Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen
|
|
- Dagmar Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved forhandlingsbordet eller stemme i Ministerrådet, når sager der berører forbeholdet behandles. I Europa-Parlamentet kan danske europaparlamentarikere (MEP ere) dog godt stemme om sager, der falder ind under vores forbehold. MEP ere er heller ikke udelukket fra at deltage i diskussioner og stille ændringsforslag til Europa-Kommissionens lovforslag på området for retlige og indre anliggender (RIA). Dette notat undersøger danske MEP eres stemmeadfærd indenfor RIA-området i perioden Danske MEP ere deltager aktivt i Europa-Parlamentets afstemninger på RIA-området. Og de danske MEP ere fremstår slet ikke så forbeholdne, som deres partifæller i Folketinget. Flere danske MEP ere har således stemt for retsakter fravalgt af aftalepartierne. Alle danske partier i Europa-Parlamentet, på nær Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU, har stemt ja til størstedelen af alle RIA-retsakter, der er blevet stemt om ved navneopråb i Europa- Parlamentet, hvor hver enkelte europaparlamentarikers stemme bliver registreret. Selv de såkaldte nej-partier har stemt for ca. en-tredjedel af alt lovgivning, der falder ind under det danske retsforbehold. Og på det strafferetlige område har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt således stemt for halvdelen af alle EU-retsakter. Det viser en omfattende kortlægning, som Tænketanken Europa og Tænketanken Kraka har lavet af de danske MEP eres stemmeadfærd i Europa-Parlamentet mellem 1. december 2009 og 1. oktober Hovedkonklusioner Danske MEP ere kan deltage i diskussioner og afstemninger på forbeholdsbelagte områder. Det kan Ministerrådet ikke. Danske MEP ere stemmer ofte om sager, der falder ind under retsforbeholdet.
2 I perioden 1. december 2009 til 1. oktober 2015 stemte Europa-Parlamentet 61 gange om endelige retsakter inden for retlige og indre anliggender (RIA) ved afstemning ved navneopråb, såkaldt roll call vote. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne stemmer oftest ja, når der skal stemmes om sager, der berører det danske retsforbehold (henholdsvis i 100 pct. og 85 pct. af alle RIA-afstemninger). De tre resterende aftalepartier har stemt ja i 79 pct. (Det Konservative og Venstre) og 67 pct. (SF) af alle RIA-afstemninger. Det tyder på, at de fem aftalepartier langt fra er enige om, hvilke forslag de skal støtte - i hvert fald i Europa-Parlamentet. Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har stemt ja i en-tredjedel af alle afstemninger på RIA-området (henholdsvis i 28 pct. og 31 pct. af afstemningerne), skønt de anbefaler et nej til folkeafstemningen den 3. December. Alle danske partier er positivt indstillet over for det strafferetlige samarbejde. Selv Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har stemt for strafferetlige sager i henholdsvis 50 pct. og 57 pct. af alle straffesager. Kontakt Senioranalytiker, ph.d. Seniorforsker, ph.d. Maja Kluger Rasmussen Julie Hassing Nielsen Tlf Tlf Klik her mkr@thinkeuropa.dk for at angive tekst. jhn@kraka.org 2
3 1. I Europa-Parlamentet gælder forbehold ikke Den 3. december 2015 skal danskerne for ottende gang stemme om Danmarks forhold til EU. Denne gang handler det om, hvorvidt vi skal erstatte det 22 år gamle retsforbehold med en tilvalgsordning. Med tilvalgsordningen kan Folketinget fra sag til sag beslutte, om Danmark skal deltage i eller stå uden for nye EU-retsakter på området for retlige og indre anliggender (RIA). Tilvalgsordningen vil give Danmark mulighed for at sidde med ved forhandlingsbordet i Ministerrådet, når vi vælger at deltage i en retsakt på forslagsstadiet. Tilvælges en retsakt inden for tre måneder efter, at Europa-Kommissionen har oversendt sit forslag til Ministerrådet, har den danske regering mulighed for direkte at søge indflydelse på lovgivningen. For de danske MEP ere gør tilvalgsordningen ingen forskel i deres daglige arbejde i Europa- Parlamentet. For dem gælder forbeholdet nemlig ikke. Danske e MEP ere stemmer både om forsvars-, euro- og retspolitiske anliggender. Det er en del af jobbeskrivelsen i Europa- Parlamentet. Det adskiller sig fra Ministerrådet, hvor medlemslande med forbehold ikke har stemmeret på sager, der er forbeholdsbelagte. I dette notat ser Tænketanken Europa og Tænketanken Kraka nærmere på, hvordan danske MEP ere har stemt i Europa-Parlamentet, når det gælder de sager, der omfatter det danske retsforbehold. Vi analyserer stemmedata for i alt 61 registrerede afstemninger ved navneopråb (også kaldet roll call votes ) i perioden 1. december oktober Tidsmæssigt ser vi på alle afstemninger på RIA-området, der er afgivet ved afstemning ved navneopråb i det nuværende og foregående Europa-Parlament efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december Ved afstemning ved navneopråb registreres navnene på de parlamentarikere, der deltog i afstemningen, samt hvad de stemte. Vi har begrænset vores analyse til kun at se på stemmeadfærden på lovgivningstekster som helhed og ikke afstemninger om enkelte ændringsforslag og afsnit. Vores data over de danske MEP eres stemmeadfærd dækker over 43 pct. af alle RIA-afstemninger (61 ud af i alt 143). De restende 57 pct. omfatter sager, der er stemt om enten ved håndsoprækning eller elektroniske afstemninger, hvor man ikke kan se, hvordan de enkelte MEP ere har stemt. Når vi henviser til afstemninger i dette notat, henviser vi til afstemninger ved navneopråb. Der er lavet adskillige kvantitative forskningsstudier om stemmeadfærden i Europa-Parlamentet med udgangspunkt i roll call votes. Konklusionerne for disse studier er klare: MEP erne stemmer i stigende grad i overensstemmelse med deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet og i aftagende grad på baggrund af nationale skel. Europa-Parlamentet ligner i stigende grad et almindeligt nationalt parlament. Der stemmes ud fra ideologisk orientering. Den klassiske venstre-højre skala, kendt fra national politik, forklarer bedst MEP ernes præferencer i afstemninger i Europa-Parlamentet. Den generelle holdning til EU-integrationen har begrænset betydning for europaparlamentarikernes stemmeadfærd. 1 1 Hix, S. og Noury, A. (2009) After Enlargement: Voting Patterns in the Sixth European Parliament, Legislative Studies Quarterly, 34(2): ; Hix, S., A. Noury og G. Roland (2006), Dimensions of Politics in the European Parliament, American Journal of Political Science 50(2):
4 Disse konklusioner skaber en forventning om, at danske MEP ere stemmer som deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet, og at de nationale partiers holdning til EU-medlemskabet kun har ringe indflydelse på stemmeafgivelse. 2. Hvordan stemmer de danske MEP ere på retsområdet? Danske MEP ere afholder sig ikke fra at stemme på områder, der falder ind under de danske forbehold. Alle de danske partier i Europa-Parlamentet (undtagen Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU) stemmer i langt størstedelen af alle afstemninger for lovgivning omfattet af det danske retsforbehold. Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne stemmer oftest ja, mens Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU stemmer oftest imod. Det betyder dog langt fra, at de to partier altid stemmer nej. De stemmer nemlig for en-tredjedel af alle afstemninger på RIA-området (henholdsvis i 28 pct. og 31 pct. af afstemningerne). Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU er de eneste danske partier i Europa-Parlamentet, der anbefaler et nej til folkeafstemningen den 3. december. På trods af dette, har de kun selv stemt imod RIA-retsakter i henholdsvis 30 pct. og 38 pct. af alle RIA-afstemninger i Europa-Parlamentet. Deres EU-skepsis på RIA-områder er derfor af en blød karakter (dvs. Kun kritisk over dele af EU s RIA-samarbejde) fremfor hård (dvs. afvisning af hele RIAområdet). Figur 1 viser stemmeafgivelse for danske partier i perioden Figur 1 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% De danske partier stemmer ofte for sager omfattet af det danske retsforbehold ved afstemninger i Europa- Parlamentet. De danske MEP eres stemmeadfærd på RIA-området, (pct.) For Imod Stemte blankt Ingen fælles politisk linje Fraværende eller stemte ikke Anm.: Kilde: Radikale Venstre var ikke repræsenteret i det syende Europa-Parlamentet ( ) og har derfor ikke deltaget i lige så mange afstemninger som de andre danske partier. Tænketanken EUROPA og Tænketanken Krakas eget data, baseret på udtræk fra VoteWatch.eu 4
5 Partiernes holdning er baseret på, hvad flertallet af de danske MEP ere har stemt. Hvis f.eks. to ud af de nuværende tre danske MEP ere har stemt for en rapport, kodes Socialdemokraternes holdning som for. Har de hver især har stemt på forskellig vis, registreres Socialdemokraternes holdning som ingen politisk linje. Venstre er det danske parti, hvor MEP ere oftest er uenige på RIA-retsakter det drejer sig om 13 pct. af alle RIA-afstemninger. Ved afstemning ved navneopråb kan man stemme på tre måder: for, imod og stemme blankt. Derudover kan man være tilstede under afstemningen, men undlade at stemme (stemte ikke) eller være fraværende under afstemningen. Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU fører, når det gælder antallet af gange, de stemmer blankt, undlader at stemme eller ikke er tilstede til afstemninger RIA-området. Der er mange årsager til at stemme blankt eller undlade at stemme. Ofte skyldes det interne uenigheder i MEP ernes nationale parti. Det er derfor sjældent udtryk for at man ikke har taget stilling til spørgsmålet, men at det der stemmes om, er konfliktfyldt. 3. Hvordan stemmer danske MEP ere på RIA-området? RIA er et kludetæppe af mere eller mindre isolerede samarbejdsområder. Det dækker alt fra det politimæssige samarbejde om efterforskning af narkokarteller over konkurrencevilkår og retssikkerhed for konkurstruede virksomheder til gensidig anerkendelse af skilsmisseafgørelser. RIA-samarbejdet består af tre delområder: (1) politi- og strafferetligt samarbejde, (2) civilretligt samarbejde og (3) grænsekontrol, asyl og indvandring. Ved afstemningen d. 3 december ønsker Folketingets fem aftalepartier at tilvælge retsakter inden for de to første delområder. 14 ud af aftalepartiernes 22 tilvalg af gældende RIA-retsakter drejer sig om civilret og 8 om straffesager og politisamarbejde. Grænsekontrol, asyl og indvandring er det delområde af RIA-samarbejdet, der har været mest lovgivningsaktivitet på i EU de seneste seks år. Det civilretlige samarbejde er primært blev udviklet efter det blev overstatsligt med Amsterdamtraktaten i Der er i dag 50 gældende RIA-retsakter på det civilretlige område. Kun 14 af disse blev vedtaget efter Lissabontraktatens ikrafttræden, og ingen af dem er stemt for i Europa-Parlamentet ved afstemning ved navneopråb. Figur 2 viser antallet af gange, de danske partier har stemt for RIA-retsakter på de enkelte delområder. Mest fremtrædende er, at alle de danske partier er positivt indstillet over for EU s strafferetlige samarbejde. Selv Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU har stemt for strafferetlige retsakter i henholdsvis 50 pct. og 57 pct. af alle de straffesager, som Europa-Parlamentet har stemt om ved afstemning ved navneopråb de sidste seks år. De to nej-partier har blandt andet stemt for Konfiskationsdirektivet 2 (fravalgt af aftalepartierne), Menneskehandelsdirektivet 3 (tilvalgt) og Den europæiske beskyttelsesordre 4 (tilvalgt). Derimod stemte de to partier enten blankt eller undlod at stemme på Direktivet om seksuelt misbrug af børn 5 og Direktivet om falskmøntneri 6. 2 Konfiskationsdirektivet (2014/42/EU) skal sikre, at muligheden for at gennemføre konfiskation af udbyttet fra en forbrydelse og redskaber anvendt til at begå forbrydelsen kan gennemføres i hele EU efter et ensartet regelsæt. En stor del af direktivet svarer allerede til de regler, der anvendes i dansk ret. 3 Menneskehandelsdirektivet (2011/36/EU) forbedrer forebyggelsen og bekæmpelsen af menneskehandel og beskyttelse af ofre for menneskehandel. Direktivet sætter bl.a. minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende menneskehandel, der skal være strafbare. 4 Den europæiske beskyttelsesordre (2011/99/EU) giver mulighed for, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning (f.eks. et tilhold), der er truffet i et medlemsland, anerkendes i et andet medlemsland, hvis den beskyttede person befinder sig i denne medlemsstat. 5 Direktivet om seksuelt misbrug af børn (2011/92/EU) indeholder minimumsbestemmelser for, hvilke handlinger der skal være strafbare, når det drejer sig om seksuelt misbrug af børn og børnepornografi. Direktiver indeholder endvidere regler om forebyggelse og efterforskning af strafbare handlinger samt om beskyttelse og bistand til ofrene. 6 Direktivet om falskmøntneri (543/2014/EU) indeholder regler om, hvad der anses som falskmøntneri og hvordan falskmøntneri skal straffes. 5
6 Figur 2 De fleste partier bakker op om det retlige samarbejde i straffesager. Antal gange de danske partier har stemt for RIA-retsakter i Europa-Parlamentet i perioden , fordelt på delområde (pct.) Almindelige bestemmelser Blandet Politisamarbejde Straffesager Grænsekontrol, asyl og indvandring Pct Anm.: Kilde: [Tekst] Tænketanken EUROPA og Tænketanken Krakas eget data, baseret på udtræk fra VoteWatch.eu 4. Mindre begejstring for politisamarbejdet hos ja-partier Venstre og SF er mindre begejstrede for dele af EU s politisamarbejde end de giver udtryk for i debatten om retsforbeholdet herhjemme. De to partier har blandt andet stemt imod forslaget om at reformere Det Europæiske Politiakademi (CEPOL). Vedtages forslaget vil det medføre, at det eksisterende retsgrundlag for CEPOL bliver ophævet. Dermed vil Danmark stå i samme situation, som tilfældet er med reformen af Europol, hvor Danmark, uden tilvalgsordningen, ryger ud, da samarbejdet bliver overstatsligt. En tilvalgsordning vil dog kunne give Danmark muligheden for at deltage i både Europol og CEPOL fremadrettet. Aftalepartierne har endnu ikke tilkendegivet, om de ønsker at tilslutte sig et reformeret CE- POL, men Venstre og SF s stemmeadfærd i Europa-Parlamentet tyder på, at der ikke er enighed blandt aftalepartierne. Ingen af de danske MEP ere stemte imod Europa-Kommissionens forslag om gøre Europol til et overstatsligt agentur. Flere at de danske partier var dog skeptiske i deres stemmeafgivning om Europol. Kun Socialdemokraterne og SF stemte for, mens Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU stemte blankt. De Konservative var fraværende ved afstemningen, og Venstre var delt i spørgsmålet. Europa-Parlamentet er som helhed meget positivt stemt over for reformen af Europol, særligt fordi forordningen styrker Europa-Parlamentets kontrol med Europol og styrker datasikkerheden med hensyn til, hvordan personoplysninger opbevares og deles. 6
7 5. Forskel på stemmeadfærd inden for partierne Fem af de ti retsakter aftalepartierne har valgt fra i forbindelse med tilvalgsordningen, blev der stemt om ved afstemning ved navneopråb i Europa-Parlamentet. I det foregående parlament stemte alle aftalepartier 7 (Venstre, De Konservative, SF og Socialdemokraterne) for Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager 8, Direktivet om ret til information i straffesager 9 og Direktivet om ret til advokatbistand 10. Aftalepartierne vælger altså en række retsakter fra i tilvalgsordningen, som de har været med til at stemme igennem i Europa-Parlamentet. Figur 3 viser, at der er forskel på, hvordan de enkelte MEP ere stemmer på delområderne. F.eks. var Søren Bo Søndergaard (Folkebevægelse mod EU) mere positive over for EU s strafferetlige samarbejde end sin efterfølger, Rina Ronja Kari. Generelt tegner der sig et billede af, at danske MEP ere ikke er mindre tilbageholdende med at bakke op om EU s politikker for grænsekontrol, asyl og indvandring end deres nationale partier i Danmark. Christel Schaldemose er den danske europaparlamentariker, der har stemt for flest RIA-retsakter (93 pct.), mens Rina Ronja Kari indtager sidstepladsen. Hun har kun har stemt ja i lidt under hver tredje afstemning (30 pct.). Der er stor forskel på, hvorvidt danske MEP ere stemmer i overensstemmelse med deres politiske gruppe i Europa-Parlamentet på RIA-området. Særligt hos Dansk Folkeparti er loyaliteten til deres politiske gruppe i den foregående parlamentariske periode lav. På RIA-området har Morten Messerschmidt eksempelvis kun stemt i overensstemmelse med sin politiske gruppe i 40 pct. af alle RIA-afstemninger mod 64 pct. på alle politikområder. Tænketankens Europa og Krakas kortlægning af de danske MEP eres stemmeadfærd viser også, at partiloyaliteten hos to-tredjedele af danske MEP ere er lavere på RIA-området sammenlignet med deres samlede loyalitet på alle politikområder. Dog tegner der sig det omvendte billede for flertallet af danske socialdemokratiske MEP ere (Ole Christensen, Christel Schaldemose) samt SF (Margrete Auken). I højere grad stemmer de i overensstemmelse med deres politiske gruppe på RIA-området end på andre områder. På partiloyalitetsskalaen er Margrete Auken (SF) den mest loyale på RIA-området samt generelt - mens partidisciplinen er lavest hos Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. 7 Radikale Venstre var dog ikke repræsenteret i Europa-Parlamentet i det foregående Europa-Parlamentet ( ) 8 Direktivet om ret til tolke- og oversætterbistand i straffesager (2010/64/EU) fastsætter en række minimumsrettigheder, som skal sikre borgere, der part i en straffesag, ret til tolkebistand. 9 Direktivet om ret til information i straffesager (2012/13/EU) sikrer retten til information for mistænkte og tiltalte personer vedrørende deres rettigheder i straffesager og tiltalen mod dem, så som beskikkelsen af en forsvarer, retten til ikke at udtale sig og retten til at blive tilset af en læge under varetægtsfængsling. 10 Direktivet om ret til advokatbistand (2013/48/EU) indeholder minimumsregler om, hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager og eftersøgte personer har ret til en advokat, og hvad retten til advokatbistand indebærer. 7
8 Figur 3 Antal gange de danske MEP ere har stemt for RIA-retsakter i Europa-Parlamentet i perioden , fordelt på delområde (pct.) Almindelige bestemmelser Blandet Grænsekontrol, asyl og indvandring Politisamarbejde Straffesager Anm.: Kilde: Tænketanken EUROPA og Tænketanken Krakas eget data, baseret på udtræk fra VoteWatch.eu 6. Konklusion: Danske MEP ere er positive for RIA-lovgivning De danske partier er generelt positivt indstillet over for EU-lovgivning på RIA-området. Alle de fem aftalepartier bag tilvalgsordningen har stemt for de fleste RIA-retsakter i Europa- Parlamentet. Partierne bag nej-kampagnen til folkeafstemningen i december er heller ikke så kritiske over for deltagelse i EU s lovgivning på RIA-området, som de giver udtryk for i den hjemlige debat. Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU bakker op om ca. entredjedel af alt EU-lovgivning omfattet af det danske retsforbehold. Der synes derfor at være diskrepans mellem deres holdninger i Europa-Parlamentet og dem, vi hører i den danske debat forud for afstemningen om retsforbeholdet Det er ikke uproblematisk, at medlemslande med forbehold kan deltage på lige fod med andre lande i Europa-Parlamentet. Hvorvidt det er retfærdigt har flere gange været diskuteret i Europa-Parlamentet. Blandt andet diskuteres i begyndelsen af den økonomiske og finansielle krise i EU, om man skulle etablere et særligt euro-udvalg for MEP ere fra lande i Eurozonen. Men det forblev en idé, der blev lagt i skuffen igen. 8
9 Hvis Europa-Parlamentet gør alvor af sine overvejelser og indfører særlige udvalg, hvor lande med forbehold ikke kan være med, vil danske MEP ere også komme til at mærke virkningen af de danske forbehold, når det gælder muligheden for at øve indflydelse på EU s lovgivning. Det vil betyde mindre indflydelse for danske parlamentarikere fremtidigt, hvis Danmark holder fast i retsforbeholdet og så ikke får lov til at deltage i disse udvalg på det retlige område. 9
PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET
NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereTIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE
TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.
Læs mereAfstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?
Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereInformationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?
Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder
Læs mereAftale om Danmark i Europol
Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereErhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015
Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -
Læs merePARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN
BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereQ&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015
Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereSpørgsmål om Grønland/Færøerne
Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober
Læs mereQ: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?
Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor
Læs mereSpørgsmål om PNR/Terror
Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereDANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED
DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret
Læs mereAnalyse. EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? 3. december 2015. Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 3. december 15 EU-fakta: Skal vi have flere EU-folkeafstemninger? Og hvad koster de? Af Julie Hassing Nielsen D. 3. december stemmer danskerne om, hvorvidt retsforbeholdet skal omdannes til en
Læs mereKLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN
NOTAT KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 28 nsl@thinkeuropa.dk RESUME De danske organisationer i bemærkelsesværdig
Læs mereRetsforbehold P61584. Retsforbehold TNS
P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereUDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING
NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereAftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender
Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre anliggender Med aftalen om Danmark i Europol besluttede regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti
Læs mereRETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING
BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder
Læs mereHanne, Dan og Sofie - hvem
Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt
Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. maj 2018 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereSpørgsmål om tilvalgsordningen
Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015
Læs mereDANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET
BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen
Læs mereBLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU
NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?
Læs mereRETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER Det retlige samarbejde i straffesager bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af
Læs mereBEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ
BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende
Læs mereHusstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015
RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne
Læs mereTILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN
NOTAT 1. december 2015 TILVALGSORDNING TRUER IKKE MANGFOLDIGHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Det er stærkt misvisende, når Enhedslisten
Læs mereTNS Gallup til Berlingske. EU-retsforbehold og asyl. TNS Gallup til Berlingske. TNS Dato: 21. august 2015 Projekt: 62121
EU-retsforbehold og asyl Feltperiode: Den 20. - 21. august 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.025
Læs mereEuropaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.9.2016 2016/0808(CNS) * UDKAST TIL BETÆNKNING om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse
Læs mereJA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN
14. november 21 JA-SIDEN I FRONT I HIDTIL STØRSTE MÅLING INDEN FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +4 21 4 88 21 cas@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +4 23 39 6
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereNotat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde
Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 25 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU-forslag sender Danmark ud af Europol Sammenfatning
Læs mereJORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE
18. april 2018 JORDSKRED I GANG BLANDT EU-SKEPTISKE VÆLGERE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Mens venstrefløjen tegnede sig for næsten 9 ud af 10 EU-skeptiske
Læs mereDanske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning
Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent
Læs mereGallup om EP-valg. TNS Marts 2014 Projekt: 59786
Feltperiode: Den 5.-11. marts 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.124 personer Stikprøven er vejet
Læs mereAPRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv
APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU
Læs mereG R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070
Læs mereTo ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.
EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over
Læs mereForslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit
Læs mereEP valg paratviden. EP valg paratviden. TNS Dato: 9. maj 2014 Projekt: 61133
TNS Dato: 9. maj 2014 Projekt: 61133 Feltperiode: Den 6-9 maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1156
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) 9116/19 JAI 490 COPEN 200 CYBER 153 DROIPEN 79 JAIEX 75 ENFOPOL 229 PIX 177 EJUSTICE 63 MI 420 TELECOM 211 TAPROTECT 142 USA 33 RELEX
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD
BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder
Læs mereTilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12
Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde
Læs mereDEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
25.6.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 179/9 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 28. maj 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereEU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET
EU-SKEPTISKE PARTIER DOMINERER EUROPAUDVALGET Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME I en periode på tre år fra 2015 til 2018 har Dansk Folkepartis EUordfører
Læs mere13 NEDSLAG I NEJ-SIDENS EGEN SKRÆMMEKAMPAGNE
NOTAT 13 NEDSLAG I NEJ-SIDENS EGEN SKRÆMMEKAMPAGNE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mere12513/17 ADD 1 1 DPG
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. oktober 2017 (OR. en) 12513/17 ADD 1 PV/CONS 49 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3560. samling i Rådet for Den Europæiske Union (almindelige anliggender) den
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juli 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Mette Johansen Sagsnr.: 2011-304-0023 Dok.: 203019 G R U
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2010-3061/1-0062 Dok.: SJE43283 Samlenotat vedrørende de sager inden for
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del Bilag 77 Offentligt Lovafdelingen Dato: 28. november 2016 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian Andersen- Mølgaard Sagsnr.: 2016-3051/01-0043 Dok.: 2145187 Supplerende
Læs mereEUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR
NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk
Læs mereLyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012
Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet
Læs mereEP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER
EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal
Læs mereDANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER
NOTAT DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Flygtninge- og migrantkrisen i Europa har fået debatten om grænsekon-
Læs mereOVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab. pr. 26. juni 2012
OVERBLIK over opnåede resultater på Justitsministeriets område under det danske EU-formandskab pr. 26. juni 2012 ASYL- OG MIGRATIONSOMRÅDET Ulovlig indvandring og styrket Schengen-samarbejde Ny handleplan
Læs mereBRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE
BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg maj Public
TNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg 2 27. maj 2009 Public Metode Feltperiode: 25/5 til 27/5 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG
Læs mereFindes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet
Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU
1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereLyngallup om EU forbehold og SF formandsvalg Oktober 2012
og SF formandsvalg Oktober 2012 Feltperiode: Den 2.-4. oktober 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover. Hertil kommer boost på 237 ekstra respondenter, der stemte
Læs mereFolkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017
Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne
Læs mere1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Europaudvalget den [0. oktober 2015] 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om omdannelse
Læs mereOpgave: Find oplysninger om jeres tildelte danske EU-parlamentariker, og lav en planche om ham/hende. Bendt Bendtsen
Bendt Bendtsen Jeppe Kofod Christel Schaldemose Ole Christensen Morten Messerschmidt Anders Vistisen Jørn Dohrmann Steder og måder I kan finde oplysninger om jeres tildelte EU-Parlamentariker Rikke Karlsson
Læs mereHvad skal vi stemme om? om retsforbeholdet
Nr. 4 70. årgang F LKE Social, kulturel og politisk oplysning VIRKE November - December 2015 - Januar 2016 Hvad skal vi stemme om? om retsforbeholdet www.folkevirke.dk Stem ja til tryghed og europæisk
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereDanskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes
NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste
Læs mereNotat om Europaparlamentsvalget 2014
20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget
Læs mereFOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE
FOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE 2 3 TIL UNDERVISEREN NIVEAU DETTE UNDERVISNINGSHÆFTE ER LAVET TIL SAMFUNDSFAGSUNDERVISNINGEN PÅ C-, B- OG A-NIVEAU PÅ TVÆRS
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer
Læs mereAFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK
AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer
Læs mereRetsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329
Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mere