AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 Landbrugsstyrelsen har i bestilling sendt d. 21. august 2018 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at om at opdatere DCA rapporten Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2016 med data for 2017 Besvarelsen er udarbejdet af akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen og kortmaterialet er udarbejdet af It-medarbejder Eva Overby Bach fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Fagfællebedømmelsen er foretaget af akademisk medarbejder Finn P. Vinther fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 5.19 i Ydelsesaftale Planteproduktion DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lene Hegelund Specialkonsulent Dato 8. januar 2019 Direkte tlf.: Mobiltlf.: lene.hegelund@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Journal Venlig hilsen Lene Hegelund DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: dca@au.dk dca.au.dk

2 DCA Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform 2017 Birger Faurholt Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet GIS-analyser og kortlayout i rapporten er udarbejdet af Eva Overby Bach, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 1

3 Indhold 1. Baggrund Metodebeskrivelse Resultater Staten Afgrøder Geografi Konklusion Referencer Bilag

4 1. Baggrund DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er i en bestilling fra Landbrugsstyrelsen blevet bedt om at opdatere rapporten Offentligt ejet landbrugsjord forpagtning, driftsform og afgrødetype 2016 udarbejdet i januar 2018 (Pedersen, 2018). Nærværende notat omfatter indberetninger for 2017, og er i al væsentlighed udarbejdet efter samme metode som Pedersen (2018). 2. Metodebeskrivelse Analysen er foretaget efter samme metode som analysen vedr (Pedersen, 2018). Det vil sige, at den er baseret på oplysninger angivet via det generelle landbrugsregister (GLR) i ansøgning om grundbetaling i 2017, det centrale virksomhedsregister (CVR), ejendomsstamregistret (ESR) og ejendomsoplysninger i matriklen. Der er dog ændringer i forhold til tidligere års opgørelser på grund af ændringer i basisdata fra GLR foranlediget af nedlæggelsen af HEMA-databasen i Landbrugsstyrelsen og overgangen til CAPTASdatabasen inden opstarten på høståret Basisoplysningerne genereres ikke på samme måde som hidtil, og har ikke som hidtil direkte sammenhæng med de øvrige GLR-data, som anvendes til opgørelsen over offentligt ejet landbrugsjord. Det betyder bl.a., at sammenhængen mellem ejendom, adresser, marker og ejere skal fremskaffes via flere andre kilder (data fra tidligere år mv.). Denne metode vil derfor kunne tilføje en vis usikkerhed om ejerskab og forpagtning m.v. Opgørelserne i denne rapport er baseret på de arealer, der er anmeldt via grundbetalingsordningen. I forbindelse med ansøgning om grundbetaling angiver ansøger, hvilke arealer der rådes over, hvilken ejendom arealerne tilhører, samt hvorvidt de er ejede eller tilforpagtede. Fra 2014 dækker det digitale markkort over 99% procent af markerne. Det er derfor muligt at foretage en meget præcis analyse ved at sammenstille markkortet med ejendomstemaet fra matriklen. Herved kan fastlægges, hvilken ejendom den enkelte mark tilhører. De ansøgte marker, hvor det ejendomsretlige tilhørsforhold ikke kan afgøres, indgår ikke i analysen. Dette areal har hidtil ligget på ha, da data normalt er modtaget fra Landbrusgsstyrelsen, inden sagsbehandlingen er 100% afsluttet. For de forsinkede data er det imidlertid kun 20 små marker, der ikke kan stedfæstes. Det betyder, at hele 99,996% af arealerne kan stedfæstes i analysen af 2017-data. Fra virksomhedsregistret hentes oplysning om CVR-numre på offentlige enheder. I virksomhedsregistret er angivet virksomhedernes navn og virksomhedstype. De statslige virksomheder kan findes under to virksomhedstyper, henholdsvis statslig administrativ enhed og øvrige virksomheder. I forbindelse med analysen er virksomhederne grupperet på ministerium, som bl.a. vist i Bilag 1. De kommunale virksomheder findes under primærkommuner. Der findes ligeledes kommunale institutioner under øvrige virksomheder. Disse er ikke medtaget i opgørelsen, da de arealmæssigt udgør en meget lille del og er svære at skille ud. De kirkelige virksomheder findes under folkekirkelige institutioner. De regionale myndigheder ejer en meget lille del, og er kun medtaget under hovedopgørelserne. I ESR er angivet oplysning om ejendommens ejer. De offentligt ejede ejendomme findes via CVR-numre for offentligt ejede virksomheder og CVR-numre for ejer. Den enkelte mark kan således tilknyttes oplysning om, hvilken offentligt ejet enhed der ejer denne. Fra ansøgning om grundbetaling kendes CVR-nummer på bedriften. Herved kan afgøres, om CVRnummeret på bedriften og CVR-nummeret på ejeren af ejendommen er det samme. I denne 3

5 opgørelse betragtes arealer ikke som bortforpagtet, såfremt den offentlige enhed, der ejer og driver jorden, tilhører samme hovedenhed. Det vil sige samme kommune, region, folkekirkelige institution eller ministerium. Arealer, der ejes af Miljø- og Fødevareministeriet eller en af dennes enheder, betragtes således ikke som bortforpagtet, såfremt de drives af en anden enhed under ministeriet, f.eks. Naturstyrelsen (NST) i Vestjylland. Det overordnede resultat af analysen over offentligt ejede arealer i 2017 kan ses i Tabel 1. Resultatet viser samlet set en lille stigning i det offentligt ejede landbrugsareal på 3% fra 2016 til Tabel 1. Opgørelse over offentligt ejet landbrugsareal 2015, 2016 og Markopgørelse 2016 Markopgørelse 2017 Markopgørelse Ændring fra 2016 til 2017 Areal Procentvis ændring Folkekirken % Kommuner % Region % Stat % I alt % Arealopgørelsen foretaget på markniveau indeholder både afgrøde og driftsform for den enkelte mark, og giver mulighed for at opgøre omfanget af forskellige afgrøder på de offentligt ejede arealer. Hermed er det muligt også at opgøre, hvor stor en del af omdriftsarealet, der drives økologisk. Kilde og anvendte oplysninger på markniveau er vist i Tabel 2. Tabel 2. Anvendte oplysninger på markniveau samt kilde. Kilde Oplysning pr. mark Grundbetalingsordning Afgrøde Bedriftsnummer Driftsform (økologisk/konventionel) CVR-nummer for bedriften Grundbetalingsordning + CVR GIS via markkort og matrikelkort (tema jordstykke) ESR ESR + CVR GIS via markkort og kommunekort Offentlig enhed bedrift Ejendomsnummer CVR-nummer på ejer Offentlig enhed ejer Kommune, hvor marken er beliggende Ansøgning om grundbetaling indeholder oplysning om bedriftens driftsform i form af en kode for økologisk drift samt omlægningsår for de enkelte marker. Kun de arealer, hvor der er angivet et omlægningsår på markniveau og en øko-autorisationskode på bedriftsniveau, indgår som økologiske i opgørelserne for 2015 og Oplysninger om økologisk drift er i 2017 krydstjekket med et ekstra udtræk fra Landbrugsstyrelsen over de aktive økologiske bedrifter. Dette sikrer, at datasættet i 2017 svarer til udtrækkene fra 2015 og 2016, da data i 2017 som nævnt ovenfor er udtrukket på en lidt anden måde end tidligere. 4

6 3. Resultater Det samlede areal ejet af det offentlige og anmeldt i grundbetalingsordningen i 2017 er på ha, som det fremgår af Tabel 3, hvor hovedtal for folkekirken, kommune, region og stat ligeledes er vist. I Bilag 1 (Tabel 8 og 9) er vist det samlede areal og areal i omdrift ejet af henholdsvis staten, kommunerne, regioner og folkekirken opgjort på driftsform og forpagtningsstatus i 2017 samt ændringer fra 2016 til Tabel 3. Hovedtal for folkekirke, kommuner, region og stat i 2017 samt forskel ift Enhed Arealer i omdrift Økologisk drevet Alle arealer Omdrift (procent) Økologisk drevet Folkekirken ,3% 98,6% 11,4% Kommune ,1% 93,3% 27,1% Region ,0% 89,1% 10,4% Stat ,6% 83,4% 38,1% Offentligt ejet i alt ,7% 88,5% 31,3% Offentligt ejet i alt ,7% 84,5% 28,2% Forskel ,0% 4,0% 3,1% Af Tabel 3, 8 og 9 kan Figur 1 udledes. Heraf fremgår, at omkring halvdelen (54%) af de offentligt ejede arealer ejes af staten, kommunerne ejer ca. en tredjedel (34%), mens folkekirken ejer 12%. Regionernes andel er under 1%. Hvis der kun ses på omdriftsarealer, skifter billedet, her er kommunernes andel størst og udgør omkring halvdelen (48%), mens statens andel er 29% og folkekirkens andel 22%. 100% Offentligt ejet areal fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Alle arealer Arealer i omdrift alle arealer i omdrift Stat 54% 29% 51% 26% Region 0% 0% 0% 0% Kommune 34% 48% 35% 50% Folkekirken 12% 22% 13% 24% Figur 1. Offentligt ejet areal fordelt på ejer opgjort for alle arealer, arealer i omdrift og bortforpagtede arealer i

7 Staten og kommunerne har tidligere ejet stort set lige store andele af de bortforpagtede arealer, men nu er statens andel øget til 51%, mens kommunernes andel er faldet til 35%, og folkekirkens andel udgør 13% (Figur 1). Kommunerne er dominerende, når der ses på bortforpagtede arealer i omdrift. Af disse ejes 50% af kommunerne, mens statens og folkekirkens andel udgør hhv. 26% og 24% (Figur 1). Det samlede offentligt ejede økologisk drevne areal er på ha svarende til 31% af det offentligt ejede areal (Tabel 3). Heraf var ha (39%) i omdrift (Tabel 9 i Bilag 1). De bortforpagtede arealer udgør samlet ha, hvoraf ha blev drevet økologisk svarende til 29% (Tabel 8 i Bilag 1). De statsejede arealer har den største økologiske andel med 38% drevet økologisk (Tabel 3). Af de kommunalt ejede arealer drives 27% økologisk, mens 11% af folkekirkens arealer drives økologisk. Billedet ændres lidt, hvis der ses på arealer i omdrift. Den økologiske andel stiger lidt for staten til 41%, mens den falder lidt for kommunerne til 25% (Figur 2). For folkekirkens arealer er der ingen ændring. For bortforpagtede arealer er andelen stort set den samme bortset fra de statsejede arealer, hvor andelen af økologisk drevne arealer er omkring 36% (Figur 2). 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel økologisk drevet fordelt på ejer Alle arealer Arealer i omdrift Figur 2. Andel af offentligt ejede arealer, der er drevet økologisk i alle arealer i omdrift Folkekirken 11% 10% 11% 10% Kommune 27% 25% 27% 31% Stat 38% 41% 36% 32% Offentligt ejet i alt 31% 27% 29% 24% Set i forhold til 2016 er den økologiske andel samlet set steget fra 28% til 31% (Figur 2 vs. Pedersen, 2018). Statens andel, der er drevet økologisk, er steget fra 36% til 38%, kommunernes andel er steget mest fra 22% til 27%, og folkekirkens andel er faldet lidt fra 12% til 11% (Figur 2 vs. Pedersen, 2018). Til sammenligning var 8,9% af alle arealer i hele landet økologisk drevne i 2017 mod 7,9% i 2016 (Pedersen, 2018). Fordelingen af de kommunalt ejede landbrugsjorder fremgår af Bilag 1 (Tabel 13), og viser de anmeldte arealer, bortforpagtede arealer, arealer i omdrift og økologisk drevne arealer samt den samlede ændring i kommunalt ejede landbrugsjorder fra 2016 til

8 3.1 Staten De statsejede arealer er fordelt på ministerier og statsvirksomheder under de enkelte ministerier, som det fremgår af Tabel 7 i Bilag 1. I Figur 3 ses de statsejede arealer fordelt på ministerier, hvor det fremgår, at langt størstedelen af arealerne (85%) ejes af Miljø- og Fødevareministeriet. De øvrige arealer (15%) tilhører bl.a. Forsvarsministeriet med 6% og Justitsministeriet samt Klima- Energi- og Bygningsministeriet begge med 3%, mens de resterende ministerier tilsammen ejer omkring 3% af de anmeldte arealer. Hvis der udelukkende ses på omdriftsarealer, ændres billedet. Miljø- og Fødevareministeriet ejer stadig den største andel (69%) efterfulgt af Justitsministeriet og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet hver med (10%), Transportministeriet (5%)og Forsvarsministeriet (4%). De tre øvrige ministerier ejer hver under 1% af omdriftsarealerne. Statsejet areal fordelt på ministerier 100% 80% 60% 40% 20% Uddannelses- og Forskningsministeriet Alle arealer Arealer i omdrift Bortforpagt et alle arealer Bortforpagt et i omdrift 0% 0% 0% 0% Transportministeriet 1% 5% 2% 6% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 0% 1% 0% 1% Miljø- og Fødevareministeriet 85% 69% 87% 74% Kulturministeriet 0% 1% 0% 0% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 0% 3% 10% 3% 12% Justitsministeriet 3% 10% 0% 1% Forsvarsministeriet 6% 4% 7% 5% Figur 3. Statsejede arealer i grundbetalingsordningen fordelt på ministerier i I Tabel 4 er vist hovedtal for de arealmæssigt største ministerier. Detaljerede oplysninger findes i Bilag 1 (Tabel 7-11), som viser det samlede areal og areal i omdrift, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus, for samtlige ministerier med areal i grundbetalingsordningen. Det fremgår af Tabel 4, at der er stor variation i de forskellige ministeriers anvendelse af bortforpagtning, andel af arealer i omdrift og valg af driftsform. De økologisk drevne arealer varierer således fra 0% i Uddannelses- og Forskningsministeriet til 98% i Justitsministeriet. 7

9 Miljø- og Fødevareministeriet ejer langt den største del af de statsligt ejede landbrugsarealer, og har fra 2016 til 2017 øget det økologisk drevne areal med ha (Tabel 5) til nu 34% (Tabel 4) af arealerne med økologisk drift. I forhold til 2016 er den statsligt ejede landbrugsjord øget med ha i 2017, som det fremgår af Tabel 5. Tabellen viser også, at der rokeres meget rundt med arealerne mellem ministerierne og anvendelsen af landbrugsjorden mellem 2016 og Flere arealer er nu i omdrift eller bortforpagtede, og andelen af økologisk drevne arealer er også forøget. Samlet set har ændringerne fra 2016 til 2017 resulteret i en forøgelse i andelen af økologisk drevne arealer med 2%. Især springer i øjnene, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har reduceret arealet med 544 ha, mens Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har øget arealet med 460 ha. Det skyldes bl.a., at arealerne, som tidligere ifølge ESR i 2016 var ejet af Aarhus Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, nu ifølge ESR i 2017 ejes af Bygningsstyrelsen (se også Tabel 7). Tabel 4. Hovedtal for ministerierne i Ministerium Alle arealer Arealer i omdrift Økologisk drevet Omdrift (procent) Økologisk drevet Forsvarsministeriet % 86% 77% Justitsministeriet % 10% 98% Klima, Energi- og Bygningsministeriet % 100% 4% Kulturministeriet % 42% 62% Miljø- og Fødevareministeriet % 85% 34% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse % 100% 0% Transportministeriet % 98% 12% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 100% 0% Statsejet i alt % 83% 38% Tabel 5. De største forskelle mellem 2016 (Pedersen, 2018) og 2017 (nærværende opgørelse). Ministerium Arealer i omdrift Omdrift (procent) Alle arealer Økologisk drevet Økologisk drevet Forsvarsministeriet % -13% 5% Klima, Energi- og Bygningsministeriet % 0% -3% Miljø- og Fødevareministeriet % 10% 2% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 33% -1% Øvrige ministerier % 2% 1% Statsejet i alt % 8% 2% 8

10 3.2 Afgrøder I Figur 4 er vist afgrøder fordelt på ejerskab. I Bilag 1 (Tabel 12-13) er vist afgrøder opdelt på hovedtyper, samt de bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrødetype. De offentligt ejede arealer har generelt en afgrødesammensætning med en betydeligt større andel af vedvarende græs (34%) end hele landet (8%). Andelen af markafgrøder i omdrift (inkl. kornafgrøder) er tilsvarende lav (33%), mindre end halvt så stor som hele landet (77%). Samlet set er 46% af de offentligt ejede arealer i omdrift (heraf græs i omdrift 13%), mens omdriftsarealet udgør 88% på landsplan. Andelen af udyrkede arealer, skov o.l. er 2-3 gange større på offentligt ejede arealer. Der er meget små forskydninger mellem andelen af permanente græsarealer og andelen af græsarealer i omdrift fra 2016 til 2017 i modsætning til, hvad der var tilfældet fra 2015 til 2016, jfr. Tabel % Afgrødetype fordelt på ejer 80% 60% 40% 20% 0% Folkekirken Kommune Stat Offentlig ejet Hele landet Andet 0% 0% 1% 1% 1% Skov 0% 0% 3% 2% 1% Udyrket, vildtagre, naturlignende 0% 1% 3% 2% 0% Braklægning med græs 2% 6% 23% 15% 2% Græs permanent 10% 26% 45% 34% 8% Græs omdrift 11% 13% 13% 13% 11% Øvrige markafgrøder omdrift 76% 52% 12% 33% 77% Figur 4. Afgrøder fordelt på ejerskab i Ændringen i afgrødesammensætningen er analyseret nærmere i Tabel 6, hvor arealer med de otte mest anvendte afgrøder for de offentligt ejede jorder er vist. Desuden er de fire afgrødetyper med hhv. største fald og stigninger fra 2016 til 2017 angivet særskilt. Som det fremgår af Tabel 6, er arealerne med permanent græs (afgrødekoder 252, 254 og 276) nogenlunde ens i 2016 og Til gengæld er arealerne med braklægning med græs (afgrødekoder 318) steget med knap 700 ha. 9

11 Tabel 6. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2014, 2015, 2016 og 2017 samt de største fald og stigninger fra 2016 til 2017 for alle offentligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2014 Areal 2015 Areal 2016 Areal 2017 ha 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtelse, Braklægning med græs der ikke er landbrugsarealer 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent Vinterhvede Øvrige markafgrøder omdrift Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent Kløver- og lucernegræs underr 50 % kløver Græs omdrift (omdrift) 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift Største fald alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent Silomajs Øvrige markafgrøder omdrift Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift Vinterhvede, brødhvede Øvrige markafgrøder omdrift Største stigninger alle offentligt ejede landbrugsjorder Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal Miljøtilsagn uden udtagningsforpligtelse, der ikke er landbrugsarealer Areal 2017 Forskel Braklægning med græs Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent Havre Øvrige markafgrøder omdrift Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift Totalt set udgør de offentligt ejede landbrugsjorder 2,7% af det samlede areal, men i Bilag 1 (Tabel 15) ses det, at den offentligt ejede andel af visse afgrødekategorier er langt større, f.eks. skovrejsning på tidligere landbrugsjord, hvor den offentligt ejede andel af det samlede areal er 90%. Ses der udelukkende på de statsejede arealer, er der fra 2015 til 2016 store ændringer i afgrødesammensætningen for græsarealerne. Fra 2016 til 2017 er ændringerne mindre, men der er fortsat en årlig variation i afgrødetypen. Fordelingen af arealet af de otte største afgrødetyper for de statsejede landbrugsjorder kan ses i Bilag 1 (Tabel 16). Desuden er vist de fire afgrødetyper med hhv. de største fald og stigninger fra 2016 til

12 3.3 Geografi Andelen af de offentligt ejede økologisk drevne arealer er ujævnt fordelt over landet, som illustreret på Figur 5, der viser tallene fra I nogle kommuner er der en forholdsvis høj andel økologiske arealer (fx flere kommuner i hovedstadsområdet samt Syddjurs kommune), mens der i andre kommuner slet ikke findes økologisk drevne offentlige landbrugsarealer (fx Fredericia, Struer, Faxe og Samsø). En årsag til den ujævne fordeling kan være den ligeledes meget ujævne anvendelse af bortforpagtning og forskelle i forpagternes valg af konventionel eller økologisk jordbrug. Andelen af bortforpagtede offentlig ejede landbrugsarealer fremgår af Figur 6. Figur 5. Andel af økologisk drevne marker for hele landet (venstre) og de offentligt ejede arealer (højre) i Bemærk at skala for de to kort er forskellig, da økologisk drevne offentligt ejede arealer udgør langt større andel end de økologisk drevne marker i hele landet. Figur 6. Andel af bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer i Det bortforpagtede landbrugsareal udgør 85% af det offentligt ejede areal (Bilag 1, Tabel 8). 11

13 Figur 7. Andel af økologisk drevne bortforpagtede offentligt ejede landbrugsarealer (venstre) og andel af de offentligt ejede landbrugsarealer (højre) i Stat (øverst), kommuner (midt) og folkekirke (nederst). 12

14 Fordelingen af hhv. statens, kommunernes og folkekirkens bortforpagtede arealer ses på figur 7. Mens mere end 93% af de kommunalt og folkekirkeligt ejede jorder er bortforpagtede, er kun 83% af de statsligt ejede jorder bortforpagtet (Bilag 1, Tabel 8). 4. Konklusion Det vigtigste resultat af analysen vedr. offentligt ejet landbrugsjord i 2017 er, at den økologiske andel samlet set er steget fra 28% i 2016 til nu 31 %. Statens andel drevet økologisk er steget fra 36% til 38%, kommunernes er steget fra 22% til 27% og folkekirkens andel er steget fra 10% til 11%. 5. Referencer Pedersen, B. F (2018). Offentligt ejet landbrugsjord: forpagtning og dyrkningsform 2016: 13

15 Bilag 1 Tabel 7. Liste over statsvirksomheder, der ejer landbrugsjord, som indgår i en ansøgning om grundbetaling. Ministerium Navn i CVR CVR nummer Anmeldt areal i alt Ændring fra 2016 til 2017 Forsvarsministeriet Forsvarskommandoen Forsvarsministeriet, Departementet Justitsministeriet Justitsministeriet, Departementet Kriminalforsorgen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen Kulturministeriet Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup Nationalmuseet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Miljø- og Fødevareministeriet Kystdirektoratet Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Landbrug og Fiskeri, Departementet Naturstyrelsen NST Blåvandshuk NST Bornholm NST Fyn NST Hovedstaden NST Kronjylland NST Midtjylland NST Thy NST Vendsyssel NST Vestjylland NST Vestsjælland NST Østsjælland Skov- og Naturstyrelsen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Statens Serum Institut Transportministeriet Banedanmark Trafikstyrelsen Vejdirektoratet Uddannelses- og Forskningsministeriet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Uddannelses- og Forskningsministeriet Aarhus Universitet

16 Tabel 8. Det samlede areal ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken % Primærkommune % Region % Stat % Ikke bortforpagtet i alt % Procent bortforpagtet Folkekirken % 99% Primærkommune % 93% Region % 89% Stat % 83% i alt % 88% Samlet Folkekirken % Primærkommune % Region % Stat % Offentligt ejet i alt % Tabel 9. Areal i omdrift ejet af staten, kommunerne og folkekirken og anmeldt i enkeltbetalingsordningen, opdelt på driftsform og forpagtningsstatus i Ejer Økologisk Konventionel I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Folkekirken % Primærkommune % Region % Stat % Ikke bortforpagtet i alt % Procent bortforpagtet Folkekirken % 99% Primærkommune % 98% Region % 92% Stat % 84% i alt % 94% Samlet Folkekirken % Primærkommune % Region % Stat % Offentligt ejet i alt % 15

17 Tabel 10. Det samlede areal, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet % Justitsministeriet % Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet % Miljø- og Fødevareministeriet % Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet % Uddannelses- og Forskningsministeriet Ikke bortforpagtet i alt % Procent bortforpagtet Forsvarsministeriet % 86% Justitsministeriet % 10% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet % 100% Kulturministeriet % 42% Miljø- og Fødevareministeriet % 85% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse % 100% Transportministeriet % 98% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 100% i alt % 83% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet % 6% Justitsministeriet % 3% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet % 3% Kulturministeriet % 0% Miljø- og Fødevareministeriet % 85% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse % 0% Transportministeriet % 1% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 0% I alt % 100% % Forskel mellem 2016 og % 5% 16

18 Tabel 11. Areal i omdrift, ejet af staten og anmeldt i grundbetalingsordningen, opdelt på ministerium, driftsform og forpagtningsstatus i Ministerium Økologisk Konventionelt I alt Procent økologisk drevet Ikke bortforpagtet Forsvarsministeriet Justitsministeriet % Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Kulturministeriet % Miljø- og Fødevareministeriet % Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Transportministeriet % Uddannelses- og Forskningsministeriet Ikke bortforpagtet i alt % Procent bortforpagtet Forsvarsministeriet % 100% Justitsministeriet % 11% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet % 100% Kulturministeriet % 47% Miljø- og Fødevareministeriet % 91% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse % 100% Transportministeriet % 97% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 100% i alt % 84% Andel af statens Samlet arealer Forsvarsministeriet % 4% Justitsministeriet % 10% Klima-, Energi- og Bygningsministeriet % 10% Kulturministeriet % 1% Miljø- og Fødevareministeriet % 69% Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse % 1% Transportministeriet % 5% Uddannelses- og Forskningsministeriet % 0% I alt % 100% % Forskel mellem 2016 og % 8% 17

19 Tabel 12. Afgrøder fordelt på ejerskab i Ejer Andet Braklægning med græs Græs omdrift Skov Græs permanent Udyrket, vildtagre, naturlign I alt 2017 I alt 2016 Øvrige markafgrøder omdrift Forskel Folkekirken Kommune Region Stat Offentligt ejet i alt Forskel mellem 2016 og Tabel 13. Offentligt ejede bortforpagtede arealer fordelt på driftsform og afgrøde i Afgrødetype Driftsform Folkekirken Primærkommune Stat Region Offentligt ejet i alt Miljø- og Fødevareministeriet Konventionel Andet Braklægning med græs Græs omdrift Græs permanent Skov Udyrket, vildtagre, naturlign Øvrige markafgrøder omdrift Konventionel i alt Økologisk Andet Braklægning med græs Græs omdrift Græs permanent Skov Udyrket, vildtagre, naturlign Øvrige markafgrøder omdrift Økologisk i alt Samlet Andet Braklægning med græs Græs omdrift Græs permanent Skov Udyrket, vildtagre, naturlign Øvrige markafgrøder omdrift i alt

20 Tabel 14. Kommunalt ejede arealer anmeldt i grundbetalingsordningen Hovedstaden Midtjylland Kommune nr. Kommune navn Anmeldt areal Areal i omdrift Økologisk drevet Forskel Københavns Frederiksberg Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Furesø Allerød Fredensborg Helsingør Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Halsnæs Gribskov Bornholm Horsens Herning Holstebro Lemvig Struer Syddjurs Norddjurs Favrskov Odder Randers Silkeborg Samsø Skanderborg Århus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Hedensted Skive Viborg

21 Nordjylland Sjælland Syddanmark 773 Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerland Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Aalborg Hjørring Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Nyborg Odense Svendborg Bogense Langeland Ærø Haderslev Billund Sønderborg Tønder Esbjerg Fanø Varde Vejen Aabenraa Fredericia Kolding Vejle

22 Tabel 15. Afgrødetyper med størst andel af offentlige ejere i Kode Afgrødetekst Afgrødekategori I alt Off. ejet Off. Andel (%) 586 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 2 Skov % 588 Statslig skovrejsning Skov % 908 Naturarealer ansøgning om miljøtilsagn Udyrket, vildtagre, naturlign % 907 Økologiske naturarealer Udyrket, vildtagre, naturlign % 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs % 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs % 254 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent % 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift % 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent % 250 Perm. græs med meget lavt udbytte Græs permanent % 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent % Totalt anmeldt areal ,7% Tabel 16. De arealmæssigt største afgrødekoder i 2015, 2016 og 2017 samt de største fald og stigninger fra 2016 til 2017 for de statsligt ejede landbrugsjorder. Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2015 Areal 2016 Areal Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) Græs permanent 318 Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 252 Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 276 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift 1 Vårbyg Øvrige markafgrøder omdrift 251 Perm. græs med lavt udbytte Græs permanent 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift Største stigninger Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel Miljøtilsagn u udtag, ikke landbrugsarealer Braklægning med græs 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer Braklægning med græs 247 Perm. græs og kløvergræs uden kvote Græs permanent 260 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift Græs omdrift Største fald Kode Afgrødetekst Afgrødekategori Areal 2016 Areal 2017 Forskel Perm. græs med normalt udbytte Græs permanent 260 Kløver/lucernegræs u 50 % kløver (omdrift) Græs omdrift 588 Statslig skovrejsning Skov 216 Silomajs Øvrige markafgrøder omdrift