VIRK- SOM- HEDS- PLAN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRK- SOM- HEDS- PLAN"

Transkript

1 VIRK- SOM- HEDS- PLAN 2015 Præsentation af skolen og værdigrundlag s. 2 Demokrati og solidaritet s. 2 Økologi s. 3 Pædagogisk grundlag s. 4 Succéskriterier s. 5 Sundhedspolitik s. 5 Øvrige mål for 2015 s. 7 Præsentation af de enkelte linier: Økologisk køkken s. 8 Træværksted s. 9 Kunst & Projekt s. 10 Beklædningsdesign s. 11 Kontorlinie s. 12 Cafélinie s. 13 Foto s. 14 Kampagne-værksted s. 15 Hip hop / dans s. 16 Idrætspædagogisk værksted s. 17 Personlig vejledning s. 18 Fælles aktiviteter s. 19 Lærernes faglige opkvalificering s. 19 DEN ØKOLOGISKE PRODUKTIONSSKOLE ravnsborggade københavn n -

2 Præsentation af skolen og værdigrundlag Den Økologiske Produktionsskole er placeret i 2 ejendomme i centrum af Indre Nørrebro, midt i København. Der til kommer vores satellit: Kulturcoach, der er placeret på Ydre Nørrebro. Skolen er et tilbud til unge mellem 16 og 25 år, som ikke umiddelbart kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er plads til i alt 140 elever fordelt på 10 forskellige linier, som appellerer til både drenge og piger. Skolens elever er typisk droppet ud af én eller flere uddannelser, eller er aldrig rigtigt kommet i gang efter endt folkeskole. Nogle er meget usikre over for, hvad de egentlig kunne tænke sig, og andre har helt mistet tilliden til det traditionelle uddannelsessystem. Skolen fungerer som afklaringsbase, hvor eleverne tilbydes en kombination af praktisk produktion og teoretisk undervisning. Undervisningsforløbet bliver tilrettelagt individuelt på baggrund af samtaler mellem elev og linielærer. Eleverne har også mulighed for at komme i et praktikforløb i op til 4 uger pr. halvår, hvor de kan afprøve sig selv i et arbejdsforhold. Målet med et ophold på produktionsskolen er at styrke elevernes personlige, sociale og faglige udvikling og hjælpe dem med en afklaring af ønskerne for fremtiden. Opholdet skal give dem et forbedret grundlag for at gennemføre en egentlig kompetencegivende uddannelse eller begynde på et job. Skolen ønsker også at være en aktiv og synlig del af byen og lokalområdet Indre Nørrebro. Det betyder, at vi som skole indgår i aktiviteter og arrangementer, som vi enten selv igangsætter eller som andre har igangsat. Demokrati og solidaritet Skolen ønsker af eleverne, at de er med til at præge den skole, de går på. Vi afholder jævnligt skolemøder, hvor alle elever og lærere deltager. Skolens deltagerråd ( Ø-rådet ) består af repræsentanter for eleverne på alle værksteder. De mødes jævnligt, og deltager i den løbende udvikling af undervisning, projekter og sociale/kulturelle arrangementer. Vi arbejder bevidst med at prioritere elevindflydelsen i udvælgelse og udvikling af konkrete opgaver og projekter. Således starter vi typisk et nyt projekt (stort eller lille) med at inddrage elever i konceptudvikling og planlægning. Ligeledes afholder vi jævnligt, f.eks. på vores produktionsture, fælles evalueringer og udvikling af skolens kultur, rutiner og prioriteringer. Vi arbejder pædagogisk på, at skolen er et trygt, rart og socialt miljø for eleverne. Det betyder, at vi gør meget ud af, at eleverne bliver en aktiv del af et fællesskab ved at eleverne selv skal tage medansvar for både rammer og indhold. Det vil sige, at vi som lærere træder i baggrunden og lader eleverne komme til orde med deres egne ideer og initiativer. Målet er et skolemiljø med en tolerant omgangsform, hvor unge med forskellige baggrunde lærer at respektere og acceptere hinandens forskelligheder og personlige udtryk. At deltage i demokratiske processer og kunne begå sig socialt i et fællesskab er færdigheder og kompetencer, som eleverne skal udvikle under forløbet på skolen. Vi opfatter disse evner som grundlæggende og nødvendige for at kunne fungere på enhver arbejdsplads eller uddannelsessted og for at kunne tage aktivt del i samfundslivet. Ikke alle unge har færdighederne med i bagagen fra folkeskolen. Alle skolens elever og lærere deltager én gang om året i en analyse af skolens undervisningsmiljø på Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 2

3 basis af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever. Undervisningsmiljø-undersøgelsen er et godt redskab for lærerne, som her får feedback på deres undervisning. I undersøgelsen spørges bl.a. til hvor vidt eleverne har opnået ny viden og nye kvalifikationer og fået det ud af linien som de har forventet, da de startede på skolen. Vi vil også meget gerne finde ud af om eleverne trives på skolen og om det sociale fællesskab fungerer. Skolens lærere arbejder udfra et demokratisk synspunkt. De vil sige, at alle lærere deltager i de ugentlige personalemøder og der i gennem har stor indflydelse og ansvar for skolens drift og udvikling. Vi prioriterer, at alle medarbejdere er ansvarlige for de enkelte dele af skolen og at medarbejderne virker som inspiratorer og medspillere for skolen som helhed. Det betyder, at alle medarbejdere får indsigt i og information om samtlige forhold som vedrører skolen og får mulighed for at påvirke og formulere nye mål for skolen. Det gøres for at opnå ejerskab for skolens udvikling som helhed og for at medarbejderne yder deres bedste til fordel for elevernes trivsel og egen faglige stolthed. En gang årligt deltager den samlede medarbejderstab i 3 dages evaluerings- og planlægningstur, hvor pædagogik, produktion, organisation og praktiske rammer evalueres og revideres. Med jævnlige mellemrum opbryder vi undervisningen på linierne for at samles om et eller flere større fælles projekt. For eksempel har vi deltaget i Roskilde festivalen, København Miljøfestival, Nørrebro festival, Fair Trade-festival i Fælledparken, Det Alternative Klimatopmøde i DGI-byen, modeshows og julemarkeder, samt afviklet arbejds-/underholdningsdage for børnene på Asylcenter Kongelund. En gang årligt arrangerer vi Ung Aktion Festival på Nørrebro. Vores erfaring med sådanne projekter er, at det øger den enkeltes elevs ansvarlighed, stolthed og selvtillid, og styrker evnen til at samarbejde. De større projekter giver også en følelse af samhørighed og fremmer elevens produktivitet, kreativitet og engagement. Økologi Skolen vægter økologi højt både i produktionerne på linierne og i den almindelige dagligdag. På værkstederne arbejdes ofte med genbrugsmaterialer, køkkenet serverer økologisk frokost hver dag, og vi besøger økologiske virksomheder. Hverdagen satser vi på at gøre så grøn som mulig for både elever og undervisere. Vi sorterer for eksempel vores affald, sparer på vandet eller skriver notater på genbrugspapir - alt sammen handlinger som afspejler en bevidst holdning til miljøet omkring os. Skolen afholder ca. 2 gange om året en fælles økologisk introduktion for alle elever. Det betyder, at alle elever bliver introduceret for begreber som økologi og bæredygtighed med henblik på at give eleverne en fælles forståelse for miljøet og for at få økologien integreret i skolens hverdag. Skolen arrangerer også ture til de grønne organisationer og produktioner, såsom Københavns Miljø og Energi Kontor og Grantoftegaard (produktion og salg af økologiske fødevarer), og var f.eks. aktive ved Sustain-festivalen november 2013, ligesom skolens café samarbejder med Københavns Fødevarefællesskab. I samarbejde med forfatteren Lene Byriel udgav skolen i efteråret 2013 bogen PÅ TRODS - stemmer fra Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 3

4 Pædagogisk grundlag Skolens undervisning tager udgangspunkt i værkstederne og de praktiske opgaver og produktioner, man her beskæftiger sig med. Det betyder, at værkstederne er der, hvor størstedelen af elevtiden foregår. På værkstedet benyttes en række pædagogiske metoder lærerstyret undervisning, sidemandsoplæring, Learning by doing osv. Disse værktøjer veksler, og inddrages hvor det er relevant i produktionsprocessen. Da mange elever har dårlige erfaringer med traditionel kateder-undervisning, søges det fagligt/teoretiske indhold brudt ned til mindre elementer, og flettet ind i arbejdsprocesserne. Eleverne har meget forskellige faglige udgangspunkter. Dette stiller værkstedet/læreren over for den opgave at afstemme opgaverne til den enkelte elev, således at de dels ligger på et fagligt niveau, der både er udfordrende og realistisk, og dels er meningsfulde og legitime. Værkstedets opgaver udvælges og tilrettelægges af elever og lærer i samarbejde. Gennem denne proces styrker vi de enkeltes elevers selvstændighed ved at give dem størst mulig medindflydelse overfor de beslutninger, som skal tages, når et nyt produkt bliver til. Vi ønsker også, at eleverne bliver styrket i deres evne til at samarbejde, ved at de er med til at tage de beslutninger som vedrører nye produkter. Elevernes evne til at håndtere konflikter og uenigheder styrkes ved at de får tid til i fællesskab at finde frem til den bedste løsning. Mange elever savner erfaringer med den (arbejds) glæde og stolthed, der ligger i at aflevere et produkt, der kommer andre til glæde. Derfor prioriterer vi at eleven får mulighed for at følge produktets vej til kunden/brugeren, se det i brug og/eller få respons. Dette kan f.eks. være på et marked, hvor der i salgssituationen er direkte kontakt med køberen, ved et modeshow, hvor egne designs vises frem, eller ved projekter på Asylcenter Kongelunden, hvor eleverne oplever børnenes glæde ved aktiviteter og nye faciliteter. Eleverne skal have lejlighed til stolthed! Lærernes opgave er at komme med nye inspirerende inputs og introduktion af nye værktøjer og have øje for, hvor den enkelte elev og den samlede gruppe behøver nye udfordringer. Dette indebærer bl.a. at læreren skifter mellem rollerne som igangsætter, proceskonsulent og bagstopper. Det er endvidere lærerens opgave at sikre et trygt og positivt klima på værkstedet. Dette gælder både elevernes indbyrdes relationer og relationen mellem elev og lærer. For en del elever udgør værkstedslæreren den mest stabile voksenfigur i deres hverdag. Det er vigtigt at denne relation faciliterer såvel det daglige, praktiske samarbejde, som mulighed for at eleven kan have den tillid, der er forudsætning for at komme i dialog om personlige udfordringer. Det er vigtigt, at eleverne opnår ejerskab for linien og føler, at det er deres sted. Dette forhold afgør nemlig i hvor høj grad eleverne er engagerede, motiverede og tager selvstændige initiativer. På skolen sætter vi pris på at afveksle værkstedsproduktionen med projektarbejde såsom festivaler, markeder, haveprojekter osv. De forskellige projekter skal opfindes fra bunden hver gang, hvilket skaber et samlet forløb fra idé/ planlægning over gennemførelse til evaluering. Denne arbejdsform giver eleverne mulighed for at prøve sig selv af i en række forskellige roller og funktioner, og er egnet til at skabe både udfordringer og ejerskab. Projektarbejdsformen giver også mulighed for at samarbejde på tværs af værksteder og funktioner, og kan give en anden og mere lige relation mellem elever og lærere, end den ofte mere rutineprægede værkstedsproduktion. Projektarbejdet åbner endvidere op for værdibaserede aktiviteter, øget synlighed i lokalområdet og muligheden for at inddrage elevers forskellige interesser. Og så giver de -som regel intense forløb erfaringer med stress, deadlines, udfordringer og succés. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 4

5 SUCCÉS-KRITERIER: at eleverne oplever et trygt og tillidsvækkende miljø at eleverne møder stabilt og tager aktivt del i undervisningen at eleverne udvikler deres sociale kompetencer og tager hensyn til hinanden at eleverne udvikler deres faglige kompetencer og får lyst til at lære mere at eleverne tager aktivt del i beslutningsprocesserne på værkstedet og på skolen at elevernes skaberglæde styrkes, og de oplever sig som betydningsfulde og værdsatte at eleverne er glade for livet og ser med fortrøstning på deres fremtid at eleverne afklarer deres kompetencer, interesser og muligheder at eleverne efterfølgende finder sig til rette i uddannelses- og arbejdsmarkedet Sundhedspolitik Skolen ønsker at bidrage aktivt til at eleverne opnår en sundere livsstil og et bedre helbred. Her ved øges elevernes livsglæde, og de vil opleve at yderligere ressourcer mobiliseres, og de vil stå bedre rustet til at møde livets udfordringer. Med udgangspunkt i elevernes hverdag gennemføres en række enkeltstående fælles arrangementer/ workshops/oplæg (evt. med inddragelse af eksterne eksperter), f.eks. omkring seksualitet, tobak, stofmisbrug etc. Kost På skolen serveres dagligt et sundt, varieret og økologisk måltid for alle elever og lærere. Ud over at dette måltid for mange elever er hverdagens hovednæringskilde, ønsker vi også at inspirere eleverne til sunde madvaner, og at introducere en lang række retter/opskrifter - både praktisk/billige og velsmagende. Bevægelse Ud over de fælles sundhedsaktiviteter, der foregår på tværs af værkstederne, er det de enkelte værksteders opgave at sørge for at inddrage bevægelse i hverdagen. Dette kan f.eks. tage form at Move On - øvelser/pausegymnastik, eller måske blot at gå en lille tur, når uoplagtheden melder sig. Skolen har 10 cykler (samt diverse cykler til varetransport), som værkstederne råder over i fællesskab. Skolen arrangerer selv en årlig idrætsdag, og skolens fodboldhold deltager i den årlige KUBA-cup - turnering. Rusmidler En del af skolens elever har problemer med rusmidler. For dem - og de andre elever - ønsker vi at vise en hverdag uden rusmidler. (Til enkelte fester tillader vi dog begrænset alkoholindtag.) Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 5

6 Vi forsøger at hjælpe elever, der er endt i misbrug (hash/stoffer/alkohol/tobak), enten gennem tilbud vi opretter på skolen, eller gennem at etablere kontakt til relevante institutioner. Trivsel Vi bestræber os på at skabe et hverdagsmiljø præget af tryghed, fællesskab og tolerance. Især for elever med ustabile forhold (ift. familie, bolig, økonomi, venner osv.) udgør skolen den rolige, faste grund. På skolen vedligeholder vi en respektfuld omgangsform, hvor trusler, hån og nedværdigende tale (f.eks. ift. unge med anden etnisk baggrund, homoseksuelle, overvægtige osv.) øjeblikkeligt standses. Her skal man føle sig velkommen! Skolen holder fokus på demokrati og medbestemmelse, også for at elever løbende har mulighed for at udvikle rammer og indhold, så der gives plads til deres behov. Her i gennem opøves også elevernes generelle evne til at være opmærksomme på egne (og andres) følelser/befindende, og indrette hverdagen i overensstemmelse hermed. Gennem (organiseringen af) skolens aktiviteter tilstræber vi at skabe sociale og kulturelle rum og begivenheder, hvor eleverne kan knytte personlige bånd og sociale fællesskaber. En gang årligt gennemfører vi en undervisningsmiljø-undersøgelse (spørgeskema), som danner udgangspunkt for diskussion af, hvorledes trivsel og læringsmiljø løbende forbedres. Natur For flertallet af skolens elever gælder, at naturoplevelser er sjældne. Da vi ikke selv har adgang til egen have eller lignende, prioriterer vi at skabe aktiviteter i naturen - såsom haveplantninger, sejlture, skovture eller måske bare en gåtur om søerne i solskinsvejr. De to årlige produktionsture finder sted i naturnære omgivelser, og heri indgår som regel naturvejledning, undervisning i økologi og lignende. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 6

7 ØVRIGE MÅL FOR 2015: Lokaler Skolen råder over lokaler i Ravnsborggade 18 (administration, Kontor, Køkken, Kampagne-værksted, Kunst & Projekt), Ravnsborggade 19 (Træ, Beklædning, Foto) og Husumgade 44 ( KulturCoach : Hip- Hop-dans, Pædagogisk Idræt og Kokke-værksted.) Vores Café har hidtil ligget Nørrebrogade 32, men dette lejemål er opsagt af udlejer, således at vi har måttet fraflytte lokalerne pr. december Der arbejdes intenst på at skaffe nye café-lokaler beliggende nær hovedskolen på Ravnsborggade. Ind til der kan flyttes til nye lokaler, er Café-værkstedet flyttet til Husumgade, hvor de arbejder tæt sammen med Kokke-værkstedet. Ung Aktion-kampagne Kampagne-værkstedet er ansvarlig for en kampagne, Ung Aktion, der diskuterer og oplyser om unges vilkår her hjemme og rundt omkring på kloden. Værkstedet besøgte i november 2014 unge i Jordan. På basis af dette besøg gennemføres i foråret 2015 en kampagne, som bl.a. vil indeholde produktion af oplysningsmaterialer, foredrag/workshops på en række skoler og en Ung Aktion-festival på Den Røde Plads d. 30. maj. Rejser Som udgangspunkt tager alle værksteder på produktionstur 2 gange årligt. Disse ture varer som regel 3-4 dage, og går til forskellige danske lokaliteter. Både i 2014 og 2015 vil en del af skolens værksteder deltage på Folkemødet på Bornholm, hvor de bidrager med udsmykning, bespisning og indhold. Produktionsturene suppleres med rejser til udlandet, arrangeret i samarbejde med forskellige EUprogrammer. I 2014 gennemførte vi et Mobility / praktikophold i England (Caféværkstedet), Træningsophold i Moldova (Ø-rådet/deltagerrådet), og en Ungdomsudveksling i Jordan (Kampagneværkstedet og Foto), samt et Mobility /praktikophold for Kunst & Projekt og Beklædningsdesign i Stavanger/Norge. I 2015 planlægger vi bl.a. en Ungdomsudveksling til Ghana (Kampagne og Foto), et Mobility /praktikophold på Cypern (Køkken), samt endnu et praktikophold med et endnu ikke fastlagt værksted. Faglig udvikling. Skolen ønsker at være i en fortsat faglig udvikling, samt bidrage til udviklingen af produktionsskolepædagogik og praksis. Sammen med 3 andre produktionsskoler har vi etableret et projekt kaldet Lokalt partnerskab, hvor i gennem vi vil arbejde på at videreudvikle relationerne mellem produktionsskoler og det lokale erhvervs- og foreningsliv. Projektet administreres af SPUK ( Socialt og Pædagogisk UdviklingsCenter ), og løber til På vej til et godt ungdomsliv I samarbejde med Center for Sundhed/Københavns Kommune og de øvrige københavnske produktionsskoler gennemfører vi projektet På vej til et godt ungdomsliv, der løber fra august 2014 til juli Projektet indeholder bl.a. undervisning af elever og lærere, en screening af elever mhp. at at blive opmærksomme på elever med behov for særlig støtte og udarbejdelse af en beredskabsplan (rutiner og metoder til at støtte elever med behov her for). Kombineret UngdomsUddannelse (KUU) I august 2015 opstartes KUU. I samarbejde med en række produktionsskoler og andre uddannelsesinstitutioner har vi dannet et konsortie, der er blevet bemyndiget til at administrere denne nye uddannelse i vores region (København, Dragør, Bornholm). Uddannelsen er 2-årig, og består af en kombination af almen-undervisning, praktik og erhvervstræning på produktionsskoler. En del af KUU-eleverne knyttes til eksisterende værksteder; der ud over påtænker vi at gøre Kokke-værkstedet til et KUUværksted, og vi arbejder på at oprette et nyt værksted specifikt for KUU-elever. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 7

8 Præsentation af de enkelte linier: Økologisk Køkken På skolens køkken-linie er eleverne med til at drive skolens kantine, hvor der dagligt serveres varm mad for ca. 80 personer. Eleverne tager del i alle arbejdets aspekter planlægning, indkøb, arbejdstilrettelæggelse, tilberedning, servering, oprydning, kontrol osv. Hverdagen på linien struktureres omkring den daglige servering af varm mad til frokost. Dagen starter med afholdelse af et liniemøde, hvor menu er planlægges og arbejdet tilrettelægges. Der lægges vægt på elevernes indflydelse og tildeling af stadig mere ansvar, både individuelt og som gruppeopgaver. Opgaven med dagligt at stå til ansvar for resten af skolen mht. deadlines, menu, kvalitet, servering m.m., stiller løbende eleverne overfor krav om samarbejde og arbejdsomhed, og giver løbende feedback. Den daglige produktion af frokost afløses ind i mellem af cateringopgaver ud af huset - eller inspiration, eksperimenter eller mere formel undervisning. Eleverne lærer at benytte opskrifter, men også at kunne arbejde kreativt uden opskrifter. På linien lægges vægt på en opmuntrende og kreativ hverdag, så eleverne bevarer/udvikler motivation for læring og personlig udvikling Eleverne får faglige input løbende i forbindelse med planlægning og tilberedning, og gennem mere strukturerede undervisningsforløb i f.eks. ernæring/ sundhed, råvaregrupper, køkkenhygiejne, egenkontrol, faglige termer, sikkerhed m.m. Liniens daglige undervisning varetages af en uddannet køkkenleder. Eleverne præsenteres for realistiske bud på perspektiver for opholdet, for eksempel en egentlig erhvervsuddannelse indenfor køkkenfaget. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 8

9 Træværksted Denne linie giver forståelse og glæde for træ, materialer og design. Eleven gives indsigt i håndværk såsom snedker, tømrer og møbelsnedker, samt fagenes forskellige traditioner. Hovedparten af arbejdet på Træværkstedet sker på vores eget værksted. På linien lægger vi vægt på teamwork, sidemandsoplæring og glæden og stoltheden ved sammen at skabe brugbare og æstetiske produkter. Vi arbejder ud fra, at eleven har stor indflydelse på opgaver og design, og gradvist påtager sig større selvstændige opgaver. Linien indgår samarbejde med andre professionelle håndværkere, for der i gennem at skabe mesterlærerforhold over kortere perioder. På værkstedet får eleverne indsigt i og kendskab til omgang med håndværktøj samt el-værktøj og stationære maskiner, og de lærer generelle fagudtryk i arbejdet med værktøj og træ. Ligeledes lærer de forskellige træsorter og pladematerialer at kende, deres egenskaber og anvendelsesområder. Produktionen på værkstedet består primært af mindre opgaver, der ofte kræver særligt design og kommunikation med aftageren. I disse opgaver gives god plads til elevens egne designidéer og løsningsforslag. I begrænset omfang påtager vi os også mindre serieproduktioner. Gennem mindre byggeopgaver ude i byen får eleven indsigt i anlægsarbejde, og vi udfører en del bygningsvedligeholdelse og -forandring i form af snedker/tømrer-jobs på skolen. Linien spiller en særlig rolle i forbindelse med opbygning af boder, stande, scener, m.m. til begivenheder som Julemarked og Ung Aktion-festival. Vi tager på relevante ekskursioner og virksomhedsbesøg. Efter et forløb på Træværkstedet vil eleven stå bedre rustet overfor at kunne tage en uddannelse indenfor Bygge- og Anlægsfagene, i særdeleshed ift. uddannelse til tømrer, bygningssnedker og møbelsnedker. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 9

10 Kunst & Projekt På Kunst & Projekt styrkes elevens selvtillid, og eleven kommer nærmere en erhvervsmæssig afklaring med nye uddannelsesmæssige udfordringer til følge. På Kunst & Projekt arbejder vi med metoder og teknikker som findes inden for flere uddannelser. F.eks. grafisk tekniker, skiltetekniker, grafisk designer, visuel hf (Viborg), designskolen (Kolding og København), Kunstakademiet m.m. På Kunst & Projekt veksler undervisningen mellem faglige oplæg og projekter. Her skabes rum til den enkelte elev, og du får indblik i diverse kreative processer. Der arbejdes med forskellige teknikker som papir-collage, stencil, linoleum/træ-snit, serigrafi, maleri mm. og forskellige materialer som kul, akryl, blæk, blyant mm. Der er faste ugentlige moduler med tegne-undervisning (croquis) og teoretisk undervisning (film, bøger, foredrag mm). Vi tager på udstillinger, hvor vi debatterer indhold, virkemidler og formidling. På Kunst & Projekt vægtes det aktive innovative fællesskab højt, som danner rammen for den personlige udvikling. Både internt i værkstedet og i tværfaglige projekter og andre større sociale sammenhænge. På Kunst & projekt bliver eleven en del at et energisk team, der producerer visuelle udtryk til udstillinger, udsmykningsopgaver, events og diverse produkter til salg mm. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 10

11 Beklædningsdesign På Beklædningsdesign-værkstedet får eleven en grundig introduktion i både fag og håndværk. I processen fra idé til det færdige produkt arbejdes der med: Inspiration, idéudvikling, skitzer og modetegning, konstruktion af grundformer efter individuelle mål, mønsterudvikling og tilskæring, drapering og opsyning. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ambitioner og idéer. Eleven udfordres gennem målrettede opgaver og kreative processer. Eleven udvikles og styrkes i refleksion over sit arbejde, hvilket gerne skulle modne til større åbenhed og forståelse for egen kunnen, samt akkumulere højere standarder. Der lægges vægt på sidemandsoplæring samt teamwork ved siden af individuelle opgaver og produktioner. Den faglige samt personlige vejledning og afklaring, som projektet giver, skulle gerne give eleven mod og tro på sig selv. Således kan projektet fungere som en solid forskole til divese designskoler samt afklaring mod videre uddannelsesmæssigt forløb. Ind i mellem påtager vi os desuden projekter af mere dekorativ og kunstnerisk karakter, så som udsmykningsopgaver samt sjov og ballade... I år arbejder vi ud over udviklingen af individuelle designs og diverse fællesprojekter på en lille produktion for Henrik Vibskov. Vi arbejder på at finde en butik for at afsætte enkelte produkter. Vi satser på en udlandstur i foråret med indbygget fællespraktik. Og vi planlægger en sommerudstilling med et lille modeshow, samt nye luciakostumer i verdensklasse vist bl.a. i Tivoli til jul. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 11

12 Kontorlinie Eleverne varetager en række arbejdsopgaver i forbindelse med skolens økonomi, såvel administration af skolens kontante ind- og udbetalinger, som udfærdigelse af kontering, bogføring og regnskab, bl.a. i forbindelse med skolens café. Af andre administrative opgaver kan nævnes: registrering af indog udslusning af skolens elever, og anden ajourføring af elevregistrering. På denne linie indføres eleverne i dagligdagen på skolens kontor. Eleverne får mangeartede administrative og regnskabsmæssige arbejdsopgaver og god erfaring med arbejdet på et kontor. Skolens kontorlinie er et lille værksted, men er også et værksted der har en stor kontaktflade til de øvrige værksteder, både elever og lærere. Eleverne arbejder i et fællesskab med hele administrationen, de oplever fælles ansvar ligesom de lærer at arbejde og hjælpe hinanden i stressede situationer med mange tidsfrister og forskelligartede opgaver. Eleverne er en del af skolens ansigt udadtil, og varetager bl.a. skolens telefonomstilling, modtager/fordeler post, bestiller kontorartikler m.m. Ligeledes har de en servicefunktion overfor skolens elever, hvor de besvarer spørgsmål, udfærdiger studiekort m.m. Eleverne får forståelse for Office-pakken ved at udføre opgaver i både tekstbehandling og regneark, samt en introduktion til regnskabsprogrammet Navision (C5). Gennem arbejdet i kontoret udvikles elevernes selvstændighed, ansvarlighed og service-mindedhed. Eleven vil stå styrket ift. at styre egen økonomi og drive virksomhed/projekter. Ønsker eleven at gå videre med økonomi og regnskab, vil de endvidere være godt rustet til at gennemføre en HG-uddannelse. Arbejdet på kontoret aftales ved dagens start og opgaverne fordeles. Eleverne udvikler stor selvstændighed og ansvarlighed ved at arbejde med rutinemæssige opgaver, ligesom de hele tiden udfordres til at arbejde med nye opgaver. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 12

13 Café-linie Skolens Cafélinie holder for nuværende til på Husumgade 44 sammen med skolens idrætspædagogiske linie og hip hop danse linjen. Vi drev førhen Øko Caféen 32, der var placeret på Nørrebrogade 32. Vi får ny café i sensommeren Vi har beholdt vores cafékoncept. I Husumgade laver vi mad, tallerkenserverer og driver café for de andre elever. Det indebærer alt fra praktisk tilberedning og service til indblik i køkkendrift, regnskab, arbejdsplanlægning, konceptudvikling og alt, hvad der ellers skal til for at drive en virksomhed indenfor service/ernæring. Café-linie eleverne skal tage del i konceptudvikling/ PR og udformning af lokaler og sortiment i forbindelse med den nye café. Vi lægger vægt på at eleverne skal være aktive medspillere i udviklingen af caféens udtryk og indhold, og giver i vid udstrækning plads til initiativer og nye idéer. Her i gennem støttes elevernes ejerskab til og ansvarlighed overfor caféen. Eleverne deltager og dygtiggøres i alle driftens aspekter, bl.a. rengøring/hygiejne, indkøb, menuplanlægning, tilberedning, regler for økologisk køkkendrift, og opøves i at udøve en effektiv og behagelig kundeservice. Vi lægger vægt på at eleverne får grundigt råvarekendskab, og lærer at bruge sæsonens råvarer. Vi er økologisk guldcertificeret. Hverdagen afløses af relevante praktikforløb, relevante ekskursioner og deltagelse i skolens fælles projekter. Gennem det daglige ansvar og kundekontakt støttes elevernes ansvarlighed og fornemmelse for god service. Et forløb på café-linien stiller eleven bedre overfor at kunne varetage et job, og ift. at gennemføre uddannelser på Hotel- og Restaurantskolen, husholdningsskoler og andre uddannelser indenfor fødevare og service. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 13

14 Foto På fotolinjen udvikles elevernes evne til at udtrykke sig kreativt og personligt igennem fotografiet. På linjen får deltagerne mulighed for at stifte bekendskab med fotografiske traditioner og metoder. Vi udforsker forskellige stilarter indenfor fotografiet, bla. kunstfotografi, modefotografi, portræt og reportagefoto. Eleverne vil gennem gennemgang og diskussioner blive gode til at tage stilling til, hvad der for dem er et godt foto, samt at kunne begrunde hvorfor. Elever der har behov får mulighed for en introduktion til kameraets teknik, og hvordan denne teknik kan bruges og udnyttes. Hver elev på værkstedet får et kamera stillet til rådighed, som de kan låne med hjem, hvilket gir den enkelte elev mulighed for at arbejde på fotoprojekter hvor som helst og når som helst. Eleverne opøver evnen til at se på billeder. De trænes selvstændigt i at gennemføre en proces fra idé til færdige foto. Deltagerne bliver fortrolig med Adobe Photoshop og Bridge til efterbehandling og udvælgelse af billeder. Dagligdagen veksler mellem mindre blokke af faglige oplæg, øvelser og projekter, både fælles og individuelle. Linjen løser en række foto opgaver for skolen, til intern og ekstern brug, feks. pjecer, hjemmesider, flyers, plakater, annoncer etc. Linjen arrangerer og deltager også i større og mindre projekter i fællesskab med skolens øvrige værksteder. Der lægges på værkstedet stor vægt på at udvikle evne til at støtte hinanden gennem at give og modtage kritik. Eleverne fordyber sig i opgaver udfra interesse og støttes i at tage ejerskab over både proces og produkt. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 14

15 Kampagne-værksted Kampagne-værkstedet planlægger og gennemfører en ung-til-ung kampagne Ung Aktion. Formålet er, at skabe større globalt udsyn hos unge både lokalt, nationalt og internationalt. Ung Aktion involverer unge i at blive opmærksomme på samfundsproblematikker i Danmark og i udlandet, samt styrker fællesskab og samarbejde på tværs af geografisk placering og beskæftigelse. Vi giver unge muligheden for, at være med til at gøre en forskel og møde andre unge, og derigennem italesætte samt nedbryde tabuer og personlige barrierer. Deltagerne er med til at skabe, udvikle, formidle og afvikle kampagnen. Det vil sige, at de bliver øvet i organisations- og koordineringsarbejde, samt i at tænke kreativt, innovativt og strategisk i forhold til at lave oplysningsarbejde. De forskellige metoder inkluderer bl.a. workshops og temadage for unge på andre skoler, events, festivaler, folkekøkkener, loppemarkeder, gadeteater, tryk på T-shirts og tasker m.m., husstandsindsamling etc. Kun fantasien sætter grænser, for hvad der er muligt! Forløbet inkluderer endvidere undervisning og debat af udviklingsproblematikker, at lave research og behandle data, samt at skabe en digital platform (blog + FB), hvor unge kan diskutere ungdommens vilkår og organisere sig. Tilmed planlægges der en produktionstur til det givne udviklingsland kampagnen handler om, samt flere rejser rundt på skoler i Danmark for at mobilisere andre unge til at tage ansvar og gøre en forskel. Derved er der en del øvelse i forskellige formidlingsformer, fx. journalistik, skrive- og oplægsfærdigheder, computerteknologi og internetkommunikation, samt at kunne tale til en større forsamling. Elever på værkstedet får introduktion til videoproduktion og -redigering. Kampagneværkstedet arbejder sammen med forskellige organisationer og derved kommer deltagerne til at indgå i tæt samarbejde med aktivister og ungenetværk for at udforme en spændende og effektiv kampagne af og for unge. Temaet for årets kampagne i 2014/2015 er Barrierer for unge, og udvikles på baggrund af værkstedets besøg i Jordan i november Kampagnen inkluderer i foråret 2015 bl.a. afholdelse af Ung Aktion -festival d. 30. maj. Efter sommer tager vi fat på en ny kampagne, som kommer til at handle om unge i nord Ghana. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 15

16 Hip Hop / dans Hip hop/danselinien giver eleven et indblik i de urbane kulturer såsom Hip hop kulturen med særligt fokus på dans. Der vil være en del teori og historie om de fire elementer som hip hop kulturen består af: MC og DJ -ing, grafitti og dans. Formålet er at give eleven en bred viden om Hip hop kulturen og gennem daglig fysisk dansetræning og teori give eleven en fysisk grundtræning samt et indblik i de urbane dansestilarter. En hverdag på Hip hop/danselinien starter typisk med halvanden times fysisk grundtræning. Det kan være yoga, ballet- eller jazzteknik. Derefter følger 2 lektioner i forskellige urbane stilarter såsom popping, locking, break, dancehall, hip hop, house, waacking eller krump. Der arbejdes både med henblik på at skabe koreografi og fungere i gruppesammenhænge. Her skal eleverne i perioder arbejde projektorienteret og skabe koreografier sammen. Samtidig fokuseres der også på den enkelte elevs kompetencer og præferencer. Der undervises i freestyle og hver enkelt elev udfordres og inviteres til at udvikle og styrke deres personlige stil inden for rammer som sættes af pågældende underviser. Kombinationen af gruppearbejde og fokus på individet styrker sammenhold og udfordrer hver enkelt elevs potentiale. Hip hop/danselinien samarbejder med andre linier på skolen og deltager indimellem i tværfaglige projekter. Eleverne forbereder shows som de fremviser for de andre linier ved forkellige lejligheder. Eleverne kommer også til at optræde med danseshows ved forskellige offentlige arrangementer. Elevens evne til at samarbejde udfordres og fokuset på den individuelles stil, potentiale og udvikling medvirker til at styrke elevens selvfølelse og selvtillid. Den regelmæssige, hyppige fysiske træning er med til at udviklingen blandt de fleste elever er bemærkelsesværdig. Der arbejdes disciplineret og hensynsfuldt og dette giver eleverne kompetencer som de kan drage nytte af når de skal videre i uddannelsessystemet. De lærer at selv indenfor fysiske og kreative fag som Hip hop og Dans er det vigtigt at man konstant dygtiggør sig, sætter sig delmål og griber det seriøst an. Denne viden er relevant hvis eleven vil videre i uddannelsessystemet om det så er på en danseuddannelse, andre kreative eller teoretiske uddannelser. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 16

17 Idræts-Pædagogisk værksted Med udgangspunkt i sport/træning tilføres de unges egen glæde ved at røre sig en dybere forståelse for instruktion, pædagogik, teambuilding m.m. Idræts-pædagogisk værksted arbejder sammen med lokale folkeskoler, institutioner og fodboldklubben Nørrebro United som vi også deler lokaler med. En typisk dag er delt op i en kombination af teori og praktisk udøvelse/fysisk træning. Fx gennemgår vi en muskelgruppe som vi derefter laver træningsøvelser med, eller eleverne laver i grupper nogle træningsprogrammer for en selvvalgt idrætsgren, som der så instruerer resten af holdet i. Linjen er ikke teoritung, der er meget praksis, men der vil være en nødvendig teoridel som skal følges for at resten giver mening. Vi kommer bl.a. ind på følgende emner: Mental teori og træning, taktisk teori og træning, Teoritekniske færdigheder, spilsituationer, opvarmning mv. Kost & ernæring for idrætsaktive/sundhed - sammenhængen mellem vores mad og vores kropslige ydelser og udvikling. Hvilken ernæring er den rigtige når vi skal yde optimalt. Fysiologi og anatomi hvordan hænger det ydre og det indre sammen, bevægelsesapparatet, nervesystemet, muskulatur, skelet m.m. Hvilke muskelgrupper kan med fordel styrkes i de forskellige idrætsgrene hvordan og hvor meget. Planlægning/gennemførsel af praktisk undervisning af skolebørn/ børn fra klubhold Linjen vil også byde på undervisning om uddannelse og samfund, praktiker, planlægning og udførelse af events alt sammen med det formål at give dem kompetence og styrke til at kunne starte på en ungdomsuddannelse. Eleverne har også matematik og dansk. Eleverne laver events sammen med de andre linjer fra produktionen eller med vores samarbejdspartnere, i særdeleshed Nørrebro United. Eleverne på linjen, vil med idræt som udgangspunkt, tilegne sig kompetencer der kan være med til at gøre dem uddannelsesparate. I samarbejde med skoler og idrætsforeninger, bruger idrætslinjens elever deres børn som medier i deres egen undervisning. Herigennem vil eleverne få en masse praksis erfaring i at planlægge og udføre aktiviteter for børn. På linjen får de alle de grundelementer de skal bruge, tekniske og pædagogiske, til at kunne udføre deres eget undervisningsforløb af de mindre børn fra foreningerne og skolerne. Linjen kan bl.a. danne afsæt for efterfølgende uddannelse som Idrætspædagog/pædagog, Idrætsstudiet, Lærer, Fysioterapeut/massør, Kost og ernæring, Professionel træner/idrætsudøver, PAU eller EGU pædagogisk linje. Vi ønsker også at inspirere eleverne til at blive frivillig engageret i idrætsforeninger. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 17

18 Personlig vejledning Det primære formål for skolens vejledning er at hjælpe den enkelte unge til en realistisk afklaring omkring fremtidig uddannelses- og erhvervsvalg. Vejledningen på skolen foregår på flere planer: I dagligdagen tages der mange faglige snakke henover symaskinen/køkkenbordet/høvlebænken mellem elev og linjelærer om, hvilke drømme den unge har med henblik på valg af uddannelse. Disse snakke følges der op på ved de fastlagte forløbsplanssamtaler. Her går elev, lærer og vejleder mere i dybden omkring den unges realkompetencer og fremtidsønsker, samt stiller faglige, sociale og personlige mål op for den kommende periode. I disse samtaler tilbydes eleven at deltage på et 2 uges kombinationsforløb på en teknisk skole. Dette forløb er med til at give den unge et konkret forhold til dét at gå på en teknisk uddannelse, samt en mulighed for at snuse til et fagligt område de evt. tænke på at fortsætte i. I nogle situationer inddrages forældre, kontaktpersoner, U-turn (misbrugsbehandling) eller andre relevante institutioner, så de medvirker i afklaringen af den unges fremtid. Med vedtagelsen af lov om Uddannelse til Unge Med Særligt Behov (STU) har disse elever nu en formel ramme til en uddannelse, der tilpasses den enkeltes muligheder. Produktionsskolen tilbyder at unge med særligt behov kan være elever på skolen. Det konkrete skoleforløb planlægges i samarbejde med STU-vejleder og sagsbehandler, ligeledes om der skal være støttetimer og/eller ekstra lærer på linjen. På skolen er der løbende typisk 0-2 STU-elever. Besøg på potentielle uddannelsessteder I forbindelse med udslusning til uddannelse gennemføres besøg på tekniske skoler, ungdomsuddannelser i øvrigt og på uddannelsesmesser. Op til ansøgningsfristen d. 1. marts sikres, at alle unge beslutter om de vil søge ind på en ungdomsuddannelse. EGU Med en lovændring i starten af 2008 blev der sat fokus på produktionsskolernes rolle i opstart af EGU (ErhvervsGrundUddannelse), og i efteråret 2008 bevilgede Kommunernes Landsforening penge til projektet Sæt skub i Egu en, et samarbejde mellem de 4 københavnske produktionsskoler og Center for Vejledning, København. Det har medført, at en Uddannelsesvejleder fra Center for Vejledning nu er tilknyttet produktionsskolen, og i samarbejde med skolens vejleder informeres eleverne mere målrettet om EGU ens formål og muligheder. Vores mål er, at flere unge ønsker at benytte EGU. STU Indenfor de sidste år har produktionsskolen fået en stadig større søgning af elever med særligt behov. Praktik Som en del af afklaringsarbejdet for den unge har vi på Den Økologiske Produktionsskole valgt at fastlægge 2 praktikperioder, dvs. uger hvor alle skolens elever er i praktik. Det drejer sig om 1 uge i marts og 1 uge i november måned. Formålet med praktikken er, at eleven får mulighed for afklaring indenfor selvvalgte faglige områder, at afprøve sig selv i nye rammer og for nogle bliver praktikken vejen til et fritidsjob,et fuldtidsjob eller evt. senere en praktikplads. Elever kan være i praktik i yderligere 3 uger pr. halvår, såfremt det er relevant. Lærlingepladser Skolen er blevet godkendt til at tage lærlinge indenfor møbelsnedker, cater/køkken og kontor. Aktuelt har vi to lærlinge indenfor møbelsnedker-faget. Vi sætter pris på at have dette tilbud til vores elever, og oplever det som en berigelse af skolen som helhed at have et bredt spektrum af positioner i den samlede organisation. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 18

19 Fælles aktiviteter Almen undervisning Alle elever tilbydes undervisning i dansk og matematik. I dansk og matematik tilpasses undervisningen den enkeltes niveau og ønske om vedligeholdelse af tidligere lærdom. Ønsker eleven at afslutte matematik med Folkeskolens Afgangsprøve eller 10. klasse skal det ske i samarbejde med VUC eller Ungdomsskole. Efter ønske og behov tilbydes ind i mellem undervisningsforløb indenfor computergrafik. Økologi Hvert halve år holdes introduktionskurser til økologiens grundbegreber. Deltagerråd Skolens deltagerråd ( Ø-rådet ) består af elever fra de forskellige værksteder. Ø-rådet beskæftiger sig med praktiske og sociale forhold på skolen, og arrangerer fælles skolemøder. Udflugter I løbet af et skoleår arrangeres der flere fælles dagudflugter med kulturelt, økologisk, sundhedsfremmende og/eller socialt sigte. Turene arrangeres i et samarbejde mellem deltagerråd og lærergruppen, eller af enkelte værksteder. Produktionsture 2 gange årligt tager alle på skolen af sted på 4 dages produktionsture. Som regel opdeler vi skolen i flere hold, afhængigt de konkrete produktioner/ undervisningsforløb (og hvad der er praktisk hensigtsmæssigt). Fællesdage Skolens lærere og elever arrangerer jævnlige foredragsdage og kulturelle arrangementer, som regel på skolen. Lærernes faglige opkvalificering Opkvalificeringen af lærerne foregår bl.a. som individuelle kurser inden for faglærerens, vejlederens eller forstanderens arbejdsområde. Alle lærere gennemgår produktionsskoleforeningens introduktionskurser for produktionsskolelærere. Medarbejdergruppen arbejder løbende i fællesskab på at afklare og justere skolens målsætninger, pædagogiske grundlag og konkrete aktiviteter. Skolens ansatte modtager løbende ekstern supervison. Skolen vil fortsat arbejde på at: udvikle redskaber så den enkelte medarbejder bliver sikret en løbende udvikling af sine kompetencer, individuelt og i fællesskab med andre få igangsat og gennemført læringsforløb, som er tilpasset den enkelte medarbejder i forhold til skolens behov. udøve løbende refleksion og justering af skolens virksomhed, herunder det faglige indhold i linierne yderligere at implementere og justere brugen af realkompetencetavler, så både elever og lærerne løbende fastholder og udvikler de faglige mål i værkstedet opbygge viden og handlekompetencer i forhold til bedre at kunne håndtere elever med svære sociale problemstillinger. give lærere mulighed for at udvikle kompetencer gennem deltagelse i kurser, workshops og nybrydende samarbejder. bidrage til at skoleformen udvikler sig. Virksomhedsplan Den Økologiske Produktionsskole s. 19

VIRKSOMHEDSPLAN. DEN ØKOLOGISKE PRODUKTIONSSKOLE ravnsborggade københavn n -

VIRKSOMHEDSPLAN. DEN ØKOLOGISKE PRODUKTIONSSKOLE ravnsborggade københavn n - VIRKSOMHEDSPLAN 2017 Præsentation af skolen og værdigrundlag s. 2 Demokrati og solidaritet s. 2 Økologi s. 3 Pædagogisk grundlag s. 4 Succéskriterier s. 5 Sundhedspolitik s. 5 Øvrige mål for 2017 s. 7

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2014 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital Præsentation af værkstedet Kunne du tænke dig at lave dig egen hjemmeside, eller går du med en drøm om, at lære at fotografere eller måske lave din egen film,

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

10. Klasse Centret Årgang 2014/15

10. Klasse Centret Årgang 2014/15 10. Klasse Centret Årgang 2014/15 Dette lille hæfte har til formål at fortælle dig lidt om, hvilke linjer vi udbyder i skoleåret 2014/15. Otte forskellige linjer er meldt ud, og med disse har vi forsøgt

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL

MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde.

Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Velkommen på TCR, TiendeklasseCenter Roskilde. Efter 9. klasse har du mulighed for at slutte folkeskolen af med et skoleår, der rykker. På TCR er det 10. skoleår et fremtidsrettet år med valgmuligheder,

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Amerikansk Fodbold DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Amerikansk Fodbold 2014 DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND DAFF TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER DAFF tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor amerikansk fodbold. Uddannelserne

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU Idræt og friluft 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse målrettet 16-25 årige unge med særlige behov

Læs mere