Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer"

Transkript

1 Lærer-elev relationerne Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer AF HELLE BJERRESGAARD Scenario 1 før: Enelæreren bakker på piben og spankulerer rundt mellem rækker af elever, som sidder bøjet over hver sit kladdehæfte. De skriver af efter tavlen. Fluerne summer i stilheden. Han sætter sig bag katederet, to trin op. Udgangspunktet for elevernes tilstedeværelse i skolen er dem selv, lærerens udgangspunkt er hendes opgave og intention med undervisningen. Folkeskolen har et tredelt fokus: elevernes faglighed, deres socialisering og demokratiske opdragelse med det overordnede formål, at styrke den enkelte elevs livsduelighed i et samfund med høj kompleksitet. Folkeskolen.dk Skolen har monopol på viden. Scenario 2 nu: Læreren iagttager eleverne, som to og to sidder bøjet over en computer. De skyper med elever i venskabsklassen på Elba. Klassen summer af småsnak. Hun noterer i sin klasselog på LærerIntra. Viden er konstruktioner i den enkeltes bevidsthed, tilvejebragt gennem sociale relationer. Scenario 3 fremover: Enhver lærer er nødt til med udgangspunkt i at mangler i elevens forståelse ikke skyldes en fejl hos eleven, men skyldes en fejl i undervisningen at forsøge at udvikle en evne hos sig selv til at opdage nye metoder. Den bedste lærer er den, der har forklaringen på, hvorfor eleven har problemer, lige på læben. Sådanne forklaringer giver læreren viden om det største antal metoder, får ham til at kunne udvikle nye og afholder ham først og fremmest fra at klamre sig til én metode, fordi han forstår, at alle metoder er ensidige, og at den bedste var den, der gav svar på alle elevens mulige problemer, hvilket vil sige, at der ikke var tale om en metode, men om en kunst og et talent. Leo Tolstoj 1861 Spørger man børn eller unge mennesker om, hvorfor de går i skole, svarer de enstemmigt: Fordi jeg skal lære noget. Dermed anerkender de, at deres rolle er at være elev og samtidig tildeler de læreren sin rolle som læringsleder. 1 1 Bjerresgaard, Helle 2005 Undervisning og opdragelse handler altså om at nogen vil noget med nogen og hvad man vil fører til spørgsmålet, hvordan man vil. Traditionelt bliver svarene en opremsning af en række pædagogisk-metodiske principper, hvor jeg mener, at lærere er tilbøjelig til nedtone det allervigtigste: Iagttagelse af sig selv i relationerne med eleverne. Vores samfund i dag er modsætningsfyldt og komplekst. Tab af traditioner og fravær af fælles værdier betyder, at netop værdigrundlaget for menneskeligt samarbejde og sameksistens må konstrueres igen og igen med udgangspunkt i aktørernes viden, erfaringer, situationer og beslutninger. Mennesket skal lære at navigere mellem de utallige valgmuligheder og at reducere kompleksiteten gennem kvalificerede valg. Det skal både læreren og eleven lære. Som klassens leder er læreren ansvarlig for relationernes kvalitet. Hun skal invitere til et samarbejde, hvor grundlaget er gensidig respekt og anerkendelse. Sidstnævnte begreb er meget oppe i tiden og misforstås som: Skal alt nu bare være lige godt?, Er det nu forbudt at kritisere overhovedet? Anerkendende pædagogik er i min forståelse et procesbegreb. Læreren eller eleven anerkender som udgangspunkt, at den anden har ret til at opleve, som vedkommende gør. Anerkendende pædagogik bliver dermed en tilgang til andre mennesker, hvor grundtanken er at kunne skelne mellem deltagernes oplevelser og deres handlinger. Pointen er, at handlinger kan udsættes for kritik og påvirkes i en ønskelig retning - uden at fratage mennesket sit selvværd. Læreren skal ikke bekymre sig om demokratiet i klassen lider under, at hun bestemmer meget i løbet af en skoledag. I elevernes forståelse er læreren den, som styrer undervisningen og giver faget krop. Læreren bliver nærmest inkarnationen af sit fag, på godt og ondt. Graden af engagement, vilje og evne til at undervise afkodes af eleverne, fra det øjeblik læreren træder ind i klassen. Der er jo ikke sådan en speciel opskrift på, hvordan man er en god lærer altså.. Det er jo lidt forskelligt, men bare man er August

2 mest sådan positiv og interesserer sig for det man underviser i, så er det egentlig bare det. Hvor man bare godt kan li ens arbejde, det gør jo også meget., siger eleven Anne 2. Oplevelse af krydspres og overbebyrdelse, og tab af tidligere gratisværdier som voksensolidaritet og almen respekt, fylder skolernes lærerværelser med afmagtsfortællinger. Denne artikels ambition er at bidrage til lærerens selvforståelse som elevernes professionelle voksne, der ser sig i stand til at erobre den pædagogiske dagsorden ved at handle proaktivt i stedet for at nøjes med at være brandslukkere. Man skal kende til det, før man kan ændre det En af de største udfordringer for fremtidens lærere er evnen til selvevaluering: Hvad er min andel i det, der sker? sammen med evnen til korrektion: Hvordan kan jeg bidrage til at det bliver bedre end før? Talis er en international undersøgelse, som fokuserer på lærernes faglighed og kompetencer i grundskolen, 22 lande bidrager, og det er første gang en sådan undersøgelse foretages internationalt. I Danmark gennemføres undersøgelsen i foråret 2008 med deltagelse af lærere og skoleledere på 157 folkeskoler, efterskoler og frie grundskoler 3. Undersøgelsestemaerne er følgende: Lærernes behov for faglig kompetenceudvikling, for eksempel efteruddannelse Lærernes undervisningsmetoder og holdninger til undervisning Den pædagogiske ledelse på skolen Det faglige samarbejde på skolen Anerkendelse, evaluering og feedback til lærere fra skolelederen og andre lærere 4 Undersøgelser og evalueringer er et helt nødvendigt redskab for lærernes refleksion over egen praksis, og resultatet fra Talis kan givetvis bringe spændende indlæg i den pædagogiske diskurs. Blot undrer det mig, at et så omfattende initiativ - og jeg fristes til at sige endnu engang - ser bort fra den guldgrube af viden om lærerkompetencer, som eleverne repræsenterer. 2 Alle elevcitater stammer fra en undersøgelse, som bygger på en række kvalitative interviews med elever i klasse på 4 skoler i Syd- og Sønderjylland. 3 Talis-undersøgelsen, Teaching and Learning International Survey, ledes af OECD og er udarbejdet af en international forskergruppe i samarbejde med repræsentanter for deltagerlandene og en række lærerorganisationer. Den danske del af Talis varetages af Skolestyrelsen og UNI-C. I Danmark er der desuden nedsat en referencegruppe for undersøgelsen med deltagelse af DLF, Frie Skolers Lærerforening og KL. Se: OECD kikker lærerne efter i sømmene ObjectShow.aspx?ObjectId=44302&ResultSetId= Stor international undersøgelse om lærernes vilkår etid= Bjerresgaard 2007 Lærerens pædagogiske paradoks er, at hun skal bestemme uden at knække elevernes initiativ og engagement. Jeg har været lærer i folkeskolen i 25 år, så jeg kan tillade mig at kalde mig erfaren. Alligevel har jeg opdaget, at min forståelse af egen praksis fik jeg stærkest gennem et forskningsprojekt, hvor jeg interviewede en række elever i klasse om deres erfaringer fra undervisningen 5. Elevernes fortællinger blotlagde en viden, som nok så mange teoribøger, pædagogiske professorer eller ministerielle embedsfolk ikke har. Det fundamentale spørgsmål for folkeskolelærere, Hvordan kan jeg som lærer bedst fremmer elevernes læring, besvarede eleverne med deres oplevelse af lærerens betydning for deres læreproces. Elevernes iagttagelser var overbevisende præcise - lige fra rørende beskrivelser af en empatisk klasselærer til pinlige afsløringer om manglende engagement. Sagen var ligetil i elevernes øjne: Lærer og fag går i ét. Har jeg en god lærer bliver jeg dygtig - og det modsatte gælder også!. Tilsammen gav elevernes erfaringer et nuanceret, men tydeligt billede af, hvad god lærerpraksis var - set med deres øjne. Jeg vil hævde, at billedet er langtidsholdbart og det gør jeg, fordi jeg i min research til projektet stødte på en lignende undersøgelse, foretaget tilbage i Det forunderlige var, at eleverne på tværs 30 års skoleudvikling sagde akkurat det samme. Der er åbenbart nogle grundlæggende alment menneskelige præmisser, som skal være i orden, før elever lærer noget. Jeg antager derfor, at det også gælder år Hvem er jeg? metatænkning Ikke at jeg tror man som lærer skal kigge sig i spejlet hver dag og spørge: Hvem er jeg? Men jeg tror til gengæld, at man ender i et relativistisk helvede, hvis man som lærer i et hyperkomplekst samfund aldrig standser op og søger at tænke bagom fænomenerne, som vælter ned over én. Hvad enten refleksionen begynder med en international undersøgelse eller en kommentar fra en elev i hverdagen, er refleksionskompetence en vigtig del af lærerarbejdet. Elevplaner bygger på at eleverne skal kunne reflektere. Man må kunne forvente, at lærerne også kan. Refleksion over egen praksis er et velkendt begreb, men hvad er praksis? Jeg vil skærpe billedet af læreren ved at skille hendes komplekse funktioner ad, for at kunne nuancere, hvad en eventuel refleksion kan rette sig mod. 5 Bjerresgaard, 2006 Jensen, Reimer og Rona Petersens undersøgelse i

3 Lærer-elev relationerne Læreropgaven Faglige - didaktiske overvejelser Lærerrollen Opdragelse Undervisning Lærerpersonligheden Grundlæggende værdier Lærerens professionelle personlighed er fundamentet i det prisme, der farver eller bestemmer hendes arbejdsmæssige valg og fravalg. Hun iagttager og fortolker sin opgave, som man kan sige ligger i folkeskoleloven repræsenteret gennem formålet, trin og slutmål. Kommunikationen (lovtekst og faglige udvalg) er vigtig. Når opgaven er forstået, omsætter hun det til sin professionel intention med undervisningen og de faglig-didaktiske overvejelser kan begynde. Lovgrundlaget kan indeholde dissonanser og elevgruppen kan være uhomogen. Skolehverdagen er fuld af dilemmaer, som skal angribes. Hvordan det sker, afhænger af lærerens faglige og praktisk pædagogiske kompetencer, men dybest set afhænger det af hendes værdisætning, lærings- og dannelsessyn. Måden læreren agerer på i sin rolle som underviser og opdrager, hendes tilgang til eleverne, er funderet i de samme værdier. Hvordan viser hun sit faglige repertoire, hvordan inviterer hun eleverne med i undervisningen. Hvordan aflæser hun elevernes behov? Til lærerens kommunikationskompetence hører at kunne iagttage, fornemme, lytte og forklare. Om hun skal formidle, sparre, provokere eller inspirere afhænger af processen. Det vigtigste er, at kontakten til eleverne hele tiden er ubrudt. Tryghed og respekt er nøgleord for det gode samarbejde i en klasse. Og der må aldrig være tvivl om, at det er læreren, der er klassens leder. Flere undersøgelser dokumenterer 7, at lærerens adfærd og specielt i de første fem -ti minutter af undervisningen er afgørende for arbejdsroen i klassen. Lærerens klassiske faglige overblik er ikke nok. Et fagligt stort repertoire giver overskud og sikkerhed, men gør ikke matematikeren til matematiklærer. Den glade elev i modellen ovenfor kan ikke se lærerens didaktiske forberedelser, men kun hvordan hun agerer i sin lærerrolle. Lærerens dobbelte opmærksomhed består i både at kunne se sig selv i stoffet og kunne iscenesætte stoffet, så det bliver tilgængeligt for eleverne som en passende forstyrrelse 8. Lærerpersonligheden er et professionelt beredskab, hvor at ville og kunne smelter sammen. Modellen visualiserer som helhed lærerens undervisningskompetencer og differentierer dem samtidig. Måske kan den hjælpe til belyse præmisserne for det, som sker. Har jeg sat niveauet for højt eller skulle lærerrollen have været anderledes lige her? Eller fylder jeg privatpersonligt for meget på en uhensigtsmæssig måde? Kommunikationskompetence er altafgørende Evnen til at kunne håndtere sig selv som privat og professionel afhænger af evne til at kunne reflektere over sin egen kommunikation. Kan man se sig selv i det, som skete, og kan man hæve sig op og se præmisserne for sine handlinger, så har man et udgangspunkt for at handle anderledes næste gang og dermed give den anden muligheden for det samme. En lærer udtalte efter en refleksionsøvelse på et kursus om klasserummets kommunikation: Det er vildt, men jeg kan faktisk se nu, at når jeg reagerer på Benjamin, som jeg gør, er det, fordi han minder mig om naboens dreng, som jeg var meget bange for som lille. En anden lærer sagde: Jeg er helt flov over at indrømme det, men grunden til at jeg tænder af overfor en pige i min klasse er på grund af hendes parfume. Den minder mig om en rigtig træls oplevelse, jeg havde engang. Vi bærer alle rundt på en usynlige rygsæk, siger man. Men så usynlig er den faktisk ikke! Meget aflæses af andre i den personlige kommunikation. Forholdet imellem det bevidste og det ubevidste niveau er som 1:9, så der er rigeligt for én at arbejde med. Lærerens identitet ligger i elevernes fortælling August Folkeskolen.dk 7 Redegørelse til Folketinget ( 1997): Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Hermansen, Mads m.fl.(2007) Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 8 Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget, Kvan 78,

4 om hende. Lærer-elev-samarbejdet udgør en komplementær gensidighed en anerkendelsens dialektik 9 : bare det der med at læreren er opmærksom og prøver at virke sådan rigtig positiv og sådan det er som om det hjælper, synes jeg. Så har man meget mere lyst til at deltage end hvis de nu bare sidder og ser ud som om de meget hellere vil hjem, sagde eleven Mette, og Rober sagde: Min samfundsfagslærer, når man snakker med ham, så kan han ja altså, normalt har en lærer én måde at undervise på. Ham her, han har én måde til hver person, han fortæller tingene på. Han kan gennemskue folk, det er rigtig godt. Det er ligesom han kender mig, altså, han kender mig jo på skolemåden, det gør han. Det er min pointe, at de unoder, man får tilgivelse for i sin familie, ikke skal slæbes med på arbejde, hvor man har en professionel opgave. Et andet aspekt af kommunikationen handler om den grundlæggende udfordring: Giver det mening? Vil vi det samme, lærer og elever? Og hvis ikke: Kan vi skabe overensstemmelse mellem vores intentioner? Hvis ikke ender undervisningen i ikke-kommunikation. Lærerens position har skiftet gennem tiderne, i dag er det op til læreren, med sin egen personlighed at levere den autoritet, som gratisværdier som voksensolidaritet og samfundsmæssig anerkendelse tidligere leverede. Det er op til læreren at give stoffet betydning og håndtere fraværelsen af autoritetsforholdet mellem lærer og elev. I dag kan lærer-elevsamarbejde bedst karakteriseres som LAFELA 10, Lærerens Ansvar For Elevens LæringsAnsvar. Begrebet har afløst AFEL Ansvar For Egen Læring som i 1980 erne, som inspireret af Piagets kognitive læringsteori, markerede fokusskiftet fra undervisning til læring udfra en socialkonstruktivistisk forståelse af, at eleven er den aktive part, som selv konstruerer sin viden og værdier. Med LAFELA er læreren genindsat i rollen som aktiv part i elevens læringsproces. Jeg lærer meget ved min engelsklærer, men jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at hun er ung, og hun har selv boet i England, og at jeg har let ved engelsk. Så vi er gode til at arbejde sammen lærer-elev på den måde, at vi har forskellige styrkesider, og der kan vi så bakke hinanden op. Det rimer godt i længden, jeg vil sige det sådan, at man samarbejder med læreren,. lød kommentaren fra eleven Anton Selvevaluering kræver tid og redskaber, og hvis jeg tager de negative briller på, kan jeg frygte, at skolen er inde i en udvikling, hvor resurserne fortsat bruges til optimering af lærernes faglige kompetencer. Undervisningsministeriet opstillede i 2000 en række fremtidsscenarier for folkeskolen i skriftet Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen 11. Ministeriet konstaterede blandt andet, at børnene skal lære at navigere i en verden, hvor skolen ikke længere er hovedkilden til viden. Heri ligger et paradigmeskifte, som gør op med det klassiske videnbegreb, hvor viden defineres som noget eksplicit, noget der skal kunne udtrykkes i sproglig form og kunne verificeres, samt noget der kan eksternaliseres i forhold til mennesket, det vil sige viden, der eksisterer i sig selv. Den læringsteoretiske og dannelsesmæssige kerne i et sådant videnbegreb kan aflæses i den ensidige lærerstyrede katederundervisning RTBpædagogik: røv til bænk-pædagogik. Vision 2010 pointerede lærerens nye udfordringer, både fagligt og almenpædagogisk, for at kunne matche det nye vilkår, for eksempel at elevernes hovedkilde til viden er ikke længere skolen, læringsrummet er udvidet til omverdenen. eleverne skal lære at navigere. Peter Dahler-Larsen beskriver de fremtidige professionelle lærerkompetencer således: En professionel er en, der på vegne af samfundet og under anvendelse af samfundsmæssige resurser og institutioner er i stand til at håndtere komplekse situationer (for eksempel. læringssituationer) ved hjælp af kompleks viden (pædagogisk, faglig uddannelse og erfaring) 12 Ligheden er til at få øje på År 2010 er lige om hjørnet, otte år er gået og vi kan vurdere om udviklingen tilgodeser ministeriet daværende vision. I indledningen nævnte jeg det øgede pres, som skolen udsættes for, fordi den som resten af samfundet er ramt af kontingens, altså vilkårlighed og pluralisme. Den danske skole måles som aldrig før, ned i detaljen, men også ud fra kriterier, som egentlig ikke ligger indenfor vores måde at holde skole på, de er kun med, fordi resultaterne også skal være internationalt sammenlignelige. Det er her, mange lærere er ved at stå af. Men det er også netop her, at jeg vil gøre Dahler-Larsens ord til mine: En institution, der tydeligt udsættes for kontingens, må forholde sig til, at kontingensen findes. Det kan den gøre ved at forklare og begrunde praksis, når nu så mange alternativer findes Wind, H.C. (1998) Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.6 0ff 10 Undervisningsministeriet didak/9.htm 11 Undervisningsministeriet Dahler Larsen Dahler-Larsen, 2006

5 Lærer-elev relationerne Skolen lever ikke længere et liv parallelt med det øvrige samfund, folkeskolen kaldes vidensamfundets forpost. Skolen og lærerne bliver foreholdt ansvaret for, om Danmark klarer sig godt i globaliseringen. Det må lærerne selv kunne formulere kommentarer til, ud fra deres gode pædagogiske samarbejde med eleverne. Min vision for fremtidens skoleudvikling, hvor jeg regner lærernes robuste faglige, kommunikations- og relationskompetencer for grundlaget, er holde fokus på den enkelte elevs læringspotentiale og motivation - med et øget fokus på skolen som eleverne demokratiske eksperimentarium. Læreren er mesteren Eleverne ønsker stærke lærere. Men de ønsker også at blive set, hørt og inddraget i undervisningen. Lærerens dobbelte rolle som elevernes øjenåbner og rollemodel skal gøres bevidst ind i et praksisfællesskab, som er funderet i et decentreret syn på læreren, mesteren. Læreren er en del af fællesskabets læringsproces som en autoritet, men hun er samtidig i lige så høj grad som eleven igang med at lære, - det vil sige at skaffe sig den viden om elevernes læring, som er nødvendig for at kunne give dem passende udfordringer. Den klassiske antagelse, at læreren ved mere end eleverne mister sin gyldighed. At mestre noget er ikke til stede i mesteren, men i organiseringen af det praksisfællesskab, som mesteren er en del af. 14 Jeg kunne ønske at lærerne ville revitalisere det professionsideal, som Danmarks Lærerforening udarbejdede i 2002, men som har samlet støv lige siden. Hvor blev den pædagogiske faglige debat af, som burde være fulgt i kølvandet på det glimrende oplæg? Hvorfor ikke tage skridtet fulgt ud og gøre det til en professionsetik, så lærerne ligesom andre professioner har nogle rammer at holde sig. Det tror jeg vil kunne kvalificere sproget og dermed selve arbejdet som lærer. Helle Bjerresgaard er adjunkt, cand.pæd.pæd og lærer, Videncenter for Professionspædagogik, Professionshøjskolen Syd Litteratur Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget- Læreren dobbelte opmærksomhed KVAN tidsskrift for læreruddannelse og skole nr. 78, Aarhus 2007 Bjerresgaard, Helle: Lærer og personlighed brug elevfeedback og bliv en bedre lærer, Gyldendal København, 2006 Bjerresgaard, Helle: Signalement af den gode underviser eleverne har ordet. DPU, København 2005 Dahler-Larsen, Peter: Evalueringskultur- Et begreb bliver til, Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2007 Jensen, Reimer og Rona Petersen Unges syn på skolen, Gyldendals pædagogiske bibliotek Nordisk Forlag, København 1977 (på baggrund af undersøgelsen fra 1974) Lave, Jean & Etienne Wenger: Situeret læring og andre tekster Hans Reitzels forlag, København 2003 Qvortrup, Lars: Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, Gyldendal, København, 2001 Tolstoj, Leo ( ) Tolstoy on education I: On teaching the Rudiments oversat af Leo Wiener (red.) University of Chicago Press, Chicago 1967 Wackerhausen, Birgitte og Steen: Tavs viden og pædagogik Dansk Pædagogisk Tidsskrift DPT 4.s , 1993 Wind, H.C: Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.60ff Kilder Hermansen, Mads ( m.fl.): Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 2007http://www.rockwoolfonden.dk/sw68398.asp Skolestyrelsen & UNI-C: TALIS - International undersøgelse for lærere og skoleledere, OECD information.aspx Undervisningsministeriet: Vision en udviklingssamtale med skolen, København August Folkeskolen.dk Redegørelse til Folketinget: Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Lave og Wenger 2003, 80

6

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Differentiering og 28 i klassen!!

Differentiering og 28 i klassen!! Differentiering og 28 i klassen!! Pædagogisk lederkonference 20.jan.2010 Fåborg Ordet difference betyder forskel. At differentiere er at opdele eller tilpasse Begrebet ingen helt forstår* Programpunkter:

Læs mere

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen. Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen. Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC FORANDRINGSPRESSET Relationerne i dag skal styrkes, så personligheden kan

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende

Læs mere

LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC MENTORSKABET BYGGES OP Et mentorskab skal forstås rumligt. Det er et sted hvor relationen er

Læs mere

Relationer i folkeskolen

Relationer i folkeskolen VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Dimissionstale d. 20. juni 2014

Dimissionstale d. 20. juni 2014 Dimissionstale d. 20. juni 2014 VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Susanne Vilandt Agerbæk Kære nye lærere! Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere

Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12

INDHOLD. Udvikling af talenter...7 Inklusion...9. 2 - Undervisningens forudsætninger...12 INDHOLD Forord...5 1 - Læringens veje...7 Udvikling af talenter...7 Inklusion...9 2 - Undervisningens forudsætninger...12 Børn lærer før skolen...12 Engagerede voksne...13 God pædagogik...13 Didaktiske

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole

SELVEVALUERING 2013. Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær. Han Herreders Ungdomsskole Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2013 Og han har aldrig levet, Som klog på det er blevet, Han først ej havde kær N F S Grundtvig Udarbejdet af Linda Hornstrup Maj 2013 Indhold Indledning... 2

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere