TEMA Sikkerhed i retterne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Sikkerhed i retterne"

Transkript

1 # 20 JUNI 2015 Magasin for Danmarks Domstole TEMA Sikkerhed i retterne Ganske vist er der nu indført adgangskontrol i nogle retter, men ved domstolene skal sikkerhed og tryghed altid gå hånd i hånd med åbenhed og respektfuld behandling af alle. 3 Retten skal ikke være et fort 6 Adgangskontrol i fem byretter 8 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering 10 Pensionister aflaster retter i akutsituationer 14 Norge sætter barnet i centrum 17 Flere sager skal afsluttes uden dom 21 EU-mestre i behandling af civile sager 22 Forkyndelser forenklet

2 SYSTEMER ALENE ER ALDRIG NOK Temaet i dette nummer af Retten Rundt er sikkerhed i retterne. Det emne har vi berørt før, og det bliver nok heller ikke sidste gang. Men hvis man læser hele magasinet, opdager man, at der gemmer sig en anden historie mellem linjerne i mange af artiklerne, nemlig historien om mennesket i retssystemet. Og det er for mig at se den allervigtigste historie at fortælle. I en af temaartiklerne kan du for eksempel læse, at landets største ret, som hvert år behandler mange tusinde sager, har indført sikkerhedskontrol ved indgang ene. Det er noget nyt, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste i historien er retspræsidentens budskab om, at vi midt i vore anstrengelser for at øge sikkerheden og trygheden ved retterne, først og fremmest altid skal behandle mennesker med respekt. Enhver, der møder i retten, skal behandles med samme grad af respekt. Det gælder for den berømte forsvarsadvokat eller den person, der er tiltalt for at have begået kriminalitet, for den sagkyndige eller vidnet, der skal afgive forklaring, og for den, som er indkaldt til fogedretten, fordi det kniber med at få betalt regningerne. For præsidenten i Københavns Byret taler vist på alles vegne, når han siger: Ved domstolene dømmer vi, men vi fordømmer ikke. Når vi udvikler nye løsninger og indfører nye systemer, skal vi hele tiden huske på, at det først og fremmest handler om mennesker teknologien er midlet, ikke målet. Vores vagter er ikke dørmænd, der skal forhindre borgere i at komme ind i retterne. De er servicemedarbejdere, som venligt tager imod folk og sikrer en tryg oplevelse af at møde i retten. Dommerne afsiger ikke domme på grundlag af forestillinger om, hvad der måtte være populært eller økonomisk rentabelt. De dømmer efter loven. Vores mål om korte sagsbehandlingstider og øget ensartethed i opgaveløsningen handler ikke kun om effektivitet, men først og fremmest om at sikre borgernes demokratiske rettigheder ved træffe rigtige afgørelser i rette tid afgørelser, som er velbegrundede og til at forstå. Og når vi indfører ny teknologi og digitaliserer sagsgangene ved retterne, handler det ikke om at skabe en fremtid, hvor maskinerne tager over, og medarbejderne bliver overflødige. Det handler om at udvikle redskaber, der kan hjælpe os med at møde retternes brugere, hvor de er. Et godt eksempel på det er telefonforkyndelse og digital forkyndelse via e-post. Umiddelbart kan det måske virke som om, at vi fjerner mennesket fra ligningen, når vi forkynder via telefon eller e-post i stedet for at sende en stævningsmand ud og forkynde for retten. Men for mange borgere er den øgede diskretion ved telefonisk og digital forkyndelse et plus. Et andet eksempel er den uddannelse i konflikthåndtering, som alle domstolsmedarbejdere med borgerkontakt nu tilbydes, og som skal hjælpe os til endnu bedre at håndtere, at de borgere, der møder i retterne, ofte er pressede og derfor kan reagere voldsomt. Den nye viden om menneskelig adfærd og reaktioner vil gøre det mere trygt både for medarbejderne og for de brugere, der færdes i retten. Vi skal med andre ord huske, at vi skaber systemer og løsninger for at hjælpe mennesker. Systemer alene er aldrig nok og aldrig et mål i sig selv. Charlotte Münter, direktør INDHOLD Retten skal ikke være et fort...3 Adgangskontrol i fem byretter...6 Tusindvis af medarbejdere uddannes i konflikthåndtering...8 Sikkerhedsorganisationen styrkes... 9 Pensionister aflaster retter i akutsituationer...10 Erfaringskonstitution giver et fagligt løft Norge sætter barnet i centrum...14 Forskning om forlig i forældreansvarssager Flere sager skal afsluttes uden dom Øget fokus på børn og unge i det danske retssystem...20 EU-mestre i behandling af civile sager Forkyndelser forenklet Et vigtigt redskab for dommerne...24 Digitalisering og IT IT-systemer er ikke nok...28 Kort nyt...30 Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer i oktober Forsiden: Kontorfuldmægtig Christian Hastrup åbner døren til Københavns Byret Foto: Kristian Brasen og Justin Hummerston (s. 8) Grafik: Kathrine Højriis Illustrationer: Solveig Agerbak Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Marie Clemmesen Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag RETTEN RUNDT # 20

3 Alle behandles med respekt og venlighed i Københavns Byret. RETTEN SKAL IKKE VÆRE ET TEMA FORT SIKKERHED I RETTERNE Københavns Byret bevarer et fast greb i domstolenes traditioner og værdier om åbenhed og respektfuld behandling, selv om der nu er indført sikkerhedskontrol ved indgangene til retten. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Der er altid mange mennesker i Københavns Byret. Hver dag træder hundredvis af ansatte, advokater, lægdommere, vidner, tolke, tiltalte, politifolk, efterladte, skyldnere, sagkyndige og andre ind ad en af de fire indgange til de smukke, gamle bygninger i centrum, hvor der årligt behandles omkring straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager. Ved alle indgange bliver man mødt af sikkerhedspersonale, som gennemfører adgangskontrol, der foregår ved, at man skal gå gennem en metaldetektorkarm. Ved de to største er der endvidere taskescannere som dem, man ser i sikkerhedskontrollen i lufthavnen, mens sikkerhedsmedarbejderne ved de to andre indgange udfører kontrol ved manuel visitation. Den 1. juni 2015 trådte den tidsbegrænsede ordning med fast adgangskontrol i fem byretter i kraft, og rettens brugere kan ikke SIKKERHED I RETTERNE længere bare gå gennem den smukke forhal og videre til retslokalerne længere inde i bygningen. Adgangskontrollen er led i en række initiativer for at øge sikkerheden for rettens brugere og for personalet. Synlig sikkerhed I september sidste år var Københavns Byret ramme om en tragedie, da en morfar skød sin svigersøn og dræbte dennes advokat med et gevær, som han havde haft med ind i fogedretten skjult i en taske. Men selv om episoden i offentlighedens bevidsthed var det, der satte gang i en debat om sikkerhed ved retterne, har domstolene i virkeligheden drøftet og styrket sikkerheden gennem de seneste mange år. RETTEN RUNDT # 20 3

4 Som led i sikkerhedskontrollen i Københavns Byret er der opstillet taskescannerne, som dem vi kender fra lufthavnen, ved to af indgangene. 4 RETTEN RUNDT # 20

5 Det er ikke noget nyt, at vi har fokus på sikkerhed. Vi har længe haft forskellige skjulte sikkerhedsforanstaltninger som for eksempel videoovervågning, og det har fungeret godt i mange år. Men på grund af udviklingen i samfundet omkring os, at der for eksempel er flere våben i omløb end tidligere, bliver vi nødt til at tage nye metoder i brug. Den store forskel er, at sikkerhedsforanstaltningerne nu er synlige for rettens brugere, siger retspræsident Søren Axelsen. Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt. Søren Axelsen, retspræsident i Københavns Byret Men retten skal ikke være et fort, understreger han. I Danmark har alle hørt om domstolene, men heldigvis er det kun en forholdsvis lille andel af befolkningen, som faktisk har været i retten. De, der har, kommer ofte kun én gang, og uanset om man møder som tiltalt eller vidne i en straffesag, om man skal møde i fogedretten i en tvist om en ubetalt regning eller en sag om forældremyndighed, er man under en vis form for pres. Det er en fremmed og potentielt stressfremkaldende situation. Derfor er det særlig vigtigt, at vi altid modtager rettens brugere med venlighed og professionalisme, siger Søren Axelsen. 12 nye medarbejdere Sikkerhedspersonalet ved indgangene er iklædt mørkt tøj med skjorte og slips og et skilt med rettens logo, så det er let for brugerne at se, at der er tale om personale. Påklædningen og medarbejderens opførsel skal signalere professionalisme og værdighed. Sikkerhedspersonalet skal holde øje med mistænkelig adfærd og sørge for, at ingen medbringer våben eller andre farlige genstande til retsmøder. Hvis nogen har en saks eller en paraply med sig, skal den overlades til personalet, som udleverer en kvittering og opbevarer genstanden indtil efter retsmødet. Reglerne er skrevet på dansk og engelsk på skilte ved indgangene og i de breve, der bliver udsendt med indkaldelser til retten. Københavns Byret har ansat 12 nye medarbejdere til at varetage den faste adgangskontrol ved indgangene. De nye sikkerhedsmedarbejdere er knyttet til rettens center for Sikkerhed og Service, hvor de indgår i bemandingen sammen med den faste stab. Foruden adgangskontrol, patruljerer medarbejderne også de offentligt tilgængelige områder i retten. Afdelingen bemander også informationsskrankerne, sorterer og fordeler post og står for modtagelse samt registrering af sager for hele retten. De øvrige medarbejdere i afdelingen indgår også i bevogtningen af indgangene. Nogle af de nye medarbejdere har forudgående erfaring med vagt- og sikkerhedsopgaver, mens andre har kontorbaggrund. Den yngste er midt i tyverne, den ældste et sted i halvtredserne. Fælles for dem er, at de er voksne mennesker med en robust og serviceminded personlighed. Det er der lagt vægt på i forbindelse med ansættelsen. Værdier er en del af uddannelsen Alle de nye medarbejdere skal i forbindelse med ansættelsen deltage i et kursus, hvor de blandt andet bliver uddannet i konflikthåndtering, håndtering af sikkerhedsudstyr og til visitation af personer og deres medbragte genstande. Desuden modtager de undervisning i førstehjælp, god kommunikation og en grundig introduktion til domstolenes værdier. Ved Danmarks Domstole har vi i mange generationer betragtet åbenhed og respektfuld behandling af alle som en afgørende faktor for at bevare befolkningens tillid til retssystemet, som i dag er den højeste i Europa. Sikkerhedsmedarbejderne er ikke dørmænd, der skal holde folk ude af retten. De skal byde folk velkommen på en måde, så brugerne oplever, at retten behandler dem med værdighed og respekt. Det kan godt være, at man er tiltalt for at have begået noget kriminelt, eller at man er bagud med betalingerne, men ved domstolene dømmer vi, vi fordømmer ikke. Alle skal behandles ordentligt, siger Søren Axelsen. Tryghed og fleksibilitet Retspræsidenten ved landets største byret har positive forventninger til ordningen med fast adgangskontrol. Det øger trygheden, og medarbejderne er generelt glade for, at vi nu har øget sikkerheden med kontrol ved indgangene til retten, siger Søren Axelsen. Han tror ikke, at der bliver problemer med lang ventetid eller andre gener for brugerne, selv om der ind imellem skal rigtig mange mennesker ind i retten samtidig. Der er især travlt om morgenen mellem ni og ti, når de fleste retssager og møder begynder, og igen efter frokost, når retshandlingerne bliver genoptaget. Nogle gange er der 50 eller 100 aktører i en enkelt sag, og så er det nødvendigt med ekstra personale for at undgå, at der opstår flaskehalse ved indgangene og forsinkelser af sagerne. Det giver os en større fleksibilitet, at vi har mulighed for at sætte ekstra folk til at hjælpe ved indgangene, når der er travlt, og få løst andre opgaver, når der er mere ro på, siger Søren Axelsen. RETTEN RUNDT # 20 5

6 ADGANGSKONTROL I FEM BYRETTER Fra 1. juni 2015 er der indført fast sikkerhedskontrol ved indgangene til fem større danske byretter. Ordningen, der er midlertidig, skal evalueres om et år og er en del af flere sikkerhedsinitiativer ved domstolene i det kommende år. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Sikkerheden ved de danske domstole har været et tilbagevendende emne i de seneste år, hvor der har været stort fokus på, at retten skal være et trygt sted at færdes for alle. Drøftelserne har blandt andet handlet om balancen mellem tryghed for retternes ansatte og brugere og det forhold, at domstolene skal fremstå åbne og tilgængelige. En balance, som det desværre blev nødvendigt at genoverveje i forbindelse med den tragiske hændelse ved Københavns Byret i september 2014, hvor en person blev skudt og dræbt. Hændelsen skabte betydelig utryghed, som skal tages alvorligt. Ønske om fast adgangskontrol Efter skudepisoden kortlagde Domstolsstyrelsen retternes ønsker og drøftede med retterne, hvordan forskellige initiativer vil kunne øge sikkerheden. Kortlægningen viste, at medarbejderne i de seneste år i stigende grad har følt sig utrygge i deres daglige arbejde, og at nogle medarbejdere har oplevet situationer, hvor de har følt sig direkte truet. Kortlægningen viste også, at det højest prioriterede ønske til øget sikkerhed var indførsel af permanent adgangskontrol i alle retsbygninger et ønske, som kræver mange ressourcer, og som derfor ikke vil kunne realiseres inden for domstolenes almindelige budget. Domstolsstyrelsen drøftede ønskerne med Justitsministeriet, men der blev ikke afsat ekstra midler til domstolene på finansloven for Til gengæld fik domstolene adgang til at bruge omkring 30 mio. kroner af egen opsparing til at øge sikkerheden. Heraf var halvdelen, altså 15 mio. kroner, afsat til at etablere en tidsbegrænset ordning ved fem større byretter for at indsamle erfaringer med fast adgangskontrol. Indsamling af erfaringer Fra juni 2015 og foreløbig et år frem etableres der således fast adgangskontrol i Københavns Byret, i Retten på Frederiksberg og i retterne i Aalborg, Aarhus og Glostrup. I disse fem retter vil der i det kommende år være sikkerhedskontrol ved indgangene i hele rettens åbningstid, herunder i weekenden i forbindelse med grundlovsforhør. Formålet med den midlertidige ordning er at finde ud af, om en sådan kontrol øger de ansattes og brugernes følelse af tryghed i retterne. For at få et solidt erfaringsgrundlag afprøves der forskellige modeller for kontrol i de fem retter. Eksempelvis vil der blive afprøvet forskellige typer sikkerhedsudstyr, og mens fire af retterne ansætter egne vagter, vil kontrollen i den femte ret blive gennemført af privatansatte vagter fra et eksternt firma. Desuden vil sikkerhedspersonalet i nogle retter udelukkende løse vagt- og sikkerhedsopgaver, mens de andre steder indgår i bemandingen og løser andre serviceopgaver. Den midlertidige ordning med fast adgangskontrol vil blive evalueret næste år. For at kunne måle effekten af de forskellige løsninger, blev der i maj 2015 gennemført en førmåling, som slutmålingen, der efter planen vil blive gennemført i starten af 2016, kan sammenlignes med. Målingerne vil blive gennemført både i de fem retter, der indfører fast adgangskontrol, og i fem kontrolretter, som ikke er med i ordningen. Evalueringen af ordningen vil danne grundlag for domstolenes videre overvejelser om fast adgangskontrol ved retterne. Uddannelse og sikkerhedsorganisation De resterende 15 mio. kroner til øget sikkerhed skal blandt andet bruges til at uddanne alle medarbejdere ved retterne, som har borgerkontakt, i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge. Stort set alt personale såvel kontormedarbejdere som jurister skal gennemgå uddannelsen, som begyndes i Der er også afsat et beløb til etablering af en sikkerhedsorganisation, som skal varetage den overordnede sikkerhed ved Danmarks Domstole. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende 6 RETTEN RUNDT # 20

7 TEMA Billederne viser sikkerhedsmedarbejdere fra Københavns Byret, der uddannes i sikkerhedskontrol af personer og deres medbragte ejendele. sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. Sikkerhedsudstyr Domstolsstyrelsen har, på foranledning af bestyrelsen, i slutningen af 2014 fordelt midler til retterne til indkøb af sikkerhedsudstyr. Der er for 2015 afsat et beløb til supplerende indkøb af sikkerhedsudstyr i det omfang, retterne lokalt finder det nødvendigt. Domstolsstyrelsen er desuden i gang med at undersøge, om foged- og skiftesager i visse situationer kan afvikles via videolink. En sådan løsning vil kunne mindske risikoen for de involverede parter væsentligt. Risikovurdering Herudover vil der i løbet af 2015 blive arbejdet videre med en række yderligere initiativer, der kan øge sikkerheden, og som ikke skønnes at kræve ekstra tilførsel af ressourcer. Det drejer sig blandt andet om bedre udveksling af informationer med andre myndigheder (risikovurdering af sagerne) og styrkelse af retternes beredskabsplaner. Der vil desuden blive taget initiativ til en dialog med Kommunernes Landsforening om sikkerheden i forbindelse med møder i Børne- og Ungeudvalgene. RETTEN RUNDT # 20 7

8 TEMA Der bliver indspillet film om konfliktsituationer i retterne, så undervisningen kan blive så praksisnær som muligt. TUSINDVIS AF MEDARBEJDERE UDDANNES I KONFLIKTHÅNDTERING For at øge sikkerheden ved retterne, bliver domstolenes medarbejdere tilbudt et uddannelsesforløb, som skal gøre dem bedre til at undgå konflikter med borgere eller håndtere konflikterne, hvis de ikke kan undgås. Af kommunikationskonsulent Marie Clemmesen Både dommere og andre medarbejdere i retterne oplever jævnligt situationer med mennesker, der er pressede, og som derfor kan reagere voldsomt og måske direkte truende. Men hvordan håndterer man en tiltalt med angst eller en skyldner, der er presset og måske aggressiv over at have modtaget en stævning til møde i fogedretten? Den 11. og 12. maj blev der afholdt prøvekursus i konflikthåndtering i Københavns Byret. Kurset var en test af det uddannelsesforløb i konflikthåndtering, som alle domstolsmedarbejdere med borgerkontakt tilbydes i det kommende år. Uddannelsesforløbet er et af de initiativer, der skal øge sikkerheden for medarbejdere og brugere i retterne. Uddannelsen varer to dage og berører fem temaer, der tilsammen skal styrke medarbejdernes bevidsthed omkring konflikter med borgerne og give dem viden og redskaber, som de kan bruge i hverdagen. Alle deltagere vil forud for kursusstart få tilsendt en lille folder med mere detaljeret information om kurset samt bogen Undgå konflikter med borgere, som indeholder grundlæggende viden om konflikter mellem offentligt ansatte og borgere. Bogen beskriver nogle af de væsentligste redskaber til at undgå, afvæbne og tackle konflikter med borgere samt forskellige eksempler på konfliktsituationer. For at gøre kurset så praksisnært som muligt, vil der blandt andet blive vist film om nogle af de konfliktsituationer, der kan opstå i retterne. I filmene medvirker domstolsmedarbejdere i nogle af rollerne som ansatte i retten, mens der er hyret professionelle skuespillere til at spille andre roller. Uddannelsesforløbet er udviklet af Uddannelsen i Domstolsstyrelsen i samarbejde med en referencegruppe med medarbejdere fra retterne, som har bidraget med værdifulde forslag til realistiske konfliktsituationer og andre elementer til uddannelsesforløbet. Uddannelsesforløbet er udviklet særligt til domstolene, og bliver gennemført af Konfliktinstituttet for offentligt ansatte som er specialister i at uddanne og træne offentligt ansatte på tværs af faggrupper i at håndtere konflikter med borgere. Alle undervisere har solid teoretisk viden såvel som erfaring med undervisning i konflikthåndtering i forskellige kontekster og på forskellige niveauer. 8 RETTEN RUNDT # 20

9 SIKKERHEDS- ORGANISATIONEN STYRKES TEMA Så er starten for en ny sikkerhedsorganisation gået. Domstolsstyrelsens bestyrelse besluttede i marts 2015 at nedsætte en styregruppe for sikkerhed ved Danmarks Domstole og et kommissorium for styregruppen. Af sikkerhedsfuldmægtig Iben Fuglsang Svendsen Styregruppen har det overordnede ansvar for det daglige arbejde med sikkerhed ved Danmarks Domstole og skal have fokus på alle sikkerhedsmæssige aspekter. Gruppen skal give Domstolsstyrelsen mulighed for på et oplyst grundlag at træffe overordnede beslutninger vedrørende sikkerhed ved Domstolene. Den skal endvidere sikre forankring af beslutningerne i retterne og følge op på beslutningerne. Styregruppen refererer og indstiller til Domstolsstyrelsens bestyrelse, men kan selv træffe beslutninger om initiativer, der ikke er principielle, som er frivillige, eller initiativer, der har karakter af bedste praksis og lignende. Styregruppen har desuden ansvar for, at indstillinger, forslag, handlingsplaner m.v. er forelagt Domstolenes Hovedsamarbejds- og Arbejdsmiljøudvalg og Ledelsesforum, inden de forelægges for bestyrelsen. Styregruppen mødtes første gang i maj 2015 og afholder yderligere to møder i Gruppen mødes herefter minimum fire gange om året. På de første møder er der særlig fokus på de indsatsområder vedrørende sikkerhed, der fremgår af handlingsplanen for 2015 for Danmarks Domstole, nemlig: Etablering og drift af sikkerhedsorganisationen. Sikkerhedsmæssige tiltag i retsbygning er, herunder visitation. Uddannelsesindsats i krisehåndtering, håndtering af voldelige personer m.v. Sikkerhedsforum Styregruppen støttes af et sikkerhedsforum, der består af én sikkerhedsansvarlig fra hver ret og et sikkerhedssekretariat i Domstolsstyrelsen. Den sikkerhedsansvarlige i retten er typisk administrationschefen. Sikkerhedssekretariatet i Domstolsstyrelsen består af en sikkerhedskoordinator og en sikkerhedsmedarbejder. Sikkerhedsforum mødes fire gange årligt i forbindelse med eksisterende administrationschefseminarer, hvor sikkerhed gøres til et fast punkt på dagsordenen. Styrelsens sikkerhedssekretariat vil samle op og konkludere på drøftelserne, der skal bringes videre til styregruppen for sikkerhed ved Danmarks Domstole. Interne styregrupper Sekretariatet i Domstolsstyrelsen understøttes yderligere af Domstolsstyrelsens eksisterende, interne styregruppe for sikkerhed, der er sammensat på tværs af styrelsens centre, hvorved det sikres, at al faglighed og viden på sikkerhedsområdet i styrelsen koordineres og bringes i spil. Sikkerhedsorganisationen skal blandt andet sikre koordinering og ensartethed vedrørende sikkerhed på tværs af retterne og samtidig yde løbende og systematisk rådgivning og bistand til retterne om sikkerhed. DE ER MED I STYREGRUPPEN: Domstolsstyrelsens direktør (formand) Tre retspræsidenter udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) Tre administrationschefer udpeget efter indstilling fra retspræsidenterne (to fra byretterne og en fra de overordnede retter) En repræsentant for Danmarks Dommerforening En repræsentant for Dommerfuldmægtigforeningen En repræsentant for HK Landsklubben Domstolsstyrelsens sikkerhedssekretariat (Domstolsstyrelsens sikkerhedskoordinator og en sikkerhedsmedarbejder) RETTEN RUNDT # 20 9

10 PENSIONISTER AFLASTER RETTER I AKUTSITUATIONER De første erfaringer viser, at den nye tilkaldeordning for pensionerede dommere og retsassessorer giver mere fleksibilitet til embederne, og at de pensionister, som er med i ordningen, er højt værdsat i retterne. Af freelancejournalist Lene Vind Nina Melchior blev pensioneret som retsassessor i sommeren 2014 efter at have arbejdet de seneste år i skifteretten i København. I dag er hun en ud af i alt fire pensionerede domstolsjurister, som er tilknyttet tilkaldeordningen, der trådte i kraft i juli Jeg anede intet om ordningen, fordi den blev indført kort efter, at jeg var gået på pension. Men da retspræsidenten fra Københavns Byret ringede og spurgte, om jeg kunne komme på grund af sygdom i skifteretten i København, indvilligede jeg med det samme, for jeg syntes jo, at det var hyggeligt, og så er det rart at få noget at lave en gang imellem, fortæller Nina Melchior. Jeg er blevet rigtig godt modtaget, og medarbejderne er utroligt taknemmelige over, at jeg gider. Jeg synes, det er en glimrende ordning, og det er så glædeligt at se, hvor glade kollegaerne er. Samtidig er det fantastisk, for jeg har jo en helt anden frihed, end jeg havde tidligere, og er der ikke noget berammet, kan jeg bare møde senere, forklarer Nina Melchior. Akut hjælp Nina Melchior har også været tilkaldt til Retten i Roskilde, fordi en medarbejder blev langtidssygmeldt. Her kunne hun også umiddelbart springe ind og behandle dødsbosagerne. Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kollegaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft, siger Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Han beskriver, hvordan skifteretten oplevede, at det begyndte at brænde på, da en medarbejder blev langtidssygemeldt, og der ikke var mere hjælp at hente i andre afdelinger. Vi begyndte at spørge rundt i nabokredsene, om de havde en fuldmægtig, vi kunne låne, men alle har jo nærmest det samme behov, så det var perfekt at kunne trække på en garvet og rutineret kollega, som kunne træde til med kort varsel, forklarer Jørgen Lougart. Han forestiller sig, at Retten i Roskilde også vil tilkalde pensionerede dommere til at behandle de daglige sager, hvis de øvrige dommere eksempelvis er optaget af større nævningesager. Vi har også civile sager, hvor tre dommere deltager, og de sager kan være langvarige og nærmest lægge et mindre embede ned. Det vil nok typisk være i sådanne situationer, at vi vil benytte tilkaldedommere, siger han. Det er genialt, at vi kan drage nytte af gode, erfarne kollegaer i en situation, hvor de er holdt op i deres tidligere stilling, og vi står akut og mangler arbejdskraft. Jørgen Lougart, retspræsident i Retten i Roskilde. Længe ventet ordning Lis Hævdholm blev pensioneret som dommer i juli 2014, men alligevel arbejder hun fast to gange om ugen i Retten i Holbæk og Retten i Næstved. Tilkaldeordningen har været et stort ønske for hende. Jeg har arbejdet på at få ordningen gennemført, fordi jeg slet ikke havde lyst til at holde op med at arbejde, forklarer hun. Retspræsident Anette Rahr Codam fra Retten i Holbæk 10 RETTEN RUNDT # 20

11 fortæller, at hun som leder har fået stor fleksibilitet og nu lettere kan tilrettelægge arbejdsgangene, så der ikke opstår bunker eller overbelastning af kollegaerne. Lige fra det øjeblik lovforslaget om ordningen blev fremsat, har vi haft øje for, at her var nogle gode muligheder for os. Vi har en tilkaldedommer, som har været ansat ved embedet, og så længe vi har en dommer på halv tid i Domstolsstyrelsen, er det nærliggende, at vi fortsætter med at bruge Lis Hævdholm, siger Anette Rahr Codam. Tilkaldeordningen har givet Anette Rahr Codam nogle muligheder, som hun måske ellers ikke ville have. Ordningen betyder, at jeg kan sige ja til en medarbejder, der gerne vil gå ned i tid, selv om vi har travlt, for nu har jeg jo min tilkaldedommer, som jeg kan trække på. Videndeling I Holbæk behandler tilkaldedommer Lis Hævdholm straffesager og hastesager, og hun forklarer selv, at det var nemt at komme tilbage til Retten i Holbæk. Hun var mere nervøs, da hun skulle til Næstved. Da jeg første gang skulle køre til Næstved, kan jeg huske, at jeg nærmest havde hjertekvababbelse og tænkte, at her kører jeg som 70-årig og har det næsten, som var det min første arbejdsdag. Men hun havde ikke behøvet at bekymre sig, for hun blev modtaget overmåde positivt, og alle tog imod hende med åbne arme. Tilkaldeordningen er også med til at fremme videndeling mellem retterne. Jeg synes faktisk, at det er rigtig sundt at komme ud og se, hvordan andre arbejder, og i Næstved lærte jeg noget nyt, som jeg har prøvet at overbevise kollegaerne i Holbæk om, at vi med fordel kan benytte, og det giver nu bonus i Holbæk, fortæller Lis Hævdholm. Både Lis Hævdholm og Nina Melchior er fast besluttede på at fortsætte som tilkaldevikarer, til de bliver 72 år, og Lis Hævdholm vil gerne arbejde for, at ordningen bliver forlænget. Begge er enige om, at det er dejligt at komme på arbejde, og hvis de har planlagt ferie, kan de bare sige nej. Indtil videre har Lis Hævdholm dog kun sagt ja, hvilket betyder, at dommerne i Retten i Holbæk kan få afviklet ferie i juli, uden at bunkerne hober sig op. FAKTA OM TILKALDEORDNINGEN Tilkaldeordningen for pensionerede dommere og retsassessorer blev indført i juli 2014 og giver retspræsidenter mulighed for at indkalde en pensioneret dommer eller retsassessor til at virke ved retten i en nærmere bestemt periode. Ordningen omfatter både byretter, landsretter, Sø- og Handelsretten samt Højesteret. Pensionerede dommere og retsassessorer kan være med i ordningen, indtil de fylder 72 år. RETTEN RUNDT # 20 11

12 ERFARINGSKONSTITUTION GIVER ET FAGLIGT LØFT Som noget nyt kan dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige fra byretterne komme i en tre måneders konstitution i landsretterne. Af journalist Birgitte Rørdam Siden januar i år har det været muligt for dommere, erfarne retsassessorer og dommerfuldmægtige at få et ophold i en af landsretterne i en erfaringskonstitution. Målet er at give de konstituerede et fagligt løft ved at arbejde i en kollegial ret med tre dommere samtidig med, at der sker en udveksling af erfaringer mellem byretter og landsretterne. Det glæder mig, at dommere og erfarne jurister nu kan komme i en slags praktisk efteruddannelse i landsretterne. Samtidig får vi erfarne folk ind, som deltager på lige fod med landsdommerne, så det også bliver en aflastning for landsretterne, ligesom vi får et aktuelt indblik i byretternes arbejde, siger Bent Carlsen, præsident i Østre Landsret. Ifølge Bent Carlsen har det i flere år været et ønske at benytte en af landsretternes konstitutionsstillinger til erfaringsudveksling for dommere og erfarne jurister, men det har ikke været muligt, da der har været kø blandt fuldmægtige, der ville i uddannelseskonstitution. Nu har Østre- og Vestre Landsret imidlertid hver fået fire nye konstitutionsstillinger, og det er en af de stillinger, der bliver brugt til erfaringskonstitution. Inspiration til et langt dommerliv Fremover vil der blive opslået i alt otte stillinger årligt i de to landsretter. De konstituerede er ikke på prøve, og efter tre måneder, hvor de har været tilknyttet en af landretternes afdelinger, vender de tilbage til byretterne og fortsætter deres virke. Konstitutionen skal give inspiration til et langt dommerliv. Hvis man bliver udnævnt til dommer som godt 40-årig, har man omkring 30 år som dommer. Det er et langt stræk. Bliver man i den samme stilling, og er det en byret med kun få dommere, kan man komme til at mangle udfordringer og inspiration. Det samme gælder for gruppen af øvrige jurister. Det er derfor vigtigt, at vi tilbyder dommere og erfarne jurister nye former for faglige og kollegiale udfordringer i en anden ret og gerne et par gange i løbet af en karriere, siger Bent Carlsen. Man bliver udfordret juridisk, især i forbindelse med voteringerne, hvor vi udveksler faglige synspunkter. Drøftelserne er på et højt fagligt niveau, og samtidig er der er i landsretten mere rum til at fordybe sig i juraen, end der er i byretten. Janne Rostrup Hansen, dommer i Retten i Glostrup Og her kan landretterne noget særligt, vurderer retspræsidenten. Mens man i byretterne som hovedregel sidder alene, er der i landsretterne tre dommere i en afdeling, og det er meget lærerrigt at skulle træffe afgørelser med andre. Den konstituerede sidder med to erfarne landsdommere. De er alle tre dybt inde i sagen, udveksler synspunkter og diskuterer de juridiske aspekter, og det er en stor faglig udfordring. Det er da også min erfaring, at alle, der har været konstituerede, har oplevet det som spændende og lærerigt. Indblik i byretternes arbejde Og ligesom de konstituerede kan få udbytte af et ophold i landsretterne, kan landsdommerne ifølge Bent Carlsen have gavn af at arbejde med konstituerede fra byretterne. Ikke alle landsdommere har arbejdet i byretterne, og nogle har måske været der for år tilbage og har ikke længere dagligdagen tæt på. Via dette samarbejde kan vi få et indblik i de praktiske forhold i byretterne. Det kan være, hvordan fogedretten arbejder i sager, hvor der skal gennemtvinges et samvær med et barn: Hvor massivt skal man gå frem, og hvad er konsekvensen for børnene? Det er nyttigt for os at høre, hvordan disse og andre sager fra byretterne bliver afviklet. Ikke mindst fordi vi ikke alene sidder som ankeinstans, men også som kæreinstans, hvor vi typisk på skriftligt grundlag behandler sager, der blandt andet er startet i byretternes specialafdelinger, siger han. En juridisk udfordring Janne Rostrup Hansen, som har været dommer i Retten i Glostrup siden 2007, er en af de første, der har været i erfaringskonstitution. Man kommer ikke meget rundt som dommer, og jeg ville gerne have ny inspiration. Det giver en anden type faglighed at være tre dommere om en 12 RETTEN RUNDT # 20

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 Bilag 60/2014 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2015 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig.

Forståelse. Bliv hørt Fremadrettet. Fælles aftale Billigere. Behov Løsning. Interesser. Mediation Hensyntagen win-win. Uafhængig. Bliv hørt Fremadrettet Mediation Hensyntagen win-win Uafhængig Forståelse Fælles aftale Billigere Ingen dommer Interesser Frivillig Hurtigere Ligeværdig Muligheder Gensidig respekt Behov Løsning Ingen

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold:

VELKOMMEN TIL RETTEN I HOLBÆK. Indhold: Vi har lavet denne folder for at give vores brugere et bedre indblik i, hvad vi laver, hvem vi er, og hvordan vores nye retsbygning er indrettet. Folderen indeholder desuden også en del praktiske informationer,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS

HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS HANDLINGSPLAN 2016 RETTEN I HORSENS Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Digitaliseringen af de civile sager, JFS Civil Implementering

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2015 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk områder, der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO

HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO HANDLINGSPLAN 2017 RETTEN I HOLSTEBRO Danmarks Domstole har frem til 2018 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 December 2013 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 1. Fokusområder og indsatsområder i 2014 På baggrund af drøftelser i Ledelsesforum i september og november og efterfølgende beslutning i Domstolsstyrelsens

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 25. august 2015 Kontor:

Læs mere

D OM STOLSST YR E LSE NS ÅR SB E R E T NING 20 1 4

D OM STOLSST YR E LSE NS ÅR SB E R E T NING 20 1 4 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 D OM STOLSST YR E LSE NS ÅR SB E R E T NING 20 1 4 1 INDHOLD BERETNING... 3 SIKKERHEDSINITIATIVER VED DE DANSKE DOMSTOLE DET KOMMENDE ÅR... 4 DIGITALISERING AF CIVILE

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2016

DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2016 DOMSTOLSSTYRELSENS ÅRSBERETNING 2016 INDHOLD 3 BERETNING 4 HØJ TILLID OG HURTIG SAGSBEHANDLING 5 BEFOLKNINGENS TILLID TIL DOMSTOLENE 7 LÆGDOMMERE AFSPEJLER BEFOLKNINGEN MERE OG MERE 8 DIGITALE RETSMØDER

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret

Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Resultatet af brugerundersøgelsen 2005 for Vestre Landsret Der er i alt knapt 200 svar, og heraf er ca. 160 fra advokater, anklagere og lægdommere. Antallet af svar på de enkelte spørgsmål er varierende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 364 Offentligt Karen Hækkerup / Freja Sine Thorsboe 2 Spørgsmål nr. 364 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes oplyse, om

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 5. september 2006 1. Opslag af mellemlederstillinger 2. Rettidig tinglysning frem til digitaliseringen 3. Ny generation af domstol.dk og udpegning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)

Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010. Endelig verison

Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010. Endelig verison Handlingsplan for Retten i Holbæk 2010 Endelig verison 1 Udgangspunktet for Retten i Holbæk er Danmarks Domstoles generelle opgaver, visioner og værdier, der er sålydende: Opgaver Danmarks Domstole udøver

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse.

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse. DOM Afsagt den 27. oktober 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Jacob Schall Holberg (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-994-15: Anklagemyndigheden

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE)

HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED OG SAMVÆR M.FL. (UDMØNTNING AF KOMMUNALREFORMEN PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE) Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Familiestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Att. Stine Marum Børnerådet 6. januar 2005 HØRINGSSVAR VEDR. LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORÆLDREMYNDIGHED

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 976 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 8. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-792-0971

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Hvad mener brugerne om [xx]?

Hvad mener brugerne om [xx]? Side 1 af 8 Hvad mener brugerne om [xx]? Bilag 1 Brugerundersøgelse marts / april 2001 Afleveres inden 14 dage På forhånd tak! Kære bruger! De har lige haft kontakt med [xx]. Vi vil derfor gerne have Deres

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Analyse af rets- og forligsmægling

Analyse af rets- og forligsmægling Analyse af rets- og forligsmægling Domstolsstyrelsen 17. august 2015 Implement Consulting Group Tel +45 4586 7900 CVR 32767788 Strandvejen 56 Email info@implement.dk Bank 4845-3450018236 2900 Hellerup

Læs mere

ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem Retten i Svendborg og Domstolsstyrelsen INDHOLD Indledning kort præsentation af retten... 3 Aktivitet og produktivitet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2016

Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Københavns Byrets Handlingsplan 2016 Side 1 af 25 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret og Byrettens organisering... 4 3. Overordnet handlingsplan for

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Årsberetning 2014 Københavns Byret

Årsberetning 2014 Københavns Byret Årsberetning 2014 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere

Side 1 af 46. 4.2 Hvem bruger domstolene 4.2.1 Brugernes alder 4.2.2 Grupper af brugere 4.2.3 Aldersfordeling mellem de forskellige grupper af brugere Side 1 af 46 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til brugerundersøgelsen 2. Rammerne for undersøgelsen 2.1 Udarbejdelse af spørgeskemaer 2.2 Uddeling af spørgeskemaer og indtastning af resultater 3. Statistiske

Læs mere

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne

Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation. Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Partsadvokatens rolle: Før, under og efter mediation Advokat Susanne Ravn Advokat Niels Lyhne Dagens emner Indledning Definitioner Regler En mediations forløb Partsadvokatens rolle før, under og efter

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud

Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Uanmeldt tilsyn på dagtilbudsområdet 2012 Private dagtilbud Institution: Løvfrøen Nylars Adresse: Bøgevej 11, 3720 Nylars Telefon: løv56 97 13 63 Leder: Lene Reiths Tilsynsførende: Faglig konsulent Lene

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere