Notat. Nettorenteindtægterne har beløbet sig til 5,4 mio. kr., hvilket er hvad der var forventet ifølge den seneste budgetopfølgning.

Transkript

1 ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 1 Dato: 14. januar 2013 Tlf. dir.: msu@balk.dk Kontakt: Mette Schou Sagsnr: Dok.nr: Notat Udviklingen i kommunens likviditet i 2012 Resumé Kassebeholdningen ultimo 2012 er opgjort til 180,5 mio. kr., hvilket er 102,4 mio. kr. mere end forventet i den seneste budgetopfølgning for I gennemsnit har kommunen i 2012 haft en kassebeholdning på 267,5 mio. kr., hvilket er 39,3 mio. kr. mere end i Korrigeret for deponeringer er den gennemsnitlige kassebeholdning på 146,8 mio. kr. i Nettorenteindtægterne har beløbet sig til 5,4 mio. kr., hvilket er hvad der var forventet ifølge den seneste budgetopfølgning. Redegørelse I forbindelse med den afsluttende budgetopfølgning for 2012, der blev forelagt Kommunalbestyrelsen i november 2012, blev det skønnet, at likviditeten ultimo året ville udgøre 78,1 mio. kr. Den nu faktisk opgjorte kassebeholdning pr. 31. december 2012 udgjorde 180,5 mio. kr., jf. nedenstående oversigt. Heri er der taget hensyn til kursregulering af obligationsbeholdningen ultimo året. - Obligationsportefølje 226,4 mio. kr. - Bankbeholdning 21,7 mio. kr. - Træk på kassekreditten -67,6 mio. kr. I alt 180,5 mio. kr. Forskellen mellem den forventede og nu faktisk opgjorte kassebeholdning blev dermed på 102,4 mio. kr. Årsagerne til denne meget betydelige afvigelse er gennemgået nedenfor, men det er vigtigt at understrege, at forbedringen i høj grad skyldes forskydninger mellem årene, og at forbedringen således ikke er udtryk for en generel forbedring af kommunens økonomi.

2 Årsager til forbedret ultimo likviditet Ultimo likviditeten er generelt svær at forudsige, da forskydninger i betalingerne omkring opgørelsestidspunktet har stor indflydelse på, hvilken likviditet der opnås. Derfor er gennemsnitslikviditeten, der måles som et gennemsnit over 365 dage, et bedre udtryk for, hvor god kommunens likviditet er. Nedenfor er de aktuelle afvigelser i ultimo likviditeten nærmere forklaret. Drift En del af forklaringen på likviditetsforbedringen skal findes på driften, hvor flere forskellige forhold gør sig gældende. På flere bevillingsrammer forventes et bedre resultat end forudsat ved 3. budgetopfølgning, hvilket forbedrer likviditeten, dog kun med konsekvens for regnskab I forhold til 3. budgetopfølgning forventes der pt. en forbedring på driftsrammen på ca. 5 mio. kr. Der er dog stor usikkerhed om den endelige størrelse på resultatforbedringen, da der er tale om et foreløbigt bud, og der endnu ikke er fuldt overblik over, hvilke resterende regninger mv. der mangler at blive betalt. Som nævnt har betalingerne omkring årsskiftet i sig selv stor indflydelse på ultimolikviditeten. Ved årsskiftet mellem 2012 og 2013 er en stor mængde af de betalinger, der vedrører regnskab 2012 først blevet betalt efter årsskiftet. En opgørelse foretaget den 10. januar viste en forskel på 40 mio. kr. i de betalinger, der blev foretaget efter den i forhold til hhv. regnskab 2011 og regnskab Udover forskellen på ca. 40 mio. kr. resterer der betalinger, der forventes yderligere at udvide forskellen med ca. 32 mio. kr. til i alt ca. 72 mio. kr. Anlæg og låneoptagelse Udover driften ligger en betydelig del af forklaringen på likviditetsforbedringen på anlægssiden med baggrund i en unøjagtig budgetforventning ved 3. budgetopfølgning. I perioden efter 3. budgetopfølgning har det vist sig, at en række anlægsprojekter ikke har kunnet gennemføres i 2012, hvilket var medvirkende til at forbedre likviditeten med omkring 47 mio. kr. I modsat retning blev låntagningen nedjusteret med ca. 30 mio. kr., som følge af en udskydelse af de omtalte anlægsprojekter. Øvrige poster Herudover er udgifterne til tilbagebetaling som følge af afgørelser i klagesager vedrørende ejendomsvurderingen er blevet ca. 7 mio. kr. højere end forventet ved 3. budgetopfølgning. Kursreguleringen, der ikke var medregnet i 3. budgetopfølgning, forbedrede samtidig likviditeten med ca. 1 mio. kr. Pensionister og førtidspensionister har desuden en ordning, hvor de kan tage lån i deres bolig til betaling af ejendomsskat. De favorable vilkår, ordningen har indeholdt, er blevet ændret til markedsvilkår, og det har fået en del borgere til at indfri deres lån og færre til at optage nye lån, hvilket har haft en positiv indvirkning på likviditeten på 12 mio. kr. i forhold til buddet fra 3. budgetopfølgning. Overførsler Endelig er forventningerne til overførsler blevet gennemgået på ny, og her er forventningen nu, at størrelsen på overførslerne vil stige med ca. 3 mio. kr. i forhold til året før. Side 2

3 De opgjorte beløb er gennemgået nedenfor, og forklarer stigningen i ultimo likviditeten på de 103 mio. kr. i forhold til 3. budgetopfølgning 2012: Forventet likviditet ultimo året, 3. budgetopfølgning 78 mio. kr. Forbedringer på driften 5 mio. kr. Periodiske udsving på driften 72 mio. kr. Reducerede anlægsudgifter 47 mio. kr. Reduceret låneoptagelse -30 mio. kr. Lavere tilbagebetaling til klager over ejendomsbeskatningen -7 mio. kr. Kursregulering 1 mio. kr. Øget indfrielse af lån fra pensionister og førtidspensionister 12 mio. kr. Forøgede overførsler 3 mio. kr. I alt 103 mio. kr. Ultimo likviditet pr. 31. december mio. kr. Note: Da supplementsperioden endnu ikke er afsluttet, tages der forbehold for at der kan ske ændringer i opgørelsen af de periodiske udsving, forbedringerne på driften og forøgelsen i overførsler. Store likviditets udsving i årets løb Den nu opgjorte kassebeholdning ultimo 2012 på 180,5 mio. kr. er 95,4 mio. kr. højere end kassebeholdningen ultimo Likviditetsbevægelsen på 95,4 mio. kr. dækker over ret så store udsving i årets løb, jf. opstillingen i vedhæftede bilag 1. Kassebeholdningen var ultimo januar og juli henholdsvis 25,4 mio. kr. og 23,2 mio. kr., hvilket var det laveste niveau i Kassebeholdningen har været højst ultimo februar og august, hvor den var på henholdsvis 191,2 mio. kr. og 187,0 mio. kr. Mønsteret er overordnet det samme fra år til år, og den væsentligste årsag til disse udsving er, at ejendomsskatter og renovationsafgifter indgår med knap 229 mio. kr. i hver af månederne februar og august. Derudover påvirkes likviditeten også, når der i henhold til kommunens låneramme hjemtages lån, hvilket i 2012 skete i december måned. Andre ekstraordinære poster, herunder tilgodehavender hos debitorer, udbetalinger vedrørende større anlægsprojekter, terminsydelser mv., forklarer herudover udsvingene. Det samme gælder de udsving, der må registreres fra år til år, jf. den sammenligning med 2011, som også er foretaget i de samtidigt hermed udsendte oversigter. Med det ind- og udbetalingsmønster, som er karakteristisk for den kommunale økonomi, er de likviditetsmæssige udsving inden for den enkelte måned også ganske betydelige. Pæn gennemsnitslikviditet Dette mønster har den virkning, at den gennemsnitlige kassebeholdning bliver noget større, end de faktiske primo-/ultimobeholdninger umiddelbart tilsiger. Den månedlige gennemsnitslikviditet, der fremgår af bilag 1, har i 6 af årets måneder været over 300 mio. kr. Den største gennemsnitslikviditet var i marts med hele 317,9 mio. kr. For hele 2012 har kommunen, jf. den akkumulerede opgørelse, i gennemsnit haft en kassebeholdning på 267,5 mio. kr., hvor den for 2011 var på 228,2 mio. kr. Side 3

4 I den forbindelse skal man være opmærksom på, at en del af likviditeten er bundet deponeret i obligationsporteføljer mv. som følge af de forpligtelser i form af garantier for lån mv., som kommunen har påtaget sig. Alt i alt drejer det sig om 119,6 mio. kr. ultimo 2012, som kommunen har pligt til at holde i reserve. Det er den korrigerede gennemsnitslikviditet, som er interessant for tilsynsmyndigheden mfl., jf. 9, stk. 1, i Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.: "I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion 9.50, kassekreditter... ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver..." Ballerup Kommune har på intet tidspunkt i løbet af de senere år været blot i nærheden af at komme i konflikt med denne bestemmelse. Renteindtægter på 5,4 mio. kr. Nettorenteindtægterne af hele den likvide portefølje har i 2012 beløbet sig til 5,4 mio. kr., hvilket kan omsættes til en effektiv forrentning på 2,5 % af gennemsnitslikviditeten. Denne forrentning skal ses i lyset af, at Ballerup Kommune på de pengemarkedsrelaterede "arbejdskonti", som Ballerup Kommune disponerer over i Danske Bank har en gennemsnitlige forrentning på 0,79 % i I 2012 har rentesatserne igen været meget lave, hvilket også kan ses på den samlede renteindtægt. Det kan samtidig konstateres, at de foretagne investeringer i obligationsporteføljer på i alt 226,4 mio. kr. har givet et noget bedre afkast, end hvis den overskydende likviditet havde været placeret på kommunens bankkonto. Derfor placeres overskudslikviditet, som kommunen kan risikere at skulle tilbagebetale i en stor klagesag omkring selskabsskat, så vidt muligt i obligationer, hvor forentningen er bedre. Side 4

5 Bilag 1: Likviditet 2012 mio. kr. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kassebeholdning primo 85,1 25,4 191,2 187,8 182,0 124,0 62,7 23,2 187,0 172,6 177,8 140,0 Månedens bevægelse -59,7 165,9-3,4-5,8-58,0-61,3-39,5 163,8-14,5 5,3-37,8 40,5 Kassebeholdning ultimo 25,4 191,2 187,8 182,0 124,0 62,7 23,2 187,0 172,6 177,8 140,0 180,5 Månedens gennemsnitslikviditet 173,8 306,3 317,9 301,1 276,9 239,3 138,5 311,9 283,7 306,3 305,1 253,2 Akk. gennemsnitslikviditet for seneste 365 dage 226,0 226,3 228,4 231,4 236,6 242,7 246,6 250,5 251,6 257,5 263,4 267,5 Deponerede midler, gennemsnit for seneste 365 dage 121,1 121,1 121,0 121,0 121,0 120,9 120,9 120,9 120,8 120,8 120,8 120,7 Gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen 104,9 105,2 107,3 110,4 115,6 121,8 125,7 129,6 130,8 136,7 142,7 146,8