Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer
|
|
- Ejvind Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærer-elev relationerne Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer AF HELLE BJERRESGAARD Scenario 1 før: Enelæreren bakker på piben og spankulerer rundt mellem rækker af elever, som sidder bøjet over hver sit kladdehæfte. De skriver af efter tavlen. Fluerne summer i stilheden. Han sætter sig bag katederet, to trin op. Udgangspunktet for elevernes tilstedeværelse i skolen er dem selv, lærerens udgangspunkt er hendes opgave og intention med undervisningen. Folkeskolen har et tredelt fokus: elevernes faglighed, deres socialisering og demokratiske opdragelse med det overordnede formål, at styrke den enkelte elevs livsduelighed i et samfund med høj kompleksitet. Folkeskolen.dk Skolen har monopol på viden. Scenario 2 nu: Læreren iagttager eleverne, som to og to sidder bøjet over en computer. De skyper med elever i venskabsklassen på Elba. Klassen summer af småsnak. Hun noterer i sin klasselog på LærerIntra. Viden er konstruktioner i den enkeltes bevidsthed, tilvejebragt gennem sociale relationer. Scenario 3 fremover: Enhver lærer er nødt til med udgangspunkt i at mangler i elevens forståelse ikke skyldes en fejl hos eleven, men skyldes en fejl i undervisningen at forsøge at udvikle en evne hos sig selv til at opdage nye metoder. Den bedste lærer er den, der har forklaringen på, hvorfor eleven har problemer, lige på læben. Sådanne forklaringer giver læreren viden om det største antal metoder, får ham til at kunne udvikle nye og afholder ham først og fremmest fra at klamre sig til én metode, fordi han forstår, at alle metoder er ensidige, og at den bedste var den, der gav svar på alle elevens mulige problemer, hvilket vil sige, at der ikke var tale om en metode, men om en kunst og et talent. Leo Tolstoj 1861 Spørger man børn eller unge mennesker om, hvorfor de går i skole, svarer de enstemmigt: Fordi jeg skal lære noget. Dermed anerkender de, at deres rolle er at være elev og samtidig tildeler de læreren sin rolle som læringsleder. 1 1 Bjerresgaard, Helle 2005 Undervisning og opdragelse handler altså om at nogen vil noget med nogen og hvad man vil fører til spørgsmålet, hvordan man vil. Traditionelt bliver svarene en opremsning af en række pædagogisk-metodiske principper, hvor jeg mener, at lærere er tilbøjelig til nedtone det allervigtigste: Iagttagelse af sig selv i relationerne med eleverne. Vores samfund i dag er modsætningsfyldt og komplekst. Tab af traditioner og fravær af fælles værdier betyder, at netop værdigrundlaget for menneskeligt samarbejde og sameksistens må konstrueres igen og igen med udgangspunkt i aktørernes viden, erfaringer, situationer og beslutninger. Mennesket skal lære at navigere mellem de utallige valgmuligheder og at reducere kompleksiteten gennem kvalificerede valg. Det skal både læreren og eleven lære. Som klassens leder er læreren ansvarlig for relationernes kvalitet. Hun skal invitere til et samarbejde, hvor grundlaget er gensidig respekt og anerkendelse. Sidstnævnte begreb er meget oppe i tiden og misforstås som: Skal alt nu bare være lige godt?, Er det nu forbudt at kritisere overhovedet? Anerkendende pædagogik er i min forståelse et procesbegreb. Læreren eller eleven anerkender som udgangspunkt, at den anden har ret til at opleve, som vedkommende gør. Anerkendende pædagogik bliver dermed en tilgang til andre mennesker, hvor grundtanken er at kunne skelne mellem deltagernes oplevelser og deres handlinger. Pointen er, at handlinger kan udsættes for kritik og påvirkes i en ønskelig retning - uden at fratage mennesket sit selvværd. Læreren skal ikke bekymre sig om demokratiet i klassen lider under, at hun bestemmer meget i løbet af en skoledag. I elevernes forståelse er læreren den, som styrer undervisningen og giver faget krop. Læreren bliver nærmest inkarnationen af sit fag, på godt og ondt. Graden af engagement, vilje og evne til at undervise afkodes af eleverne, fra det øjeblik læreren træder ind i klassen. Der er jo ikke sådan en speciel opskrift på, hvordan man er en god lærer altså.. Det er jo lidt forskelligt, men bare man er August
2 mest sådan positiv og interesserer sig for det man underviser i, så er det egentlig bare det. Hvor man bare godt kan li ens arbejde, det gør jo også meget., siger eleven Anne 2. Oplevelse af krydspres og overbebyrdelse, og tab af tidligere gratisværdier som voksensolidaritet og almen respekt, fylder skolernes lærerværelser med afmagtsfortællinger. Denne artikels ambition er at bidrage til lærerens selvforståelse som elevernes professionelle voksne, der ser sig i stand til at erobre den pædagogiske dagsorden ved at handle proaktivt i stedet for at nøjes med at være brandslukkere. Man skal kende til det, før man kan ændre det En af de største udfordringer for fremtidens lærere er evnen til selvevaluering: Hvad er min andel i det, der sker? sammen med evnen til korrektion: Hvordan kan jeg bidrage til at det bliver bedre end før? Talis er en international undersøgelse, som fokuserer på lærernes faglighed og kompetencer i grundskolen, 22 lande bidrager, og det er første gang en sådan undersøgelse foretages internationalt. I Danmark gennemføres undersøgelsen i foråret 2008 med deltagelse af lærere og skoleledere på 157 folkeskoler, efterskoler og frie grundskoler 3. Undersøgelsestemaerne er følgende: Lærernes behov for faglig kompetenceudvikling, for eksempel efteruddannelse Lærernes undervisningsmetoder og holdninger til undervisning Den pædagogiske ledelse på skolen Det faglige samarbejde på skolen Anerkendelse, evaluering og feedback til lærere fra skolelederen og andre lærere 4 Undersøgelser og evalueringer er et helt nødvendigt redskab for lærernes refleksion over egen praksis, og resultatet fra Talis kan givetvis bringe spændende indlæg i den pædagogiske diskurs. Blot undrer det mig, at et så omfattende initiativ - og jeg fristes til at sige endnu engang - ser bort fra den guldgrube af viden om lærerkompetencer, som eleverne repræsenterer. 2 Alle elevcitater stammer fra en undersøgelse, som bygger på en række kvalitative interviews med elever i klasse på 4 skoler i Syd- og Sønderjylland. 3 Talis-undersøgelsen, Teaching and Learning International Survey, ledes af OECD og er udarbejdet af en international forskergruppe i samarbejde med repræsentanter for deltagerlandene og en række lærerorganisationer. Den danske del af Talis varetages af Skolestyrelsen og UNI-C. I Danmark er der desuden nedsat en referencegruppe for undersøgelsen med deltagelse af DLF, Frie Skolers Lærerforening og KL. Se: OECD kikker lærerne efter i sømmene ObjectShow.aspx?ObjectId=44302&ResultSetId= Stor international undersøgelse om lærernes vilkår etid= Bjerresgaard 2007 Lærerens pædagogiske paradoks er, at hun skal bestemme uden at knække elevernes initiativ og engagement. Jeg har været lærer i folkeskolen i 25 år, så jeg kan tillade mig at kalde mig erfaren. Alligevel har jeg opdaget, at min forståelse af egen praksis fik jeg stærkest gennem et forskningsprojekt, hvor jeg interviewede en række elever i klasse om deres erfaringer fra undervisningen 5. Elevernes fortællinger blotlagde en viden, som nok så mange teoribøger, pædagogiske professorer eller ministerielle embedsfolk ikke har. Det fundamentale spørgsmål for folkeskolelærere, Hvordan kan jeg som lærer bedst fremmer elevernes læring, besvarede eleverne med deres oplevelse af lærerens betydning for deres læreproces. Elevernes iagttagelser var overbevisende præcise - lige fra rørende beskrivelser af en empatisk klasselærer til pinlige afsløringer om manglende engagement. Sagen var ligetil i elevernes øjne: Lærer og fag går i ét. Har jeg en god lærer bliver jeg dygtig - og det modsatte gælder også!. Tilsammen gav elevernes erfaringer et nuanceret, men tydeligt billede af, hvad god lærerpraksis var - set med deres øjne. Jeg vil hævde, at billedet er langtidsholdbart og det gør jeg, fordi jeg i min research til projektet stødte på en lignende undersøgelse, foretaget tilbage i Det forunderlige var, at eleverne på tværs 30 års skoleudvikling sagde akkurat det samme. Der er åbenbart nogle grundlæggende alment menneskelige præmisser, som skal være i orden, før elever lærer noget. Jeg antager derfor, at det også gælder år Hvem er jeg? metatænkning Ikke at jeg tror man som lærer skal kigge sig i spejlet hver dag og spørge: Hvem er jeg? Men jeg tror til gengæld, at man ender i et relativistisk helvede, hvis man som lærer i et hyperkomplekst samfund aldrig standser op og søger at tænke bagom fænomenerne, som vælter ned over én. Hvad enten refleksionen begynder med en international undersøgelse eller en kommentar fra en elev i hverdagen, er refleksionskompetence en vigtig del af lærerarbejdet. Elevplaner bygger på at eleverne skal kunne reflektere. Man må kunne forvente, at lærerne også kan. Refleksion over egen praksis er et velkendt begreb, men hvad er praksis? Jeg vil skærpe billedet af læreren ved at skille hendes komplekse funktioner ad, for at kunne nuancere, hvad en eventuel refleksion kan rette sig mod. 5 Bjerresgaard, 2006 Jensen, Reimer og Rona Petersens undersøgelse i
3 Lærer-elev relationerne Læreropgaven Faglige - didaktiske overvejelser Lærerrollen Opdragelse Undervisning Lærerpersonligheden Grundlæggende værdier Lærerens professionelle personlighed er fundamentet i det prisme, der farver eller bestemmer hendes arbejdsmæssige valg og fravalg. Hun iagttager og fortolker sin opgave, som man kan sige ligger i folkeskoleloven repræsenteret gennem formålet, trin og slutmål. Kommunikationen (lovtekst og faglige udvalg) er vigtig. Når opgaven er forstået, omsætter hun det til sin professionel intention med undervisningen og de faglig-didaktiske overvejelser kan begynde. Lovgrundlaget kan indeholde dissonanser og elevgruppen kan være uhomogen. Skolehverdagen er fuld af dilemmaer, som skal angribes. Hvordan det sker, afhænger af lærerens faglige og praktisk pædagogiske kompetencer, men dybest set afhænger det af hendes værdisætning, lærings- og dannelsessyn. Måden læreren agerer på i sin rolle som underviser og opdrager, hendes tilgang til eleverne, er funderet i de samme værdier. Hvordan viser hun sit faglige repertoire, hvordan inviterer hun eleverne med i undervisningen. Hvordan aflæser hun elevernes behov? Til lærerens kommunikationskompetence hører at kunne iagttage, fornemme, lytte og forklare. Om hun skal formidle, sparre, provokere eller inspirere afhænger af processen. Det vigtigste er, at kontakten til eleverne hele tiden er ubrudt. Tryghed og respekt er nøgleord for det gode samarbejde i en klasse. Og der må aldrig være tvivl om, at det er læreren, der er klassens leder. Flere undersøgelser dokumenterer 7, at lærerens adfærd og specielt i de første fem -ti minutter af undervisningen er afgørende for arbejdsroen i klassen. Lærerens klassiske faglige overblik er ikke nok. Et fagligt stort repertoire giver overskud og sikkerhed, men gør ikke matematikeren til matematiklærer. Den glade elev i modellen ovenfor kan ikke se lærerens didaktiske forberedelser, men kun hvordan hun agerer i sin lærerrolle. Lærerens dobbelte opmærksomhed består i både at kunne se sig selv i stoffet og kunne iscenesætte stoffet, så det bliver tilgængeligt for eleverne som en passende forstyrrelse 8. Lærerpersonligheden er et professionelt beredskab, hvor at ville og kunne smelter sammen. Modellen visualiserer som helhed lærerens undervisningskompetencer og differentierer dem samtidig. Måske kan den hjælpe til belyse præmisserne for det, som sker. Har jeg sat niveauet for højt eller skulle lærerrollen have været anderledes lige her? Eller fylder jeg privatpersonligt for meget på en uhensigtsmæssig måde? Kommunikationskompetence er altafgørende Evnen til at kunne håndtere sig selv som privat og professionel afhænger af evne til at kunne reflektere over sin egen kommunikation. Kan man se sig selv i det, som skete, og kan man hæve sig op og se præmisserne for sine handlinger, så har man et udgangspunkt for at handle anderledes næste gang og dermed give den anden muligheden for det samme. En lærer udtalte efter en refleksionsøvelse på et kursus om klasserummets kommunikation: Det er vildt, men jeg kan faktisk se nu, at når jeg reagerer på Benjamin, som jeg gør, er det, fordi han minder mig om naboens dreng, som jeg var meget bange for som lille. En anden lærer sagde: Jeg er helt flov over at indrømme det, men grunden til at jeg tænder af overfor en pige i min klasse er på grund af hendes parfume. Den minder mig om en rigtig træls oplevelse, jeg havde engang. Vi bærer alle rundt på en usynlige rygsæk, siger man. Men så usynlig er den faktisk ikke! Meget aflæses af andre i den personlige kommunikation. Forholdet imellem det bevidste og det ubevidste niveau er som 1:9, så der er rigeligt for én at arbejde med. Lærerens identitet ligger i elevernes fortælling August Folkeskolen.dk 7 Redegørelse til Folketinget ( 1997): Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Hermansen, Mads m.fl.(2007) Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 8 Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget, Kvan 78,
4 om hende. Lærer-elev-samarbejdet udgør en komplementær gensidighed en anerkendelsens dialektik 9 : bare det der med at læreren er opmærksom og prøver at virke sådan rigtig positiv og sådan det er som om det hjælper, synes jeg. Så har man meget mere lyst til at deltage end hvis de nu bare sidder og ser ud som om de meget hellere vil hjem, sagde eleven Mette, og Rober sagde: Min samfundsfagslærer, når man snakker med ham, så kan han ja altså, normalt har en lærer én måde at undervise på. Ham her, han har én måde til hver person, han fortæller tingene på. Han kan gennemskue folk, det er rigtig godt. Det er ligesom han kender mig, altså, han kender mig jo på skolemåden, det gør han. Det er min pointe, at de unoder, man får tilgivelse for i sin familie, ikke skal slæbes med på arbejde, hvor man har en professionel opgave. Et andet aspekt af kommunikationen handler om den grundlæggende udfordring: Giver det mening? Vil vi det samme, lærer og elever? Og hvis ikke: Kan vi skabe overensstemmelse mellem vores intentioner? Hvis ikke ender undervisningen i ikke-kommunikation. Lærerens position har skiftet gennem tiderne, i dag er det op til læreren, med sin egen personlighed at levere den autoritet, som gratisværdier som voksensolidaritet og samfundsmæssig anerkendelse tidligere leverede. Det er op til læreren at give stoffet betydning og håndtere fraværelsen af autoritetsforholdet mellem lærer og elev. I dag kan lærer-elevsamarbejde bedst karakteriseres som LAFELA 10, Lærerens Ansvar For Elevens LæringsAnsvar. Begrebet har afløst AFEL Ansvar For Egen Læring som i 1980 erne, som inspireret af Piagets kognitive læringsteori, markerede fokusskiftet fra undervisning til læring udfra en socialkonstruktivistisk forståelse af, at eleven er den aktive part, som selv konstruerer sin viden og værdier. Med LAFELA er læreren genindsat i rollen som aktiv part i elevens læringsproces. Jeg lærer meget ved min engelsklærer, men jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at hun er ung, og hun har selv boet i England, og at jeg har let ved engelsk. Så vi er gode til at arbejde sammen lærer-elev på den måde, at vi har forskellige styrkesider, og der kan vi så bakke hinanden op. Det rimer godt i længden, jeg vil sige det sådan, at man samarbejder med læreren,. lød kommentaren fra eleven Anton Selvevaluering kræver tid og redskaber, og hvis jeg tager de negative briller på, kan jeg frygte, at skolen er inde i en udvikling, hvor resurserne fortsat bruges til optimering af lærernes faglige kompetencer. Undervisningsministeriet opstillede i 2000 en række fremtidsscenarier for folkeskolen i skriftet Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen 11. Ministeriet konstaterede blandt andet, at børnene skal lære at navigere i en verden, hvor skolen ikke længere er hovedkilden til viden. Heri ligger et paradigmeskifte, som gør op med det klassiske videnbegreb, hvor viden defineres som noget eksplicit, noget der skal kunne udtrykkes i sproglig form og kunne verificeres, samt noget der kan eksternaliseres i forhold til mennesket, det vil sige viden, der eksisterer i sig selv. Den læringsteoretiske og dannelsesmæssige kerne i et sådant videnbegreb kan aflæses i den ensidige lærerstyrede katederundervisning RTBpædagogik: røv til bænk-pædagogik. Vision 2010 pointerede lærerens nye udfordringer, både fagligt og almenpædagogisk, for at kunne matche det nye vilkår, for eksempel at elevernes hovedkilde til viden er ikke længere skolen, læringsrummet er udvidet til omverdenen. eleverne skal lære at navigere. Peter Dahler-Larsen beskriver de fremtidige professionelle lærerkompetencer således: En professionel er en, der på vegne af samfundet og under anvendelse af samfundsmæssige resurser og institutioner er i stand til at håndtere komplekse situationer (for eksempel. læringssituationer) ved hjælp af kompleks viden (pædagogisk, faglig uddannelse og erfaring) 12 Ligheden er til at få øje på År 2010 er lige om hjørnet, otte år er gået og vi kan vurdere om udviklingen tilgodeser ministeriet daværende vision. I indledningen nævnte jeg det øgede pres, som skolen udsættes for, fordi den som resten af samfundet er ramt af kontingens, altså vilkårlighed og pluralisme. Den danske skole måles som aldrig før, ned i detaljen, men også ud fra kriterier, som egentlig ikke ligger indenfor vores måde at holde skole på, de er kun med, fordi resultaterne også skal være internationalt sammenlignelige. Det er her, mange lærere er ved at stå af. Men det er også netop her, at jeg vil gøre Dahler-Larsens ord til mine: En institution, der tydeligt udsættes for kontingens, må forholde sig til, at kontingensen findes. Det kan den gøre ved at forklare og begrunde praksis, når nu så mange alternativer findes Wind, H.C. (1998) Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.6 0ff 10 Undervisningsministeriet didak/9.htm 11 Undervisningsministeriet Dahler Larsen Dahler-Larsen, 2006
5 Lærer-elev relationerne Skolen lever ikke længere et liv parallelt med det øvrige samfund, folkeskolen kaldes vidensamfundets forpost. Skolen og lærerne bliver foreholdt ansvaret for, om Danmark klarer sig godt i globaliseringen. Det må lærerne selv kunne formulere kommentarer til, ud fra deres gode pædagogiske samarbejde med eleverne. Min vision for fremtidens skoleudvikling, hvor jeg regner lærernes robuste faglige, kommunikations- og relationskompetencer for grundlaget, er holde fokus på den enkelte elevs læringspotentiale og motivation - med et øget fokus på skolen som eleverne demokratiske eksperimentarium. Læreren er mesteren Eleverne ønsker stærke lærere. Men de ønsker også at blive set, hørt og inddraget i undervisningen. Lærerens dobbelte rolle som elevernes øjenåbner og rollemodel skal gøres bevidst ind i et praksisfællesskab, som er funderet i et decentreret syn på læreren, mesteren. Læreren er en del af fællesskabets læringsproces som en autoritet, men hun er samtidig i lige så høj grad som eleven igang med at lære, - det vil sige at skaffe sig den viden om elevernes læring, som er nødvendig for at kunne give dem passende udfordringer. Den klassiske antagelse, at læreren ved mere end eleverne mister sin gyldighed. At mestre noget er ikke til stede i mesteren, men i organiseringen af det praksisfællesskab, som mesteren er en del af. 14 Jeg kunne ønske at lærerne ville revitalisere det professionsideal, som Danmarks Lærerforening udarbejdede i 2002, men som har samlet støv lige siden. Hvor blev den pædagogiske faglige debat af, som burde være fulgt i kølvandet på det glimrende oplæg? Hvorfor ikke tage skridtet fulgt ud og gøre det til en professionsetik, så lærerne ligesom andre professioner har nogle rammer at holde sig. Det tror jeg vil kunne kvalificere sproget og dermed selve arbejdet som lærer. Helle Bjerresgaard er adjunkt, cand.pæd.pæd og lærer, Videncenter for Professionspædagogik, Professionshøjskolen Syd Litteratur Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget- Læreren dobbelte opmærksomhed KVAN tidsskrift for læreruddannelse og skole nr. 78, Aarhus 2007 Bjerresgaard, Helle: Lærer og personlighed brug elevfeedback og bliv en bedre lærer, Gyldendal København, 2006 Bjerresgaard, Helle: Signalement af den gode underviser eleverne har ordet. DPU, København 2005 Dahler-Larsen, Peter: Evalueringskultur- Et begreb bliver til, Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2007 Jensen, Reimer og Rona Petersen Unges syn på skolen, Gyldendals pædagogiske bibliotek Nordisk Forlag, København 1977 (på baggrund af undersøgelsen fra 1974) Lave, Jean & Etienne Wenger: Situeret læring og andre tekster Hans Reitzels forlag, København 2003 Qvortrup, Lars: Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, Gyldendal, København, 2001 Tolstoj, Leo ( ) Tolstoy on education I: On teaching the Rudiments oversat af Leo Wiener (red.) University of Chicago Press, Chicago 1967 Wackerhausen, Birgitte og Steen: Tavs viden og pædagogik Dansk Pædagogisk Tidsskrift DPT 4.s , 1993 Wind, H.C: Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.60ff Kilder Hermansen, Mads ( m.fl.): Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 2007http:// Skolestyrelsen & UNI-C: TALIS - International undersøgelse for lærere og skoleledere, OECD information.aspx Undervisningsministeriet: Vision en udviklingssamtale med skolen, København August Folkeskolen.dk Redegørelse til Folketinget: Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Lave og Wenger 2003, 80
6
Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereHelle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform
Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereDifferentiering og 28 i klassen!!
Differentiering og 28 i klassen!! Pædagogisk lederkonference 20.jan.2010 Fåborg Ordet difference betyder forskel. At differentiere er at opdele eller tilpasse Begrebet ingen helt forstår* Programpunkter:
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereProfessionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår
Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAutentiske voksne. Selvevaluering 2016
Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og
Læs mereLærernes stemme mangler i skolediskussionen
Lærernes stemme mangler i skolediskussionen Aktivitetstimer med pædagoger, øget faglighed og længden af skoledagen er til diskussion i forhandlingerne om folkeskolen. Det er politikernes svar på de udfordringer,
Læs mereUnge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk
Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereLæring, metakognition & metamotivation
Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereGult kort til elevplanen
Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi
Læs mereForandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen. Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC
Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC FORANDRINGSPRESSET Relationerne i dag skal styrkes, så personligheden kan
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereOm at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at styre samtalen Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereHvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?
Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs merehttp://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen
Andy Højholdt http://www.dkr.dk/pa-kanten-skolen Et ungeperspektiv Hvordan oplever unge med svag skoletilknytning de forebyggende indsatser og samarbejder mellem dem og de professionelle og mellem de professionelle?
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751094 Skolens navn: Selam Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Britta Toft 2.
Læs mereLÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET. Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC
LÆRING OG LÆRINGSPROCESSER I MENTORARBEJDET Diplom mentorer efteråret 2011 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC MENTORSKABET BYGGES OP Et mentorskab skal forstås rumligt. Det er et sted hvor relationen er
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs meremangfoldig (inter) kulturel efterskole
Internationale ansatte i en (dansk) mangfoldig (inter) kulturel efterskole v. Olav Storm, forstander Ranum Efterskole College Ranum Efterskole College værdigrundlag og vision Ranum Efterskoles mission
Læs mereÅrsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning
Årsmøde 9. oktober 2018 Skolelederens beretning Jeg indledte Jens Andersens oplæg med at fortælle om - og vise en video af - vores nyformulerede værdigrundlag. Jeg har besluttet i år at skrive en lidt
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereRelationer i folkeskolen
VIA UNIVERSITY COLLEGE, LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Relationer i folkeskolen Eksamensopgave i Almen Didaktik Tina W. Mortensen 186578 og Mette K. Lukassen 186578 Vejleder: Anja Madsen Kvols 01-06-2015
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereSelvevalueringsmetode
Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs merePositiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut
Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereIndsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier
Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever
Læs mereGOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?
GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det? Guldborgsund 2. december 2013 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mere