SURVEY. Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2014-årsregnskaberne.

Transkript

1 Årsregnskaberne Hvilke væsentlige fejl retter revisor under revisionen af 2014-årsregnskaberne SURVEY FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og Side politisk. 1 af 11

2 OM FSR SURVEY FSR - danske revisorer udarbejder løbende analyser og survey, som tager udgangspunkt i aktuelle og relevante problemstillinger i revisorbranchen og i erhvervslivet mere generelt. Formålet med undersøgelserne er at sætte fokus på relevante emner og nyttiggøre den unikke viden, som foreningens medlemmer besidder. Det er tilladt at citere fra publikationen med tydelig kildeangivelse og med henvisning til FSR danske revisorer. OM DET SAMLEDE SVARPANEL Panelet består af 609 revisorer fordelt ud over hele landet. Størstedelen af de deltagende revisorer arbejder til dagligt som aktive revisorer og har deres daglige gang blandt danske virksomheder. En lille del (6 pct.) arbejder i øjeblikket ikke som revisorer, men som økonomidirektører, controllers med intern revision eller lignende. 34 pct. af paneldeltagerne arbejder i Region Hovedstaden, 16 pct. arbejder i Region Sjælland, 11 pct. arbejder i Region Nordjylland, 23 pct. arbejder i Region Midtjylland og 16 pct. arbejder i Region Syddanmark. 86 pct. af paneldeltagerne er mænd, og paneldeltagernes gennemsnitsalder er 53 år 64 pct. af paneldeltagerne er statsautorisede revisorer, og 36 pct. er registrerede revisorer. 47 pct. af paneldeltagerne er ansatte i en revisionsvirksomhed, mens 53 pct. er selvstændige. 61 pct. af paneldeltagerne reviderer virksomheder i regnskabsklasse A. 86 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse B. 52 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse C, og 12 pct. reviderer virksomheder i regnskabsklasse D. 37 pct. af paneldeltagerne arbejder i revisionsvirksomheder med mere end 100 ansatte. OM DENNE UNDERSØGELSE 177 godkendte revisorer fra panelet har besvaret dette spørgeskema. Svarprocenten i denne undersøgelse er 29 pct. af det samlede panel. Der er i alt aktive godkendte revisorer i Danmark 1. De 177 respondenter svarer til en stikprøvestørrelse på 4,4 pct. af den samlede population af godkendte revisorer. Spørgeskemaundersøgelsen er afsluttet i juli KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til: Jakob Holm Kommunikationskonsulent jho@fsr.dk Tlf.: Tal fra januar 2015 Side 2 af 11

3 Hovedpunkter Tre ud af fire (72 pct.) revisorer har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med revisionen af 2014-regnskaberne o I gennemsnit retter revisorerne væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ved cirka fire ud af 10 af deres revisioner. De revisorer, som har rettet væsentlige fejl, svarer følgende omkring årsagerne til fejlene samt konsekvenserne, hvis fejlene ikke var rettet. Hvis ikke de væsentlige fejl blev rettet, ville det ifølge 8 ud af 10 (79%) af revisorerne blandt andet føre til kreditgivning på forkert grundlag og fejl i grundlaget for virksomhedernes skat. Det er oftest i opgørelsen af debitorer eller varelager, at revisionen af regnskaberne fører til, at der bliver rettet væsentlige fejl. o Syv ud af 10 (70 pct.) revisorer svarer, at de oftest finder væsentlige fejl i opgørelsen af varelageret o To ud af tre (66 pct.) revisorer svarer, at der oftest bliver rettet væsentlige fejl vedrørende debitorer. Årsagen til fejlene er bogføringsfejl, mens beregningsfejl og overvurdering af aktiver også ofte er grundlaget for fejl. o Tre ud af fire (72 pct.) revisorer svarer, at de væsentlige fejl kan relateres til fejl i bogføringen. o 60 pct. peger på beregningsmæssige fejl. o 51 pct. peger på overvurdering af aktiver Fejlene er sjældent bevidste fra virksomhedernes side og kan skyldes, at det er svært at følge med i regler og praksis. Særligt i mindre virksomheder hvor man ikke har en decideret regnskabsfunktion - kan det være svært at overskue. o Over otte ud af 10 (84 pct.) revisorer vurderer, at deres revision oftest fører til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget hos virksomheder med mindre end 10 ansatte. o Det er samtidig også i de mindste virksomheder, at rettelserne fører til de største akkumulerede beløbsmæssige ændringer. Størstedelen af revisorerne peger på, at det er i virksomheder med under 10 ansatte, at de foretager de største akkumulerede beløbsmæssige ændringer, mens virksomheder med ansatte følger lige efter. Side 3 af 11

4 Om årsregnskaberne og revision Årsregnskabet fortæller omverdenen, hvordan en virksomhed har klaret sig det seneste år, og viser samtidig et øjebliksbillede af virksomhedens finansielle situation. Årsregnskabet er for eksterne regnskabsbrugere den primære kilde til information om de danske selskaber. Eksempelvis bruger banken årsregnskabet til at vurdere virksomhederne og fastsætte deres kreditvilkår. Virksomhedernes leverandører og kunder bruger i vid udstrækning årsregnskaberne, når de fx skal vurdere risikoen ved at placere eller modtage en større ordre eller indgå i nye samarbejder. Derfor er det vigtigt, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens aktiviteter. Når revisor som den uafhængige og kompetente tredjepart reviderer et regnskab, spiller revisor en vigtig rolle for at vurdere, om regnskabet i sin endelige form giver et retvisende billede af selskabernes situation inden for lovgivningens rammer. Derfor ser vi i denne undersøgelse på, hvilke fejl revisor finder i forbindelse med revisionen. Altså fejl, som er udryddet i det endelige regnskab, men som sandsynligvis ikke var rettet, hvis der ikke havde været en revision af regnskabet. Damvad, 2014: Brugernes vurdering af brug og værdi4 af forskellige kilder til information i forbindelse med vurdering og analyse af specifikke virksomheder Årsrapporten Personlig kontakt til ledelsen Budgetter og investeringskalkuler fra virksomheden Virksomhedens hjemmeside Databaser: fx Danmarks Statistik, Experian, Bloomberg eller Yahoo Finance Andre informationskilder (herunder fx sociale medier) Værdi Brug Revisionen rydder op i regnskabsgrundlaget Regnskabsgrundlaget er de data i en virksomhed, som ligger til grund for regnskabet fx virksomhedens bogføring og økonomisystemer. Opdager man ikke fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med revisionen, vil disse gå igen i årsregnskabet. Derfor er det relevant at se på, hvor ofte revisor finder fejl i regnskabsgrundlaget. I undersøgelsen vurderer næsten tre ud af fire revisorer (72 pct.), at deres revision har medvirket til, at ledelsen har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. I en lignende undersøgelse foretaget i 2014 vurderede 65 pct. af revisorerne, at deres revision medførte, at virksomhedsledelserne rettede væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. Side 4 af 11

5 Figur 1: Har din revision af årsregnskaberne for 2014 medført, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget? (n=164) 1% Ja Nej Ved ikke 27% 72% Bortset fra Figur 1, er der i den resterende del af analysen kun medtaget svar fra de revisorer, hvis revision/udvidede gennemgang af årsregnskaberne for 2014 har medført, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. Derfor er antallet af respondenter lavere end i Figur 1. Kreditgivning og samhandel på forkert grundlag Hvilke konsekvenser ville det have haft for virksomhedens samarbejdspartnere, hvis de væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ikke var blevet rettet? Til det spørgsmål svarer næsten otte ud af 10 (79 pct.) revisorer i undersøgelsen, at det ville have konsekvenser for det grundlag, hvorpå en virksomhed får kredit. En fejl, der ikke blev rettet, kunne dermed medføre, at fx pengeinstitutter ville udlåne penge til virksomheder, de ellers ikke ville låne til, og dermed påtage sig unødig stor risiko. En tilsvarende stor del af fejlene ville sandsynligvis også få indflydelse på virksomhedernes skattebetaling. Otte ud af 10 revisorer (79 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til fejl i grundlaget for skat, mens seks ud af 10 (61 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til fejl i grundlaget for moms. Manglende korrektion af begge fejltyper ville således medføre en stor sandsynlighed for forkerte betalinger til det offentlige. Rettelsen af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget har også betydning for virksomhedernes samhandelspartnere. Godt fire ud af 10 revisorer (42 pct.) vurderer, at en manglende rettelse af de væsentlige fejl ville føre til samhandel med virksomheden på et forkert grundlag fx forkerte kreditbetingelser eller forkerte vurderinger af kreditrammer. Side 5 af 11

6 Figur 2: Hvilken konsekvens(er) ville det have for virksomhedens samarbejdspartnere, hvis de væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget ikke var blevet rettet? (Angiv gerne flere svar) (n=116) Kreditgivning på et forkert grundlag (f.eks. forkert kreditrating i pengeinstitut) 79% Fejl i grundlaget for skat 79% Fejl i grundlaget for moms 61% Samhandel med virksomheden på et forkert grundlag (f.eks. ved vurdering af kreditramme og betalingsbetingelser) 42% Investeringer fra eksterne på forkert grundlag 22% Ejerskifte på forkert grundlag 18% Andre konsekvenser 3% Ved ikke 6% Oftest fejl ved værdiansættelsen af debitorer og varelagre Det er oftest i opgørelsen af debitorer eller varelager, at revisionen fører til, at der bliver rettet væsentlige fejl. Syv ud af 10 revisorer (70 pct.) i undersøgelsen angiver virksomhedernes opgørelser af deres varelager som et af de områder, hvor de typisk finder fejl i regnskabsgrundlaget. Det vil sige, at fejlrettelsen i forbindelse med revisionen fører til en mere retvisende opgørelse af varelageret. To ud af tre revisorer (66 pct.) svarer, at revisionen medfører, at der bliver rettet fejl i poster vedrørende debitorer. Altså værdien af kundernes ubetalte regninger. Det kan fx være regninger for varesalg og ydelser, som virksomhedens kunder endnu ikke har betalt. En fejl kan eksempelvis være manglende nedskrivning for tab på en debitor (at kunden er ude af stand til at betale regningen, og beløbet derfor er tabt) eller uenighed om tilgodehavendets størrelse. Knap fire ud af 10 (39 pct.) revisorer i undersøgelsen finder fejl ved opgørelsen af virksomhedens ejendomme, mens tre ud af 10 (30 pct.) finder fejl i regnskabsposter vedrørende datterselskaber. Side 6 af 11

7 Figur 3: Når din revision medfører, at virksomhedsledelserne har rettet væsentlige fejl i regnskabsudkast/regnskabsgrundlag, hvilke poster er der så oftest fejl ved? (Angiv gerne flere svar) (n=116) Varelager Debitorer 66% 70% Ejendomme 39% Kapitalandele i datter- og associerede virksomheder Indregning af omsætning - fx fejl i periodisering Eventualforpligtelser fx manglende oplysninger om mulige erstatningskrav Gældsforpligtigelser Hensættelser Materielle anlægsaktiver maskiner mv. Immaterielle anlægsaktiver - fx goodwill 30% 30% 28% 22% 22% 22% 16% Andre poster Ved ikke 3% 7% Fejl opstår oftest i bogføringen Ser vi på, hvad der er årsagen til, at fejlene opstår, svarer revisorerne, at den hyppigste fejl er bogføringsfejl. Næsten tre ud af fire revisorer (78 pct.) i undersøgelsen svarer, at de væsentlige fejl kan relateres til fejl i bogføringen. Derefter følger beregningsmæssige fejl (60 pct.) og overvurdering af aktiver (51 pct.). Det er alle fejltyper, som typisk kun opdages ved en revision, hvor revisor kontrollerer det underliggende materiale, der ligger til grund for sammensætningen af de væsentlige regnskabsposter. Figur 4: Hvilke typer af væsentlige fejl finder du i regnskabsgrundlaget? (Angiv gerne flere svar) (n=116) Bogføringsfejl 73% Beregningsmæssige fejl 60% Overvurdering af aktiver Fejltolkning af regnskabspraksis og regler Manglende oplysninger i noter og under anvendt regnskabspraksis Fejl ved klassifikation af regnskabsposter Manglende afskrivninger 51% 50% 45% 41% 38% Undervurdering af gæld og hensættelser 31% Andre fejl (angiv gerne): Besvigelser (regnskabsmanipulation eller misbrug af aktiver) Ved ikke 0% 3% 6% Side 7 af 11

8 Revisor retter væsentlige fejl i cirka 38 pct. af deres revisioner Der er en vis spredning i revisorernes svar på, hvor ofte deres revision har medført, at virksomhederne har rettet væsentlige fejl i regnskabsudkastet/regnskabsgrundlaget. Sammenlagt har revisorerne rettet væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med 2014-årsregnskaberne i cirka 38 pct. af deres revisioner. (38 pct. er beregnet som et vægtet gennemsnit) Knap hver fjerde revisor i undersøgelsen (23 pct.) har rettet væsentlige fejl ved 0-10 pct. af deres revisioner, mens næsten samme andel (20 pct.) vurderer, at deres revision medfører, at der rettes fejl i pct. af regnskaberne. I den modsatte ende vurderer 12 pct. af revisorerne af de retter fejl i næsten alle regnskaberne. 7 pct. svarer og 5 pct. svarer pct. Flere fejl hos mindre virksomheder Mere end otte ud af 10 revisorer i undersøgelsen (84 pct.) vurderer, at det primært er i de mindre virksomheder med under 10 ansatte, at revisionen har ført til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget. Det indikerer, at det typisk er hos de virksomheder, som ikke har en decideret administration eller regnskabsfunktion, at fejlene opstår. Populært sagt beslaglæggerdriften al opmærksomhed i disse virksomheder, og i de virksomheder, som benytter revisor, hjælper revisor, hvilket givetvis fører til rettelser. At fejlene primært findes hos de små virksomheder er dog ikke ensbetydende med, at det er bevidste fejl. Det kan også skyldes, at virksomheden ganske enkelt benytter revisionen og regnskabsopstillingen til at få afstemt regnskabsgrundlaget for hele regnskabsåret, hvorimod denne afstemningsker mere løbende i større virksomheder med dedikeret arbejdskraft til at løfte denne opgave. Figur 7: I hvilken størrelse af virksomheder har din revision oftest ført til rettelser af væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget? (Angiv gerne flere svar) (n = 117) 84% 53% 18% 8% 8% <10 ansatte ansatte ansatte ansatte >100 ansatte Side 8 af 11

9 Små virksomheder har de største akkumulerede beløbsmæssige ændringer Selv om der rettes flest fejl hos de mindre virksomheder, kunne man forvente, at de største beløbsmæssige ændringer ville ske hos de større virksomheder, der opererer med større beløb. Dette er dog ikke tilfældet. Næsten halvdelen af revisorerne peger på, at det også er i virksomheder med under 10 ansatte, at de samlet set fortager de største beløbsmæssige ændringer. Dette kan tyde på, at fejlene i de små virksomheder er mere gennemgående og har stor betydning for det samlede billede af virksomheden. Samtidig er det de mindste virksomheder, som har mulighed for at fravælge revisionen. På den baggrund kan det bemærkes, at det kan have stor betydning for kvaliteten og rigtigheden af det endelige regnskab, om virksomheden har til- eller fravalgt revision. Figur 8: I hvilken størrelse virksomheder vurderer du umiddelbart, at rettelserne fører til de største akkumulerede beløbsmæssige ændringer? (Angiv gerne flere svar) (n=117) 46% 43% 17% 9% 10% 10% <10 ansatte ansatte ansatte ansatte >100 ansatte Ved ikke Side 9 af 11

10 Information om respondenterne i undersøgelsen Størstedelen af de revisorer, der har svaret på undersøgelsen, har revideret eller medvirket til at revidere over 20 regnskaber fra regnskabsåret Tre ud af 10 (32 pct.) har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber, 22 pct. har revideret eller medvirket til at revidere årsregnskaber og 15 pct. har revideret eller medvirket til at revidere over 100 årsregnskaber. Kun de revisorer, som har revideret 1-20 eller flere 2013-regnskaber, har besvaret undersøgelsens spørgsmål omkring revision. Figur 8: Hvor mange årsregnskaber for 2014 har du revideret eller medvirket til at revidere? (n=173) 32% 24% 22% 15% 4% > 100 Næsten alle (98 pct.) af revisorerne i undersøgelsen har revideret årsregnskaber for virksomheder i regnskabsklasse B. Knap fire ud af 10 (39 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse A, og lidt over halvdelen (55 pct.) har revideret for virksomheder i regnskabsklasse C. Lidt under hver tiende revisor i undersøgelsen (8 pct.) har revideret børsnoterede eller statslige selskaber (regnskabsklasse D). Figur 9: Hvilke typer virksomheder reviderer du årsregnskaber for? (Angiv gerne flere svar) (n=166) 98% 39% 55% 8% Regnskabsklasse A Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D Side 10 af 11

11 Om Regnskabsklasser (2015): Regnskabsklasse A: Regnskabsklasse B: Regnskabsklase C: Regnskabsklase D: Klasse A dækker virk- Virksomheder med be- Virksomheder med be- Børsnoterede selskaber somheder med person- grænset ansvar samt grænset ansvar samt og aktieselskaber ejet lig hæftelse, der typisk under to af tre størrel- over to af tre størrel- af staten. er små. Det er person- sesgrænser: 50 an- sesgrænser: 50 an- lige virksomheder, satte, nettoomsætning satte, nettoomsætning kommanditselskaber 72 millioner og balan- 72 millioner og balan- og interessentskaber cesum 36 millioner. cesum 36 millioner. med personligt hæftende deltagere, samt mindre virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Revisorerne i undersøgelsen repræsenterer et bredt udsnit af revisionsbranchen. En tredjedel (32 pct.) af de adspurgte revisorer arbejder i et revisionsfirma med mindre end 10 ansatte. En fjerdedel (41 pct.) arbejder i et revisionsfirma med 10 til 49 ansatte, 13 pct. arbejder i et revisionsfirma med 50 til 249 ansatte, og 14 pct. arbejder i et revisionsfirma med mere end 249 ansatte. Figur 10: Hvor mange ansatte er der i det revisionsfirma, du arbejder for? (Hvis dit firma har flere kontorer, så angiv antallet af ansatte i dit lokale kontor) (n=165) 32% 41% 13% 14% < >249 Side 11 af 11