TEMA Sikkerhed i retterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Sikkerhed i retterne"

Transkript

1 # 20 JUNI 2015 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Sikkerhed i retterne Ganske vist er der nu indført adgangskontrol i nogle retter, men ved domstolene skal sikkerhed og tryghed altid gå hånd i hånd med åbenhed og respektfuld behandling af alle. 3 Retten skal ikke være et fort 6 Adgangskontrol i fem byretter 8 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering 10 Pensionister aflaster retter i akutsituationer 14 Norge sætter barnet i centrum 17 Flere sager skal afsluttes uden dom 21 EU-mestre i behandling af civile sager 22 Forkyndelser forenklet

2 SYSTEMER ALENE ER ALDRIG NOK Temaet i dette nummer af Retten Rundt er sikkerhed i retterne. Det emne har vi berørt før, og det bliver nok heller ikke sidste gang. Men hvis man læser hele magasinet, opdager man, at der gemmer sig en anden historie mellem linjerne i mange af artiklerne, nemlig historien om mennesket i retssystemet. Og det er for mig at se den allervigtigste historie at fortælle. I en af temaartiklerne kan du for eksempel læse, at landets største ret, som hvert år behandler mange tusinde sager, har indført sikkerhedskontrol ved indgang ene. Det er noget nyt, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste i historien er retspræsidentens budskab om, at vi midt i vore anstrengelser for at øge sikkerheden og trygheden ved retterne, først og fremmest altid skal behandle mennesker med respekt. Enhver, der møder i retten, skal behandles med samme grad af respekt. Det gælder for den berømte forsvarsadvokat eller den person, der er tiltalt for at have begået kriminalitet, for den sagkyndige eller vidnet, der skal afgive forklaring, og for den, som er indkaldt til fogedretten, fordi det kniber med at få betalt regningerne. For præsidenten i Københavns Byret taler vist på alles vegne, når han siger: Ved domstolene dømmer vi, men vi fordømmer ikke. Når vi udvikler nye løsninger og indfører nye systemer, skal vi hele tiden huske på, at det først og fremmest handler om mennesker teknologien er midlet, ikke målet. Vores vagter er ikke dørmænd, der skal forhindre borgere i at komme ind i retterne. De er servicemedarbejdere, som venligt tager imod folk og sikrer en tryg oplevelse af at møde i retten. Dommerne afsiger ikke domme på grundlag af forestillinger om, hvad der måtte være populært eller økonomisk rentabelt. De dømmer efter loven. Vores mål om korte sagsbehandlingstider og øget ensartethed i opgaveløsningen handler ikke kun om effektivitet, men først og fremmest om at sikre borgernes demokratiske rettigheder ved træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. Og når vi indfører ny teknologi og digitaliserer sagsgangene ved retterne, handler det ikke om at skabe en fremtid, hvor maskinerne tager over, og medarbejderne bliver overflødige. Det handler om at udvikle redskaber, der kan hjælpe os med at møde retternes brugere, hvor de er. Et godt eksempel på det er telefonforkyndelse og digital forkyndelse via e-post. Umiddelbart kan det måske virke som om, at vi fjerner mennesket fra ligningen, når vi forkynder via telefon eller e-post i stedet for at sende en stævningsmand ud og forkynde for retten. Men for mange borgere er den øgede diskretion ved telefonisk og digital forkyndelse et plus. Et andet eksempel er den uddannelse i konflikthåndtering, som alle domstolsmedarbejdere med borgerkontakt nu tilbydes, og som skal hjælpe os til endnu bedre at håndtere, at de borgere, der møder i retterne, ofte er pressede og derfor kan reagere voldsomt. Den nye viden om menneskelig adfærd og reaktioner vil gøre det mere trygt både for medarbejderne og for de brugere, der færdes i retten. Vi skal med andre ord huske, at vi skaber systemer og løsninger for at hjælpe mennesker. Systemer alene er aldrig nok og aldrig et mål i sig selv. Charlotte Münter, direktør INDHOLD Retten skal ikke være et fort...3 Adgangskontrol i fem byretter...6 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering...8 Sikkerhedsorganisationen styrkes... 9 Pensionister aflaster retter i akutsituationer...10 Erfaringskonstitution giver et fagligt løft Norge sætter barnet i centrum...14 Forskning om forlig i forældreansvarssager Flere sager skal afsluttes uden dom Øget fokus på børn og unge i det danske retssystem...20 EU-mestre i behandling af civile sager Forkyndelser forenklet Et vigtigt redskab for dommerne...24 Digitalisering og IT IT-systemer er ikke nok...28 Kort nyt...30 Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i oktober Forsiden: Kontorfuldmægtig Christian Hastrup åbner døren til Københavns Byret Foto: Kristian Brasen og Justin Hummerston (s. 8) Grafik: Kathrine Højriis Illustrationer: Solveig Agerbak Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag RETTEN RUNDT # 20

3 Alle behandles med respekt og venlighed i Københavns Byret. RETTEN SKAL IKKE VÆRE ET TEMA FORT SIKKERHED I RETTERNE Københavns Byret bevarer et fast greb i domstolenes traditioner og værdier om åbenhed og respektfuld behandling, selv om der nu er indført sikkerhedskontrol ved indgangene til retten. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Der er altid mange mennesker i Københavns Byret. Hver dag træder hundredvis af ansatte, advokater, lægdommere, vidner, tolke, tiltalte, politifolk, efterladte, skyldnere, sagkyndige og andre ind ad en af de fire indgange til de smukke, gamle bygninger i centrum, hvor der årligt behandles omkring straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager. Ved alle indgange bliver man mødt af sikkerhedspersonale, som gennemfører adgangskontrol, der foregår ved, at man skal gå gennem en metaldetektorkarm. Ved de to største er der endvidere taskescannere som dem, man ser i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, mens sikkerhedsmedarbejderne ved de to andre indgange udfører kontrol ved manuel visitation. Den 1. juni 2015 trådte den tidsbegrænsede ordning med fast adgangskontrol i fem byretter i kraft, og rettens brugere kan ikke SIKKERHED I RETTERNE længere bare gå gennem den smukke forhal og videre til retslokalerne længere inde i bygningen. Adgangskontrollen er led i en række initiativer for at øge sikkerheden for rettens brugere og for personalet. Synlig sikkerhed I september sidste år var Københavns Byret ramme om en tragedie, da en morfar skød sin svigersøn og dræbte dennes advokat med et gevær, som han havde haft med ind i fogedretten skjult i en taske. Men selv om episoden i offentlighedens bevidsthed var det, der satte gang i en debat om sikkerhed ved retterne, har domstolene i virkeligheden drøftet og styrket sikkerheden gennem de seneste mange år. RETTEN RUNDT # 20 3

4 Som led i sikkerhedskontrollen i Københavns Byret er der opstillet taskescannerne, som dem vi kender fra lufthavnen, ved to af indgangene. 4 RETTEN RUNDT # 20

5 Det er ikke noget nyt, at vi har fokus på sikkerhed. Vi har længe haft forskellige skjulte sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel videoovervågning, og det har fungeret godt i mange år. Men på grund af udviklingen i samfundet omkring os, at der for eksempel er flere våben i omløb end tidligere, bliver vi nødt til at tage nye metoder i brug. Den store forskel er, at sikkerhedsforanstaltningerne nu er synlige for rettens brugere, siger retspræsident Søren Axelsen. Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt. Søren Axelsen, retspræsident i Københavns Byret Men retten skal ikke være et fort, understreger han. I Danmark har alle hørt om domstolene, men heldigvis er det kun en forholdsvis lille andel af befolkningen, som faktisk har været i retten. De, der har, kommer ofte kun én gang, og uanset om man møder som tiltalt eller vidne i en straffesag, om man skal møde i fogedretten i en tvist om en ubetalt regning eller en sag om forældremyndighed, er man under en vis form for pres. Det er en fremmed og potentielt stressfremkaldende situation. Derfor er det særlig vigtigt, at vi altid modtager rettens brugere med venlighed og professionalisme, siger Søren Axelsen. 12 nye medarbejdere Sikkerhedspersonalet ved indgangene er iklædt mørkt tøj med skjorte og slips og et skilt med rettens logo, så det er let for brugerne at se, at der er tale om personale. Påklædningen og medarbejderens opførsel skal signalere professionalisme og værdighed. Sikkerhedspersonalet skal holde øje med mistænkelig adfærd og sørge for, at ingen medbringer våben eller andre farlige genstande til retsmøder. Hvis nogen har en saks eller en paraply med sig, skal den overlades til personalet, som udleverer en kvittering og opbevarer genstanden indtil efter retsmødet. Reglerne er skrevet på dansk og engelsk på skilte ved indgangene og i de breve, der bliver udsendt med indkaldelser til retten. Københavns Byret har ansat 12 nye medarbejdere til at varetage den faste adgangskontrol ved indgangene. De nye sikkerhedsmedarbejdere er knyttet til rettens center for Sikkerhed og Service, hvor de indgår i bemandingen sammen med den faste stab. Foruden adgangskontrol, patruljerer medarbejderne også de offentligt tilgængelige områder i retten. Afdelingen bemander også informationsskrankerne, sorterer og fordeler post og står for modtagelse samt registrering af sager for hele retten. De øvrige medarbejdere i afdelingen indgår også i bevogtningen af indgangene. Nogle af de nye medarbejdere har forudgående erfaring med vagt- og sikkerhedsopgaver, mens andre har kontorbaggrund. Den yngste er midt i tyverne, den ældste et sted i halvtredserne. Fælles for dem er, at de er voksne mennesker med en robust og serviceminded personlighed. Det er der lagt vægt på i forbindelse med ansættelsen. Værdier er en del af uddannelsen Alle de nye medarbejdere skal i forbindelse med ansættelsen deltage i et kursus, hvor de blandt andet bliver uddannet i konflikthåndtering, håndtering af sikkerhedsudstyr og til visitation af personer og deres medbragte genstande. Desuden modtager de undervisning i førstehjælp, god kommunikation og en grundig introduktion til domstolenes værdier. Ved Danmarks Domstole har vi i mange generationer betragtet åbenhed og respektfuld behandling af alle som en afgørende faktor for at bevare befolkningens tillid til retssystemet, som i dag er den højeste i Europa. Sikkerhedsmedarbejderne er ikke dørmænd, der skal holde folk ude af retten. De skal byde folk velkommen på en måde, så brugerne oplever, at retten behandler dem med værdighed og respekt. Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt, siger Søren Axelsen. Tryghed og fleksibilitet Retspræsidenten ved landets største byret har positive forventninger til ordningen med fast adgangskontrol. Det øger trygheden, og medarbejderne er generelt glade for, at vi nu har øget sikkerheden med kontrol ved indgangene til retten, siger Søren Axelsen. Han tror ikke, at der bliver problemer med lang ventetid eller andre gener for brugerne, selv om der ind imellem skal rigtig mange mennesker ind i retten samtidig. Der er især travlt om morgenen mellem ni og ti, når de fleste retssager og møder begynder, og igen efter frokost, når retshandlingerne bliver genoptaget. Nogle gange er der 50 eller 100 aktører i en enkelt sag, og så er det nødvendigt med ekstra personale for at undgå, at der opstår flaskehalse ved indgangene og forsinkelser af sagerne. Det giver os en større fleksibilitet, at vi har mulighed for at sætte ekstra folk til at hjælpe ved indgangene, når der er travlt, og få løst andre opgaver, når der er mere ro på, siger Søren Axelsen. RETTEN RUNDT # 20 5

6 ADGANGSKONTROL I FEM BYRETTER Fra 1. juni 2015 er der indført fast sikkerhedskontrol ved indgangene til fem større danske byretter. Ordningen, der er midlertidig, skal evalueres om et år og er en del af flere sikkerhedsinitiativer ved domstolene i det kommende år. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Sikkerheden ved de danske domstole har været et tilbagevendende emne i de seneste år, hvor der har været stort fokus på, at retten skal være et trygt sted at færdes for alle. Drøftelserne har blandt andet handlet om balancen mellem tryghed for retternes ansatte og brugere og det forhold, at domstolene skal fremstå åbne og tilgængelige. En balance, som det desværre blev nødvendigt at genoverveje i forbindelse med den tragiske hændelse ved Københavns Byret i september 2014, hvor en person blev skudt og dræbt. Hændelsen skabte betydelig utryghed, som skal tages alvorligt. Ønske om fast adgangskontrol Efter skudepisoden kortlagde Domstolsstyrelsen retternes ønsker og drøftede med retterne, hvordan forskellige initiativer vil kunne øge sikkerheden. Kortlægningen viste, at medarbejderne i de seneste år i stigende grad har følt sig utrygge i deres daglige arbejde, og at nogle medarbejdere har oplevet situationer, hvor de har følt sig direkte truet. Kortlægningen viste også, at det højest prioriterede ønske til øget sikkerhed var indførsel af permanent adgangskontrol i alle retsbygninger et ønske, som kræver mange ressourcer, og som derfor ikke vil kunne realiseres inden for domstolenes almindelige budget. Domstolsstyrelsen drøftede ønskerne med Justitsministeriet, men der blev ikke afsat ekstra midler til domstolene på finansloven for Til gengæld fik domstolene adgang til at bruge omkring 30 mio. kroner af egen opsparing til at øge sikkerheden. Heraf var halvdelen, altså 15 mio. kroner, afsat til at etablere en tidsbegrænset ordning ved fem større byretter for at indsamle erfaringer med fast adgangskontrol. Indsamling af erfaringer Fra juni 2015 og foreløbig et år frem etableres der således fast adgangskontrol i Københavns Byret, i Retten på Frederiksberg og i retterne i Aalborg, Aarhus og Glostrup. I disse fem retter vil der i det kommende år være sikkerhedskontrol ved indgangene i hele rettens åbningstid, herunder i weekenden i forbindelse med grundlovsforhør. Formålet med den midlertidige ordning er at finde ud af, om en sådan kontrol øger de ansattes og brugernes følelse af tryghed i retterne. For at få et solidt erfaringsgrundlag afprøves der forskellige modeller for kontrol i de fem retter. Eksempelvis vil der blive afprøvet forskellige typer sikkerhedsudstyr, og mens fire af retterne ansætter egne vagter, vil kontrollen i den femte ret blive gennemført af privatansatte vagter fra et eksternt firma. Desuden vil sikkerhedspersonalet i nogle retter udelukkende løse vagt- og sikkerhedsopgaver, mens de andre steder indgår i bemandingen og løser andre serviceopgaver. Den midlertidige ordning med fast adgangskontrol vil blive evalueret næste år. For at kunne måle effekten af de forskellige løsninger, blev der i maj 2015 gennemført en førmåling, som slutmålingen, der efter planen vil blive gennemført i starten af 2016, kan sammenlignes med. Målingerne vil blive gennemført både i de fem retter, der indfører fast adgangskontrol, og i fem kontrolretter, som ikke er med i ordningen. Evalueringen af ordningen vil danne grundlag for domstolenes videre overvejelser om fast adgangskontrol ved retterne. Uddannelse og sikkerhedsorganisation De resterende 15 mio. kroner til øget sikkerhed skal blandt andet bruges til at uddanne alle medarbejdere ved retterne, som har borgerkontakt, i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge. Stort set alt personale såvel kontormedarbejdere som jurister skal gennemgå uddannelsen, som begyndes i Der er også afsat et beløb til etablering af en sikkerhedsorganisation, som skal varetage den overordnede sikkerhed ved Danmarks Domstole. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende 6 RETTEN RUNDT # 20

7 TEMA Billederne viser sikkerhedsmedarbejdere fra Københavns Byret, der uddannes i sikkerhedskontrol af personer og deres medbragte ejendele. sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. Sikkerhedsudstyr Domstolsstyrelsen har, på foranledning af bestyrelsen, i slutningen af 2014 fordelt midler til retterne til indkøb af sikkerhedsudstyr. Der er for 2015 afsat et beløb til supplerende indkøb af sikkerhedsudstyr i det omfang, retterne lokalt finder det nødvendigt. Domstolsstyrelsen er desuden i gang med at undersøge, om foged- og skiftesager i visse situationer kan afvikles via videolink. En sådan løsning vil kunne mindske risikoen for de involverede parter væsentligt. Risikovurdering Herudover vil der i løbet af 2015 blive arbejdet videre med en række yderligere initiativer, der kan øge sikkerheden, og som ikke skønnes at kræve ekstra tilførsel af ressourcer. Det drejer sig blandt andet om bedre udveksling af informationer med andre myndigheder (risikovurdering af sagerne) og styrkelse af retternes beredskabsplaner. Der vil desuden blive taget initiativ til en dialog med Kommunernes Landsforening om sikkerheden i forbindelse med møder i Børne- og Ungeudvalgene. RETTEN RUNDT # 20 7

8 TEMA Der bliver indspillet film om konfliktsituationer i retterne, så undervisningen kan blive så praksisnær som muligt. TUSINDVIS AF MEDARBEJDERE UDDANNES I KONFLIKTHÅNDTERING For at øge sikkerheden ved retterne, bliver domstolenes medarbejdere tilbudt et uddannelsesforløb, som skal gøre dem bedre til at undgå konflikter med borgere eller håndtere konflikterne, hvis de ikke kan undgås. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Både dommere og andre medarbejdere i retterne oplever jævnligt situationer med mennesker, der er pressede, og som derfor kan reagere voldsomt og måske direkte truende. Men hvordan håndterer man en tiltalt med angst eller en skyldner, der er presset og måske aggressiv over at have modtaget en stævning til møde i fogedretten? Den 11. og 12. maj blev der afholdt prøvekursus i konflikthåndtering i Københavns Byret. Kurset var en test af det uddannelsesforløb i konflikthåndtering, som alle domstolsmedarbejdere med borgerkontakt tilbydes i det kommende år. Uddannelsesforløbet er et af de initiativer, der skal øge sikkerheden for medarbejdere og brugere i retterne. Uddannelsen varer to dage og berører fem temaer, der tilsammen skal styrke medarbejdernes bevidsthed omkring konflikter med borgerne og give dem viden og redskaber, som de kan bruge i hverdagen. Alle deltagere vil forud for kursusstart få tilsendt en lille folder med mere detaljeret information om kurset samt bogen Undgå konflikter med borgere, som indeholder grundlæggende viden om konflikter mellem offentligt ansatte og borgere. Bogen beskriver nogle af de væsentligste redskaber til at undgå, afvæbne og tackle konflikter med borgere samt forskellige eksempler på konfliktsituationer. For at gøre kurset så praksisnært som muligt, vil der blandt andet blive vist film om nogle af de konfliktsituationer, der kan opstå i retterne. I filmene medvirker domstolsmedarbejdere i nogle af rollerne som ansatte i retten, mens der er hyret professionelle skuespillere til at spille andre roller. Uddannelsesforløbet er udviklet af Uddannelsen i Domstolsstyrelsen i samarbejde med en referencegruppe med medarbejdere fra retterne, som har bidraget med værdifulde forslag til realistiske konfliktsituationer og andre elementer til uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbet er udviklet særligt til domstolene, og bliver gennemført af Konfliktinstituttet for offentligt ansatte som er specialister i at uddanne og træne offentligt ansatte på tværs af faggrupper i at håndtere konflikter med borgere. Alle undervisere har solid teoretisk viden såvel som erfaring med undervisning i konflikthåndtering i forskellige kontekster og på forskellige niveauer. 8 RETTEN RUNDT # 20

9 SIKKERHEDS- ORGANISATIONEN STYRKES TEMA Så er starten for en ny sikkerhedsorganisation gået. Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttede i marts 2015 at nedsætte en styregruppe for sikkerhed ved Danmarks Domstole og et kommissorium for styregruppen. Af sikkerhedsfuldmægtig Iben Fuglsang Svendsen Styregruppen har det overordnede ansvar for det daglige arbejde med sikkerhed ved Danmarks Domstole og skal have fokus på alle sikkerhedsmæssige aspekter. Gruppen skal give Domstolsstyrelsen mulighed for på et oplyst grundlag at træffe overordnede beslutninger vedrørende sikkerhed ved Domstolene. Den skal endvidere sikre forankring af beslutningerne i retterne og følge op på beslutningerne. Styregruppen refererer og indstiller til Domstolsstyrelsens bestyrelse, men kan selv træffe beslutninger om initiativer, der ikke er principielle, som er frivillige, eller initiativer, der har karakter af bedste praksis og lignende. Styregruppen har desuden ansvar for, at indstillinger, forslag, handlingsplaner m.v. er forelagt Domstolenes Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg og Ledelsesforum, inden de forelægges for bestyrelsen. Styregruppen mødtes første gang i maj 2015 og afholder yderligere to møder i Gruppen mødes herefter minimum fire gange om året. På de første møder er der særlig fokus på de indsatsområder vedrørende sikkerhed, der fremgår af handlingsplanen for 2015 for Danmarks Domstole, nemlig: Etablering og drift af sikkerhedsorganisationen. Sikkerhedsmæssige tiltag i retsbygning er, herunder visitation. Uddannelsesindsats i krisehåndtering, håndtering af voldelige personer m.v. Sikkerhedsforum Styregruppen støttes af et sikkerhedsforum, der består af én sikkerhedsansvarlig fra hver ret og et sikkerhedssekretariat i Domstolsstyrelsen. Den sikkerhedsansvarlige i retten er typisk administrationschefen. Sikkerhedssekretariatet i Domstolsstyrelsen består af en sikkerhedskoordinator og en sikkerhedsmedarbejder. Sikkerhedsforum mødes fire gange årligt i forbindelse med eksisterende administrationschefseminarer, hvor sikkerhed gøres til et fast punkt på dagsordenen. Styrelsens sikkerhedssekretariat vil samle op og konkludere på drøftelserne, der skal bringes videre til styregruppen for sikkerhed ved Danmarks Domstole. Interne styregrupper Sekretariatet i Domstolsstyrelsen understøttes yderligere af Domstolsstyrelsens eksisterende, interne styregruppe for sikkerhed, der er sammensat på tværs af styrelsens centre, hvorved det sikres, at al faglighed og viden på sikkerhedsområdet i styrelsen koordineres og bringes i spil. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. DE ER MED I STYREGRUPPEN: Domstolsstyrelsens direktør (formand) Tre retspræsidenter udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) Tre administrationschefer udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) En repræsentant for Danmarks Dommerforening En repræsentant for Dommerfuldmægtigforeningen En repræsentant for HK Landsklubben Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat (Domstolsstyrelsens sikkerhedskoordinator og en sikkerhedsmedarbejder) RETTEN RUNDT # 20 9

10 PENSIONISTER AFLASTER RETTER I AKUTSITUATIONER De første erfaringer viser, at den nye tilkaldeordning for pensionerede dommere og retsassessorer giver mere fleksibilitet til embederne, og at de pensionister, som er med i ordningen, er højt værdsat i retterne. Af freelancejournalist Lene Vind Nina Melchior blev pensioneret som retsassessor i sommeren 2014 efter at have arbejdet de seneste år i skifteretten i København. I dag er hun en ud af i alt fire pensionerede domstolsjurister, som er tilknyttet tilkaldeordningen, der trådte i kraft i juli Jeg anede intet om ordningen, fordi den blev indført kort efter, at jeg var gået på pension. Men da retspræsidenten fra Københavns Byret ringede og spurgte, om jeg kunne komme på grund af sygdom i skifteretten i København, indvilligede jeg med det samme, for jeg syntes jo, at det var hyggeligt, og så er det rart at få noget at lave en gang imellem, fortæller Nina Melchior. Jeg er blevet rigtig godt modtaget, og medarbejderne er utroligt taknemmelige over, at jeg gider. Jeg synes, det er en glimrende ordning, og det er så glædeligt at se, hvor glade kollegaerne er. Samtidig er det fantastisk, for jeg har jo en helt anden frihed, end jeg havde tidligere, og er der ikke noget berammet, kan jeg bare møde senere, forklarer Nina Melchior. Akut hjælp Nina Melchior har også været tilkaldt til Retten i Roskilde, fordi en medarbejder blev langtidssygmeldt. Her kunne hun også umiddelbart springe ind og behandle dødsbosagerne. Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kollegaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft, siger Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Han beskriver, hvordan skifteretten oplevede, at det begyndte at brænde på, da en medarbejder blev langtidssygemeldt, og der ikke var mere hjælp at hente i andre afdelinger. Vi begyndte at spørge rundt i nabokredsene, om de havde en fuldmægtig, vi kunne låne, men alle har jo nærmest det samme behov, så det var perfekt at kunne trække på en garvet og rutineret kollega, som kunne træde til med kort varsel, forklarer Jørgen Lougart. Han forestiller sig, at Retten i Roskilde også vil tilkalde pensionerede dommere til at behandle de daglige sager, hvis de øvrige dommere eksempelvis er optaget af større nævningesager. Vi har også civile sager, hvor tre dommere deltager, og de sager kan være langvarige og nærmest lægge et mindre embede ned. Det vil nok typisk være i sådanne situationer, at vi vil benytte tilkaldedommere, siger han. Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kollegaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft. Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Længe ventet ordning Lis Hævdholm blev pensioneret som dommer i juli 2014, men alligevel arbejder hun fast to gange om ugen i Retten i Holbæk og Retten i Næstved. Tilkaldeordningen har været et stort ønske for hende. Jeg har arbejdet på at få ordningen gennemført, fordi jeg slet ikke havde lyst til at holde op med at arbejde, forklarer hun. Retspræsident Anette Rahr Codam fra Retten i Holbæk 10 RETTEN RUNDT # 20

11 fortæller, at hun som leder har fået stor fleksibilitet og nu lettere kan tilrettelægge arbejdsgangene, så der ikke opstår bunker eller overbelastning af kollegaerne. Lige fra det øjeblik lovforslaget om ordningen blev fremsat, har vi haft øje for, at her var nogle gode muligheder for os. Vi har en tilkaldedommer, som har været ansat ved embedet, og så længe vi har en dommer på halv tid i Domstolsstyrelsen, er det nærliggende, at vi fortsætter med at bruge Lis Hævdholm, siger Anette Rahr Codam. Tilkaldeordningen har givet Anette Rahr Codam nogle muligheder, som hun måske ellers ikke ville have. Ordningen betyder, at jeg kan sige ja til en medarbejder, der gerne vil gå ned i tid, selv om vi har travlt, for nu har jeg jo min tilkaldedommer, som jeg kan trække på. Videndeling I Holbæk behandler tilkaldedommer Lis Hævdholm straffesager og hastesager, og hun forklarer selv, at det var nemt at komme tilbage til Retten i Holbæk. Hun var mere nervøs, da hun skulle til Næstved. Da jeg første gang skulle køre til Næstved, kan jeg huske, at jeg nærmest havde hjertekvababbelse og tænkte, at her kører jeg som 70-årig og har det næsten, som var det min første arbejdsdag. Men hun havde ikke behøvet at bekymre sig, for hun blev modtaget overmåde positivt, og alle tog imod hende med åbne arme. Tilkaldeordningen er også med til at fremme videndeling mellem retterne. Jeg synes faktisk, at det er rigtig sundt at komme ud og se, hvordan andre arbejder, og i Næstved lærte jeg noget nyt, som jeg har prøvet at overbevise kollegaerne i Holbæk om, at vi med fordel kan benytte, og det giver nu bonus i Holbæk, fortæller Lis Hævdholm. Både Lis Hævdholm og Nina Melchior er fast besluttede på at fortsætte som tilkaldevikarer, til de bliver 72 år, og Lis Hævdholm vil gerne arbejde for, at ordningen bliver forlænget. Begge er enige om, at det er dejligt at komme på arbejde, og hvis de har planlagt ferie, kan de bare sige nej. Indtil videre har Lis Hævdholm dog kun sagt ja, hvilket betyder, at dommerne i Retten i Holbæk kan få afviklet ferie i juli, uden at bunkerne hober sig op. FAKTA OM TILKALDEORDNINGEN Tilkaldeordningen for pensionerede dommere og retsassessorer blev indført i juli 2014 og giver retspræsidenter mulighed for at indkalde en pensioneret dommer eller retsassessor til at virke ved retten i en nærmere bestemt periode. Ordningen omfatter både byretter, landsretter, Sø- og Handelsretten samt Højesteret. Pensionerede dommere og retsassessorer kan være med i ordningen, indtil de fylder 72 år. RETTEN RUNDT # 20 11

12 ERFARINGSKONSTITUTION GIVER ET FAGLIGT LØFT Som noget nyt kan dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige fra byretterne komme i en tre måneders konstitution i landsretterne. Af journalist Birgitte Rørdam Siden januar i år har det været muligt for dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige at få et ophold i en af landsretterne i en erfaringskonstitution. Målet er at give de konstituerede et fagligt løft ved at arbejde i en kollegial ret med tre dommere samtidig med, at der sker en udveksling af erfaringer mellem byretter og landsretterne. Det glæder mig, at dommere og erfarne jurister nu kan komme i en slags praktisk efteruddannelse i landsretterne. Samtidig får vi erfarne folk ind, som deltager på lige fod med landsdommerne, så det også bliver en aflastning for landsretterne, ligesom vi får et aktuelt indblik i byretternes arbejde, siger Bent Carlsen, præsident i Østre Landsret. Ifølge Bent Carlsen har det i flere år været et ønske at benytte en af landsretternes konstitutionsstillinger til erfaringsudveksling for dommere og erfarne jurister, men det har ikke været muligt, da der har været kø blandt fuldmægtige, der ville i uddannelseskonstitution. Nu har Østre- og Vestre Landsret imidlertid hver fået fire nye konstitutionsstillinger, og det er en af de stillinger, der bliver brugt til erfaringskonstitution. Inspiration til et langt dommerliv Fremover vil der blive opslået i alt otte stillinger årligt i de to landsretter. De konstituerede er ikke på prøve, og efter tre måneder, hvor de har været tilknyttet en af landretternes afdelinger, vender de tilbage til byretterne og fortsætter deres virke. Konstitutionen skal give inspiration til et langt dommerliv. Hvis man bliver udnævnt til dommer som godt 40-årig, har man omkring 30 år som dommer. Det er et langt stræk. Bliver man i den samme stilling, og er det en byret med kun få dommere, kan man komme til at mangle udfordringer og inspiration. Det samme gælder for gruppen af øvrige jurister. Det er derfor vigtigt, at vi tilbyder dommere og erfarne jurister nye former for faglige og kollegiale udfordringer i en anden ret og gerne et par gange i løbet af en karriere, siger Bent Carlsen. Man bliver udfordret juridisk, især i forbindelse med voteringerne, hvor vi udveksler faglige synspunkter. Drøftelserne er på et højt fagligt niveau, og samtidig er der er i landsretten mere rum til at fordybe sig i juraen, end der er i byretten. Janne Rostrup Hansen, dommer i Retten i Glostrup Og her kan landretterne noget særligt, vurderer retspræsidenten. Mens man i byretterne som hovedregel sidder alene, er der i landsretterne tre dommere i en afdeling, og det er meget lærerrigt at skulle træffe afgørelser med andre. Den konstituerede sidder med to erfarne landsdommere. De er alle tre dybt inde i sagen, udveksler synspunkter og diskuterer de juridiske aspekter, og det er en stor faglig udfordring. Det er da også min erfaring, at alle, der har været konstituerede, har oplevet det som spændende og lærerigt. Indblik i byretternes arbejde Og ligesom de konstituerede kan få udbytte af et ophold i landsretterne, kan landsdommerne ifølge Bent Carlsen have gavn af at arbejde med konstituerede fra byretterne. Ikke alle landsdommere har arbejdet i byretterne, og nogle har måske været der for år tilbage og har ikke længere dagligdagen tæt på. Via dette samarbejde kan vi få et indblik i de praktiske forhold i byretterne. Det kan være, hvordan fogedretten arbejder i sager, hvor der skal gennemtvinges et samvær med et barn: Hvor massivt skal man gå frem, og hvad er konsekvensen for børnene? Det er nyttigt for os at høre, hvordan disse og andre sager fra byretterne bliver afviklet. Ikke mindst fordi vi ikke alene sidder som ankeinstans, men også som kæreinstans, hvor vi typisk på skriftligt grundlag behandler sager, der blandt andet er startet i byretternes specialafdelinger, siger han. En juridisk udfordring Janne Rostrup Hansen, som har været dommer i Retten i Glostrup siden 2007, er en af de første, der har været i erfaringskonstitution. Man kommer ikke meget rundt som dommer, og jeg ville gerne have ny inspiration. Det giver en anden type faglighed at være tre dommere om en 12 RETTEN RUNDT # 20

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Analyse af rets- og forligsmægling

Analyse af rets- og forligsmægling Analyse af rets- og forligsmægling Domstolsstyrelsen 17. august 2015 Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236 2900 Hellerup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2015

Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Viborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job

ANKLAGER. gå selv? Så har vi det rette job ANKLAGER Er du en holdspiller, der kan gå selv? Så har vi det rette job mange muligheder Anklagemyndigheden er en del af Justitsministeriet. På hele ministerområdet har vi fokus på en bred og målrettet

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole

HANDLINGSPLAN 2015. Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole HANDLINGSPLAN 2015 Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole 1 Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling Juridisk videndeling Videndeling i hverdagen

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten

Resultatoversigt for Sø og Handelsretten Resultatoversigt for Sø og Handelsretten BEMÆRK: Spørgsmål markeret med *) er kun stillet til professionelle brugere. Spørgsmål markeret med **) er kun stillet til almindelige brugere. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven

Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg. Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Rapport fra: Høring Onsdag den 28. april 2010 Fællessalen, Christiansborg Fokus på barnets perspektiv i Forældreansvarsloven Den 28. april 2010 afholdt daspcan, Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

om at klage sådan skal du gøre

om at klage sådan skal du gøre om at klage sådan skal du gøre 02 om Om at klage Heldigvis lever de fleste beboere i fsb fredeligt side om side. Heldigvis tager de fleste hensyn til naboen på den anden side af væggen. Og heldigvis kan

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for 2011

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

Lokalebehovet ved fremtidens byret

Lokalebehovet ved fremtidens byret Lokalebehovet ved fremtidens byret Redegørelse afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen København, april 2005 1 Indledning...4 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium...4 1.2 Arbejdsgruppens sammensætning...5

Læs mere

Tæt på Danmarks Domstole

Tæt på Danmarks Domstole Tæt på Danmarks Domstole Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Rosendahls Fotograf:

Læs mere

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg

Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg Handlingsplan 2011 for Retten i Viborg 1. Indledning 2. Strategi 2011 årets indsatsområder 3. Domhuset selvevaluering 2010 4. Rammen Viborgs 5 indsatsområder Bilag: Fællessekretariatets handlingsplan for

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0718 Bilag 1 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Cirkulæreskrivelse 279 - bilag b

Cirkulæreskrivelse 279 - bilag b Side 1 af 36 Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3, 4.sal 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 E-mail: post@domstolsstyrelsen.dk MPK10504/Sagsbeh.mpk J.nr. 02.04.01.02.1999-1.40 RAPPORT OM

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser.

Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser. Handlingsplan 2012 Der er for 2012 fastsat følgende indsatsområder: 1. Konkrete forbedringer af kvalitet, service og effektivitet i rettens ydelser. Der er særlig fokus på indsatser, der forbedrer: 1.

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3

NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009. Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 NYHEDER FRA PLESNER JULI 2009 KONFLIKTLØSNING Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring... 1 Alternativer til adcitation... 3 Ret til at føre vidne - trods generel formuleret begæring Af

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Din karriere i centrum

Din karriere i centrum ? Din karriere i centrum Din karriere i centrum Trives du i selskab med dygtige og ambitiøse mennesker? Med komplekse og krævende opgaver? Og i et miljø, hvor kvalitetskravene er høje? Hos Bruun & Hjejle

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker

Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker Tag vare på... Røveri, butikstyveri, ran og vold i butikker - Kortfattet branchevejledning Forord På baggrund af den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven

Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Domstolsstyrelsen Administrationskontoret KFJ12188/Sagsbeh. KFJ J.nr. 2205-2006-1.2 11. januar 2006 Domstolsstyrelsens årsberetning 2005 om persondataloven Indhold: Domstolsstyrelsens tilsynsopgave s.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4

Region Midtjylland Sundhed. Referat fra. mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 12. marts 2012 /CLAJEN Referat fra mødet i Samarbejdsudvalg for psykologer 1. marts 2012 kl. 09:00 i Regionshuset Viborg, lokale C4 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Når dit barn bliver bragt til Danmark uden dit samtykke DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om de regler, der gælder, når et barn, der bor i et Haagerkonventionsland,

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE student?

VIL du VÆRE vores NYE student? VIL du VÆRE vores NYE student? Løft blikket TM 3 ET studenterjob MED ansvar OG udfordringer Som student hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende arbejde inden for flere forskellige sagsområder.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen

Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere