Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje med udgangspunkt i tre grupper. Af øvrige samarbejdsrelationer se også hjemmesiden: Samarbejdspartnere.

Transkript

1 Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Viborg Oktober 2011 Generel Klinisk Studieplan For modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Blod og mave/tarm medicinsk sengeafsnit M12 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M12 er en del af medicinsk afdeling på Hospitalsenhed Midt. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse på M12 varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Se hjemmesiden for yderligere oplysninger: Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu elever. Plejeformen i afsnittet er kontaktsygepleje med udgangspunkt i tre grupper. Af øvrige samarbejdsrelationer se også hjemmesiden: Samarbejdspartnere. Patient kategorier De hæmatologiske patienter indlægges oftest akut, direkte fra eget hjem eller via hæmatogisk amb. Patienter med mave/tarm sygdomme indlægges oftest via Akutafdeling, A24, hvor patienterne typisk har været indlagt 1-2 døgn inden overflytning til M 12. Endvidere modtager afsnittet patienter direkte fra mave/tarm ambulatoriet. Specialepatienter har åben indlæggelse til afsnittet. Afsnittet er specialiseret i: 1) udredning og medicinsk behandling af hæmatologiske sygdomme. Behandling og lindring af symptomer i behandlingsforløbet og palliativ pleje i det afsluttende forløb, fortrinsvis i HR, uddannelse Side 1 af 15

2 forhold til patienter med: Malign lymfom Myelomatose Kronisk leukæmi (CLL) Akut leukæmi 2) udredning og medicinsk behandling af patienter med gastroenterologiske og hepatologiske sygdomme fortrinsvis i forhold til: Patienter med mave/tarm sygdomme: Ulcus duodeni/ventriculi Mb. Chron Colits ulcerosa Colon/rectum cancer Patienter med lever- og pancreassygdomme: Levercirrose Heparcancer Hepatitis Pancreascancer Pancreatit, acut og kronisk Patienter med misbrugsproblemer Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet. Centrale kliniske problemstillinger Vi yder kontaktsygepleje til patienter indenfor det hæmatologiske og gastroenterologiske speciale. I et tværfagligt samarbejde med patienten i centrum, behandler og lindre vi de symptomer, som den enkelte patient har. Centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til hæmatologiske patienter med: Feber Smerter Kvalme og opkast Træthed hos den kronisk syge patient Stomatitis Dyspnøe Den konfuse/forvirrede patient Obstipation / diarre Anæmi Trombocytopeni Leucopeni Pancytopeni Ernæringsrisikovurderinger og det fagetisk dilemma, i forhold til den svært syge patient Behandlingsniveauet hos den terminale patient Obstipation/ diarré Forstyrrelser i væskebalancen Immobilitet Kredsløbsforstyrrelser fx DVT Pårørendekontakt HR, uddannelse Side 2 af 15

3 Planlægning af udskrivelse Den dødende patients symptomer f.eks. uro, smerter, væsketerapi og mundpleje Se også hjemmesiden: Beskrivelse af specialet og sygeplejens fokus. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Ved stuegang og konference planlægges de individuelle patientforløb med lægerne Relevante samarbejdspartnere så som farmaceuter/farmakonomer, diætister, fysioterapeuter og ergoterapeuter inddrages efter behov I patientforløb hos kræftsyge, hvor patienten/pårørende ønsker støtte fra psykolog har afsnittet et samarbejde med kræftens bekæmpelse Derudover er der mulighed for at skabe kontakt til sygehuspræsten, såfremt patienten har et ønske herom Mange specialepatienter har et ambulant forløb i hæmatologisk eller gastroenterologisk amb., det videre forløb koordineres ved udskrivelse Samarbejde med hospice, når patienten i det terminale forløb har brug for et rekreations ophold, eller et ønske om at afslutte livet på hospice Samarbejde med sygeplejersker på Akutadeling, A24, ved overflytning af patienter fra A24 til M12 Samarbejde mellem læger og plejepersonalet ved den daglige morgenkonference, hvor de individuelle patientforløb drøftes. I relevante patientforløb inddrages f.eks. infektionsmediciner, fys- og ergoterapeuter, farmaceut, farmakonom og diætist. Ved specifikke patientforløb inddrages f.eks. sårsygeplejerske, stomisygeplejerske eller iltsygeplejerske, Kræftens Bekæmpelse, sygehuspræst samt rehabiliteringsafdelingen i Skive. Samarbejde med kommunernes visitatorer i forbindelse med udskrivelse, hvor patienten har brug for hjælp i hjemmet eller behov for midlertidig aflastning. I terminale forløb i hjemmet kan der være behov for støtte og vejledning fra det Palliative team samt Hospice Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Patienter indlægges akut til udredning, pleje og behandling for ovenstående problemstillinger. I de enkelte patientsituationer identificerer vi patientens problemstillinger og behov. Vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører pleje og behandling samt informerer og forbereder patienten til diverse undersøgelser. Udredning, behandling og pleje af patienter med dysfunktion af knoglemarven, feks anæmi, trombocytopeni, leucopeni. Behandling og pleje af patienter med komplikationer i forbindelse med kemoterapi, kvalme opkastning, diarre, og feber m.m. Patienter til behandling med kemoterapi, antistoffer m.m. Terminale patienter til optimering af palliativ pleje og behandling, f.eks. smertebehandling, væsketerapi og hvor den hjemlige situation er blevet uoverskuelig for patient og pårørende. Palliation af den døende patient, samt støtte og vejledning til de pårørende. HR, uddannelse Side 3 af 15

4 Observation af afføringsmønster, smerter samt ernæring til patienter under udredning eller med opblussen i kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colits ulcerosa, Mb. Chron). Derudover forberedelse til diverse skopiundersøgelser. Udredning af patienter, hvor der er mistanke om en cancersygdom, recidiv eller progression af sygdom. Herudover forberedelse til undersøgelser f.eks. ultralyd eller CT-scanning Udredning af patienter med ukendt infektionsfokus, f.eks. leukocyt- og/eller knogleskintigrafi. Pleje og behandling af patienter med kvalme, opkastning, diarre og feber, misbrugsproblematik m.m. Udredning, behandling og pleje til patienter med levercirrose (levercoma) Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan Udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan vurdere behov for hjælp til sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring incontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og HR, uddannelse Side 4 af 15

5 rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration Respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver Kan forebygge smittespredning Kan rengøre inhalationsmasker korrekt Kan yde psykisk pleje til en patient med respirationsproblemer Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Kan indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper Undervejledning kan observere venflon og drop (perifert venekateter) Ernæring: Kan redegøre for sygdom og ernæringsmæssige sammenhænge herunder vægttab og betydningen heraf, appetitløshed, madlede og smagsforstyrrelser i forbindelse med kemoterapi. Kan anlægge et patientperspektiv i relation til ernæring, herunder - patientens oplevelse af og reaktioner på truet ernæringstilstand - specielle behov i forhold til ernæring - patientens oplevelse af spisesituationen - madens psykologiske, kulturelle og sociologiske dimensioner (f.eks. kræsen, fast food, slik, samvær/hygge, traditioner, religion ) Har viden om patientens normale ernærings- og vitaminbehov Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Kan veje og måle en patient Har viden om kosttilbud og sammensætning Kan tilbyde sufficient kostindtag bl.a. til småtspisende patienter. Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer (etiske overvejelser) f.eks. hvilke overvejelser er der når patienten skal mades? Kan føre ernærings - og væskeskema Kan sørge for et æstetisk spisemiljø Kan anrette og servere maden æstetisk Kan give sondemad HR, uddannelse Side 5 af 15

6 Har kendskab til specielle diæter Observere patientens mundstatus, tygge/synkefunktion, med henblik på at lindre evt. mundgener, som mundtørhed, svamp, slimhindeløsning og herpes. Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved HR, uddannelse Side 6 af 15

7 mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut. Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på. Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder HR, uddannelse Side 7 af 15

8 kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere samt argumentere for den indhentede data- herunder drøftelse af årsagssammenhænge. Priortering af problemområder. Kan opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o o o o o BT, puls og temp.- skema Blodsukker skema Væskeskema Ernæringsskema/kostregistreringsskema Skema for in / output 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: Patientens udskillelse ( Obstipation, diarré, UVI m.m. At vurdere patientens ernæringstilstand. At vurdere patientens funktionsniveau. At lære at vurdere patienten med dyspnøe. HR, uddannelse Side 8 af 15

9 Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: Blodtryk, og temperatur og saturation. At stikse patientens urin. Tage fæces- og ascitesvæske fra til diverse undersøgelser. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Udvikling af kontaktsygepleje Udvikling af de specialeansvarliges funktion Intern undervisning i specialerne Udvikling af læge/sygeplejekonferencer I februar 2010 opstartede afdelingen en sygeplejefunktion til det lægebemandede gastroenterologiske ambulatorium, hvor der blandt andet gives diverse medicinske behandlinger samt opfølgende samtaler. Der arbejdes fortsat med udvikling af denne funktion. Løbende redigering og udarbejdelse af nye kliniske retningslinjer og sygeplejeinstrukser. Se også hjemmesiden under: Projekter udviklingsområder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklingsog forskningsmetoder På M12 kan den studerende bl.a. se og / eller anvende nedenstående metoder. Sygeplejeprocessen Sygeplejerapport Tværfaglige konferencer Refleksion skriftlig og mundtlig HR, uddannelse Side 9 af 15

10 Indlæggelsessamtale Udskrivelses samtale Ernæringsrisikovurdering VAS skala smerteanamnese Sepsisscore Braden scala E-dok EPJ (elektronisk patientjournal til bl.a. dokumentation af sygeplejen) Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sondeanlæggelse og temperaturmåling jf. sygehusets hjemmeside Retningslinjer omkring transfusion Hygiejnemappen e-dok Kosthåndbogen e-dok Sår mappen e-dok Afsnittets mappe omkring p.n. medicin Kvalmeregimer i forbindelse med de enkelte kemokure Interessegrupper med fagligt fokus Kontaktsygepleje Patientvejledninger ADL træning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse M12 har tre kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresse findes her: r/sygeplejerske/kliniske+vejledere/undervisning+og+vejledere+i+afdelingerne?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og fire uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: r/sygeplejerske Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning sendes et velkomstmail til den studerende. Første dag i klinisk undervisning gives introduktion til afsnittet af en klinisk vejleder. En af de første dage i hvert modul afholdes forventnings og planlægningssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Den enkelte studerende bliver tilknyttet en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for den kliniske undervisning. Den enkelte studerende har hovedansvaret for sin individuelle studieplan, denne diskuteres og justeres sammen med klinisk vejleder. HR, uddannelse Side 10 af 15

11 Der er kontaktsygepleje i afsnittet og den studerende vil i samarbejde med klinisk vejleder få tildelt patienter afhængig af studiefokus. Der tilstræbes kontinuitet i forhold til patientforløbet. Undervisningen vil tage udgangspunkt i aktiv deltagelse fra den studerende, ud fra dennes forudsætninger. I det daglige er der mulighed for løbende dialog og diskussion af relevant karakter. Der tilstræbes ugentlig refleksion med udgangspunkt i den studerendes skriftlige refleksioner. Der vil være mulighed for at følge patienter til undersøgelser/behandlinger udenfor afsnittet og følge tværfaglige samarbejdspartner, hvor det er studierelevant. Den studerende medvirker og deltager aktivt i afsnittets forskellige tværfaglige konferencer med f.eks. læger. Det tilstræbes, at den kliniske vejleder er i afsnittet sammen med den studerende. Den studerende vil også komme til at følges med de øvrige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på afsnittet. Alle i personalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed for læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi tilbyder klinisk undervisning på et sengeafsnit med udviklende og spændende specialer, hvor der er mange lærerige udfordringer. De studerende vil blive konfronteret med begreberne kræft, krise, sorg, kronisk sygdom og misbrugsproblematikker, hvor de blandt andet må lære deres egne grænser at kende. Samtidig kan de lære en del af patienters måde at forvalte deres alvorlige og ofte livstruende sygdom på. I afsnittet har vi et personale med en meget bred erfaring og et differentieret interessefelt. De interesserer sig for undervisning og har en stor viden indenfor både den almene og speciale sygeplejen og vil derfor være i stand til at besvare spørgsmål, finde relevant litteratur og vejlede på forskellige niveauer. Personalet vil gerne medinddrage den enkelte studerende i praksisfællesskabet med henblik på læring. Afsnittet råder over flere personale rum til fordybelse og refleksion og stiller computer til rådighed i den kliniske undervisning. For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet Tager et medansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Er opsøgende og udforskende Er åben og kritisk overfor andres og egen praksis Bruger sine sanser, kan beskrive sine oplevelser, analyserer og reflekterer over praksis Deltager i faglig dialog med samarbejdspartnere Oplever og kan håndtere, at god sygepleje ikke behøver at være ens sygepleje Er hovedansvarlig for sin faglige og personlige udvikling i den kliniske undervisning HR, uddannelse Side 11 af 15

12 Er villig til at involvere sig som menneske - bruge sin indlevelsesevne og vise engagement Sætter sig ind i den teoretiske viden, der er relateret til konkrete kliniske handlinger Læser den opgivne litteratur og inddrager den i drøftelse med klinisk vejleder Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer den studerende i samarbejde med sin vejleder den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Der tilstræbes en ugentlig evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges. (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Der er mulighed for daglig vejledning i form af f.eks. Før-, under- og efter vejledning. Vejledningen kan optimeres ved at den studerende har et bevidst og konkret fokus for dagens vejledning. Der tilstræbes, at der ca. en gang om ugen afsættes 1 time til refleksion over en udvalgt sygeplejesituation, som den studerende præsenterer. Hvor der f.eks. er mulighed for at gå fra en specifikke til det generelle. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Individuel klinisk studieplan og ugeplaner er en del af e-portfolio Den studerende giver klinisk vejleder, uddannelsesansvarlig og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Der afholdes en afsluttende samtale med klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerendes læringsudbytte evalueres Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen HR, uddannelse Side 12 af 15

13 Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Personlig pleje hud og slimhinder: Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken (Nr. 7) s (12 sider) Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlægende behov. 1.del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (29 sider) Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April (4 sider) Orienter dig derudover evt. i: Hygiejnehåndbogen: Sårcenter: Respiration: Maaløe L. Ingrid Poulsen Inaktivitet, mobilitet og sygepleje. Kap. 4 Respirationen. s (8 sider). Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s (20 sider) Kredsløb: Esbensen, B. red. Mennesker med kræft- sygepleje i et tværfagligt perspektiv. Munksgaard Ottesen. S. Kap. 20, afsnittet om Anæmi. S (11 sider). Maaløe L. Ingrid Poulsen Inaktivitet, mobilitet og sygepleje. Kap. 5 Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer. s (9 Sider). Ernæring: Abraham, E., Gejel, I. og Hall, E. (2009). Mellemmåltider til underernæringstruede patienter. Klinisk sygepleje. 23. årgang, nr. 1, s (9 sider) Eskesen, B (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer. Sygeplejersken. (Nr. 32) s (3 sider) Glinsvad, J, Ravn, A W (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard s (5 sider) Klinisk retningslinie for anlæggelse, kontrol og indgift i fødesonde. Regionshospitalet Viborg Skiv. E-dok. (11 sider) Mathisen, H, Møller L T ( 007) Artikel om væske og ernæring til døende. FS13 nov " (7 sider) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. (30 sider) HR, uddannelse Side 13 af 15

14 Sygehus Viborgs kosthåndbog. (7 sider) Udskillelse: Maaløe L. Ingrid Poulsen Inaktivitet, mobilitet og sygepleje. Kap. 7 Skiveren, J. Obstipation. s (24 sider). + Kap. 8 Hjort, B. Urinvejskomplikationer. S (16 sider). Madum, A., Mortensen, J. (2008) Sygepleje til patienter med stomi. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s , (37 sider) Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg.April 2005 (4 sider) Smerter: Madsen K, Madsen L (red) Sygepleje i den palliative indsats. Munksgaard I: Smerter og forståelse af smerter. Side (7 sider) Skiveren,J og Frandsen, J (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken. (Nr. 19) s (9 sider) Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts (8 sider) Kvalme/opkastning: Hawthorn,J, Espersen, B T (2001) Når patienten har kvalme og kaster op. Munksgaard Danmark, København. Kap. 6 Sygepleje til patienter med kvalme og opkastning. s (29 sider). Platen-Hallermund, N von, Andreasen A., (2008) Sygepleje til patienter med medicinske lidelser i fordøjelsessystemet. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (39 sider) Temanummer om Kvalme (2006). Sygehusapoteket Viborg. Oktober (4 sider) Mobilisering/immobilitet: Maaløe, L, Poulsen, I (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København. Kap. 1. Immobilitet og inaktivitet. Poulsen, I. s (12 sider). Søvn/hvile: Honkavao, L. (2005) Har du sovet godt? Sykepleien (17): s (1 side) Honkavao, L. (2005) Når søvnen ikke kommer. Sykepleien (19): s (1 side) Linow, L (2002) Søvnproblemer. FS13 okt 2002 (5 sider) Feber: Holst I J (2007) Temperaturregulering 1: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. del. ( Nielsen, B.K.N. Knutstad U., red.) GADs Forlag i København. S (27 sider) Klinisk retningslinie for temperaturmåling Regionshospitalet Viborg Skive. E-dok(2 sider) HR, uddannelse Side 14 af 15

15 Forestående død: Ilkjær, I (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (35 sider) Samarbejde og relation mellem plejepersonale og patient: Grum, M N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde - en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje. Årgang 22 (Nr. 3) s (11 sider) Patientens møde med sundhedsvæsenet. (De 20 anbefalinger) Blandet: Lauridsen, M.M. (2009) Observation og behandling af alkoholabstinenser. Sygeplejersken nr. 1/2009, s (4 sider) Meyer, M. (2003) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B K N, Knutstad, U, red.) GADs forlag Kbh. s (36 sider) Wichmann, L. m.fl. (2008) Sygepleje til den akut syge patient I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (3 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: 15/ Skolens godkendelse: HR, uddannelse Side 15 af 15