Rammekontraktbilag E Sundhedsfaglige instrukser

Transkript

1 Rammekontraktbilag E Sundhedsfaglige instrukser Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej Randers NV CVR:

2 1 Indledning I nærværende rammekontraktbilag listes følgende sundhedsfaglige instrukser: Aktindsigt i helbredsoplysninger Akutopstået sygdom og ulykke assistenter m.m. Akutopstået sygdom og ulykke hjælper m.m. Bevilling og besvarelse af nødkald Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Elever SSA Elever SSH Faldinstruks Fast vagt Fravalg af livsforlængende behandling m.v Hjemmehjælper, sygehjælper, SSH og faglært vikar Indhentning af informeret samtykke Instruks for brug af gulvlift Instruks for brug af loftlift Instruks for brug af stålift Introduktion af nye medarbejde Kronisk sygdom Medicinhåndtering Smitsomme sygdomme SSA, plejehjemsass. Og faglært vikar Sygeplejefaglige optegnelser Ufaglært sundhedspersonale Utilsigtede hændelser Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej Randers NV CVR:

3 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Aktindsigt i helbredsoplysninger Ansvar og kompetencer for plejehjemsledere og hjemmeplejeledere. Formålet med denne instruks er: At sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. At tilgodese borgerens/pårørendes/værges behov. At sikre, at medarbejderne kender deres kompetencer, ansvar og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder. Således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. Forebygge stress. Forebygge fejl. Ansvar og kompetencer Afgørelsen om retten til aktindsigt træffes som udgangspunkt af lederen af plejen, udfra nedenstående kriterier: Borgeren har adgang til at få aktindsigt i helbredsoplysninger. Det er en vigtig del af retten til at få information om egne helbredsforhold og som grundlag for at tage stilling til behandlingstilbud. Sygeplejefaglige optegnelser er omfattet af reglerne om aktindsigt jf. Sundhedslovens 36. Hvis en varig inhabil borger ikke selv kan varetage sine interesser, kan nærmeste pårørende få aktindsigt i de oplysninger som er nødvendige for, at Side 1 af 2

4 de kan varetage borgerens interesser i en behandlingssituation jf. Sundhedslovens 14. Det beror på et konkret skøn, i hvilket omfang, der skal gives nærmeste pårørende eller værge aktindsigt i borgerens journal/sygeplejefaglige optegnelser. Der bør anlægges en bred fortolkning, så den, der skal varetage borgerens interesser, ikke forhindres i at bistå denne. En habil borger kan give en pårørende eller en anden person fuldmagt til at få aktindsigt i hele eller dele af journal/sygeplejefaglige optegnelser. Borger, pårørende eller værge skal præcisere, hvad der søges aktindsigt om. Borgerens tarv Der kan være tale om, at pårørende informeres, fordi borgeren er ude af stand til at tage være på sig selv, f.eks. på grund af demens, akut svær sygdom eller i den sidste fase af alvorlig sygdom. Formålet kan være, at pårørende på denne måde bliver bedre til at forstå, hjælpe og støtte borgeren jf. SL 43 stk. 2, nr. 2. Ansvar for dokumentation Det er leders ansvar, at det dokumenteres i journalen/de sygeplejefaglige optegnelser, at der er givet aktindsigt i journalen, hvilke oplysninger, der er udleveret, på hvilket grundlag og til hvem, herunder om eventuel fuldmagt. Hvis der gives aktindsigt i andre fagområder, skal disse orienteres om, at der er givet aktindsigt. Klagemulighed Klage vedrørende afgørelse om aktindsigt, kan indgives til Patientombuddet. Kildehenvisning Sundhedslovens 14, og 43 om aktindsigt i helbredsoplysninger. Sundhedsstyrelsens vejledning (af 20. december, 2007), om patienters/beboers retsstilling på plejehjem og i plejeboliger. Side 2 af 2

5 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Akut opstået sygdom eller ulykke Ansvar, kompetence og opgavefordeling for sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og faglært vikar med en af samme uddannelse Formålet med denne instruks er: At sikre, at borgernes behov for undersøgelse og behandling af akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde tilgodeses. At sikre, at medarbejderne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver og ved, hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. Ansvar, kompetence og opgavefordeling 1. Observer borgerens synlige symptomer (f.eks. hoste, bevidsthedsniveau og hudfarve) og ikke synlige symptomer (f.eks. temperaturmåling, puls og blodtryksmåling, blodglucosemåling og urinstix) og vurder situationen. Herefter udføres en af følgende to handlinger: Kontakt til sygeplejersker, egen læge eller ring og rapporter ovenstående observationer. Kontakt 112 ved livstruende sygdom eller skade. F.eks. stærke brystsmerter, respirations og/ eller hjertestop. Yd nødvendig førstehjælp. Kontakt og/- eller informer efterfølgende sygeplejersken. Side 1 af 2

6 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april Støtte og berolige borgeren. Ved behov tilkald hjælp fra kollega. 3. Det aftales mellem sygeplejersken, plejehjemsassistenten og SSA, hvem der er ansvarlig for at informere evt. pårørende. 4. Det aftales mellem sygeplejersken, plejehjemsassistenten og SSA, hvem der er ansvarlig for, at der i borgerens journal/borgerplan dokumenteres følgende: a. observationer, handlinger, samtale med læge og/eller sygeplejerske. b. lægens ordination. c. hvilken information der er givet pårørende, hvornår og af hvem. Kildehenvisning Er du kommet til skade og har brug for hjælp?, Region Syddanmark, Side 2 af 2

7 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Akut opstået sygdom eller ulykke Ansvar, kompetence og opgavefordeling for hjemmehjælpere, plejere, sygehjælpere, social - og sundhedshjælpere (SSH) og faglært vikar med en af samme uddannelse Formålet med denne instruks er: At sikre, at borgernes behov for undersøgelse og behandling af akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde tilgodeses. At sikre, at medarbejderne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver og ved, hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. Ansvar, kompetence og opgavefordeling 1. Observer borgerens synlige symptomer (f.eks. hoste, bevidsthedsniveau og hudfarve) og ikke synlige symptomer (f.eks. temperaturmåling, og evt. puls og blodtryksmåling) og vurder situationen. Herefter udføres en af følgende to handlinger: Kontakt til sygeplejersker, Social og sundhedsassistent (SSA) eller plejehjemsassistent og rapporter ovenstående observationer. Side 1 af 2

8 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Kontakt 112 ved livsfare. F.eks. stærke brystsmerter, respirations og/ eller hjertestop. Yd nødvendig førstehjælp. Kontakt efterfølgende sygeplejerske, SSA eller plejehjemsassistent. 2. Støtte og berolige borgeren. Ved behov tilkald hjælp fra kollega. 3. Det aftales mellem sygeplejersken, plejehjemsassistenten, SSA og SSH, hvem der er ansvarlig for at informere evt. pårørende. 4. Det aftales mellem sygeplejersken, plejehjemsassistenten, SSA og SSH, hvem der er ansvarlig for og hvem der dokumenterer i borgerens journal/borgerplan. Dokumentationen skal indeholde følgende: a. observationer, handlinger, samtale med læge og/eller sygeplejerske. b. lægens ordination. c. hvilken information der er givet pårørende, hvornår og af hvem. Kildehenvisning Er du kommet til skade og har brug for hjælp? Region Syddanmark, Side 2 af 2

9 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Bevilling og besvarelse af nødkald Ansvar, kompetence og opgavefordeling for leder, plejehjemsassistent, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent og plejepersonale Formålet med denne instruks er: At tilgodese borgerens behov for hjælp. At sikre, at medarbejderne kender deres kompetencer, ansvar og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. Målgruppe for denne instruks er borgere med 1. Faldrisiko. 2. Manglende evne til at kommunikere via tlf. (f.eks. afasi, hørenedsættelse). 3. Kronisk lidelse, der kræver akut sygeplejerske/lægebesøg (f.eks. hjertesygdom, lungelidelse, terminalpatient). Ansvar, kompetence og opgavefordeling på plejehjem Side 1 af 3

10 Lederen vurderer, om en borger har behov for nødkald ud fra en helhedsvurdering: o Borgerens tilstand fysisk og psykisk. o Borgerens forståelse for anvendelsen af et nødkald. Før lederen udleverer nødkald, foretages en faglig vurdering af, om borgerens behov kan tilgodeses på anden måde. Hvis lederen vurderer, at borgerens behov ikke kan tilgodeses på anden måde, jf. ovenstående målgrupper, udleveres nødkald på plejehjem. Udleveringen skal begrundes. Behovet for nødkald revurderes efter behov, dog mindst en gang om året. Ansvar, kompetence og opgavefordeling i hjemmeplejen Lederen, plejehjemsass., sygeplejersken eller SSA vurderer, om en borger har behov for nødkald ud fra en helhedsvurdering: o Borgerens tilstand fysisk og psykisk. o Borgerens forståelse for anvendelsen af et nødkald. Før lederen, plejehjemsass., sygeplejersken eller SSA ansøger om nødkald, skal der foretages en faglig vurdering af, om borgerens behov kan tilgodeses på anden måde. Hvis lederen, plejehjemsass., sygeplejersken eller SSA vurderer, at borgerens behov ikke kan tilgodeses på anden måde, jf. ovenstående målgrupper, ansøges om nødkald ved de sagsbehandlende terapeuter. Ansøgningen skal begrundes. Besvarelse af nødkald på plejehjem Alle nødkald går til plejepersonalet på plejehjemmet. Plejepersonalet har pligt til at besvare et nødkald hurtigst dog senest indenfor 20 minutter i dag- og aften timerne og 20 minutter om natten, for at danne sig et overblik over, hvilken hjælp borgerne har behov for. Hjælpen kan opdeles i følgende 3 kategorier: Side 2 af 3

11 Hjælp til grundlæggende plejeopgaver udføres af plejepersonalet. Hjælp til opgaver, der ikke er grundlæggende sygeplejeopgaver, f.eks. akut opstået sygdom. Hjælp til borgere med kroniske lidelse, der kræver akut. sygeplejerske/lægebesøg (f.eks. hjertesygdom, lungelidelse, terminalpatient). Plejepersonalet vurderer, om der skal tilkaldes sygeplejerske. Ved tvivl tilkaldes altid en sygeplejerske. Besvarelse af nødkald i hjemmeplejen Nødkald fra målgruppe 1 og 2 går til plejepersonalet. Nødkald fra målgruppe 3 går til sygeplejersken. Plejepersonalet og sygeplejersken har pligt til at besvare et nødkald hurtigst, dog senest inden for 20 minutter i dag- og aftentimerne og 40 minutter i nattetimerne, for at danne sig et overblik over, hvilken hjælp borgerne har behov for. Hjælpen kan opdeles i følgende 3 kategorier: Hjælp til grundlæggende plejeopgaver udføres af plejepersonalet. Hjælp til opgaver, der ikke er grundlæggende sygeplejeopgaver, f.eks. akut opstået sygdom. Hjælp til borgere med kronisk lidelse, der kræver akut sygeplejerske/lægebesøg (f.eks. hjertesygdom, lungelidelse, terminalpatient). Plejepersonalet vurderer, om der skal tilkaldes sygeplejerske. Ved tvivl tilkaldes altid en sygeplejerske. Kilde: Serviceloven Side 3 af 3

12 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Formål med denne instruks er At sikre, at medarbejderne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver. At sikre, at medarbejderne ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At sikre en optimal og ensartet brug af Faaborg-Midtfyn Kommunes sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med delegation og videredelegering af sygeplejefaglige opgaver. At skabe tryghed. At forebygge stress. At forebygge fejl. Autoriserede sundhedspersoner, som har forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, er alene disse faggrupper: Læger, tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, kiropraktorer, jordmødre, optikere, kontaktlinseoptikere. Det er alene disse faggrupper, der kan delegere en sundhedsfaglig opgave Definitioner/begrebsafklaringer Delegation En opgave kan delegeres fra en autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), til en medhjælper (autoriseret/ ikke autoriseret) fx: En anden sundhedsperson så som: Sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, plejere, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, hjemmehjælpere og ufaglærte. Det er kun delegation, når det drejer sig om delegation til en anden faggruppe. Ikke delegation Der kan ikke delegeres til en borger, da der her vil være tale om selvadministration. Der kan ikke delegeres til pårørende, da pårørende handler i patientens sted. Hvis en plejeperson kun yder praktisk hjælp til at åbne en medicinbeholder eller giver medicinen til en bevægelseshæmmet patient, f.eks. en patient med slidegigt i fingrene, der ellers selv kan administrere sin medicin, er plejepersonen ikke ansvarlig for medicingivningen og fungerer ikke som medhjælp for patientens læge. 1

13 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 Når en sundhedsperson oplærer (superviserer) en anden sundhedsperson med den samme uddannelse i at udføre en forbeholdt opgave Sygeplejeydelser, der ikke er lægeordineret Såvel sygeplejersker som social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere 1, udfører en række forebyggelses- og plejeopgaver, som ikke er lægeordineret. Det kan fx være opgaver i relation til personlig pleje, ernæring, ADL og anden form for aktivitet og træning. Fælles for denne type af opgaver gælder, at den enkelte sundhedsperson agerer og er ansvarlig inden for rammerne af egne faglige kompetencer. Når en sygeplejerske vurderer, at der hos en borger er behov for fx ernæringsudredning og efterfølgende udarbejdelse af ernæringsplan og kontinuerlig opfølgning, så er der tale om en opgave, der ligger inden for sygeplejens arbejdsfelt. Der henvises til KL s indsatskatalog. I praksis vil denne opgave ofte blive varetaget i samarbejde mellem flere faggrupper, og selvom det er sygeplejersken, der har ansvaret for at lede selve forløbet, så er der ikke i juridisk forstand tale om en delegation. Der er i stedet tale om en samarbejdsrelation eller opgaveoverdragelse, hvor det er op til den enkelte kommune at fastlægge lokal praksis for, hvor ansvaret for de konkrete opgaver i forløbet er placeret. Konkret delegation Den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), der er ansvarlig for en konkret behandling, delegerer opgaver vedrørende en enkelt patient, inden for sin virksomhed til en medhjælp. En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), der delegerer sundhedsfaglig virksomhed til en medhjælp, kan beslutte, at videredelegation ikke må finde sted. Rammedelegation i hjemmeplejen Den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf jf. nedenstående. 1 Plejehjemsassistenter og plejere er nævnt her fordi det særligt for disse to faggrupper gælder, at de ikke har en autorisation men alligevel er omfattet af Sundhedsvæsenets Diciplinærnævns virksomhed jf. BEK

14 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 Rammedelegation til behandling af den enkelte patient Ved rammedelegation til behandling af den enkelte patient beslutter den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), som delegerer opgaver inden for sit forbeholdte virksomhedsområde til en medhjælp, at de forbeholdte opgaver kan iværksættes til netop denne patient. Den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) har således på forhånd taget stilling til behandlingen af patienten. Eksempel: Lægen kan ved instruks vedrørende sygdomme/tilstande delegere til plejepersonale at udføre bestemte former for virksomhed, herunder vurdere behovet for behandling, f.eks. pn. medicin, justering af medicin efter blodsukkersmåling. Lægen skal tage stilling til hver enkel patient og sikre, at ordinationen er ført ind i lægens patients journal. Ordination skal gives skriftligt via edifact eller mundtligt. Rammedelegation til definerede patientgrupper i undersøgelsesøjemed En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) kan delegere til en bestemt personalegruppe at iværksætte undersøgelse, uden at den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) for inden har taget stilling til, at undersøgelsen skal iværksættes over for de enkelte patienter. Eksempel: Hvis diabetes-patienter bliver dårlige, måles blodsukker før lægen kontaktes. Videredelegation Der er tale om videredelegation, når en medhjælp overdrager udførelse af delegeret forbeholdt virksomhed til en anden person. Ved videredelegation skal medhjælpen sikre sig, at den person, som opgaven overdrages til, er kvalificeret til at udføre ydelsen. Medhjælpen er ansvarlig for at videregive den relevante instruktion om ydelsens udførelse. Eksempel: Når sygeplejersken får en opgave fra praktiserende læge, er der tale om, at lægen delegerer opgaven til sygeplejersken. Sygeplejersken vurderer herefter hvilken karakter opgaven har, herunder graden af kompleksitet, og tager stilling til, om opgaven f.eks. øjendrypning kan videredelegeres til andre faggrupper. I andet led er der altså tale om videredelegation. Ansvar ved delegation/ rammedelegation og videredelegation Ledelsens ansvar Ledelsen skal sikre en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Ledelsen har ansvaret for, at de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer forefindes til at løse opgaverne. Ledelsen har tillige ansvaret for, at der foreligger instruks for en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Ledelsen er ansvarlig for, at personalet er instrueret og oplært i de delegerede opgaver, samt for at føre relevant tilsyn hermed. 3

15 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 Hvis der er tale om opgaver, som personalet ikke er instrueret i, har ledelsen ansvaret for, at give besked til den ordinerende læge. Den autoriserede sundhedspersons ansvar Den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), der delegerer en opgave for sit forbeholdte arbejdsområde, har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udvælgelse og instruktion af samt tilsyn med den person, den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) delegerer opgaven til. Udvælgelse af medhjælp En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.), kan delegere en opgave inden for sit forbeholdte virksomhedsområde til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer, uanset uddannelse og baggrund. Instruktion af medhjælpen En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m.fl.) skal sikre sig, at medhjælpen har fået entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte virksomhed, og at medhjælpen har forstået instruksen. Medhjælpen skal gøres bekendt med selve udførelsen af opgaven og skal instrueres i at kunne behandle evt. komplikationer, herunder gøres bekendt med hvornår der skal tilkaldes relevant hjælp. Det skal endvidere fremgå af instruktionen, hvor langt delegationen rækker, så der ikke kan være tvivl herom. Tilsyn med hjælpen En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.) skal i fornødent omfang føre tilsyn med den person, den pågældende delegerer forbeholdt virksomhed til. Omfanget af tilsynet vil altid bero på en konkret vurdering. Omfanget af tilsynet afhænger af den delegerede opgaves karakter samt af medhjælpens uddannelse, erfaring og kvalifikationer i relation til den konkrete opgave. Der skal føres et mere indgående tilsyn med udførelsen af en opgave, jo flere patientsikkerhedsmæssige risici der er knyttet til opgavens udførelse. Der skal også føres et mere indgående tilsyn med udførelsen af en opgave, hvis opgaven er uvant for medhjælpen, herunder hvis medhjælpen ikke via sin uddannelse er oplært i at udføre opgaven. Medhjælpens ansvar (jf. definition side 1) En person, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, er ansvarlig for at udføre denne opgave efter instruksen. Medhjælpen er ansvarlig for at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt. Hvis en medhjælp, der har fået delegeret en forbeholdt opgave, følger den givne instruktion, vil ansvaret for udførelsen af opgaven påhvile den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.). Hvis 4

16 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 medhjælpen ikke følger den givne instruktion, vil pågældende selv have ansvaret for opgavens udførelse. Som udgangspunkt skal en medhjælp dokumentere den delegerede forbeholdte virksomhed. Ansvar ved videredelegation De beskrevne ansvarsforhold gør sig også gældende ved videredelegation. Både for en person, der videredelegerer en opgave, og den person, der påtager sig at udføre en sådan opgave, er der de samme ansvarsforhold, som er beskrevet i forhold til den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.) ansvar og medhjælpens ansvar. En autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.) har ansvar for at vurdere, om det er forsvarligt at videredelegere en forbeholdt opgave. Den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.) er ansvarlig for udførelsen af den delegerede opgave, hvis den pågældende ikke har instrueret medhjælpen tilstrækkeligt eller har givet forkert instruktion, således at denne utilstrækkelige instruktion bliver givet videre i forbindelse med videredelegation. Medhjælpen har ansvar for at sikre, at den person, som medhjælpen videredelegerer opgaven til, er kvalificeret til at udføre opgaven og er instrueret tilstrækkeligt i at udføre opgaven. Medhjælpen skal tillige i fornødent omfang føre tilsyn med den person, som får opgaven videredelegeret. Klager og tilsynsforhold Klage over og tilsyn med ledelser Sundhedsstyrelsen har med hjemmel i Sundhedslovens 220 foreskrevet i reglerne, at styrelsen kan udstede påbud og forbud over for institutioner mv., der drives af en kommunalbestyrelse, som ikke har sikret en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser patientsikkerheden. Det vil sige, at Sundhedsstyrelsen vil kunne udstede påbud om, at der skal foreligge instruks for en faglig forsvarlig tilrettelæggelse af delegerede opgaver, ligesom styrelsen kan udstede påbud om, at de, der fungerer som medhjælp, skal være instrueret og oplært i de foreliggende instrukser. Klage over og tilsyn med den autoriserede sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.), der benytter medhjælp Autoriserede sundhedspersoner med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.), der benytter medhjælp, har pligt til at udvise omhu og samvittighed ved benyttelsen af medhjælp, fj. autorisationslovens 17. Manglende omhu og samvittighed ved benyttelsen af medhjælp kan give anledning til kritik fra Sundhedsvæsenets Patiensombud. Grovere eller gentagne forsømmelse eller skødesløshed ved benyttelse af medhjælp kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, fj. autorisationslovens 75. 5

17 Ikrafttrædelse: 1. maj 2013 Revideret april 2014 Klage over og tilsyn med personer, der fungerer som medhjælp Hvis personen, der har fået delegeret en opgave af en autoriseret sundhedsperson med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.), har den pågældende pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin virksomhed. Autoriserede sundhedspersoner med forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (læge m. fl.) kan få kritik af Sundhedsvæsenets Patiensombud, hvis de ikke har udvist omhu og samvittighedsfuldhed. Grovere eller gentagen forsømmelse eller skødeløshed kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, fj. autorisationslovens 75. Hvis en person, der har fået delegeret en opgave, ikke er en autoriseret sundhedsperson (plejere, sygehjælpere og plejehjemsassistenter), men er omfattet af Patientsombuddets kompetence, vil Patiensombuddet kunne give kritik, hvis den pågældende ikke har handlet fagligt korrekt. Hvis det vurderes, at en person ikke har fungeret som medhjælp, men af egen drift har udført en opgave inden for et forbeholdt virksomhedsområde, kan den pågældende blive straffet, fj. autorisationsloven. Såfremt patientens helbred er blevet udsat for påviselig fare ved opgavens udførelse (kvaksalveri), kan den pågældende person straffes efter autorisationslovens 73. Opgaveglidning og opgaveoverdragelse Opgaveglidning er, når opgaver glider uplanlagt fra en sektor til en anden, uden at nogen er forberedt på det, uden det er gennemtænkt og uden nogen form for drøftelse. Opgaveoverdragelse er, når opgaver overdrages på en planlagt, gennemtænkt og velforberedt måde på basis af drøftelser og ved sikring af viden og kompetenceudvikling. Denne instruks er udarbejdet på baggrund af: Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegations af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). BEK nr af 11/12/2009. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). VEJ nr. 115 af 11/12/2009. KL s NOTAT: Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler af december Vinge, Sidsel DSI (2009) else+og+udskrivning/fra+opgaveglidning+til+opgaveoverdragelse. 6

18 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Social og sundhedsassistentelever (SSAE) Ansvar, kompetencer og opgavefordeling for ovenstående elever Formålet med denne instruks er: At sikre, at eleverne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. Fagligt og personligt ansvar Gennem uddannelsen tilegner eleverne sig kompetencer. Ud over de formelle krav og kompetencer, har eleverne et fagligt og etisk ansvar for de opgaver hun/han påtager sig. Der henvises til mål for uddannelsen. Kompetencer Grundlæggende plejeopgaver og praktisk hjælp efter gældende kvalitetsstandard jf. servicelovens 83 Der henvises til mål for uddannelsen Grundlæggende sygeplejeopgaver efter sundhedslovens 138 Efter oplæring hos den enkelte patient og en konkret og individuel vurdering ved praktikvejleder (hvis opgaven kan videredelegeres), kan følgende grundlæggende sygeplejeindsatser videredelegeres til SSAE: Side 1 af 2

19 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Kateterpleje Blodsukkermåling Øjendrypning af kun ét præparat Kompressionsstrømper Blodtryksmåling Pulsmåling Temperaturmåling Medicindispensering (ikke selvstændigt) Medicinadministration Stomipleje Palliativ pleje Pleje af døende som 2. person sammen med sygeplejerske, SSA eller plejehjemsassistent. Sondeernæring Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser (borgerplanen) Kildehenvisning Servicelov -og sundhedslov. Lov om social og sundhedsuddannelsen til Social og sundhedsassistent. Side 2 af 2

20 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Social og sundhedshjælperelever (SSHE) Ansvar, kompetencer og opgavefordeling for ovenstående elever Formålet med denne instruks er: At sikre, at eleverne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger At forebygge stress At forebygge fejl. Fagligt og personligt ansvar Gennem uddannelse tilegner eleverne sig kompetencer. Ud over de formelle krav og kompetencer, har eleverne et fagligt og etisk ansvar for de opgaver hun/han påtager sig. Der henvises til mål for uddannelsen. Kompetencer Grundlæggende plejeopgaver og praktisk hjælp efter gældende kvalitetsstandard jf. servicelovens 83 Der henvises til mål for uddannelsen Grundlæggende sygeplejeopgaver efter sundhedslovens 138 Efter oplæring hos den enkelte patient og en konkret og individuel vurdering ved praktikvejleder (hvis opgaven kan videredelegeres), kan følgende grundlæggende sygeplejeindsatser videredelegeres til SSHE: Side 1 af 2

21 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Kateterpleje Stomipleje Blodsukkermåling Øjendrypning af kun ét præparat Pleje af øjenprotese Kompressionsstrømper Blodtryksmåling Pulsmåling Temperaturmåling Medicinadministration Sondeernæring i afsluttende praktik Dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser (borgerplaner) Kildehenvisning: Service og sundhedsloven Lov om uddannelse for social og sundhedshjælpere. Side 2 af 2

22 Ansvarlig: Ulla Witt Revideret: 28. maj 2013 Retur til oversigt Sundhedsfaglig instruks HVIS BORGEREN ER FALDET Vurder, om borgeren er kommet til skade. Hvis du tror, borgeren er kommet til skade: Tilkald en sygeplejerske. Hvis borgeren IKKE er kommet til skade: Læg borgeren til rette med puder og tæpper. Fortæl borgeren, at du skal hente lift, hvor lang tid det tager. Giv borgeren et nødkald eller en telefon. Hent lift husk, at I skal være 2 medarbejdere om liften. Hvis borgeren vejer over 130 kg eller ligger et sted, hvor du ikke kan komme til med liften: Tilkald Falck. Hvis borgeren vejer over 130 kg, skal du sige til Vagtcentralen, at den store lift skal medbringes. Den står på Falck-stationen i Ringe. Falck, tlf Abonnementsnr Hvis du tilkalder Falck, skal du sende en mail om det til uw@faaborgmidtfyn.dk efter episoden. Falck har lift op til 130 kg, sejl og GSI-board på stationen i Faaborg og Ringe. Falck har lift op til 300 kg og sejl på stationen i Ringe.

23 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Fast vagt Ansvar, kompetence og opgavefordeling for leder, plejehjemsassistent, sygeplejersker og social- og sundhedsassistent Formålet med denne instruks er: At tilgodese borgerens behov og ønsker At sikre, at medarbejderne kender deres kompetencer, ansvar og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger At forebygge stress At forebygge fejl Målgruppe for denne instruks er: Borgere, der er i livets absolutte sidste fase Borgere, der er til fare for sig selv eller andre Ansvar, kompetence og opgavefordeling Leder, plejehjemsass, sygeplejersken eller SSA vurderer, om en borger har behov for fast vagt ud fra en helhedsvurdering: o Borgerens tilstand fysisk, psykisk og socialt. o Pårørendes ressourcer hvilke opgaver påtager de pårørende sig. Side 1 af 2

24 Før leder, plejehjemsass, sygeplejersken eller SSA indstiller til fast vagt, skal der foretages en vurdering af, om borgerens behov kan tilgodeses på anden måde f.eks. midlertidig ophold på Bakkegården, hospice eller vågekone. Hvis leder, plejehjemsass, sygeplejersken eller SSA vurderer, at borgerens behov ikke kan tilgodeses på anden måde, jf. ovenstående målgrupper, indstilles til lederen om bevilling af fast vagt. Indstillingen skal begrundes. Lederen træffer afgørelse om bevilling eller afslag i samarbejde med plejehjemsass., sygeplejerske eller SSA. En bevilling er altid midlertidig. Ved akut opstået behov i aften/nat og søgnehelligdage er det plejehjemsass., sygeplejersken eller SSA der fagligt vurderer, begrunder og bevilger en midlertidig fast vagt. Besked gives til lederen. Leder, plejehjemsass, sygeplejersken eller SSA skaffer fast vagt, enten internt i hjælpergruppen eller via vikarbureau. Leder vurderer dagligt i samarbejde med plejehjemsass., sygeplejersken eller SSA, om der fortsat er behov for fast vagt. Hvis der fortsat er behov for fast vagt, overtager lederen vagtplanlægningen på første hverdag. Kildehenvisning: Kommunens kvalitetsstandard for Pleje og Omsorg Side 2 af 2

25 Ikrafttrædelse: 1. marts 2014 Ansvarlig: Ledergruppen Revideret: juli 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Fravalg af livsforlængende behandling, genoplivningsforsøg, afbrydelse af behandling og håndtering af dødfundne Ansvar og kompetencer for sundhedsfagligt personale, såvel autoriseret som ikke autoriseret sundhedsfagligt personale (personale). Formålet med denne instruks er: At tilgodese borgerens behov og ønsker. At sikre, at personalet kender deres ansvar og kompetencer og ved, hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. 1 Indledning Instruksen præciserer personalets handlepligt og deres pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved vurdering af, om der skal påbegyndes, fortsættes eller skal ske afbrydelse af livsforlængende behandling. Instruksen understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt borger altid skal foretages en konkret sundhedsfaglig vurdering af helbredstilstanden, helbredsudsigter og foreliggende behandlingsmuligheder, og at det i relevant omfang skal afklares på forhånd, om der ved hjertestop skal foretages genoplivningsforsøg. Dette nødvendiggør et tæt og koordineret samarbejde mellem personalet og den behandlingsansvarlige læge. Instruksen pointerer desuden, at der ved beslutninger om livsforlængende behandling, herunder evt. fravalg af dette, skal udvises respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Side 1 af 8

26 2 Forhåndsbeslutninger om afståelse fra livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg Lægeligt fravalg af genoplivningsforsøg bør så vidt muligt ikke træffes under akutte omstændigheder, hvor det ofte ville skulle træffes af en læge, som ikke har indgående kendskab til borgeren. En forudgående vurdering sikrer klare rammer for, hvornår personalet på et sundhedsfagligt grundlag kan afstå fra at iværksætte forsøg på genoplivning, så det undgås, at der iværksættes genoplivningsforsøg, som ikke er fagligt indiceret og kan opleves som uværdigt over for borger og pårørende. Fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg sker ud fra faglige grunde. Det betyder, at det vil være udsigtsløst at iværksætte behandlingen. Det er en lægefaglig beslutning, og lægen skal inddrage borgeren i sine overvejelser. Der kan være en eller flere behandlingsansvarlige læger. Det skal dokumenteres i journalen, hvem der er ansvarlig for behandlingen. 2.1 Situationer, hvor der kan træffes forhåndsbeslutninger Lægen kan på forhånd beslutte, at personalet i en given situation skal afstå fra genoplivningsforsøg: Borgeren er uafvendeligt døende 1. Borgere, der er svært invaliderede / permanent vegetative. En ikke-uafvendeligt døende borger, hvor behandlingen måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. 2.2 Personalets kontakt til den behandlingsansvarlige læge Uafvendeligt døende borger Hvis personalet vurderer, at en borger er uafvendeligt døende, skal de på baggrund af deres viden, med mindre borgeren modsætter sig det, bede den behandlingsansvarlige læge vurdere helbredstilstanden og tage stilling til, hvordan personalet skal forholde sig i tilfælde af hjertestop. Hvis borgeren har tilkendegivet ønsker og værdier med hensyn til genoplivningsforsøg, skal disse oplysninger formidles videre til lægen Kritisk sygdom /stærkt helbredsmæssigt svækket I tilfælde af kristisk sygdom, eller hvor borger er stærkt helbredsmæssigt svækket, skal der desuden som udgangspunkt via den behandlingsansvarlige læge så tidligt som muligt foretages en vurdering af, hvad der skal ske i tilfælde af hjertestop, uanset om der er umiddelbart risiko for det eller ej. 1 En borger anses for uafvendligt døende, når døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage til uger trods anvendelse af de ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande foreliggende behandlingsmuligheder. Side 2 af 8

27 2.2.3 Løbende observationer Personalet skal ligeledes løbende observere den enkelte borger og ud fra de konkrete omstændigheder tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge. Tidspunktet for en evt. henvendelse vil være afhængig af konkret faglig vurdering af den samlede situation, hvorunder borgeren også skal inddrages Indflytning på plejehjem I nogle tilfælde kan det således være relevant at anmode om en lægelig vurdering ved indflytning på plejehjem pga. allerede tilstedeværende alvorlig sygdom. 2.3 Anden livsforlængende behandling Pligten til at orientere og anmode om en vurdering fra den behandlingsansvarlige læge gælder også eventuelt behov for anden begrænsning/justering af livsforlængende behandling en genoplivningsforsøg. Eks. Stillingtagen til den medicinske behandling og/ eller sondeernæring. 3 Personalets pligter 3.1 Forsøg på genoplivning skal foretages Hvis en borger findes livløs i egen bolig eller på plejehjem, er der typisk ikke en læge til stede. Stillingtagen til genoplivningsforsøg forekommer derfor i to situationer: En borger får pludseligt hjertestop, når det sundhedsfaglige personale er til stede eller kommer til stede umiddelbart derefter. Borger bliver fundet livløs med usikkerhed om, hvor længe tilstanden har varet. Personalet skal i alle tilfælde som udgangspunkt foretage forsøg på genoplivning (kunstigt åndedræt og hjertemassage) herunder tilkalde hjælp, med mindre der er tale om nedenstående situationer. 3.2 Undtagelsestilfælde, hvor genoplivningsforsøg ikke skal foretages Personalet finder livløs borger, der ikke skønnes at kunne genoplives Personalet kontakter den praktiserende læge, vagtlægen eller 112 for at få en lægefaglig vurdering af, om genoplivning skal foretages eller ej En læge har forudgående ordineret fravalg af forsøg på genoplivning Fravalg af genoplivning skal være dokumenteret i KMD - Care. Side 3 af 8

28 3.2.3 Når dødens indtræden er åbenbar Det er som udgangspunkt kun en læge, der kan konstatere, at borgeren er død, men i særlige situationer kan andre end læger konstatere dødens indtræden ved uoprettelig ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet): Når dødens indtræden er åbenbar: o Forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet. Det skal fremhæves, at dødens indtræden ikke kan anses for åbenbar i tilfælde, hvor borgere bliver fundet livløse i kraftigt nødkølet tilstand (hypotermi) uden følelig puls, og hvor der ikke er tydelige dødstegn. Det kan være tilfældet, hvis et ældre menneske falder om i hjemmet og bliver liggende på gulvet i mange timer, eventuelt dage En habil borger, som i det aktuelle behandlingsforsøg har afvist forsøg på genoplivning En habil og uafvendeligt døende borger, kan i kraft af sin selvbestemmelsesret, i en aktuel situation på et informeret grundlag, afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden: o Eks. Genoplivningsforsøg ved hjertestop, respiratorbehandling m.v. De nødvendige oplysninger om borgerens ønsker og samlede situation skal videregives til personalet af den behandlende læge, så borgerens beslutning kan respekteres, og personalet har kendskab til baggrunden for den. Dette skal ske skriftligt Andre situationer Hvis en borger dør, mens der er andre til stede på bopælen, og dødens indtræden vurderes som forventet af lægelige grunde, kan personalet konstatere, at borgeren er død, hvis der er tale om uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjertedødskriteriet). Hvis borger dør alene i sit hjem, og har været tilknyttet hjemmesygeplejen som led i terminalepleje, kan personalet, der har været involveret i pleje og behandling af den pågældende, konstatere, at borgerne er død. Hvis personalet er i tvivl, om en eller flere af disse undtagelsestilfælde gør sig gældende i den konkrete situation, er personalet forpligtet til at handle. Det betyder blandt andet, at vedkommende har pligt til at tilkalde hjælp og efter bedste evne iværksætte genoplivningsforsøg Ligsyn Hvis døden bliver konstateret af personale, skal der efterfølgende foretages ligsyn. Side 4 af 8

29 Personalet skal derfor underrette egen læge/ anden tilkaldt læge om dødens konstatering, dødstidspunkt og omstændighederne. Dødsfald, der skal indberettes til politiet I følgende tilfælde skal lægen indberette dødsfaldet til politiet med henblik på eventuel iværksættelse af retslægeligt ligsyn og eventuel retslægelig obduktion: 1) Når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde. 2) Når en person findes død. o Indberetning skal ske, både når en person findes død et uventet sted, og når en person findes død i sin seng, selv om afdøde inden led af en sygdom, der kan forklare dødens indtræden. 3.3 Inddragelse af borgeren Løbende information og inddragelse af borger Personalet skal som led i pleje og behandling løbende informere og inddrage borgeren heri, medmindre borgeren ikke ønsker dette. Det er derfor vigtigt, at borgerens ønsker med hensyn til information og inddragelse i beslutningsprocesserne bliver afklaret, og at borgeren bliver vejledt om muligheden for at frabede sig information De nærmeste pårørende Personalet skal desuden afklare, om borgeren ønsker, at de nærmeste pårørende bliver informeret om borgerens helbredsmæssige situation og behandling Borgerens ønsker og værdier Personalet skal løbende på en hensynsfuld måde sørge for, at den enkelte borger, hvis denne ønsker det, gives mulighed for at tilkendegive sine ønsker og værdier med hensyn til livets afslutning. Hvis en borger utvetydigt tilkendegiver, at denne ikke ønsker at blive informeret om sin sygdomssituation og behandligsmuligheder, skal personalet spørge, om borgerne ønsker, at de nærmeste pårørende bliver informeret. Modsætter borgeren sig henvendelse til lægen, skal dette respekteres Umiddelbart behov for lægelig vurdering Hvis personalet i en konkret situation vurderer, at der umiddelbart er behov for en lægelig vurdering af, om der skal ske begrænsninger af livsforlængende behandling, skal de gennem dialog med borgeren, i det omfang denne måtte ønske dette, afklare, om borgeren også mener, at det er relevant. Borgerens tilkendelgivelser skal med i vurderingen af, om der er behov ofr at rette henvendelse til lægen. Side 5 af 8

30 3.4 Videregivelse af oplysninger En borger kan til enhver tid frabede sig videregivelse af oplysninger til den behandlingsansvarlige læge. Personalet skal så informere borgeren om de konsekvenser, som det kan få i forhold til muligheden for behandling. 3.5 Genvurdering af fravalg af genoplivningsforsøg eller anden begrænsning af livsforlængende behandling Personalet skal tage kontakt til den behandlingsansvarlige læge, hvis helbredstilstanden væsentligt forbedres i forhold til det grundlag, som lægen foretog sin beslutning ud fra. 4 Habile borgeres afvisning af livsforlængende behandling 4.1 Habil borgers selvbestemmelsesret Afvisning af behandling Den habile borger kan i kraft af sin selvbestemmelsesret i en aktuel situation, på et informeret grundlag, afvise påbegyndelse af behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop, respiratorbehandling m.v. Borgerne skal informeres om, at dennes beslutning til enhver tid kan trækkes tilbage. Borgerens tilkendegivelse gælder kun i den aktuelle situation. Ændres borgeren samlede situation væsentligt, skal den behandlingsansvarlige læge, hvis borgeren er habil, afklare med borgeren, om denne fortsat f.eks. ikke ønsker forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop. Det betyder, at en borger ikke kan udøve sin selvbestemmelsesret ved på forhånd og for en i fremtiden tænkt situation at fravælge en bestemt behandling, medmindre der er tale om et livstestamente. 4.2 Forudsigelig situation Hvis en borger i forbindelse med en aktuel behandling på fyldestgørende grundlag har tilkendegivet et ønske om, at behandlingen skal ophøre, når en forudsigelig situation i sygdomsforløbet indtræder, skal dette respekteres. Det gælder også, selvom borger efterfølgende i det aktuelle behandlingsforløb bliver bevidstløs. En sådan forudsigelig situation kan foreligge, hvis der f.eks. er tale om ophør med respirationsbehandling af en borger med ALS. Side 6 af 8

31 5 Den varigt inhabile borger 5.1 Borgeren er uafvendeligt døende Hvis en uafvendeligt døende borger ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan den behandlingsansvarlige læge beslutte, at der ikke skal påbegyndes eller fortsættes en livsforlængende behandling. 5.2 Borgeren er ikke uafvendeligt døende Den behandligsansvarlige læge kan i den aktuelle situation beslutte, at der ikke skal påbegyndes livsforlængende behandling 5.3 Livstestamente Tilkendegivelser i et livstestamente skal i den aktuelle behandlingssituation indgå i den lægelige beslutning om behandling af borgeren. Det er en lægelig vurdering, om borgeren helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet. Der kan således ikke afstås for livsforlængende behandling uden forudgående lægelig vurdering af, om dette er tilfældet. 5.4 Anden forhåndstilkendegivelse Hvis en borger eksempelvis tidligere har fravalgt livsforlængende behandling, men ikke længere kan overskue konsekvenserne af sin beslutning pga svær demens, skal personalet iværksætte behandling, medmindre den behandlingsansvarlige læge ikke har fundet indikation for dette. 5.5 De nærmeste pårørende eller en værge De nærmeste pårørende eller en værge for en varigt inhabil borger har ikke kompetence til at træffe beslutning om at fravælge livsforlængende behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulin. Nærmeste pårørende eller værge kan heller ikke kræve, at en borger får en bestemt behandling. 6 Journalføring 6.1 Personalets journalføring Relevant dokumentation Den relevante dokumentaiton skal fremgå fyldelstgørende, entydigt og præcist i borgeres journal i KMD Care. Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og afbrydelse af behandling skal fremgå af behandlingsansvarlige læges patientjournal. Denne besked skal videresendes til personalet, hvor det skal dokumenteres tydeligt i borgerens journal i KMD Care. Det er lederens ansvar, at personalet har kendskab til og ikke er i tvivl om lægens beslutning. Side 7 af 8

32 6.1.2 Journalen skal som minimum indeholde: Henvendelser til læge med henblik på vurdering / genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg m.v., herunder begrundelse for henvendelsen, herunder oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand, pleje og behandling og effekten heraf, og evt. tilkendegivelser fra borgeren. Svar fra lægelig side på anmodningen om vurdering / genvurdering af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg m.v. Dødstidspunkt og omstændighederne for konstatering af dødens indtræden, samt orientering af behandligsansvarlig læge. 6.2 Strukturering af journalen For at oplysningerne hurtigt kan fremfindes og efterleves i en akut situation noteres på borgerens medicinkort i Care en bemærkning om, at der er truffet beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling. Beslutningen uddybes i borgerens journal jf ovenstående. 7 Kildehenvisning: Bekendtgørelser eller vejledninger fra Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse nr. 322 af 3. april 2012 om lægers forpligtelser i forbindelse med livstestamenter. Vejledning nr. 33 af 11. april 2012 til sygehuse om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling. Vejledning nr af 19. december 2006 om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og dødsattester m.v. Vejledning nr af 15. januar 2013 om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning nr af 17. januar 2014 om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelser af behandling udenfor sygehus. LBG nr. 913 af 13. juli 2010 Sundhedsloven. Side 8 af 8

33 Ikrafttrædelse: 1. januar 2012 Revideret: april 2014 Tilbage til oversigt Sundhedsfaglig instruks Hjemmehjælper, plejer, sygehjælper, social- og sundhedshjælper og faglært vikar indenfor en af samme uddannelse Ansvar, kompetencer og opgavefordeling for ovenstående medarbejdere Formålet med denne instruks er: At sikre, at medarbejderne kender deres ansvar, kompetencer og opgaver, og ved hvordan de skal forholde sig under givne omstændigheder, således at deres sundhedsfaglige virke er i overensstemmelse med relevant lovgivning og centrale udmeldinger. At forebygge stress. At forebygge fejl. Fagligt og personligt ansvar Gennem uddannelse tilegner medarbejderne sig kompetencer. Ud over de formelle krav og kompetencer, har medarbejderne et fagligt og etisk ansvar for de opgaver hun/han påtager sig. Det betyder, at medarbejder har ansvaret for: At observere, vurdere, dokumentere og rapportere ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand. Det kan bl.a. være synlige symptomer (f.eks. hoste, bevidsthedsniveau og hudfarve) og ikke synlige symptomer (f.eks. blodtryk, puls og temperatur). At planlægge, dokumentere og udføre personlig pleje og praktisk hjælp, rehabiliteringsopgaver, kulturelle aktiviteter, psykisk pleje, vejledning og undervisning. At argumentere sine handlinger, og frasige sig de opgaver hun/han ikke kan magte. Medarbejderne skal være i stand til at vurdere, hvilke opgaver der umiddelbart kan påtages, kan klares med støtte og vejledning fra en kollega/ en overordnet fagperson, eller bør overlades til andre. Side 1 af 5