DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE"

Transkript

1

2 DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE Barrierer for beskæftigelse HENNING BJERREGAARD BACH / JOACHIM BOLL KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:27

3 INDHOLD FORORD 6 DEL I: RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT UDVALGTE KOMMUNER 7 1 SAMMENFATNING Indledning Resume af undersøgelsens resultater Udvalgte problemstillinger 13 2 UNDERSØGELSENS METODE 18 3 MEGET LANGVARIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Populationen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere Karakteristik af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere Deltidsarbejde og gæld 27 2 INDHOLD

4 4 DE SVAGESTE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Lav uddannelse og ringe arbejdsmarkedserfaring Mangelfulde sociale kompetencer og den personlige situation Kriminel fortid Fysisk helbred og misbrugsproblemer Psykisk lidelse og sent udviklede Læse- og staveproblemer og mangel på danskkundskaber og virksomhedsforståelse De største grupper blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere 41 5 KOMMUNERNES TILRETTELÆGGELSE AF INDSATSEN Erhvervsrettede og socialt orienterede indsatser Kontanthjælpsmodtagere med risiko for langvarig forsørgelse Den politiske ledelse af indsatsen for de svageste kontanthjælpsmodtagere Kommuners evaluering af indsatsen for meget langvarige kontanthjælpsmodtagere Kommunernes indsats for flygtninge og indvandrere 55 BILAGSTABELLER 58 LITTERATUR 70 INDHOLD 3

5 DEL II: LITTERATURBASERET VIDEN 72 Indledning 72 Oversigt over undersøgelser 73 Temaer med relevans for gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere 79 Sammenfatning: I arbejde, ja men hvordan? 91 LITTERATUR 94 4 INDHOLD

6

7 FORORD Denne rapport omhandler sammensætningen af gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere med hensyn til, hvor store andele af gruppen der er arbejdsmarkedsparate eller har forskellige problemer ud over ledighed, herunder måske allerede er indstillet til førtidspension eller fleksjob. Kommunernes indsatser over for de forskellige grupper belyses også, ligesom kommunernes vurdering af deres egen indsats. Rapporten bygger på interview med socialforvaltningen i 38 kommuner i august Undersøgelsen er den første, som søger at kortlægge sammensætningen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Man har derfor valgt at supplere undersøgelsen med en oversigt over viden fra andre tidligere undersøgelser af svage kontanthjælpsmodtagere mv. Seniorforsker ph.d., cand.oecon. Henning Bjerregård Bach har forestået undersøgelsen og skrevet rapportens første del, Resultater fra en survey blandt udvalgte kommuner. Kandidatstipendiat cand. scient. pol. Joachim Boll har skrevet rapportens anden del, Litteraturbaseret viden. Del I har været drøftet i følgegruppen for undersøgelsen. Forskningsleder Eskil Heinesen, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut har læst og kommenteret Del I. Alle takkes for værdifulde råd og konstruktive kommentarer. Arbejdsmarkedsstyrelsen har finansieret undersøgelsen. København, december 2003 Jørgen Søndergaard 6 FORORD

8 DEL I RESULTATER FRA EN SURVEY BLANDT UDVALGTE KOMMUNER

9 KAPITEL 1 SAMMENFATNING 1.1 Indledning Formålet med denne undersøgelse af de meget langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere er for det første i hovedtræk at kortlægge sammensætningen af denne gruppe med hensyn til andelen, som er arbejdsmarkedsparate, som har forskellige problemer ud over ledighed, eller som er på vej over i førtidspension og fleksjob. For det andet ville man undersøge forekomsten af en række problemer ud over ledighed, hvad kommunerne gør ved udvalgte problemer, og om kommunerne benytter nogle særligt succesrige foranstaltninger over for disse. De meget langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere defineredes i undersøgelsen som de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller været aktiveret stort set hele tiden i mindst 4 år. Undersøgelsen blev gennemført ved et postspørgeskema blandt 50 udvalgte kommuner i august 2003, hvor man bad en ledende medarbejder i socialforvaltningen - med kendskab til kommunens meget langvarige kontanthjælpsmodtagere og med overblik over kommunes indsats om selv at besvare et spørgeskema eller drage omsorg herfor. Man udvalgte de 50 kommuner således, at de 14 kommuner, som antalsmæssigt havde flest af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens register, nemlig godt halvdelen tilsammen, alle blev udvalgt. De resterende 36 kommuner udvalgtes tilfældigt blandt de øvrige kommuner. 38 kommuner 11 store og 27 blandt de øvrige kommuner, svarende til 76 pct. af de udvalgte kommuner valgte at deltage i undersøgelsen. Næppe mange kommuner bruger det omtalte 4-års kriterium i deres egne opgørelser over (de meget) langvarige kontanthjælpsmodtagere, ligesom de formentlig heller ikke systematisk og tilbagevendende opgør omfanget af diverse problemer ud over ledighed for denne gruppe. I følgeskrivelsen til kommunen instruerede man derfor også om, at det ikke var nødvendigt at foretage nogen form for optælling af 8 SAMMENFATNING

10 kommunens kontanthjælpsmodtagere, idet man var tilfreds med kommunens bedste skøn over antallet af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere og diverse andele heraf, som har et eller flere problemer ud over ledighed, eller er på vej over i førtidspension, fleksjob eller er arbejdsmarkedsparate. Instruktionen indebærer, at rapportens resultater er behæftede med usikkerhed i sammenligning med fx Danmarks Statistiks optællinger af kontanthjælpsmodtagere, som modtager forskellige ydelser, dels fordi rapporten baserer sig på en stikprøve af kommuner i modsætning til Danmarks Statistiks totaltællinger, dels fordi opgørelserne i kommunerne er baseret på skønsmæssige ansættelser. Endelig knytter der sig en usikkerhed til, hvorvidt de 12 kommuner, som undlod at deltage i undersøgelsen, afviger væsentligt fra de 38 kommuner, som valgte at deltage. Nogle kommuner, som returnerede spørgeskemaet, afholdt sig fra at besvare enkelte spørgsmål, men gennemgående har omkring 80 pct. af kommunerne og ofte endnu flere besvaret hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet. Af disse grunde skal man hæfte sig ved det niveau, resultaterne angiver, frem for de præcise talmæssige angivelser. 1.2 Resume af undersøgelsens resultater På baggrund af de 38 kommuners besvarelser kan man opregne tallene til hele landet. Overordnet sammensætning af de meget langvarigt understøttede kontanthjælpsmodtagere For omkring 9 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er der rejst sag om førtidspension. Omkring 6 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er visiteret til fleksjob. Omkring 2 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har kun børnepasningsproblemer. Omkring 10 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere, skønner kommunerne, er arbejdsmarkedsparate. Det vil sige, at de ikke har andre nævneværdige problemer end langtidsledighed. Den resterende gruppe på omkring 73 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har betydelige problemer ud over ledighed samtidig med, at der ikke er taget initiativ til at tildele dem førtidspension eller fleksjob. 73 pct. af de langtidsledige, der hverken kan få førtidspension eller fleksjob, har så store problemer ud over selve ledigheden, at de står i vejen for beskæftigelse SAMMENFATNING 9

11 Nærmere karakteristik af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere Mange trækkes i kontanthjælpen pga. gæld til det offentlige og langt færre end dem, der skønnes at kunne påtage sig et deltidsjob, har ét Omkring 57 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har gæld til det offentlige. Omkring 40 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere bliver trukket i kontanthjælpen som følge af gæld til det offentlige. Omkring 2 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har deltidsarbejde. Kommunerne skønner, at omkring 16 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere kan påtage sig ordinært deltidsarbejde. Karakteristik af de svageste kontanthjælpsmodtagere Når man fraregner de kontanthjælpsmodtagere, som har fået rejst sag om førtidspension, er visiteret til fleksjob, kun har børnepasningsproblemer eller kun har ledighed som problem, fra de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere fremkommer en gruppe, som vi benævner de svageste kontanthjælpsmodtagere. Gruppen udgør omkring personer, svarende til ca. 73 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Der er ikke taget initiativ til at få denne gruppe de svageste kontanthjælpsmodtagere forsørget på anden vis eller udsigt til, at de af egen drift kommer i beskæftigelse i den nærmeste fremtid. Lav uddannelse Mangel på personlige kompetencer Omkring 83 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har ikke nogen dansk erhvervsuddannelse. Omkring 3 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har taget en erhvervsuddannelse i udlandet. Omkring 57 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere under 30 år har aldrig været i ordinært arbejde. For de 30-årige og ældre er andelen ca. 44 pct. Kommunerne skønner, at arbejdsgivere ville frasortere ca. 60 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere i en ansættelsessituation, alene fordi de mangler én eller flere personlige kompetencer, såsom motivation, omtanke, initiativ, omhu, mødestabilitet mv. Problemer ud over ledighed blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere Hyppigheden af de udvalgte problemer oplistes i det følgende enkeltvis. Bemærk, at hvert problem kan optræde samtidigt med ét eller flere andre problemer og ofte gør det hos den enkelte kontanthjælpsmodtager. 10 SAMMENFATNING

12 Omkring 25 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har nedsat arbejdsevne fx på grund af fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning. Omkring 23 pct. modtager særlige tilbud, fx behandling eller optræning som supplement eller erstatning for erhvervsrettet indsats. Omkring 33 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere skønnes at have et alkoholmisbrug i et sådant omfang, at det udgør en barriere for beskæftigelse. Omkring 26 pct. af disse personer er eller har været i tilbud, hvor misbruget håndteres. Omkring 22 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere skønnes at have et hash- eller narkotikamisbrug i et sådant omfang at det udgør en barriere for beskæftigelse. Omkring 31 pct. af disse personer er eller har været i tilbud, hvor misbruget håndteres. Omkring 17 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har en lægelig diagnosticeret psykisk lidelse. 46 pct. af disse modtager en behandling herfor, som udelukker en erhvervsrettet indsats, mens omkring 28 pct. modtager en behandling, som suppleres med en erhvervsrettet indsats. Omkring 9 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere er såkaldt sent udviklede. Omkring 36 pct. af disse deltager i erhvervsrettede tilbud. Omkring 40 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere skønnes at have problemer med personlig fremtræden og omgangsformer i et omfang, som nedsætter deres egen indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet eller mulighederne herfor. Omkring 10 pct. er voldelige eller udviser truende adfærd, og omkring 40 pct. har en psykisk skrøbelighed i et omfang, som ligeledes skønnes at hæmme deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Omkring 44 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere skønnes at have gældsproblemer i et omfang, som nedsætter deres egen indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet eller mulighederne herfor. Omkring 35 pct. har familiære problemer, 45 pct. har mangelfuldt socialt netværk og 18 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har boligproblemer i et omfang, så de tre problemer hver især nedsætter den enkeltes egen indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet eller mulighederne herfor. Omkring 17 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere skønnes at have en kriminel fortid. Omkring 37 pct. af disse modtager beskæftigelsesrettede tilbud, som er målrettet deres særlige situation. Omkring 20 pct. af de svageste dansksprogede kontanthjælpsmodtagere skønnes at have læse- og staveproblemer i et sådant omfang, at det udgør en barriere for beskæftigelse. Ca. 20 pct. af disse giver kommunen tilbud for at afhjælpe problemet. Misbrug Adfærdsproblemer Gæld Sociale problemer SAMMENFATNING 11

13 Sprogproblemer og mangel på dansk virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelse Omkring 26 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere har så mangelfulde danskkundskaber, at det udgør en barriere for beskæftigelse. Ca. 57 pct. af disse er i gang med at forbedre deres danskkundskaber i form af aktivering eller på anden måde. Omkring 33 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere er flygtninge og indvandrere, som mangler virksomheds- og arbejdsmarkedsforståelse i en sådan grad, at det udgør en barriere for at indgå i en dansk virksomhedskultur. Omkring 46 pct. af disse modtager tilbud med henblik på at give dem større virksomhedsog arbejdsmarkedsforståelse. Kommunernes indsats over for de svageste kontanthjælpsmodtagere 2 ud af 5 kommuner forsøger at skaffe deltidsjob til de svageste Omkring 3 ud af 4 kommuner tilkendegiver, at de inddrager virksomheder i indsatsen over for de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere. I omkring 4 ud af 5 kommuner har kommunalbestyrelsen, økonomi- eller socialudvalget inden for de seneste 3 år truffet beslutninger vedrørende socialforvaltningens indsats over for de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere. For 2 ud af 3 kommuner har det bestået i at fastlægge en overordnet målsætning. For hver syvende kommune er beslutningen gået ud på at fastsætte målbare mål for indsatsen, som ligeledes hver syvende kommune har fulgt op på. I hver femte kommune er der givet en økonomisk ramme for denne indsats. Godt 2 ud af 5 kommuner forsøger at skaffe ordinære deltidsjob til de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Hver tredje kommune evaluerer ikke tilbudene til de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere med hensyn til effekter. Godt 2 ud af 5 kommuner udarbejder regelmæssigt opgørelser over, hvor mange af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere, som kommer ud af kontanthjælp, der kommer i støttet beskæftigelse eller udsluses til andre tilbud. Omkring 4 ud af 5 kommuner foretager systematisk afdækning af formelle og uformelle kompetencer hos kontanthjælpsmodtagere med indvandrer- eller flygtningebaggrund. Omkring 4 ud af 5 kommuner foretager holdningsbearbejdelse af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere med indvandrer- eller flygtningebaggrund med henblik på at få dem til (fortsat) at søge arbejde. Omkring halvdelen af kommunerne har aftaler eller fast praksis med nogle lokale virksomheder om fx praktikpladser, støttet beskæftigelse mv. for meget langvarige kontanthjælpsmodtagere med indvandrer- eller flygtningebaggrund. 12 SAMMENFATNING

14 1.3 Udvalgte problemstillinger Nedenfor sammenfattes først resultaterne vedrørende tre problemstillinger, som har betydning for det beskæftigelsesmæssige potentiale, som er til stede i gruppen af meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dernæst sammenfattes nogle fællestræk af indsatsen over for de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere og udbredelsen af succesrige indsatser i denne sammenhæng. Omkring 10 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparate Blandt de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er der omkring 9 pct., for hvem kommunerne har rejst sag om førtidspension. Langt de fleste af disse må forventes at resultere i førtidspension. Godt 6 pct. er visiteret til fleksjob, men er altså ikke påbegyndt job, angiveligt fordi sådanne job ikke har kunnet fremskaffes i tilstrækkeligt antal. Knap 2 pct. har kun børnepasningsproblemer. Bortset fra dette problem må disse personer anses for at være arbejdsmarkedsparate. Endelig skønner kommunerne, at ca. 10 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er arbejdsmarkedsparate i den forstand, at de ikke har andre nævneværdige problemer end langtidsledighed og derfor evt. har behov for erhvervsrettet aktivering og vejledning. Med rimelig sikkerhed er altså op til 9 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere på vej over i førtidspension, mens 6 pct. givetvis før eller senere ansættes i fleksjob. De 12 pct., hvoraf de 2 pct. dog antagelig midlertidigt har børnepasningsproblemer, er arbejdsmarkedsparate langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, med hvad det indebærer af handicap på arbejdsmarkedet med hensyn til at konkurrere om ordinære job. Undersøgelsen belyser imidlertid ikke, i hvilket omfang denne gruppe faktisk er motiveret for at søge arbejde. Få har deltidsarbejde og mange har gæld til det offentlige Ifølge kommunernes skøn har ca. 2 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere deltidsarbejde. Tallet står i kontrast til, at kommunerne vurderer, at omkring 16 pct. af deres meget langvarige kontanthjælpsmodtagere vil kunne påtage sig et ordinært deltidsjob. De ca. 16 pct. er formentlig overlappende med de ca. 10 pct., som kommunerne skønner er arbejdsmarkedsparate. Når det faktiske omfang og det skønsmæssige potentiale for deltidsarbejde er så forskellige, beror det formentlig bl.a. på, at den kortsigtede tilskyndelse til at påtage sig deltidsarbejde er så beskeden som ca. 13 kr. pr. time før skat, dog ca. 29 kr. pr. time før skat for gifte og andre kontanthjælpsmodtagere, som modtager reduceret kontanthjælp efter en periode på 6 måneders modtagelse af kontanthjælp. Enliges gevinst ved deltidsarbejde er på ca. 13 kr. pr. time SAMMENFATNING 13

15 Kun ca. 40 pct. af kommunerne forsøger at skaffe ordinære job til meget langvarige kontanthjælpsmodtagere Mange har gæld til det offentlige, og trækkes derfor i kontanthjælpen For det andet er det godt 40 pct. af kommunerne på landsplan, som forsøger at skaffe ordinære deltidsjob til de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere. Selv om nogle kommuner kan have overladt jobformidlingen til AF, tyder tallet på, at fremskaffelse af deltidsjob til meget langvarige kontanthjælpsmodtagere er nedprioriteret i kommunerne. Problemstillingen omkring gæld og arbejdsudbud er ikke blevet mindre aktuel ved ikrafttrædelsen af det såkaldte loft over kontanthjælpen den 1. januar 2004, hvorved det økonomiske incitament til at påtage sig arbejde, herunder især deltidsarbejde, øgedes betydeligt for kontanthjælpsmodtagere, for hvem loftet er i kraft, og især hvis de er gift. Gæld til det offentlige og indeholdelse i kontanthjælpen som følge heraf kan måske stille sig i vejen for kontanthjælpsmodtageres incitament til at søge arbejde, hvis en nettofortjeneste ved et arbejde (næsten) udelukkende skal bruges til at betale renter og afdrag på (misligholdt) offentlig gæld. Knap 60 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere har gæld til det offentlige, og ca. 40 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere får trukket i kontanthjælpen som følge af denne gæld. Det betyder, at over halvdelen med gæld til det offentlige bliver trukket i kontanthjælpen af den årsag. Det er ikke søgt nærmere afklaret, hvad denne gæld består af. Enkelte elementer af gælden er formentlig opstået ret naturligt, som fx lån til indskud i lejebolig, mens andre dele er oparbejdet undervejs som kontanthjælpsmodtager eller før påbegyndelse af kontanthjælp. Det kan fx dreje sig om skattegæld og socialforvaltningens udlæg til institutionsbetaling og børnebidrag. Man ved heller ikke, hvor store afdrag der er tale om, ligesom afdragsperioden er ukendt. Endvidere kan enkelte personer have underkastet sig gældssanering af egen drift, enten ved egentlig erklæret gældssanering ved skifteretten eller ved at have accepteret lignende betingelser i tilfælde af gæld til offentlige myndigheder, fx skattevæsenet. Forekomsten af gæld til det offentlige og allerede igangsat afdrag på gælden ved indeholdelse i kontanthjælpen er ikke nødvendigvis et problem i relation til den pågældende kontanthjælpsmodtagers incitament til at udbyde sin arbejdskraft. Det afhænger helt af, hvilke krav offentlige myndigheder gør gældende for at få andel i nettofortjenesten ved et arbejde. Disse kan evt. koordineres, så det kortsigtede incitament ikke forsvinder som følge af, at nettofortjenesten skal fordeles til flere offentlige kreditorer. Nogle kontanthjælpsmodtagere har formentlig også gæld til private kreditorer, herunder banker. Afdrag på privat gæld kan også være med til at formindske den kortsigtede økonomiske gevinst ved et arbejde. 14 SAMMENFATNING

16 Øvrige problemer ud over ledighed og indsatsen over for dem Problemer ud over ledighed dækker over forhold hos kontanthjælpsmodtageren selv eller dennes nærmeste omgivelser, som i afgørende grad nedsætter dennes egen indsats for at komme ud på arbejdsmarkedet eller gør vedkommende mindre attraktiv som arbejdskraft eller ligefrem uegnet. Disse forhold kan være mangeartede ligesom kombinationerne af dem. I undersøgelsen har man bedt kommunerne skønne over den andel af de svageste kontanthjælpsmodtagere, som har et udvalgt konkret problem, uanset at de samtidig kan have flere problemer. Man interesserede sig således for udbredelsen af helbredsproblemer, alkohol- og narkotikamisbrug, psykiatriske diagnoser, problemer med personlig fremtræden og omgangsformer, voldelig eller truende adfærd, psykisk skrøbelighed, familiære problemer, mangelfuldt socialt netværk, kriminel fortid, læse- og staveproblemer, mangelfulde danskkundskaber, mangelfulde personlige kompetencer mv., jf. foranstående resume. Kommunerne skønnede som nævnt, at omkring 60 pct. af de svageste kontanthjælpsmodtagere ville blive frasorteret i en ansættelsessituation, alene fordi de mangler én eller flere personlige kompetencer, dvs. motivation, omtanke, initiativ, omhu, mødestabilitet, samarbejdsevne, vilje til at lære nyt mv. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at næsten alle arbejdsgivere lægger afgørende vægt på disse kompetencer, selv ved rekruttering af ufaglært arbejdskraft. De angivne personlige kompetencer er nok tæt forbundne med personens karakter, men bestemte adfærdsmønstre, som knytter sig til disse karaktertræk, kan tillæres under de rette rammebetingelser. Fx kan mødestabilitet, samarbejdsevne mv. måske fremmes ved kommunal aktivering. Man bad også kommunerne angive, hvilke grupper der havde svært ved at tilegne sig sådanne personlige kompetencer gennem kommunale tilbud. Misbrugere af forskellige slags er nok den enkeltgruppe, som kommunerne nævner hyppigst, efterfulgt af personer med indvandrerbaggrund, fx indvandrerkvinder og andengenerationsindvandrere. Den tredje store gruppe er kontanthjælpsmodtagere med sociale problemer, fx svagt begavede/sent udviklede, psykisk syge og personer, som hver især har indtil flere samtidige problemer. Omkring 60 pct. har utilstrækkelige personlige kompetencer Misbrugere og personer med indvandrerbaggrund eller med sociale problemer har svært ved at tilegne sig de nødvendige personlige kompetencer Mange af de 60 pct. har ganske givet flere problemer ud over ledighed, og et eller flere har formentlig et omfang, så det udgør en barriere for at komme i beskæftigelse. Blandt de ca. 40 pct., som ikke ville blive frasorteret af en arbejdsgiver alene grundet manglende personlige kompetencer, er der givetvis også en stor del, som har nogle andre væsentlige problemer, eftersom kommunerne skønnede, at kun omkring 15 pct. af de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere ville kunne påtage sig et ordinært deltidsjob. SAMMENFATNING 15

17 Det er disse andre problemer ud over ledighed, som hver især kunne være en barriere for beskæftigelse, som er gengivet i resumeet, hvorfor de ikke skal gentages her. For seks af disse kritiske forhold er der spurgt nærmere til, hvilken type indsats kommunen benytter over for de pågældende kontanthjælpsmodtagere, og der følges op med et uddybende spørgsmål om, hvorvidt kommunen bruger nogle særligt succesrige indsatsformer over for kontanthjælpsmodtagere med det pågældende problem. De seks forhold er følgende: kriminel fortid, ung enlig mor, alkohol- eller narkotikamisbrug, sent udviklede, væsentlige stave- og læseproblemer og mangelfulde danskkundskaber. Når ung enlig mor optræder i denne sammenhæng, er det, fordi flere undersøgelser viser, at denne gruppe er vanskelig at få i beskæftigelse. Man har peget på, at unge enlige mødre typisk kun har en ganske beskeden økonomisk gevinst eller slet ingen ved at komme i beskæftigelse grundet samspilsproblemer. Mellem 81 pct. og 100 pct. af de største interviewede kommuner og pct. af de øvrige kommuner angiver én eller flere typer indsatser for at overvinde de pågældende problemer. Forskellen i omfanget af indsatser på de pågældende områder mellem de største og øvrige kommuner afspejler givetvis de mindre kommuners problemer med at tilrettelægge en målrettet indsats for en størrelsesmæssigt begrænset gruppe. Kommunernes oplevelse af succes er bregrænset Mellem 64 pct. og 78 pct. af de største interviewede kommuner, som angiver én eller flere indsatser, oplyser også, at én eller flere af deres indsatser på de pågældende områder efter deres opfattelse er særlig succesrige, mens tallene er 21 pct. til 47 pct. for de øvrige kommuner. Den markante forskel i omfanget af succesrige indsatser på de pågældende områder mellem de største og øvrige kommuner afspejler givetvis igen de mindre kommuners problemer med organiseringen af indsatsen for en størrelsesmæssigt begrænset gruppe. Ved vurderingen af disse talstørrelser skal man være opmærksom på, at det er kommunen selv, der vurderer, om de har nogle tilbud og indsatser, som benyttes over for de pågældende grupper af kontanthjælpsmodtagere. Endvidere er det kommunen selv, som vurderer, om en indsats er succesrig. Om store kommuner rent faktisk er mere succesfulde i deres indsats vides ikke. Man bad også kommunerne anføre op til tre grupper blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere, som antalsmæssigt fylder mest i kommunen, hvorefter man bad dem angive, om de benytter nogle særlige succesrige indsatser over for disse grupper. Godt en tredjedel af kommunerne, som har nævnt én eller flere grupper, der fylder meget i kommunen, angiver samtidigt, at de også bruger nogle succesrige indsatser over for de nævnte grupper. De største kommuner angiver hyppigere succesrige indsatser i sammenligning med de øvrige kommuner. 16 SAMMENFATNING

18 Et eksempel på kommunernes vurdering af egne indsatser Alkohol-, hash- og narkotikamisbrug er utvivlsomt, og også efter kommunernes egen opfattelse, et stort problem blandt de svageste kontanthjælpsmodtagere. Blandt de kommuner, som angiver, at misbrugere er én af de tre antalsmæssigt største grupper, angiver omkring 40 pct. af kommunerne, at de også benytter indsatser, som de selv anser for at være succesrige. Kommunerne skønner også, at omkring 33 pct. af de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere har så stort alkoholforbrug, at det udgør en barriere for at komme i beskæftigelse. Omkring 26 pct. af disse er eller har været i tilbud, hvor dette misbrug håndteres. Tilsvarende har ca. 22 pct. så alvorligt et hash- og narkotikaforbrug, at det efter kommunernes skøn udgør en barriere for at komme i beskæftigelse. Omkring 30 pct. af disse deltager eller har deltaget i tilbud, hvor misbruget håndteres. Indsatsens omfang, hér anskueliggjort ved de 26 pct. og 30 pct., er imidlertid ikke udtryk for indsatsens succes, eftersom kommunerne, når de skal vurdere indsatserne inden for hvert enkelt område, kun angiver få som værende succesrige. Så selv i en situation, hvor kommunerne selv udpeger de største grupper blandt deres svageste kontanthjælpsmodtagere, er det kun omkring en tredjedel, som selv synes, at de benytter nogle succesrige indsatser over for de udpegede grupper. Vurderet på denne måde og med de foreliggende oplysninger synes der at være rum for betydelige forbedringer af indsatsen for de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere. I hvilket omfang en sådan forbedring kan finde sted inden for de nuværende rammebetingelser, har det ikke været formålet at belyse med den foreliggende undersøgelse. SAMMENFATNING 17

19 KAPITEL 2 UNDERSØGELSENS METODE "Meget langvarige" og "svageste" kontanthjælpsmodtagere De meget langvarige kontanthjælpsmodtagere defineres i undersøgelsen som de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller været aktiveret stort set hele tiden i mindst 4 år. I forlængelse heraf defineres de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere som de meget langvarige kontanthjælpsmodtagere, fraregnet de personer iblandt dem, som har fået rejst sag om førtidspension, er visiteret til fleksjob, kun har børnepasningsproblemer, eller kun har ledighed som problem. I undersøgelsen bad man kommunen angive omtrent, hvor mange meget langvarige kontanthjælpsmodtagere den havde i august Herefter bad man kommunen angive, hvor store andele af de angivne meget langvarige kontanthjælpsmodtagere der kunne fraregnes grundet de fire nævnte forhold. Kommunernes skøn Næppe mange kommuner bruger dette 4 års kriterium i deres egne administrative opgørelser, ligesom de næppe heller opgør omfanget af diverse problemer ud over ledighed i denne gruppe. I følgeskrivelsen til kommunen instruerede man derfor også kommunen om, at det ikke var nødvendigt at foretage nogen form for optælling af kommunens kontanthjælpsmodtagere, idet man var tilfreds med kommunens bedste skøn over gruppens størrelse og diverse andele heraf. I en meget stor del af spørgeskemaet bedes kommunen angive, hvor stor en andel af de svagere grupper af kommunens kontanthjælpsmodtagere, som kan karakteriseres på den ene eller anden måde. Fx stilles spørgsmålet: Hvor stor andel af de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere har nedsat arbejdsevne, fx på grund af fysisk sygdom, ulykke eller nedslidning (uanset om de også samtidig har andre problemer)? 18 UNDERSØGELSENS METODE

20 Forudsætningen i parentesen: uanset om de også samtidig har andre problemer bruges næsten konsekvent ved afdækningen af sådanne forhold. Når det ikke bruges, fremgår det eksplicit af teksten i tabellerne og fremstillingen hér 1. Kommunerne instrueres også om, at procentangivelser ved sådanne besvarelser forudsættes skønsmæssigt angivet, fx afrundet til nærmeste procenttal, der er deleligt med 5 (20, 25, 30, 35 pct. osv.). "Største" og "øvrige" kommuner I én enkelt sammenhæng bedes kommunen dog angive en absolut antalsmæssig størrelse, nemlig som svar på det centrale spørgsmål: Hvor stor en gruppe udgør de kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller været aktiveret stort set hele tiden inden for de seneste 4 år? (Der ønskes en omtrentlig angivelse). Kun en enkelt af de 38 kommuner, som besvarede skemaet, angav ikke et antal for denne gruppes størrelse. Man valgte at foretage en stratificeret udvælgelse af de kommuner, som skulle besvare spørgeskemaet. Man ville gerne opnå, at mange af de kommuner, med mange kontanthjælpsmodtagere, som havde modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller været aktiveret stort set hele tiden inden for de seneste 4 år, deltog i undersøgelsen. Man forfulgte dette hensyn ved at udvælge de 14 kommuner, som antalsmæssigt havde flest af de omtalte kontanthjælpsmodtagere ifølge det såkaldte DREAM-register. Disse 14 kommuner havde ca. 54 pct. af de kontanthjælpsmodtagere i landet, som ifølge dette register havde modtaget kontanthjælp, introduktionsydelse eller været aktiveret i 5/6 af tiden inden for de seneste 4 år, nemlig i begge perioder og Der udvalgtes herefter 36 kommuner tilfældigt blandt samtlige resterende kommuner. De 50 udvalgte kommuner fik tilsendt spørgeskemaet den 8. august Efter en telefonisk rykkerprocedure havde 38 kommuner (11 store og 27 blandt de øvrige kommuner) svaret ultimo september. Disse kommuners besvarelser ligger til grund for rapporten hér. Fejlkilder Undersøgelsen blev gennemført ved et postspørgeskema, hvor man bad en ledende medarbejder i socialforvaltningen med kendskab til kommunens meget langvarige kontanthjælpsmodtagere og med overblik over kommunens indsats om selv at besvare et spørgeskema eller drage omsorg herfor. 1 I spørgeskemaet bruges vendingen de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere i samme betydning, som vi her i fremstillingen hidtil har brugt udtrykket den svageste gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Afhængig af sammenhængen bruges de to udtryk i samme betydning i fremstillingen af resultater. UNDERSØGELSENS METODE 19

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] 225-timers regel Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen

Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen 14. marts 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Christina Bjørnbak Hallstein Knap hver tredje forsørger på kontanthjælp får mere end mindstelønnen Næsten hver tredje kontanthjælpsmodtager med barn får lige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse.

Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Agterskrivelse vedrørende kontanthjælpsreformens betydning for din ydelse. Vi skriver til dig, fordi du modtager kontanthjælp fra Fredericia kommune. Den 1. januar 2014 træder en ny kontanthjælpsreform

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

Vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper. Socialudvalget, Skatteudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 293,SAU alm. del - Bilag 183 Offentligt J.nr. 2008-730-0072 Dato: 10. juni 2008 Til Folketinget - Socialudvalget Vurdering af forsøgsordningen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen

Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen 1 Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen Siden første oktober har de kontanthjælpsmodtagere, som kommunen vurderer ikke har en meget begrænset arbejdsevne

Læs mere

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Notat. Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal Sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Vedrørende: Udviklingen i Jobcentrets målgrupper i 3. Kvartal 215 Udvikling i jobcentrets målgrupper 3. kvartal 215. et viser udviklingen i Jobcentrets målgrupper

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07

Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 Orienteringsbrev til kommunerne nr. 10/07 8. juni 2007 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner Orientering om ændring

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

UDKAST. Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension Til kommuner, mfl. UDKAST Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Skrivelse om reglerne for seniorførtidspension, jf. bekendtgørelse om seniorførtidspension

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen:

I lovbemærkningerne er anført, at det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af 225-timers reglen: Indhold Denne guide skal hjælpe kommunerne med at afklare, hvilke målgrupper der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen til 225-timersreglen. På Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse

Notat. Social Vækst og Job - Projekt 41. Projekt nr. 41. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse Notat Projekt nr. 41 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Thomsen og Eva Grosman Michelsen Mads Sinding Jørgensen 30. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber

Udkast. Kapitel 1. Område og begreber Udkast 18. november 2013 Ekstern høring j.nr. 2013-0010882 Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1364.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1364. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1364. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Tak for din henvendelse af 3. juni 2016, hvor du har videresendt en række spørgsmål fra en borger vedr. Jobreform fase I, som du ønsker svar på.

Tak for din henvendelse af 3. juni 2016, hvor du har videresendt en række spørgsmål fra en borger vedr. Jobreform fase I, som du ønsker svar på. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Andreas Keil, MB E-mail: Andreas_Keil@br.kk.dk 13-06-2016 Sagsnr. 2016-0244835 Dokumentnr. 2016-0244835-1 Kære Andreas Keil

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere