Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Transkript

1 Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november 2005

2 De tidlige dage i forvaltningen af vandmiljøet Den første Miljøbeskyttelseslov i 1974 gav myndighederne et værktøj til at planlægge og administrere bekæmpelse af forurening af vandløb, søer og havet I 1982 blev planlægningen sat i system med planlægning for kvaliteten af vandområder - først og fremmest med fokus på forurening fra udledning af spildevand og påvirkning af fysiske forhold i vandløb

3 Biologiske elementer inddrages i løbet af 1980erne Miljøstyrelsens vejledninger fra 1983 beskriver biologiske indikatorer men kvantificerer dem ikke Amterne begynder at anvende og kvantificere biologiske indikatorer i løbet af 1980 erne Vandmiljøplanen i 1987 blev til på baggrund af døde hummere - men den og de efterfølgende vandmiljøplaner taler ikke om målsætningen for den økologisk tilstand eller udtrykker noget om plante- og dyreliv kun om et reduktionsmål for kvælstof og fosfor

4 De første skridt i EUs Vandpolitik Samtidig med indførelse af det danske forvaltningssystem i relation til vandmiljøet kommer den første miljølovgivning i det europæiske Fællesskab Biologisk og økologiske aspekter Første bølge direktiver: Overfladevandsdirektivet Badevandsdirektivet Direktiv om farlige stoffer Beslutning om udveksling af oplysninger Fiskevandsdirektivet Skaldyrvandsdirektivet Grundvandsdirektivet Drikkevandsdirektivet Rapporteringsdirektivet Anden bølge direktiver: Byspildevandsdirektivet Nitratdirektivet IPPC direktivet (75/440/EEC) (76/160/EEC) (76/464/EEC) (77/795/EEC) (78/659/EEC) (79/923/EEC) (80/68/EEC) (80/778/EEC) (91/629/EEC) Hovedfokus er på vandkemi - men (91/271/EEC) (91/414/EEC) (96/61/EC)

5 Skift i EU vandpolitik Manglende resultater ved gennemførelse af direktiverne i første bølge og manglende forbedringer af vandmiljøet førte til nye beslutninger EU s miljøministre støtter i 1988 en opstramning af EU-lovgivning til at have fokus på økologisk kvalitet gældende for alle vandområder Habitat direktivet kom i 1992 med krav om gunstig bevaringstilstand I 1995 forelå et forslag til direktiv om økologisk kvalitet for overfladevand - men forsalget indeholdt ingen sammenhæng til andre EU direktiver, hvorefter der skal iværksættes foranstaltninger for at kunne opfylde miljømål Den sammenhæng kom med i Vandrammedirektivet i 2000 med miljømål om god tilstand, et integreret forvaltningssystem med krav om indsatsprogrammer og strategiske overvågningssystemer

6 Hvad betyder god tilstand for det marine miljø?»god overfladevandstilstand«: den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er»god«. Vandrammedirektivet Artikel 2.18»Økologisk tilstand«: et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V. Vandrammedirektivet Artikel 2.21

7 EU Vandrammedirektiv Miljømål for overfladevand Vandrammedirektivet fastlægger en overordnede målsætning om at opnå en god overfladevandsstatus senest 2015 Med Krav om at forebygge forringelse af overfladevandes økologiske kvalitet og forbedre tilstanden i uacceptabelt påvirkede vandområder for at opnå: God økologisk tilstand Berørt af menneskelige aktiviteter, men som ikke desto mindre har et rigt, balanceret og bæredygtigt økosystem God kemisk tilstand For prioriterede stoffer: koncentrationer der ikke overstiger EU miljøkvalitetskrav og hvor tendensen i moniteringsdata ikke tyder på at disse krav vil blive overskredet i fremtiden

8 Miljømål fastlægges ved brug af kvalitetselementer kystvande Tilstand Høj God Moderat Ringe Dårlig Biologiske kvalitetselementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bundfaunas sammensætning og tæthed Hydromorfologiske kvalitetselementer dybdevariation, bundforhold (struktur og substrat), de dominerende strømmes retning, bølgeeksponering Fysisk-kemiske kvalitetselementer sigtdybde, termiske forhold, iltforhold, salinitet, næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer Miljøkvalitetskrav for alle prioriterede stoffer og alle andre stoffer, som bliver udledt i med betydning for vandområdet

9 Biodiversiteten i kystvandene bliver tilgodeset med vandrammedirektivets miljømål Miljømålet god økologisk tilstand gælder i kystvandene og god kemisk tilstand for hele territorialfarvandet Er der strengere miljømål i anden fællesskabslovgivning er det, der gælder - det skal blot omsættes til terminologien for de økologiske kvalitetselementer!

10 Miljømål er intet værd uden forpligtelse til indsats for at opfylde det Vandrammedirektivets basisforanstaltninger En række direktiver forudsættes gennemført Habitat Fugle IPPC Drikke- Byspilde- Nitrat Biocider Miljøfarlige vand vand stoffer Krav om at medlemsstaterne etablerer lovgrundlag for udvikling og gennemførelse af supplerende foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet i hele Fællesskabet ud fra en økologisk betragtning

11 Foranstaltninger fastlægges i indsatsprogrammer Punktkilder og diffuse kilder krav om forudgående regulering af tilførsler der kan medføre forurening Vandrammedirektivet artikel 11.3 g og h For alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomstens hydromorfologiske forhold opfylder kravene til økologisk tilstand Vandrammedirektivet artikel 11.3 i Hvis der ikke er tidsfrister for opfyldelse af målsætninger om beskyttelse af vandmiljøet i anden fællesskabslovgivning gælde vandrammedirektivets tidsfrister

12 Konklusion for vandrammedirektivet Vi har set at forvaltningen i relation til vand har udviklet sig fra at fokusere på vandkemi til at fokusere på økosystemer Vandrammedirektivet fastsætter miljømål og fastlægger det lovgivningsmæssige grundlag, der skal til for at kunne sikre biodiversiteten i kystvande Der er etableret et integreret forvaltningssystem for landog kyst baserede kilder og andre aktiviteter der påvirker kystvandenes økosystemer Direktivet forpligter til en indsats for at nå miljømålene inden for fastsatte tidsfrister

13 Konklusion Vil det lykkes at beskytte den marine biodiversitet? Der er en stor videnskabelig og administrativ udfordring, - vandrammedirektivet dækker kun kystvande - ikke alle marine områder - Integrerede strategier og udveksling af erfaring mellem vand- og naturforvaltere er nødvendig Der er en udfordring i at integrere to forskellige kulturer og ikke mindst Det kræver politisk mod og beslutningskraft hvis vandpolitikken skal slå igennem i andre sektorpolitikker, der har betydning for det marine miljø

14 Tak for opmærksomheden