Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer"

Transkript

1 Lærer-elev relationerne Det afgørende er samspillet mellem elever og lærer AF HELLE BJERRESGAARD Scenario 1 før: Enelæreren bakker på piben og spankulerer rundt mellem rækker af elever, som sidder bøjet over hver sit kladdehæfte. De skriver af efter tavlen. Fluerne summer i stilheden. Han sætter sig bag katederet, to trin op. Udgangspunktet for elevernes tilstedeværelse i skolen er dem selv, lærerens udgangspunkt er hendes opgave og intention med undervisningen. Folkeskolen har et tredelt fokus: elevernes faglighed, deres socialisering og demokratiske opdragelse med det overordnede formål, at styrke den enkelte elevs livsduelighed i et samfund med høj kompleksitet. Folkeskolen.dk Skolen har monopol på viden. Scenario 2 nu: Læreren iagttager eleverne, som to og to sidder bøjet over en computer. De skyper med elever i venskabsklassen på Elba. Klassen summer af småsnak. Hun noterer i sin klasselog på LærerIntra. Viden er konstruktioner i den enkeltes bevidsthed, tilvejebragt gennem sociale relationer. Scenario 3 fremover: Enhver lærer er nødt til med udgangspunkt i at mangler i elevens forståelse ikke skyldes en fejl hos eleven, men skyldes en fejl i undervisningen at forsøge at udvikle en evne hos sig selv til at opdage nye metoder. Den bedste lærer er den, der har forklaringen på, hvorfor eleven har problemer, lige på læben. Sådanne forklaringer giver læreren viden om det største antal metoder, får ham til at kunne udvikle nye og afholder ham først og fremmest fra at klamre sig til én metode, fordi han forstår, at alle metoder er ensidige, og at den bedste var den, der gav svar på alle elevens mulige problemer, hvilket vil sige, at der ikke var tale om en metode, men om en kunst og et talent. Leo Tolstoj 1861 Spørger man børn eller unge mennesker om, hvorfor de går i skole, svarer de enstemmigt: Fordi jeg skal lære noget. Dermed anerkender de, at deres rolle er at være elev og samtidig tildeler de læreren sin rolle som læringsleder. 1 1 Bjerresgaard, Helle 2005 Undervisning og opdragelse handler altså om at nogen vil noget med nogen og hvad man vil fører til spørgsmålet, hvordan man vil. Traditionelt bliver svarene en opremsning af en række pædagogisk-metodiske principper, hvor jeg mener, at lærere er tilbøjelig til nedtone det allervigtigste: Iagttagelse af sig selv i relationerne med eleverne. Vores samfund i dag er modsætningsfyldt og komplekst. Tab af traditioner og fravær af fælles værdier betyder, at netop værdigrundlaget for menneskeligt samarbejde og sameksistens må konstrueres igen og igen med udgangspunkt i aktørernes viden, erfaringer, situationer og beslutninger. Mennesket skal lære at navigere mellem de utallige valgmuligheder og at reducere kompleksiteten gennem kvalificerede valg. Det skal både læreren og eleven lære. Som klassens leder er læreren ansvarlig for relationernes kvalitet. Hun skal invitere til et samarbejde, hvor grundlaget er gensidig respekt og anerkendelse. Sidstnævnte begreb er meget oppe i tiden og misforstås som: Skal alt nu bare være lige godt?, Er det nu forbudt at kritisere overhovedet? Anerkendende pædagogik er i min forståelse et procesbegreb. Læreren eller eleven anerkender som udgangspunkt, at den anden har ret til at opleve, som vedkommende gør. Anerkendende pædagogik bliver dermed en tilgang til andre mennesker, hvor grundtanken er at kunne skelne mellem deltagernes oplevelser og deres handlinger. Pointen er, at handlinger kan udsættes for kritik og påvirkes i en ønskelig retning - uden at fratage mennesket sit selvværd. Læreren skal ikke bekymre sig om demokratiet i klassen lider under, at hun bestemmer meget i løbet af en skoledag. I elevernes forståelse er læreren den, som styrer undervisningen og giver faget krop. Læreren bliver nærmest inkarnationen af sit fag, på godt og ondt. Graden af engagement, vilje og evne til at undervise afkodes af eleverne, fra det øjeblik læreren træder ind i klassen. Der er jo ikke sådan en speciel opskrift på, hvordan man er en god lærer altså.. Det er jo lidt forskelligt, men bare man er August

2 mest sådan positiv og interesserer sig for det man underviser i, så er det egentlig bare det. Hvor man bare godt kan li ens arbejde, det gør jo også meget., siger eleven Anne 2. Oplevelse af krydspres og overbebyrdelse, og tab af tidligere gratisværdier som voksensolidaritet og almen respekt, fylder skolernes lærerværelser med afmagtsfortællinger. Denne artikels ambition er at bidrage til lærerens selvforståelse som elevernes professionelle voksne, der ser sig i stand til at erobre den pædagogiske dagsorden ved at handle proaktivt i stedet for at nøjes med at være brandslukkere. Man skal kende til det, før man kan ændre det En af de største udfordringer for fremtidens lærere er evnen til selvevaluering: Hvad er min andel i det, der sker? sammen med evnen til korrektion: Hvordan kan jeg bidrage til at det bliver bedre end før? Talis er en international undersøgelse, som fokuserer på lærernes faglighed og kompetencer i grundskolen, 22 lande bidrager, og det er første gang en sådan undersøgelse foretages internationalt. I Danmark gennemføres undersøgelsen i foråret 2008 med deltagelse af lærere og skoleledere på 157 folkeskoler, efterskoler og frie grundskoler 3. Undersøgelsestemaerne er følgende: Lærernes behov for faglig kompetenceudvikling, for eksempel efteruddannelse Lærernes undervisningsmetoder og holdninger til undervisning Den pædagogiske ledelse på skolen Det faglige samarbejde på skolen Anerkendelse, evaluering og feedback til lærere fra skolelederen og andre lærere 4 Undersøgelser og evalueringer er et helt nødvendigt redskab for lærernes refleksion over egen praksis, og resultatet fra Talis kan givetvis bringe spændende indlæg i den pædagogiske diskurs. Blot undrer det mig, at et så omfattende initiativ - og jeg fristes til at sige endnu engang - ser bort fra den guldgrube af viden om lærerkompetencer, som eleverne repræsenterer. 2 Alle elevcitater stammer fra en undersøgelse, som bygger på en række kvalitative interviews med elever i klasse på 4 skoler i Syd- og Sønderjylland. 3 Talis-undersøgelsen, Teaching and Learning International Survey, ledes af OECD og er udarbejdet af en international forskergruppe i samarbejde med repræsentanter for deltagerlandene og en række lærerorganisationer. Den danske del af Talis varetages af Skolestyrelsen og UNI-C. I Danmark er der desuden nedsat en referencegruppe for undersøgelsen med deltagelse af DLF, Frie Skolers Lærerforening og KL. Se: OECD kikker lærerne efter i sømmene ObjectShow.aspx?ObjectId=44302&ResultSetId= Stor international undersøgelse om lærernes vilkår etid= Bjerresgaard 2007 Lærerens pædagogiske paradoks er, at hun skal bestemme uden at knække elevernes initiativ og engagement. Jeg har været lærer i folkeskolen i 25 år, så jeg kan tillade mig at kalde mig erfaren. Alligevel har jeg opdaget, at min forståelse af egen praksis fik jeg stærkest gennem et forskningsprojekt, hvor jeg interviewede en række elever i klasse om deres erfaringer fra undervisningen 5. Elevernes fortællinger blotlagde en viden, som nok så mange teoribøger, pædagogiske professorer eller ministerielle embedsfolk ikke har. Det fundamentale spørgsmål for folkeskolelærere, Hvordan kan jeg som lærer bedst fremmer elevernes læring, besvarede eleverne med deres oplevelse af lærerens betydning for deres læreproces. Elevernes iagttagelser var overbevisende præcise - lige fra rørende beskrivelser af en empatisk klasselærer til pinlige afsløringer om manglende engagement. Sagen var ligetil i elevernes øjne: Lærer og fag går i ét. Har jeg en god lærer bliver jeg dygtig - og det modsatte gælder også!. Tilsammen gav elevernes erfaringer et nuanceret, men tydeligt billede af, hvad god lærerpraksis var - set med deres øjne. Jeg vil hævde, at billedet er langtidsholdbart og det gør jeg, fordi jeg i min research til projektet stødte på en lignende undersøgelse, foretaget tilbage i Det forunderlige var, at eleverne på tværs 30 års skoleudvikling sagde akkurat det samme. Der er åbenbart nogle grundlæggende alment menneskelige præmisser, som skal være i orden, før elever lærer noget. Jeg antager derfor, at det også gælder år Hvem er jeg? metatænkning Ikke at jeg tror man som lærer skal kigge sig i spejlet hver dag og spørge: Hvem er jeg? Men jeg tror til gengæld, at man ender i et relativistisk helvede, hvis man som lærer i et hyperkomplekst samfund aldrig standser op og søger at tænke bagom fænomenerne, som vælter ned over én. Hvad enten refleksionen begynder med en international undersøgelse eller en kommentar fra en elev i hverdagen, er refleksionskompetence en vigtig del af lærerarbejdet. Elevplaner bygger på at eleverne skal kunne reflektere. Man må kunne forvente, at lærerne også kan. Refleksion over egen praksis er et velkendt begreb, men hvad er praksis? Jeg vil skærpe billedet af læreren ved at skille hendes komplekse funktioner ad, for at kunne nuancere, hvad en eventuel refleksion kan rette sig mod. 5 Bjerresgaard, 2006 Jensen, Reimer og Rona Petersens undersøgelse i

3 Lærer-elev relationerne Læreropgaven Faglige - didaktiske overvejelser Lærerrollen Opdragelse Undervisning Lærerpersonligheden Grundlæggende værdier Lærerens professionelle personlighed er fundamentet i det prisme, der farver eller bestemmer hendes arbejdsmæssige valg og fravalg. Hun iagttager og fortolker sin opgave, som man kan sige ligger i folkeskoleloven repræsenteret gennem formålet, trin og slutmål. Kommunikationen (lovtekst og faglige udvalg) er vigtig. Når opgaven er forstået, omsætter hun det til sin professionel intention med undervisningen og de faglig-didaktiske overvejelser kan begynde. Lovgrundlaget kan indeholde dissonanser og elevgruppen kan være uhomogen. Skolehverdagen er fuld af dilemmaer, som skal angribes. Hvordan det sker, afhænger af lærerens faglige og praktisk pædagogiske kompetencer, men dybest set afhænger det af hendes værdisætning, lærings- og dannelsessyn. Måden læreren agerer på i sin rolle som underviser og opdrager, hendes tilgang til eleverne, er funderet i de samme værdier. Hvordan viser hun sit faglige repertoire, hvordan inviterer hun eleverne med i undervisningen. Hvordan aflæser hun elevernes behov? Til lærerens kommunikationskompetence hører at kunne iagttage, fornemme, lytte og forklare. Om hun skal formidle, sparre, provokere eller inspirere afhænger af processen. Det vigtigste er, at kontakten til eleverne hele tiden er ubrudt. Tryghed og respekt er nøgleord for det gode samarbejde i en klasse. Og der må aldrig være tvivl om, at det er læreren, der er klassens leder. Flere undersøgelser dokumenterer 7, at lærerens adfærd og specielt i de første fem -ti minutter af undervisningen er afgørende for arbejdsroen i klassen. Lærerens klassiske faglige overblik er ikke nok. Et fagligt stort repertoire giver overskud og sikkerhed, men gør ikke matematikeren til matematiklærer. Den glade elev i modellen ovenfor kan ikke se lærerens didaktiske forberedelser, men kun hvordan hun agerer i sin lærerrolle. Lærerens dobbelte opmærksomhed består i både at kunne se sig selv i stoffet og kunne iscenesætte stoffet, så det bliver tilgængeligt for eleverne som en passende forstyrrelse 8. Lærerpersonligheden er et professionelt beredskab, hvor at ville og kunne smelter sammen. Modellen visualiserer som helhed lærerens undervisningskompetencer og differentierer dem samtidig. Måske kan den hjælpe til belyse præmisserne for det, som sker. Har jeg sat niveauet for højt eller skulle lærerrollen have været anderledes lige her? Eller fylder jeg privatpersonligt for meget på en uhensigtsmæssig måde? Kommunikationskompetence er altafgørende Evnen til at kunne håndtere sig selv som privat og professionel afhænger af evne til at kunne reflektere over sin egen kommunikation. Kan man se sig selv i det, som skete, og kan man hæve sig op og se præmisserne for sine handlinger, så har man et udgangspunkt for at handle anderledes næste gang og dermed give den anden muligheden for det samme. En lærer udtalte efter en refleksionsøvelse på et kursus om klasserummets kommunikation: Det er vildt, men jeg kan faktisk se nu, at når jeg reagerer på Benjamin, som jeg gør, er det, fordi han minder mig om naboens dreng, som jeg var meget bange for som lille. En anden lærer sagde: Jeg er helt flov over at indrømme det, men grunden til at jeg tænder af overfor en pige i min klasse er på grund af hendes parfume. Den minder mig om en rigtig træls oplevelse, jeg havde engang. Vi bærer alle rundt på en usynlige rygsæk, siger man. Men så usynlig er den faktisk ikke! Meget aflæses af andre i den personlige kommunikation. Forholdet imellem det bevidste og det ubevidste niveau er som 1:9, så der er rigeligt for én at arbejde med. Lærerens identitet ligger i elevernes fortælling August Folkeskolen.dk 7 Redegørelse til Folketinget ( 1997): Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Hermansen, Mads m.fl.(2007) Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 8 Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget, Kvan 78,

4 om hende. Lærer-elev-samarbejdet udgør en komplementær gensidighed en anerkendelsens dialektik 9 : bare det der med at læreren er opmærksom og prøver at virke sådan rigtig positiv og sådan det er som om det hjælper, synes jeg. Så har man meget mere lyst til at deltage end hvis de nu bare sidder og ser ud som om de meget hellere vil hjem, sagde eleven Mette, og Rober sagde: Min samfundsfagslærer, når man snakker med ham, så kan han ja altså, normalt har en lærer én måde at undervise på. Ham her, han har én måde til hver person, han fortæller tingene på. Han kan gennemskue folk, det er rigtig godt. Det er ligesom han kender mig, altså, han kender mig jo på skolemåden, det gør han. Det er min pointe, at de unoder, man får tilgivelse for i sin familie, ikke skal slæbes med på arbejde, hvor man har en professionel opgave. Et andet aspekt af kommunikationen handler om den grundlæggende udfordring: Giver det mening? Vil vi det samme, lærer og elever? Og hvis ikke: Kan vi skabe overensstemmelse mellem vores intentioner? Hvis ikke ender undervisningen i ikke-kommunikation. Lærerens position har skiftet gennem tiderne, i dag er det op til læreren, med sin egen personlighed at levere den autoritet, som gratisværdier som voksensolidaritet og samfundsmæssig anerkendelse tidligere leverede. Det er op til læreren at give stoffet betydning og håndtere fraværelsen af autoritetsforholdet mellem lærer og elev. I dag kan lærer-elevsamarbejde bedst karakteriseres som LAFELA 10, Lærerens Ansvar For Elevens LæringsAnsvar. Begrebet har afløst AFEL Ansvar For Egen Læring som i 1980 erne, som inspireret af Piagets kognitive læringsteori, markerede fokusskiftet fra undervisning til læring udfra en socialkonstruktivistisk forståelse af, at eleven er den aktive part, som selv konstruerer sin viden og værdier. Med LAFELA er læreren genindsat i rollen som aktiv part i elevens læringsproces. Jeg lærer meget ved min engelsklærer, men jeg ved ikke, om det har noget at gøre med, at hun er ung, og hun har selv boet i England, og at jeg har let ved engelsk. Så vi er gode til at arbejde sammen lærer-elev på den måde, at vi har forskellige styrkesider, og der kan vi så bakke hinanden op. Det rimer godt i længden, jeg vil sige det sådan, at man samarbejder med læreren,. lød kommentaren fra eleven Anton Selvevaluering kræver tid og redskaber, og hvis jeg tager de negative briller på, kan jeg frygte, at skolen er inde i en udvikling, hvor resurserne fortsat bruges til optimering af lærernes faglige kompetencer. Undervisningsministeriet opstillede i 2000 en række fremtidsscenarier for folkeskolen i skriftet Vision 2010 en udviklingssamtale med skolen 11. Ministeriet konstaterede blandt andet, at børnene skal lære at navigere i en verden, hvor skolen ikke længere er hovedkilden til viden. Heri ligger et paradigmeskifte, som gør op med det klassiske videnbegreb, hvor viden defineres som noget eksplicit, noget der skal kunne udtrykkes i sproglig form og kunne verificeres, samt noget der kan eksternaliseres i forhold til mennesket, det vil sige viden, der eksisterer i sig selv. Den læringsteoretiske og dannelsesmæssige kerne i et sådant videnbegreb kan aflæses i den ensidige lærerstyrede katederundervisning RTBpædagogik: røv til bænk-pædagogik. Vision 2010 pointerede lærerens nye udfordringer, både fagligt og almenpædagogisk, for at kunne matche det nye vilkår, for eksempel at elevernes hovedkilde til viden er ikke længere skolen, læringsrummet er udvidet til omverdenen. eleverne skal lære at navigere. Peter Dahler-Larsen beskriver de fremtidige professionelle lærerkompetencer således: En professionel er en, der på vegne af samfundet og under anvendelse af samfundsmæssige resurser og institutioner er i stand til at håndtere komplekse situationer (for eksempel. læringssituationer) ved hjælp af kompleks viden (pædagogisk, faglig uddannelse og erfaring) 12 Ligheden er til at få øje på År 2010 er lige om hjørnet, otte år er gået og vi kan vurdere om udviklingen tilgodeser ministeriet daværende vision. I indledningen nævnte jeg det øgede pres, som skolen udsættes for, fordi den som resten af samfundet er ramt af kontingens, altså vilkårlighed og pluralisme. Den danske skole måles som aldrig før, ned i detaljen, men også ud fra kriterier, som egentlig ikke ligger indenfor vores måde at holde skole på, de er kun med, fordi resultaterne også skal være internationalt sammenlignelige. Det er her, mange lærere er ved at stå af. Men det er også netop her, at jeg vil gøre Dahler-Larsens ord til mine: En institution, der tydeligt udsættes for kontingens, må forholde sig til, at kontingensen findes. Det kan den gøre ved at forklare og begrunde praksis, når nu så mange alternativer findes Wind, H.C. (1998) Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.6 0ff 10 Undervisningsministeriet didak/9.htm 11 Undervisningsministeriet Dahler Larsen Dahler-Larsen, 2006

5 Lærer-elev relationerne Skolen lever ikke længere et liv parallelt med det øvrige samfund, folkeskolen kaldes vidensamfundets forpost. Skolen og lærerne bliver foreholdt ansvaret for, om Danmark klarer sig godt i globaliseringen. Det må lærerne selv kunne formulere kommentarer til, ud fra deres gode pædagogiske samarbejde med eleverne. Min vision for fremtidens skoleudvikling, hvor jeg regner lærernes robuste faglige, kommunikations- og relationskompetencer for grundlaget, er holde fokus på den enkelte elevs læringspotentiale og motivation - med et øget fokus på skolen som eleverne demokratiske eksperimentarium. Læreren er mesteren Eleverne ønsker stærke lærere. Men de ønsker også at blive set, hørt og inddraget i undervisningen. Lærerens dobbelte rolle som elevernes øjenåbner og rollemodel skal gøres bevidst ind i et praksisfællesskab, som er funderet i et decentreret syn på læreren, mesteren. Læreren er en del af fællesskabets læringsproces som en autoritet, men hun er samtidig i lige så høj grad som eleven igang med at lære, - det vil sige at skaffe sig den viden om elevernes læring, som er nødvendig for at kunne give dem passende udfordringer. Den klassiske antagelse, at læreren ved mere end eleverne mister sin gyldighed. At mestre noget er ikke til stede i mesteren, men i organiseringen af det praksisfællesskab, som mesteren er en del af. 14 Jeg kunne ønske at lærerne ville revitalisere det professionsideal, som Danmarks Lærerforening udarbejdede i 2002, men som har samlet støv lige siden. Hvor blev den pædagogiske faglige debat af, som burde være fulgt i kølvandet på det glimrende oplæg? Hvorfor ikke tage skridtet fulgt ud og gøre det til en professionsetik, så lærerne ligesom andre professioner har nogle rammer at holde sig. Det tror jeg vil kunne kvalificere sproget og dermed selve arbejdet som lærer. Helle Bjerresgaard er adjunkt, cand.pæd.pæd og lærer, Videncenter for Professionspædagogik, Professionshøjskolen Syd Litteratur Bjerregaard, Helle: At blive mødt og møde noget- Læreren dobbelte opmærksomhed KVAN tidsskrift for læreruddannelse og skole nr. 78, Aarhus 2007 Bjerresgaard, Helle: Lærer og personlighed brug elevfeedback og bliv en bedre lærer, Gyldendal København, 2006 Bjerresgaard, Helle: Signalement af den gode underviser eleverne har ordet. DPU, København 2005 Dahler-Larsen, Peter: Evalueringskultur- Et begreb bliver til, Syddansk Universitetsforlag, Odense, 2007 Jensen, Reimer og Rona Petersen Unges syn på skolen, Gyldendals pædagogiske bibliotek Nordisk Forlag, København 1977 (på baggrund af undersøgelsen fra 1974) Lave, Jean & Etienne Wenger: Situeret læring og andre tekster Hans Reitzels forlag, København 2003 Qvortrup, Lars: Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, Gyldendal, København, 2001 Tolstoj, Leo ( ) Tolstoy on education I: On teaching the Rudiments oversat af Leo Wiener (red.) University of Chicago Press, Chicago 1967 Wackerhausen, Birgitte og Steen: Tavs viden og pædagogik Dansk Pædagogisk Tidsskrift DPT 4.s , 1993 Wind, H.C: Anerkendelse - Et tema i Hegels og moderne filosofi Aarhus Universitetsforlag, s.60ff Kilder Hermansen, Mads ( m.fl.): Dansk skolekultur, Rockwoolfonden 2007http://www.rockwoolfonden.dk/sw68398.asp Skolestyrelsen & UNI-C: TALIS - International undersøgelse for lærere og skoleledere, OECD information.aspx Undervisningsministeriet: Vision en udviklingssamtale med skolen, København August Folkeskolen.dk Redegørelse til Folketinget: Elever der forstyrrer undervisningen for sig selv og andre i folkeskolen, Undervisningsministeriet Lave og Wenger 2003, 80

6

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft

Metalog. Teknologi som forandrende kulturkraft Tryllebindende teknologier? en metalog om teknologi og tid i skole og hjem Lene Storgaard Brok, faglig konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne og Ole Christensen, lektor,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk Spiseseddel Hvad er formålet?

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Vi en skole bygge vil

Vi en skole bygge vil Fælles forståelsesramme for skolerne i Norddjurs Kommune Vi en skole bygge vil Skole- og dagtilbudsområdet November 2013 Billeder:Colourbox.dk w w w. n o r d d j u r s. d k / f o l k e s k o l e r e f

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid

Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid Erhvervsuddannelserne i en frafaldstid - når erhvervsuddannelserne både skal tage højde for samfundets og elevernes udvikling Anette Bisgaard-Frantzen Petersen, Henrik Hastrup, Rene Holm Andersen & Sanne

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1

Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING. Anette Lind lr11se1417 - Almen didaktik Hold lr-15e-ad2 SIDE 1 Evalueringsformer. VED LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING SIDE 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 3 Begrebsdefinitioner... 3 Metodeafsnit... 3 2. Teori... 4 Relationsmodellen...

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere