Notat om behandling af høringsvar om udkast til to bekendtgørelser

Transkript

1 1 Notat om behandling af høringsvar om udkast til to bekendtgørelser om eux Udkast til bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser Handelsskolernes Lærerforening (herefter HL) har noteret sig, at begrebet studierettede fag er ændret til gymnasiale fag, hvilket kan opfattes som en uhensigtsmæssig gymnasialisering af eux-forløbene, som ikke understøtter formålene. Uddannelses- og Forskningsministeriet (herefter UFM) efterspørger en forklaring på den samme ændring. Overordnede forhold Betegnelsen af fagene som gymnasiale Evaluering Danmarks Evalueringsinstitut imødeser en evaluering, der 1) samler op på de erfaringer, der ligger med hensyn til at skabe sammenhængende forløb, der både giver erhvervskompetence og Den terminologiske justering følger op på den terminologiske justering, der blev vedtaget med ændringen af eux-loven ved lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser). Følgende fremgik af lovbemærkningerne: Studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) er således ikke en gymnasial uddannelse, men netop en eksamen, der kan opnås i forbindelse med en erhvervsuddannelse, og som giver generel studiekompetence ligesom eksamener fra de gymnasiale uddannelser (uddannelserne til studentereksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen og højere forberedelseseksamen). Eux betegnes derfor i daglig tale en "gymnasial" eksamen, ligesom betegnelsen "gymnasial eksamen" også i lovgivningen i øvrigt fx i adgangsbekendtgørelserne på det videregående uddannelsesområde omfatter eux.hvorved det blev præciseret, at en eux-eksamen er en gymnasial eksamen, selvom et eux-forløb fremdeles er en erhvervsuddannelse og ikke en gymnasial uddannelse. En lignende terminologisk justering findes hensigtsmæssig her. Det understreges således, at fagene fra bekendtgørelsen er gymnasiale fag i den forstand, at det er reglerne om lærerkompetencekrav fra pædagogikumbekendtgørelsen, som gælder for underviserne i disse fag. Selve termen tænkes ikke i sig selv at have konsekvenser for indholdsbeskrivelsen af fagene. Det indgår i erhvervsuddannelsesreformen, at der skal gennemføres en evaluering af eux. Det er besluttet, at evalueringen foregår i Emne Underemne Høringsvar Ministeriets bemærkninger Eventuel justering i bekendtgørelse

2 2 Fagrækken De enkelte fag m.v. Antallet af fag generelt Kommende nye fag i almindelighed Ønske om specifikke nye fag Dansk A studiekompetence, og 2) følger implementeringen af eux i forbindelse med reformen. Danske Erhvervsskoler Lederne (herefter DE- L) er glade for, at omfanget af særlige gymnasiale fag til brug for erhvervsuddannelser med et euxforløb øges. Det giver bedre mulighed for praksisorientering og for, at de gymnasiale fag kan spille sammen med erhvervsuddannelsesfagene. I forlængelse heraf kunne foreningen ønske sig, at alle gymnasiale fag i et eux-forløb bliver udviklet som særlige gymnasiale fag. Uddannelsesforbundet og FTF fremsætter tilsvarende synspunkter. Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler forventer, at der vil blive mulighed for at udvide fagrækken yderligere i forbindelse med den forventede introduktion af eux-forløb på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. DE-L finder, at der er det samme behov for at udvikle særlige eux-fag til tekniske eux-forløb i forhold til fagene dansk A, engelsk B og informationsteknologi B, som det er tilfældet for de merkantile eux-forløb, hvor bekendtgørelsesudkastet indeholder beskrivelser af disse fag. a) HL finder, at læreplanen i uhensigtsmæssigt stort omfang lægger sig op ad hhx-uddannelsens læreplan for dansk A og anbefaler, at faget i langt højere grad forankres i merkantil kommunikativ og litterær praksis. DE-L anfører, at faget er blevet en fortyndet udgave af hhx-faget, og at det er vanskeligt at se fagets fokus og særlige identitet. I læreplanen er der ifølge foreningen brug for nøgleord som innovation, globalisering, arbejdsmarked og et tydeligere erhvervsrettet kommunikativt indhold. UFM anfører, at det må sikres, at der ikke er risiko for, at dansk A fra merkantile eux-forløb kan opfattes som ringere end dansk A fra de gymnasiale uddannelser. b) I læreplanens beskrivelse af kernestoffet (pkt. 2.2.), nævnes f.eks. eksplicit folkeviser under begrebet mangfoldige litterære genrer, skønt Ministeriet er åbent over for ud fra de erfaringer, der indhøstes med de nye eux-forløb, at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at udvikle flere særlige fag. I første omgang har man fokuseret på de fag, der umiddelbart har været et behov for at foretage nye beskrivelser af, herunder med udgangspunkt i de ønsker, der er fremsat af de faglige udvalg i forbindelse med ministeriets dialog med disse. Ministeriet er åbent over for at drøfte, om der er behov for at udvide rækken af særlige gymnasiale fag i forbindelse med introduktionen af eux-forløb på nye områder, herunder sosu-uddannelser. I bekræftende fald vil bekendtgørelsen kunne ændres. Ministeriet har i første omgang fundet, at læreplanerne i htx-bekendtgørelsen for de nævnte fag er fuldt ud anvendelige til de tekniske eux-forløb. Ministeriet er dog åbent over for ud fra de erfaringer, der indhøstes med de nye euxforløb, at drøfte, om det vil være hensigtsmæssigt at udvikle særlige fag på dette område også. Ad a) Udgangspunktet for beskrivelsen af det særlige fag har været at fjerne eksplicitte krav til organiseringen af stoffet i det nugældende hhx-fagbilag, som vurderes uhensigtsmæssige i et komprimeret eux-forløb og begrænsende for toningen til elevens erhvervsuddannelse. Det er ikke ministeriets opfattelse, at disse strukturelle ændringer gør faget til en fortyndet udgave af hhx-faget. Tværtimod er krav til og niveau for indhold og faglige mål fastholdt. Dette er væsentligt at holde fast i, da hhx-opgavesættet til den skriftlige prøve i dansk A også vil blive anvendt på de merkantile eux-forløb. DE-L s forslag om et styrket fokus for faget imødekommes via justeringer i læreplanen. Ad b) Kanoniserede forfattere m.v. (herunder folkeviser) er et krav i det gymnasiale danskfag og er derfor også fastholdt her. Det præciseres dog i læreplanen, at der skal indgå "mindst én" folkevise. Ad c) HL s forslag om yderligere præcisering af kernestoffet Justering i bilag 1.II.

3 3 der efter HL s opfattelse eksisterer andre litterære genrer, som er mere relevante for merkantilt orienterede elever på eux-forløbene. c) Samtidig undrer foreningen sig over, at kun tekster af en række skønlitterære forfattere gøres til obligatorisk læsning, mens der ikke umiddelbart optræder forfattere (fag- eller skønlitterær) med særlig relevans for det merkantile fagområde. HL noterer, at den eneste del af kernestoffet, som har direkte relevans for det merkantile felt, er begrebet kommerciel kommunikation, og selvom begrebet kan opfattes bredt, forekommer det umiddelbart mangelfuldt dækkende for merkantil litterær faglig dannelse. HL finder, at euxeleverne vil have et langt større udbytte af at arbejde med elementer som f.eks. offentlig kommunikation, politisk kommunikation samt digital kommunikation. d) Blandt de faglige mål (pkt. 2.1.) nævnes selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt. HL kan tilslutte sig dette faglige mål, men ser gerne, at det ekspliciteres, at der skal være tale om både skøn- og faglitterære tekster. e) HL kvitterer for, at kendskab til erhvervsrelateret stof nævnes som en eksplicit forudsætning for at opfylde de faglige mål, men det kan undre, at et så centralt element i en merkantil uddannelse alene nævnes som supplerende stof (pkt. 2.3.). f) HL glæder sig tillige over, at det i afsnittet om samspillet med andre fag (pkt. 3.4.) fremhæves, at dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. g) HL peger på, at faget dansk A i hhxbekendtgørelsen er organiseret i hovedområder. I tillæg til eksamination i den ukendte tekst får en hhx-elev også mulighed for at tage udgangspunkt i et fra undervisningen kendt fokusområde, som skal benyttes som udgangspunkt for et kort imødekommes. Ad d) HL fremhæver et fagligt mål vedr. litterær analyse, men ser ikke det efterfølgende faglige mål ("- analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt"), som netop også dækker det, foreningen efterlyser. Det præciseres dog yderligere i læreplanen, at der er tale om både fiktive og ikke-fiktive tekster. Ad e) Det erhvervsrettede perspektiv er indskrevet i fagets formål og optræder endvidere eksplicit i et af de faglige mål. Det at erhvervsrelateret stof nævnes under det supplerende stof, giver en god mulighed for at tone stoffet til elevens konkrete erhvervsuddannelse. Ad g) Eftersom organiseringen af stoffet i fokusområder er ophævet, giver det logisk nok ikke mening at bede eleverne om at indlede med en kort præsentation af det trukne fokusområde til den mundtlige prøve. Der er hverken tale om en lempelse eller stramning af den mundtlige prøve; det er de samme faglige mål, eleverne prøves i (herunder en perspektivering til gennemgået stof). Med ophævelsen af fokusområder som organiseringsprincip er der større frihedsgrader til at tone faget i den ønskede retning.

4 4 Engelsk B Informationsteknologi B mundtligt oplæg. Denne mulighed gives de merkantile eux-elever ikke (jf. pkt om prøveformer), hvorfor de ikke før prøvens begyndelse har samme muligheder for at forberede sig, som det er tilfældet for hhx-eleverne. HL vurderer, at dette i værste fald kan gøre den mundtlige prøve sværere for de merkantile eux-elever end for hhx-eleverne, selvom der er tale om samme faglige niveau og mål. HL glæder sig over, at det erhvervsrettede stof har en adækvat fremtrædende placering, som det bl.a. kommer til udtryk i afsnittet om samspillet med andre fag (pkt. 3.4): Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. a) Uddannelsesnævnet, som repræsenterer de faglige udvalg for de merkantile erhvervsuddannelser, finder, at de faglige udvalgs ønsker/forslag til faget kun i ringe grad er blevet imødekommet. Problemfelterne kan koncentreres som følger: Fagets mål og kernestof mangler helt fokus på forretningsforståelse. Der er for meget vægt på programmering og modellering. Faget fokuserer i for høj grad på udvikling af it-produkter og for lidt på implementering og anvendelse. Af pkt om supplerende stof, fremgår at Det supplerende stof skal bl.a. omfatte ( ). Uddannelsesnævnet mener, at det supplerende stof bl.a. skal anvendes til at målrette faget til de forskellige uddannelser og specialer, der skal anvende faget, således at der behandles brancherelevante problemstillinger i forhold til de af eleverne valgte uddannelser. Med andre ord skal skal rettes til kan. Finanssektorens Arbejdsgiverforening bakker op Ad a) Foranlediget af Uddannelsesnævnets høringssvar har der været afholdt møde med udvalgene i ministeriet, hvor følgende blev aftalt: Formuleringerne vedrørende it-produkter forbliver, som de er. Den brede forståelse af, hvad et itprodukt kan være, udfoldes i vejledningen. Formuleringerne vedrørende programmering og modellering forbliver, som de er. Formuleringen om programmering er allerede nedtonet, så den svarer til C-niveau i den læreplan, der anvendes i de gymnasiale uddannelser. Forretningsforståelse og relevante virksomhedsaspekter som grundlag for systemudvikling tilføjes som fagligt mål og kernestof. Formuleringen af supplerende stof ændres. Ad b) Den omtalte passus uddybes under kernestoffet. Ad c) Ministeriet tager forslaget til efterretning. Forslaget vil indgå i den løbende udvikling af fagene. Justeringer i bilag 1.IV.

5 5 Teknikfag B Proces, levnedsmiddel og sundhed Teknologi B om Uddannelsesnævnets høringssvar. HL fremsætter lignende synspunkter. b) DE-L anfører, at der i pkt om kernestof fremhæves modifikation af større systemer. Foreningen finder, at det ikke ud fra fagets faglige mål er muligt at forstå denne passus, hvorfor den derfor enten skal forklares i under kernestoffet eller under fagets mål. c) DE-L foreslår, at de to prøveformer, der er beskrevet i læreplanen, erstattes af en projektprøve, der i højere grad understøtter fagets anvendelse af projektarbejdsformen og tilgodeser fagets fokus på løsning af komplicerede problemstillinger. a) Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen (herefter FUE) foreslår, at titlen ændres til Proces, fødevarer og sundhed. b) FUE ønsker, at der henvises til fødevarebranchen i pkt om identitet og 3.1. om didaktiske principper. a) DE-L foreslår en konkret ændring i et af de faglige mål: fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i erhvervsuddannelsen og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet foreslås erstattet af: fremstille produkter med værktøjer og metoder, der hører til i elevens erhvervsuddannelse og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. b) UFM efterspørger en forklaring på, hvorfor timetallet for faget er på 200, når det i htxuddannelsen har et timetal på 330. Ad a) Med hensyn til levnedsmidler versus fødevarer er det ministeriets opfattelse, at levnedsmidler dækker en smule bredere end fødevarer og er i tråd med begrebsanvendelsen i teknikfaget på niveau A. Ad b) Ministeriet har konsekvent fjernet henvisningerne til de nuværende fællesindgange fra alle læreplaner for teknikfag i bekendtgørelsen. Det er ikke hensigten, at teknikfaget henvender sig til en bestemt branche. Ad a) Forslaget fra DE-L følges. Ad b) Det undervisningstimetal for de enkelte fag, der skal fremgå af bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, har ikke nogen reel praktisk betydning, idet det er det afkortede timetal i uddannelsesbekendtgørelsen for det konkrete eux-forløb, som skal tilgodeses ved den praktiske tilrettelæggelse af eux-forløbet på skolerne. Uddannelsesbekendtgørelsernes regler for det enkelte euxforløb skal, herunder i forhold til uddannelsestid, ligge inden for rammerne af bekendtgørelse nr af 3. december 2014 om krav til udformning af eux-forløb. De angivne 200 timer i udkastet til bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser svarer til en typisk uddannelsestid for gymnasiale fag på B- niveau, som er 75 timer til et fag på C-niveau plus125 timer for et løft fra C- til B-niveau. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt at lade en eventuel justering af uddannelsestiden for faget eller for andre fag Justering i bilag 1.VIII.

6 6 Virksomhedsøkonomi B HL kvitterer for, at den praksisnære og anvendelsesorienteres tilrettelæggelse af undervisningen er et centralt didaktisk princip (jf. pkt i læreplanen). Gymnasieskolernes Lærerforening (herefter GL) viderebringer en række bemærkninger fra Foreningen af lærere i erhvervsøkonomi i gymnasiet: a) Foreningen noterer sig, at det internationale område er nævnt i læreplanens pkt om fagets identitet og i pkt om fagets formål, men anbefaler, at det også præciseres under pkt om faglige mål og under pkt om kernestof. Tilsvarende anbefaler foreningen, at områderne innovation og iværksætteri præciseres yderligere. b) Foreningen noterer sig, at det fremgår af læreplanen, at undervisningen omfatter et afsluttende projektforløb, der dokumenteres i en projektrapport, som er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag ved prøven, og at projektrapporten desuden skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter. Det fremgår omvendt ikke, hvilket omfang projektrapporten skal have. Foreningen foreslår, at omfanget præciseres for at skabe klarhed over forventningerne til projektrapporten. (Et lignende synspunkt fremsættes af HL.) c) Foreningen anbefaler, at det bliver et krav, at eleverne skal anvende elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. d) Foreningen citerer følgende fra læreplanens pkt om prøveform: Før den mundtlige del af prøven sender skolen eksaminandens projektrapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Den anfører, at dette betyder, at eksaminator og censor bestemmer prøvens "del 2", og at de stort set kan vælge ud fra hele pensum, bare det er berørt i projekt- omfattet af eux-forløb afvente den kommende evaluering af eux i Ad a) Empiri og teori for faget virksomhedsøkonomi har afsæt i erhvervsvirksomhedens adfærd og problemstillinger. Erhvervsvirksomhederne udvikler sig og orienterer sig til stadighed mere internationalt. Virksomhedsøkonomi beskæftiger sig med etablerede virksomheders bæredygtighed. Innovative aspekter er integreret i flere af fagets kernestofområder. Det er på ovennævnte baggrund ikke ministeriets opfattelse, at der er behov for præcisering af de faglige mål og kernestoffet. Ad b) Ministeriet finder, at spørgsmålet om projektrapportens rette omfang afhænger af den konkrete problemformulering. Spørgsmålet vil blive behandlet i vejledningen til læreplanen. Ad c) Ministeriet finder tillige, at forslag til anvendelse af de digitale muligheder frem for i læreplanen bør behandles grundigt i vejledningen til læreplanen. Ad d) De faglige mål i faget virksomhedsøkonomi er kompetencetænkte, og den problembaserede læring har en central plads i fagets didaktiske tænkning. Faget har ikke et "pensum", alene et antal kernestofområder. Den mundtlige prøve skal udfordre eleverne i forhold til fagets kompetencemål med udgangspunkt i en eller flere praksisnære problemstillinger hentet fra elevens projekt. Prøvens form og indhold giver efter ministeriets vurdering de bedste muligheder for at bedømme eleverne i forhold til fagets mål. Ad e) Det er centralt for fagets didaktiske tilgang, den problembaserede læring, at det er problemstillingerne, der er styrende for projektarbejdet. Faget og dets teori er værktøjer. Der vil være behov for en grundig vejledning omkring den problembaserede læring og projekters form og indhold. Det vil ske i vejledningen til læreplanen. Ad f) Ministeriet er enigt i synspunktet. Ad g) Det præciseres i læreplanen, at eksamensprojektet i faget kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Justering i bilag 1.IX.

7 7 Eksamensprojekt Dansk B (ej eux) rapporten. Foreningen anbefaler, at ministeriet overvejer, om fremgangsmåden harmonerer med elevens retssikkerhed, bl.a. set i lyset af, at eleven ikke har forberedelsestid til prøven. e) Foreningen anbefaler, at ministeriet overvejer at styrke de faglige krav til projektrapporten. Der lægges primært vægt på et enkelt punkt sammenfattet som bearbejdning af projektets problemstillinger under bedømmelseskriterier. f) Foreningen noterer sig, at det faglige punkt besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål er et ud af fem punkter i den mundtlige eksamination. Foreningen understreger, at det er her, dialogen om fagligt stof, som ligger i forlængelse af projektrapporten, foregår. g) Endelig bemærker HL, at det ikke fremgår, hvorvidt projektrapporten skal udarbejdes individuelt, eller om den kan udarbejdes i grupper. DE-L anbefaler, at eksamensprojektet enten alene kan udarbejdes individuelt af den enkelte elev, eller at der alternativt åbnes mulighed for gruppeeksamination. a) HL finder det umiddelbart positivt, at faget dansk på B-niveau (jf. læreplanens pkt. 2.2.) er organiseret i et antal fokusområder. Foreningen anbefaler, at man følger samme fremgangsmåde i forbindelse med beskrivelsen af faget dansk på A-niveau, da denne organisering giver en bedre struktur på stoffet og i øvrigt også tydeligere inddrager erhvervsrelateret stof. b) HL beder desuden ministeriet være opmærksom på, at beskrivelsen af dansk B i det store og hele svarer til de kompetencer, som dansklærere allerede har og benytter i undervisningen på de merkantile erhvervsuddannelser i dag, hvorfor HL forventer, at de nuværende eud-lærere har kompetence til at undervise i dansk på B-niveau for elever, som ikke vælger eux-forløb (på de merkantile erhvervsuddannelser, der kan organiseres både med og uden eux-forløb). Bemærkningen fra DE-L imødekommes ved, at det som det skete for hf-enkeltfag i 2013 præciseres, at et eksamensprojekt skal udarbejdes individuelt. Dette kan være med til at sikre, at den enkelte elev oplever den ønskede progression i de studieforberedende skrivekompetencer. Ad a) Der henvises til ministeriets bemærkning "Ad g", for så vidt angår dansk A. Ad b) Det er reglerne i pædagogikumbekendtgørelsen, der gælder for faget dansk på både A- og B-niveau. Derimod gælder reglerne om eud-lærerkvalifikationskrav for faget dansk efter grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, herunder for undervisning på C-niveau på grundforløbet i euxforløb. Justering i bilag 2.I.

8 8 Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser (Specifik undervisningskompetence i visse gymnasiale fag i eux-forløb). Overordnede forhold Særordningen som sådan GL anfører, at en HD-uddannelse er en toårig diplomuddannelse (120 ECTS), som niveaumæssigt ligger langt under de kompetencekrav, der er gældende for at kunne undervise i gymnasiale fag, og at den sænkning af kompetencekrav til lærerne i fem specifikke, merkantile fag, der fremgår af den foreslåede 28 a, stiller elever i eux-forløb kvalitativt ringere i den merkantile gymnasiale undervisning end andre elever på tilsvarende niveau i de gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier påpeger, at man som underviser i de gymnasiale fag, som udgangspunkt, bør leve op til de af ministeriet udmeldte faglige mindstekrav, da dette er med til at sikre, at lærerne har de nødvendige faglige kompetencer inden for fagene, som de skal undervise i. GL's synspunkter er en gentagelse af synspunkter, som blev fremsat i forbindelse med høringen over udkast til det lovforslag, som endte med at blive vedtaget som lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser). Høringsnotatet over det udkast omfattede i den forbindelse følgende bemærkninger fra ministeriet: "Forslaget om at give netop HD-uddannede lærere undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag indgår i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Udgangspunktet på eux-forløb er i dag og fremadrettet, at de almindelige eud-lærerkvalifikationskrav gælder for undervisning i erhvervsuddannelsesfagene og de almindelige gymnasiale lærerkvalifikationskrav for undervisning i de gymnasiale fag. Det er en generel udfordring for skolerne, når de skal tilrettelægge undervisningen i eux-forløbene og sikre sammenhæng og synergi i den samlede undervisning, at skolens lærere ikke nødvendigvis har undervisningskompetence på begge felter. På de merkantile erhvervsuddannelser har en række undervisere i dag dels 2. del af en HD-uddannelse, dels betydelig praksiserfaring fra arbejdsmarkedet, og dette kan gøre netop disse lærere til en stor ressource med henblik på at skabe den ønskede sammenhæng mellem eud-fagene og de gymnasiale fag i de kommende merkantile eux-forløb. Når disse undervisere også får undervisningskompetence i de gymnasiale fag, der ligger inden for deres HD-uddannelses faglige område fx fag som virksomhedsøkonomi og finansiering, kan de medvirke til at skabe sammenhængskraft og styrke det praksis- og erhvervsorienterede element i eux-forløbene. Der er tale om en specifik undervisningskompetence i forhold til netop disse fag i en eud-/eux-sammenhæng ikke en generel undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser, og den forudsætter relevant fagdidaktisk supplering." Generelle krav i særordningen GL undrer sig over, at lærere med HD 2. del ikke som lærere, der skal have undervisningskompetence efter 28 i pædagogikumbekendtgørelsen, skal gennemføre kursus i fagenes samspil. Begrundelsen er, at de konkrete lærere med HD 2. del allerede har undervisningskompetence, dvs. de har gennemført erhvervspædagogikum. Lærere, der efter de gamle regler (før 2009) har undervisningskompetence til undervisning alene på uddannelserne til hhx og htx, vil kunne få under-

9 9 Kommende nye særordninger Niveauangivelse på de nævnte fag Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler forventer, at der i forbindelse med den forventede introduktion af eux-forløb på hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik også kan opstå et behov for at drøfte en evt. særordning på dette område i form af specifikke undervisningskompetencer på bestemte fag. HL finder det uhensigtsmæssigt, at det specifikt nævnes, hvilke niveauer HD erne har undervisningskompetence til. Dette kan i fald euxforløbenes faglige niveauer ved en senere lejlighed forhøjes føre til begrænsninger i HD ernes mulighed for at undervise i de erhvervsrettede fag. Dette lever efter foreningens opfattelse ikke umiddelbart op til aftaletekstens ordlyd, som alene henviser til fag og ikke specifikke niveauer, og vil tillige kunne lægge hindringer i vejen for, at skolerne tilbyder elever undervisning i de er- visningskompetence til undervisning på uddannelserne til stx og hf ved at gennemføre fagdidaktiske kurser i deres undervisningsfag, jf. 34 i pædagogikumbekendtgørelsen. HD-særordningen er indrettet ud fra et tilsvarende rationale. Følgende fremgår af eux-loven: " om lærerkvalifikationer, 33 om skolens pædagogiske opgaver og ansvar samt og 37, stk. 1, om tilsyn, kvalitetssystem og klage i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) gælder tilsvarende for den undervisning, der er nævnt i stk. 1, bortset fra for grundfag fra erhvervsuddannelsen. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del), som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag." Særordningen for HD-uddannede er således lovfastsat. I høringsnotatet over udkast til det lovforslag, som endte med at blive vedtaget som lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser), stod der bl.a. følgende som bemærkning til et forslag om tilsvarende at hjemle en særordning for en anden eud-lærergruppe: "Det er ikke ministeriet bekendt, at der tidligere fra erhvervsuddannelsessektoren skulle være udtrykt efterspørgsel efter, at lærere fra erhvervsuddannelserne med 2. del af en erhvervssproglig diplomuddannelse (ED) skulle kunne undervise på relevante gymnasiale fag. Med den foreslåede ordning for HD-uddannede kan der indhøstes værdifulde erfaringer, som kan danne grundlag for stillingtagen til, om ordningen evt. på et senere tidspunkt skal udvides." De fag, der er opregnet i den foreslåede nye regel til bekendtgørelsen, er ikke udvalgt med udgangspunkt i den fagrække af gymnasiale fag, som de faglige udvalg har oplyst, at man ønsker at benytte sig af ved beskrivelsen af de enkelte eux-forløb. (Dette illustreres af, at faget erhvervsøkonomi C - beskrevet i den gymnasiale valgfagsbekendtgørelse - indgår i opregningen, og dette fag påregnes ikke at blive et obligatorisk fag i noget eux-forløb. Faget kan alene komme på tale i et eux-forløb, hvis det vælges som valgfag og da alene i tekniske eux-forløb, idet erhvervsøkonomi C fra grund- og er-

10 10 Fag omfattet af særordningen Lærere med tidligere udgaver af HDuddannelsen Fag på C-niveau Informationsteknologi hvervsrettede fag på højere niveauer; f.eks. i forbindelse med de særligt udviklede talentspor. Tilsvarende synspunkter fremsættes af FTF. HL anfører, at foreningen med tilfredshed har noteret sig ministeriets klare og entydige udmelding om, at særordningen gælder for alle undervisere med en HD dvs. uanset studieordning. Dvs., at selvom der eksplicit står HD 2. del i bekendtgørelsen, så opereres der i praksis ikke med forskellige typer af HD-uddannelser. Alle undervisere med en HD har undervisningskompetence til eux-forløb. DE-L finder, at C-niveauerne bør udgå af den foreslåede 28 a. Begrundelsen er, at fagene på dette niveau er omfattet af grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, og de stiller derfor ikke krav om gymnasiale lærerkvalifikationer. HL finder, at faget informationsteknologi (B) bør medtages på listen over fag, som HD erne kan opnå undervisningskompetence til, da dette fag oprettes specifikt med sigte på de merkantile hvervsfagsbekendtgørelsen obligatorisk indgår i grundforløbet af samtlige merkantile eux-forløb.) Udkastet til en ny 28 a indeholder således en systematisk opregning af samtlige eksisterende gymnasiale merkantile fag med de niveauer, som de findes på, og hvor der i HDuddannelsens specialiseringsretninger findes en relevant faglighed, der kan begrunde, at faget omfattes af særordningen. Ministeriet deler således ikke HL's synspunkt om, at niveauangivelsen på fagene skulle være udtryk for en begrænsning af skolernes og den relevante lærergruppes muligheder. Ministeriet har over for HL bekræftet, at (eux-lovens og) ændringsbekendtgørelsesudkastet indeholder et krav om, at personkredsen for den særlige HD-ordning skal have HD 2. del, fordi det nu en gang er på 2. del, at specialiseringen ligger, således som HD er opbygget i dag. Og at personer, der har en fuld HD-uddannelse inkl. specialisering fra tidligere tider, hvor uddannelsen ikke var opdelt i en 1. og 2. del, naturligvis også kan benytte ordningen, i det omfang der er tale om den rette specialisering i forhold til det givne gymnasiale merkantile fag. DE-L's bemærkning omfatter fagene erhvervsøkonomi C, finansiering C og organisation C. Foreningen har ret i, at disse tre fag er beskrevet i grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen, og at det er reglerne om eudlærerkvalifikationskrav, som gælder for undervisningen i disse fag. Det gælder f.eks., når fagene indgår i grundforløbet af merkantile eux-forløb. Angivelserne i 28 a går imidlertid ikke på grundfagene, men på de tre gymnasiale fag af samme navn. Disse er beskrevet i den gymnasiale valgfagsbekendtgørelse, hvorfor det er pædagogikumbekendtgørelsens regler, der gælder. Ministeriet er således ikke enigt i, at fagene bør udgå, idet det vil være en mulighed at tilbyde de nævnte gymnasiale fag som valgfag til eux-elever. I denne situation er der ingen grund til, at særordningen ikke skal kunne anvendes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Selvom faget informationsteknologi B er udviklet til brug for de merkantile eux-forløb, er faget et "gymnasialt" og studierettet fag, jf. også ministeriets bemærkninger på notatets side 1. Derfor gælder de gymnasiale lærerkvalifikations-

11 11 eux-forløb og derfor ikke hentes fra den gymnasiale fagrække. HL er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på, at der findes HD ere, som har it som specialefag. Tilsvarende synspunkter fremsættes af FTF. krav. Ministeriet finder ikke, at der i HD-uddannelsens specialiseringsretninger findes en relevant faglighed, der kan begrunde, at faget omfattes af særordningen. I 1980'erne var der et underemne, der hed datamatik, i specialeretningen "organisation". Det blev nedlagt før introduktionen af internet. Itfaglig viden på dette niveau er slet ikke tilstrækkelig i forhold til moderne gymnasiale informationsteknologiske fag (f.eks. informationsteknologi B), der bygger på fagligheder omkring nettet (1990) og de mange følgeteknologier (Google 1996, Facebook 2004). (Det er desuden tvivlsomt, om informationsteknologiske fag overhovedet falder inden for begrebet merkantile fag i eux-lovens nye bemyndigelsesbestemmelse: Undervisningsministeren fastsætter regler om, at lærere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD 2. del), som har undervisningskompetence til erhvervsuddannelse, men ikke opfylder kravene til lærerkvalifikationer i i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), med nærmere fastlagt fagdidaktisk supplering kan opnå undervisningskompetence i eux-forløb i relevante gymnasiale merkantile fag. ) På ovennævnte baggrund finder ministeriet ikke anledning til at lade informationsteknologi B indgå i opregningen i den nye 28 a.