Detailomsætningsindekset og dankortomsætningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Detailomsætningsindekset og dankortomsætningen"

Transkript

1 Detailomsætningsindekset og dankortomsætningen Resumé I dette notat beskrives en række vigtige faktorer, der skal tages i betragtning, når dankortomsætningen sammenlignes med detailomsætningsindekset. Desuden analyseres sammenhængen mellem de to indikatorer, og der peges på en række mulige årsager til afvigelser både over tid og i de enkelte måneder. Til slut gives en kort introduktion til de anvendte metoder i beregningen af detailomsætningsindekset, og der fokuseres på betydningen for kvaliteten. Konklusioner Udgangspunktet for enhver sammenligning mellem detailomsætningsindekset og dankortomsætningen bør være, at man ikke kan forvente, at de udvikler sig ens, hverken over tid eller i den enkelte måned. Derimod kan man godt forvente en særdeles stærk sammenhæng. I det lange perspektiv er den stigende anvendelse af dankort som betalingsmiddel den suverænt vigtigste faktor i forhold til at forklare forskelle i udviklingen i de to serier. Justerer man dankortomsætningen med antal aktive dankort, opnår man en trendserie, der ligger ganske tæt op ad detailomsætningsindeksets. I de enkelte måneder er der en række sæsonbetonede forhold, der gør sig gældende vigtigst er formentlig bilsalget, der både har en hel anden sæson end detailsalget og en høj grad af anvendelse af dankort som betalingsmiddel. Anvendelsen af dankort i en række andre brancher uden for detailsektoren spiller også væsentlige roller. Der er ingen klare indikationer af, at sammenhængen mellem detailomsætningsindekset og dankortomsætningen har ændret sig de seneste år. Der er en række forhold, som er vigtige at være opmærksom på fremover, heriblandt en stigende anvendelse af internationale betalingskort og nethandel i forretninger, der ikke indgår i det danske detailomsætningsindeks.

2 Indhold Resumé... 1 Konklusioner...1 Indhold... 2 Baggrund... 2 Sammenlignelighed... 3 Grundlæggende forskelle... 4 Overgang til dankort som betalingsmiddel...4 Anvendelse af kontanter i detailhandlen...6 Anvendelse af dankort uden for detailhandlen...6 Sæsonmønstre i afvigelserne... 7 Sammenligning af sæsonkorrigerede serier... 9 Nethandel Beregningsmetoder i DOI Kædning...12 Opregning...13 Deflatering...13 Betydning...14 Baggrund Danmarks Statistik offentliggør det månedlige detailomsætningsindeks (DOI) en måned efter endt referenceperiode. Allerede 4-5 dage efter endt referenceperiode offentliggør Nets dankortomsætningen (DKO) for samme periode. Da en stor del af dankorttransaktionerne foregår i detailhandlen, er det naturligt at sammenligne udviklingen i DOI og DKO løbende. Vi har i Danmark en situation, hvor dankortet er yderst dominerende, som det betalingskort de fleste benytter i de daglige indkøb, og det forhold bidrager yderligere til relevansen af sammenligningen. Denne sammenligning har længe fundet sted som led i den normale kvalitetssikring i produktionen af DOI, men det seneste år har der også fra ekstern side været stor fokus på sammenhængen mellem DOI og DKO. Både banker, Finansministeriet og diverse medier har kommenteret på dette emne, og fokus har i høj grad været på, at DKO giver et langt mere positivt billede af udviklingen, end DOI gør. Tonen i omtalen har været alt fra det rent konstaterende til direkte kritik af kvaliteten af DOI. Det sidste desværre ofte delvist blandet sammen med en misforstået opfattelse af, at DOI er en præcis indikator for det samlede private forbrug. At DKO set over tid har større vækst end DOI, er der ikke noget nyt i, og den primære årsag er naturligvis den fortløbende overgang til Dankort som betalingsmiddel. Dette notat har til formål yderligere at redegøre for sammenhængen mellem DOI og DKO. At opgøre præcise kvantitative mål kræver ofte data, som ikke er til rådighed, men ikke desto mindre kan der peges på flere mulige årsager til en divergens mellem DOI og DKO. Spørgsmålet er, om DOI undervurderer den (angivelige) fremgang, som mange peger på, der har været i I dette notat vil der også blive belyst nogle af de udfordringer, som de beregningsmetoder, der benyttes i DOI, medfører. Til gengæld er det nok tvivlsomt, om man med rette kan anvende DKO som en kvalitetsindikator for, hvor retvisende DOI er. Ikke desto mindre skal det tages alvorligt, 2

3 når vigtige interessenter angiver, at de førhen bedre har kunnet anvende DKO til at beregne et tidligt estimat for den seneste udvikling i DOI, end de kan nu. Sammenlignelighed DKO offentliggøres kun som rene omsætningstal, dvs. uden deflatering og sæsonkorrektion. DOI offentliggøres både som værdi- og mængdeindeks og både ukorrigeret og sæsonkorrigeret. DOI offentliggøres endvidere opdelt på tre varegrupper, som deflateres med sammensatte prisindeks til mængdeindeks. Det samlede ukorrigerede mængdeindeks beregnes ved sammenvejning af de tre varegruppeopdelte mængdeindeks. De samlede sæsonkorrigerede værdi- og mængdeindeks beregnes begge indirekte, dvs. ved sammenvejning af de sæsonkorrigerede varegruppeopdelte indeks 1. Ved sammenligning af DKO og DOI er det mest korrekt at holde sig til DOI s ukorrigerede værdiindeks. En retvisende deflatering af DKO er svær at opnå, da det kræver kendskab til omsætningsfordelingen på varer eller brancher, som ikke er tilgængelig. Samtidig vil en sæsonkorrektion af DKO umiddelbart være svært sammenlignelig med DOI, da sæsonmønstrene i de underliggende vare- eller branchegrupperinger kan være meget forskellige. Det er der til dels taget højde for i den indirekte sæsonkorrektion af DOI, men noget tilsvarende er ikke muligt for DKO. Mange af de eksterne analyser af sammenhængen mellem DOI og DKO bygger på en egen deflatering og sæsonkorrektion af DKO, hvilket givetvis er med til at forstyrre billedet. I dette notat fokuseres primært på det ukorrigerede værdiindeks for DOI og de rene omsætningstal fra DKO. DOI offentliggøres med 2005 lig indeks 100, hvilket i dette tilfælde betyder, at den gennemsnitlige månedlige omsætning i året 2005 er sat til indeks 100. En tilsvarende indeksberegning er foretaget for DKO. Figur 1 viser de grunddata, som er udgangspunktet for de følgende analyser i dette notat. Grundlæggende kan man sige, at den allerede nævnte langt større vækst i DKO er meget tydelig. Det er også tydeligt, at de to serier i de fleste måneder udvikler sig i samme retning, og at de markante sæsonudsving også kan genfindes i begge serier. Forskellene og mulige årsagsforklaringer vil blive gennemgået i det følgende. Figur 1. Udviklingen i detailomsætningsindekset og dankortomsætningen 170 Indeks 2005 = Dankortomsætning Detailomsætning, værdiindeks Det samlede ukorrigerede værdiindeks for DOI beregnes uden brug af eksterne vægte. Dvs. den månedlige omsætning fordelt på varegrupper lægges sammen til en total, der derefter indekseres. Det betyder i realiteten, at omsætningsfordelingen i basisåret kan anvendes som vægte, selvom de ikke direkte bruges i beregningen såkaldte interne vægte. 3

4 Grundlæggende forskelle Overordnet er der tre grunde til, at man overhovedet kan forvente, at DOI og DKO ikke bare følges pænt ad over tid. 1. Anvendelsen af dankort som betalingsmiddel er generelt stigende. 2. Der anvendes andet end dankort som betaling i detailhandlen (først og fremmest kontanter). 3. Dankort anvendes til betaling mange andre steder end i detailhandlen. De tre ovennævnte fakta hænger naturligvis sammen. Hvis andelen af detailomsætningen, der betales med dankort, var stabil, og andelen af dankortomsætningen, der kan henføres til brancher uden for detailsektoren, heller ikke ændrede sig, så ville punkt 1 for det første ikke være et faktum, og for det andet ville man forvente, at DOI og DKO udviklede sig parallelt. Det gør DOI og DKO langtfra, og de ovennævnte faktorers bidrag til den forskelligartede udvikling vil blive belyst i det følgende. Der er stor forskel på, i hvilket omfang faktorerne har betydning for en divergens mellem DOI og DKO set over længere tid eller i den enkelte måned, og denne sondring vil også være i fokus. Overgang til dankort som betalingsmiddel Dankortet er generelt i stigende grad blevet anvendt som betalingsmiddel siden det blev introduceret i I dette notat fokuseres på perioden fra år 2000 og frem, og i løbet af den periode er dankortomsætningen mere end fordoblet, mens detailsalget kun er steget ca. 30 pct. Den forskel afspejler naturligvis først og fremmest den stigende brug af dankortet. Det kan være svært at kvantificere andelen af dankortbetalinger i detailhandlen. COOP angiver i en artikel i Dansk Handelsblad, 11. februar 2011, at de i 2010 modtog 62 procent af kundernes betalinger på kort, og at andelen af kortbetalinger er voksende med et par procent om året. I disse tal er også indeholdt andre internationale betalingskort, og anvendelsen af disse har formentlig større vækst i øjeblikket, end dankortet har, men ikke desto mindre, så er der to klare indikationer: 1. Der betales fortsat i betydeligt omfang med kontanter i detailhandlen. 2. Overgangen til anvendelse af dankort som betalingsmiddel er fortsat i gang. Man skal naturligvis tage med i betragtning, at de kontanter, der anvendes i detailhandlen, i et vist omfang også er hævet ( over beløbet ) på dankortet i en detailhandelsbutik. Omfanget af reelle kontantbetalinger, hvor kontanter er hævet i en bank eller andre steder uden for detailhandlen, er derfor meget svært at bestemme. Det er dog et faktum, at der fortsat er en del af forbrugerne, der ikke har et dankort (eller et andet betalingskort) eller kun bruger det i begrænset omfang og at størstedelen af denne gruppe tilhører den ældre del af befolkningen. Der sker altså en udskiftning af ældre individer uden dankort, med yngre individer, som har et dankort, hvilket i sig selv giver en vækst i DKO. Ideelt set kunne man dekomponere udviklingen i DKO, således at det var klart, hvor stor en del af væksten, der udelukkende skyldes overgang til dankort som betalingsmiddel. Det ville kræve et datagrundlag, der ikke er til rådighed, men man kan få en indikation ved at betragte udviklingen i antal aktive dankort. 4

5 Fra Nets er modtaget tal for antal aktive Dankort (og Visa/DK) ultimo året. I de senere år har der givetvis været en stigende tendens til, at folk får flere end ét dankort, og det giver formentlig ikke lige så stor vækst i dankortomsætningen, som når en person får sit første dankort. Information om antallet af unikke kortholdere ville derfor være interessant, men det er desværre ikke muligt at fremskaffe. Tallene ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Tabel 1. Antal aktive dankort År Kort i alt Kilde: Nets. Faldet ultimo 2004 skyldes øjensynligt, at alle kort medio 2004 skulle genudstedes som chip-kort, samtidig med at der var en kort periode med et 50-øres gebyr på alle betalinger, hvilket fik nogle til at vente med at anskaffe et nyt kort. Ellers er der tale om en støt stigende kurve. Månedstal kan estimeres ved lineær interpolering og dernæst indekseres med indeks 2005 = 100. Dermed kan en DKO renset for udviklingen i antal dankort beregnes, og resultatet, her anvendt på et bagudrettet 12-måneders glidende gennemsnit, ses i figur 2. Figur 2. Detail- og dankortomsætning samt antal dankort 140 Indeks 2005 = Dankortomsætning Antal dankort, interpoleret Dankortomsætning renset for antal dankort Detailomsætning, værdiindeks Selvom betydningen af antal dankort som nævnt skal tolkes med visse forbehold, så viser tallene under alle omstændigheder, at hvis man korrigerer DKO med antallet af aktive dankort, så fjerner man en betydelig del af den trend-forskel, der ses over tid i DOI og DKO. Den markante forskel i 2004 er formentlig ikke retvisende, da den lineære interpolation næppe er et godt estimat for udviklingen i antal dankort i netop det år af årsagerne forklaret ovenfor. Gebyret på 50 øre per transaktion har givetvis resulteret i en periode med større omsætning per kort, men det har ikke været forsøgt at indarbejde dette i tallene, selvom det formentlig ville give en endnu bedre renset udvikling. Den betydning, som udviklingen i anvendelse af dankort som betalingsmiddel har for divergensen mellem DOI og DKO, er oplagt først og fremmest i det lange perspektiv. Bortset fra i 2004 har stigningen i antal dankort ligget forholdsvist stabilt på 3-5 procent om året, og man kan formode, at noget tilsvarende gør sig gældende for udviklingen i anvendelsen af dankort som betalingsmiddel. Dermed kan man formentlig i rimelig grad kompensere for dette, hvis man ønsker at anvende DKO til at forudsige den månedlige stigningsrate for DOI. 5

6 I de faktiske tal er der dog også en betydelig sæsonvariation, når man betragter forskellen i stigningsraten på DOI og DKO. Her kan anvendelsen af dankort også spille en rolle. Mere om dette i et senere afsnit. Anvendelse af kontanter i detailhandlen Dette aspekt er allerede delvist behandlet ovenfor. Som nævnt er der fortsat en del af betalingerne i detailhandlen, der foregår med kontanter, som ikke er hævet på dankortet i forbindelse med et andet køb i detailsektoren. Betydningen i det lange perspektiv er som nævnt ovenfor, at en betydelig del af betalingen med kontanter løbende overgår til at blive betalt med dankort, hvilket bidrager til en kraftigere vækst i DKO end i DOI. Tilbage er, om der også kan være en mere tilfældig variation, som kan have betydning for en afvigelse mellem stigningsraten i DOI og DKO i en enkelt måned. Det er formentlig sjældent og oftest ikke signifikant, men det må dog kunne forekomme. Et eksempel kunne være, at udenlandske turister naturligvis ikke bruger dankort. Deres bidrag til DOI er stærkt sæsonafhængigt, men formentlig også vejrafhængigt, og dermed kan en mere tilfældig komponent også have betydning. Det skal også nævnes igen, at betaling med checks og andre betalingskort end Dankort (og Visa/Dankort) ligeledes hører under dette punkt. Der er begrænset data til rådighed, men Nets tal for betalinger på nettet indikerer, at anvendelsen af andre kort (MasterCard, American Express mv.) er stigende. Eksempelvis er det samlede antal transaktioner på nettet tredoblet på fem år, mens antallet af betalinger med internationale kort er femdoblet, og nu udgør knap 20 pct. af transaktionerne på nettet. Et tilsvarende tal er ikke tilgængeligt for handel i fysiske butikker, men brugen af internationale kort vurderes her at være noget mindre, om end også stigende. Selvom omfanget stadig er begrænset set i forhold til anvendelsen af dankort, er det næppe urealistisk, at væksten i DKO kan blive bremset af et stigende brug af disse andre kort og det skal også tages i betragtning i fremtidige sammenligninger med DOI. Anvendelse af dankort uden for detailhandlen Der er en del brancher uden for detailsektoren, hvor dankort også i vidt omfang bruges som betalingsmiddel. Desværre er der ingen tal til rådighed, der giver en præcis kvantificering af omfanget, men der er ingen tvivl om, at der er tale om et væsentligt aspekt i forståelsen af afvigelserne mellem den månedlige udvikling i DOI og DKO. Af Jyske Banks finansnyt om privatforbruget (22/2-2011) fremgår det, at D.A.F (Danmarks Automobilforhandler Forening) vurderer, at næsten alle betalinger i forbindelse med bilkøb ved en forhandler sker med dankort. Det er formentlig den væsentligste branche uden for detailsektoren, hvor dankort bruges i vidt omfang. Inkluderes også omsætningen i værksteder mv. er der tale om en omsætning, der typisk svarer til pct. af den månedlige detailomsætning. Da der formentlig i endnu højere grad end i detailsektoren anvendes dankort til betaling, er det klart, at udviklingen i disse brancher i høj grad kan bidrage til afvigelser mellem DKO og DOI, både i enkelte måneder og set over længere tid. Hvilket Jyske Bank i øvrigt også konkluderer. Af øvrige brancher uden for detailsektoren, hvor dankort anvendes til betaling i væsentlig grad, er de vigtigste: 6

7 Mobiltelefoni. Betaling af taletid og andre ydelser foregår ofte via en automatisk dankortbetaling. Desuden sælges en del mobiltelefoner af selskaber, der er brancheplaceret i telekommunikation, og dermed ikke er en del af detailhandlen. Rejser, transport og overnatning. Både charterrejser, flybilletter, tog- og busrejser, togbilletter, taxiture og hotelovernatning betales i meget høj grad med dankort. Spisesteder og udskænkningssteder, inkl. cafeer, barer, diskoteker mv. Leverandører af fyringsolie. De fleste større leverandører har ikke hovedbranche i detailhandel, og mange bestillinger og betalinger kan foretages via nettet. Tandlæger, dyrlæger mv. Biografer, teatre, koncertsteder, fitnesscentre. Betaling med Visa/Dankort på (andre) udenlandske hjemmesider, både i og uden for detailhandel. De fleste af disse brancher har alene en omsætning, der i forhold til detailomsætningen er temmelig beskeden. Men samlet set er der tale om et væsentligt bidrag til DKO, og da flere af brancherne har et andet sæsonmønster end detailhandelsbrancherne og desuden har oplevet en anden generel trend, kan der her findes delvise forklaringer på enkelte måneders afvigelser mellem DKO og DOI, men også afvigelser set over en længere periode. Se i øvrigt det senere afsnit om nethandel. Under dette punkt om anvendelse af dankort uden for detailhandlen hører også en kommentar om brugen af dankort som hævekort, hvor en forbruger hæver over beløbet og på den måde modtager kontanter til senere forbrug. Denne praksis anvendes langt mere i detailsektoren end andre steder, og det er tit muligt at hæve store beløb på den måde. I det omfang kontanterne bruges i detailsektoren, er afvigelser mellem DKO og DOI ikke et tema, men når de bruges i andre brancher, bidrager det til den større vækst i DKO end i DOI. En del betalinger i en række af ovennævnte brancher, formentlig især spisesteder og udskænkningssteder, sker med kontanter, og en stor del af disse må man forvente er hævet i forbindelse med en dankortbetaling i en detailbutik. Sæsonmønstre i afvigelserne Ovenfor er beskrevet en række kilder til afvigelser mellem DOI og DKO, set både i det korte og lange perspektiv. Kigger man på tallene, er der et tydeligt sæsonmønster i de månedlige afvigelser målt på stigningsraten, hvilket her vil blive forsøgt relateret til de ovennævnte afsnit. Sammenligningen tager udgangspunkt i den månedlige stigningsfaktor, og måler hvor mange procent denne er større for DKO end for DOI hver måned. Størrelsen, der beregnes for hver periode t, er altså DKOt DKO DOI t DOI t 1 1 t 1 100% Der er tydelige sæsonmønstre i afvigelserne. Mest tydeligt er det, at stigningsraten i DOI altid er væsentligt lavere end i DKO i januar, mens det omvendte gør sig gældende i december. 7

8 Figur 3. Forholdet mellem stigningsfaktorer i dankort- og detailomsætning 10 Pct For at tydeliggøre det mere, end det er i figuren, inkluderes her også en tabel med tallene bag figur 3. Med fed er markeret de måneder, hvor mønsteret i afvigelserne er mest tydeligt. I januar er der hvert år (med undtagelse af 2005, hvor vi som nævnt har en art databrud) en meget markant afvigelse, hvor DKO altid har væsentligt højere stigningsrate end DOI. Samme mønster, dog med lidt mindre afvigelser, gør sig gældende i februar og marts. I december er der også en markant afvigelse, hvor DOI stiger langt mere end DKO, selvom afvigelsen er blevet væsentligt mindre de seneste to år. Generelt kan man sige, at stigningsraterne i årets første seks måneder i de fleste år er højest for DKO, mens det er omvendt i årets sidste seks måneder. Tabel 1. Forholdet mellem stigningsfaktorer i dankort- og detailomsætning pct. Jan. n/a 4,6 2,5 5,2 7,2-2,4 8,3 9,2 7,5 4,3 6,0 5,8 Feb. 4,5 4,0 5,7 6,3 5,1 2,1 3,1 0,8 2,3 2,9 0,8 1,4 Mar. 2,5 0,6 2,1 3,4 1,1 5,3-0,4 3,2 2,1 2,9 5,5 n/a Apr. 0,3 0,6 0,2-3,4 0,7 3,5 7,1 2,5 1,5 1,4 1,3 n/a Maj. 1,3 2,8-0,4 4,0 2,9 3,1-0,1 0,7 1,6 2,2-0,4 n/a Juni 0,7 2,4 1,6 2,3 0,3 0,0 0,4-1,3 0,4-1,2 0,5 n/a Juli -1,4-1,7-2,2-3,2-2,1-0,8-1,2 0,4-1,5 1,4-3,0 n/a Aug. -0,6-0,9-0,4 0,3 1,6 0,6-1,1-0,8-0,5-1,0 0,0 n/a Sept. 0,7 0,0 0,4 0,1 0,1-1,6-0,7-0,8-1,8-2,2-0,9 n/a Okt. -0,9-1,1-3,5-2,7-2,7 0,3 0,2-0,4-1,6-0,3-1,1 n/a Nov. -1,0 0,7 2,4 1,6-0,3-0,9-1,4-0,9-2,0-1,3-0,6 n/a Dec. -4,5-5,1-6,4-7,2-6,8-6,3-6,4-6,4-5,0-3,0-3,3 n/a Der er næppe nogen tvivl om, at en af de vigtigste faktorer i de sæsonprægede afvigelser mellem DOI og DKO er bilsalget. Her er der tale om, at der helt modsat detailsalget er en nedgang i december, hvilket må bidrage kraftigt til, at DOI i december stiger mere end DKO og omvendt i de efterfølgende måneder. Øvrige forklaringer på de tydelige sæsonmønstre kan være mange, og det bliver nemt enten spekulativt eller meget omfangsrigt at gøre rede for dem. Alligevel kommer her nogle oplagte bud nogle mere spekulative end andre: 8

9 Forbrugere uden dankort (primært den ældre del af befolkningen) har et større merforbrug i december end de øvrige forbrugere. Og et tilsvarende større fald i forbrug i de efterfølgende måneder. Dankortet anvendes mere som et kreditkort i årets første måneder end ellers. En overvægt af rejser og flybilletter bliver formentlig betalt i årets første kvartal. I sommermånederne bidrager udenlandske turister til detailsalget, mens en del dankortomsætning mistes på grund af danske forbrugeres rejser til udlandet. Man kan finde på en del andre forklaringer, og en del af dem kan man også forsøge at verificere via alternative datakilder. Det er tidskrævende arbejde, og her er den vigtigste konklusion muligvis, at: de tydelige sæsonmønstre viser, at store afvigelser mellem de månedlige stigningsrater i DKO og DOI ikke er usædvanlige og næppe heller skyldes en tilfældig fejlmåling i DOI. En væsentlig årsag til, at DKO i løbet af de seneste to år er løbet mere fra DOI, end man måske skulle forvente, er, at DOI ikke i de to år har haft en stigningsrate i december, som har været lige så meget større end DKO s stigningsrate, som i tidligere år. Bilsalget bærer muligvis en del af forklaringen, men andre årsager kan findes i stigende udgifter til fyringsolie og at flere julegaver købes via nettet (hvilket næsten altid er med dankort). Sammenligning af sæsonkorrigerede serier En enkelt interessent har informeret om, at årsagen til hans store interesse for sammenhængen mellem DOI og DKO er, at han tidligere har kunnet anvende DKO til at give et forholdsvist præcist estimat for den endnu ikke offentliggjorte stigningsrate for DOI, hvilket han øjensynligt ikke længere mener at kunne. Her er tale om deflaterede sæsonkorrigerede tal, hvilket som sagt giver en række forbehold i forhold til sammenlignelighed. Figur 4 illustrerer, hvorledes det samlede forbrugerprisindeks (FPI), som er en udbredt anvendt deflator til DKO, afviger fra det prisindeks, der benyttes til deflatering i DOI. Som nævnt deflateres DOI på varegruppeniveau, hvorefter det samlede mængdeindeks sammenvejes, og der er derfor tale om et implicit mængdeindeks, beregnet ved at dividere værdiindekset med mængdeindekset. Der har tidligere været benyttet ét sammensat prisindeks til at deflatere DOI med, og det er også inkluderet i figuren. Figur 4. Forbrugerprisindekset og implicit DOI-prisindeks 115 Indeks 2005 =100 DOI, implicit prisindeks FPI FPI, DOI i alt

10 Om FPI er en helt retvisende deflator til DKO er nok tvivlsomt, da det ville forudsætte samme budgetandele i dankortomsætningen, som der er i det generelle forbrug. Men selv hvis det var, illustrerer udviklingen i de to prisindeks i så fald, at brugen af dankort fordeler sig helt anderledes på varer og brancher end detailsalget gør. Med tanke på ovenstående og for ikke at gøre det for kompliceret er den følgende analyse lavet på det senest offentliggjorte sæsonkorrigerede værdiindeks for DOI. Der er altså tale om det nævnte indirekte sæsonkorrigerede indeks, men deflateringen er udeladt. DKO er sæsonkorrigeret med en simpel airline model, men med en individuel serie for hver slutperiode fra og med januar 2008, således at data, der først har været kendt senere, ikke påvirker resultatet af sæsonkorrektionen. Herefter er igen sammenlignet stigningsfaktorer og målt procentuel afvigelse. Resultatet ses i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Da den meget usædvanlige påskeeffekt i 2010 blev helt særligt behandlet i sæsonkorrektionen af DOI, er marts og april 2010 udeladt. Figur 5. Forholdet mellem stigningsfaktorer i DOI og i DKO i pct. 3 Pct. DOI sk vs. DKO sk Generelt kan man sige, at afvigelserne er langt mindre i de sæsonkorrigerede tal end i de faktiske tal, hvilket er forventeligt, da sæsonkorrektionen naturligvis også i nogen grad udligner de store sæsonbetonede afvigelser. Desuden er der negativt bias, hvilket skyldes DOI s lavere trend. DKO som estimat for DOI kan givetvis forbedres væsentligt bare ved at bruge mere tid på sæsonkorrektionen, og yderligere ved at anvende mere komplicerede metoder, der udnytter den kendte viden om sammenhængen mellem de to serier i højere grad. Ovenstående giver dog et fingerpeg om, at en simpel sæsonkorrektion af DKO ikke giver et specielt godt estimat for den seneste måneds udvikling i DOI. Det seneste halve år har en del af afvigelserne faktisk været ganske små, men også generelt mere negative, dvs. DOI har i højere grad end tidligere haft lav vækst sammenlignet med DKO. Men ellers er der i ovenstående analyse ingen tegn på, at der tidligere har været en meget stærkere sammenhæng, end der er nu. I den forbindelse er det også værd at nævne resultatet af en simpel korrelationsanalyse, der undersøger sammenhængen mellem de procentuelle stigningsrater i DOI og DKO, her målt på ukorrigerede tal i løbende priser: Korrelationen er ikke overraskende overordentlig stærk. Målt på hele perioden fra 2000 til februar 2011 er den 0,97, og det samme gør sig gældende, hvis man kun måler på perioden (med flere decimaler er den faktisk en anelse lavere, når man fjerner ). Korrelationen i 2010 alene er 0,98. 10

11 Tallene understøtter, at sammenhængen mellem DOI og DKO, når det kommer til de månedlige stigningstakter, i hvert fald ikke er blevet ringere i Sammenhængen kan godt have ændret sig de seneste år det vil kræve yderligere analyse af regressionslinjerne, for at man kan sige noget om det men der er ingen indikation af, at DOI det seneste år har haft svagere sammenhæng med DKO end tidligere. Nethandel Detailbutikker, der sælger via nettet, skal indberette deres samlede detailomsætning, inkl. nethandel, når de indberetter til DOI. Det gælder både deciderede nethandelsbutikker og fysiske butikker, som også har en netbutik. På den måde er der ikke forskel på nethandel og almindeligt detailsalg. Trods det, er det oplagt, når man betragter de detaljerede brancheindeks, at udviklingen i de deciderede internetbutikker (DB07 branche ) undervurderes i DOI. Branchen har kun haft en beskeden omsætningsstigning i løbet af de seneste fem år, hvilket står i stærk kontrast til moms-statistikkens tal for branchen, der viser en tredobling af omsætningen i samme periode. Årsagerne til denne undervurdering er flere. Som det beskrives i næste afsnit, så anvendes der i beregningen af DOI en måned-til-måned kædning, der gør, at tilgang til populationen generelt ikke afspejles i tallene. I de fleste brancher har det ikke den store betydning, både fordi tilgang og afgang i nogen grad udligner hinanden, men også fordi der ofte er tale om relativt små virksomheder. I branchen for internetbutikker har væksten i nye virksomheder været betydelig, og tilgangen har været meget større end afgangen. En anden årsag er, at mange væsentlige internetbutikker faktisk har været kodet med en forkert branche, hvilket løbende er blevet udbedret i løbet af de seneste to år. Dermed har en meget stor vækst i nogle af de største internetbutikker ikke bidraget til den rette branche. Væksten har dog indgået i andre brancher og dermed i det samlede DOI, hvorimod den førstnævnte årsag også har betydet en undervurdering af det samlede DOI. I forhold til sammenligning med moms-statistikken er brancheskift særligt vigtige. Moms-statistikken er en strukturstatistik og opgør køb og salg for de virksomheder, der på et givet tidspunkt har en given branche. Så når en større virksomhed tilgår branche , giver det i sig selv en stor stigning i moms-statikkens tal for branchen. Denne effekt ønskes ikke i en konjunkturstatistik som DOI, og omtalte månedtil-måned kædning sikrer, at sådanne brancheskift (eller brancherettelser, som der oftest er tale om) ikke giver uhensigtsmæssige stigninger og fald i brancheindeksene. Metodikken forklares lidt nærmere i næste afsnit, men her er det blot vigtigt at understrege, at den kan være væsentlig i forklaringen af de forskellige udviklinger i nethandelsbutikkerne i DOI og i moms-statistikken. Når det er sagt, er det vigtigt at få proportionerne på plads. Selv hvis branchen for internetbutikker i DOI havde fulgt samme udvikling de seneste fem år, som den har gjort i moms-statistikken, ville det trods alt kun have betydet, at DOI i dag lå knap et indekspoint højere, end det gør. Altså en gennemsnitlig årsvækst, der ville være klart under 0,2 procent højere end den aktuelle. Det betyder dog ikke, at nethandel ikke kan spille en større rolle, når det gælder udviklingen i DKO. Der anvendes dankort til internethandel i en række butikker, der ikke indgår i DOI, og i den forbindelse, er der en del interessante ting at hæfte sig ved i den kvartalsvise rapport fra FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel). Af den seneste rapport for fjerde kvartal 2010, fremgår det, at hele ni af de femten senest benyttede internetbutikker blandt et adspurgt panel ikke indgår i DOI, enten fordi det ikke er detailbutikker, eller fordi de ikke er danske. 11

12 Listen er gengivet nedenfor i figur 6. Den er baseret på en stikprøve og tager ikke højde for størrelsen af seneste køb, men trods de forbehold viser den i hvert fald, at handel på nettet vedrører meget andet end dansk detailhandel. Af en anden figur fremgår det desuden, at 83 % af betalingerne på nettet sker via Dankort eller Visa/Dankort, så det er klart at internethandel uden for den danske detailhandel også spiller en rolle i forhold til sammenhængen mellem DOI og DKO. Figur 6. Senest benyttede internetbutik. Kilde: FDIH. Beregningsmetoder i DOI I det ovenstående er foretaget en række sammenligninger af DKO og DOI, og en lang liste af de forhold, der har indflydelse på sammenhængen mellem de to indikatorer, er nævnt. Det er svært at pege på klare årsager til, at nogle mener, at forholdet mellem DKO og DOI har ændret sig på det seneste, men på den anden side er det også svært at afvise. Den egentlige anke, som nogle gange er fremført i forbindelse med mere eller mindre kritisk omtale af DOI, er, at udviklingen efter krisen i slutningen af 2008 har været for lav. Selvom det meget vel kan være, at udviklingen i DKO ikke som sådan underbygger dette, så skal en sådan kritik naturligvis tages alvorligt, og diverse mulige årsager bør granskes nøje. Når det kommer til de beregningsmetoder, der anvendes i DOI, så er der visse ting, der er meget relevante i denne sammenhæng, og som bør nævnes her, for at få det fulde billede. Kædning Den månedlige detailomsætning beregnes ved at opregne mod den fulde population beriget med moms-omsætningen for de seneste fire kvartaler. Denne registervariabel benyttes til at beregne et såkaldt ratioestimat. Den månedlige stigningsrate i DOI beregnes altid ved at forrige periode genberegnes, og den aktuelle periode beregnes, begge med opregning mod samme population. På den måde undgår man, at de kvartalsvise skift i opregningspopulationen giver anledning til en udvikling i tallene, som kan skyldes nogle strukturændringer, som man ikke ønsker, at DOI skal afspejle. Selv ved skift af stikprøve, som foretages en gang 12

13 årligt, foretages denne måned-til-måned kædning på et meget sammenligneligt grundlag, idet der indsamles data for både gammel og ny stikprøve i januar. Således baseres stigningsraten i januar på gammel stikprøve og i februar på den nye stikprøve. Beregningen af omsætningstallene, der senere indekseres, foretages altså ved successivt at gange månedernes stigningsrater på resultatet af forrige måneds kædning. Starten af kæden ligger helt tilbage i Fordelen ved denne metode er som sagt, at mange strukturændringer ikke har nogen væsentlig betydning for stigningsraten. Skifter en stor virksomhed branche, giver det ikke anledning til en større stigning i dens nye branche og et tilsvarende fald i den gamle, idet branchen bestemmes af opregningspopulationen. Og sælges en større virksomhed til en anden virksomhed, der har hovedbranche uden for detailsektoren, giver det ikke anledning til et betydeligt fald i DOI. Der er masser af eksempler på disse fordele ved at benytte en så gennemført form for måned-til-måned kædning, som der anvendes i DOI, men der er også en del eksempler på ulemper. En ny stor virksomhed, der eksempelvis åbner i juni måned og straks tager betydelige markedsandele, kan f.eks. have en meget uheldig effekt. Da den ikke er i stikprøven, indgår dens omsætningsfremgang ikke i DOI, og når den næste år kommer med i stikprøven, indgår den først i beregningen af februars stigningsrate, hvor der er et sammenligneligt tal for dens omsætning i januar. Og på grund af kædningen opfanges dens vækst fra 0 til dens niveau i januar således aldrig. Samtidig kan dens åbning have haft negativ betydning for konkurrerende virksomheder, som er i DOI s stikprøve, og effekten bliver dermed dobbelt negativ. Det er et ekstremt tilfælde, som sjældent sker, og som vi nok ville behandle manuelt, men det giver alligevel et billede af ulemperne ved den nuværende kædningsmetode. Som nævnt er der næppe nogen tvivl om, at det gennem flere år har haft en betydelig dæmpende effekt på den udvikling i internetbutikkernes omsætning, som DOI afspejler. Opregning I selve opregningen indgår også nogle elementer, som kan have en uheldig effekt. Uden at det skal blive alt for teknisk, så kan et eksempel nævnes, der omhandler den måde, hvorpå virksomheder, der ikke kan genfindes i opregningspopulationen, håndteres: Disse virksomheder indgår i opregningen, men deres moms-omsætning (som er ukendt) sættes lig nul. Det giver i teorien fin mening, da andre virksomheder med ukendt moms-omsætningen også bidrager med 0 til opregningspopulationen. I praksis har det dog i nogle få tilfælde en utilsigtet konsekvens. Hvis enheden kun har indberettet i enten forrige eller aktuel måned, bliver der ikke korrigeret korrekt for den i den manglende måned, hvis omsætning derfor bliver for lav i forhold til den måned, hvor der er indberettet. Da det oftere sker, at en virksomhed har indberettet i forrige måned, men ikke i aktuel måned, end omvendt, giver det derfor negativt bias. Af godt 3000 enheder hver måned, drejer det sig normalt kun om 5-10 stk., men det har alligevel en betydning i det lange løb. Deflatering Det såkaldte mængdeindeks, som er den primære indikator i offentliggørelserne, beregnes som et implicit mængdeindeks, hvor værdiindekset deflateres med sammensatte prisindeks fra forbrugerprisindekset. 13

14 Prisindeksene, der benyttes til at deflatere de tre varegruppeindeks med, er sammensat med underliggende vægte fra forbrugerprisindekset. Her sammenvejes både varer og forretninger, og disse vægte opdateres højest en gang om året og altid med en vis forsinkelse i forhold til tidspunktet for vægtenes aktualitet. I perioder, hvor forbrugernes indkøbsmønster ændrer sig væsentligt, kan mængdeindekset derfor blive temmelig misvisende. I forbindelse med de seneste to års nedgang i økonomien kan man f.eks. forestille sig, at forbrugerne er skiftet til både billigere varer og billigere forretninger ( hakket kød i Netto i stedet for bøffer i Irma ). Det gør sig især gældende, når det gælder fødevarer, og her underbygger en solid vækst i discountforretningerne også dette eksempel. Hvis vægtningen i beregningen af prisindekset ikke afspejler dette, kan mængdeindekset blive misvisende lavt. Betydning Metoderne beskrevet ovenfor har været benyttet i tæt ved ti år, så der er ikke tale om, at nye metoder har givet anledning til en pludselig misvisende udvikling i DOI. Alligevel kan man ikke afvise, at de seneste par års specielle konjunktursituation kan have gjort, at visse af disse metodemæssige aspekter har fået en ekstra betydning. Hvad angår kædningen, så kan det altid give anledning til, at nogle ændringer uden for stikprøven ikke fanges i tilstrækkeligt grad. Bortset fra det nævnte tema omkring internetbutikker, så er der dog næppe nogen grund til at tro, at det har været et større problem de senere år i forhold til tidligere. Opregningen skal rettes til. Det nævnte eksempel giver et negativt bias, som desværre først er blevet opdaget for nyligt. De første testberegninger viser, at det formentlig godt kan flytte nogle promillepoint på årsraten at rette op på det. Udfordringen med deflatoren har formodentlig haft væsentlig betydning de seneste år. Det sæsonkorrigerede mængdeindeks for fødevarer og andre dagligvarer har de seneste par år ligget pænt under indeks 100 og er faldet 6-7 pct. siden Der er ingen tvivl om, at der bruges færre penge på mad, men et fald på 6-7 pct. i mængden virker meget voldsomt. I forhold til diverse brugeres sammenligning af DOI og DKO har deflatoren dog formodentlig ikke den store betydning. De fleste deflaterer som nævnt DKO med forbrugerprisindekset, når de vil sammenligne med DOI s mængdeindeks, og dermed indgår samme underliggende vægtgrundlag i deflatorerne. 14

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale:

Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Maj 2010 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes vedhæftet følgende bilagsmateriale: Byggevirksomheden 1. kvartal 2010 Det samlede påbegyndte etageareal er faldet med 38 pct. i første kvartal 2010 sammenlignet

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse

VÆKST BAROMETER. Optimismen bider sig fast. November 2013. For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse VÆKST BAROMETER November 3 Optimismen bider sig fast For anden gang siden lavpunktet ved årets begyndelse melder de små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark nu om stigende optimisme. Virksomhederne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Sådan e-handler du sikkert

Sådan e-handler du sikkert Sådan e-handler du sikkert E-handel har for alvor fået fat i danskerne. Vi handler som aldrig før bag computeren eller med mobilen i hånden. I 2020 vil e-handel udgøre omkring halvdelen af al detailhandel

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Dansk e-handelsanalyse

Dansk e-handelsanalyse Dansk e-handelsanalyse 1. kvartal 2011 Gennemført af Epinion for FDIH Udgivet af: Partnere: Copyright 2010 Dansk e-handelsanalyse Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse side 3 Tendenser side 4 Hvor

Læs mere

F.A.Q. - Mobile Pay Online

F.A.Q. - Mobile Pay Online F.A.Q. - Mobile Pay Online MobilePay-bruger Hvordan betaler jeg med MobilePay, når jeg handler på nettet? Kan man kun handle i danske webshops? Hvorfor skulle jeg betale med Mobile- Pay i stedet for mit

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere