Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet"

Transkript

1 T E MAGUIDE Politisk drøftelse af kommunens politik for handicap-, psykiatri og udsatteområdet Den specialiserede voksensocialområde rummer i dag driftsudgifter for ca. 28 mia.kr. årligt, og er et aktivitetsmæssigt sværvægtsområde i kommunerne. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og fagudvalg giver området tilstrækkelig politisk fokus for at sætte retning på serviceniveauet, udgifterne og den ønskede udvikling af området. Starten på en ny valgperiode er ofte en god anledning til at tage sådanne politiske drøftelser. Til det brug er udarbejdet en række temabeskrivelser, som kan være til inspiration for lokalt materiale til drøftelser om kommunens udfordringer, prioriteringer og politikker på det specialiserede voksenområde. Den 12. februar 2010 Ref KHK Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax Side 1/9 Der er ikke tale om en all-round -beskrivelse af det samlede handicap-, psykiatri- og udsatteområde. Der er derimod udvalgt nogle fokusområder, som det generelt er vigtigt at have politisk interesse for. Temaguiden indeholder følgende beskrivelser: 1. Fra sikker drift til udvikling 2. Helhed, sammenhæng og kvalitet 3. Tilbudsviften og det tværkommunale samarbejde 4. Styring af serviceniveau og udgifter 5. Særlige udfordringer på handicapområdet 6. Særlige udfordringer på socialpsykiatriområdet 7. Særlige udfordringer på misbrugsområdet

2 Tema 1: Fra sikker drift til udvikling Ledetrådene for kommunalreformen på socialområdet i 2007 var kort sagt: At skabe øget helhed og sammenhæng i indsatsen At fremme inklusion gennem brug af tilbud i nærmiljøet At skabe bæredygtige faglige miljøer i de nye kommuner De nye kommuner valgte således fra starten at overtage over 80% af de tidligere amtslige bo- og dagtilbud. Og siden er fulgt flere overtagelser. I reformens første 2-3 år (fase 1) var kommunerne primært orienteret mod at sørge for sikker drift : At tilbuddene fik en driftssikker overgang fra de gamle kommuner og amter. Kommunerne fik samtidig tid til at få de nye opgaver og tilbud ind under huden. Derfor indgik alle landets kommuner en hensigtserklæring i KKR-regi, som betød, at kommunerne i 2007 og 2008 forpligtigede sig til at fastholde det hidtidige forbrugsmønster på forskellige bo- og dagtilbud. Hensigtserklæringerne bidrog dermed til, at der ikke blev ændret væsentlig på antallet af pladser, indholdet og kvaliteten af de sociale tilbud i de første år efter kommunalreformen. Debatemner I den kommende valgperiode bør der være en status på, hvor langt kommunen er kommet med realiseringen af reformens mål om at fremme helhed og sammenhæng, inklusion samt bæredygtige fagmiljøer i både forvaltning og i de udførende enheder og hvor er der politisk ønske om udvikling. Der bør være overvejelser om at inddrage brugerorganisationer og repræsentanter i drøftelserne. De kommunale handicapråd fungerer mange steder som gode dialogfora til vurdering af behovet for udvikling, men der kan være brugergrupper, som ikke er repræsenteret her. Hvordan er den aktuelle status på reformens mål i kommunen? Hvor er det politisk vigtigst at få en udvikling af forholdene? Hvordan skal det dokumenteres og rapporteres om der nås den ønskede udvikling? Hvor bør disse drøftelser placeres i valgperioden og i det enkelte år? Hvordan bør disse drøftelser foregå? 2

3 Tema 2: Helhed og sammenhæng i sagsbehandlingen Med kommunalreformen blev ét af målene udnævnt til at være Én indgang for borgerne. En mere korrekt formulering er snarere Én indgang ad mange døre forstået sådan, at ansvaret for stort set al hjælp til borgere er samlet i kommunen, men indgangen til den rette hjælp kan være gennem børnenes daginstitution, skolen, jobcentret, misbrugscentret eller en af de mange andre kontaktflader, som borgeren har med sin kommune. Udfordringen er at sørge for, at denne kontakt får et kvalitativt indhold. At den kommunale medarbejder opfatter denne kontakt som en stafet, som ikke slippes før borgeren er bragt videre til kontakt med anden mere relevant medarbejder. Gentagne undersøgelser har vist, at det har afgørende betydning for borgeren, at der er en sådan stafet-oplevelse. Borgerne har dog ofte modsatrettede ønsker: Man ønsker både en hurtig sagsbehandling og sagsbehandling af en fagspecialist, der har fuld viden om éns problem(-er) og dets løsning. Mange kommuner har på voksenområdet introduceret en såkaldt dialogbaseret eller modificeret BUM-organisation. I princippet adskiller den sig fra ældreområdets klassiske BUM-model ved, at der er et samspil mellem sagsbehandler og de udførere, der har specialfaglig viden på et område. Den dialogbaserede BUM-model er en ny organisatorisk ramme for mange, og den er ikke nødvendigvis realiseret i det ønskede omfang. Mange kommuner har samtidig etableret mange adskilte sagsbehandler-enheder til specifikke ydelsesområder ud fra styringshensyn og for at skabe faglige miljøer. Og for medarbejderne har det høj status at være specialist. Bagsiden er at det ofte giver anledning til, at borgere med mere komplekse problemer ikke oplever sammenhæng og stafet-forløb. Debatemner Hvad siger borgere med komplekse problemstillinger om sammenhæng og stafetforløb i kommunens sagsbehandling? Hvordan ser sagsbehandlingstiderne ud? Svarer det til de politiske ønsker? 3

4 Tema 3: Tilbudsviften og det tværkommunale samarbejde Nogle af de socialpolitiske mål med opgave- og strukturreformen var: At de sociale opgaver i højere grad skulle løses på mere kvalificeret vis i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud (modvirke eksklusion), At placering af det samlede ansvar hos én myndighed, skulle give borgeren nogle bedre tilbud som følge af en bredere indsatsvifte i spektret fra lettere forebyggende indsatser til de meget specialiserede tilbud, At borgerne skal tilbydes sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers behov. Kommunerne overtog over 80% af de amtslige tilbud for at råde over en bredere vifte af tilbud i eget regi og for at drage nytte af den faglige viden, der var i disse tilbud. Ingen kommune kan imidlertid være selvforsynende med tilbud i alle situationer. Der er brug for tværkommunalt samarbejde for at koordinere udbud og efterspørgsel af de meget specialiserede tilbud. Noget koordinering sker via de lovbestemte årlige rammeaftaler på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne og den pågældende region. Andet sker via de lokale samarbejdsaftaler, som kommunerne indgik 1. januar 2009, i regi af KKR. Aftalerne fastlægger spillereglerne for varsling af ændring i kapacitet, oprettelse af tilbud, dialogen om udvikling af tilbudsviften osv. Aftalerne ligger på KKR s hjemmeside. -Kommunekontaktrad/ De kommunale samarbejder og fokusområder varierer kommuner/regioner imellem, men der er en tendens til: At etablere klyngesamarbejder, hvor 3-5 kommuner aftaler, hvem der stiller bestemte specialiserede tilbud/faglig viden til rådighed for de andre kommuner til forskellige målgrupper (og spillereglerne for dette samarbejde) At faglig specialistviden knyttet til fx et specialiseret tilbud stilles til rådighed (mod betaling) til andre kommuner. Debatemner: Hvilke tilbud ønsker kommunen ikke at drive selv, men købe i andre kommuner? Skal kommunen være leverandør på tilbud, som også efterspørges af andre kommuner, herunder oprette nye tilbud? Hvilke kommuner kan det være en fordel at indgå samarbejdsaftale(r) med? 4

5 Tema 4: Styring af serviceniveau og udgifter Kommunerne bruger ca. 28 mia. kr. årligt på handicap-, psykiatri og misbrugsområdet (voksenområdet). Siden 2004 har der været en gennemsnitlig årlig nettovækst på ca. 700 mio.kr. (ekskl. øgede udgifter som følge af nylovgivning m.v.). Der er store forskelle i udgiftsniveauet på tværs af kommuner. Analyser viser, at objektive socioøkonomiske forhold i den enkelte kommune kan forklare op mod halvdelen af variationen mellem kommunerne. Det understreger, at udgiftsniveauet i den enkelte kommune ikke kun bestemmes af de sociale forhold i kommunen, men at den enkelte kommune i vidt omfang har mulighed for at påvirke udgiftsniveauet, også selvom kommunerne i udgangspunktet har forskellige vilkår for opgaveløsningen på området. En forudsætning for at styre handicapområdet er, at man opfatter området som styrbart. I de kommuner, hvor man vælger at definere og italesætte handicapområdet som ustyrbart eller meget vanskeligt styrbart rent økonomisk, bliver det en selvopfyldende profeti: sagsbehandlere og ledelse vil ikke opleve den fornødne opbakning i forhold til borgere, der ønsker en anden hjælp end den tildelte. Der er brug for prioritering, og kommunalbestyrelsen skal påtage sig ansvaret for indsatsen og prioriteringen af området ved: at sikre sammenhæng mellem det ønskede serviceniveau og budgettet, at understøtte sammenhængen mellem den faglige og økonomiske styring på basis af det vedtagne budget og budgetforudsætningerne, at stille krav om dokumentation og politisk ledelsesinformation om udviklingen. I maj 2009 udgav KL og Finansministeriet pjecen Det specialiserede socialområde redskaber til styring og prioritering. I pjecen er anført 25 redskaber til brug på forskellige områder til bedre styring af service og udgifter. KL har i januar 2010 fulgt op med pjecen 12 principper for økonomisk styring af voksenhandicapområdet, som er målrettet den politiske styring. Debatspørgsmål Hvordan ser det politisk valgte serviceniveau ud ift. andre kommuner? Er serviceniveauet beskrevet tilstrækkelig konkret og retningsvisende for sagsbehandlernes afgørelser? I hvilket omfang benyttes de nævnte 25 redskaber i kommunen? Benyttes andre? Hvilken politisk ledelsesinformation ønskes for at følge udviklingen? 5

6 Tema 5: Særlige udfordringer på handicapområdet Såvel børn som voksne med handicap har meget forskellige behov for hjælp og støtte. Og personer med samme handicap/sindslidelse vil ikke nødvendigvis have behov for samme indsats. Derfor skal kommunen råde over en bred vifte af indsatsmuligheder, som kan bruges afhængig af borgerens behov på bestemte tidspunkter. I forhold til børn er ydelserne rettet mod familierne og består fx i støtte til merudgifter som følge af barnets handicap, og tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som helt eller delvist passer deres handicappede barn hjemme. Dertil kan komme et behov for hjælpemidler, samt evt. en plads i et specialiseret dagtilbud eller en specialskole. Nogle voksne med handicap klarer sig udelukkende med hjælpemidler og evt. støtte til merudgifter. De kan være aktive på det ordinære arbejdsmarked, evt. med støtte til arbejdspladens indretning. Nogle har derudover brug for personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp) i et begrænset antal timer om ugen. Andre voksne med handicap kan have et stort hjælpebehov, som kan omfatte hele døgnet. Døgnhjælpen vil typisk omfatte personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, træning, hjælpemidler mv. Denne gruppe kan bo i individuel bolig, men bor ofte i et bofælleskab eller egentligt botilbud, og får ofte også et tilbud om beskyttet beskæftigelse eller anden dagaktivitet. Andre har en såkaldt hjælperordning med flere hjælpere ansat i eget hjem. En række kommuner har ventelister til botilbud til borgere med handicap, fx personer med autisme, udviklingshæmmede m.v. Samtidig kan der være behov for modernisering af eksisterende boliger. Det stiller krav til en god boligplan, hvor der tages hensyn til antal, standard, huslejeomkostning, fremtidig efterspørgsel m.v. Borgernes boligønsker er forskellige og kan være afhængig af bl.a. alder og handicap. Nogen ønsker en bolig helt for sig selv, andre vil gerne i et mindre bofællesskab og andre igen vil gerne det større botilbud med flere aktivitetstilbud. Alle kommuner skal etablere et handicapråd, som skal rådgive kommunalbestyrelsen om forhold på alle områder, som har betydning for personer med handicap. Det er ofte spørgsmål, der går på tværs af kommunens forskellige udvalgs- og forvaltningsområder. Dertil kommer, at kommunen har pligt til at sikre brugerinddragelse generelt. 6

7 Danmark har i 2009 tiltrådt FN s Handicapkonvention om ligebehandling af borgere med handicap (i bred forstand). Konventionen indeholder en række målsætninger og rettigheder på forskellige områder, fx tilgængelighed, mobilitet og inklusion. Regeringen har ikke givet kommunerne særlige penge til implementering af konventionen, så der er brug for lokalt at prioritere, hvor, hvordan og hvornår kommunen vil gribe dette an. Debatspørgsmål: Hvordan ser den politiske prioritering af FN s handicapkonvention ud? Hvilke boligplan skal kommunen følge i de kommende år? Hvilke muligheder er der for at udbygge inklusions-perspektivet i arbejds- og fritidslivet for borgere med handicap? Hvordan ser serviceniveauet på handicapområdet ud ift serviceniveauet i andre kommuner? Hvordan inddrages handicaprådet og evt. andre interessenter som aktive medspillere? Tema 6: Særlige udfordringer på socialpsykiatriområdet Såvel den forebyggende, den almene som den specialiserede socialpsykiatriske indsats er i dag et kommunalt ansvarsområde. Behandling for psykisk sygdom sker i sundhedssektoren under regionerne. Den socialpsykiatriske indsats handler om at give mennesker med psykiske problemstillinger mulighed for at deltage i alle aspekter af tilværelsen, under hensyntagen til den enkeltes sygdom og livssituation. Brugerne af socialpsykiatrien er både mennesker med psykotiske lidelser som fx skizofreni, med adfærdsforstyrrelser som fx ADHD og mennesker med ikke-psykotiske lidelser som fx angst, personlighedsforstyrrelser og depression. Den konkrete indsats kan bestå i praktisk hjælp og støtte i eget hjem, opsøgende arbejde, tilbud om aktiviteter på et samværs- og aktivitetssted, beskæftigelsesrettede tiltag og tilbud om ophold i et midlertidigt eller længerevarende botilbud. Kendetegnende for den aktuelle udvikling er, at fokus i langt højere grad end tidligere er på, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig helt eller delvist. 7

8 Samtidig tilkendegiver ledere af socialpsykiatrien på tværs af kommuner, at Der kommer nye brugere til de socialpsykiatriske tilbud, især unge med angst, depression, misbrug, spiseforstyrrelse, selvskadelig adfærd m.v. Mange brugere oplever, at der mangler sammenhæng på den ene side på tværs af socialpsykiatri, behandlingspsykiatri og praktiserende læger, på den anden side på tværs af kommunale fagområder. Fx gælder social ulighed i sundhed i høj grad for personer med sindslidelse. Mange kommuner oplever en opgaveglidning fra behandlingspsykiatrien. Det svarer godt overens med det konstaterede fald i gennemsnitlige indlæggelsesdage i behandlingspsykiatrien. Samtidig opleves det ofte, at sindslidende udskrives med komplekse behov. Behandlingspsykiatrien planlægger i fremtiden at behandle stadig flere udenfor sygehusregi. Det må forventes at betyde, at behovet for sociale indsatser vil vokse. Debatspørgsmål Hvilken strategi skal der være for borgerrettet og patientrettet forebyggelse ift. psykiske lidelser? Hvilket serviceniveau skal/kan vi tilbyde den stigende brugergruppe? Hvordan kan vi fremme den almindelige sundhedstilstand blandt sindslidende? Hvilke muligheder har vi for at dokumentere udviklingen i efterspørgsel og levera n- cer ift. mennesker med psykiske lidelser? Hvordan kan det understøttes, at sammenhængen i indsatsen overfor mennesker med psykiske lidelser styrkes, både i kommunen og på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien? Tema 7: Særlige udfordringer på misbrugsområdet Kommunerne har ansvaret for, at tilvejebringe misbrugsbehandlingstilbud. Et misbrug har, uanset om det er stof- eller alkohol, ikke kun en følgevirkning for den enkelte misbruger, men også store følgeomkostninger for alle andre, som har en relation til misbrugeren. Misbrugsområdet er kendetegnet ved en stor kompleksitet, idet misbrugerne ofte har tunge social- og psykiske problemstillinger. Behandlingsinstitutionerne oplever derfor store udfordringer i forhold til screeningen, udre d- ningen og behandlingen af misbrugere med en dobbeltbelastning. Endelig ligger der en stor udfordring i at få en støre del af de behandlingskrævende alkoholikere til at modtage tilbud om behandling. I dag er kun ca af de formodet alkoholafhængige i behandling. 8

9 Manglende og/eller for ringe kvalitet i behandlingen kan direkte aflæses i kommunens udgifter: umiddelbare udgifter til kontanthjælp, førtidspension, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, støtte til eller måske anbringelse af børn af misbrugere m.v. til misbrug er ofte forbundet sundhedsudgifter for kommunen, herunder til medfinansiering en ringe kvalitet i behandlingen vil betyde et betydeligt større tilbagefald samt længere behandlingsforløb, hvilket i sig selv er omkostningsfyldt. Det er derfor helt afgørende at have fokus på, hvordan der sikres en høj kvalitet i den kommunale misbrugsbehandling. Debatspørgsmål Hvordan sikres en høj kvalitet i misbrugsbehandlingen? Hvorledes sikres den fornødne screening og udredning af misbrugere med en dobbel t- belastning i de kommunale behandlingstilbud? Hvorledes sikres en tilstrækkelig bred tilbudsvifte således, at en større gruppe af især alkoholafhængige ønsker at komme i behandling? 9

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Redegørelsen godkendt og oversendes med anbefaling til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Side 1 Pkt.nr. 5 Strategier på det sociale område KKR 608843 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social og Sundhedsudvalget, at det anbefales over Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Notat vedr. strategi for udvikling og styring af handicap- og psykiatriområdet i Silkeborg Kommune

Notat vedr. strategi for udvikling og styring af handicap- og psykiatriområdet i Silkeborg Kommune Notat vedr. strategi for udvikling og styring af handicap- og psykiatriområdet i Silkeborg Kommune 1. Indledning Nærværende notat skal som led i udarbejdelsen af en samlet strategi for udviklingen og styringen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handicap- og psykiatriområdet 2010. Det specialiserede socialområde

Handicap- og psykiatriområdet 2010. Det specialiserede socialområde Handicap- og psykiatriområdet 2010. Det specialiserede socialområde Overordnet økonomi Budget 2009 Budget 2010 Udg.: 230.284.453 Indt.: 39.419.193 Udg.: 227.090.030 Indt.: 37.953.058 Netto: 190.865.260

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

1 af 65. Skabelon for Voksenområdet. Ét svar i hver linje

1 af 65. Skabelon for Voksenområdet. Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 65. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er der supplerende

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 8 Notat til opfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 21. maj 2015 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges opfølgning pr. 30. april 2015

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 5 Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 19. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. juli 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges budgetopfølgning pr.

Læs mere

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152...

http://defgosoftware2.net/defgo/surveyservlet;jsessionid=e7b5b995f46712cdd152... Side 1 af 16 0% 1% 100% 1 af 68. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service): Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt.

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

2013 HANDICAPPOLITIK 2015

2013 HANDICAPPOLITIK 2015 2013 HANDICAPPOLITIK 2015 Indhold FORORD 05 1. INDLEDNING 06 2. HANDICAPPOLITIKKENS VÆRDIGRUNDLAG 07 Formål 07 Definition af handicapbegrebet- målgruppe for Handicappolitikken 07 Generelle principper

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Rammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015

Rammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015 Rammeaftale 2016 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej

Læs mere

Vis udskrift: "Voksenskema 2009"

Vis udskrift: Voksenskema 2009 Side 1 af 44 0% 0% 100% 1 af 65. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer

Det gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling. Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling NOTAT

Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling. Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling NOTAT NOTAT Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling Opfølgning på Skibbyhøjs omstilling Nedenstående er en opfølgning på den omstillingsstrategi for Bo- og beskæftigelsestilbuddet Skibbyhøj, som Sundhedsudvalget

Læs mere

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på;

Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus på; Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH) & Skole og Forældre's repræsentanter i det regionale dialogforum, Nordjylland. Overordnet er der nogle generelle problematikker vi gerne vil rette fokus

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014

Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark. Møde i KKR den 14. november 2014 Samspil og styring på det specialiserede socialområde i Syddanmark Møde i KKR den 14. november 2014 Overordnede scenarier 1. Kommunerne overtager alle Region Syddanmarks sociale tilbud. 2. Kommunerne overtager

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$!

& $ & ' $ ( ( 6 +!! $! +! &..5$! !""#$ %"" !"#!!$ % $$! & & $ & ' $ ( )!$*$+!$$$,)-.+!+$+/#+!$ & &.+!+$+ +0! 1 ' +!$+!$+2! 3 3 4+25++$2 ( ( 6 +!! $! +! & 7++$ # $$ % 7++$ +#$ & 7++$ #+!# $$ + &# 8$)..5$! 7 2+8 2 ' &()$* $ $ 1&"0$$$ $

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik

Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Faaborg-Midtfyn Kommunes handicappolitik Version 2. Revideret 11. december 2007 Indholdsfortegnelse 1. Organisering og ansvar for handicapindsatsen 1 2. Målgruppen for handicappolitikken 1 3. Handicappolitikken

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?

Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Psykiatri og Voksenservice 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Frederikssund kommune Frederikssund kommune Side 1 af 15 sider. Frederikssund kommune Kontaktperson Pernille Foged Tlf. nr. 47351407 Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Tårnby Dragør kommune Side 1 af 14 sider. Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Tårnby Dragør kommune Kontaktperson Kirsten Bach Tlf. nr. 3247 1448 Mail.: Kbc.sf@taarnby.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet.

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. N OT AT Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. Kommunernes udgifter til handicapområdet er steget markant gennem de seneste år, og området er karakteriseret af store styringsmæssige

Læs mere

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse,2015 25.08 2015/VS 27.00.00.00-P22-1-15/VS/HI En indgang i Velfærd og Sundhed En indgang for voksne borgere med sindslidelse til Horsens Kommune på

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 06. april 2009 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:30 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen John Erik

Læs mere

Det er særligt for Beskæftigelses- og Socialudvalgets område på udsatte voksne, at Roskilde Kommune scorer dårligt.

Det er særligt for Beskæftigelses- og Socialudvalgets område på udsatte voksne, at Roskilde Kommune scorer dårligt. Beskæftigelses- og Socialudvalget Social og Integration Sagsnr. 250764 Brevid. 2031091 Ref. HEAB Dir. tlf. 4631 7728 henrikab@roskilde.dk NOTAT: Socialt indeks 15. december 2014 Socialt Indeks, som Socialpædagogerne

Læs mere

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,

Læs mere

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri

KL s strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om psykiatri Vi ved efterhånden, at det er muligt at komme sig fra selv svær psykisk sygdom. Man bliver ikke nødvendigvis helbredt i klinisk forstand,

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet

Status for Mål og Midler Voksenhandicapområdet Fokusområder i 2014 Status Mål forventes at blive realiseret Mål forventes at blive delvist realiseret Mål forventes ikke at blive realiseret Fokusområde Organisation Politikområdet voksenhandicap består

Læs mere

Disposition. Baggrund & formål med fælleskommunal analyse Resultater Hvad sker der nu? Knaster Samarbejdsaftale

Disposition. Baggrund & formål med fælleskommunal analyse Resultater Hvad sker der nu? Knaster Samarbejdsaftale Disposition Baggrund & formål med fælleskommunal analyse Resultater Hvad sker der nu? Knaster Samarbejdsaftale Kommissorium Analyserne opdeles på b&u og +18 år for de 19 kommuner i regionen 1) at kortlægge

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009

Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i 2009 Regionernes aktiviteter på socialog specialundervisningsområdet i December Indholdsfortegnelse Indledning. 3 Kapitel 1. De samlede aktiviteter.. 4 1.1 Kapaciteten.. 4 1.2 Driftsomkostninger.. 4 1.3 Anlægsomkostninger..

Læs mere

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene.

Forholdene er af væsentlig betydning for såvel den unge som for forældrene. Brøndby Kommune Fra ung til voksen med særlige behov Snart 18 år - HVAD så? Denne handleguide henvender sig dels til de unge med særlige behov, der er på vej til at overgå til voksenlivet og deres forældre

Læs mere

Fremtidens handicapområde i Rudersdal Kommune. Forslag til igangsætning af projekt

Fremtidens handicapområde i Rudersdal Kommune. Forslag til igangsætning af projekt 2015 2017 Fremtidens handicapområde i Rudersdal Kommune Forslag til igangsætning af projekt 1. Indledning 1.1 Indledning Den 20. juni 2012 vedtog kommunalbestyrelsen mål og visioner for den psykosociale

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

"Efter hensigtserklæringen " - Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet BILAG

Efter hensigtserklæringen  - Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet BILAG "Efter hensigtserklæringen " - Aftale om det kommunale samarbejde i region hovedstaden på social- og specialundervisningsområdet BILAG Godkendt på møde i KKR Hovedstaden den 13. juni 2008 1 Kortlægning

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Vis udskrift: "Børn 2009" https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa...

Vis udskrift: Børn 2009 https://app01.defgosoftware.net/defgo/surveyservlet?dummy=12651894683574748383&id=1223730&target=showpopup&jsbf=showa... Side 1 af 35 0% 0% 100% 1 af 55. Skabelon for Børn- og ungeområdet (Alle -henvisninger er til Serviceloven, senest bekendtgjort ved Lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009): På flere spørgsmål er

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Center for Særlig Social Indsats

Center for Særlig Social Indsats Center for Særlig Social Indsats Det specialiserede socialområde i Helsingør Kommune voksne for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Charlotte Aagaard Helsingør 6. Maj 2014 Lov om

Læs mere

Psykosocialt Rådgivningsteam

Psykosocialt Rådgivningsteam Psykosocialt Rådgivningsteam for frontmedarbejdere som er i kontakt med dobbeltbelastede i KRIMINALFORSORGEN Indledning Esbjerg Kommune har i samarbejde med behandlingspsykiatrien og kriminalforsorgen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere