligt over for samtlige elever i 7., 8. og 9. klasse. Berøringsfladen er således betydelig større end de 2 pct., der i øjeblikket fremgår af tabel og diagram. En stor del af de unge i kommunen går på en ungdomsuddannelse. Der er således pr. 1. marts unge på erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser eller andre ungdomsuddannelser Fra ufaglært til faglært i uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler At de unge skal gå fra ufaglærte til faglærte er en væsentlig politisk vision i Fredensborg Kommune. De unge skal i højere grad placeres direkte i uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler frem for i vejledningsforløb hos aktører. Ved at visitere de unge direkte i uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler oplever de unge at være sammen med andre unge i et ungt uddannelsesmiljø, der skal motivere og inspirere og dermed øge de unges muligheder for uddannelsesparathed og gennemførelse af uddannelse. Her har de unge også mulighed for at deltage i afklarende grundforløb med mulighed for at afklare deres fremtidige vej i uddannelsessystemet før de vælger uddannelsesretning. Erhvervsskolerne og udannelsesinstitutioner har den fornødne ekspertise og viden om uddannelsesretninger samt adgang til de vigtige elevpladser. Endvidere tilbydes der støttende foranstaltninger såsom mentorordninger, elevnetværk m.m. En række af de unge kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 har kompetencerelaterede barrierer i form af læse-, skrive- og regnevanskeligheder. Der mangler i øjeblikket et koordineret samarbejde mellem Center for Job og Ydelse og VUC og Erhvervsskolen om test af disse færdigheder samt efterfølgende tilrettelæggelse af undervisning. Det kan i den sammenhæng overvejes, om Center for Job og Ydelse selv skal foretage disse test, mens undervisningen skal formaliseres med uddannelsesinstitutioner. 14

15 5.8. Konsulent til efterværn Kommunen har etableret flere mentorordninger på virksomheder, uddannelsesinstitutioner og i Jobhuset, men der efterlyses etablering af efterværn for de svage unge i kommunen. Der ansættes en konsulent som efterværn 5 for de unge kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2. De unge har ofte brug for en ekstra støtte, da de typisk har længerevarende problemstillinger, der ikke ophører efter et vejledningsforløb, praktik eller uddannelse. Da de unge samtidig ofte står uden netværk både i form af forældre og længerevarende venskaber, så er støtten og opbakningen til de unge sparsom, hvis de unge kommer ud i personlige problemer og dilemmaer. Ved oprettelsen af et efterværn skal der lægges vægt på, at den unge bliver i stand til at fungere på egen hånd. Den unge skal gradvist lære at tage ansvar for sig selv og sine handlinger for derved at blive i stand til at fungere i en normal hverdag, hvor der ikke tages specielle hensyn eller vises speciel forståelse over for den unge. Gennem et efterværn lærer den unge at agere og blive fastholdt i både de lette og svære ting. Herved undgås det, at den unge dropper ud, og skal starte forfra igen og igen med nye nederlag i bagagen. Fremadrettet kan man forestille sig, at medarbejderen får til opgave at fremskaffe rollemodeller. Det vil sige unge, der tidligere har haft problemer med at gennemføre uddannelser og job, og som nu kan fortælle en positiv historie Opsamling på øvrige ungeindsatser i kommunen I dette afsnit præsenteres en række nye initiativer, der ligeledes skal medvirke til opfyldelse af kommunens nye politiske vision om landets laveste ungdomsarbejdsløshed. Borgmesterbreve til unge når de forlader folkeskolen, samt ved det 18. år. Myndighedsindehaver sender brevet. Kommunens fundraisingssekretariat skal prioritere at søge midler til særligt sårbare unge uden for arbejdsmarkedet. Projekter under Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) målrettes unge. Det kræver, at LBR medlemmer godkender ungeprojekter. Der er på nuværende tidspunkt stor vilje hos LBR til at fokusere på de unge. Administrationen lægger projektforslag op til LBR. Udnyttelse af muligheder i frikommuneforsøget. Der afholdes en idédag blandt medarbejderne i Center for Job og Ydelse i efteråret Forslag til frikommuneforsøg forelægges til drøftelse i Arbejdsmarkedsudvalget i december UUØ etablerer et detaljeret dataoverblik (på CPR-niveau) over de unge årige ultimo maj Dataoverblikket bliver efterfølgende opdateret hver 14 dag. Det vil indgå i ledelsesinformation i Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget hver måned. 5 Efterværn er en foranstaltning, hvor en medarbejder støtter og hjælper den unge til at fastholde et uddannelsesforløb samt at fastholdelse i job. Dette sker ved forskellige pædagogiske indsatser, hvor efterværnet tager kontakt til den unge. Det kan være telefonisk og personlig kontakt med den unge omhandlende f.eks. fremmøde, interaktionen med undervisere, ledere, andre unge og kolleger, kontakten til sundhedsvæsenet, behandlingsforløb mv. 15

16 6. Økonomi Ved byrådets vedtagelse af den nye virksomhedsrettede aktiveringsstrategi, blev der øremærket 2,5 mio. kr. til en styrket ungeindsats. Ovenstående initiativer vil føre til at ressourcerne prioriteres som vist i nedenstående tabel 7. Tabel 7: Overslag over udgifter til den nye forstærkede ungeindsats Aktivitet Udgift Indsats Ansættelse af to jobkonsulenter kr. Dagpenge indgår i specialiserede ungeteam Hurtigt i gang for alle ledige under 30 år Hyppige ugentlige jobsamtaler Tæt samarbejde med aktører, centre m.m. Direkte visitation til uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler Ansættelse af konsulent til efterværn for unge i matchkategori kr. Ekstra støtte til unge i matchkategori 2 der fortsætter efter endt vejledningsforløb, praktik eller uddannelse Gradvis udslusning af den unge, så denne lærer at tage ansvar for sig selv Fastholdelse og støtte til den unge, så yderligere nederlag undgås Erhvervsrettet uddannelse kr. Fra ufaglært til faglært Korterevarende uddannelsesforløb på erhvervsskoler, produktionsskoler o. lign. Mere uddannelsesaktivering I alt kr. 16

17 Bilag 1: Overblik over antal og indsats for unge årige I det følgende ses overbliksskemaer over antal og indsatser for de unge. Skemaerne er opdelt efter center, hvorfor der forekommer forskelle i, hvordan de unge er grupperet i målgrupper. 1. Center for Job og Ydelse I skemaet nedenfor ses de unge tilknyttet Center for Job og Ydelse. Tallene er fra marts 2011 og kan genfindes i tabel 1. Tabel 7: Oversigt over antal og indsats i Center for Job og Ydelse Målgruppe Antal Hvor er de unge Indsatsen for de unge Dagpengemodtagere 100 Private aktører: Integro Contra Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 1) Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere (match 2-3) I alt 298 Erhvervsskoler, uddannelsesinstitutioner o. lign. 79 Jobhuset Hartmann 119 Jobhuset Hartmann Integro Markmann Vejledning Opkvalificering Virksomhedspraktik Jobsamtaler Ordinære uddannelser Løntilskud Vejledning Opkvalificering Virksomhedspraktik Jobsamtaler Ordinære uddannelser Løntilskud Social- og sundhedsfaglige tilbud Vejledning Opkvalificering Virksomhedspraktik Jobsamtaler Ordinære uddannelser Løntilskud Social- og sundhedsfaglige tilbud 17

18 2. Center for Skole og Dagtilbud I skemaet nedenfor ses en dags dato (23. maj 2011) opgørelse over de årige samt enkelte 18 og 19 årige, der går i kommunens folkeskoler, privatskoler, specialskoler og efterskoler på 7. til 11. klassetrin, dvs. unge tilknyttet Center for Skole og Dagtilbud. Tabel 8: Oversigt over antal og indsats i Center for Skole og Dagtilbud Målgruppe Antal Hvor er de unge Indsatsen for de unge 11. skoleår (18 årige) 3 Efterskole Undervisning 10. skoleår (16-19 årige) klasseskolen Øresund Undervisning Andre kommuners skoler Privatskoler Efterskoler Møllevejens Skole Specialskoler 9. skoleår (15-17 årige) 616 Kommunens folkeskoler Undervisning Andre kommuners skoler Privatskoler Efterskoler Møllevejens Skole Specialskoler inkl. dagbehandlingstilbud Den Internationale Skole 8. skoleår (15-17 årige) 564 Kommunens folkeskoler Undervisning Andre kommuners skoler Privatskoler Efterskoler Møllevejens Skole Specialskoler inkl. dagbehandlingstilbud 10 timers tilbuddet 7. skoleår (15-16 årige) 102 Kommunens folkeskoler Undervisning Andre kommuners skoler Privatskoler Specialskoler International ungdomsskole I alt

19 3. Center for Familie, Unge og Integration I skemaerne nedenfor ses overblikket over de unge tilknyttet Center for Familie, Unge og Integration, som et øjebliksbillede, pr. medio maj Tabel 9a: Oversigt over antal og indsats i Center for Familie, Unge og Integration Målgruppe Antal Hvor er de unge Indsatsen for de unge 21 årige 1 Skolepraktik Uddannelse 20 årige 3 Lærepladser Uddannelse Handelsskolen 19 årige 9 Kontanthjælpsmodtagere Handelsskolen Kommunens folkeskoler Afklaringsforløb Uddannelse Undervisning Aktivering 18 årige 32 Teknisk skole Handelsskolen Kommunens folkeskoler Lærepladser Kontanthjælpsmodtagere Gymnasium Arbejdspladser Efterskoler 10. klasse Grib Chancen Plejefamilier Sociale opholdssteder Kost-/efterskoler Eget værelse/ungebolig Døgninstitutioner (handicap og social) 17 årige 33 Grib Chancen Kommunens folkeskoler Døveskolen i København Produktionsskolen Skole på Godhavn Arbejdspladser Efterskoler 10. klasseskole i Helsingør Plejefamilier Sociale opholdssteder Eget værelse/ungebolig Døgninstitutioner (handicap og social) 16 årige 24 Kommunens folkeskoler Efterskole Kejserdal ungdomshøjskole Plejefamilier Sociale opholdssteder Døgninstitutioner (handicap og social) 15 årige 10 Kommunens folkeskoler Møllevejens Skole Døgninstitution (handicap) I alt 112 Afklaringsforløb Uddannelse Undervisning Ufaglært arbejde Misbrugsbehandling Motivation Anbringelse Motivation Undervisning Ufaglært arbejde Afklaringsforløb Anbringelse Undervisning Afklaringsforløb Anbringelse Undervisning Misbrugsbehandling Anbringelse 19

20 Tabel 9b: Oversigt over antal og indsats i Center for Familie, Unge og Integration Tallene vedrører ungdomsskolen samt herunder partnerskabsaftalen med Integrationsministeriet. Målgruppe Antal Hvor er de unge Indsatsen for de unge årige fra kommunens folkeskoler. Eleverne optages gennem visitation årige, primært nydanskere 24 Møllevejens Skole Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Alternativt skoletilbud for unge efter 7. klasse. Målgruppen er unge, som igennem længere tid har vist, at de ikke profiterer af undervisningen i folkeskolen. Mange af eleverne har haft mange fraværsdage, flere af de unge er droppet ud, og enkelte har ikke været i skole i længere tid. Andre bliver visiteret fra det midlertidige 10-timers tilbud. 0 (det første hold er ikke startet op endnu) Partnerskabsaftale med Integrationsministeriet Indsats nr. 2, Fritidsjob I Fredensborg Kommunes partnerskabsaftale med Integrationsministeriet, er der en indsats, som fokuserer på at skaffe fritidsjobs til unge med henblik på at forebygge ungdomskriminalitet og opkvalificere de unge til fremtidig uddannelse og arbejde. Indsatsen er forankret i Ungdomsskolen og forløbet starter i juni årige, primært nydanskere 10 (det første forløb er gennemført med 10 deltagere, men der er plads til 30 deltagere i alt) I alt 34 Partnerskabsaftale med Integrationsministeriet Indsats nr. 6, Intensivt vejledningsforløb for uddannelsesfjerne unge Indhold delt i to faser: A. Kursus: 1. Undervisningsgang Kom til samtale 2. Undervisningsgang - Jobsamtalen 3. Undervisningsgang Dine rettigheder på arbejdsmarkedet 4. Undervisningsgang Mød virksomhederne B. Dialog med lokale virksomheder om at tilbyde unge fritidsjobs Indsatsen er forankret i Ungdomsskolen (i tæt samarbejde med bl.a. UU-Øresund) og har fået navnet Grib Chancen. Unge, som har afbrudt uddannelsen og/eller som er meget lavt motiverede, bliver indbudt af UU-Øresund til at deltage i et intensivt forløb over to uger, hvor deltagerne modtager et særligt tilrettelagt vejledningsforløb. 20