Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
|
|
- Tove Graversen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt. Notat tager udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om kvalitetskontrakter og er udbygget med MEDaftalernes krav om inddragelse af medarbejder. Notatet er derfor også en vejledning til på hvilken måde MED-udvalget kan og skal inddrages i arbejdet med kvalitetskontrakter. Indledning Kvalitetskontrakten skal beskrive, hvilke områder og konkrete kvalitetsmål kommunen vil have fokus på i en periode. Arbejdet med kvalitetskontrakten kan integreres som en del af en kommunal strategi for kvalitetsudvikling. Der er ingen universel definition på hvad kvalitet er, men vejledningen beskriver en række forskellige aspekter af kvalitet det kan være nyttige at inddrage i arbejdet med kvalitetskontrakter: Kvalitet kan både relatere sig til den faglige kvalitet i serviceydelserne, kvaliteten i den måde arbejdet udføres på af ledere og medarbejdere og den oplevede kvalitet hos kommunens borgere og medarbejdere. Derimod er der en række elementer som skal indgå i den kommunale kvalitetskontrakt: 1. Kvantitative kvalitetsmål 2. Redegørelse for veje til at nå kvalitetsmålene 3. Opfølgningsredegørelse Kvalitetsmål Kvalitetskontrakten skal indeholde en række kvalitetsmål for hvert serviceområde som kommunen har ansvaret for. Ifølge vejledningen er et af formålene med kvalitetskontrakterne, at kommunalbestyrelsens mål for kvalitetsudvikling bliver synliggjort for borgere og medarbejdere i kommunen. For at gøre det lettere at få
2 overblik over arbejdet med kvalitetsudvikling og vurdere i hvilket omfang målene opfyldes, skal kvalitetskontrakten være kort og overskuelig. Derfor er der krav til at målene for hvert serviceområde i kvalitetskontrakten er: Kvantificerbare - og dermed også klare og konkrete Formuleret på en måde, som gør det nemt for kommunalbestyrelsen og kommunens borgere at vurdere, i hvilket omfang målet opfyldes. Udtryk for aktuelle indsatsområder, som har særlig politisk prioritet! Derudover fremgår det af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning, at de kvantitative mål meget vel kan suppleres med mere overordnede visioner eller strategier for kvaliteten på serviceområdet. Det er især vigtigt på områder, hvor kvaliteten af en ydelse ikke er umiddelbart kvantificerbar, som eksempelvis kvaliteten af kontakt og omsorg mellem plejepersonale og beboere på kommunens ældrecentre. Her kan det være problematisk for kommunen udelukkende at styre efter kvantitative mål, da der er risiko for, at målene bliver forsimplede, tilfældige og i værste fald medfører en skæv prioritering i kvalitetsudviklingen. Overordnede målsætninger for kvalitetsudviklingen kan derfor være nødvendige for at sikre, at kvalitetskontrakten bliver et meningsfuldt redskab i det daglige arbejde, både på centralt og decentralt niveau. Med henblik på at sikre en reel udvikling af kvaliteten, anbefaler FTF og OAO derfor, at kommunerne supplerer de kvantitative mål med overordnede kvalitetsbetragtninger. Redegørelse for veje til at nå kvalitetsmålene Kvalitetskontrakten skal indeholde en redegørelse for hvordan kommunen vil arbejde for at opfylde de opstillede kvalitetsmål. Selvom Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning ikke siger meget om netop denne del af kontrakten, er redegørelsen et vigtigt udgangspunkt for at der reelt kan blive tale om en udvikling af kvaliteten. Det skyldes, at redegørelsen stiller krav til kommunalbestyrelsen om at sammentænke mål og midler. Ved at koble kvalitetsmålene med en række konkrete tiltag og redskaber kan redegørelsen være med til at forhindre, at målene opfattes som overfladiske og intetsigende for medarbejdere og borgere. Det er et krav til redegørelsen, at den skal være kort og konkret, men det nærmere indhold afgøres af den enkelte kommunalbestyrelse. Der kan f.eks. være tale om, at kommunen ønsker at benytte et nyt digitalt redskab til effektivisering af sagsbehandlingen eller indføre et nyt personalepolitisk tiltag i forsøget på at mindske sygefraværet blandt medarbejderne. 2
3 Der kan også være tale om, at kommunalbestyrelsen fastsætter en række kvalitetsmål, men lader det være op til de decentrale enheder i kommunen selv at tilrettelægge, hvordan de pågældende mål opfyldes. Her skal det i stedet fremgå af redegørelsen, at de konkrete tiltag tilrettelægges decentralt. Opfølgningsredegørelse Kvalitetskontrakterne er ikke bundet til specifikke tidsintervaller, men skal første gange vedtages og offentliggøres 1. juli Tidsfristerne for de enkelte kvalitetsmål kan herefter variere og løbende tilpasses i forbindelse med opfølgning på kvalitetskontrakten. Det er et krav, at kommunalbestyrelsen hvert år (senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet) skal redegøre for, hvordan der vil blive fulgt op på kommunens kvalitetskontrakt. Opfølgningsredegørelsen skal indeholde en redegørelse for hvor langt kommunen er kommet med at opfylde de opstillede mål. Det er op til den enkelte kommune selv at fastlægge indholdet af opfølgningsredegørelsen, men den kan blandt andet indeholde overvejelser om en konkret evaluering af kvalitetsindsatsen. En evaluering af kvalitetsindsatsen kan indebære både en resultat- og procesevaluering. En evaluering af resultaterne indebærer en vurdering af, hvorvidt kommunen har opfyldt de kvantitative kvalitetsmål indenfor den givne periode. En evaluering af processen indebærer derimod en bredere vurdering af hvordan selve arbejdet med at nå målene forløber, samt om der er behov for ændringer i forhold til indsatsen. Udarbejdelsen af en kvalitetskontrakt Det er kommunalbestyrelsens opgave at formulere kvalitetskontrakten og opgaven må derfor ikke uddelegeres til f.eks. økonomiudvalget eller forvaltningen. Men som det er allerede er fremhævet, må arbejdet gerne ske i tæt dialog med medarbejderrepræsentanter og ledere i kommunen. Kvalitetskontrakterne er et værktøj, der kan være med til at sikre en dialog mellem borgere, medarbejdere, ledere og kommunalbestyrelse omkring kvaliteten i kommunens opgavevaretagelse. Men inddragelsen af medarbejderrepræsentanter i arbejdet er kun i meget begrænset omfang berørt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledningsmateriale. Inddragelse af medarbejderne Der eksisterer en række krav om kommunens inddragelse af medarbejderrepræsentanter, som får betydning for arbejdet med de kommunale kvalitetskontrakter. 3
4 Det betyder for det første, at lovkravene om udarbejdelsen af kvalitetskontrakter skal kombineres med de krav om medindflydelse, der følger af MED-aftalerne. Aftalerne stiller konkrete krav til medindflydelse i forhold til kvalitetskontrakterne. Det sker på flere måder: I MED-rammeaftalen 9.3 står: "Hovedudvalget mødes - normalt en gang om året - med kommunens politiske ledelse med henblik på en drøftelse af den del af budgetbehandlingen, der vedrører budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold i kommunen." I Aftalen om Trivsel og Sundhed på arbejdspladserne 5 står: "I tilknytning til kommunens budgetbehandling skal ledelsen i det øverste medindflydelsesorgan redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold, herunder eventuelle konsekvenser i forhold til sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde." Det årlige møde med den politiske ledelse er derfor en naturlig anledning til også at drøfte indholdet og opfølgningen på kvalitetskontrakterne, samt sammenhængen mellem de ressourcer, der indgår i budgettet og de mål, der er opstillet for de enkelte serviceområder. For det andet skal kravene om den kommunale kvalitetskontrakt ses i sammenhæng med de principper for decentral styring, som regeringen og KL blev enige om i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi i Overholdelsen af principperne for decentral ledelse betyder, at kvalitetskontrakterne skal give plads til, at der i de enkelte institutioner er en udstrakt grad af frihed til at tilrettelægge det daglige arbejde for at nå målene. Som nævnt kan der derfor være tale om, at kommunalbestyrelsen fastsætter mål, hvor det er op til de pågældende decentrale enheder og deres medarbejdere i kommunen selv at tilrettelægge, hvordan målene skal nås. Eksempelvis kan kommunalbestyrelsen i dialog med medarbejderrepræsentanter sætte et mål for alle kommunens plejecentre om, at sygefraværet blandt personalet skal være faldende og under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner. Kommunens plejecentre kan herefter selv tilrettelægge, hvordan de vil bidrage til at realisere det overordnede mål. Det kan eksempelvis være gennem fokus på den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder og opprioritering af de sociale relationer på arbejdspladsen mv. Hvorfor inddrage medarbejderne? Der er flere fordele ved at inddrage medarbejderne i arbejdet med kvalitetskontrakterne, både når det gælder opstillingen af mål samt veje til at nå dem. For det første må medarbejdernes faglige viden og erfaring forventes at danne et godt 4
5 grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige arbejde med kvalitetsudvikling. For det andet kan en aktiv inddragelse af medarbejderrepræsentanter være med til at forebygge, at kvalitetsmålene blot bliver overfladiske og ligegyldige, og i stedet forankres decentralt i den daglige drift. Undersøgelser viser desuden, at inddragelse af medarbejderne i arbejdet med at fastlægge kvalitetsmål har en positiv effekt på medarbejdernes tryghed, information og medejerskab af kvalitetsudviklingen. Se blandt andet Gode råd om medarbejderinddragelse i forbindelse med at lave servicestrategi og udbudspolitik (KL og KTO, 2004). På den baggrund kan følgende indsatsområder indgå i arbejdet med kvalitetskontrakterne, som redskaber til hvordan kvalitetsmålene opfyldes: Personalepolitik Kompetenceudvikling Lederudvikling Arbejdsmiljø Kommunernes arbejde med kvalitetskontrakter Kommunerne skal have offentliggjort de nye kvalitetskontrakter på første gang senest d. 1. juli Men kun få kommuner har endnu (april 2010) offentliggjort færdige kvalitetskontrakter. Århus Kommune er en af de få kommuner, der har offentliggjort en kvalitetskontrakt. Samtidig er kommunens kvalitetskontrakt et eksempel på en kontrakt, der kombinerer kvantitative mål med overordnede målsætninger for kvalitetsudviklingen på et serviceområde: 5
6 Århus Kommunes tilgang til at sikre en høj kvalitet på børn og ungeområdet er via helhedstænkning og et tværfagligt samarbejde, hvor børnene og de unge er i centrum. Derfor arbejdes der efter følgende kvalitetsmål: Læring og Udvikling Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses/dannelsesforløb. Derfor skal andelen af 3-årige børn med dansk som modersmål, der ved den frivillige sprogvurdering, vurderes at have et alderssvarende sprog, udgøre mindst 85 pct., og 80 pct. skal have foretaget vurdering i Trivsel og Sundhed Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Derfor skal andelen af børn i 1., 6. og 9. klasse, der udtrykker trivsel, være over 90 pct., og andelen, der ikke har været udsat for mobning, skal være over 95 pct. Brugertilfredshedsundersøgelsen skal samtidig vise, at forældrenes tilfredshed med skolerne og dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for børnene og de unge stiger fra måling til måling. Læs mere: 5a Vejledning om udbudsstrategi og kvalitetskontrakter (FTF & OAO) Gode råd om medarbejderinddragelse i forbindelse med at lave servicestrategi og udbudspolitik (KL og KTO, 2004) Vejledning om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) Præsentation af metoder til organisering og udvikling 6
Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.
Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte
Læs mereKøreplan for udarbejdelse af kvalitetskontrakt og opfølgningsrapport
Notat Haderslev Kommune Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 5. januar 2010 Sagsident: 10/130 Sagsbehandler: Søren Brommann
Læs mereIntroduktion til kvalitetskontrakter på
Introduktion til kvalitetskontrakter på www.brugerinformation.dk 1 Introduktion til kvalitetskontrakter på www.brugerinformation.dk Som bekendt skal kommunerne fra i år udarbejde en kvalitetskontrakt,
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereKommunale kvalitetskontrakter. Mona Boel 10. september 2010
Kommunale kvalitetskontrakter Mona Boel 10. september 2010 Disposition Historik og lovgivning Elementer i den nye ordning for kvalitetskontrakter Forventninger til arbejdet med kvalitetskontrakter Foreløbige
Læs mereKvalitetskontrakt Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune Serviceområde: Borgerservice Fokusområde: Ny forbedret hjemmeside Bedre hjemmeside bør give færre telefoniske henvendelser Mål Antallet af opkald til omstillingen skal falde 5 % pr.
Læs mereVejledning om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse
Vejledning om kommunal kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse Forord Det er vigtigt konstant at have fokus på udvikling af service og kvalitet i den offentlige sektor. De nye kommunale kvalitetskontrakter
Læs mereBæredygtighedsudvalg
REFERAT Bæredygtighedsudvalg Møde nr.: 3 Mødedato: Mødevarighed: 12.30-14.45 Fraværende: Mødested: Mødelokale 3 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 BD Kvalitetskontrakt 2010 Horsens Kommune 2 BD Sundhedsvision
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs merePolitisk udvalg: Økonomiudvalg
MED-aftale 2013 Alle ansatte i Faaborg-Midtfyn Kommune har medindflydelse og medbestemmelse på arbejdets tilrettelæggelse og udformning af egen arbejdssituation. En ny og revideret lokal MED-aftale, vil
Læs mere2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december Forslag. til
2012/1 LSF 5 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin. 1207154 Fremsat den 3. oktober 2012 af økonomi- og indenrigsministeren
Læs mereKvalitetskontrakt. Det tekniske område
Kvalitetskontrakt Det tekniske område Ringsted Kommune Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Baggrund...4 3. Kvalitetsmål...5 3. 1. Teknisk Forvaltning...5 2 1. Indledning Denne kvalitetskontrakt
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer
Læs mereGod kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kvalitetsrapporten den 3. juni 2010 Dagens program 09.30 Ankomst og morgenkaffe 10.00 Velkomst og status på, hvad der er sket på området i 2010 10.15 Erfaringer
Læs mereAcadre 07/ Svendborg Kommune Servicestrategi
Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Svendborg Kommunes servicestrategi 2007-09...3 1. Oversigt over indsatsområder...4 2. Hvilke områder kommunen påtænker at anvende udbud...4 3.
Læs mereStyringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene
Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et
Læs mereI notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.
4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?
Læs mereOK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU
08-0424 - TOPE - 07.04.2008 Kontakt: Torben Petersen (Tope) - tope@ftf.dk - Tlf: 3336 8838 OK 08 personalepolitiske opgaver for MED/SU Der er i notatet taget udgangspunkt i teksterne fra KTO/KL-forliget,
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereVejledning om. procedureretningslinje for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 2.11.2009 Vejledning om procedureretningslinje for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinje
Læs mereBrug. Trivselsaftalen. når budgettet skal vedtages
Brug F O A F A G O G A R B E J D E Trivselsaftalen når budgettet skal vedtages Om kommuner og regioners pligt til at gøre rede for sammenhæng mellem ressourcer og arbejdsmængde ved budgetændringer Politisk
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE
POLITIK POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING Ipa. Referat
TEKNISK FORVALTNING Ipa HVIDOVRE KOMMUNE Referat af Teknisk og Miljøudvalgets møde den 5. maj 2010, kl. 17.30 i mødelokale Kystagerparken, lokal nr. 3667, Teknisk Forvaltning, Multihuset. Mødet slut kl.
Læs mereReferat. fra mødet den kl i Direktør Lars Sloths kontor
Referat fra mødet den kl. 13.00 i Direktør Lars Sloths kontor Medlemmer: Erik Bøgh Nielsen, Heinz Hvid, Mogens Kruse, Per Skovmose, Poul Hvass Hansen Afbud: Mødet hævet kl.: 14.05 Side 285 Indholdsfortegnelse:
Læs mereSanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål
Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe Aftalens formål Skabe grundlag for forbedring og udvikling af de ansattes trivsel og sundhed på arbejdspladsen
Læs mereDelpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune
Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri
Læs mereKVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE
PJECE TIL FORÆLDREREPRÆSENTANTER I BESTYRELSER KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE SOM FORÆLDER KAN DU TAGE DEL I ARBEJDET MED FORTSAT AT SIKRE OG UDVIKLE KVALITETEN I BØRN OG UNGES SKOLER, DAG-
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereNotat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015
Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer
Læs mereRamme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune
Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.
Læs mereSTRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN
STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så
Læs mereDen gode Arbejdsplads. Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler
Den gode Arbejdsplads Redskab til arbejdet med personalepolitiske aftaler Historik Den gode Arbejdsplads Første udgave af DGA blev lanceret i år 2000 MED-rammeaftalen blev aftalt i 1996 For 20 år siden
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indledning Denne pjece giver inspiration til, hvordan dagtilbud og kommuner kan anvende den systematiske dokumentation, som indsamles i Læringshjulet 1. De danske dagtilbud og kommuner har forskellige
Læs mereArbejdsmiljøgruppen. Opgaver HMU Fælles - MED Drøftelse. Lokal- MED
Bilag 12 til Lokalaftale Varde Kommune Oversigt over opgavefordeling Opgaver HMU Fælles - Aftale retningslinjer - (A)For indhold og opfølgning på trivselsmålinger* 1 - (C)For sygefraværssamtaler 1 - (G)For
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs mereAFTALE OM. Kompetenceudvikling
AFTALE OM Kompetenceudvikling 2005 Amtsrådsforeningen KL Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Sundhedskartellet AFTALE om Kompetenceudvikling 2005 med Sundhedskartellets kommentarer Indholdsfortegnelse
Læs mereÅrshjul 2013 MED Hovedudvalget
Årshjul 2013 MED Hovedudvalget Ifølge MED-aftalen har MED-Hovedudvalget en række tilbagevendende Skal-opgaver hen over året. Derudover kan MED-Hovedudvalget tage alle andre relevante temaer inden for arbejds-,
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen Dag 2 - Program Velkomst præsentation af program Opfølgning på arbejde i eget MED-udvalg Læringsmål: Information
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereVejledning om. procedureretningslinie for omstilling,
Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie
Læs mereProcedureretningslinjer
Procedureretningslinjer DATO 14-04-2011 SAGSNR. 326-2011-18747 SAGSANSVARLIG Rita Jeppesen HR og Personale HR og Personale I henhold til Kalundborg Kommunes lokale MED-aftale er der udarbejdet nedenstående
Læs mereFredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse
Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereNotat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til
Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager
Læs mereStrategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND
1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereFaglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
Læs mereFebruar 2007. Klare mål og ansvar for resultater
Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater
Læs mereMED-årsplan for opgaver i kommunerne
MED-årsplan for opgaver i kommunerne Ansvarlig(e): Aftale om Trivsel og Sundhed Trivselsmålinger Arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme Sammenhæng mellem ressourcer og arbejds/personaleforhold Sygefraværsstatistik
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mere15. december Faglige kvalitetsoplysninger
15. december 2009 Faglige kvalitetsoplysninger Program 12.00-12.30 Introduktion til projektets formål, rammer og roller i udviklings- og afprøvningsforløbet 12.30-13.15 Præsentation af og spørgsmål til
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereTILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
Sundhed og Omsorg TILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE OKTOBER 2016 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 T I L S Y N S P O L I T I K
Læs mereHovedelementerne i. KTO-forliget 2013 på KL s område
KTO Sekretariatet 16. februar 2013 3211.2 Hovedelementerne i KTO-forliget 2013 på KL s område Den 16. februar 2013 er der opnået enighed mellem KL og KTO om et 2-årigt forlig. Desuden er der opnået enighed
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereLokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune
Lokalaftale om MED i Odder Kommune INDFLYDELSE og BESTEMMELSE Forord Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke
Læs mereBørnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)
Kontrakt 2013-14 Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen) Gl. Skørpingvej 100 9520 Skørping. Indledning At tildelingen af fuld kompetence indenfor
Læs mereSammen igennem krisen nye veje
Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi
Læs mereStrategi for fællesskaber for børn og unge FÆLLESSKABER MED FORSKELLIGHED
1 Fællesskaber for børn og unge Udvikling af fællesskaber er i fokus i Gentofte Kommune. Fællesskaber, hvor børn og unge oplever glæden ved at deltage. Fællesskaber med forskellighed, og fællesskaber der
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merePrincipper for aftalestyring
Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS
Læs mereNORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereLedelsesgrundlaget Maj 2015
Ledelsesgrundlaget Maj 2015 Ledelsesgrundlaget og visionen Viborg Kommunes vision har overskriften Vilje Vækst Velfærd. Det hedder bl.a. i Visionen: Viborg er en forgangskommune. Gennem nytænkning, dialog
Læs mereDagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 2 1 FORORD I Dragør Kommune bliver der
Læs mereABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI!
ABC til KONTRAKTSTYRING I SKANDERBORG KOMMUNE - SÅDAN GØR VI! Kontraktstyringen i Skanderborg Kommune kæder central styring sammen med decentral ledelse. Byrådets mål for den kommunale service skal omsættes
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes
Læs merePædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan
Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereForslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.
Målsætninger for Social- og Sundhedsudvalgets område 2013 Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående. Sundhed (voksne) Betegnelse/ overskrift Tema/overordnet
Læs mereDirektionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Læs mereIndhold. MED i Tønder Kommune
Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs mereOpfølgning Aalborg Kommunes kvalitetskontrakt fra juni 2011
16.03. 2012 Init.: PEJ Edoc 2009-65111 Opfølgning Aalborg Kommunes kvalitetskontrakt fra juni 2011 Aalborg Kommune har vedtaget en kvalitetskontrakt som rummer godt 50 mål for forskellige serviceområder
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mere