SÆRLIG EUROBAROMETERUNDERSØGELSE. "Den Europæiske Ombudsmand"

Transkript

1 "Den Europæiske Ombudsmand" Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand TNS Opinion & Social Avenue Hermann Debroux, Bruxelles Belgien

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 RESUMÉ OPFATTELSER AF OMBUDSMANDEN OG BORGERNES RETTIGHEDER Hvor informeret føler borgerne, de er om EU's charter om grundlæggende rettigheder Offentlighedens interesse for at skaffe sig viden om Ombudsmandens rolle EU-FORVALTNINGENS ROLLE OG INDSATS PRIORITEREDE OMRÅDER Ombudsmandens opgaver EU-borgernes rettigheder KONKLUSION...28 BILAG TEKNISKE SPECIFIKATIONER SPØRGESKEMA TABELLER 2

3 INDLEDNING Den Europæiske Ombudsmand1 undersøger klager over dårlig forvaltning i EU's institutioner og organer. Institutionerne omfatter bl.a. Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene er eksempler på EU-organer, han kan undersøge. Kun Domstolen, Retten i Første Instans og Retten for EU-personalesager under udøvelsen af deres domstolsfunktioner henhører ikke under hans virksomhedsområde. Klager indbragt for ombudsmanden omfatter tilfælde af manglende gennemsigtighed, administrative uregelmæssigheder, urimelighed, forskelsbehandling og magtmisbrug og vedrører ofte påståede overtrædelser af borgernes rettigheder, således som disse er indskrevet i EU-lovgivningen gennem chartret om grundlæggende rettigheder 2. Et centralt mål i chartret og Lissabontraktaten, som gjorde chartret retligt bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne, når de anvender EU-lovgivningen, er at knytte borgerne tættere til EU. Et vigtigt mål med denne undersøgelse er derfor at vurdere, hvor tæt knyttet til EU almindelige borgere føler de er, og vurdere, hvor velinformeret de er om deres rettigheder i henhold til EU-chartret. Dette er relevant for Ombudsmanden, ikke kun fordi borgerne naturligvis bør kende deres rettigheder, så de ved, hvornår disse rettigheder er blevet overtrådt, men også fordi denne form for information styrker Ombudsmandens evne til sammen med andre EU-institutioner at arbejde proaktivt på at placere EU-borgerne i centrum i hans virke. Hertil kommer, at man ved at udspørge europæerne om EU-forvaltningens indsats bidrager til at kortlægge områder, hvor der er plads for forbedringer, og således undgå fremtidige klager fra EU-borgerne. Ud over at skærpe borgernes bevidsthed om deres rettigheder søger Ombudsmanden også at skærpe borgernes bevidsthed om, at Ombudsmanden udgør en tilgængelig ressource, som de kan klage til, som supplement til de nationale eller regionale ombudsmænd, der findes i de enkelte medlemsstater. Denne undersøgelse vil derfor også tjene til at vurdere graden af borgernes indsigt i Ombudsmandens rolle, og indkredse, hvad borgerne mener Ombudsmanden bør fokusere på for at beskytte deres rettigheder. 1 Nærmere oplysninger om Ombudsmanden findes på 2 Nærmere oplysninger om chartret om grundlæggende rettigheder findes på m 3

4 Under denne Eurobarometerundersøgelse blev EU-borgere interviewet om EU's Ombudsmand og borgernes rettigheder af institutterne under TNS Opinion & Social i perioden 9. februar til. 8. marts 2011 i alle 27 EU-medlemsstater 3. Metoden er den samme som den, der anvendes ved undersøgelser, som gennemføres for Europa- Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Afdelingen "Forskning og Politiske Analyser ) 4. Et teknisk notat om den metode, der er anvendt under de interview, som er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport. Interviewmetoder og konfidensintervaller er beskrevet i notatet 5. Undersøgelsen omfatter en detaljeret analyse af graden af indsigt i Ombudsmandens rolle og EU-borgernes rettigheder i EU som helhed og i de enkelte medlemsstater. Den søger også at fastslå respondenternes vurdering af EU's indsats på en række centrale områder, og søger at indkredse, hvilke områder Ombudsmanden bør fokusere på i fremtiden. Undersøgelsen indeholder desuden en demografisk analyse, der bidrager til forståelsen af, hvorledes nogle samfundsgrupper i EU har et syn på spørgsmålet om borgernes rettigheder, der afviger fra andre gruppers. Der er anvendt følgende statistiske inddelinger: mand/kvinde, aldersgruppe, uddannelsesniveauets og husstandsindtægtens indvirkning samt en række andre socioøkonomiske faktorer. ********** Nærmere oplysninger findes på Eurobarometerwebstedet på følgende adresse: Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle respondenterne i hele EU, der har brugt deres tid på at deltage i denne undersøgelse. Uden deres aktive deltagelse ville denne undersøgelse simpelt hen ikke have været mulig. 3 Nærmere oplysninger om den anvendte metode er indeholdt i det tekniske notat, herunder interviewmetoderne og konfidensintervallerne Resultattabellerne er indeholdt i bilaget. Det skal bemærkes, at den samlede procentangivelse i tabellerne i denne rapport kan overstige 100 %, når respondenterne kan afgive flere svar på samme spørgsmål. 4

5 I rapporten henvises der til landene ved deres officielle forkortelser: FORKORTELSER EU-27 Den Europæiske Union 27 medlemsstater DK Ved ikke BE BG CZ DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Bulgarien Den Tjekkiske Republik Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Republikken Cypern Litauen Letland Luxembourg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige 5

6 RESUMÉ Kun 14 % af EU-borgerne betragter sig som informeret, enten særdeles velinformeret eller forholdsvis velinformeret om EU's charter om grundlæggende rettigheder. 72 % af borgerne erklærer, at de ikke føler sig informeret om chartret. Groft taget halvdelen af respondenterne i EU ville gerne vide mere om, hvad Ombudsmanden beskæftiger sig med, mens den anden halvdel kun udtrykker ringe interesse for at erfare mere om Ombudsmandens rolle. Ca. én ud af fire erklærer, at de ikke ved nok om EU til at udtale sig om dettes indsats med hensyn til effektivitet, servicemindedhed eller gennemsigtighed. Graden af interesse for Ombudsmanden varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, fra 74 % i Cypern til 21 % i Slovakiet. Samtidig med at tilfredsheden generelt er ringe med hensyn til alle tre udsagn, er opfattelsen den, at EU præsterer mindre godt, når det gælder gennemsigtighed, end når der tale om effektivitet eller servicemindedhed. Et flertal af respondenterne (52 %) mener, at Ombudsmandens vigtigste opgave er at sikre, at EU-borgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af disse. Retten til at færdes og opholde sig frit i EU betragtes som en af de vigtigste borgerrettigheder, idet 48 % anser den for væsentlig. Groft taget én ud af tre respondenter mener, at retten til god forvaltning er en af deres vigtigste rettigheder. Personer, der er informeret om EU's charter om grundlæggende rettigheder, er tilbøjelige til at ansætte EU's indsats højere end dem, der erkender, at de kun ved lidt om chartret. Yngre respondenter er mere tilbøjelige til at mene, at EU's indsats er god, hvad angår effektivitet, servicemindedhed og gennemsigtighed, end ældre. 6

7 1. OPFATTELSER AF OMBUDSMANDEN OG BORGERNES RETTIGHEDER 1.1 Hvor informeret føler borgerne, de er om EU's charter om grundlæggende rettigheder - De fleste EU-borgere mener, at de er dårligt informeret om EU's charter. Et lille mindretal har endog aldrig hørt om det - Et klart flertal af EU-borgerne (72 %) mener, at de ikke er tilstrækkelig informeret om EU's charter om grundlæggende rettigheder. 36 % udtaler, at de ikke er særlig velinformeret, og samme procentdel erklærer, at de slet ikke er informeret 6. Andre 13 % afslører spontant, at de aldrig har hørt om chartret. Til sammenligning hævder kun 14 % af EU-respondenterne, at de er velinformeret om emnet, idet 12 % hævder, at de er forholdsvis velinformeret, og blot 2 % mener, at de er særdeles velinformeret. Med hensyn til resultaterne fra de enkelte medlemsstater fremgår det, at i blot tre lande føler over 20 % af respondenterne, at de er informeret, nemlig Luxembourg (25 %), Den Tjekkiske Republik (22 %) og Italien (21 %) 7. Blot 6 % af respondenterne i Letland og 8 % i Frankrig, Litauen og Rumænien anser sig for informeret. Mindst 70 % af respondenterne i 18 medlemsstater erklærer, at de ikke er informeret 8, idet der konstateres særlig høje procenttal i Spanien (88 %) og Finland (85 %). Mens kun 49 % af respondenterne i Portugal mener, at de ikke er informeret, erklærer en meget høj procentdel af respondenterne i dette land (39 %), at de aldrig har hørt om EU's charter 6 SP1: Hvor informeret føler du, du er om EU's charter om grundlæggende rettigheder? Mulige svar: særdeles velinformeret; forholdsvis velinformeret; ikke særlig velinformeret; slet ikke informeret; har aldrig hørt om det (SPONTANT). 7 "Informeret" betyder enten "særdeles velinformeret" eller "forholdsvis velinformeret". 8 "Ikke informeret" betyder enten "ikke særlig velinformeret" eller "slet ikke informeret". 7

8 om grundlæggende rettigheder. Det samme gælder 28 % i Irland og 27 % i Grækenland. "Ikke særlig velinformeret" er det hyppigst afgivne svar i 15 medlemsstater, og "har aldrig hørt om det" det mest gængse svar i Portugal 9. En analyse af de sociodemografiske data afslører en række forskelle afhængig af respondentkategori. Der kan konstateres mindre kønsbetingede udsving, idet mandlige respondenter er lidt mere tilbøjelige til at betragte sig som informeret (15 % i sammenligning med 11 % for kvinders vedkommende). Lidt flere kvinder erklærer, at de aldrig har hørt om EU's charter om grundlæggende rettigheder (15 % i sammenligning med 12 % for mænds vedkommende). Men for begge køns vedkommende er følelsen af at være informeret forholdsvis marginal, idet 72 % af mændene og 73 % af kvinderne erklærer, at de ikke er informeret. 9 Et lige antal respondenter i Frankrig (36 %) erklærer, at de "ikke er særlig velinformeret" eller "slet ikke informeret".. 8

9 Også respondenternes alder har næsten ingen indflydelse på hans eller hendes viden om EU's charter. Kun 12 % af respondenterne i aldersgruppen 55+ erklærer, at de er informeret, mens 13 % i aldersgruppen og og 14 % i aldersgruppen erklærer det samme. 75 % af respondenterne i aldersgruppen erklærer, at de ikke er informeret; det samme gælder 74 % i aldersgruppen Procentdelen falder imidlertid til 72 % for aldersgruppen 55+ og til 69 % for aldersgruppen Det fremgår, at respondenternes uddannelsesniveau til en vis grad påvirker deres bevidsthed om EU-chartret. 18 % af de respondenter, der har afsluttet deres uddannelse, erklærer, at de er informeret, men procentdelen falder til 11 % for aldersgruppen og yderligere til 8 % for aldersgruppen på 15 og derunder. 76 % af de respondenter, som har afsluttet deres uddannelse i alderen erklærer, at de ikke er informeret, i sammenligning med 73 % af dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 eller derover, og 66 % af dem, der fortsat læser. Mens kun 70 % af de respondenter, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 15 eller derunder, erklærer, at de ikke er informeret, erklærer en forholdsvis høj procentdel, nemlig 20 %, af respondenterne i denne aldersgruppe, at de aldrig har hørt om EU's charter. Hvad beskæftigelse angår, er ledere de mest tilbøjelige til at erklære, at de er informeret, idet 19 % anser sig for at være det. 18 % af de selvstændige hævder også, at de er informeret, mens kun 6 % af de hjemmegående og 9 % af de ledige erklærer, at de er. 18 % af de hjemmegående erklærer, at de aldrig har hørt om EU's charter. Det samme gælder for 16 % af de pensionerede, mens det kun gælder for 5 % af lederne. Mindre velstående respondenter er mere tilbøjelige til at erklære, at de aldrig har hørt om EU's charter. Kun 11 % af de respondenter, der "næsten aldrig" har problemer med at betale deres regninger, har aldrig hørt om det, men denne procentdel vokser til 15 % blandt respondenter, der "af og til" har problemer med betalingen af regninger, og yderligere til 19 % blandt dem, der "næsten altid" har problemer hermed. 14 % af de respondenter, der næsten aldrig har problemer med betalingen af regninger, erklærer, at de er informeret, mens kun 9 % af dem, der næsten altid har sådanne problemer, erklærer det samme. Personer, der placerer sig langt nede på den sociale rangstige 10, er mere tilbøjelige til spontant at erklære, at de aldrig har hørt om chartret. 18 % af disse respondenter erklærer dette i sammenligning med 13 % af dem, der placerer sig midt på den sociale rangstige, og 9 % af dem, der placerer sig højt på denne. 10 Denne variabel er opbygget således: Respondenterne får forelagt en trappe med 10 trin og opfordret til at placere sig på et af disse trin. (Trin "1" svarer til "det laveste niveau i samfundet", og trin "10" svarer til "det højeste niveau i samfundet"). 9

10 QB1 How informed do you feel you are about the Charter of Fundamental Rights of the EU? Total 'Informed' Total 'Not informed' Have never heard of it (SP.) EU27 14% 72% 13% 1% Sex Male 15% 72% 12% 1% Female 11% 73% 15% 1% Age % 69% 16% 1% % 74% 12% 1% % 75% 11% 1% % 72% 15% 1% Education (End of) 15-8% 70% 20% 2% % 76% 12% 1% % 73% 8% 1% Still studying 17% 66% 15% 2% Respondent occupation scale Self-employed 18% 69% 12% 1% Managers 19% 75% 5% 1% Other white collars 16% 74% 9% 1% Manual workers 11% 75% 13% 1% House persons 6% 74% 18% 2% Unemployed 9% 75% 14% 2% Retired 11% 72% 16% 1% Students 17% 66% 15% 2% Difficulties paying bills Most of the time 9% 70% 19% 2% From time to time 13% 71% 15% 1% Almost never 14% 74% 11% 1% Self-positioning on the social staircase Low (1-4) 8% 73% 18% 1% Medium (5-6) 12% 74% 13% 1% High (7-10) 19% 71% 9% 1% DK 10

11 1.2 Offentlighedens interesse for at skaffe sig viden om Ombudsmandens rolle - Halvdelen af EU-borgeren udtrykker interesse for at erfare mere om Ombudsmandens opgaver, mens den anden halvdel kun udviser ringe interesse herfor - EU-borgerne er delt på spørgsmålet om, hvorvidt de er interesseret i at vide mere om EU-Ombudsmandens opgaver 11, idet groft taget halvdelen erklærer, at de er interesseret (49 %), og halvdelen erklærer, at de ikke er (48 %) 12. Blot 10 % af respondenterne erklærer, at de er meget interesseret, mens 39 % erklærer, at de er lidt interesseret. Omvendt beskriver 29 % sig som ikke særlig interesseret, og 19 % erklærer, at de slet ikke er interesseret. Hvad de enkelte lande angår, erklærer i kun 11 medlemsstater mindst halvdelen af respondenterne, at de er interesseret i at erfare mere om Ombudsmandens rolle. Interessen er størst i Cypern, hvor 74 % af respondenterne er interesseret, i Luxembourg (64 %) og Malta (62 %). Omvendt erklærer kun 21 % af respondenterne i Slovakiet, 30 % i Letland og 32 % i Danmark, at de er interesseret i spørgsmålet. Antallet af respondenter, der erklærer, at de ikke er interesseret i, hvad Ombudsmanden beskæftiger sig med, er højst i Slovakiet (78 %), Letland (68 %) og Danmark (67 %). "Meget interesseret" er det hyppigst afgivne svar i blot en enkelt medlemsstat - Cypern (40 %) - mens "ikke særlig interesseret" er det hyppigst afgivne svar i otte lande, nemlig Danmark (49 %), Letland (47 %), Finland (45 %), Den Tjekkiske Republik (43 %), Slovakiet (40 %), Ungarn (36 %), Polen (36 %) og Bulgarien (32 %). 11 SP4: Hvor interesseret er du personligt i at blive informeret om Den Europæiske Ombudsmands opgaver? Vil du sige, du er...? Mulige svar: meget interesseret; lidt interesseret; ikke særlig interesseret; slet ikke interesseret. 12 "Interesseret" betyder "meget interesseret" eller "lidt interesseret". "Ikke interesseret" betyder "ikke særlig interesseret" eller "slet ikke interesseret". 11

12 Der kan konstateres sociodemografiske forskelle kategorierne imellem. Det fremgår af dataene, at der kun er ringe kønsbetingede udsving, og at afvigelserne mellem respondenterne i de forskellige aldersgrupper ikke er særlig markante. Men mens 53 % i aldersgruppen og 51 % i aldersgruppen erklærer, at de er interesseret i at erfare mere om Ombudsmandens rolle, erklærer kun 46 % i aldersgruppen og 55+ det samme. Respondenter med et højere uddannelsesniveau er også mere tilbøjelige til at udvise interesse for Ombudsmandens virke. 59 % af dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 eller derover, erklærer, at de er interesseret, mens denne procentdel falder til 48 % blandt dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af og yderligere til 40 % blandt dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller derunder. Personer, der placerer sig højt på den sociale rangstige, er mere tilbøjelige til at beskrive sig som interesseret i at modtage mere information om Ombudsmanden. 56 % af dem, der er højt placeret på rangstigen, erklærer, at de er interesseret i sammenligning med 49 % af dem, der placerer sig midt på, og 42 % af dem, der 12

13 erklærer, at de placerer sig langt nede på rangstigen. Respondenter, der anser sig for informeret om EU's charter om grundlæggende rettigheder, udviser en langt større interesse for at erfare mere om Ombudsmanden end respondenter, der erklærer, at de ikke er informeret om chartret. 69 % af de respondenter, der er informeret om chartret, er interesseret i at erfare mere om Ombudsmanden i modsætning til 49 % af dem, der er ringe informeret om chartret. Endelig er blot 31 % af dem, der svarede spontant, at de aldrig har hørt om EU's charter om grundlæggende rettigheder, interesseret i at blive informeret om Den Europæiske Ombudsmands opgaver. QB4 How interested are you personally to get informed about the responsibilities of the European Ombudsman? Would you say you are? Total 'Interested' Total 'Not interested' DK EU27 49% 48% 3% Sex Male 51% 47% 2% Female 48% 49% 3% Age % 51% 3% % 47% 2% % 45% 2% % 51% 3% Education (End of) 15-40% 56% 4% % 49% 3% % 39% 2% Still studying 49% 48% 3% Self-positioning on the social staircase Low (1-4) 42% 54% 4% Medium (5-6) 49% 48% 3% High (7-10) 56% 43% 1% Informed about the Charter of Fundamental Rights Informed 69% 30% 1% Not informed 49% 49% 2% 13

14 2. EU-FORVALTNINGENS ROLLE OG INDSATS - Kun et lille mindretal af EU-borgerne mener, at EU fungerer tilfredsstillende med hensyn til effektivitet, idet én ud af fire erklærer, at han/hun ikke ved, hvor effektivt det er - Offentlighedens indtryk af EU-forvaltningen, hvad angår alle tre kriterier, der er genstand for undersøgelsen - effektivitet, servicemindedhed og gennemsigtighed - er, at indsatsgraden er lav 13. For alle tre udsagns vedkommende er der flere respondenter, der erklærer, at indsatsen er "utilfredsstillende" end respondenter, der erklærer, at den er "moderat tilfredsstillende" eller "tilfredsstillende" 14. På spørgsmålet om forvaltningens effektivitet er der flere respondenter (35 %), der mener, at EU-forvaltningen udviser en utilfredsstillende grad af effektivitet, end respondenter, der giver udtryk for en moderat eller høj grad af tilfredshed. Tre ud af 10 respondenter betragter EU's indsats som moderat tilfredsstillende (31 %), mens blot 10 % anser den for tilfredsstillende. En fjerdedel af respondenterne erklærer, at de ikke ved, hvor effektiv EU-forvaltningen er (24 %). Det gennemsnitlige svar på en skala fra 1 til 10 er SP2: Hvorledes vil du, ud fra hvad du ved og under anvendelse af en skala fra 1 til 10, bedømme EUforvaltningens funktion på hvert af følgende områder? "1" betyder, at EU-forvaltningens funktion på et særligt område "overhovedet ikke er tilfredsstillende", og "10" betyder, at EU-forvaltningens funktion er "særdeles tilfredsstillende". SP2_1: "EU-forvaltningens funktion"; SP2_2: "EU-forvaltningens servicemindedhed"; SP2_3: "EU-forvaltningens gennemsigtighed". 14 "Utilfredsstillende" refererer til respondenter, som svarer fra 1 til 4 på skalaen; "gennemsnitlig tilfredsstillende" refererer til dem, der svarer 5 eller 6 (i rapporten vil vi i stedet anvende termen "moderat tilfredsstillende"; tilfredsstillende refererer til svar fra 7 til

15 Hvad angår EU-forvaltningens tilgang til service, er der flere respondenter, der er tilbøjelige til at mene, at EU fungerer utilfredsstillende (33 %), end respondenter, der mener, at det fungerer moderat tilfredsstillende (30 %) eller tilfredsstillede (10 %). Yderligere 27 % af respondenterne erklærer, at de ikke ved, hvor serviceminded EUforvaltningen er. Den gennemsnitlige score i EU som helhed er 4.4. Den generelle opfattelse er den, at EU præsterer mindre godt med hensyn til gennemsigtighed, end hvad angår effektivitet og servicemindedhed. 42 % af respondenterne er utilfredse med EU's tilgang til gennemsigtighed, mens 25 % erklærer, at de er moderat tilfredse, og kun 9 % udtrykker tilfredshed. 24 % af respondenterne ved ikke, hvor gennemsigtigt EU er. Den gennemsnitlige score i EU som helhed er 4.0, dvs. den laveste blandt de tre udsagn, som er genstand for undersøgelsen. En analyse af de individuelle landedata afslører et klart mønster med hensyn til, hvilke lande der har det mest gunstige indtryk af EU-forvaltningens indsats. Respondenterne i Malta og Slovakiet har det mest positive indtryk af EU for alle tre udsagns vedkommende, og respondenterne i Bulgarien og Rumænien har også et konsekvent positivt indtryk. I den anden ende af skalaen har respondenterne i Tyskland og Det Forenede Kongerige et konsekvent dårligt indtryk af EU-forvaltningens indsats. Hvad angår EU-forvaltningens effektivitet, svarer et relativt flertal af respondenter i 12 lande, at de "ikke ved", hvor effektivt EU er. Den gennemsnitlige score er højst i Malta (5.6), Bulgarien (5.4) og Slovakiet (5.4) og lavest i Det Forenede Kongerige (3.7), Tyskland (3.9) og Sverige (3.9). De detaljerede resultater er som følger: Et forholdsvis højt antal respondenter i Malta (26 %), Slovakiet (26 %) and Rumænien (22 %) betragter EU-forvaltningens indsats som tilfredsstillende med hensyn til effektivitet, mens kun 4 % af respondenterne i Det Forenede Kongerige og 6 % i Frankrig og Sverige erklærer det samme. 48 % af respondenterne i Belgien erklærer, at EU's indsats er moderat tilfredsstillende. Det samme gælder 45 % af respondenterne i Nederlandene og 43 % i Luxembourg. 20 % af respondenterne i Rumænien anser imidlertid EU's indsats for moderat tilfredsstillende, og det samme gælder 21 % i Bulgarien og 22 % i Det Forenede Kongerige. En høj procentdel af respondenterne i Sverige (55 %), Danmark (49 %) og Østrig (48 %) mener, at graden af effektivitet i EU er utilfredsstillende, mens blot 17 % af respondenterne i Bulgarien og Malta er af samme opfattelse. Høje procentdele af respondenterne i Bulgarien (47 %) og Irland (42 %) erklærer, at de ikke ved, hvor effektivt EU er. 15

16 En analyse af indtrykkene af EU's servicemindedhed i de enkelte lande afslører, at "ved ikke" er det hyppigst afgivne svar i 17 medlemsstater. Den gennemsnitlige score er højest i Malta (5.5) og Slovakiet (5.5) og lavest i Det Forenede Kongerige (3.7) og Tyskland (3.9). Forholdsvis høje procentdele af respondenterne i Slovakiet (26 %), Rumænien (22 %) og Malta (20 %) anser EU-forvaltningens indsats for tilfredsstillende, hvad angår dens servicemindedhed, mens kun 5 % af respondenterne i Det Forenede Kongerige og 6 % af respondenterne i Frankrig og Tyskland deler dette synspunkt. 43 % af respondenterne i Belgien erklærer, at EU's indsats er moderat tilfredsstillende. Det samme gælder 40 % af respondenterne i Finland og 39 % i Nederlandene. Kun 20 % af respondenterne i Bulgarien og Det Forenede Kongerige anser EU's indsats for moderat tilfredsstillende. I Østrig (47 %), Tyskland (44 %) og Danmark (43 %) anser en høj procentdel af respondenterne EU's effektivitetsgrad for utilfredsstillende, mens kun 16 % af respondenterne i Bulgarien og 17 % i Malta er af samme opfattelse. En høj procentdel af respondenterne i Bulgarien (48 %) og Irland (45 %) erklærer, at de ikke ved, hvor serviceminded EU er. Med hensyn til gennemsigtighed er "ved ikke" igen langt det hyppigste svar i 17 medlemsstater. Den gennemsnitlige score er højst i Slovakiet (5.4) og Rumænien (5.3) og lavest i Danmark (3.1), Tyskland (3.2) og Det Forenede Kongerige (3.2). Et forholdsvis stort antal respondenter i Slovakiet (24 %) og Rumænien (21 %) betragter EU's indsats med hensyn til gennemsigtighed som tilfredsstillende, mens kun 3 % af respondenterne i Danmark og 4 % i Det Forenede Kongerige mener, at det er tilfældet. 40 % af respondenterne i Finland og 36 % i Italien anser EU's indsats for moderat tilfredsstillende, mens kun 14 % af respondenterne i Det Forenede Kongerige og 18 % i Danmark og Tyskland er enige i denne beskrivelse. 64 % af respondenterne i Danmark og 62 % i Østrig erklærer, at EU's indsats er utilfredsstillende, mens kun 20 % af respondenterne i Bulgarien og 23 % i Rumænien har samme kritiske indstilling. Som tidligere erklærer en høj procentdel af respondenterne i Bulgarien (46 %) og Irland (44 %), at de ikke ved, hvor gennemsigtigt EU er. 16

17 De sociodemografiske data afslører, at mænd er lidt mere tilbøjelige til at udtrykke utilfredshed med EU's indsats. F.eks. med hensyn til spørgsmålet om effektivitet erklærer 39 % af mændene, at indsatsen er utilfredsstillende på dette punkt i sammenligning med 31 % for kvindernes vedkommende. Kvinder er generelt mere tilbøjelige til at erklære, at de ikke ved, hvor godt EU-forvaltningen fungerer. Således erklærer 28 % af kvinderne dette, hvad angår effektivitet, i sammenligning med 20 % for mændenes vedkommende, og 31 % af kvinderne erklærer dette i spørgsmålet om servicemindedhed i sammenligning med 22 % for mændenes vedkommende. 17

18 Yngre respondenter er mere tilbøjelige end ældre til at mene, at EUforvaltningen fungerer tilfredsstillende. F.eks. med hensyn til effektivitet erklærer 15 % af respondenterne i aldersgruppen 15-24, at EU's indsats er tilfredsstillende, mens denne procentdel falder til blot 8 % blandt respondenter i alderen 55 og derover. Samtidig erklærer 39 % af dem i aldersgruppen 40-54, at EU's indsats er utilfredsstillende, mens kun 25 % i aldersgruppen indtager samme holdning. Resultaterne er i høj grad de samme, hvad angår servicemindedhed og gennemsigtighed. Der aftegner sig også en tendens med hensyn til, hvorledes respondenterne placerer sig på den sociale rangstige, idet de, der placerer sig højt på rangstigen, er mere tilbøjelige til at betragte EU's indsats som tilfredsstillende end dem, der placerer sig lavt eller midt på. Når det f.eks. gælder EU's effektivitet, betragter 16% af dem, der anser sig for højt placeret på den sociale rangstige, forvaltningens indsats som tilfredsstillende i modsætning til 9 % af dem, der placerer sig midt på, og 7 % af dem, der betragter sig som lavt placeret på rangstigen. Respondenter, der betragter sig som informeret om EU's charter om grundlæggende rettigheder, er tilbøjelige til at se mere positivt på EU's indsats en dem, der erklærer, at de ikke kender til chartret. F.eks. erklærer 24 % af de respondenter, der er informeret, at EU fungerer tilfredsstillende, hvad angår effektivitet, mens blot 8 % af dem, der erklærer, at de ikke er velinformeret, erklærer det samme, og disse resultater gentager sig mere eller mindre for de andre to kriteriers vedkommende. Alt i alt bekræfter de sociodemografiske data de tidligere konklusioner, ifølge hvilke det generelle indtryk af EU's indsats er dårligt, og at vurderingen er den, at EU's indsats er lidt ringere med hensyn til gennemsigtighed, end når det gælder effektivitet og servicemindedhed. Det står imidlertid klart, at personer med adgang til bedre information om EU er tilbøjelige til at have et lidt mere positivt syn på, hvorledes EU klarer sig. 18

19 19

20 3. PRIORITEREDE OMRÅDER 3.1 Ombudsmandens opgaver - Et flertal af respondenterne mener, at Ombudsmandens vigtigste opgave er at holde EU-borgerne ordentlig informeret om deres rettigheder - At påse, at EU-borgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af disse, anses i vid udstrækning for Ombudsmandens vigtigste opgave 15, idet 52 % af respondenterne nævner dette som en af Ombudsmandens hovedopgaver. 34 % af respondenterne mener, at det er vigtigt, at EU-Ombudsmanden samarbejder med ombudsmænd i de forskellige EU-medlemsstater for at sikre, at borgernes klager over EU løses effektivt, mens 30 % betragter det som Ombudsmandens opgave at fremme EU-borgernes ret til god forvaltning fra EUinstitutionernes side. At søge klageadgang for klagere i tilfælde af dårlig forvaltning anses for vigtigt af 27 % af respondenterne, mens 22 % mener, at Ombudsmandens opgave i første række bør være at fremme EU-borgernes ret til aktindsigt i EUdokumenter. 19 % af respondenterne erklærer, at de ønsker, at Ombudsmanden fokuserer på at styrke EU's servicemindedhed, og 11 % erklærer, at de ikke ved, hvad de vigtigste aspekter af Ombudsmandens rolle bør være. 15 SP3: Hvilken af Den Europæiske Ombudsmands følgende opgaver er efter din mening den vigtigste? Fremmer EU-borgernes ret til god forvaltning fra EU-institutionernes side; fremmer EU-borgernes ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter; søger at styrke EU-forvaltningens servicemindedhed; påser, at EU-borgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gør brug af disse; søger klageadgang for klagere i tilfælde af dårlig forvaltning; samarbejder med ombudsmænd i medlemsstaterne for at sikre, at borgernes klager over EU løses effektivt; andet (SPONTANT). HØJST TRE SVAR. 20

21 "At påse, at EU-borgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af dem" er det hyppigst afgivne svar i alle medlemsstater med undtagelse af Nederlandene, hvor "samarbejde med ombudsmænd i medlemsstaterne for at sikre, at borgernes klager over EU løses effektivt" er det hyppigste svar, og Irland, hvor "fremme af EU-borgernes ret til god forvaltning fra EU-institutionernes side" anses for at være af samme vigtighed som det "at påse, at EU-borgerne kender deres rettigheder". "At påse, at EU-borgeren kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af dem" betragtes som en særlig vigtig opgave i Danmark og Sverige, hvor 69 % af respondenterne vælger dette svar, mens denne opgave anses for knap så væsentlig i Rumænien (38 %), Irland (43 %) og Portugal (43 %). "At samarbejde med ombudsmænd i medlemsstaterne for at sikre, at borgernes klager over EU løses effektivt" anses også for en af Ombudsmandens centrale opgaver i Danmark (61 %), Sverige (59 %) og Nederlandene (53 %, øverst på listen), mens forholdsvis få respondenter i Rumænien (16 %) og Litauen (22 %) tillægger denne opgave samme grad af betydning. Respondenterne i Cypern (49 %), Sverige (43 %) og Irland (43 %, hvilket er det hyppigst afgivne svar på linje med "at påse, at EU-borgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af dem") anser "fremme af EU-borgernes ret til god forvaltning fra EU-institutionernes side" for en af Ombudsmandens vigtigste opgaver, mens kun 18 % af respondenterne i Polen og 20 % i Litauen deler dette synspunkt. "At søge klageadgang for klagere i tilfælde af dårlig forvaltning" anses for meget vigtigt af 52 % af respondenterne i Finland og 48 % i Cypern. Omvendt betragter kun 12 % af respondenterne i Estland og 16 % i Sverige dette område som en prioritet. Respondenterne i Sverige (38 %) og Danmark (36 %) anser "fremme af EUborgernes ret til aktindsigt i EU-dokumenter" for en central opgave, mens kun 13 % af respondenterne i Litauen og 14 % i Den Tjekkiske Republik, Letland og Polen er af samme opfattelse. "Fokusering på en styrkelse af EU's servicemindedhed" udgør en topprioritet ifølge 36 % af respondenterne i Østrig og 31 % i Grækenland, mens denne opgave ikke betragtes som særlig vigtig i Letland (11 %), Luxembourg (13 %) eller Det Forenede Kongerige (13 %). Et forholdsvis højt antal respondenter erklærer, at de ikke ved, hvad Ombudsmandens vigtigste opgave bør være i Rumænien (26 %), Estland (22 %) og Litauen (22 %). 21

22 22

23 De sociodemografiske data afslører kun mindre kønsbetingede udsving, idet den mest markante afvigelse er, at 32 % af mændene mod 28 % af kvinderne mener, at "fremme af EU-borgernes ret til god forvaltning fra EU-institutionernes side" bør udgøre en af Ombudsmandens vigtigste opgaver. De aldersbetingede udsving er også forholdsvis ubetydelige. Respondenterne i aldersgruppen og er lidt mere tilbøjelige end de yngste og ældste aldersgrupper til at anse alle seks opgaver, der er genstand for undersøgelsen, for vigtige aspekter af Ombudsmandens rolle. Respondenternes uddannelsesniveau har lidt mere indflydelse på hans eller hendes syn på, hvad Ombudsmanden bør prioritere. 42 % af dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 eller derover, erklærer, at Ombudsmanden bør "samarbejde med ombudsmænd i medlemsstaterne for at sikre, at borgernes klager over EU løses effektivt", men denne procentdel falder til 34 % af dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 16-19, og yderligere til 28 % blandt dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller derunder. Dette mønster gentager sig generelt, hvad angår Ombudsmandens øvrige opgaver, som er genstand for undersøgelsen. Alle Ombudsmandens opgaver, som er genstand for denne undersøgelse, nævnes hyppigere som prioriterede opgaver af personer, der er interesseret i at blive bedre informeret om Ombudsmanden, end af dem, der ikke er interesseret. F.eks. erklærer 59 % af dem, der er interesseret i at blive bedre informeret, at det at påse, at EUborgerne kender deres rettigheder og ved, hvorledes de skal gøre brug af dem, bør udgøre en af Ombudsmandens centrale opgaver, i modsætning til 47 % af dem, der ikke er interesseret i at blive bedre informeret. Respondenter, der ikke er interesseret (16 %) er lidt mere tilbøjelige til at erklære, at de ikke ved, hvad Ombudsmandens prioriteter bør være, end dem, der er interesseret (4 %). 23

24 3.2 EU-borgernes rettigheder - Retten til god forvaltning fra EU-institutionernes side er EU-borgernes næstvigtigste ret ifølge respondenterne i undersøgelsen - Det fremgår, at retten til at færdes og opholde sig frit i EU anses for vigtig af det højeste antal respondenter (48 %), mens retten til god forvaltning fra EUinstitutionernes side anses for den næstvigtigste (33 %) og retten til at indgive klager til Den Europæiske Ombudsmand (32%) for den tredjevigtigste borgerrettighed % af respondenterne betragter retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter som en af deres vigtigste rettigheder, og samme procentdel nævner retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet i tilfælde af flytning af adresse til en anden medlemsstat. 20 % af respondenterne betragter retten til at indgive andragender til Europa- Parlamentet som en af deres vigtigste rettigheder, mens retten til at fremsætte lovforslag gennem borgerinitiativet vurderes som vigtig af 19 % af respondenterne. 9 % af respondenterne erklærer, at de ikke ved, hvilken af deres rettigheder som EU-borgere der er den vigtigste. Retten til at færdes og opholde sig frit i EU betragtes som vigtigst i 21 medlemsstater. Retten til god forvaltning fra EU-institutionernes side anses for den vigtigste ret i tre lande (Grækenland, Spanien og Italien), mens retten til at indgive klager til Den Europæiske Ombudsmand betragtes som vigtigst i de resterende tre (Den Tjekkiske Republik, Malta og Portugal). Retten til at færdes og opholde sig frit i EU anses for særlig vigtig i Finland (74 %) og Sverige (73 %), mens respondenter i Italien (28 %) og Spanien (31 %) tillægger denne 16 SP5: Hvilke af EU-borgernes rettigheder er efter din mening den vigtigste? HØJST TRE SVAR: retten til forsvarlig forvaltning fra EU-institutionernes side; retten til at indgive klager til Den Europæiske Ombudsmand; retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter; retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet; retten til at færdes og opholde sig frit i EU; retten til at fremsætte lovforslag gennem borgerinitiativet; retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet, hvis du flytter til en anden medlemsstat; eller (SPONTANT). 24

25 ret mindre betydning. Retten til at indgive klager til Den Europæiske Ombudsmand er mest værdsat i Grækenland (46 %) og Slovenien (44 %), mens kun 16 % af respondenterne i Litauen og 21 % i Letland betragter dette som en vigtig ret. 32 % af respondenterne i Danmark og Sverige mener, at retten til at få aktindsigt i EUinstitutionernes dokumenter er en vigtig ret, mens kun 13 % i Spanien og Litauen har samme opfattelse. Som sædvanlig mener en høj procentdel af respondenterne i Cypern (53 %), efterfulgt af 36 % i Grækenland, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet er en af deres vigtigste rettigheder, mens respondenterne i Bulgarien (6 %) og Danmark (8 %) ikke vurderer denne ret så højt. 31 % af respondenterne i Østrig og 30 % i Cypern anser retten til at fremsætte lovforslag gennem borgerinitiativet for vigtig, hvilket står i kontrast til Polen og Bulgarien, hvor kun henholdsvis 7 % og 11 % af respondenterne betragter denne ret som særlig vigtig. Et forholdsvis højt antal respondenter i Irland (17 %), Portugal (16 %), Bulgarien (15 %) og Det Forenede Kongerige (15 %) erklærer, at de ikke ved, hvilken af deres rettigheder som EU-borgere der er den vigtigste. 25

26 De sociodemografiske data viser igen, at de kønsbetingede udsving er forholdsvis ubetydelige, idet den største afvigelse optræder med hensyn til retten til at færdes og opholde sig frit, hvor 50 % af mændene mod 46 % af kvinderne mener, at der er tale om en vigtig rettighed. De aldersbetingede udsving er også forholdsvis små, idet der dog er en række interessante forskelle mellem yngre og ældre respondenter. Yngre respondenter er mere tilbøjelige til at anse retten til at færdes og opholde sig frit i EU for en vigtig ret, idet 55 % af personerne i aldersgruppen erklærer, at den er vigtig, mens denne procentdel falder til 52 % i aldersgruppen 25-39, til 49 % i aldersgruppen og yderligere til 42 % i aldersgruppen 55 år og derover. Yngre er også mere tilbøjelige til at betragte retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet i tilfælde af flytning af adresse til en anden medlemsstat, som vigtig. Således erklærer 26 % af respondenterne i aldersgruppen 15-24, at denne ret er vigtig, mens denne procentdel falder til 21 % i 26

27 aldersgruppen og og yderligere til 20 % i aldersgruppen 55 år og derover. Ældre respondenter er imidlertid mere tilbøjelige end yngre til at anse nogle af de andre borgerrettigheder som vigtige. F.eks. anser 35 % af respondenterne i aldersgruppen 55+ retten til god forvaltning fra EU-institutionernes side som vigtig, mens denne procentdel falder til 34 % i aldersgruppen 40-54, til 32 % i aldersgruppen og til 28 % i aldersgruppen Respondenternes uddannelsesniveau har en stor indflydelse på den grad af vigtighed, som respondenterne tillægger nogle af EU-borgernes rettigheder, der er genstand for denne undersøgelse. De mest markante forskelle kan konstateres med hensyn til retten til at færdes og opholde sig frit i EU. Således anser 57 % af dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 20 eller derover, denne ret for vigtig, mens denne procentdel falder til 48 % blandt dem, der har afsluttet deres uddannelse i en alder af 16-19, og falder yderligere til 34 % blandt dem, der har forladt skolen i en alder af 15 eller derunder. Tilsvarende mener 26 % af dem i aldersgruppen 20 og derover, at retten til at stemme ved valg til Europa-Parlamentet i tilfælde af flytning af adresse til en anden medlemsstat er vigtig, mens kun 20 % af dem i aldersgruppen og 17 % af dem i aldersgruppen 15 og derunder deler dette synspunkt. QB5 From the following European citizens' rights, which are the most important to you personally? (MAX. 3 ANSWERS) The right to move and reside freely in the EU The right to good administration by EU institutions The right to submit complaints to the European Ombudsman The right to have access to documents of the EU institutions The right to vote in European elections if you move to another Member State The right to petition the European Parliament The right to propose legislation through a citizens' initiative EU27 48% 33% 32% 21% 21% 20% 19% 9% Sex Male 50% 34% 32% 22% 21% 21% 20% 7% Female 46% 32% 32% 21% 22% 19% 18% 10% Age % 28% 29% 19% 26% 18% 18% 10% % 32% 31% 22% 21% 21% 20% 6% % 34% 33% 24% 21% 21% 20% 7% % 35% 33% 20% 20% 19% 16% 11% Education (End of) 15-34% 32% 32% 19% 17% 18% 17% 15% % 33% 33% 22% 20% 21% 18% 8% % 36% 32% 23% 26% 22% 21% 4% Still studying 58% 26% 28% 18% 28% 19% 20% 9% DK 27

28 KONKLUSION Denne Eurobarometerundersøgelse viser, at det projekt, der går ud på at knytte almindelige borgere tættere til EU, således som det er foreskrevet i Lissabontraktaten, er et projekt under udvikling. Med kun 14 % af respondenterne, der erklærer, at de er særdeles velinformeret eller forholdsvis velinformeret om chartret om grundlæggende rettigheder, og et tilsvarende antal, som afslører, at de ikke en gang har hørt om chartret, er det klart, at hovedudfordringen består i at oplyse den brede offentlighed om dens rettigheder som EU-borgere. Samtidig bør borgernes bevidsthed om, at der findes en Ombudsmand, hvis udtrykkelige opgave er at forsvare disse rettigheder, skærpes. Mens der er en tilbøjelighed blandt almindelige borgere til at betragte EU's indsats som generelt dårlig, er det et opmuntrende tegn, at personer, der er velinformeret om chartret - og dermed om selve EU - vurderer EU's indsats mere positivt, end dem, der ved lidt eller intet om EU. Det er derfor ønskeligt at oplyse offentligheden, ikke kun for at skærpe borgernes bevidsthed om deres rettigheder, men også for at forbedre deres indtryk af EU-institutionerne. Offentlig uvidenhed er lige så stort et problem for EU's ry som svagheder i EU's institutioner. Undersøgelsen viser også helt klart, at en ringe grad af anerkendelse og en generel mangel på interesse for EU er langt mere udpræget i nogle medlemsstater end i andre. Der bør udfoldes særlige bestræbelser i disse lande for at imødegå den negative indstilling, som mange borgere lader til at have til EU, og for gennem oplysning om chartret om grundlæggende rettigheder og Ombudsmanden, der har til opgave at forsvare retten til god forvaltning, at godtgøre, at EU har en positiv indflydelse europæernes tilværelse. Det ville naturligvis være forkert at antage, at alle de negative opfattelser af EU's indsats er dårligt begrundede. Den generelt lave vurdering af EU's resultater, hvad angår effektivitet, servicemindedhed og navnlig gennemsigtighed, viser, at EU stadig har et arbejde at gøre for at forbedre sin indsats på disse områder. Ombudsmanden kan spille en vigtig rolle med hensyn til at overvåge sådanne bestræbelser og sikre, at f.eks. anmodninger om information behandles med den fornødne hurtighed af de relevante EUinstitutioner. Men vigtigst af alt er ombudsmanden i stand til at spille en proaktiv rolle, hvor han samarbejder med EU-institutionerne på at forbedre deres indsats i stedet for blot at reagere efterfølgende på individuelle klager. Hvis de systemiske problemer håndteres effektivt, vil EU's indsats alt i alt blive tilsvarende forbedret. Et flertal af EU-borgerne (52 %) er imidlertid af den opfattelse, at Ombudsmandens vigtigste opgave er at informere borgerne om deres rettigheder - mens Ombudsmandens centrale funktion i realiteten er at undersøge klager. Dette illustrerer det indlysende 28

29 faktum, at borgerne ønsker at vide, hvad deres rettigheder er, inden de gør sig tanker om at beskytte disse. Lige nu er der ikke tilstrækkeligt med EU-borgere, der kender deres rettigheder. At ændre dette bør udføre et prioriteret mål for hele EU, ikke kun for Den Europæiske Ombudsmand. 29